Miljøvenlige tekniske bygninger i Sejlflod Kommune

Transkript

1 Redaktionel bemærkning fra Byg og Byg: Efterfølgende tekst har været offentliggjort som artikel i Stads- og Havneingeniøren nr.11, 1999, dog kun med 1 foto. Miljøvenlige tekniske bygninger i Sejlflod Kommune I Sejlflod Kommune har vi taget hul på problematikken om miljøhensyn i de kommunale byggerier. Vi er startet på et overskueligt område, nemlig på små tekniske bygninger til kloakforsyningens pumpestationer. Vores mål var at efterprøve, hvor langt vi kunne komme med anvendelse af miljøvenlige byggematerialer og kendt teknik. Vi ville i samme omgang gerne afprøve alternative isoleringsmaterialer til mineraluld.

2 Ved et miljøvenligt byggeri skal der bl.a. tages hensyn til byggematerialernes mulighed for genbrug/genanvendelse, deres påvirkning af miljøet under produktion og transport samt forbrug af råstoffer. Miljøhensynene skal så sammenholdes med de øvrige krav til funktion og holdbarhed. En ofte anvendt opbygning på en lille pumpestation er en konstruktion med stålpladebeklædning udvendig, krydsfiner indvendig, evt. med glasfiberbelægning, og tagpap på taget. Ved at kigge i Statens Byggeforskningsinstituts databaser for byggematerialers miljøpåvirkninger kunne vi se at en stålpladeløsning og glasfiberbelægning havde flere negative miljøpåvirkninger end f.eks. en træbeklædning. Samtidigt ville vi gerne undgå den syntetiske lim i krydsfineren og have en tagbeklædning der kunne genbruges. Valget faldt på en bygning opført med megen anvendelse af træ og med tegl på taget. Kommunen planlagde at bygge 3 små overbygninger til nogle eksisterende spildevandspumpestationer. Vi søgte i den forbindelse om tilskud fra Energistyrelsens udviklingsprogram for miljøog arbejdsmiljøvenlig isolering og fik tilsagn om tilskud til merudgiften i forbindelse med anvendelse af de alternative isoleringsmaterialer, nemlig hør og bomuld, i 2 af bygningerne. De 3 bygninger er opført på traditionelt betonfundament og består af en simpel træstolpekonstruktion beklædt med træfiberplader indvendigt og bræddebeklædning lagt på klink udvendig. Alt træværk er af ikke trykimprægneret gran og træfiberpladerne er bundet sammen af den naturlige lim, der findes i træmassen. Der er i øvrigt ikke anvendt lim eller fugemasse i bygningerne. På taget er lagt teglsten på undertag af træfiberplader, og loftet består af træbeton plader. Vindtætning af bygningen er udvendig foretaget med porøse voksbehandlede træfiberplader og fidelepapir (indpakningspapir) indvendig. Bygningerne er overfladebehandlet med en grunding af koldpresset linolie og en oliemaling bestående af linolie, lidt paraffinolie og pigment. Overfladebehandlingen skal gentages efter ca. 5 år, men bygningerne bør inspireres hvert år, da vejrligets påvirkning er forskellig på bygningernes sider. Alt er skruet eller sømmet sammen og bygningerne kan let adskilles og delene genbruges. Der er taget hensyn til konstruktiv træbeskyttelse i form af stort tagudhæng og ved at retvende udvendige brædder. Nye rør og elkabler er udført i PVC frie materialer og der blev sørget for god ventilation af bygningerne. Isoleringsmaterialet er tyske industriprodukter af hør og bomuld med en isoleringsevne som mineraluld.

3 De tømrere der stod for opførelsen af husene udtalte, at materialerne var meget behagelige at og arbejde med, dog skulle der lige udvikles en teknik til at skære materialerne ud i de nødvendige bredder. Især hør var vanskelig at skære, men ved at lægge den i pres langs snittet og bruge en skarp kniv, var det muligt. En tømrer udtalte, at han blev helt søvnig af at røre ved bomulden, da den var så blød og behagelig. Vi erfarede, hvor vigtig det var at afpasse konstruktionen og isoleringsmaterialets bredde efter hinanden, så det nødvendige tilpasningsarbejde blev mindst muligt. Isoleringsmaterialerne er imprægneret mod råd, svamp og brand og vi forventer ikke problemer med deres holdbarhed. Den væsentligste anke mod deres anvendelse er prisen. Prisen på bygningerne er ca kr. pr. stk., herfra skal så trækkes tilskud fra Energistyrelsen til isoleringsmaterialerne. Kommunen har indtil videre kun haft gode erfaringer med bygningerne og der er kun få ting der skal tages op til overvejelse i forbindelse med brug af erfaringerne på fremtidigt byggeri. Valg af træart til udvendig beklædning skal afpasses efter byggeriets karakter og de anvendte isoleringsmaterialers høje pris er en hindring for anvendelse i stor stil. Anvendelsen af træ i klimaskærmen kræver jævnligt tilsyn og vedligehold, hvilket ikke er så påkrævet ved en løsning med f.eks. stålplader, men ved systematisk (og relativ billig) vedligehold kan forventes en lang levetid. En anden fordel ved selv at forme bygningerne frem for at indkøbe samlebåndsfremstillede, er muligheden for at gøre lidt ved det arkitektoniske og tilpasse bygningerne efter landskabet. Henrik Grove Sejlflod Kommune

4

5

6