Handleplaner for mål og indsatser i Integrationspolitikken
|
|
- Gunnar Sørensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Handleplaner for mål og indsatser i Integrationspolitikken Statuskatalog November 2010
2 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Bolig Side 4 Sundhed Side 8 Børn, unge og uddannelse Side 19 Arbejdsliv Side 34 Kultur, fritid og foreningsliv Side 48 Kommunikation Side 59 Bydelsprojekt 3i1 Side 65 2
3 Indledning Handleplaner for mål og indsatser i Integrationspolitikken Statuskatalog 2010 beskriver kort resultatet af de forskellige aktiviteter, som har været igangsat indenfor indsatsområderne: Bolig, sundhed, børn, unge og uddannelse, arbejdsliv, kultur, fritid og foreningsliv og kommunikation. Der følges i dette katalog ikke op på indsatserne vedrørende bydelsprojekt 3i1. I stedet henvises til bydelsprojektets egen statusrapport for 2008/2009 samt projektets midtvejsevaluering, som blev gennemført i foråret Kataloget suppleres af en samlet konklusion for indsatsområderne. Nye handleplaner til integrationspolitikken for 2011 er samlet i et nyt katalog. 3
4 Bolig Vision Mål Almennyttigt boligbyggeri spredes i fremtiden over et større geografisk område end det er tilfældet i dag. I de udsatte boligområder øges andelen af personer med tilknytning til arbejdsmarkedet, og beboersammensætningen bliver mere varieret. Alle kommunens boligområder rummer en mangfoldighed af borgere og boligtyper. Alle boligområder har et godt og positivt image og tiltrækker ressourcestærke beboere. I boligpolitikken indarbejdes redskaber i forhold til bosætning, f.eks. ændrede anvisningsregler, der medvirker til, at alle boligområder er attraktive. 4
5 1.1. Indsats Boligpolitikken og projektet vedr. befolkningssammensætning i Bakkeskolens distrikt forventes begge at foreligge i løbet af Aktiviteter Succeskriterier Milepæle Resultater I forbindelse med formuleringen af boligpolitikken vurderes det hvordan integrationspolitikkens mål på boligområdet kan indfries. Boligpolitikken indeholder konkrete redskaber i forhold til bosætning Boligpolitikken sikrer forskellige boformer i hver enkelt bydel med henblik på at fremme integration Efteråret 2009: Boligpolitikken forventes vedtaget Boligpolitik 2009 har været forsinket bl.a. som følge af omskrivning. Den hedder nu Boligpolitik 2010 og er, efter vedtagelse i Økonomiudvalget 30. august 2010, sendt i offentlig høring i 4 uger. I boligpolitikken indgår der; at hver bydel skal rumme blandede boformer blandt andet med henblik på at fremme integration og social balance. I den fysiske planlægning skal der indtænkes integration, således at ghettoisering forebygges og en hensigtsmæssig og frugtbar integration kan foregå Integrationspolitikkens mål på boligområdet er blevet indarbejdet i Boligpolitik Konkretiseringen af de enkelte mål i boligpolitikken vil ske i de mange sektorer, hvor arbejdet med boligpolitiske spørgsmål er et uomgængeligt element.
6 De boligsociale ideer som indgik i rapporten Handlemuligheder vedrørende Bakkeskolens Skoledistrikt September 2008 blev ikke ført videre i den endelige plan for Bakkeskolen som er beskrevet i Bakkeskolen en ny start. April 2009: Bakkeskolen en ny start blev vedtaget i Byrådet Projekt Landsby integration og udvikling. Formålet med projektet er, at fremme bosætning af nydanskere i 5 udvalgte landsbyer i Esbjerg Kommune, at udvikle beskæftigelsen for bosatte nydanskere, herunder gennem iværksætteri og aktivt fremme en god integration gennem kursus- og aktivitetstilbud for nydanskere og borgere i landsbyen (integrationshøjskole). 6-8 familier bosætter sig og får arbejde i udvalgte landsbyer i kommunen over en 2- årig periode Der hjælpes lokalt med et integrationsforløb via en form for mentorordning Ultimo 2011: Opfølgning på succeskriterier Projektet Landsby integration og udvikling er afsluttet foråret Der var pæn interesse i de 5 landsbyer for at hjælpe nydanskere til at integrere sig i lokalsamfundene (mentorordning). Kontakten til potentielt interesserede nydanskere skete via firmaet JobPartner. Ifølge JobPartner var interessen blandt nydanskere for at bosætte sig i landsbyerne yderst beskeden, og der er således ikke sket nogen bosætning. Interessen for arbejde i landsbyerne var lidt større. Der er startet en virksomhed med 5-6 ansatte støttet af bl.a. LAG midler. Alle ansatte er nydanskere. 6 Der har desuden været arbejde
7 i landbruget, som er blevet besat af nydanskere. Der er blevet etableret et iværksætterhus i en af landsbyerne, som bl.a. havde til formål at være rammen om iværksætteri også blandt nydanske kvinder. Interessen har dog været ikkeeksisterende. 7
8 Mål Sundhed Etniske borgere benytter de eksisterende tilbud i samme omfang som befolkningen i øvrigt. Vision Alle borgere uanset etnisk baggrund har et godt og sundt liv med høj livskvalitet. Sundhedsmæssige problemer for etniske ældre forebygges og afhjælpes i videst mulige omfang. Fremtidige indsatser for sundhedsfremme og forebyggelse gøres rummelige for alle borgere uanset etnisk baggrund. Indsatsen er rettet såvel mod alle aldersgrupper som mod livsstilssygdomme. 8
9 2.1. Indsats De oplysninger og data, der er nødvendige for at kunne udarbejde konkrete handlingsplaner og opfylde målene, skal tilvejebringes. Herunder afdækkes, om Sundhedsstyrelsens tal også gælder for Esbjerg Kommune. Aktiviteter Succeskriterier Milepæle Resultater Der udarbejdes sygdoms- og sundhedsprofil for områderne Kvaglund, Stengårdsvej og Østerbyen 1 At profilerne kan danne baggrund for prioriteringen af den sundhedsfremmende indsats At der kan udvikles målrettede strategier og metoder til forbedring af sundhedstilstanden blandt borgere med anden etnisk baggrund end dansk Oktober 2009: Sygdoms- og sundhedsprofil er udarbejdet Selvvurderet helbred og stress Flere blandt Ikke-vestlige indvandrere har markant dårligere selvvurderet helbred sammenlignet med etniske danskere i den østlige bydel af Esbjerg Ikke-vestlige indvandrere oplever i langt højere grad, at de er stressede end de etniske danskere i den østlige bydel af Esbjerg. Det er især de ikkevestlige indvandrerkvinder, der føler sig stressede (39,2 %), men også indvandrermændene har et højt stressniveau (21,2 %). Sygelighed og konsekvenser af sygdom 35,5 % af ikke-vestlige indvandrere er nedtrykte, deprimerede eller ulykkelige mod 12,8 % af etniske danskere. 9 1 Sygdoms- og sundhedsprofilerne udarbejdes i samarbejde med Bydelsprojekt 3i1 og Syddansk Universitet
10 Brug af sundhedsvæsenet Ikke-vestlige indvandrere (45-64 år) har mere hyppig kontakt til deres praktiserende læge (66,3 %) mod 43,8 % blandt etniske danskere i samme aldersgruppe. De fleste kontakter til den praktiserende læge blandt ikke-vestlige indvandrere har drejet sig om angst (83,3 %), diabetes (77,3 %) eller migræne/hovedpine (74,2 %). Sundhedsadfærd Danskere ryger mere og har dårligere kostvaner end ikkevestlige indvandrere, mens ikke vestlige indvandrere dyrker mindre motion som danskerne. Overvægt er det samme mellem de etniske danskere og de ikke-vestlige indvandere. Sociale kontakter/relationer Ikke-vestlige indvandrere i den østlige bydel af Esbjerg er generelt mere ensomme end etniske danskere Økonomi og afsavn Langt de fleste ikke-vestlige indvandrere lever med et meget lavt rådighedsbeløb pr. måned sammenlignet med etniske danskere. 10
11 2.2. Indsats Medio 2008 ansættes en sundhedscoach, som skal rådgive og vejlede især etniske borgere om sund livsstil. Sundhedscoachen skal bl.a. indgå i ovennævnte samarbejde med boligforeningerne. Aktiviteter Succeskriterier Milepæle Resultater Sundhedscoachen er tilgængelig for råd og vejledning af etniske borgere omkring sund livsstil Sundhedscoachen deltager i aktiviteter ud fra Sundhuset og Mosaikken Juli 2008: Sundhedscoach ansættes Esbjerg Kommunes sundhedscoach har gennemført flere aktiviteter med borgere af anden etnisk baggrund end dansk, bl.a. er der gennemført patientuddannelsesforløb for hhv. en somalisktalende gruppe, en bosnisktalende gruppe og en tyrkisktalende gruppe. I alt har ca borgere med anden etnisk baggrund gennemført et patientuddannelsesforløb. Sundhedscoachen er fastansat. Sundhedscoachen uddanner etniske borgere som sundhedsformidlere Se indsatsen nedenfor: Tankegangen omkring sundhedsambassadører igangsættes i
12 2.3. Indsats Tankegangen omkring sundhedsambassadører 2 igangsættes i Aktiviteter Succeskriterier Milepæle Resultater Der uddannes sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund end dansk Afhjælpe sundhedsmæssige problemer blandt borgere med anden etnisk baggrund end dansk Skabe brobygning mellem minoritetsetniske borgere og sundhedsfaglige aktører i Esbjerg Kommune April-juni 2009: Sundheds-formidlerne uddannes August 2009: Sundheds-formidlerne påbegynder deres virke Resultater bygger på midtvejsevalueringen fra april ud af 11 personer har gennemført uddannelsen til sundhedsformidler. Der har været afholdt 49 møder i løbet af 8 mdr. Gennemsnitlig deltagelse pr. møde er 13,1 person. Alle aftagersteder udtrykker tilfredshed med sundhedsformidlernes indsats. Opsamling på resultat fra spørgeskemaundersøgelse blandt 183 deltagere: 96 % er tilfreds med sundhedsformidlermøde rne og finder møderne interessante. 86 % har fået ny viden. 85 % ønsker at deltage på et sundhedsformidlermøde igen Sundhedsambassadører er blevet til sundhedsformidlere.
13 Opsamling på fokusgruppeinterview med sundhedsformidlere: Flere sundhedsformidlere vurderer, at deres indsats gør en forskel ift. sundhedsfremme og forebyggelse for etniske minoriteter i kommunen. Sundhedsformidlerne fungerer godt som rollemodeller. En af deres største forcer er, at de kan formidle på flere sprog. Sundhedsformidlerne skal være mere opmærksomme på det opsøgende arbejde. Opsamling på fokusgruppeinterview med deltagere: Flere deltagere har forsøgt at ændre livsstil med små skridt. Manglende motivation og utilstrækkelige danskkundskaber kan hæmme udbyttet af formidlingen, hvis den foregår på dansk. 13
14 2.4. Indsats Projekt Etniske Ældre omfatter etniske ældre i Esbjerg Kommune over 60 år. Målgruppen er ca. 200 borgere primært fra Bosnien, Vietnam, Tyrkiet og Libanon. De positive erfaringer fra et projekt om tidlig forebyggende hjemmebesøg til etniske ældre søges videreført og udbredt til flere nationalitetsgrupper af etniske ældre. Der etableres et multietnisk aktivitetshus 3 for etniske borgere over 60 år. Aktiviteter Succeskriterier Milepæle Resultater Etablering af multietnisk aktivitetshus Forebygge og afhjælpe minoritetsetniske ældres sociale og sundhedsmæssige problemer Der tilbydes motionsaktiviteter, sprogtræning, informations- og temaarrangementer m.m. April 2008: Aktivitetshuset Mosaikken åbner 2009: Politisk stillingtagen til videreførelse af aktivitetshuset I 2009 blev det politisk besluttet at sætte Mosaikken i drift. Mosaikken opfattes af samtlige involverede som et yderst positivt initiativ, der formår at udfylde et socialt såvel som sundhedsmæssigt behov blandt en stor gruppe af ældre borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Mosaikken har skabt et solidt socialt netværk både indbyrdes i, og på tværs af, de forskellige etniske grupper. Der har været stor opbakning til aktiviteter rettet mod styrkelsen af de ældres sociale netværk samt arrangementer vedr. sundhed og forebyggelse, hvor der gennemsnitligt har deltaget henholdsvis 48 og Det multietniske aktivitetshus hedder Mosaikken.
15 pr. gang. Sprogtræningen har også været godt efterspurgt med 7-9 deltagere på begynderholdet og 4-8 deltagere på fortsætterholdet. Der er i løbet af projektperioden sket en støt stigning i antallet af daglige brugere fra og op til pr. dag, og deltagerantallet har været bredt fordelt over samtlige 6 nationalitetsgrupper. De tosprogede medarbejdere spiller en altafgørende rolle, både ift. rekruttering og fastholdelse af brugerne. Endvidere har den assistance, som de ældre modtager i Mosaikken ift. kontakten til diverse offentlige instanser, været med til at sikre dem en kvalificeret vejledning, da det via de tosprogede medarbejdere foregår på eget modersmål, samtidig med at det afhjælper belastningen af andre kommunale afdelinger. 15 Aktiviteterne samt faciliteterne i Mosaikken i form af stavgang, gymnastik, træningsmaskiner mv. har desuden medført, at de ældres fysiske aktivitetsniveau er betragteligt forøget, til gavn for såvel den fysiske som psykiske
16 16 sundhedstilstand. Især den psykiske sundhed synes at være forøget markant, dels i kraft af at de ældre ikke længere er isolerede i deres eget hjem og dels i kraft af de fysiske aktiviteter, som de deltager i.
17 2.5. Indsats Det undersøges, om erfaringerne med at ansætte etniske medarbejdere på bl.a. Områdecenter Hedelund kan videreføres til den øvrige del af sundheds- og omsorgsområdet Aktiviteter Succeskriterier Milepæle Resultater Der gennemføres erfaringsopsamling blandt nøglepersonale på Områdecenter Hedelund Erfaringsopsamlingen gennemføres Resultaterne formidles til den øvrige del af Sundhed & Omsorg 2009: Erfaringsopsamlingen planlægges og opstartes Ca. 10 % af alle ansatte på Hedelund har anden etnisk baggrund end dansk. Hedelund har ikke haft behov for at lave særlige tiltag ift. rekruttering og fastholdelse af medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk. Dog har Hedelund følgende indsatser: Påklædningskodeks (muslimske medarbejdere må gerne bære tørklæde) Personalepolitik (Medarbejdere behandles ens uanset etnicitet) Talegengivelsesprojekt (Projektet er målrettet personale som har svært ved at skrive dansk) Der er søgt midler gennem FOA og LBRfonden ift. etablering af en gå-hjem café for at sætte fokus på det dobbelte liv 17
18 18 Hedelund har deltaget i et landsdækkende projekt, der arbejder for at udbrede kendskabet til medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk.
19 Mål Børn, unge og uddannelse Vision Etniske børn og unge har de samme kompetencer og muligheder som andre børn og unge. Alle børn har de nødvendige danskkundskaber, så de kan gå direkte fra daginstitution til skole. Alle elever skal have skolekundskaber, så de kan gå direkte fra grundskole til ungdomsuddannelse. Etniske unge færdiggør en ungdomsuddannelse i samme grad som danske unge. Ungdomskriminaliteten fastholdes som minimum på det nuværende positive niveau. Gennem dagpleje, daginstitution og skole har alle børn og unge uanset etnisk baggrund lige muligheder for et godt forløb, som leder frem til gennemførelse af en ungdomsuddannelse. 19
20 3.1. Indsats Der er fokus på den lovbundne sprogvurdering for 3-årige, og der iværksættes sprogstimulerende tiltag, som skal sikre en optimeret overgang fra institution til skole. Aktiviteter Succeskriterier Milepæle Resultater Der tilrettelægges individuelle sprog og begrebsstimulerende aktiviteter for børn med anden etnisk baggrund At børn med anden etnisk baggrund får en glidende og uproblematisk overgang fra daginstitution til skole Fortløbende aktivitet Aktiviteten er en del af den normale drift, hvorfor der ikke er målinger på resultatet. Alle 3-årige børn tilbydes sprogvurdering og efter behov tilbydes sprogstøttende aktiviteter samt anden bistand. Der arbejdes for at alle børn, uanset etnisk baggrund, har et fælles sprogligt fundament, hvor de udvikler sproglig kreativitet og nysgerrighed i forhold til læring. Herudover tildeles nogle daginstitutioner ekstra timer til aktiviteter. Timerne er afpasset daginstitutionens antal af flersprogede børn. Etablering af netværksgruppe blandt pædagoger, som arbejder med sprogstimulering. Netværksgruppen udarbejder bl.a. fælles informationsmateriale til forældre og afholder møder, hvor der erfaringsudveksles. De enkelte dagpasningstilbud bliver mere kvalificerede til at modtage tosprogede børn Fortløbende aktivitet Der er ikke blevet etableret en ny netværksgruppe, og der foreligger ikke planer om at gøre det. Opgaverne løses på anden vis. Den tidligere netværksgruppe i Esbjerg blev lukket ned i 20
21 forbindelse med kommunesammenlægningen. Årsagen var, at netværksgruppen udelukkende bestod af institutionsansatte fra Esbjerg og derfor også udelukkende havde fokus på forhold omhandlende Esbjergs daginstitutioner Indsats Skolerne arbejder fortløbende med at forbedre afstemningen af egne og forældrenes forventninger, så de matcher hinanden. Aktiviteter Succeskriterier Milepæle Resultater Pilotprojekt omkring uddannelse af lærere til skole/hjem samarbejde med tosprogede forældre på Bakkeskolen, Præstegårdsskolen og Kvaglund Skole At der skabes kontakt til flere tosprogede forældre At der kommer større opbakning fra forældrene til skolens arbejde Marts 2009: Projektopstart Maj 2010: Projektet afsluttes Projektet fortsætter til og med juni 2011, hvorfor der ikke er målinger på resultatet. Projektet er støttet af Integrationsministeriet. Ved projektets slut vil relevante delelementer blive forankret i de enkelte skolers dagligdag. 21 Der er pt. følgende oplevelser forbundet med projektet: Tredobling af indskrevne elever på Bakkeskolen. Forældre til skolestartere har følt sig trygge ved det første møde på skolen. Lærerne på skolerne har givet udtryk for tilfredshed med
22 støtten fra skolehjem vejlederne. Se aktivitet nedenfor om fremme af den inkluderende skole. 22
23 3.3. Indsats Der følges op på skolernes tiltag på integrationsområdet, og de gode erfaringer udbredes. Aktiviteter Succeskriterier Milepæle Resultater Der gennemføres løbende evaluering af eksisterende tiltag: Indskrivningsprocedure Talepædagogstøtte Sprogtilegnelsesprogra m Kontaktlærergruppe Uddannelse af elevmæglere Udvidede modtagelsesklasser Handleplaner for personalets efteruddannelse Fortløbende aktivitet Efter behov og mindst 1 gang årligt, foretages en evaluering og tilpasning af de forskellige procedurer og handleplaner. Arbejdet hermed er en del af den daglige drift og foregår i et mødeforum. Der foreligger ikke konkrete nedskrevne evalueringer på punkterne. Gennemførelse af pilotprojekt på Bakkeskolen om kommunikation og konflikthåndtering Resultaterne udbredes til andre skoler i Esbjerg Kommune Antallet af konflikter på skolen falder Eleverne lærer at tilpasse sin adfærd over for andre Eleverne bliver bevidste om konsekvenserne af de signaler, de sender Januar - Marts 2009: Pilotprojektet afsluttes Skoleåret 2009/2010: Projektet implementeres til andre klasser og skoler Er blevet drift på skolen Projektet er implementeret i den daglige drift i klasser på Bakkeskolen. Herudover er elementer af projektet indgået i arbejdet med social træning på Kvaglundskolen. 23
24 Etablering af Projekt Wolla, jeg smadrer dig på Kvaglund Skole som gennem øvelser og leg skal øge de tosprogede børns udvikling af empati Resultaterne udbredes til andre skoler i Esbjerg Kommune Antallet af konflikter på skolen falder Eleverne får redskaber til at håndtere konflikter på en hensigtsmæssig måde August 2010: Projektet afsluttes Skolens lærere vurderer at de skal løse færre konflikter efter frikvartererne. Dvs. mere undervisningstid. I de større klasser er der meget få situationer hvor lærerne må være brandslukkere Materialet der er udviklet i forbindelse med projektet bliver udgivet af Pædagogisk Udvikling og sendt gratis ud til alle skoler (dec. 2010). Projektet er støttet af Integrationsministeriet. Der gennemføres et udviklingsarbejde omkring fremme af den inkluderende skole: 4 arbejdsgrupper skal udarbejde konkrete forslag til initiativer vedr. forældresamarbejde, metoder, ledelsesopfølgning, ledelsesstøtte og uddannelsesbehov At mindst 3-4 af forslagene realiseres i skoleåret 2009/2010 August 2009: Forslag til initiativer fremlægges for styregruppen 2009/2010: Gennemførelse af udvalgte initiativer Forslagene implementeres løbende. Der er lavet en hjemmeside der hedder Best Practise, herudover er der nedsat et AKT-team under PPR som skal arbejde videre med emnet. Der er midlertidig ansat 2 konsulenter for 1 år og hertil tilknyttet en psykolog. 24
25 3.4. Indsats Skoler og institutioner finder i videst muligt omfang de bedste løsninger på de udfordringer på integrationsområdet, der er på det enkelte lokale sted, herunder at der arbejdes aktivt for en mangfoldighed. Aktiviteter Succeskriterier Milepæle Resultater Der tildeles en ekstra ressourcepulje til Bakkeskolen, Præstegårdsskolen og Kvaglund Skole til særlige tiltag, aktiviteter og undervisningstilbud Fortløbende aktivitet Aktiviteten indgår i den normale drift Der oprettes sprogcentre på skoler med mange tosprogede elever Skolerne bliver bedre i stand til at tage individuelle hensyn Fortløbende aktivitet Aktiviteten indgår i den normale drift på Bakkeskolen, Præstegårdsskolen og Kvaglund skole, hvor der er oprettet sprogcentre. Der foreligger derfor ikke en resultatmåling. Sprogcentrene er oprettet ud fra specialcentermodellen. Det betyder at centrene tilbyder kurser, enkeltmandsundervisning tolærerordning i perioder mv. 25
26 3.5. Indsats Der opstilles konkrete målepunkter i forhold til, at flere etniske unge begynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. 4 Aktiviteter Succeskriterier Milepæle Resultater Obligatoriske introkurser på Ungdomsuddannelsesstederne i 8. klasse At de unge får kendskab til de forskellige uddannelsesmuligheder og bliver afklaret i forhold til deres uddannelsesvalg efter folkeskolen 95 % af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannel se Alle elever i nuværende 9. klasser har været på 2 obligatoriske intro-kurser i 8. klasse. Hver af 3 dages varighed. Mindst et af intro-forløbene har været på en erhvervsrettet uddannelse. Ved tilmeldingen til den frivillige brobygning i 9. Klasse i skoleåret 2010/2011 har færre elever haft behov for et forløb til yderligere afklaring af valg af uddannelse. Dette tilskrives et større kendskab til ungdomsuddannelserne. Brobygningsprogram for 9. klasserne At give de unge, som endnu er uafklarede i deres valg af ungdomsuddannelse yderligere kendskab til mulighederne. 95 % af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannel se Elever i 9. Klasse, som har yderligere behov for afklaring om valg af uddannelse tilbydes 2 forløb af hver en uges varighed i brobygning på ungdomsuddannelserne. Ved yderligere behov kan tilbydes særligt tilrettelagte forløb i en kombination af brobygning og erhvervspraktikpraktik UU Sydvestjyllands rolle er at vejlede, derfor er aktiviteterne, som sættes i gang fra UU Sydvestjylland tilbud til de unge. UU Sydvestjylland har organiseret sig med en gruppe af vejledere, som tager sig af unge med særlige behov. Unge med anden etnisk baggrund end dansk hører til den gruppe og de aktiviteter, der sættes i gang er dermed også målrettet dem. Desuden vil mange af de aktiviteter, som etableres for unge generelt også være til gavn for gruppen af unge med anden etnisk baggrund end dansk.
27 Særlig tilrettelagte tiltag for unge i 10. Klasse (Brobygning) Sikre at alle unge, inden de forlader folkeskolen er afklarede omkring deres videre uddannelsesforløb 95 % af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle i 10. klasse har været i 2 obligatoriske brobygningsforløb af hver 1 uges varighed. Mindst et af forløbene har været på en erhvervsrettet uddannelse. Ved yderligere behov har der været tilbud om 4 ugers frivillig brobygning eller en kombination af brobygning og praktik. Øget tildeling af ressourcer til skoler med unge med anden etnisk baggrund end dansk Ekstratildelingen har til formål at give unge med anden etnisk baggrund end dansk de samme kompetencer og muligheder for et kvalificeret valg af ungdomsuddannelse 95 % af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse UUS har fortsat princippet om, at skoler med elever med anden etnisk baggrund end dansk får en ekstra tildeling af ressourcer til vejledning. Udbrede viden om det danske uddannelsessystem til forældregruppen Vejlederne har en øget opmærksomhed på forældregruppens manglende viden om det danske uddannelsessystem 95 % af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Vejlederne deltager nu i forældremøder/forældre-elev-samtaler i 8., 9. og 10. klasse. Vejlederne har særlig fokus på at udbrede kendskabet til ungdomsuddannelsernes informationsarrangementer blandt forældre med anden etnisk baggrund. 27 Samarbejdstilbud til uddannelsesstederne At mindske antallet af unge, der dropper ud af uddannelsen via deltagelse i trepartsdrøftelser (møder mellem den unge/uddannelsesstedet/uus, hvis en ung er på vej til at droppe ud) 95 % af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Aftaler med ungdomsuddannelserne om strakskontakt, når ungdomsuddannelserne konstaterer, at en ung er i risiko for at falde fra. Kontakten kan føre til en trepartsdrøftelse eller en kontakt til den unge og forældrene mhp. fastholdelse i uddannelsen eller et skifte til en anden uddannelse.
28 Samarbejde med Bydelsprojekt 3 i 1 Sikre en koordinering af de aktiviteter, der igangsættes 95 % af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Deltage i kontinuerlige statusmøder med bydelsprojekt UUS er stadig i samarbejde med Bydelsprojektet mhp. fælles aktiviteter. I samarbejde med de etniske er der fokus på involveringen af forældregruppen. Desuden er der skabt uformelle og hurtige samarbejdsveje. Åbent hus EUCVest (delprojekt i samarbejde med Bydelsprojektet) Øge de unges kendskab til de tekniske uddannelser 95 % af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Projektet blev udført ved EUC s åbenthus-arrangement i feb Få unge og forældre med anden etnisk baggrund deltog. Enighed om at forsøge igen. Samarbejde med etniske foreninger (delprojekt under Åbent Hus EUCVest. i samarbejde med Bydelsprojektet) At de etniske foreninger via deres netværk udbreder kendskabet til de tekniske erhvervsuddannelser 95 % af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Afholdt informations-/planlægningsmøder med repræsentanter for de etniske foreninger. Opbygning af kontakter og personkendskab. Forståelse blandt de etniske repræsentanter for behovet for forældreinvolveringen. Unge-Mødreprojekt (delprojekt i samarbejde med Bydelsprojektet) At udbrede kendskabet til ungdomsuddannelserne 95 % af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Vejlederne har deltaget i møder og været med for at udbrede kendskabet. Begrænset aktivitet 28
29 Rollemodelkorps af unge, som er i gang med eller har afsluttet en teknisk erhvervsuddannelse (Projekt under udarbejdelse) At korpset via besøg på skolerne medvirker til at udbrede kendskabet til uddannelsesmulighederne generelt. At unge med anden etnisk baggrund end dansk får et mere positivt syn på erhvervsuddannelser 95 % af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse I samarbejde med Bydelsprojektet er der skabt en grundstamme af rollemodeller med baggrund i en afsluttet teknisk uddannelse. Rollemodellerne deltog i åbent-husarrangementet på EUC Vest Korpset er intakt og udvidet i antal. Rollemodelkorps af forældre, hvis børn er i gang med eller har afsluttet en teknisk erhvervsuddannelse (Projekt under udarbejdelse) At forældre får et positivt syn på de tekniske erhvervsuddannelser og udbreder deres viden og erfaringer til resten af forældregruppen 95 % af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Projektet udvekslet med Mentornetværket i et projekt Vejen til udannelse. UUS sidder i styregruppen. Der etableres et korps af forældrerollemodeller/forældrementorer i et samarbejde mellem Esbjerg og Varde Kommuner. Korpset forventet etableret inden årsskiftet 2010/
30 3.6. Indsats Det brede tværfaglige samarbejde mellem skoler, klubber, politi og indsatserne i lokalområdet fortsættes og styrkes. 5 Aktiviteter Succeskriterier Milepæle Resultater Etablering af Projekt Spiren på Kvaglund Skole: Skole og socialrådgivere i fællesskab giver råd og støtte til udsatte børn/unge/familier Nedbringe antallet af børn med etnisk baggrund som bliver anbragt November 2010: Projektet afsluttes Antallet af anbringelser af børn med anden etnisk baggrund end dansk er lavt. Midtvejsevalueringen viste at tallene var så små at der ikke kunne udledes en effekt i forhold til projektet. Slutevalueringen er ikke foretaget i skrivende stund. SSP koordinerer, udvikler og varetager den forebyggende indsats i forhold til kriminalitet og misbrug blandt børn og unge og deres forældre, herunder rådgivning, vejledning og formidling til børn, unge og deres forældre samt opsøgende arbejde på gadeplan Indsatsen er målrettet og systematisk Øget inddragelse og medansvarliggørelse af forældregruppen Samarbejdet med og inddragelse af foreninger og virksomheder udbygges Øget kontakt til ungdomsuddannelser Øget fokus og indsats over for marginaliserede børn/unge og deres forældre Fortløbende aktivitet SSP skelner ikke mellem integrationsindsatser og almindelige indsatser for deres målgruppe. Efterfølgende er dog eksempler på konkrete projekter, afviklet i SSP regi, hvor integrationsvinklen er på. KVIK: Kvik står for Konfliktforebyggelse via kommunikation og er et udviklingsprojekt i samarbejde med Bakkeskolen og PPR Integrationsaktiviteter vedr. SSP gælder hele indsatsen og ikke kun integrationsindsatsen
31 Fodboldprojektet: Tværsektorielt samarbejdsprojekt Mellem, SSP & Forebyggelse, Klubområdet, Bakkeskolen, Boligsocialprojekt 3i1 og Idrætsforeningen IF92. Igangsat på baggrund af problemer med 1-6 unge i alderen 12-16/17 år på Stengårdsvej. Vi tror vs. Vi ved: Et tilbud om kursusdag for alle 8. klasser, hvor der med et speciel elektronisk klikkersystem arbejdes med at tydeliggør og nedbryde myter, fordomme og misforståelser unge imellem. Mere end 50 klasser deltog sidste skoleår og et lignende antal i dette. 31
32 3.7. Indsats Attraktive fritidstilbud til etniske og andre unge fortsættes og udbygges. Aktiviteter Succeskriterier Milepæle Resultater Fritids- og ungdomsklubberne skal opbygge et alsidigt miljø og tilbyde aktiviteter som er attraktive for alle børn og unge uanset social, etnisk eller kulturel baggrund Sammensætningen i fritids- og ungdomsklubberne afspejler børne- og ungesammensætningen i lokalområdet Fortløbende aktivitet Fritids- og Ungdomsklubberne er et frivilligt tilbud til børn og unge. Der måles ikke på sammensætningen af børn og unge i klubberne, men det opleves at sammensætningen i vid udstrækning afspejler lokalområdet. Klubberne arbejder som en del af deres formål, med at tilpasse deres aktiviteter, således at deres tilbud matcher de børn og unge der er i området. Konkrete projekter fremgår under afsnit 5. Ungdomsskolen etablerer i fritidsundervisningen særlige tilbud til unge piger, hvor etniske piger deltager At Ungdomsskolen opnår forældrenes tillid og opbakning, så de etniske unge piger kan fortsætte med at deltage i Ungdomsskolens tilbud Fortløbende aktivitet i Ungdomsskolens fritidsundervisning Ungdomsskolen har inden for den normale fritidsundervisning etableret tilbud til unge piger, bl.a. syhold. Det er primært på disse hold, at mange unge piger af anden etnisk herkomst deltager. Der deltager også piger på de øvrige hold der udbydes. 32
33 Antallet af deltagere med anden etnisk baggrund end dansk kan ikke opgøres, da der ikke foreligger statistiske data. Alle tilbud indgår som en del af den normale fritidsundervisning. Der foreligger ikke målinger på forældrenes tillid og opbakning. Ungdomsskolen udbyder i fritidsundervisningen særlig tilrettelagte undervisningsforløb i dansk for etniske unge At etniske unge bliver fagligt dygtigere Fortløbende aktivitet i Ungdomsskolens fritidsundervisning Fritidsundervisningen tilbyder snart lektiehjælp til etniske unge der er i gang med en ungdomsuddannelse, og har brug for en faglig hjælp. Tilbuddet forventes at starte i Tilbuddet kommer til at indgå som en del af det normale fritidsundervisningstilbud. Der er etableret et par undervisningsforløb i dansk for etniske unge. Udbud vurderes i forhold til tilslutning. Der er ikke lavet målinger på udbyttet. 33
34 Ungdomsskolen udbyder danskundervisning til etniske unge i dagtimerne At etniske unge går til prøve i dansk At etniske unge kommer i gang med uddannelse efter endt forløb Fortløbende aktivitet Der er ca unge mennesker årligt der benytter tilbuddet om danskundervisning i dagtimerne. Der foreligger ikke tal på hvor mange der kommer i uddannelse efter endt forløb. Ungdomsskolen tilbyder sociale aktiviteter i Ungdomshuset Konfus. At alle brugere indgår i husets tilbud på tværs af etnisk baggrund Fortløbende aktivitet Der er mange etniske unge der benytter tilbuddet. Der er ikke registrering af brugerne, så der foreligger ikke statistiske data. Mange af de etniske unge der kommer i Ungdomshuset Konfus benytter ikke andre fritidstilbud. Ungdomsskolen udarbejder årsberetning for integrationsindsatsen i 2009 Integrationsområdet er et særligt fokusområde i Ungdomsskolens årsberetning. 1 gang årligt I årsberetningen for 2009 fremgår integrationsområdet som et særligt fokusområde i Ungdomsskolen. I 2010 ændres udseendet og indhold på årsberetningen. Endelig udformning og indhold er ikke fastlagt endnu. 34
35 Arbejdsliv Mål Beskæftigelsesgraden for etniske borgere hæves, så de indgår på lige fod i arbejdslivet. Sammensætningen af kommunens medarbejdere afspejler befolkningssammensætningen i kommunen som helhed Vision Alle borgere i Esbjerg Kommune skal, uanset etnisk baggrund, efter behov støttes i at have et arbejde og være selvforsørgende. Mangfoldighed er en styrke, som medvirker til at skabe dynamik på arbejdspladsen. 35
36 4.1. Indsats Fastholde en særlig, målrettet jobformidlingsindsats for etniske borgere, med fokus på samarbejde med virksomhederne og evt. anvendelse af partnerskabsaftaler. Aktiviteter Succeskriterier Milepæle Resultater En bevilling svarende til 7 etniske jobkonsulenter i Etnisk Jobteam I perioden : Øge antallet af etniske borgere der ændrer forsørgelsesgrundlag fra kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse til selvforsørgelse 2009: Aktiveringsprocenten for etniske borgere øges til 70 %. Ultimo 2009: Målgruppen skal i gennemsnit være i stand til at forsørge sig selv mindst 15 % i tilskudsperioden. Ultimo 2010: 25 % af målgruppen skal være i arbejde eller ordinær uddannelse. Målgruppen for bevillingen af de 7 jobkonsulenter var kontanthjælpsmodtager med flygtninge- og indvandrerbaggrund. Aktiveringsprocenten for målgruppen var i gennemsnit på 55 % i I januar 2009 var der 391 personer i målgruppen reduceret til 378 personer ved årets udgang. Der har været tilgang til målgruppen (tilflytning m.v.), men altså reelt et fald i det samlede antal personer som følge af indsatsen. Arbejdsmarkedsparate: Jan. 2009: 55 Dec. 2009: 66 Ikke arbejdsmarkedsparate: Jan. 2009: 337 Dec. 2009: 312 I alt: Jan. 2009: 391 Dec. 2009: 378 Arbejdsmarkedsstyrelsen har 36
37 indført en ny måde, at måle om Jobcentrenes indsats virker, nemlig med indførelse af en måling af selvforsørgelsesgraden 6 mdr. efter aktivering. Selvforsørgelsesgraden efter 6 mdr. har været stigende i 2009: Indvandrere fra ikke-vestlige lande: 1. kvartal 6,6 % 4. kvartal 9,8 % Efterkommere fra ikke-vestlige lande 1. kvartal 26,8 % 4. kvartal 61,2 % Desuden er antallet af personer i virksomhedsrettede foranstaltninger (løntilskud og virksomhedspraktik) steget. Løntilskud: Jan. 2009: 1 Dec. 2009: 4 Virksomhedspraktik: Jan. 2009: 22 Dec. 2009: Tilsvarende er antallet af personer, i det der kaldes vejledning og opkvalificering (f.eks. kommunale aktiveringstilbud), faldet:
38 Løntilskud, virksomhedspraktik og korte kursustilbud til etniske borgere som er selvforsørgede Alle i målgruppen opnår tilknytning til arbejdsmarkedet eller opstarter ordinær uddannelse Jan. 2009: 205 Dec. 2009: 165 Fortløbende aktivitet Der foreligger ikke selvstændig opgørelse for målgruppen. 38
39 4.2. Indsats Tilrettelægge sprogundervisning, så den kan forenes med dagligdag, familieliv og eventuelt arbejde. Aktiviteter Succeskriterier Milepæle Resultater Esbjerg Kommunes danskuddannelse varetages af ekstern aktør. Opgaven sendes i udbud hvert fjerde år. Esbjerg Kommune stiller krav om fleksibilitet med hensyn til undervisningens tilrettelæggelse. Danskuddannelsen er fleksibelt tilrettelagt 1. januar 2009: Esbjerg Kommune indgik driftsoverenskomst med anden aktør 2012: Danskuddannelsen sendes i udbud Esbjerg Kommune har driftsoverenskomst med LærDansk - en sprogskole under Dansk Flygtningehjælp. Danskundervisningen foregår både som dag og aftentilbud, og der sker en fleksibel tilrettelæggelse efter borgerens behov f.eks. pga. arbejde, virksomhedspraktik o.a. 39
40 4.3. Indsats Give aktiveringstilbud til ledige med fokus på opkvalificering og arbejde, samt have tilbud til ægtepar og kvinder uden erfaring fra arbejdsmarkedet. Aktiviteter Succeskriterier Milepæle Resultater Projekt Familier i arbejde fra passiv til aktiv indsats i samarbejde med Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats Antallet af ægtepar hvor begge er på kontanthjælp falder Erfaringerne indarbejdes i øvrige tilbud Projektet afsluttet i 2008 Overordnet set var erfaringen, at nydanske ægtepar, der har været på kontanthjælp i mange år, kan komme videre. Men det kræver en vedholdende og helhedsorienteret indsats. Konkrete resultater, for de I alt 15 familier, der var tilknyttet projektet: 5 ægtepar blev selvforsørgende 4 ægtepar kom i gang med sprogskole, aktivering eller praktikker 2 ægtepar udvandrede og 1 ægtepar fraflyttede kommunen 2 ægtepar skulle helbredsafklares I to familier faldt hustru for 300 timeres regel og søgte jobs mændene i begge familier skulle afklares for helbredsmæssige forhold Erfaringerne fra indsatsen 40
41 indgår i de øvrige kommunale projekter. Ansættelse af fysioterapeut (inkluderet i bevillingen af de 7 etniske jobkonsulenter jf. 4.1.) til individuelle konsultationer samt træning i større hold til etniske borgere med massive fysiske, psykiske og sociale problemer Borgerens fysiske begrænsninger og muligheder afklares Der tilrettelægges og gennemføres et træningsprogram med henblik på videre foranstaltning indenfor en 3 måneders periode 61 borgere har ultimo juni 2009 gennemgået et trænings/afklaringsforlø b 29 borgere et ultimo 2009 visiteret til fysioterapeutisk udredning Fortløbende aktivitet Der har i den 3-årige projektperiode været henvist 183 borgere til projektet. Projektet har bestået i at undersøge/ træne og afklare borgerne og skrive status i forhold til borgernes arbejdsevne og eventuelt skånebehov. Arbejdsmetoden har bestået i et opstartende individuelt forløb efterfulgt af holdtræning. Træningsforløb har varet fra 3-12 mdr. Herud over har fysioterapeuten arbejdet med begreber som at tage vare på sig selv og tage ansvar for sig selv, på sin krop/sygdom og på sin familie Etablering af et helbredsafklarende team Det helbredsafklarende team gennemgår og udreder 35 komplicerede sager Ultimo 2008: Gennemgang og udredning af 35 sager afsluttet ca. 85 % af teamets anbefalinger, har peget mod mulighederne for at igangsætte en aktivitetsplan. Gennemgang og udredning af i alt 26 sager. Heraf blev der i 22 sager givet anbefaling til en aktivitetsplan, som på sigt kunne resultere i selvforsørgelse. 41
42 Særlig fokus på at give kvinder et aktiveringstilbud, herunder udarbejdelse af ressourceprofil efter 6 måneders ledighed 80 % af de ledige med ressourceprofil skal have et relevant tilbud i forhold til de behov som ressourceprofilen udpeger Aktiveringsgraden for kvinder ved udgangen af 2008 er på mindst 70 % Ultimo 2009: 60 kvinder været igennem projekt Victoria På de kommunale projekter er der etableret et særligt projekt for kvinder med flygtninge-/ indvandrerbaggrund - Projekt Victoria. Aktiveringsprocent for målgruppen: kvinder fordelt på 10 forskellige nationaliteter. -40 kvinder henviste til andre tilbud. Herunder praktik mm. - 7 kvinder i gang med pensionsafklaring - 2 kvinder på barsel - 7 sat i bero pga. forværring af sygdom -2 afmeldt kontanthjælp. - 2 afsluttet u/plan. 42
43 4.4. Indsats Prioritere uddannelsesvejledning for ledige etniske borgere med udgangspunkt i eksisterende kvalifikationer og efterspørgsel Aktiviteter Succeskriterier Milepæle Resultater Oprettelse af deltidsstilling som uddannelsesvejleder (Etnisk Jobteam) Der tilstræbes et tæt samarbejde med jobcentrets 2 uddannelseskonsulenter således at borgernes behov for råd og vejledning imødekommes bedst muligt. Stillingen har været oprettet, men der er på nuværende tidspunkt ikke en uddannelsesvejleder i Etnisk Jobteam Borgere der er meget integreret og har ingen eller kun meget lidt sprogmæssige barrierer, vejledes ligesom etniske danskere bliver vejledt. Unge borgere, der har nogle sprogbarrierer, vejledes i forhold til uddannelse (ca personer pr. år). Vejledning består bl.a. i at motivere og hjælpe med at udfylde ansøgninger, SU-skemaer mv. i tæt samarbejde og kommunikation med sagsbehandler. Målgruppen har svært ved at komme videre med dansk uddannelse 2, rettet mod videreuddannelse Borgere, som er veluddannede fra deres hjemland og som er fundet omfattet af revalideringsbestemmelserne. (måske 1-2 pr. år). Vejledning vedr. sproglige problemer, som skal afhjælpes inden en evt. uddannelse sættes i gang. 43
44 4.5. Indsats Anvende mentorordninger og samarbejde med eksisterende mentornetværk på integrationsområdet Aktiviteter Succeskriterier Milepæle Etablering af samarbejde mellem Job- og virksomhedskonsulenterne og konsulenterne for Det Lokale Beskæftigelsesråd vedrørende uddannelse af mentorer 30 borgere med anden etnisk baggrund skal i projektperioden igangsættes/tilknyttes det private arbejdsmarked Der etableres et lokalt forankret netværk af virksomheder i udvikling af det rummelige arbejdsmarked Projektet er afsluttet med 100% opfyldelse af succeskriteriet. Der med baggrund i projektet etableret en netværksgruppe bestående af repræsentanter fra virksomhederne og jobcentret. Netværksgruppen mødes kontinuerligt. Det lokale Beskæftigelsesråd har gennem de senere år uddannet over 100 virksomhedsmentorer til brug for integrering af udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Der er etableret et mentornetværk for disse mentorer, hvor indenfor der tilbydes netværksmøder og kurser. En del af disse mentorer beskæftiger sig med integrering af indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet. Dialog mellem job- og virksomhedskonsulenterne og KVINFO mentornetværket Gensidig information og samarbejde om formidling af job til borgere. Jobkonsulent fra Etnisk Jobteam er fast kontaktperson til KVINFO. Jobkonsulent fra Jobcentret har i perioden været kontaktperson til KVINFO. KVINFO-projektet er afsluttet. 44
45 4.6. Indsats Esbjerg Kommune vil som offentlig myndighed gå foran med et godt eksempel og give rum til mangfoldighed Aktiviteter Succeskriterier Milepæle Resultater Der gennemføres en systematisk revision af kommunens personalepolitikker. Mangfoldig indgår som vurderingsfaktor i den løbende revision og opfølgning af kommunens personalepolitikker. Kommunens personalepolitikker medvirker til at understøtte mangfoldighed hvad angår den etniske andel af kommunens medarbejderstyrke. August 2009: Arbejdsgruppe nedsat af HovedMED påbegynder systematisk revision Ultimo 2009: Arbejdet med at revidere personalepolitikkerne forventes afsluttet I lyset af den centralt indgåede Trepartsaftale, skal der fremover udarbejdes måltal for den etniske sammensætning af kommunens arbejdsstyrke. Med start i 2011 indebærer aftalen desuden, at Hoved-MED skal forelægges en årlig redegørelse med måltal og indsatser. Det bemærkes i den forbindelse, at indsatser overvejende vil have personalepolitisk karakter. 45
46 4.7. Indsats Esbjerg Kommune vil foretage kortlægning af kommunens medarbejdersammensætning og foretage en årlig opfølgning Aktiviteter Succeskriterier Milepæle Resultater I tilknytning til den systematiske revision af kommunens personalepolitikker vil indgå en drøftelse af medarbejdersammensætningen i kommunens hovedarbejdsområder. I arbejdet med den aktuelle revision af personalepolitikkerne vurderes, om personalepolitikkerne matcher medarbejdersammensæ tningen i kommunens hovedarbejdsområder. Se indsats vedrørende systematisk revision af kommunens personalepolitikker ovenfor Se resultater under punkt
47 4.8. Indsats Esbjerg Kommune vil vurdere de personalepolitiske tiltag, jf. mål om sammensætningen af medarbejderne Aktiviteter Succeskriterier Milepæle Resultater I tilknytning til den systematiske revision af kommunens personalepolitikker vil indgå en drøftelse af om de understøtter muligheden for at fremme en arbejdsstyrke, hvor den etniske andel af medarbejderstyrken afspejler befolkningssammensætningen i kommunen. I arbejdet med den aktuelle revision af personalepolitikkerne vurderes, om personalepolitikkerne understøtter muligheden for at fremme en arbejdsstyrke, hvor den etniske andel af medarbejderstyrken afspejler befolkningssammensæt ningen i kommunen. Se indsats vedrørende systematisk revision af kommunens personalepolitikker ovenfor I den reviderede ligestillingspolitik fremgår holdning og redskaber, som arbejdsområderne opfordres til at bruge, jf. følgende citater: Hvad angår etniske minoriteter opfordres de enkelte arbejdspladser til, at indslusning af etniske minoriteter tager udgangspunkt i personens uddannelsesbaggrund, kvalifikationer og erfaringer samt arbejdspladsens behov. Politikken skal bl.a. realiseres så der i stillingsopslag opfordres kvalificerede ansøgere til at søge ledige stillinger uanset køn og etnisk baggrund. 47 Specielt hvad angår etnisk ligestilling: Ansættelsesudvalg skal så vidt muligt sammensættes, så etniske minoriteter er repræsenteret
48 48 Arbejdspladserne opfordres til at udarbejde individuelle introduktionsprogrammer og herunder overveje mentorordning, særlige indslusningsforløb, instruktion og oplæring.
49 Mål Kultur, fritid og foreningsliv Etniske borgere deltager i forenings-, kultur- og idrætslivet i samme grad som kommunens øvrige borgere. Etniske borgere deltager i større omfang i det frivillige sociale arbejde. Samarbejdet mellem de traditionelle frivillige sociale foreninger og de etniske foreninger styrkes. Vision Borgerne er aktive medborgere, som deltager i kultur, forenings- og idrætslivet. Kultur-, forenings- og idrætslivet giver plads til forskelligheder og skaber sammenhængskraft. Kulturelle forskelle skaber dynamik og udvikling. 49
50 5.1. Indsats Esbjerg Kommune vil gøre en særlig indsats for at få flere etniske borgere til at deltage i forenings-, kultur- og idrætslivet Aktiviteter Succeskriterier Milepæle Resultater Fritids- og ungdomsklubber sikrer, at unge med anden etnisk baggrund end dansk får et fritids- og klubtilbud, som giver mulighed for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre danske børn og unge. Forældre og børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk kender til fritids- og ungdomsklubbernes tilbud og benytter disse. Fortløbende aktivitet Fritids- og ungdomsklubberne arbejder målrettet på en klubkultur på tværs af etniske minoriteter og religioner. Oplysninger om klubtilbuddet formidles bredt til målgruppen via bl.a. skolerne og de lokale klubbers opsøgende arbejde inden for målgruppen. Fritids- og ungdomsklubber sikrer, at der tages hånd om de særlige problemstillinger som børn og unge med andet etnisk baggrund møder. Der er fortsat etableret pigeklubber i Klub Askelunden, Klub Bøndergårdsvej og Klub Ringgården for piger med anden etnisk baggrund end dansk. Der er igangsat mindst 2 projekter som tager fat på aktuelle problemstillinger f.eks. etniske unge og sprog. I perioden Det er en fejl i materialet, at der skulle etableres en pigeklub i Askelunden. Den er aldrig blevet etableret. Der er fortsat pigeklubber på Bøndergårdsvej og Ringgården. Pigeklubberne er målrettet de unge piger, der ikke umiddelbart har opbakning hjemmefra til at deltage i de almindelige klubtilbud. Der arbejdes løbende på at få integreret disse piger inden for den almindelige klubstruktur. Herudover har der været iværksat forskellige konkrete 50
51 tiltag i forhold til piger på Stengårdsvej, f.eks. deltagelse i Tøseløbet, en weekendtur til København og overnatning i klubben. Projekterne forventes at fortsætte så længe der er behov herfor, også ud over Der har været afholdt forskellige sommerferieprojekter for alle børn på Stengårdsvejsområdet i samarbejde med SSP og 3i1. Af øvrige projekter kan nævnes: En mødrecafé for mødre til børn på Bakkeskolen. Caféen afholdes i samarbejde med Bakkeskolen, og har til formål at oparbejdet et gensidigt kulturkendskab/indsigt. Teen gruppe (specielt drenge i alderen år). Der arbejdes med at de skal forblive i klubben. Formålet er at arbejde med deres adfærd og sociale kompetencer. 51 Projekt med dansedrengene Wicked Moves. Drengene dansede mod vold og kriminalitet. Projektet var et samarbejde mellem de unge, Klub Kvaglund og SSP.
52 Projektet er nu nedlagt på grund af drengene nu er blevet for gamle. De har dog stadig mulighed for at komme i Klubben. Projekt Skurvognen i Kvaglund, som også bliver kaldet Indenom. Projektet er et samarbejde mellem alle offentlige institutioner i Kvaglund og boligforeningerne. Formålet er at holde de unge væk fra kriminalitet. Fritids- og ungdomsklubber samarbejder med Dansk Idrætsforbund og Kvaglund Fodbolds Ungdomsafdeling om at støtte projekt aflastningsmedarbejder Der er ansat en aflastningsmedarbejder i Klub Askelunden som kan skabe sammenhæng mellem Klub Askelundens tilbud og Kvaglund Idrætsforenings fodbold ungdomsafdeling. Projektet har midler til at foregå i perioden Herefter forventes projektet at blive permanent evt. med implementering i andre boligområder. Klub Askelunden i Kvaglund har ansat en fuldtidspædagog, som i 12 timer ugentligt fungerer som aflastningsmedarbejder i Kvaglund Idrætsforening. Medarbejderen har til opgave at aflaste trænerne i KIF og herigennem, at skabe gode relationer mellem de involverede. Succes kriterierne er at fastholde de frivillige ledere og trænere i klubben, samt få arbejdet med større forældre engagement. DIF har finansieret de 12 timer der bruges i Kvaglund Idrætsforening. 52 Såfremt der ikke tilføres en ekstra bevilling til de 12 timer
53 som DIF har finansieret i projektforløbet, ophører projektet ved projektslut. Forenings- og idrætslivet får flere børn og voksne med anden etnisk baggrund end dansk til at deltage i de tilbud som forenings- og idrætslivet tilbyder Forvaltningen går i dialog med idrætsforeninger og skoler med henblik på at få ideer til få flere børn og voksne med anden etnisk baggrund end dansk til at deltage i forenings og idrætslivet. Ultimo 2009 primo 2010 Aktiviteten er ikke iværksat, og forventes ikke at blive det. Kultur & Fritid sætter fokus på metoder til at få flere etniske medborgere til at deltage i forenings- og idrætslivet Forvaltningen går i dialog med idrætsforeninger og skoler med henblik på at få ideer til få flere børn og voksne med anden etnisk baggrund end dansk til at deltage i forenings og idrætslivet. Dansk skoleidræt og DIF samt andre kommuners erfaringer inddrages. Ultimo 2009 primo 2010 Aktiviteten er ikke iværksat, og forventes ikke at blive det. 53
Handleplaner for mål og indsatser i Integrationspolitikken
Handleplaner for mål og indsatser i Integrationspolitikken 2008-2013 Konklusion Statuskatalog November 2010 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Bolig Side 4 Sundhed Side 6 Børn, unge og uddannelse Side
Læs mereHandleplaner for mål og indsatser i Integrationspolitikken
Handleplaner for mål og indsatser i Integrationspolitikken 2008-2013 November 2009 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Bolig Side 4 Sundhed Side 6 Børn, unge og uddannelse Side 10 Arbejdsliv Side 18
Læs mereIntegrationspolitik 2008-2013
Integrationspolitik 2008-2013 Godkendt af Byrådet den 18. august 2008 Vejen bliver til, mens vi går - sådan kan man godt beskrive den proces, der er anvendt til at skabe en integrationspolitik for Esbjerg
Læs mereIntegration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013
Integration Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed juni 2013 Forord Lolland Kommune rummer borgere med mange forskellige baggrunde, sprog, interesser og kulturer.
Læs mereEtnisk ligestilling måltal for 2013
5. jan. 2013 1 Etnisk ligestilling måltal for 2013 Iflg. Trepartsaftalen, skal landets kommuner årligt opstille måltal for andelen af kommunale medarbejdere, der er indvandrere / efterkommere med ikke
Læs mereIntegrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014
Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet
Læs mereOdense Kommunes Integrationspolitik
I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til
Læs mereKalundborg Kommunes Integrationspolitik
Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kon takt Sagsansvarlig: Jannie Buch Kalundborg Telefon, direkte: 59 53 41 21 Kalundborg Kommune Torvet 3 4400 Kalundborg 1/7 Indledning Kalundborg Kommunes politik
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereIndsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013
Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.
Læs mereIntegrationspolitik 2014
Integrationspolitik 2014 Kommunalbestyrelsen den 19. august 2014 1. Indledning Integrationspolitikken beskriver rammen for integrationsindsatsen i Norddjurs Kommune. I Norddjurs Kommune er godt 6 % af
Læs mereIntegrationspolitik. for. Tønder Kommune
Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...
Læs mereIntegrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011
Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til
Læs mereMålgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.
Jobpoint Mål og succeskriterier 2011 Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoints målgruppe er generelt
Læs mereOverordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.
Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....
Læs mereIntegrationspolitik. Furesø Kommune
Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten
Læs mereStrategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune
Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Vision: Alle borgere i Holstebro Kommune uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår i og bidrager som aktive medborgere til det fælles samfund med
Læs mereIntegrationspolitik. Marts 2009. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk
Integrationspolitik Marts 2009 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Integrationspolitik Overordnet politik Integrationspolitikken er et udtryk for Norddjurs Kommunes
Læs mereBeskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune
Beskæftigelsesplan Kommune Oktober 2016, Version 2 Indledning Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i Kommunes politikker, herunder sundhedspolitikken
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mereNorddjurs Kommune Integrationspolitik
Norddjurs Kommune Integrationspolitik Indledning Integrationspolitikken er et udtryk for Norddjurs Kommunes holdninger og værdier i indsatsen for flygtninge og indvandrere. Integrationspolitikken opstiller
Læs mereIntegrationspolitik 0
Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse
Læs mereStrategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015
Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere
Læs mereStrategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune
Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune November 2009 Holbæk Byråd har på møde d. 25. november 2009 vedtaget til Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune. Strategien har været fremlægget
Læs mereStatusnotat for Mosaikken 2013
Statusnotat for Mosaikken 20 . Indledning: Mosaikken er et multietnisk aktivitetshus for borgere i Esbjerg Kommune med anden etnisk baggrund end dansk, fortrinsvis over 0 år, samt yngre førtidspensionister.
Læs mereIntegrationspolitik 0
Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,
Læs merePROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.
PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.
Læs mereVarde Kommunes Rusmiddelstrategi
Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale
Læs mereBehov for gensidigt medborgerskab
Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner
Læs mereMetodeudviklingsplan til udvidelse af arbejdsstyrken
Metodeudviklingsplan til udvidelse af arbejdsstyrken - beskrivelse af metodeudviklingsplanens delelementer Hvorfor arbejde med metodeudvikling? Metodeudviklingsplanen består af fire delelementer, der alle
Læs mereKalundborg Kommunes Integrationspolitik. Pixiudgave
Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Pixiudgave Vision & Integrationspolitik Vision: Kalundborg er rollemodel for god integration Vi er en kommune, hvor mangfoldighed og forskellighed er en ressource.
Læs mereselvværd er mere end velfærd Integrationspolitikken i Kolding Kommune
selvværd er mere end velfærd Integrationspolitikken i Kolding Kommune Kolding et selvværdssamfund Mennesker vil helst selv, og det gælder hele livet. I selvværdssamfundet giver vi plads til, at de kan.
Læs mereIntegrationspolitik (udkast)
Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx Byrådssekretariat Sagsnr. 71104 Brevid. 2158097 Ref. IPJ Dir. tlf. 4631 8007 ingapj@roskilde.dk 11. august 2015 Integrationspolitik (udkast) Integrationspolitikken tager
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK 2012
INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet
Læs mereIntegrationsrådets høringssvar og forslag til fordeling af integrationspuljen med forvaltningens bemærkninger
Bilag 1 Integrationsrådets høringssvar og forslag til fordeling af integrationspuljen med forvaltningens Indsats Ansøgt beløb 2019 Rådets anbefaling 2019 Integrationsrådets Forvaltningens Aktive på arbejdsmarkedet
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs mereFuresø Kommunes Integrationspolitik
Furesø Kommunes Integrationspolitik INDLEDNING Furesø Kommunes integrationspolitik skal skabe de optimale betingelser for, at kommunens etniske minoritetsborgere kan være en del af samfundets økonomiske,
Læs mereEvaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune
Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015
Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet
Læs mereBLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion
Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 13. juni 2014
Projekt Social balance i Værebro Park 13. juni 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke eventuelle udfordringer
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereProjektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune
Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014
Læs mereEsbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte
HANDLINGSPLAN Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde
Læs mereBilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan
Læs mereHandicappolitik. Rudersdal Kommune 2012
Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye
Læs mereJobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte
HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN
1 Beskæftigelses- og Socialudvalget har sat en tydelig retning for at sætte ind over for Odenses for høje ledighed i beskæftigelsespolitikken Odense i Job. s kerneopgave er at hjælpe flere borgere i job
Læs mereBeskæftigelsesplan tillæg til Beskæftigelsesplan
Beskæftigelsesplan 2017 - tillæg til Beskæftigelsesplan 2016-2019 Indledning Kommunerne skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, der beskriver strategi og målsætning for beskæftigelsesindsatsen i
Læs mereLigestillingspolitik
Ligestillingspolitik Indledning Ligestillingspolitikken indgår som et led i Silkeborg Kommunes overordnede personalepolitik og beskriver nogle grundlæggende holdninger til ligestilling og rummelighed vedrørende
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere
Læs mereProjekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.
Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps
Læs mereForord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010
Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale
Læs mereDelmål 2019 Delmål 2020 Resultatmål 2021
Bilag 1. Tillæg til samarbejdsaftale for Halsnæs Kommune (Nedenstående er under udarbejdelse og derfor ikke bindende) KAPITEL 6, DEL2 : DELMÅL OG INDSATSER Skema 6.x: Skema til opstilling af delmål og
Læs mereIntegrationspolitik 2015-2019
Integrationspolitik 2015-2019 Forord I Greve Kommune skal alle borgere have lige muligheder for at deltage i og bidrage til samfundet. Uanset etnisk baggrund. Det er udgangspunktet for denne integrationspolitik,
Læs mereIntegrationspolitik for Fanø Kommune
Integrationspolitik for Fanø Kommune 2014-2017 Vedtaget i Fanø Byråd den 15.12.2014 Integrationspolitik for Fanø Kommune 2014-2017 Indholdsfortegnelse Forord:... 3 Målgruppe:... 4 Definition:... 4 Værdi:...
Læs mereStrategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter
Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der
Læs mereProjekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige
Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet
Læs mereBorgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb. Arbejdsmarked
Borgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb Arbejdsmarked Introduktion til borgere med komplekse problemstillinger Kort om lovgivningen
Læs mereBeskrivelsen skal belyse, hvordan den unge kan møde en tværgående indsats i den kommunale ungeindsats.
Social, Job og Sundhed Skole og Børn Sagsnr. 290007 Brevid. NOTAT: Organisering af en samlet kommunal ungeindsats Januar 2019 Indledning Processen for den fremtidige organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning
Læs mereBeskæftigelsesplan 2018 Nyborg Kommune
Beskæftigelsesplan 2018 Nyborg Kommune November 2017 Indledning Nyborg Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan, der tager udgangspunkt i, hvad der er særligt fokus på i Nyborg Kommunes beskæftigelsesrettede
Læs mereSundparken Horsens Kommune
Sundparken Horsens Kommune 1 Karakteristika ved Sundparken Mange børn fleste 7 17-årige Få midaldrende (50 64-årige) Meget få gamle (65+-årige) Mange husstande med Enlige forsørgere Par med børn Mange
Læs mereSamskabelse. "Slip ledigheden"
Samskabelse "Slip ledigheden" Jane Findahl Stomøde - helhedsplan 2014-2018 2 Forventningsafstemning for samskabelse Den overordnede forventningsafstemning er gjort Landsbyggefonden og Fredericia byråd
Læs mereINTEGRATIONSHANDLEPLAN
INTEGRATIONSHANDLEPLAN 2017-18 TEMADRØFTELSE DEN 7. NOVEMBER 2016 BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET V. Direktør Michael Baunsgaard Schreiber INDHOLD 1. Rammen om forhandlingerne 2. Vi er på rette
Læs mereDS integrationspolitik
DS integrationspolitik Menneskerettigheder Internationale konventioner DS professionsetik Konkrete høringssvar på diverse lovforslag Kampagnen mod starthjælp Integrationsområdet Integrationsområdet bliver
Læs mereEvaluering. Handleplan - Kolding Kommunes socialøkonomiske strategi. Lokal vækst med social bundlinje
Evaluering Handleplan - Kolding Kommunes socialøkonomiske strategi Lokal vækst med social bundlinje 1 Socialøkonomisk strategi Kolding Kommunes socialøkonomiske strategi Lokal vækst med social bundlinje
Læs mereIntegrations- og Hjemsendelsespolitik
Integrations- og Hjemsendelsespolitik 2019-22 Forord Alle borgere i Greve Kommune skal bidrage til samfundet uanset hvor i verden man er vokset op, og hvilke erfaringer og oplevelser man har med sig. Alle
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereMål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001
Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder
Skabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder Indsatsens navn Mentorordningen Indsats Formål Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke udfordringer adresserer den? Mentorordningen skal medvirke til
Læs mereFlersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe
BM/marts 2016 Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe 1. Baggrund De lovgivningsmæssige rammer for basisundervisning for tosprogede elever findes aktuelt i folkeskolelovens
Læs mereBemærkninger til Integrationspolitikken
BILAG 1 Bemærkninger til Integrationspolitikken Befolkningssammensætning Andelen af nydanskere mellem 16-66 år udgør 6,4 % af befolkningen i Roskilde Kommune ifølge de seneste nøgletal opgjort i 2009.
Læs mereSTATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016
STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Maj 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet i Holbæk
Læs mereGladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)
Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt
Læs mereÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08
ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08 Forslag til politiske indsatsområder og spørgsmål i relation hertil inden for Børn og Familie: Dagpleje: Politisk indsatsområde 1: Den Røde tråd 1. Beskriv kort jeres samarbejde
Læs mereSlutevaluering af 'Ungeprojektet' i Rudersdal Kommune 30. januar 2012
Det Lokale Beskæftigelsesråd Beskæftigelse Projekt og Udvikling Stationsvej 36 3460 Birkerød beskaeftigelse@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Slutevaluering af 'Ungeprojektet' i Rudersdal Kommune 30. januar
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune
Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets
Læs mereSocialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).
Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og
Læs mereDen høje beskæftigelse giver både udfordringer og muligheder. Vi ønsker at Vejen Kommune er en attraktiv kommune at drive og etablere virksomhed i.
Forord Det går godt med beskæftigelsen i Danmark. Også i Vejen Kommune har vi den laveste ledighed i mange år. Faktisk har vi i efteråret 2018 haft den laveste ledighed i Syddanmark. Udfordringer og muligheder
Læs mereScenariet HELHED. Fokusområde: Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen.
Scenariet HELHED Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen. Der skal være sammenhæng i indsatser og tilbud, så børn og unge oplever en koordineret og tværfaglig indsats med
Læs mereDen Kommunale Ungeindsats i Hedensted Kommune
12. juli 2019 Den Kommunale Ungeindsats i Hedensted Kommune Ifølge lov om kommunal indsats for unge har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der sker en koordinering af Den Kommunale Ungeindsats i Hedensted
Læs mereHandleplan 2007 2011 for pædagogiske og undervisningsmæssige aktiviteter for tosprogede børn i Høje-Taastrup Kommune i daginstitution og skole.
FORORD Handleplan 2007 2011 for pædagogiske og undervisningsmæssige aktiviteter for tosprogede børn i Høje-Taastrup Kommune i daginstitution og skole. Med udgangen af skoleåret 05/06 udløber nuværende
Læs mereSTATUSRAPPORT FOR PULJEN:
STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen
Læs mereTemaplan for Sundhed, Kultur & Fritid
Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af
Læs mereOdense Kommunes Integrationspolitik
Odense Kommunes Integrationspolitik Integrationspolitikken i Odense Kommune Den nye integrationspolitik adskiller sig fra den hidtidige indsats blandt andet ved at: Visionen fremhæver mangfoldigheden i
Læs merevisiteret unge på projektet. Her af er 12 personer under 30 år og 17 personer over 30 år. skraldeindsamling-teamet
Ministermål 1: Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse Skraldeprojekt 24 timer efter første samtale, Der skal altid være 20 Der er ultimo marts
Læs mereDer skal altid være 20 visiteret unge på uddannelseshjælp. samtale, henvises de unge uddannelsesparate til skraldeindsamling-teamet
Ministermål 1: Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse Input Beskæftigelsesudvalget Indsatser Indikator/målbare mål Tidslinje Ansvarlig Skraldeprojekt
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten
Læs mereMetode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan
Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og metoden Udredning og Plan Metoden Udredning og Plan afprøves i en række kommuner,
Læs mereIndsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet
Sekretariatet Jobcentret Sagsbehandler: Malene Nordestgaard Laursen Sagsnr. 15.40.00-P20-1-15 Dato:24.2.2016 Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet Antallet af borgere omfattet af
Læs mereUddannelsesplan Februar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE
Uddannelsesplan 2016 Februar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE Uddannelse til alle unge Indledning Der er brug for kvalificeret arbejdskraft på fremtidens arbejdsmarked for at sikre vækst og velfærd. Samtidig
Læs mereIntegrationsministeriets informationsmøde. Integrationspuljer 2011
Integrationsministeriets informationsmøde Integrationspuljer 2011 Program Kl. 14.00 14.45 Velkomst og introduktion til integrationspuljerne Videndeling og erfaringsopsamling Indsatsområder og integrationspuljer
Læs mereForslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,
Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan 2017-2021, Intensive sundhedsplejerskebesøg i et hyppigere omfang end sædvanligt Opsporing og forebyggelse af brugen af stoffer blandt unge Drop
Læs mereProjektoplysninger vedrørende Projekt ID
Projektoplysninger vedrørende Projekt ID Projektets formål Projektets formål er at styrke nydanskeres deltagelse i demokratiske processer, herunder det brede fritids- og foreningsliv. Ydermere har projektet
Læs mereUngdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse
Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse til alle. Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2012-2015
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereFællesmøde mellem Socialudvalget og Skoleudvalget den 9. januar om høringssvar på forslag til Udviklingsplan for integration af børn og unge.
Pkt.nr. 2 Fællesmøde mellem Socialudvalget og Skoleudvalget den 9. januar 16.30 om høringssvar på forslag til Udviklingsplan for integration af børn og unge. 555438 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen
Læs mereKlar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund
PROJEKTMEDARBEJDER SØGES Klar-Parat-Start Her kan du læse mere om projektet Klar-Parat-Start, og de aktiviteter vi ønsker at gennemføre med projektet, samt de områder vi ønsker at få afsøgt gennem projektperioden
Læs mereHandicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune
Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune
Læs mere