projekt Bydelsmødre Evaluering af Nørrebro

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "projekt Bydelsmødre Evaluering af Nørrebro"

Transkript

1 side 1 Evaluering af Bydelsmødreprojekterne i Københavns Kommune - resultater og erfaringer i et komparativt perspektiv projekt Bydelsmødre Nørrebro Slutrapport December 2010 Udarbejdet i forbindelse med Den Fælles Evaluering af Bydelsmødreprojekterne i Københavns Kommune

2 side 2 Slutevaluering af Projekt Bydelsmødre, Nørrebro Marie Gade Husted, evaluator og forfatter af slutrapporten Mie Vestergaard, evaluator Københavns Kommune Socialforvaltningen Drifts- og Udviklingskontoret for udsatte grupper, misbrug og bolig Bernstorffsgade 17, København V December 2010

3 side 3 Konklusioner Denne rapport udgør den afsluttende evaluering af Projekt Bydelsmødre Nørrebro. Rapporten er udarbejdet i forbindelse med den fælles evaluering af bydelsmødreprojekterne i Københavns Kommune og er den sidste af 3 evalueringsrapporter om Projekt Bydelsmødre Nørrebro. Den første rapport omhandlede bydelsmødrenes rekrutterings- og uddannelsesforløb, og den anden rapport evaluerede projektet procesorienteret midtvejs i projektforløbet med henblik på at danne afsæt for eventuelle justeringer i sidste del af projektforløbet. Denne rapport har fokus på projektets resultater. Projekt Bydelsmødre Nørrebro forløber i perioden juli Projektet er forankret på Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter, under Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning. Projektet er rettet mod etniske minoritetskvinder samt deres familier, som er bosiddende på Ydre Nørrebro, herunder særligt de tre udsatte boligområder Mjølnerparken, Lundtoftegade og Den Grønne Trekant. Projektets overordnede formål er at styrke det aktive medborgerskab blandt beboere med etnisk minoritetsbaggrund på Nørrebro, primært i de tre udsatte boligområder. Dette sker gennem en indsats på en række områder, bl.a. ved at styrke familiernes viden om de tilbud, der findes i lokalområdet lokale såvel som kommunale, ved at skabe netværk i området og inddrage kvinderne i disse, samt ved at give de besøgte forældre kendskab til flere handlemuligheder i forbindelse med forældrerollen. Projektet er i sin grundform tænkt som et empowermentprojekt, der sigter mod at styrke de besøgte kvinder og deres familiers mulighed for at deltage aktivt i lokalsamfundet, samt at skabe empowerment hos bydelsmødrene og kvalificere dem i forhold til arbejde og uddannelse. 17 bydelsmødre, som dækker sproggrupperne arabisk (fra Libanon, Marokko, Irak, Somalia), tyrkisk, farsi, berbisk, somali og urdu har gennemgået uddannelsen som bydelsmor på Nørrebro, hvor de blev klædt på til at tale om emner vedrørende børns udvikling og opdragelse, børneinstitutioner og uddannelse, sundhed m.v. For en stor del af bydelsmødrenes vedkommende gælder det, at de i forvejen er engagerede i foreninger, klubber og projekter i lokalområdet, og at de har stærke netværk både til disse tilbud og til beboerne i området. Bydelsmødrenes netværk har været en af de væsentligste styrker i projektet. Efter endt uddannelse for det første holds vedkommende i april 2009, og for det andet holds vedkommende i september 2009 påbegyndte bydelsmødrene det opsøgende arbejde med at skabe kontakt til og mødes med kvinder i forskellige fora, samt at afholde aktiviteter i området. Det er en af projektets grundpræmisser, at bydelsmødrene skal arbejde netværksbaseret, og der kan identificeres tre aspekter af bydelsmødrenes netværksbaserede arbejde: 1. Bydelsmødrene anvender netværk som en metode i deres arbejde i forhold til skabe kontakt til kvinderne, synliggøre projektet, etablere samarbejdsinitiativer med foreninger og tilbud m.v. 2. Projektet arbejder ud fra antagelsen om, at det at inddrage en kvinde i netværk bidrager til, at hun får styrket sine muligheder for at handle på sin egen situation, hvorfor bydelsmødrene arbejder med netværk som en ressource til at påvirke og skabe empowerment hos kvinderne. 3. At indgå i netværk må ses som et væsentligt aspekt af det aktive medborgerskab, som det er projektets overordnede formål at styrke, og at skabe og inddrage kvinderne og deres familier i netværk er derfor også et mål for projektet.

4 side 4 Målgruppen og de synliggørende og opsøgende metoder Der er blevet skabt et omfattende og udbredt kendskab til projektet i lokalområdet, og det er efterhånden kendetegnende for en stor del af de etablerede kontakter, at kvinderne selv har taget kontakt til en bydelsmor. Bydelsmødrene har gennem hele projektperioden særligt udbredt kendskabet til projektet og fået kontakt til kvinderne gennem deres egne personlige netværk og gennem netværk i boligområdet. Dørklokkemetoden, hvor bydelsmødrene opsøger kvinderne i deres hjem har fortrinsvist fungeret succesfuldt i Mjølnerparken, hvilket formodes at kunne tilskrives de udbredte netværk i Mjølnerparken, som bydelsmødrene, der bor der, kan anvende til at synliggøre projektet og sig selv som bydelsmødre. Det, at mange af bydelsmødrene har stærke netværk til både foreninger og beboere i området, er således på flere måder en særdeles stor styrke som metode til at synliggøre projektet og skabe kontakt til kvinderne. Bydelsmødrene er nået bredt ud til kvinder i lokalområdet, og nogle af bydelsmødrene har endvidere rådgivet mænd og unge. Bydelsmødrene har været i kontakt med min. 717 kvinder gennem hele projektperioden, hvoraf min. 40 % bor i de tre udvalgte boligområder, heraf en stor del i Mjølnerparken. Bydelsmødrene har desuden været i kontakt med kvinder på Ydre Nørrebro og i Nordvestkvarteret generelt. Flere af de kvinder, som bydelsmødrene har haft kontakt til, har forskellige integrationsmæssige problematikker, som kan pege i retning af social isolation, men det ser ud til at disse udgør en mindre del af det samlede antal kvinder, bydelsmødrene har haft kontakt til. Bydelsmødrenes møder med kvinderne Der er i løbet af projektperioden registreret i alt møder mellem bydelsmødrene og kvinder i lokalområdet af disse har været individuelle møder, der har indebåret samtale mellem en bydelsmor og en kvinde samt praktisk vejledning, hvor bydelsmødrene bl.a. har hjulpet de besøgte kvinder med at læse breve fra kommunale instanser eller fulgt dem til en aftale hos lægen, til skole-hjemsamtale eller til en forening i lokalområdet. De individuelle samtaler finder primært sted som korterevarende forløb, og den enkelte samtale er af relativt kort varighed, hvilket bl.a. kan begrundes med samtalernes relativt ukomplicerede karakter. 58 ud af de registrerede møder dækker over fælles rådgivninger, hvor bydelsmødrene har mødtes med mellem 2 og 30 kvinder på én gang. Der er tale om bl.a. åbne rådgivninger eller arrangementer i kvindeklubber m.v., men også mindre fælles rådgivninger hvor en bydelsmor har talt med 2-3 kvinder samtidigt. De fælles rådgivninger er af længere varighed, idet de ofte omfatter aktiviteter, oplæg m.v. Kvindernes hjem er den oftest benyttede ramme for den individuelle samtale og fungerer også i mange tilfælde som en succesfuld ramme for mindre fælles rådgivninger. Derudover finder en del af både de individuelle samtaler og de fælles rådgivninger sted på legepladser eller andre steder i boligområderne, som i mange tilfælde fungerer som neutrale mødesteder for kvinderne. Kvinderne har kun i mindre grad ønsket at benytte sig af biblioteket som en neutral ramme for den individuelle samtale og den fælles rådgivning. Mens den individuelle samtale skaber mulighed for, at kvinden kan betro sig til bydelsmoren og få individuel rådgivning i forhold til den specifikke situation, hun står i, indebærer den fælles rådgivning en kombination af videns- og erfaringsudveksling, som er særdeles udbytterig for kvinderne. De fælles rådgivningsarrangementer vurderes desuden at være en stor styrke for projektet i forhold til at skabe empowerment hos kvinderne.

5 side 5 Afholdelse af aktiviteter og samarbejde med lokale og kommunale tilbud Bydelsmødrene har i løbet af projektperioden selvstændigt og i samarbejde med koordinator afholdt og deltaget i en lang række aktiviteter, og har samarbejdet med en række lokale og kommunale tilbud. Dette med henblik på at skabe netværk og inddrage kvinder i netværk i lokalsamfundet. Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter har fra begyndelsen været tænkt ind som et central element i netværksskabelsen, og det har været hensigten, at bydelsmødrene skulle skabe netværk med udgangspunkt i biblioteket og inddrage kvinderne og deres familier i bibliotekets tilbud. Bydelsmødrenes netværksbaserede arbejde, herunder samarbejdet med lokale og kommunale aktører, har bidraget til at styrke netværksskabelsen for kvinderne på flere områder. Dels har bydelsmødrene tiltrukket familier til de aktiviteter, som samarbejdspartnere og andre har afholdt i lokalområdet i løbet af projektperioden, hvilket har vist sig at være en effektiv måde for samarbejdspartnerne at få andre grupper af borgere til at deltage i deres aktiviteter. Derudover har bydelsmødrene etableret flere netværk, herunder fx en kvindeklub i Titanparken, i samarbejde med lokale og kommunale aktører, og bydelsmødrene har ved at afholde forskellige fællesrådgivningsarrangementer etableret helt nye netværk. Bydelsmødrenes netværksbaserede arbejde kan fremhæves som afgørende i forhold til at styrke det aktive medborgerskab hos kvinderne. Udover at arbejde hen imod netværk som et mål for kvinderne ved at medvirke til at etablere nye netværk og inddrage kvinderne i eksisterende netværk, har netværk også været en vigtig metode i bydelsmødrenes arbejde med at styrke kvindernes kontakt til og deltagelse i etablerede tilbud og i at skabe nye netværk. Bydelsmødrene har desuden, idet de har inddraget kvinder i aktiviteter og tilbud, anvendt netværk som en ressource i arbejdet med skabe empowerment hos kvinderne med henblik på at styrke det aktive medborgerskab. Igen kan bydelsmødrenes stærke netværk til beboere og tilbud i lokalområdet fremhæves som en fremtrædende styrke. Biblioteket har kun i mindre grad udgjort udgangspunktet for skabelsen af netværk og har haft en mindre central betydning i projektet, end det var hensigten fra projektets start. De besøgte kvinder oplever ikke biblioteket som et naturligt udgangspunkt for at mødes med andre kvinder, men arrangementer som fx fælles rådgivninger i Mjølnerparkens Kvindeklub har til gengæld har haft stor tilslutning. Netværksskabelsen har dermed i højere grad fundet sted med udgangspunkt i boligområderne. Projektet har i løbet af projektperioden dog synliggjort for medarbejdere på Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter, at biblioteket ikke som antaget har et image som neutral institution hos alle borgere i lokalområdet; en erfaring som biblioteket kan bruge i sin udvikling til medborgercenter. I lyset heraf har projektet i den sidste del af projektperioden i højere grad haft fokus på at inddrage bydelsmødrene som formidlingskanal mellem beboere og biblioteket. Hvorvidt dette har medført, at flere kvinder har benyttet sig af bibliotekets tilbud, er det dog ikke muligt at dokumentere. Kvindernes og deres familiers udbytte af bydelsmødrenes indsats Bydelsmødrenes indsats over for kvindernes har overordnet set været meget vellykket, kvinderne har været meget tilfredse med bydelsmødrenes arbejde, og det kan fremhæves, at kvinderne særligt har fået udbytte inden for følgende områder: De besøgte kvinder har i høj grad fået styrket deres viden om forhold vedrørende børn og unge, og kvinderne bruger denne viden, således at der i mange tilfælde skabes en bedre kontakt mellem børnene/de unge og kvinden. Sundhed har været omdrejningspunkt for en stor del af bydelsmødrenes samtaler med kvinderne og de afholdte aktiviteter, bl.a. idet bydelsmødrene inddrager kvinderne i sundheds- og motionstilbud i lokalområdet. Herigennem styrkes kvindernes viden om sundhed, og kvinderne bruger i vid udtrækning denne viden, således at de og deres

6 side 6 familie får mulighed for at leve sundere, både i forhold til at spise mere sundt og i forhold til at dyrke motion. Bydelsmødrenes rådgivning af kvinderne om skoler/daginstitutioner og forældresamarbejde samt det, at bydelsmødrene går med kvinderne til forældesamtaler o.l., bidrager til at styrke kvindernes viden om det danske skole- og institutionssystem og deres muligheder for at deltage aktivt i forældresamarbejdet. Det vurderes, at dette bidrager til, at kvinderne i højere grad benytter sig af skolernes og daginstitutionernes tilbud. Gennem de afholdte aktiviteter og de fælles rådgivninger har bydelsmødrene sat fokus på muligheder i lokalområdet. Det vurderes, at de afholdte aktiviteter og de fælles rådgivninger rummer mulighed for, at kvinderne kan få styrket deres viden om tilbud i lokalområdet ad denne vej. Det er dog vanskeligt at dokumentere i hvilket omfang kvinderne er begyndt at bruge de lokale tilbud mere, efter de har talt med en bydelsmor. Projektet rummer muligheder for, at kvinderne får en øget viden om og bedre muligheder for at bruge bibliotekets tilbud, dels ved at bydelsmødrene rådgiver om disse og dels ved, at bydelsmødrene afholder og tiltrækker kvinder til aktiviteter på biblioteket. Bydelsmødrene har medvirket til at tiltrække kvinder til bibliotekets arrangementer, hvorved der er skabt mulighed for at kvinderne får en øget viden om bibliotekets tilbud, men det ser ikke ud til, at der er blevet skabt synlighed og viden om bibliotekets tilbud i det omfang som det var hensigten fra projektets start. I tråd med projektets formål om at styrke det aktive medborgerskab, herunder de besøgte forældres muligheder for at deltage aktivt i lokalsamfundet, har bydelsmødrene oplyst kvinderne om deres demokratiske muligheder, rettigheder og pligter inden for fx områder som fx foreningsliv og skole-hjemsamarbejde. De fælles rådgivninger kan fremhæves som en afgørende styrke for projektet, idet de kan medvirke til at gøre kvinderne bevidste om, hvilke forskellige holdninger, der findes, og hvordan de selv kan få indflydelse på en række områder. De fælles rådgivninger vurderes i særdeleshed at være en styrke for projektet i forhold til at skabe empowerment hos de besøgte kvinder. Bydelsmødrenes rådgivning om eksisterende netværk, herunder klubber og foreninger, deres inddragelse af kvinder i de afholdte aktiviteter i området, samt etableringen af nye netværk i samarbejde med lokale tilbud og med udgangspunkt i projektet, er med til at skabe netværk i lokalområdet og inddrage kvinderne i disse. I forhold til projektets præmis om at forbedre familiens samlede situation ved at sætte ind over for kvinden, viser evalueringen, at kvinderne i nogle tilfælde formidler den viden, de opnår gennem bydelsmødrene, videre til deres ægtemand. Det er imidlertid ikke i alle tilfælde, at projektets formål om at ændre familiens samlede situation og styrke det aktive medborgerskab hos kvindens ægtemand, lykkes. Bydelsmødrene forslår at etablere separate kurser eller netværksgrupper for mænd, som både kan forbedre mulighederne for at rådgive kvinden, samt kan styrke muligheden for at ændre familiens samlede situation. Dette vurderes at være et interessant bidrag til en udvikling af bydelsmødrekonceptet. Perspektiverende betragtninger om bydelsmødrenes rolle Bydelsmødrene på Nørrebro har arbejdet med at udvide det oprindelige bydelsmødrekoncept, hvor en kvinde formidler viden til en anden kvinde, og har i høj grad vægtet det netværksbaserede arbejde. De har arbejdet med netværk som en ressource ud fra den præmis, at det at inddrage kvinderne i netværk kan forbedre kvindens situation. På denne måde har projektet arbejdet empowermentorienteret med at styrke kvinderne til selv at foretage posi-

7 side 7 tive forandringer i deres situation, frem for at bydelsmødrene skal løse kvindernes sociale problemer. Bydelsmødrene har i denne henseende indtaget en rolle som empowermentskabere eller motivatorer for kvinderne, frem for sociale problemløsere, hvilket kan ses som en af projektets mest markante styrker i forhold til at styrke det aktive medborgerskab hos kvinderne. Derudover vurderes det at være en styrke, at bydelsmødrene i høj grad er synlige og tilgængelige i lokalområderne, samt at de er fleksible i forhold til at kvinderne kan opsøge dem, når de har brug for det. Dette vil dog fremover også udgøre en udfordring for bydelsmødrene, i det tilfælde at projektet ikke fortsættes ind i Kombinationen af det personlige og det professionelle i bydelsmorens rolle over for kvinden kan ydermere fremhæves som en styrke for projektet, der bidrager til, at kvinderne oplever, at de får relevant og kvalificeret rådgivning. Samtidigt kan det være en udfordring for bydelsmoren at balancere mellem det personlige og det professionelle i forhold til at afgrænse omfanget og typen af problemer, hun kan hjælpe kvinden med. Mange af bydelsmødrene er stærke og engagerede kvinder, der succesfuldt kan agere rollemodeller for kvinderne, og samtidigt deler nogle af bydelsmødrene oplevelser med kvinderne i forbindelse med migrations-, marginaliserings- eller isolationsvilkår, som gør, at der er et element af genkendelighed i kvindernes relation til bydelsmødrene. Dette vurderes at bidrage positivt til skabelsen af empowerment hos kvinderne med udgangspunkt i bydelsmødrenes rollemodelsfunktion. Bydelsmødrenes empowerment Bydelsmødrene har fået et stort udbytte af projektet, både på et beskæftigelsesmæssigt og et personligt plan. Mange af bydelsmødrene er stærke engagerede kvinder, der har arbejdet selvstændigt med projektet og har grebet og videreført empowermenttanken i forhold til indsatsen over for kvinderne. Disse bydelsmødre kan i høj grad siges at have været empowered før de gik ind i projektet, men det, at de har fået mulighed for at arbejde selvstændigt og være med til at definere projektet, har bidraget til at styrke deres oplevelse af empowerment yderligere. I forhold til at skabe empowerment hos bydelsmødrene som gruppe, er der efterhånden blevet skabt et sammenhold og en bevidsthed om hinandens forskellige kompetencer, som er et godt udgangspunkt for en eventuel videreførelse af projektet i form af en foreningsdannelse blandt bydelsmødrene.

8 side 8 Indholdsfortegnelse Konklusioner 3 Kapitel 1: Indledning Evalueringens formål Læsevejledning Projekt Bydelsmødre på Nørrebro Projektets rammer og ressourcer Klarlægning af projektets forandringsteorier 15 Kapitel 2: Evalueringens metoder 18 Kapitel 3: Projektets målgruppe 21 Kapitel 4: Indsatser og resultater i bydelsmødrenes netværksbaserede arbejde Bydelsmødrenes opsøgende og synliggørende metoder Metoder i bydelsmødrenes indsats over for kvinderne Tillid og tryghed i mødet mellem kvinde og bydelsmor Bydelsmødrenes individuelle samtaler med kvinderne Indhold i de individuelle samtaler Fælles rådgivninger Indhold i de fælles rådgivninger Varigheden af de fælles rådgivninger Rammer for de fælles rådgivninger Opsummerende om individuelle samtaler og fælles rådgivninger Uddannelsens relevans i bydelsmødrenes arbejde Aktiviteter og samarbejde med lokale og kommunale tilbud Målgruppens udbytte af bydelsmødrenes arbejde 47 Kapitel 5: Bydelsmorrollen 56 Kapitel 6: Bydelsmødrenes udbytte og empowerment 59 Bilag 1 61 Bilag 2 63 Bilag 3 66 Bilag 4 70 Bilag 4.1 Evalueringens telefonundersøgelse

9 side 9 Kapitel 1: Indledning 1.1 Evalueringens formål Slutevalueringen af Projekt Bydelsmødre på Nørrebro er den sidste af fire slutevalueringer, der udarbejdes i den fælles evaluering af bydelsmødreprojekterne i Københavns Kommune. Den fælles evaluering er forankret på Drifts- og Udviklingskontoret for Udsatte grupper, misbrug og bolig i Socialforvaltningen i Københavns Kommune, og er finansieret af midler fra Den tværgående integrationspulje under Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Foreløbigt evalueres projekterne sideløbende hver for sig, og ved udgangen af 2010 samles erfaringer og konklusioner på tværs af de københavnske bydelsmødreprojekter i en fælles evalueringsrapport (se bilag 1 for en oversigt over evalueringens præmisser). Den væsentligste hensigt med rapporten er at undersøge bydelsmødreprojektets resultater. Derfor fokuserer rapporten på sidste fase af projektet, men vurderer samtidig projektet som en helhed ved at undersøge, hvordan projektets aktiviteter har bidraget til at opnå resultaterne. Der trækkes i den forbindelse tråde tilbage til de to statusnotater om dels projektets rekruttering og uddannelse af bydelsmødrene og dels projektets midtvejsstatus, som tidligere er udarbejdet i forbindelse med evalueringen af bydelsmødreprojektet på Nørrebro. Rapportens konklusioner og anbefalinger kan anvendes i forbindelse med en diskussion om en eventuel fremtidig forankring af de københavnske bydelsmødreprojekter eller i forbindelse med opstart eller udvikling af andre bydelsmødreprojekter på nationalt plan. Rapporten vil blive givet til Kontor for integrationsservice i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune, samt til orientering til Drifts- og Udviklingskontoret for udsatte grupper, misbrug og bolig i Socialforvaltningen og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Læsevejledning Rapporten er bygget op som følger: Kapitel 1 giver et overblik over bydelsmødreprojektet på Nørrebro og de forandringsteorier, projektet bygger på, projektets indsatsområder samt projektets ressourcer og rammer. I kapitel 2 opsummeres hvilke undersøgelsesmetoder, der ligger til grund for rapportens konklusioner. Kapitel 3 behandler overvejelser omkring projektets målgruppe og vurderer, om projektet er lykkedes med at etablere kontakt til denne. Kapitel 4 sætter fokus på bydelsmødrenes netværksbaserede arbejde, og det belyses hvordan bydelsmødrene i løbet af projektperioden har arbejdet med netværk som metode, ressource og mål. Først behandles bydelsmødrenes synliggørende og opsøgende metoder. Dernæst undersøges de metoder, som bydelsmødrene anvender i deres arbejde med kvinderne, og det belyses hvordan bydelsmødrene har arbejdet med at skabe en tillidsfuld og tryg relation til kvinden. Dette med henblik på at vurdere præmisserne for at skabe resultater hos målgruppen. Herefter undersøges bydelsmødrenes individuelle samtaler med kvinderne, de afholdte temamøder og fællesrådgivninger samt netværksskabende aktiviteter nærmere, og til sidst i kapitlet vurderes målgruppens udbytte af dette arbejde. I kapitel 5 behandles overvejelser om bydelsmødrenes rolle, og der peges på styrker og udfordringer, der synes at gøre sig gældende i forbindelse med at definere og afgrænse bydelsmødrenes arbejde. Sluttelig vurderes i kapitel 6 bydelsmødrenes udbytte af projektet.

10 side 10 Rapporten evaluerer både på forhold, der er indeholdt i projektets succeskriterier, og på relevante forhold, der ikke er belyst i succeskriterierne. Succeskriterierne nævnes ikke eksplicit i løbet af rapporten, men en opsummerende vurdering af succeskriterierne forefindes i bilag Projekt Bydelsmødre på Nørrebro På baggrund af succesfulde erfaringer med projekt Stadtteilmütter i Berlin, har Integrationsministeriet afsat midler til iværksættelse af bydelsmødreprojekter i Danmark. Bydelsmødreprojekterne er selvstændige sociale integrationsprojekter med forskellig fokus og organisering, men de bygger alle på samme koncept: At uddanne etniske minoritetskvinder til at lave opsøgende arbejde blandt andre kvinder med etnisk minoritetsbaggrund i deres boligområde for at udføre mor-til-mor rådgivninger om emner som bl.a. børneopdragelse og lokale samt kommunale tilbud for børn og voksne. Projekt Bydelsmødre på Nørrebro startede i juli 2008 og udløber Projektet er forankret på Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter. I januar 2010 fik projektet en ekstra bevilling fra Integrationsministeriet og udarbejdede i denne forbindelse en revideret projektbeskrivelse, som til dels udvider formålene fra den oprindelige ansøgning. Den reviderede ansøgning er gældende fra 1. januar Da evalueringen er tilrettelagt efter den oprindelige projektansøgning, vurderer denne rapport fortrinsvist projektet ud fra denne ansøgning, om end der vil blive trukket enkelte tråde til den reviderede ansøgning. Projektets overordnede formål er at styrke det aktive medborgerskab blandt beboere med etnisk minoritetsbaggrund på Nørrebro, primært i Mjølnerparken, Lundtoftegade og Den Grønne Trekant (Rovsingsgade, Vermundsgade og Aldersrogade). Projektet arbejder ud fra, at ovenstående formål opfyldes gennem følgende delmål: 1. At skabe synlighed og viden omkring de tilbud, der findes i lokalområdet, herunder på Nørrebro Bibliotek. 2. De besøgte familier får kendskab til flere handlemuligheder i forbindelse med deres tilegnelse af det danske sprog 3. De besøgte kvinder får større kendskab til uddannelsesmuligheder 4. De besøgte familier får større viden om, hvad der er miljørigtig adfærd og opnår en højere grad af forbrugerbevidsthed. 5. De besøgte familier opnår større kendskab til sundheds- og idrætstilbud i lokalområdet 6. De besøgte forældre får kendskab til flere handlemuligheder i forbindelse med forældrerollen 7. De besøgte familier opnår bedre muligheder for at blive aktive medborgere. 8. De besøgte kvinder får større netværk 9. De besøgte kvinder har indflydelse på de emner, bydelsmødrene taler med dem om. Projektets primære målgruppe er således etniske minoritetskvinder på Ydre Nørrebro/ Nordvestkvarteret samt deres familier. Af projektets reviderede projektansøgning fremgår det, at projektet udover at rette sig bredt mod etniske minoritetskvinder også retter sig mod socialt isolerede kvinder. Præmisserne for hvordan projektet ønsker at nå forældre og familier gennem kvinderne, er specificeret i afsnit 1. 5.

11 side 11 Projektets sekundære målgruppe er bydelsmødrene. Det er således projektets hensigt at kvalificere bydelsmødrene i forhold til job og uddannelse. Projekt Bydelsmødre på Nørrebro er i sin grundform tænkt som et empowermentprojekt, der sigter mod at styrke de besøgte kvinder og deres familiers muligheder for at deltage aktivt i lokalsamfundet. Empowerment er et hyppigt anvendt begreb i socialt arbejde og bruges efterhånden på mange forskellige måder 1. En klassisk definition af empowerment, der stemmer godt overens med den måde, bydelsmødrene på Nørrebro har arbejdet på, beskriver empowerment som en proces hvor enkelte individer, grupper, organisationer og lokalsamfund skaffer sig magt over egen situation og engagerer sig i og anvender demokratiske beslutningsprocesser i lokalsamfundet i et forsøg på at påvirke egne livsbetingelser. Empowermentteoretikere fremhæver, at empowerment både er følelser og handling, dvs. at empowermentprocessen skal bevidstgøre den enkelte om dennes ressourcer og skabe en fornemmelse af kontrol og meningsfuldhed, der medfører, at det enkelte menneske handler for at opnå forandringer. Kort om projektets forløb I foråret 2009 færdiggjorde det første hold uddannelsen som bydelsmødre, hvor de bl.a. blev undervist i emner vedrørende børns udvikling og opdragelse, børneinstitutioner og uddannelse, sundhed og kommunikationsteknikker. Projektet arbejdede i starten af projektperioden med at synliggøre projektet. Dette skete bl.a. ved at bydelsmødrene deltog i arrangementer på biblioteket og i lokalområdet, at de besøgte daginstitutioner, skoler, foreninger og kvindeklubber hvor de holdt oplæg om projektet, samt ved at de delte foldere ud og hænge opslag op i lokalområdet. Efter endt uddannelse i april 2009 påbegyndte de det opsøgende arbejde med at skabe kontakt til områdets beboere og rådgive mødrene i forskellige fora. Derudover har en stor del af bydelsmødrearbejdet indebåret at igangsætte aktiviteter dels på biblioteket, dels i samarbejde med andre eksisterende initiativer og dels som selvstændige initiativer. Dette har i høj grad fundet sted med udgangspunkt i bydelsmødrenes netværk til foreninger og tilbud i området fx har der været afholdt en række arrangementer i Kvindeklubben i Mjølnerparken, hvor en af bydelsmødrene er formand. Ud fra projektkoordinators og bydelsmødrenes udtalelser tyder det på, at aktiviteterne er begyndt at fylde mere i den sidste del af projektperioden. I løbet af sommeren 2009 blev der uddannet endnu et hold bydelsmødre, som påbegyndte arbejdet i september På nuværende tidspunkt er der 17 aktive bydelsmødre i projektet. Mens det kun er uddannelsesforløbet for første hold bydelsmødre, der er blevet evalueret, evaluerer både midtvejsnotatet og slutrapporten på projektets aktiviteter i relation til både første og andet hold bydelsmødre Projektets rammer og ressourcer Projekter opererer på Nørrebro og i Nordvestkvarteret, primært inden for de tre nævnte boligområder: Mjølnerparken, Lundtoftegade og Den Grønne Trekant. Tal fra 2007 viser at Mjølnerparken huser godt beboere, hvoraf 93 % har etnisk minoritetsbaggrund og 77 % modtager offentlige ydelser 2. I Lundtoftegade har næsten 60 % etnisk minoritetsbaggrund og over 50 % modtager offentlige ydelser 3. Den Grønne Trekant omfatter 554 boliger på Rovsingsgade, Aldersrogade og Vermundsgade, også med en etnisk blandet beboersammensætning. Det geografiske område er blevet udvidet i løbet af projektperioden, således at det også omfatter andre dele af Ydre Nørrebro, særligt Titanparken, samt Nordvestkvarteret. 1 Følgende er baseret på en artikel af socialrådgiver, lektor Gordon Vincenti: Empowerment i socialt arbejde ( 2 NIRAS konsulenterne maj Helhedsplanen for AKB Lundtoftegade

12 side 12 Den lokale placering og forankring Projektet er forankret på Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter. Nørrebro Bibliotek har i de seneste år igangsat en lang række projekter, og kalder sig nu 2200 Kultur Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter. Projektkoordinator oplever, at det har været en fordel at være forankret på biblioteket, idet projektet har haft mulighed for at benytte sig af bibliotekets ressourcer. Derudover har projektet kunnet indgå i et samspil med de projekter og initiativer, der allerede er på biblioteket samt trække på de netværk, som biblioteket har til lokale foreninger og tilbud i kraft af sit engagement i lokalområdet. Ledelse Projektet ledes til daglig af projektkoordinator, mens lederen af Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter har det overordnede ansvar for projektet. Der fandt pr. 1. april 2010 en omfordeling af opgaver sted på Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter, hvor bibliotekar Jane Pia Andersen overtog opgaven som projektkoordinator fra Hanne Sass Jensen. Projektkoordinator har deltaget i netværksmøder med projektleder/koordinatorer fra de tre andre københavnske bydelsmødreprojekter, hvor de har kunnet sparre og erfaringsudveksle, samt trække på bydelsmødre fra hinandens projekter, hvis et projekt manglede en bydelsmor inden for en bestemt sproggruppe. Økonomi og ressourcer Projekt Bydelsmødre Nørrebro fik i første omgang bevilliget kr. fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, og pr. 1. januar 2010 fik projektet bevilliget yderligere kr. fra samme sted til videreførelse og forankring af projektet indtil d Projektkoordinator var fra starten ansat 7 timer om ugen, men fra 1. april 2010 har projektkoordinator været ansat 14 timer om ugen. Bydelsmødrene er som hovedregel ansat med 10 timer om ugen, som de får udbetalt på månedlig basis. To af bydelsmødrene er timelønnede. Ansættelsesforholdet ophører for 8 af bydelsmødrenes vedkommende d. 30. november 2010, mens resten er ansat til d Supervision og gruppemøder Der har fra april til primo oktober 2009 været afholdt gruppemøder for bydelsmødrene min. én gang ugentligt. Primo oktober 2009 blev de ugentlige gruppemøder erstattet af ugentlige tirsdagscaféer på biblioteket. Det er hensigten med tirsdagscaféerne at opkvalificere bydelsmødrene via oplæg og diskussion, og det er samtidigt muligt for interesserede kvinder (bl.a. kvinder som bydelsmødrene har besøgt og kvinder, som tilfældigt er til stede på biblioteket) at deltage i dette forum. Fra november 2009 har bydelsmødrene modtaget supervision én gang om måneden. Supervisionsforløbet ophørte imidlertid i juni 2010, da bydelsmødrene ifølge projektkoordinator gav udtryk for, at de ikke havde behovet, og det var vanskeligt at få bydelsmødrene til at møde op til supervisionen. Efterfølgende har de haft mulighed for at sparre med projektkoordinator på tirsdagscaféerne og individuelt, og bydelsmødrene har også i vid udstrækning sparret med hinanden. Bydelsmødrene som gruppe De 17 bydelsmødre fordeler sig over sproggrupperne arabisk (fra Libanon, Marokko, Irak, Somalia), tyrkisk, berbisk, farsi, somali og urdu. Flere af bydelsmødrene taler flere sprog. Derudover taler alle bydelsmødrene dansk i forskelligt omfang. Kendetegnende for en stor 4 Se endvidere bilag 2 for projektets økonomiske og organisatoriske rammer.

13 side 13 del af bydelsmødrene er, at de er ressourcestærke og meget engagerede kvinder, der i forvejen var aktive i deres lokalområde og har et stort netværk til beboere, foreninger, klubber og andre tilbud på Nørrebro. Flere af bydelsmødrene har gennem flere år været engageret i projekt- og integrationsarbejde og arbejder bl.a. som miljøambassadører, kommunikationsambassadører, foreningsguider m.v. Bydelsmødrene er meget forskellige både hvad angår beskæftigelse, uddannelse, interesser, personlighed, danskkundskaber, netværk osv. Casene nedenfor giver et indblik i bydelsmødrenes forskelligheder 5. Mød fire af projektets bydelsmødre Zahraa er 26 år og kommer fra Irak. Hun kom til Danmark for 8 år siden og bor nu på Nørrebro sammen med sin mand og deres to børn. Zahraa læser til social- og sundhedsassistent og hendes drøm er på et tidspunkt at læse videre til socialrådgiver. Nawal er 43 år og kommer fra Libanon. Hun har boet i Danmark i 25 år nu. Hun har fire børn og otte børnebørn. Hun bor sammen med sin mand i Mjølnerparken, hvor hun er formand for kvindeklubben. Derudover arbejder hun som Natteravn og kommunikationsambassadør i Mjølnerparken, hun er formand for den palæstinensiske kvindeforening i Danmark, hun har tidligere arbejdet som miljøambassadør og har gennem de sidste mange år været med i en lang række andre projekter og foreninger. Meget af det arbejde Nawal laver er frivilligt, men noget af det får hun løn for. Anisa er fra Somalia og har boet i Danmark i 13 år. Hun bor på Nørrebro sammen med sine tre børn. Anisa har arbejdet som pædagogmedhjælper, men nu er hun på kontanthjælp. På et tidspunkt vil hun gerne uddannes til social- og sundhedshjælper. Jamila er palæstinenser og har boet i Danmark i 16 år. Hun er 38 år og bor på Nørrebro sammen med sin mand og deres tre børn. Jamila er udannet pædagog og arbejder i en vuggestue. 5 Bydelsmødrenes navne er pseudonymer.

14 side Klarlægning af projektets forandringsteorier Bag Projekt Bydelsmødre på Nørrebro ligger nogle antagelser om, hvorfor og hvordan udvalgte aktiviteter fører til bestemte resultater hos målgruppen. Nedenfor er tre af projektets forandringsteorier illustreret. Det ønskede resultat er markeret med en mørkere farve end præmisserne for at nå det. Projektets forandringsteorier bidrager samlet set til at opfylde projektets formål om, at styrke det aktive medborgerskab blandt beboere på Nørrebro med etnisk minoritetsbaggrund. Som det fremgår af forandringsteorierne søger projektet at opnå dette formål ved at styrke de besøgte kvinder og deres families viden, ved at skabe empowerment hos kvinden og hendes familie, samt ved at inddrage kvinden og hendes familie i netværk. Det er én af projektets væsentligste grundpræmisser, at bydelsmødrene skal arbejde netværksbaseret, og netværksskabelse er således både en metode og en ressource i arbejdet med kvinderne samt et mål for projektet. Figur 1: Børnenes trivsel forbedres gennem rådgivning af kvinden Bydelsmorens rådgivning Øget viden/empowerment hos kvinden Øget viden/empowerment hos kvindens ægtemand Ændret adfærd hos kvinden Ændret adfærd hos kvindens ægtemand Forbedring af børnenes trivsel Figur 1 illustrerer projektets antagelse om, at bydelsmødrenes rådgivning af kvinder medfører en forbedring af deres børns trivsel. Projektets succeskriterier omfatter udelukkende resultater hos de besøgte forældre, men projektkoordinator udtaler, at i sidste ende er den dybere mening med det hele, at det skal være til børnenes fordel. Præmissen for, hvordan bydelsmødrenes rådgivning af kvinderne kan forbedre børnenes trivsel er, at kvinden handler på den viden, som hun opnår gennem bydelsmorens rådgivning, og at disse handlinger på forskellig vis medvirker til at forbedre børnenes trivsel. Derudover antages det at den viden og motivation for at handle, som kvinden opnår gennem rådgivningen, formidles videre til kvindens ægtemand, som derved også ændrer adfærd. Der kan både være tale om, at forældrene ændrer adfærd i forhold, der vedrører dem selv. I sådanne tilfælde antages en bedring af forældrenes situation at have en afsmittende effekt på børnene. Men der kan også være tale om forhold, der direkte vedrører børn fx børneopdragelse og som dermed har en direkte effekt på børnene.

15 side 15 Figur 2: Familiens aktive deltagelse i lokalsamfundet styrkes gennem rådgivning af kvinden Bydelsmorens rådgivning Øget viden/empowerment hos kvinden Øget viden/empowerment hos kvindens familie Ændret adfærd hos kvinden Ændret adfærd hos kvindens familie Kvinden indgår i et netværk Familien deltager mere aktivt i lokalsamfundet Figur 2 illustrerer præmissen om, at bydelsmødrenes rådgivning af kvinderne kan styrke familiernes muligheder for at deltage mere aktivt i lokalsamfundet. Præmissen er, at bydelsmødreprojektets rådgivninger skaber en øget viden hos de besøgte kvinder om, hvilke muligheder der findes i lokalsamfundet og en motivation for at benytte sig af disse muligheder. Idet kvinderne handler på den viden, de opnår, indgår de i netværk i lokalsamfundet, hvilket kan forstås som en væsentlig del af det aktive medborgerskab, og derfor er et mål i sig selv. Det antages, at resten af familien også kommer til at deltage mere aktivt i lokalsamfundet, enten fordi kvinden giver sin viden videre, og familien handler på denne viden, eller fordi hendes deltagelse i netværk har en afsmittende effekt på resten af familien, der motiverer dem til ligeledes at deltage mere aktivt i lokalsamfundet. Figur 3: Familiernes aktive deltagelse i lokalsamfundet styrkes gennem bydelsmødrenes aktiviteter Bydelmødrenes aktiviteter Kvinden indgår i netværk Øget viden/empowerment hos kvinden Øget viden/empowerment hos kvindens familie Kvinden deltager aktivt i andre dele af lokalsamfundet Familierne deltager aktivt i andre dele af lokalsamfundet Sideløbende med at projektet sigter mod at styrke familiernes aktive deltagelse i lokalsamfundet gennem bydelsmødrenes rådgivninger, arbejder projektet desuden med antagelsen om, at de aktiviteter, bydelsmødrene igangsætter og deltager i, kan bidrage til samme formål. Ved at kvinderne deltager i aktiviteterne indgår i de i netværk i lokalområdet, hvilket som nævnt må ses som en væsentlig del af det aktive medborgerskab, og dermed er et mål i sig selv. Kvindernes deltagelse i netværk kan ydermere være med til at skabe øget viden og empowerment hos kvinderne, således at de i højere grad deltager i andre dele af lokalsam-

16 side 16 fundet. Det antages, at kvinderne formidler den viden og empowerment, som hun opnår, videre til sin familie, som derved ligeledes deltager mere aktivt i lokalsamfundet. Det vurderes løbende i rapporten, hvordan projektet har operationaliseret disse antagelser om hvordan der skabes resultater hos hhv. kvinderne, deres børn og familierne som helhed.

17 side 17 Kapitel 2: Evalueringens metoder Slutrapporten bygger primært på datamateriale genereret fra primo marts til ultimo juni Der trækkes endvidere tråde tilbage til de to forudgående statusnotater, som er baseret på datamateriale fra hhv. foråret 2009 og primo november til medio december Følgende metoder danner baggrund for rapportens konklusioner 6 : Projektkoordinators logbog Interview med projektkoordinator Interviews med besøgte kvinder Observation af en fælles rådgivning i Kvindeklubben i Mjølnerparken Fokusgruppeinterview med bydelsmødrene Telefoninterviews med projektets samarbejdspartnere Registreringsskemaer Telefonundersøgelse med besøgte kvinder Spørgeskemaundersøgelse med bydelsmødrene Projektkoordinators logbog Projektkoordinator(erne) har ført logbog fra den 1. januar til den 8. november 2010, hvor hun har noteret projektets arrangementer og aktiviteter. Logbogen indeholder ligeledes overordnede overvejelser om bydelsmødrenes opsøgende metoder, projektets rådgivninger, målgruppe, gruppemøder samt samarbejdsinitiativer med lokale og kommunale aktører. Interview med projektkoordinator For at få et dybere indblik i projektets forløb afholdtes der i foråret 2010 et interview med projektkoordinator (Hanne Sass Jensen). Interviewet omhandlede projektets overordnede status, valg og fravalg samt eventuelle kursændringer i løbet af projektperioden. Endvidere gav projektkoordinator sit bud på, hvad projektet har opnået på baggrund af de gennemførte aktiviteter, og hvordan resultaterne stemmer overens med projektets formål. Interviews med kvinder, der har modtaget rådgivning af projektet Bydelsmødrene har brugt en stor del af deres tid på overhovedet at få kontakt og etableret tillid til kvinderne. Denne proces har evalueringen ikke i samme grad haft mulighed for at gennemgå, hvorfor det har været vanskeligt at få kvinder, der har haft besøg af en bydelsmor, til at deltage i interviews. Vi har foretaget kvalitative interviews med i alt fire kvinder, der har gjort brug af projektet. To af disse havde modtaget individuel rådgivning af en bydelsmor, en havde både modtaget individuel rådgivning og deltaget i fælles rådgivninger i Kvindeklubben i Mjølnerparken, og den fjerde havde udelukkende deltaget i disse fælles rådgivninger. Disse interviews giver et nuanceret indblik i, hvordan forskellige kvinder har oplevet projektets forskellige indsatser og danner dermed baggrund for en vurdering af projektets resultater. 6 Se endvidere bilag 4 for en uddybning af rapportens metoder.

18 side 18 Observation af åben rådgivning Vi var inviteret til at observere en fælles rådgivning i Kvindeklubben i Mjølnerparken. Da rådgivningen foregik på arabisk, var aftalen, at vi skulle deltage i den sidste del af rådgivningen, men da rådgivningen sluttede lidt før planlagt, nåede vi kun i begrænset omfang at observere selve rådgivningen. Under en samtale med de tilstedeværende bydelsmødre efter rådgivningen fik vi imidlertid indblik i bydelsmødrenes vurdering af formen på og indholdet af arrangementerne i kvindeklubben, som giver en forståelse for styrker og udfordringer ved denne rådgivningsform. Fokusgruppeinterview med bydelsmødrene For at få et dybere indblik i bydelsmødrenes konkrete arbejde samt deres erfaringer, holdninger til og udbytte af projektet, foretog vi et fokusgruppeinterview. Otte ud af 17 bydelsmødre deltog, da vi vurderede, at det ikke ville være gavnligt, at alle bydelsmødrene var til stede på én gang. Fokusgruppeinterviewet tog udgangspunkt i bydelsmødrenes oplevelser med det opsøgende arbejde, og deres vurdering af de besøgte kvinder og deres familiers udbytte af rådgivningerne. Telefoninterviews med projektets samarbejdspartnere Fem af projektets samarbejdspartnere fra biblioteket og andre lokale tilbud blev interviewet telefonisk, for at belyse hvordan de har samarbejdet med bydelsmødreprojektet, og hvilke resultater de oplever, at samarbejdet har ført til. Registreringsskemaer Bydelsmødrene har efter hver rådgivning af mere end ½ times varighed udfyldt et registreringsskema i perioden april 2009 til 31. juni Her har de registreret følgende: Hvad der blev talt om under besøget Hvorvidt bydelsmoren kunne svare på de stillede spørgsmål, eller vidste hvem hun skulle henvise den besøgte kvinde til Hvordan bydelsmoren havde fået kontakt til kvinden, om hun havde besøgt hende før, og om kvinden gerne ville have besøg af en bydelsmor igen Per 1. marts 2010 blev registreringsskemaerne justeret, og enkelte kategorier blev tilføjet. De tilføjede kategorier handler bl.a. om, hvorvidt bydelsmoren har rådgivet flere kvinder ad gangen og hvor rådgivningen har fundet sted. For at danne et billede af, hvad der karakteriserede de kvinder, bydelsmødrene rådgav, har der på de nye skemaer ydermere været mulighed for at afkrydse følgende indikatorer 7 : Kvinden taler ikke så godt dansk Kvinden kender ikke det danske system så godt Kvinden føler sig fremmed i Danmark Kvinden har ikke så meget kontakt til andre Kvinden er ensom 7 Indikatorerne er udvalgt med inspiration fra rapporten Socialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune af Helle Rahbæk Asserhøj, Linda Orvokki Frimodt Hansen og Jacob Als Thomsen, Als Research, 2008.

19 side 19 Kvinden har familieproblemer Kvinden har fysiske eller psykiske problemer (fx smerter eller depression) Kvinden er ikke under uddannelse eller i arbejde Kvinden har store økonomiske problemer De forskellige registreringer fordeler sig som følger: Type registreringsskema Antal registrerede rådgivninger Heraf antal unikke kvinder Skema i brug fra maj 2009 marts 2010* Skema i brug fra marts juni Registreringer i alt * Nogle af disse registreringer dækker over rådgivninger afholdt efter marts 2010, da bydelsmødrene ikke alle tog det nye skema i brug pr. 1. marts. Telefonundersøgelse af de besøgte kvinder 8 I perioden den 14. juni til den 2. juli 2010 udførtes en telefonundersøgelse på tværs af de fire københavnske bydelsmødreprojekter med henblik på kvantitativt at belyse målgruppens tilfredshed med og udbytte af projekternes rådgivninger. Bydelsmødrene har i forlængelse af deres rådgivninger adspurgt de besøgte kvinder, om de ønskede at deltage i undersøgelsen, og de kvinder, der indvilgede, blev ringet op af en bydelsmor og interviewet ud fra et struktureret spørgeskema (se bilag 4.3). 130 ud af 717 forskellige kvinder, der har modtaget rådgivning af projektet på Nørrebro, indvilgede i at deltage i telefonundersøgelsen. Ud af de 130 kvinder lykkedes det bydelsmødrene at udføre interviews med 28. En nøjagtig vurdering af de resultatorienterede succeskriterier, der har kvantitative parametre for succes, ville kræve, at det lykkedes at komme i kontakt med en repræsentativ del af de kvinder, der er blevet rådgivet af projektet. Dette har imidlertid ikke været muligt (se bilag 4). Spørgeskemaundersøgelse med bydelsmødrene For at kunne vurdere projektets kvantitative succeskriterier for bydelsmødrenes udbytte af projektet udførtes en spørgeskemaundersøgelse blandt bydelsmødrene. 14 ud af 17 bydelsmødre deltog i undersøgelsen. 8 Telefonundersøgelsens planlægning, designprincipper, datagrundlag og resultater er uddybet i bilag 4.

20 side 20 Kapitel 3: Projektets målgruppe Som det fremgik af afsnit 1. 3., retter Projekt Bydelsmødre på Nørrebro sig bredt mod borgere med etnisk minoritetsbaggrund på Ydre Nørrebro og i Nordvest, herunder særligt borgere i tre udsatte boligområder: Mjølnerparken, Lundtoftegade og Den Grønne Trekant. Dette afsnit tegner et billede af de kvinder, som bydelsmødrene har været i kontakt med, med henblik på at vurdere om projektet har nået målgruppen. Ifølge den reviderede projektansøgning er også socialt isolerede kvinder en del af målgruppen, hvorfor det vurderes, om de besøgte kvinders karakteristika peger retning af social isolation. Bydelsmødrene har i alt været i kontakt med min. 717 kvinder gennem hele projektperioden. Ifølge bydelsmødrenes registreringer bor min. 27 % af de besøgte kvinder i Mjølnerparken, 5 % bor i Den Grønne Trekant, og 8 % bor på Lundtoftegade. Resten er registreret som bosiddende forskellige steder på Nørrebro, en hel del er registreret som bosiddende på Nørrebro generelt (38 %) eller i Nordvest (10 %). Enkelte kvinder er bosiddende på Amager og Østerbro. Projektet har, som det fremgik af afsnit 1.5., til hensigt både at skabe resultater hos kvinderne og deres familier. Enkelte bydelsmødre har i løbet af projektperioden også rådgivet mænd og unge, og på denne måde har projektet undervejs ønsket at åbne mulighed for, at familierne ikke udelukkende nås gennem kvinderne, men at rådgivningen går direkte til mændene og de unge i familierne. Det vurderes, at bydelsmødrene er nået bredt ud i boligområdet, og at de taler med mange forskellige kvinder (samt mænd og unge) om et bredt spektrum af emner. Følgende cases giver et indblik i kvindernes situationer og de problemstillinger, som bydelsmødrene rådgiver om 9. Salwa er palæstinenser og flygtede for 19 år siden fra krigen i Libanon. Krigen har mærket hende både fysisk og psykisk, og i dag er hun sygemeldt, bl.a. pga. en diskosprolaps. I de sidste 19 år har hun boet på Nørrebro. Hun bor alene sammen med sine tre børn, som er mellem 6 og 18 år. Børnene går i hhv. børnehave og skole. Den ældste går i gymnasiet. Gennem de seneste 12 år er hun kommet fast i Kvindeklubben i Mjølnerparken, og det er også her, hun har stiftet bekendtskab med bydelsmødrene. Salwa har fortalt hele sin historie fra krigen i Libanon og om hendes privatliv i Danmark til bydelsmoren en historie hun ikke fortæller til folk med mindre hun stoler meget på dem, forklarer hun. Hun oplevede det som et stort problem, at hendes sagsbehandler sagde til hende, at hun skulle arbejde, for hun kan ikke, siger hun. Efter at hun havde fortalt bydelsmoren sin historie, gik bydelsmoren med hende til møde hos sagsbehandleren og Salwa blev sygemeldt. Salwa og bydelsmoren har også talt om forskellige muligheder på Nørrebro, bydelsmoren har lært Salwa at lave sunde madpakker til børnene. Nu vil Salwa gerne have bydelsmorens hjælp til at tale med børnenes skole i forbindelse med et konkret problem, da hun ikke ønsker, at der skal opstå misforståelser mellem hende og lærerne. Salwa siger, at bydelsmødrene er gode kvinder, der hjælper andre kvinder. Bydelsmødrene har støttet hende meget, siger hun, og hun håber, at der også er nogen, der støtter bydelsmødrene. 9 Casene er anonymiseret og kvindernes navne er pseudonymer.

projekt Bydelsmødre Evaluering af Akacieparken/Bispebjerg

projekt Bydelsmødre Evaluering af Akacieparken/Bispebjerg side 1 Evaluering af Bydelsmødreprojekterne i Københavns Kommune - resultater og erfaringer i et komparativt perspektiv projekt Bydelsmødre Akacieparken/Bispebjerg Slutrapport Oktober 2010 Udarbejdet i

Læs mere

Evaluering af projekt Bydelsmødre. Sjælør og i Kongens Enghave

Evaluering af projekt Bydelsmødre. Sjælør og i Kongens Enghave side 1 Evaluering af projekt Bydelsmødre Sjælør og i Kongens Enghave Slutrapport September 2010 Udarbejdet i forbindelse med Den Fælles Evaluering af Bydelsmødreprojekterne i Københavns Kommune side 2

Læs mere

Slutevaluering af Projekt Bydelsmødre, Akacieparken/Bispebjerg

Slutevaluering af Projekt Bydelsmødre, Akacieparken/Bispebjerg !"! #$% && Slutevaluering af Projekt Bydelsmødre, Akacieparken/Bispebjerg Marie Gade Husted, evaluator og forfatter af slutrapporten Mie Vestergaard, evaluator Københavns Kommune Socialforvaltningen Drifts-

Læs mere

Bydelsmødre projekterne

Bydelsmødre projekterne side 1 Bydelsmødreprojekterne i Københavns Kommune - resultater og erfaringer i et komparativt perspektiv Bydelsmødre projekterne resultater og erfaringer i komparativt perspektiv side 2 Indhold Indledning

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Bydelsmødregrupper i bibliotekerne - Temadag

Bydelsmødregrupper i bibliotekerne - Temadag Bydelsmødregrupper i bibliotekerne - Temadag D. 21. maj 2012 på Greve Bibliotek Evaluering af kursusforløb Erfaringer fra Greve Bibliotek På Greve Bibliotek har kursusforløbet fungeret rigtig godt. De

Læs mere

Bilag 1: Københavns Kommunes Værtsprogram (revideret projektbeskrivelse)

Bilag 1: Københavns Kommunes Værtsprogram (revideret projektbeskrivelse) KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Og Integrationsforvaltningen Kontor for Integrationsservice NOTAT Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Bilag 1: Københavns Kommunes Værtsprogram (revideret projektbeskrivelse)

Læs mere

Projektoplysninger vedrørende Projekt ID

Projektoplysninger vedrørende Projekt ID Projektoplysninger vedrørende Projekt ID Projektets formål Projektets formål er at styrke nydanskeres deltagelse i demokratiske processer, herunder det brede fritids- og foreningsliv. Ydermere har projektet

Læs mere

Midtvejsevaluering Projekt Bydelsmødre

Midtvejsevaluering Projekt Bydelsmødre Midtvejsevaluering Projekt Bydelsmødre 1. Projekt Bydelsmødre, Akacieparken/Bispebjerg, side 2-36 2. Projekt Bydelsmødre, Nørrebro, side 37-72 3. Projekt Bydelsmødre, Sjælør/Kgs. Enghave, side 73-104 4.

Læs mere

Etniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Etniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Etniske Piger Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 27 Indhold 1. Introduktion...... 28 2. Projektets aktiviteter......... 29 3. Projektets resultater.... 29 4. Projektets virkning........ 31 5. Læring

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Januar 2016

Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Januar 2016 Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Ekstern evaluator: Nanna Schneidermann, Ph.D. i antropologi, schneidermanns@gmail.com Introduktion Dette er en slutevaluering af projektet Foreningsunderstøttelse,

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Viljestærke. er vejen frem. God integration:

Viljestærke. er vejen frem. God integration: foto God integration: Viljestærke kvinder er vejen frem Forestil dig at komme til et nyt land med fremmede vaner, nyt sprog og ikke mindst en anderledes kultur. Det er virkeligheden for de kvinder, der

Læs mere

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( )

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( ) KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet (2012-2013) Socialudvalget

Læs mere

Bilag 1 til Greve Kommunes ansøgning til Lighed I Sundhed-projektet:

Bilag 1 til Greve Kommunes ansøgning til Lighed I Sundhed-projektet: Projektbeskrivelse Revideret oktober 2008 Behov for indsats En stor del af de dårligst stillede kontanthjælpsmodtagere er karakteriserede ved at have andre problemer ud over ledighed. En del af disse problemer

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

FORELØBIG EVALUERING AF BYDELSMØDREPROJEKTET I RANDERS

FORELØBIG EVALUERING AF BYDELSMØDREPROJEKTET I RANDERS FORELØBIG EVALUERING AF BYDELSMØDREPROJEKTET I RANDERS 2 BYDELSMØDREPROJEKT INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 4 EVALUERINGSMETODE 5 SUCCESKRITERIER OG FORMÅL MED PROJEKTET 5 MÅLGRUPPEN 6-7 2. PROJEKTFORLØBET

Læs mere

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt

Læs mere

MANUAL TIL ORGANISATORISKE FRIVILLIGE

MANUAL TIL ORGANISATORISKE FRIVILLIGE MANUAL TIL ORGANISATORISKE FRIVILLIGE Velkommen til Bydelsmødre-indsatsen Kære organisatoriske frivillig, Velkommen til Bydelsmødre! I denne korte manual vil vi give dig nogle overordnede informationer

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

EVALUERING AF BYDELSMØDREPROJEKTET I RANDERS

EVALUERING AF BYDELSMØDREPROJEKTET I RANDERS EVALUERING AF BYDELSMØDREPROJEKTET I RANDERS INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 Evalueringsmetode 5 Succeskriterier og formål med projektet 5 Målgruppen 6-7 2. Projektforløbet 8 Opstart, research og rekrutteringsfasen

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

REFERAT AF STYREGRUPPEMØDET 28. februar 2012

REFERAT AF STYREGRUPPEMØDET 28. februar 2012 Tilstede: Rikke Skovfoged, Nimet Topcu, Suzan Saygili, Tagharid Rahmah, Kirsten Fischer, Inger Frydendahl, Line Hillerup, Mai-Britt Haugaard Jeppesen Afbud: Gitte Larsen, Maja Langhorn, Jeppe Fisker Mødetid

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. 1. Resume Magistraten igangsatte med beslutning 11. August 2014 Gellerup-analyse

Læs mere

Task Force - Kvinder og virksomheder i samarbejde (Navn for projektet udadtil, defineres sammen med virksomhedslederne ved første møde)

Task Force - Kvinder og virksomheder i samarbejde (Navn for projektet udadtil, defineres sammen med virksomhedslederne ved første møde) Task Force - Kvinder og virksomheder i samarbejde (Navn for projektet udadtil, defineres sammen med virksomhedslederne ved første møde) I samarbejdet mellem Holstebro kommune og jobcenter, PNVJ, virksomheder/organisationer

Læs mere

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Aktiv Ferie Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 8 Indhold 1. Introduktion...... 9 2. Projektets aktiviteter....... 10 3. Projektets resultater..... 10 4. Projektets virkning.......... 11 5. Læring

Læs mere

Organisering og samspil med helhedsplan

Organisering og samspil med helhedsplan Kontaktoplysninger Per Faurby Boligsocial koordinator T 38 38 18 86 F 38 38 18 02 Videreførelse af beboerrådgiverfunktion og aktivitetspulje i AKB, Lundtoftegade pfa@kab-bolig.dk Boligselskabet AKB, København

Læs mere

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Disposition Kort om Oxford Research Formål, metode og datagrundlag Hovedresultater Anbefalinger Oxford Research

Læs mere

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med

Læs mere

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder 1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

- Projektbeskrivelse

- Projektbeskrivelse - Projektbeskrivelse Baggrund og formål X-Mændene er en gruppe af unge voksne mænd bosiddende i og omkring Urbanplanen på Amager. Gruppen består af seks ildsjæle der arbejder for et socialt godt lokalsamfund.

Læs mere

Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen

Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen www.eva.dk Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen Sparringsmøder, oktober 2015 Program for dagen 10.00-10.15: Velkomst og gennemgang af dagens program/ v. EVA 10.15 12.00 Præsentation

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Projekt Aktivt medborgerskab for hele familien. Aktiviteter vi ved virker

Projekt Aktivt medborgerskab for hele familien. Aktiviteter vi ved virker Projekt Aktivt medborgerskab for hele familien Aktiviteter vi ved virker Formål Det overordnede formål er at inddrage nydanskere i aktiviteter, der bygger på eller inddrager demokratiske processer. Der

Læs mere

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013 Integration Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed juni 2013 Forord Lolland Kommune rummer borgere med mange forskellige baggrunde, sprog, interesser og kulturer.

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Præsentation af MindSpring for faggruppen af socialrådgivere ved behandlingsinstitutionerne for traumatiserede flygtninge. 16.

Præsentation af MindSpring for faggruppen af socialrådgivere ved behandlingsinstitutionerne for traumatiserede flygtninge. 16. Præsentation af MindSpring for faggruppen af socialrådgivere ved behandlingsinstitutionerne for traumatiserede flygtninge 16. september 2014 Hvad er MindSpring MindSpring er navnet på en gruppemetode,

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Kolde fakta og varme resultater

Kolde fakta og varme resultater Kolde fakta og varme resultater Den løbende evaluering af Kommunechat-projektet Aarhus Hvem vi er Hvor vi arbejder Hvad vi vil Speciale i Innovativ evaluering 6 medarbejdere i alt Amalie Agerbæk Forbedre

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Evaluering af EVU/Socialfondens integrationsindsats August 2006 1. Indledning 3 2. Sammenfatning og konklusioner 4 3. De fire ansøgningsrunder

Læs mere

NYHEDSBREV. sige velkommen til:

NYHEDSBREV. sige velkommen til: FORÅR FOR BYDELSMØDRENE Solens varme nydes i Bydelsmødrenes Landssekretariat i København. Foran vinduet blomstrer et japansk kirsebærtræ. Når vinden tager i grenene, flyver små, hvide blade dansende rundt

Læs mere

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11 AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder

Læs mere

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund Punkt 3. Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund 2016-008853 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender,

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Projekt Projekt Bydelsmødre

Projekt Projekt Bydelsmødre Projekt Projekt Bydelsmødre En samlet evaluering Sammenfatning, konklusion og anbefalinger Dobbeltklik her for at skrive Projekt/Dokumenttitel etc. 1 Projekt bydelmødre Sammenfatning, konklusion og anbefalinger

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen Til Silkeborg 25.11.2015 Folkeoplysningen Viborg Kommune Prinsens Alle 5 8800 Viborg Fra AOF Viborg Aftenskole AOF Midt, Ørnsøvej 5 8600 Silkeborg Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

FORELØBIG EVALUERING AF KVINDER I FORENING

FORELØBIG EVALUERING AF KVINDER I FORENING FORELØBIG EVALUERING AF KVINDER I FORENING 2 KVINDER I FORENING INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 Evalueringsmetode 4 Formål og succeskriterier 5 Målgruppen 5 2. Projektforløbet 6 Sesam 6-7-8 Svømmeforeningen

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Kvantitativ status på milierådgivningerne

Kvantitativ status på milierådgivningerne Københavns kommunes Socialforvaltning Kvantitativ status på milierådgivningerne Børnefamiliecenter København 2012 Indhold Børnefamiliecenter Københavns Familierådgivninger... 2 Kendetegn ved Familierådgivningernes

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation til Helhedsplanen With a little help from my friend januar 2012 december 2015

Ansøgning om prækvalifikation til Helhedsplanen With a little help from my friend januar 2012 december 2015 Ansøgning om prækvalifikation til Helhedsplanen With a little help from my friend januar 2012 december 2015 Der søges om at fortsætte projektet With a little help from my friend som siden 2009 har fungeret

Læs mere

Projekt Projekt Bydelsmødre

Projekt Projekt Bydelsmødre Projekt Projekt Bydelsmødre En samlet evaluering En samlet evaluering Dobbeltklik her for at skrive Projekt/Dokumenttitel etc. 1 Projekt bydelmødre - En samlet evaluering Klavs Odgaard Christensen, projektleder

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Slutevaluering af projekt

Slutevaluering af projekt Slutevaluering af projekt Børn i balance en forebyggende indsats for børn med motoriske vanskeligheder (Version 2 20/3) Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulent Julie Dalgaard Guldager marts 2015. 1

Læs mere

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1.

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1. Kirkeudvalget 2009-10 KIU alm. del Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Dato: 16. november 2009 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 09/09368 Sagsbeh.: ETA Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Slutevaluering - Resumé Udarbejdet for Af Juni 2012 1 Resumé I forsommeren 2009 udbød Kulturministeriet og Nordea-fonden en fælles pulje til breddeidrætskommuner.

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Evaluering af MindSpring København

Evaluering af MindSpring København EVALUERINGSNOTAT Emne: Evaluering af MindSpring København Afdeling: Center for Udsatte Flygtninge Udarbejdet af: Mads Ted Drud-Jensen Udgivelsesdato: 29.01.2015 Evaluering af MindSpring København Indhold

Læs mere

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Erfaringer fra København Kira Baun, Projektleder, Forebyggelsescenter Nørrebro Susanne Sørensen, Projektleder, Forebyggelsescenter Vanløse Majken Krogh, Boligsocial

Læs mere

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION ANSØGNINGSSKEMA TIL PULJEN: Kvindeprogrammet: Nydanske kvinders ressourcer i fokus, Initivativ 7 : Holdsændring gennem kampagnen Stærke mødre og døtre.

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 1 Bilag 2 Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 Frivillignet, der er Dansk Flygtningehjælps landsdækkende netværk af frivillige, har i 2014 haft kontakt til 13.693 brugere

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Formål og metode... 2 Patientgrundlaget... 2 Årsager til nedlukning af projektet... 3 Læring til lignende projekter... 4

Formål og metode... 2 Patientgrundlaget... 2 Årsager til nedlukning af projektet... 3 Læring til lignende projekter... 4 Evalueringsrapport Nedlukning af Videobaseret udskrivningskonference Telemedicinsk forebyggelsesprojekt på Frederikssund Hospital afd. B1/B2 i samarbejde med Halsnæs Kommune og praktiserende læger. Indhold

Læs mere

LG Insight Kort evalueringsbeskrivelse

LG Insight Kort evalueringsbeskrivelse LG Insight Kort evalueringsbeskrivelse Evaluering af aktiviteter under initiativet Player Social Responsibility, Spillerforeningen Baggrund Spillerforeningen i Danmark har i fem år gennemført kampagner

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere