Uddannelsessamarbejde (pulje 1) og idemæssig og pædagogisk udvikling

Transkript

1 Ansøgning til 3x3 millioner projektet Uddannelsessamarbejde (pulje 1) og idemæssig og pædagogisk udvikling (pulje 2) Generelle råd inden I udfylder ansøgningsskemaet: Udarbejd jeres egen, mere detaljerede projektbeskrivelse som grundlag for udfyldning af skemaet. Ansøgningsskemaet er tænkt som en opsummering af projektbeskrivelsen med fokus på de mest væsentlige aspekter. Vedlæg gerne relevante bilag. Fx uddrag af jeres egen projektbeskrivelse, samarbejdsaftal, evaluering af evt. hidtidigt samarbejde eller andet. Læs projektrammen samt vejledning for projektansøgere grundigt igennem. Kontakt projektleder Camilla Hutters, hvis der opstår tvivlsspørgsmål BEMÆRK: Der kan søges støtte for ét eller to finansår. Støttetilsagn for finansårene 2009 er foreløbig. Endelig bevilling forudsætter godkendt rapportering af tidligere projektfaser (og at puljen forbliver på finansloven.) Ansøgningsfrister: 1. oktober 2007 og 31. marts 2008, begge dage inden kl. 12 Ansøgningsskemaet sendes til : Højskolernes Hus Att/ Camilla Hutters Nytorv København K Projekttitel Pulje 1 / pulje 2 Ansøgende skole(r) Projektleder + ekstra kontaktperson Adresser Dato for ansøgning: 31. marts 2008 Fastholdelse af unge i sosu-uddannelserne Pulje 1 Linieskolen i Hadsten, Odder Højskole, Samsø Højskole og Egmont Højskolen Tine Ikkala, Linieskolen, Hadsten Jette Nicolajsen, Århus Social- og Sundhedsskole Linieskolen Østergade Hadsten Odder Højskole Rørthvej 34 A 8300 Odder Egmont Højskolen Villavej 25, Hou 8300 Odder Samsø Højskole Skolebakken 10

2 8305 Samsø Telefon nr. (mobil) Tine Ikkala s (personlige) Bankoplysninger til udbetaling af støtte. Jette Nicolajsen / olekaempe@samsohojskole.dk swl@odderhojskole.dk ol@egmont-hs.dk tine@linieskolen.dk jfn@adm.sosuaarhus.dk Formål - hvad ønsker I at opnå med projektet? Projektets formål Projektets formål er overordnet at udvikle og kvalificere samarbejdet mellem de 4 frie skoler i Østjylland og Århus Social- og Sundhedsskole med henblik på at sikre unge uden ungdomsuddannelse optimale forudsætninger for at gennemføre en social- og sundhedsuddannelse. Grundpillen i samarbejdet er udvikling af vejledersamarbejdet mellem de 5 skoler omkring fastholdelse ved forberedelse til uddannelse. Målet er at udvikle best practice for de unge omkring vejledning, mentoring og samarbejde mellem skolerne og eksterne vejledere, således at den unge ved forberedelse samt støtte og vejledning til uddannelse opnår de relevante faglige, personlige og sociale kompetencer med henblik på at gennemføre en ungdomsuddannelse. Hensigten er at videreudvikle samt optimere principper og metoder (best practice), som samarbejdet fremover kan hvile på. De 5 skoler repræsenterer tilsammen en faglig differentieret vifte af tilbud, og dette kombineret med højskolernes og HH-skolens særlige skolemiljø er en væsentlig styrke i projektet. Generelt gælder det for alle de deltagende frie skoler, at de kan tilbyde eleverne et trygt og rummeligt samt udviklende miljø, hvor den enkelte kan udvikle sig personligt med afsæt i egne styrker. Skolernes miljø kan betragtes som et frirum eller en ny start for den enkelte. Der er plads til den enkelte, og den enkeltes egen indre udvikling samtidig med at fællesskabet giver gode muligheder for at udvikle eleven socialt. Dette kombineret med faglige miljøer på et højt niveau og med mange muligheder for at afprøve og finde nye ressourcer og stærke sider Projektet er dermed medvirkende til at opfylde målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang får en uddannelse. Projektet bygger videre på de erfaringer, vi har fået i for-projektet SoSu og de 4 frie østjyske skoler. Dette projekt havde til formål at undersøge, hvordan de nævnte skoleformers samarbejde kan kvalificere den enkelte unges muligheder for at gennemføre en social- og sundhedsuddannelse enten ved brobygning, pitstop eller mentorordning kombineret med et udbygget vejledersamarbejde. Erfaringer fra dette projekt peger tydeligt på, at hvis indsatsen skal lykkes, er det centralt, at der skabes en sammenhæng for den enkelte unge ved en målrettet vejledning af den unge både før, under og efter valg af skoleform. Vejledning skal være baseret på personlige relationer samt let tilgængelig og forståelig vejledning. En anden vigtig erfaring er, at de unge ser gode muligheder for at forbedre deres uddannelsesmuligheder ved

3 samarbejdet mellem de frie skoler og social- og sundhedsskolen, men at der er økonomiske barrierer, som begrænser den unge m.h.t. at udnytte denne mulighed. Derfor vil det være naturligt at sætte yderligere fokus på denne problematik i dette projekt. I projektet ønsker vi at udvikle modeller og metoder til fastholdelse af unge i en sosu-uddannelse ved forberedelse af dem, som ønsker at starte på en social- og sundhedsuddannelse og fastholdelse af de unge, som er i gang med en social- og sundhedsuddannelse ved at videreudvikle på skolernes særlige gunstige miljøer og kompetencer til at understøtte den enkelte unges personlige, sociale og faglige kompetencer før, under og efter opholdet på en af de frie skoler. Målet er derfor at opnå følgende: opbygge og styrke vejledersamarbejdet mellem Linieskolen, Odder Højskole, Samsø Højskole, Egmont Højskolen og Århus Social- og Sundhedsskole omkring unge på vej til en sosu-uddannelse og fastholdelse af unge, der er i gang på en sosu-uddannelse udvikling af en mentor-ordning målrettet målgruppen af unge, som ønsker en sosu-uddannelse, og som har særlige behov for støtte til gennemførelse af dette uddannelsesmål øge kendskabet til de særlige uddannelsesmuligheder ved at udvikle og udbygge samarbejdet med UU-vejledningen i Århus Kommune samt samarbejdet med sagsbehandlersystemet med henblik på rekruttering til social- og sundhedsuddannelser af unge med særligt behov for støtte til gennemførelse af en ungdomsuddannelse Århus Kommune vil indgå som en aktiv projektdeltager for hermed konkret at kunne kvalificere modellerne til og afprøve samarbejdet mellem skolernes vejledere og UU ere omkring studieforberedelse, fastholdelse og udvikling af vejledersamarbejdet. Projektet vil have særlig opmærksomhed på mænd og unge med anden etnisk baggrund end dansk, og der vil i den sammenhæng være en særlig opmærksomhed på at udbrede kendskabet til højskolernes kommunepulje til at etniske minoriteter kan deltage på højskoler. Projektet vil ligeledes have opmærksomhed på Satspuljemidlerne til kombinationsforløb for unge uden ungdomsuddannelse. Hvis pulje 1: Falder projektet indenfor 1a, 1b, 1c, 1d eller 1e? Hvem er samarbejdspartneren? (typisk en formel uddannelsesinstitution) Projektet falder inden for 1.d Århus Social- og Sundhedsskole Olof Palmes Allé Århus N

4 Projektbeskrivelse, som skal indeholde: Baggrund (tidligere projekter, skolens værdigrundlag) Resultatmål og succeskriterier Beskrivelse af uddannelsessamarbejdet Aktiviteter og målgruppe Planlagt evaluering og rapportering Tidsplan Dette er hovedafsnittet i ansøgningen! Skriv så konkret som muligt indenfor 2-4 sider. Baggrund for ansøgningen: I 2007 har de 5 skoler gennemført for-projektet Sosu og de 4 frie østjyske skoler (Uddannelsessamarbejde (pulje 1)). Konklusionen på for-projektet er, at der er et begrundet behov for at videreudvikle samarbejdet mellem de 5 skoler, da undersøgelsen i for-projektet blandt elever på både de frie skoler og social- og sundhedsskolen viser, at skolerne i et samarbejde, kan tilbyde kvalificerede tilbud til frafaldstruede unge ved brobygning, pitstop, mentorordning, vejledersamarbejde samt målrettet informations- og vejledningsmateriale. Vi er kommet frem til denne konklusion ved interview med elever, som er i målgruppen for projektet. Vi har interviewet elever på de frie skoler, som tidligere er droppet ud af en sosu-uddannelse eller nu er ved at afklare, hvad de vil samt elever på sosu-skolen. Alle elever er præsenteret for skolernes faglighed og særlige tilbud samt projektets antagelser om, hvordan skolerne kan medvirke til at sikre gennemførelse af en sosu-uddannelse via tiltagene brobygning, pitstop, mentorordning og vejledersamarbejde. I for-projektet identificerede vi følgende relevante indsats- og udviklingsområder: Udvikling af vejledersamarbejdet. Det er vigtigt, at vejledningen er professionel og vejlederne er eksperter i målgruppen. Vejlederen skal sikre kongruens i vejledtes tilværelse og sammen med eleven finde det rette tilbud til den respektive elev. Vejledersamarbejdet tænkes her både mellem de frie skoler og social- og sundhedsskolen samt med samarbejde med UU og de kommunale sagsbehandlere. Samarbejdet omkring vejledning kræver følgende opmærksomhedspunkter: o Motivation og rekruttering af unge, som har svært ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse til både brobygning, pitstop og mentorordning o Udvikling af et Kompetencepapir, der beskriver elevens læringsmål (fagligt, personlig og socialt) samt beskriver elevens samlede kompetencer. Dette papir vil indgå i anerkendelse af realkompetencer Udvikling af en mentorordning for elever i både brobygning og i pitstop, som en særlig støtte til den unge omkring afklaring og sammenhæng. Det skal undersøges o hvad den unge har brug for, at mentor og elev mødes om o hvilke ressourcer, der er vigtige i denne sammenhæng, at mentor kan byde ind med o hvordan afgrænses mentor fra vejledere, erhvervsfaglige vejledere og kontaktlærere o hvem er den optimale mentor (unge, fagpersoner, civilpersoner eller?) o det etiske aspekt i mentorordningen o hvilke kompetencer er væsentlige hos en mentor? Udvikling af vejledningsmateriale og informationsmateriale om fastholdelse

5 af unge i sosu-uddannelser. Hovedsigtet med dette materiale er, at det skal være let tilgængeligt, kan bruges i et interaktivt samspil mellem den unge og dennes vejleder og/eller sagsbehandler. Vejledningsmaterialet skal være oplysende, motiverende og give viden om mulighederne for forberedelse til uddannelse og uddannelsesfastholdelse og kunne indgå som et aktivt redskab i vejledningssammenhæng. Interviewguide og sammenskrivningen af elevinterviewene fremgår af bilaget Rapport vedr. For-projekt til SoSu og de 4 frie østjyske skoler. Resultatmål Projektet har 4 overordnede mål: 1. Fremme uddannelsessamarbejdet med henblik på kvalitetsudvikling og forbedring af tilbudene til unge, som har vanskeligt ved at gennemføre en social- og sundhedsuddannelse (best practice). a. Udvikling af vejledersamarbejder mellem de 3 højskoler og Linieskolen samt Århus Social- og Sundhedsskole b. Udvikling af vejledersamarbejdet mellem de 5 skoler og UU i Århus, Odder, Favrskov og Samsø Kommune c. Model for anerkendelse af elevernes realkompetencer erhvervet på Linieskolen og højskolerne - Kompetencepapir 2. Udvikling af en mentorordning skræddersyet målgruppen af unge, som har svært ved at komme i gang med eller at blive fastholdt i en sosu-uddannelse 3. Udvikling af et afklaringsforløb som forberedelse til en sosu-uddannelse samt praktikforløb for elever på de frie skoler på sosu-skolen under satspuljen om kombinationsforløb 4. Udvikling af målrettet informations- og vejledningsmateriale. Materialet udvikles så det kan anvendes web-baseret på de enkelte skolers hjemmesider, da det betyder en øget tilgængelighed, det vil gælde både i vejlednings øjemed og i informationssøgning. Samtidig betyder det, at det er let og billigt at opdatere og vedligeholde. Uddannelsessamarbejdet I det kommende projekt vil skolerne fortsætte det positive og udbytterige samarbejde omkring udvikling af modeller for best practice omkring fastholdelse af målgruppen af elever, som er i fare for at droppe ud af en social- og sundhedsuddannelse. Skolerne vil samarbejde på lige fod i alle faser af projektet og indgå i et tæt samspil for at finde frem til best practice. Skolernes vejledere vil være væsentlige aktører i projektet. Organisering Projektet organiseres med en styregruppe og en arbejdsgruppe samt en projektleder og en daglig projektkoordinator. Styregruppe Der nedsættes en styregruppe med deltagelse af en ledelsesrepræsentant fra alle 5

6 skoler, en repræsentant fra UU Århus Kommune og en repræsentant fra Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, Århus Kommune, som er arbejdsgiver for elever under uddannelse til social- og sundhedshjælpere og dermed har en interesse i fastholdelse af elever. Styregruppen er ansvarlig for projektet, herunder at projektbeskrivelse og bevilling overholdes. Styregruppens opgave er at udstikke rammer for projektets udførelse samt at følge dette. Derudover er styregruppen sparringsparter for arbejdsgruppen. I styregruppen er projektlederen også repræsenteret og styregruppens rammer udmøntes i praksis i et samarbejde mellem projektleder og projektkoordinator, som er tilknyttet styregruppen med sekretariatsfunktion. Eftersom Århus Kommune er modelkommune i projektet Uddannelse til alle, har kommunen indgået en aftale om aktiv deltagelse i projektet. Samarbejdet med UU vil være omkring udvikling af vejledersamarbejdet og rekruttering af elever til projektet samt input til udvikling og afprøvning af vejlednings- og informationsmaterialet. Arbejdsgruppe Der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af projektleder, projektkoordinator samt vejledere fra de 5 skoler. Arbejdsgruppen har det daglige samarbejde omkring og gennemførelse af projektet med afsæt i de rammer, styregruppen udstikker. Arbejdsgruppens medlemmer er vigtige aktører i projektet og det er således dem, der vil være aktører i og ansvarlige for arbejdet i projektets faser omkring udvikling af metoder og modeller for best practice, udvikling af vejledersamarbejdet, have vejledningskontakten til projektets elever, udvikling af informationsmaterialet samt indgå i og bidrage til evalueringen af projektet. For at sikre samarbejdet indbyrdes mellem de implicerede skoler samt det eksterne samarbejde mellem skolerne, UU er og sagsbehandlere er der en gennemgående projektkoordinator på projektet. Projektkoordinatoren varetager den overordnede projektstyring i et tæt samspil med projektlederen, igangsættelse, planlægning og tilrettelæggelse af projektets faser, beskrivelse af modeller og vejledningsmateriale samt er ansvarlig for dokumentation og evaluering og udarbejdelse af den endelige projektevaluering. Projektkoordinatoren er desuden bindeled mellem arbejdsgruppen og styregruppen samt varetager sekretariatsfunktionen for styregruppen. Skolerne ønsker at fortsætte med at frikøbe en medarbejder fra Århus Social- og Sundhedsskole som projektkoordinator for projektet. Styregruppen ser dette som en styrke i projektet, da erfaringerne fra forprojektet på denne måde kan videreføres. Derudover er sosu-skolen et vigtigt omdrejningspunkt omkring frafalds- og fastholdelsesproblematikken og sosuuddannelsernes indhold. Medarbejderen fra sosu-skolen kan derfor bidrage med en indgående viden om krav til faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer samt viden om årsager til frafald.

7 Målgrupper og aktiviteter Målgruppen for projektet er primært de unge, der har svært ved at komme i gang med en uddannelse eller som er i gang med en social- og sundhedsuddannelse, og som overvejer at stoppe denne. Målgruppen er karakteriseret ved at have manglende forudsætninger for fagligt og studiemæssigt at kunne følge et uddannelsesforløb og siden varetage et arbejde indenfor omsorg og pleje eller det pædagogiske område. Målgruppen er ikke homogen: nogle kommer med anden etnisk baggrund, andre mangler personlige ressourcer og andre mangler faglige kundskaber. Mange falder ind under flere af kategorierne. Derudover er der en aldersmæssig spredning, der fordrer differentierede tilbud for at matche bredden i elevgruppen. En del af samarbejdet vil også sætte fokus på kontinuitet og kongruens. Hvordan realkompetencevurderes den enkelte elev, når denne starter på social- og sundhedsskolen efter et brobygningsforløb eller vender tilbage fra et pitstop? Endelig vil der sideløbende med disse aktiviteter være fokus på at omsætte erfaringer og viden fra arbejdet i projektet til informations- og vejledningsmateriale med henblik på at kvalitetsudvikle tilbudet. Det er et mål, at der i projektperioden skal indgå 20 elever i enten en mentorordning, et brobygningsforløb eller i et pitstop. Vejledersamarbejdet vil indgå som en integreret del i hele forløbet. Vi vil have et særligt fokus på elever med anden etnisk baggrund samt mænd. Disse målgrupper har mange barrierer i forhold til HH-skoler og højskoler, og samtidig er det målgrupper, der er svære at fastholde i social- og sundhedsuddannelserne. I projektet vil vi have fokus på disse barrierer og undersøge mulige metoder, der kan medvirke til at nedbryde disse målgruppers barrierer. I sammenhæng hermed vil vi i projektet være meget opmærksomme på Kommunepuljen og Satspuljemidler til kombinationsforløb for unge uden uddannelse. Aktivitetsplan Aktiviteterne i projektet kan opdeles i følgende faser: Fase 1: Fokusgruppeinterview af 1) vejledere og elever med henblik på afdækning af barrierer, behov, muligheder og ideer til samarbejdsflader og -former 2) UU-vejledere, sagsbehandlere og potentielle elever til social- og sundhedsuddannelser. Fokusgruppeinterviewene skal danne ramme for det videre arbejde i projektet Aktører i denne fase er projektkoordinatoren og den øvrige arbejdsgruppe, som beskriver og definerer indholdet, spørgsmålene og målet med fokusgruppeinterviewene samt bearbejdning af data fra fokusgruppen til brug for det videre arbejde. Projektkoordinatoren igangsætter rekruttering af deltagere i samarbejde med arbejdsgruppens medlemmer.

8 Fase 2: Udvikling af uddannelsessamarbejdet og modeller for best practice: o Etablering af et samarbejde mellem skolesystemernes vejledere. Målet er at udvikle en model for samarbejdet med eleven i centrum. Det fordrer en undersøgelse af o hvilken viden og kompetence den professionelle vejleder skal have i forhold til den konkrete målgruppe og sosu-uddannelserne o vejledersamarbejde på tværs af skolesystemerne, således at vejledningen bliver et skelet i forhold til den enkelte elev uanset om denne er på brobygning, pitstop eller tilknyttet en mentor o beskrivelse af indhold i og udvikling af et afklaringsforløb, som sikrer eleven de nødvendige kompetencer for at fastholde sig i en sosu-uddannelse/gennemføre en sosu-uddannelse o udvikling af kompetencepapir og beskrivelse af realkompetencer opnået på højskole eller husholdningsskole samt vurdering i forhold til sosu-uddannelse Aktører i denne fase er primært skolernes vejledere. Projektkoordinatoren indgår i dette arbejde og har samtidig en koordinerende og strukturerende rolle. Fase 3: Udvikling og afprøvning af Brobygning, Pitstop og Mentorordning På baggrund af det konkrete udviklingsarbejde og erfaringerne i fase 1 & 2 beskrives og afprøves modeller for fastholdelse af elever i sosu-uddannelse. En væsentlig del af dette arbejde bæres af vejlederne, som her får mulighed for at teste og videreudvikle på deres samarbejde omkring den enkelte elev. Følgende modeller for fastholdelse skal udvikles og afprøves: o Brobygning Brobygningsforløb har til formål at afklare, motivere og forberede den unge til en sosu-uddannelse. Målet med Brobygningen er, at den unge udvikler og erhverver relevante personlige, sociale og faglige kompetencer samt bliver læringsparat. Dette sker gennem vejledning med særligt henblik på at udarbejde et individuelt tilrettelagt forløb for den unge. Alle vejledere fra skolesamarbejdet og det eksterne vejledernet skal samarbejde med og omkring den unge. Den unge skal have mulighed for at indarbejde det særligt tilrettelagte afklaringsforløb i sit ophold på HH-skolen eller højskolen. Brobygningen skal derudover indeholde praktik på både sosu-skolen og i en relevant institution inden for det ønskede jobområde. o Pitstop er et tilbud til sosu-eleven, som er frafaldstruet. Målet er at udvikle et tilbud, hvor eleven tager et pitstop på en HHskole eller højskole med henblik på at vende motiveret og afklaret tilbage til sosu-udannelsen. Tilbudet skal udvikles, så det imødekommer den enkeltes behov for udvikling af faglige, personlige og sociale kompetencer. Derudover bliver en væsentlig projektaktivitet at undersøge, hvordan den enkelte kan motiveres til et pitstop sammen med en model for, hvordan de økonomiske og personlige barrierer for den enkelte kan imødekommes. Vejlederne på skolerne og det eksterne vejledernet er igen vigtige

9 nøglepersoner. Vurdering og anerkendelse af realkompetencer erhvervet under pitstoppet vil også være et særligt undersøgelsesfelt. o Mentorordning Hvilken form er mest optimal i forhold til fastholdelse af elever i sosu-uddannelse? I den sammenhæng skal det undersøges, hvem vil være den optimale mentorkarakter og hvilke ressourcer skal være til stede hos mentor faglige, personlige, sociale? Det vil ligeledes skulle undersøges, på hvilket tidspunkt mentée og mentor skal starte forløbet og på hvilket grundlag? Hvilke kompetencer skal mentor være i besiddelse af, og skal der udvikles et særligt kursus for mentorer samt evt. en beskrivelse af et sådant mentorkursus. Det etiske aspekt bliver et vigtigt omdrejningspunkt sammen med en afklaring af grænseflader/samspil mellem skolernes fagpersoner mentor og elev. Endelig skal omfanget af en mentorordning vurderes. Aktører i denne fase er vejlederne på skolerne med inddragelse af vejledere fra UU og sagsbehandlere. Derudover skal der etableres et samarbejde med nuværende og potentielle mentorer. Projektkoordinatoren har en koordinerende rolle og skal opsamle viden og erfaring. Derudover skal projektkoordinatoren sikre etablering samarbejde og videndeling med eksterne aktører. Fase 4: Udvikling af vejlednings- og informationsmateriale: Udvikling af relevant og målrettet vejlednings- og informationsmateriale. Materialet udarbejdes på baggrund af den viden og de erfaringer, som akkumuleres og udvikles i de foregående aktiviteter og udviklingsarbejder i projektet. Materialet udvikles, så det kan indgå interaktivt i vejledningsarbejdet både på de involverede skoler og hos det eksterne vejledernet undervejs i projektet.materialet skal derfor udvikles som et pædagogisk og motiverende værktøj til brug af UUvejledere, sagsbehandlere, lærere og vejledere på husholdnings- og højskoler samt sosu-skoler i forbindelse med vejledning. Materialet designes og udvikles, så det kan lægges på skolernes hjemmesider. Det kan bruges af uddannelsessøgende, elever, forældre, vejledere m.m, og give svar på, hvordan forbereder jeg mig, hvad kan jeg gøre, hvad er mulighederne, hvordan er det og lignende informationer. Materialet skal synliggøre og præsentere informationer og muligheder bl.a. ved hjælp af visuelle og narrative informationer: fortællinger om, hvordan og hvad man kan, hvordan er det (personlige beretninger), personlige cases, hvad spørger elverne om?, links til anden relevant viden. Det vil være oplagt at inddrage elever i brobygning eller pitstop direkte i udviklingen af produktionen. Aktørerne i denne fase er vejlederne/arbejdsgruppen samt projektkoordinatoren. Projektkoordinatoren sikrer desuden, at materialet er kendt hos det eksterne vejledernet og sagsbehandlerne i kommunerne. Dette sker ved udsendelse af skriftlig information samt præsentation af materialet på en temadag for skolernes vejledere og det eksterne vejledernetværk. Fase 2, 3 og 4 afvikles parallelt, således at der sker en løbende udvikling, justering og tilpasning af de nævnte aktiviteter på baggrund af de erfaringer og viden, der

10 akkumuleres. De bærende metoder i projektet bliver primært learning by doing og action learning. Fase 5: Afprøvning og test af modeller: o Alle 4 frie skoler vil konkret afprøve modellerne på elever, der enten er rekrutteret til et brobygningsforløb eller et pitstopforløb for at undersøge, om målene for forberedelse og fastholdelse opfyldes. Social- og Sundhedsskolen vil vurdere effekten af brobygning eller pitstop for de elever, der optages på en sosu-uddannelse efterfølgende, herunder anerkendelse af realkompetencer o Vejledersamarbejdet vil løbende blive afprøvet i sammenhæng med elever i brobygning og på pitstop. Dette sker i forbindelse med rekruttering til en sosu-uddannelse og i afklaringen af eleverne på de frie skoler (brobygning), når en sosu-elev vurderes som værende frafaldstruet (pitstop). o Mentor-ordningen vil ligeledes indgå i samspil med elever på brobygning og på pitstop. Behovet for en mentorordning vurderes i vejledersamarbejdet og den enkelte elev. o Vejlednings- og informationsmateriale udvikles løbende under projektets aktiviteter, f.eks. ved at optage vejledningssekvenser, møde mellem mentor og elev, situationer fra læringsrum på skolerne, interview med aktører i projektet eller udarbejdelse af konkret vejledningsmateriale. Materialet vil blive afprøvet i de konkrete rekrutterings- og vejledningsafprøves i projektet samt i samarbejdet med Århus Kommune og de øvrige kommuner (UU-vejledere og sagsbehandlere) Arbejdsgruppen og skolernes vejledere er hovedaktører i denne fase. Projektkoordinatoren indgår i forbindelse med opsamling af erfaringer og viden. Fase 6: Evaluering og afrapportering: Projektet evalueres løbende under udviklingen af best practice. Dette vil ske ved at afprøve konkrete tiltag på elever på de involverede skoler og efterfølgende justering, ved interview af elever undervejs og efter endt deltagelse i brobygning, pitstop og mentorordning samt evaluering af samarbejdet om vejledningen mellem vejledere, UU-vejledere og sagsbehandlere. I slutevalueringen vil vi konkret sætte fokus på følgende spørgsmål: o Skolesamarbejdet hvad fungerede og hvorfor? o Hvilken betydning har vejledersamarbejdet i forhold til uddannelsesforberedelse og fastholdelse i uddannelse? o Hvilken effekt har henholdsvis mentorordning, brobygning og pitstop for forberedelse til uddannelse og uddannelsesfastholdelse? o Hvilken effekt har afklaringsforløb og kompetencepapiret i forbindelse med elevens efterfølgende sosu-uddannelse? o Hvilken effekt har vejlednings- og informationsmaterialet for elever i forhold til motivation til at starte på eller blive fastholdt i en sosuuddannelse? o Hvilken effekt har et øget samarbejde og videndeling mellem skoler

11 og eksterne samarbejdspartnere for fastholdelse af unge i sosuuddannelser? Evalueringen foretages internt i projektet. Projektkoordinatoren har det overordnede ansvar for udformning af evalueringsredskaber samt den endelige evalueringsrapport. Målet med evalueringen er opsamling af erfaringer og viden fra projektet. Til udarbejdelse af evalueringsrapporten vil der blive udarbejdet følgende evalueringsredskaber: 1) interviewskemaer til eleverne, som vil være vigtige kilder i evalueringen 2) spørgeskema til vejlederne omkring deres erfaringer med samarbejdet og betydningen af dette for elevernes fastholdelse 3) et særligt evalueringsskema til eksterne samarbejdspartnere (UU-vejledere og sagsbehandlere). Projektkoordinatoren har det overordnede ansvar for udvikling af de nævnte spørgeskemaer, udlevering af spørgeskemaer til relevante respondenter samt indsamling og bearbejdning af evalueringsmaterialet. Arbejdsgruppen forelægges udkast til spørgeskemaer og procedure med henblik på sparring og kvalitetsudvikling. Endelig vil der blive fulgt op med empiri i forhold til elevernes gennemførelse og fastholdelse i forhold til tiltagene i projektet. Hvis det vurderes at være formålstjenligt for projektets evaluering, vil spørgeskemaerne blive fulgt op af interview med de involverede parter. Projektkoordinatoren er ansvarlig for opsamling af empiri samt interview af de involverede parter. Projektkoordinator udarbejder spørgeramme til interviewene. Disse forelægges arbejdsgruppen med henblik på kvalitetsudvikling. Tidsplan Forår 2008: Etablering af styregruppe & arbejdsgruppe med henblik på rammesætning af projektet Forberedelse og planlægning af samt afholdelse af fokusgruppeinterview. Bearbejdning af materialet for fokusgruppeinterviewene til brug for tilrettelæggelse og justering af projektfaser 2, 3, 4 og 5 Efterår 2008 & forår 2009: Fase 2, 3, 4 og 5: udvikling og afprøvning af modeller for fastholdelse, herunder rekruttering af elever, vejledersamarbejde, vejledersamarbejde med ekstern vejledernet samt sagsbehandlere, afklaringsforløb samt vejledningsmateriale Efterår 2009: Fase 6: Evaluering, dokumentation og endelig udarbejdelse af modeller for best practice, afklaringsforløb, kompetencepapir og vejledningsmateriale samt udarbejdelse af evalueringsrapport. Frikøb af underviser fra Århus Social- og Sundhedsskole som projektkoordinator, herunder overordnet projektstyring, planlægning og tilrettelæggelse, beskrivelser af modeller og vejledningsmateriale, dokumentation og evaluering. Tidsmæssigt vil det dreje sig om et gennemsnit på 37 timer/ måned i projektperio-

12 den. Frikøb af 1 vejleder på hver af de 4 frie skoler samt Århus Social- og Sundhedsskole til arbejdet med udvikling af best practice-modeller brobyg, pitstop og mentorordning -, samarbejde mellem vejledere omkring udvikling af afklaringsforløb, kompetencepapir, anerkendelse af realkompetencer samt møder om konkrete elever. Derudover skal vejlederne komme med input til vejlednings- og informationsmaterialet. Der skal desuden afsættes tid til møder med eksterne vejledere og sagsbehandlere, fokusgruppeinterview, temadag til præsentation af vejledningsmateriale og brug af dette Tidsmæssigt vil dette udgøre 3 x 37 timer pr. vejleder i 2008 og 2 x 37 timer pr. vejleder i Vejlederne på alle 5 skoler skal udvikle deres samarbejde i forhold til fastholdelse af og udvikle nye facetter i vejledningen af den enkelte, herunder et tæt samspil mellem elev vejleder på sosu vejleder på højskole/hh-skole, og sikre sammenhængen for den enkelte elev. Der er afsat 20 timer pr. skole pr. år til udbygning af vejledersamarbejdet. Til udvikling af det vejlednings- og informationsmaterialet er afsat 100 timer i Ansøgt beløb (der kan søges for et eller to finansår). Projektbudget fordelt på finansår År Tkr.kr Overordnet projektbudget: 2008 Frikøb af vejledere på de 5 skoler Projektledelse Frikøb af projektkoordinator Århus SoSu Transport Administration Frikøb af vejledere på de 5 skoler Udvikling af informationsmateriale Projektledelse Frikøb af projektkoordinator Århus SoSu incl. evaluering Transport Administration Revisorpåtegning I alt 2008 & Se detaljeret budget i bilag: Budget vedr. projekt "Fastholdelse af unge i sosu-uddannelserne"

13 Ansøgt støtte fra anden side. Nej, men der er i projektet opmærksomhed på de puljer og tilskud, der i øvrigt er i de implicerede skolesystemer omkring bl.a. fastholdelse og frafald på uddannelser. I forbindelse med projektet vil skolerne være medfinansierende ved: de implicerede skolers taxametre til undervisning de implicerede skolers normale uddannelsesvejledning af elever i forbindelse med ansøgning til uddannelse, personlig og faglig vejledning under uddannelsesforløb øget taxameter på sosu-skolen til brug for bekæmpelse af frafald (mentorordning og udbygning af vejledning) fokus på Kommunepuljen (højskolernes integrations indsats) fokus på Satspuljemidler Kombinationsforløb for unge uden ungdomsuddannelse samarbejde mellem folkehøjskoler og erhvervsrettede ungdomsuddannelser, hvor indsatsområdet er uddannelse til alle unge særlig indsats målrettet unge med utilstrækkelige uddannelsesforudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse Andre bemærkninger Dispensation: I forbindelse med udvikling af brobygningsdelen har vi søgt om og fået dispensation fra Undervisningsministeriet. Vi ønsker at undersøge effekten af, at eleverne på husholdningsskolen og højskolerne kan komme i praktik på både sosu-skolen og i praksis. Vi har søgt om dispensation for lovens krav om max. 1-2 ugers praktik i forbindelse med et ophold på højskole eller HH-skole, således at eleverne i projektets brobygningsdel kan deltage i praktik i op til 4 uger. Se vedlagte ansøgning om Dispensation fra regler om praktik, samt svar fra Jesper Moesbøl d. 28. september 2007, Reference: Sammen med ansøgningen indsendes Rapport vedr. For-projekt til SoSu og de 4 frie østjyske skoler, som er opsamling på for-projektet. Skolens / skolernes underskrift Samarbejdspartners underskrift (hvis der søges pulje 1)