Endelig titel ARBEJDSTITEL. SAMARBEJDE: I OG MELLEM LOKALSAMFUND I byen og på landet! LEVENDE LOKALSAMFUND I SAMARBEJDE. Silkeborg kommune, Kjellerup

Transkript

1 LEVENDE LOKALSAMFUND I SAMARBEJDE Silkeborg kommune, Kjellerup JØRGEN MØLLER ARBEJDSTITEL Hvorfor bør lokalsamfund arbejde sammen med andre lokalsamfund i I byen og på landet? Er netværk eller samarbejdsklynger vejen frem? Oplæg v/lektor, Arkitekt MAA. Landsbyforsker og samfundsdebattør Jørgen Møller, Aalborg Universitet, Institut for Planlægning Endelig titel LEVENDE LOKALSAMFUND I SAMARBEJDE: I OG MELLEM LOKALSAMFUND I byen og på landet! 1

2 Jørgen Møller Lektor, arkitekt MAA. AAU. Institut 20.Planlægning Landmanagement Uddanner Landinspektører og Civ.ingeniører Fysisk planlægning, Enkeltsagsbehandling Kommuneplan, miljø, trafik, mobilitet, landdistrikter, landsbyer og større byer. Jørgen Møller. tlf Aalborg Universitet 4 Et livslangt, dybdegående casestudie 65 år i samme kirkesogn Min landdistrikts og landsbyforståelse næres af ganske mange og forskellige erfaringer. Ikke kun et akademisk skoleridt. Støvring 1957 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 Lektor Jørgen Møller Tlf C.V. Landsbydreng og mønsterbryder( Landarbejder/arbejdsmand/ kreativ moder) Mine forældre indså værdien af en uddannelse. Gør hvad du vil, men gør det så godt du kan. Min rejse Fra det lokale til Århus og Ålborg på uddannelse og job. Mobilitet, ud af lokalsamfundet, tag chancen, arbejde engageret og dedikeret. Avisdreng, landbrugsmedhjælper Tømrer Byggetekniker. Arkitekt Lektor BYPLANlægning Kommuneplanlægning Forsker<..>Samfundsdebatør/foredragsholder Landsbyaktivist og landsbyudvikler 2

3 JORD UNDER NEGLENE Min forskning og udredningsindsats er: Virkelighedsnær Aktionsforskning Socialantropologisk Knække koden for de mest udsatte landsbyers genrejsning eller nedlukning. Vil forstå og forandre tingenes tilstand Hvad har jeg gang i p.t. Forskning: Klyngelandsbyer Intelligent samkørsel Fremtidens landskaber/landsbydelen Stedets styrker <> erhversudvikling Landboforeningerne og den lokale udvikling Lokalt arbejde: Kraftcenter Korshøj Mellerup Færgested Støvring som fremtidens vinderlandsby Lektor Jørgen Møller Tlf TO TEMAER Hvad kan lokalsamfundene selv gøre for at eksistere som lokalsamfund? Hvordan kan det offentlige (kommunen) forstået som fællesskab (indenfor en geografisk kontekst) understøtte det? 3

4 Grov oversigt BEFOLKNING PLANLÆGNINGSOPGA VEN + ALMINDELIG VÆKSTPLANLÆGNING TILPASNING (MED KVALITET). DECLINE MANAGEMENT Kan foregå på samme tid i den samme kommune. De fleste kommuner er så store, at de både indeholder vækst og tilbagegangsområder HVOR BOR/LEVER JEG! Østjylland Randersegnen Ved Randers Fjord. Støvring Mellerup Kronjysk kerneland. Lektor Jørgen Møller Tlf Lektor Jørgen Møller Tlf

5 NIMBUS/NILFISK Peder Andersen Fisker. Skalmstrup/Mellerup Født 1875 Lektor Jørgen Møller Tlf Lektor Jørgen Møller Tlf Funktion og geografi Som byplanlægger tænker jeg altid Funktioner og geografi. Funktioner ligger placeret et sted Giver mulighed for de lokale levevilkår Rammebetingelser Stedspotentialer 5

6 LOKALSAMFUNDSTANKEN I BYEN KVARTERET Jane Jacobs ( ) was an urbanist and activist whose writings championed a fresh, community based approach to city building. Danske/Svenske byplanlæggere i 1960érnes opbygning af velfærdssamfundet. Kvarteret som lokalsamfund Alle nødvendige funktioner inden for gåafstand. New Urbanismen. Charter 1999 Et af de Bærende principper i den amerikanske byudviklingsfilosofi New Urbanisme. Neighborhood Walkability 6

7 Et af de Bærende principper i den amerikanske byudviklingsfilosofi New Urbanisme. Neighborhood Walkability The Charter for the New Urbanism The Congress for the New Urbanism views disinvestment in central cities, the spread of placeless sprawl, increasing separation by race and income, environmental deterioration, loss of agricultural lands and wilderness, and the erosion of society s built heritage as one interrelated community building challenge. We stand for the restoration of existing urban centers and towns within coherent metropolitan regions, the reconfiguration of sprawling suburbs into communities of real neighborhoods and diverse districts, the conservation of natural environments, and the preservation of our built legacy. We advocate the restructuring of public policy and development practices to support the following principles: neighborhoods should be diverse in use and population; communities should be designed for the pedestrian and transit as well as the car; cities and towns should be shaped by physically defined and universally accessible public spaces and community institutions; urban places should be framed by architecture and landscape design that celebrate local history, climate, ecology, and building practice. We recognize that physical solutions by themselves will not solve social and economic problems, but neither can economic vitality, community stability, and environmental health be sustained without a coherent and supportive physical framework. We represent a broad based citizenry, composed of public and private sector leaders, community activists, and multidisciplinary professionals. We are committed to reestablishing the relationship between the art of building and the making of community, through citizen based participatory planning and design. We dedicate ourselves to reclaiming our homes, blocks, streets, parks, neighborhoods, districts, towns, cities, regions, and environment. 7

8 Distriktsplanlægningen Sektorplanlægning. Skoledistrikt Børnehavedistrikt Plejehjemsdistrikt Lokalbibliotek Posthus Privat service i et lokalt center. Købmand/Brugs Møntvaskeri Damefrisør/Herrefrisør Den lokale bodega Bankfilialen/Filialerne I dag?????/ Dagligvarekæderne udvikler mindre discountbutikstyper. KIWI, REMA, NETTO Foreninger på kvartersniveau i byen Grundejerforeninger Andelsboligforeninger Almene boligforeninger Etniske foreninger Idrætsforeninger Samarbejdsrelationer mellem disse? 8

9 LOKALSAMFUND PÅ LANDET LANDSBYEN (Inden for byskiltet? LANDSBYEN MED OPLAND SOGNET Større lokalsamfund geografisk. Klynger. (Se næste) FUNKTIONELT.? EMOTIONELT.??? Hesteklyngen Fjordturisme Den Grønblå Rambla Randers Fjord som naturpark ILDSJÆLS/DEMOKRATIARENAER med geografisk forankring på landet 2014 Idrætsforeningen Menighedsrådet Forsamlingshuset Brugsforeningen Spejderne Skolebestyrelsen Forældreråd Ældreråd Borgerforeningen Boligforeningen Grundejerforeninger Vandværket Varmeværket Er der flere??? 07/11/

10 SAMARBEJDE ER EN SVÆR EN! Samarbejde? Som sådan, om planer og projekter?? Foreningsegoisme>> Fjendskab SAMARBEJDE. Frigøre kreativitet Frigøre Fantasi Frigøre drømme Frigøre Visioner Frigøre gejst, engagement og handlekraft Frigøre kapital Frigøre tid til noget andet end at arbejde Opbygge Social kapital 07/11/ SKAB BEGEJSTRING Samarbejde handler om begejstring. Ikke et lunkent engagement eller kuldslået tilfredshed. Men boblende, frådende, glødende begejstring. Bjerregård, T NYTÆNKNING metoder til kreativ forandring 07/11/

11 Traditionelt bestyrelsesarbejde over flere år? Ikke i høj kurs. Hvordan bevarer man kontinuiteten? Ildsjæle om konkret projekter og kagebagning. Ikke det store problem Flexibel/On and Off Hverdagsmagere, der slår op i banen når det ikke er sjovt længere SE FREMAD/To Udviklingssyn. Lokalisme Strukturalisme Lektor Jørgen Møller Tlf To vidt forskellige opfattelser Lokalisme: Hver landsby for sig selv. Strukturalisme : Se landsbyerne i en større sammenhæng med hinanden og med byerne. Lektor Jørgen Møller Tlf

12 LOKALISME Bevare alting (næsten) for enhver pris. Små projekter. Nærhed. Tryghed. Lektor Jørgen Møller Tlf Localist activism Localism usually describes social measures or trends which emphasise or value local and small scale phenomena. Localist movements Localist movements are often organized in support of locally owned, independent businesses and nonprofit organizations. Although the focus of this aspect of localist activism is on "buy local," "support local food," and "bank local" campaigns, some organizations and businesses also combine the goal of increased local ownership with environmental sustainability and social fairness goals (Wikipedia) 12

13 Examples of localism. Support for local food networks, such as farmers' markets, community supported agriculture, community gardens, farm to table programs, food cooperatives, and restaurants that serve local food. The slow food movement, using diverse, seasonal, natural food in reaction to multinational merchandising of food which is uniform, produced using industrial methods, and called fast food. Lokalisme : En dualisme. En forudsætning. Og en bremseklods. Janusmasken? Janus, romersk guddom med to ansigter, det ene skuer frem, det andet tilbage. Dualisme betyder 'tvehed/dobbelthed Lektor Jørgen Møller Tlf STRUKTURALISME Strukturelle projekter. For flere landsbyer. Pulje deres ressourcer. Synergi Mild/Hård centralisering. Landsbyklynger /Landsby byklynger og temaer Lektor Jørgen Møller Tlf

14 STRUKTURALISTER LOKALISTER STRUKTURALISTER LOKALISTER Geografisk niveau Arbejdsmetode Holdning til planlægning Aktører Mål Landsbyklynger, netværk, land by, kommunen, regionen Analyser, SWOT, omverden Ser det som en nødvendighed at korrigere den rene markedskanibalisme med planlægning. Med strømmen Strateger, visioner, faglig viden At forandre de strukturelle forhold så de passer til fremtiden. Ikke fortiden. Landsbyen, det nære. hverdagsmagere Ophobninger af spændende/fikse ideer Ikke meget for det. Landbyplaner som en ophobning af ønsker. Impulsive ildsjæle, tumultarisk, At bevare de lokale forhold (for enhver pris) Lektor Jørgen Møller Tlf Tidsperspektiv I Flere år. Kort, mellem, lang Kort og mellemsigtet Tidsperspektiv II Prioritering, handleplaner Vi vil have det hele nu Servicestrukturer Strukturel tilpasning til økonomi, demografi og bymønster Kæmper for at bevare, det der var engang i hver landsby Fysiske strukturer Tilpas, nedriv, bevare Tilpas, nedriv, bevare DET BEDSTE FRA BEGGE MODELLER Lektor Jørgen Møller Tlf RE THINK! Vi skal til at omdefinere begrebet lokalsamfund Flere landsbyer/flere landbyer og en by/ SAMTÆNKE BY OG LANDUDVIKLING Samtænke landsbyudvikling i Netværk Tænke i netværkslandbyer SUPERLANDSBYER 14

15 HOVEDELEMENTER I MIN FREMTIDSVISION Planlæg for forskellighed / Temalandsbyer/Differentieret Udvikling Fra hierarki til netværk /Klyngelandsbyer Den tredjevej /Nej til fyrtårne og tynd glassur Lektor Jørgen Møller Tlf Planlæg for forskellighed Hver landsby har sin egen identitet, baggrund og ressourcer. Planlæg for forskellighed. Diversitet giver styrke i landsbysystemet Jørgen Møller. tlf Aalborg Lektor Jørgen Møller Tlf Universitet LANDSBYTYPER/TEMALANDSBYER/PROFILERING Bosætningslandsbyen Idrætslandsbyen/Kulturlandsbyen Foreningslandsbyen Facilitetslandsbyen Butikslandsbyen Hestelandsbyen Iværksætterlandsbyen Miljølandsbyen/Eco Village/Transition Village) Kunstnerlandsbyen Sundhedslandsbyen Udelandsbyen Welnesslandsbyen Udsigtslandsbyen Børnelandsbyen Aldringslandsbyen Den Blomstrende Landsby Den Smarte Landsby REFUGIELANDSBYEN Landsbylandsbyen (som den er) Landbyen hvor der absolut intet sker! Intet nybyggeri, ingen projekter, intet socialt, ingen ting. Muligt at pulje 2 3 temaer. (Børnelandsby Udelandbsby Aldringslandsby) TEMALANDSBYER Lektor Jørgen Møller Tlf

16 Udviklingsmodeller for fremtidens kommunale service Fyrtårnsmodellen. Satse alt på en hovedby i kommunen Glassurmodellen. Et tyndt lag over det hele. Den tredje vej. Netværk og hubs. Flere fyrtårne. Landsbyklynger Jørgen Møller. tlf Aalborg Lektor Jørgen Møller Tlf Universitet TRE FORSKELLIGE UDVIKLINGSMODELLER Innovativ service og ældres vilkår centrale anbefalinger og eksempelsamling SBI & DBL. Maj 2014 Tidligere brugere af disse begreber. Gunnar H.Svendsen Syddansk Jørgen Møller ( 2007) Ålborg Universitet J.Møller. Landsbyklyngemodell Siden 2007 EN KLYNGE. Et rum/niveau for kommunernes strategiske ageren. Stort nok Samtidig et rum for meningsfuld, lokalforankret ildsjælsarbejde. Ikke for stort. 16

17 Landsbyklynger Flere landsbyer går sammen om at skabe en klynge. Skab en fælles vision for klyngen Hver landsby specialiserer sig Temalandsbyer Samarbejde på kryds og tværs om bosætning, turisme kultur, idræt, kvalitetsfødevarer. Lokale flagskibe, Iværksættere, Ildsjæle brobyggere og aftalemagere Land og by i samme klynge. Lektor Jørgen Møller Tlf Jørgen Møller. tlf Aalborg Lektor Jørgen Møller Tlf Universitet Hesteklyngen Fjordturisme Den Grønblå Rambla Randers Fjord som naturpark 17

18 Underlying map: urban patterns. Municipal plan LANDSBYKLYNGER Forbind landsbyer Kreativiteten er stor, når centralisering og fraflytning rammer en landsby. Smartere at være på forkant. Ad hoc og panikagtig brandslukning er ikke godt nok. Det kan være svært for landsbyer at omstille sig til, at alle ikke kan have deres eget forsamlingshus, men samarbejde på tværs af landsbyer kan være nøglen til at sikre lokalt kulturliv. (Mulighedernes Land ) FRA HIERARKI TIL NETVÆRK NETVÆRKSLANDSBYEN I Forlad den gamle tænkning: Nabolandsbyen er en konkurrent Vi skal have alting her hos os. Den nye tænkning: Landsbynetværk. Samarbejde med naboen om? Stort og småt Lektor Jørgen Møller Tlf

19 ELLERMANN & Møller If you cant join them, beat them Ellermann If you cant beat them, join them Møller 2007 Lektor Jørgen Møller Tlf Fra fjendskab til venskab Forlad den gamle tænkning: Nabolandsbyen er en konkurrent/ Vi skal have alting her hos os./skal de have så vil vi også Den nye tænkning: Naboerne er samarbejdspartnere og allierede. NETVÆRK Vi deles Jørgen Møller. tlf Aalborg Lektor Jørgen Møller Tlf Universitet Står stærkere. Landsbyer, som deltager i en landsbyklynge med en fælles fremtidsstrategi: Så kan kommunen ikke ( så let) spille dem ud mod hindanden i en besparelses/tilpasningsproces 19

20 FORUDSÆTNINGER FOR SUCCES Klar strategi for klyngen. Det overordnede udviklingsparadigme skal der være enighed om. Plads til, at den enkelte landsby kan dyrke sine potentialer (Temalandsbyen) Evnen til samarbejde, dialog og troværdighed Kommunens skal ville det. Politikere, planafdeling mv. MULIGE BARRIERER Interne uenighed i en landsby Uopdyrkede samarbejdsrelationer Nedfrosne samarbejdsrelationer Foreningskongeriger Foreninger samarbejder ikke. Landsbyen kan ikke tale med en stemme Ingen har det hele.men tilsammen har vi alt. Jørgen Møller. tlf Aalborg Lektor Jørgen Møller Tlf Universitet 20

21 Lidt Kækt. INGEN KAN DET HELE ALENE Alene kan ingen det hele TILSAMMEN KAN VI ALT Møller Jørgen Møller. tlf Aalborg Lektor Jørgen Møller Tlf Universitet Jo mere varm luft Jo højere Jo bedre udsyn TRENDSPOTTING > FREMTIDEN >Planlægnin Samfundstrends Livsstilstrends Branchetrends Kategoritrends. Bonner, 2009 TRENDSPOTTING/NYE TRENDS I LOKALSAMFUNDSUDVIKLINGEN Folk vil gerne gøre noget meningsfuld sammen. (Ud over/som supplement til/som erstatning for/ det kendte forenings og landsbyliv) Delebillaug/ Intelligent samkørsel Økolab/ Energi og miljø Urban Gardening > Landshare. Sunde grøntsager osv. (River Cottage) Penge > Crowdfunding Lektor Jørgen Møller Tlf

22 Hvad er bæredygtighed i landdistrikterne og landsbyerne/fremtidslandsbyen Superlandsbyer/klynger m. temalandsbyer Fødevareproduktion af høj kvalitet med respekt for dyrevelfærd, grundvand og natur (Vi dyrker/avler også vores egne fødevarer, økologiske fødevarer) Egenenergiproduktion og kollektiv persontransport er på plads (ITS) Lektor Jørgen Møller Tlf Nye samarbejdsflader på landet Intelligent Samkørsel Delebilklubber Energifællesskaber Fællesspisning som løbende aktivitet Grøntsagsfællesskaber (Bonde Landsby) Kogræsserlaug Osv. Overordnet: SAMARBEJDE BY LAND. At landdistrikter og landsbyer udfylder deres rolle som aktive medspillere til byen og samtidig er stedet for det særlige: 22

23 Hvor mindre, traditionelle fremstillingserhverv kan trives, men hvor der også er plads til Højteknologisk iværksætterkultur: Mikrovirksomheder med få ansatte, Livsstilsiværksættere, Smart Village. Bredbånd mv. Bosætning, som bør være anderledes end i byerne/ Andre boformer Mødesteder med plads til kunst, kultur, moderne idræt og samvær Højtprofileret foreningsliv med et særligt landsbytouch (Plads til alle) Lektor Jørgen Møller Tlf I stor skala/formidler via nettet DELEØKONOMIEN: Fra forbruger til medbruger. «Endnu er deleøkonomien blot en tilbygning til den traditionelle økonomi. Men den rummer kimen til en revolution, der kan vende op og ned på vores økonomi og vores opfattelse af fællesskab» Claus Skytte. Information «Først bliver de store ideer ignoreret, så bliver de grine af, dernæst bekæmpet, og til sidst akcepteret som helt naturlige» Ghandi. Sharing Economi Collaborativ Economi Lektor Jørgen Møller Tlf TRENDSPOTTING Kimformer/Rugekasser/Eksperimenter/Alternativer UDFORDRER DELVIST MARKEDSØKONOMIEN OG DET NEOLIBERALISTISKE UDVIKLINGS OG STYRINGSPARADIGME: LOKALSAMFUNDSSKALAEN : CLLD. (Community Led Local Development) Lokaldrevet udvikling BOFÆLLESSKABER LEVEFÆLLESSKABER ØKOLANDSBYER SOCIALØKONOMISK VIRKSOMHED Lektor Jørgen Møller Tlf

24 SAMARBEJDSFLADER BYKVARTER/BOLIGFORENING LANDSBY Venskabslandsby: Inviteres med til årstidsewents. Markeder. Genbrug/Fødevarer osv. Besøgslandbrug/besøgslandsbybørneinstitution Gæstebolig/fritidsbolig på landet Integration af flygtninge Fødevareproduktion Landsharing. Jord til rådighed Hjælpe bonden mod at få billige/gratis grøntsager Kogræsserlaug Måske får nogle byboer så lyst til at flytte til en landsby, som man kender 24

25 HELD OG LYKKE MED JERES ARBEJDE! Lektor Jørgen Møller Tlf TAK FOR ORDET! Lektor Jørgen Møller Tlf