En komparativ diskursanalyse af Lars Løkke Rasmussen og Angela Merkels nytårstaler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En komparativ diskursanalyse af Lars Løkke Rasmussen og Angela Merkels nytårstaler"

Transkript

1 Kritisk diskursanalyse Af Nete Andersen En komparativ diskursanalyse af Lars Løkke Rasmussen og Angela Merkels nytårstaler Kandidatafhandling 2010 Aarhus School of Business Studium: Cand.ling.merc Navn: Nete Andersen Vejleder: Jan Engberg

2 1. Abstrakt Der Zweck dieser Diplomarbeit ist es, Neujahrsansprachen aus einer diskurstheoretischen Perspektive zu untersuchen. Die konkrete Fallstudie stellen die Neujahrsansprachen von Bundeskanzlerin Angela Merkel und Ministerpräsident Lars Løkke Rasmussen dar. Das konkrete Ziel dieser Diplomarbeit ist, das Verhältnis zwischen diesen Ansprachen und ihrem sozialen Kontext zu analysieren und dabei ein Verständnis dafür bekommen. Die Analyse dieser Ansprachen orientiert sich nach der Problemformulierung der Diplomarbeit. Diese Problemformulierung besteht aus zwei Fragen: Eine Darlegung darüber, inwieweit sich der soziale Kontext in der textuelle Version der Neujahrsansprache von beziehungsweise Ministerpräsident Lars Løkke Rasmussen und Bundeskanzlerin Angela Merkel wiederspiegelt. Darüber hinaus ist eine Darlegung der Ähnlichkeiten und Unterschiede zwischen den Neujahrsansprachen gewünscht. Die Problemformulierung wird anhand der kritischen Diskursanalyse von Norman Fairclough beantwortet. Faircloughs kritische Diskursanalyse bildet dabei die theoretische und methodische Grundlage für die Analyse der Neujahrsansprachen, aber auch die konkrete Methode zur Analyse das Analysemodell ist von Fairclough entwickelt. Die Theorie von Fairclough unterscheidet sich von anderen kritischen Diskursanalysen, indem er die Textanalyse mit einer Analyse der diskursiven und soziokulturellen Kontexte kombiniert. Zentral für Fairclough ist die Einbeziehung des Kontextes in der Analyse von Texte. Um diese Aspekte in der Analyse mit einzubeziehen, hat Fairclough ein Analysemodell entwickelt, das aus drei Dimensionen besteht: Text, diskursiver Praxis und sozialer Praxis. Um die Problemformulierung zu beantworten, wird der Fokus auf die linguistische Textanalyse liegen, mit einer Präsentation des sozialen Kontextes. Dafür wird ein angepasstes Analysemodell von Fairclough verwendet, das auf linguistische Analyseelemente sowie der sozialer Kontext fokussiert. Das konkrete Analysemodell umfasst u.a. eine Analyse von sozialem Kontext, Genre, Differenz, Intertextualität, Diskurse, Modalität und Evaluierung. Die Analyse dieser Elemente soll zu der Feststellung beitragen, ob und inwiefern der soziale Kontext sich in den Ansprachen wiederspiegelt. Die Arbeit fängt mit einer Präsentation der philosophischen Grundlage sowie eine Durchnahme verschiedenen, zentralen Theorien innerhalb des diskursanalytischen Felds an. Danach folgt eine ausführliche Präsentation von der kritischen Diskursanalyse nach Norman Fairclough und seiner dreidimensionalen Analysemodell. Darüber hinaus werden einige kritische Bemerkungen an Faircloughs Theorie und Methode auch dargestellt. Nach dieser Präsentation folgt eine ausführliche Darstellung des konkreten Analysemodells für die Arbeit. Hier werden die einzelnen Elemente beschrieben und Fragen, die für die Analyse als Richtlinien dienen sollen, werden festgestellt. Die nachfolgende Analyse von den Ansprachen wird dieses Modell folgen. Zuerst wird die dänische Neujahrsansprache anhand des Modells analysiert und die Ergebnisse werden am Ende in einer Teilkonklusion gesammelt. Danach folgt die Analyse der deutschen Neujahrsansprache, die mit Ausgangspunkt in den Ergebnissen der vorherigen Analyse analysiert wird. Auch hier wird am Ende eine Teilkonklusion präsentiert. Zuletzt werden die gesamt Ergebnisse der Analyse zusammengefasst mit dem Side 1 af 71

3 Ziel, die zwei Fragen der Problemformulierung zu beantworten. Letztendlich folgt ein Diskussionsabschnitt, indem die Möglichkeit, andere diskursanalytischen Theorie und Methoden zu verwenden, diskutiert wird. In Bezug auf die erste Frage der Problemformulierung ergibt die Analyse, dass der soziale Kontext sich deutlich in beiden Neujahrsansprachen wiederspiegelt. Unter anderem hat der situationelle Kontext einen deutlichen Einfluss auf der sprachlichen Ausformung der Texte. Die Situation forderte einen Ministerpräsident beziehungsweise eine Bundesministerin statt zwei Politikern, was auch in den Reden deutlich ist, indem sie nicht Stellung gegenüber die politischen Oppositionen nehmen. Zusätzlich zeigt sich der Einfluss des institutionellen Kontextes sowie der politischen, kulturellen und sozialen Kontexte in der textuellen Version der Reden. Die Wunsche und Erwartungen der Bevölkerung und der Regierung werden sprachlich berücksichtigt. Außerdem werden die Themen, die im Laufe von 2009 in beiden Ländern gesellschaftlich aktuell waren, werden in den Reden behandelt auch damit entsprechend, wie die Stimmung in der Gesellschaft gegenüber diesen Themen war. Bezüglich der zweiten Frage wird festgestellt, dass es keine eigentlich Unterschiede gibt zwischen den Reden. Beide Texte weisen die gleichen linguistischen Elemente auf, die auch im Verhältnis zum spezifischen sozialen Kontext erklärt werden können. Die Analyse zeigt damit deutlich das Verhältnis zwischen Text und Kontext, das von Fairclough introduziert wurde und warum der Kontext in der Analyse eines Textes mit einbezogen werden muss, um alle Aspekte eines Textes zu verstehen. Anschläge (exkl. Leerzeichen): Anschläge. Side 2 af 71

4 2. Indholdsfortegnelse 1. ABSTRAKT INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING AF PROBLEMFELT OPGAVENS STRUKTUR TEORI OG METODE PRÆSENTATION AF EMPIRI Statsminister Lars Løkke Rasmussen Forbundskansler Angela Merkel DET ANALYTISKE UDGANGSPUNKT Socialkonstruktivisme Forskerens rolle DET DISKURSANALYTISKE FELT Diskursanalyse Kritisk diskursanalyse FAIRCLOUGHS KRITISKE DISKURSANALYSE Diskursbegrebet Tekst-orienteret diskursanalyse Den tredimensionelle diskursanalyse Tekst Diskursiv praksis Social praksis Hegemoni og ideologi Kritisk diskussion af Faircloughs kritiske diskursanalyse ANALYSEMODEL SOCIAL KONTEKST GENRE DIFFERENCE INTERTEKSTUALITET ANTAGELSER DISKURSER MODALITET EVALUERING ANALYSE DEN DANSKE NYTÅRSTALE AF STATSMINISTER LARS LØKKE RASMUSSEN Social kontekst Genre Difference Intertekstualitet Antagelser Diskurser Side 3 af 71

5 6.1.7 Modalitet Evaluering Delkonklusion DEN TYSKE NYTÅRSTALE AF FORBUNDSKANSLER ANGELA MERKEL Social kontekst Genre Difference Intertekstualitet Antagelser Diskurser Modalitet Evaluering Delkonklusion KONKLUSION DISKUSSION BIBLIOGRAFI BILAG...71 Antal sider: 75,6 normalsider ( tegn uden mellemrum) Side 4 af 71

6 3. Indledning En traditionsrig begivenhed i den politiske kalender er regeringslederens årlige nytårstale til befolkningen både i Tyskland og i Danmark. Disse taler er hvert år et fælles samlingspunkt og danner rammen om et af årets største samtaleemner hvilke emner vil blive behandlet i talen og hvilke strategier præsenteres for det kommende år. Denne form for politisk kommunikation har til formål at påvirke tilhørerne, men i hvilken udstrækning påvirkes disse taler af den givne kontekst? Måden at tale på og sproget generelt ændrer sig løbende i takt med samfundsmæssige forandringer. I henhold til Norman Fairclough er der et dialektisk forhold mellem disse ændringer i sproget og de samfundsmæssige forandringer og dermed kan der iagttages en sammenhæng mellem det talte/skrevne sprog og den sociale kontekst. Faircloughs teori og metode er derfor ideel til analysen af den sociale konteksts indflydelse på netop disse nytårstaler, hvor der ikke blot fokuseres på specifikke begreber i talerne, men generelt tages udgangspunkt i en tekstnær analyse. 3.1 Problemfelt Problemstillingen for dette speciale centrerer sig omkring Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse og dennes tekstnære analyse sammenholdt med analysen af de sociale aspekter. Ved hjælp af denne teori og metode vil der blive gjort rede for den sociale konteksts indflydelse på brugen af sproget i en given situation. For at afgrænse problemfeltet yderligere, er netop én specifik begivenhed udvalgt, nemlig den årlige nytårstale af regeringslederen i henholdsvis Danmark og Tyskland. Denne analyse foretages med henblik på at vurdere, i hvor høj grad den sociale kontekst har haft indflydelse på sprogbrugen i de to regeringslederes nytårstaler. Derudover vil eventuelle ligheder og forskelle imellem disse to taler også blive diskuteret. 3.2 Problemformulering Der ønskes en redegørelse for, hvorvidt og hvis ja, i hvilken udstrækning den sociale kontekst afspejles i den tekstuelle udgave af henholdsvis statsminister Lars Løkke Rasmussens og forbundskansler Angela Merkels nytårstaler. Dertil ønskes endvidere en redegørelse for lighederne og forskellene mellem disse to nytårstaler. 3.3 Afgrænsning af problemfelt Norman Fairclough fungerer som afhandlingens primære teoretiker og den følgende analyse vil derfor blive foretaget på baggrund af Faircloughs teori og metode. Teoriafsnittet vil dog indeholde en generel introduktion af det diskursanalytiske felt, hvor der kort vil blive redegjort for centrale teoretikere og deres metoder, for dermed at kunne afgrænse Fairclough i forhold til disse og samtidig redegøre for eventuelle Side 5 af 71

7 styrker og svagheder ved tilgangene. Selve analysen i opgaven udarbejdes dog på baggrund af Faircloughs teori og metode. Valget af statsminister Lars Løkke Rasmussens og forbundskansler Angela Merkels nytårstaler blev truffet på baggrund af deres fælles politiske baggrund og roller som regeringsledere. Derudover blev den tekstuelle version af disse taler valgt med udgangspunkt i afhandlingens lingvistiske fokus. Som yderligere afgrænsning er der valgt en lingvistisk tilgang til analysen, hvor der vil være fokus på teksten og talen som en enkeltstående begivenhed. Dermed fokuseres på det lingvistiske aspekt af Faircloughs analysemodel. Analyseelementer som ideologi og magtrelationer udelades i denne analyse. Disse aspekter af analysen vil dog også indgå i introduktionen af Faircloughs teori og metode samt i en yderligere argumentation for fravælgelsen af disse elementer. 3.4 Opgavens struktur Denne afhandling består, foruden dette indledende afsnit, af følgende afsnit: Indledningsvis præsenteres et teori og metodeafsnit med henblik på at give en dybdegående introduktion til opgavens fundament. Afsnittet indledes med en kort introduktion af empirien de to udvalgte nytårstaler samt en kort gennemgang af den filosofiske og videnskabsteoretiske grundopfattelse bag diskursanalysen. Dernæst følger en introduktion af det diskursanalytiske felt, hvor blandt andre Laclau og Mouffe, Ruth Wodak, diskurspsykologien samt kritisk diskursanalyse vil blive gennemgået. Afslutningsvis vil der findes en længere gennemgang af Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse. Desuden skal påpeges, at overvejelser og begrundelser for valget af netop Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse er indeholdt i afsnittet. Andet afsnit i denne afhandling indeholder en gennemgang af den analysemodel, der ligger til grund for den senere analyse. Med udgangspunkt i værkerne Analysing Discourse og Discourse and Social Change gennemgås Faircloughs analysemetode detaljeret med henblik på at anvende den på de udvalgte taler. I det tredje afsnit af afhandlingen analyseafsnittet foretages selve analysen af de to nytårstaler på baggrund af den ovennævnte analysemodel. Analysen af hver tale afsluttes med en delkonklusion. Afhandlingen afsluttes med en opsamlende konklusion af hele analysen samt en diskussion af analysen og den kritiske diskursanalyse som metode. Side 6 af 71

8 4. Teori og Metode Det følgende afsnit skal give en detaljeret introduktion til dette speciales teoretiske og metodiske forankring. Afsnittet indledes med en præsentation af det empiriske grundlag med en beskrivelse af det tekstuelle grundlag for analysen samt de to talere bag nytårstalerne. Dernæst følger en gennemgang af det diskursanalytiske felt med dennes filosofiske forankring samt en mere detaljeret behandling af Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse. Afsnittet rundes af med et kritisk fokus på Faircloughs teori og metode, for at afdække tilgangens styrker og svagheder. 4.1 Præsentation af empiri Med henblik på den følgende analyse er det hensigtsmæssigt med en udførlig præsentation af empirien samt talernes filosofiske sammenligningsgrundlag. Materialet, der ligger til grund for denne analyse, omfatter nytårstalerne af henholdsvis Statsminister Lars Løkke Rasmussen og Forbundskansler Angela Merkel. Disse taler bliver traditionelt holdt på direkte tv til hele landets befolkning i henholdsvis Tyskland og Danmark. I forhold til dette speciale har jeg dog valgt at fokusere på den tekstuelle version af disse taler. Da der ikke ønskes en retorisk analyse af nytårstalerne, er det altså ikke vigtigt, hvordan talerne rent mundtligt er blevet holdt. Derimod er det interessant at kigge nærmere på ordvalget i talerne og til dette formål er den tekstuelle version af talerne bedre egnet. Der er naturligvis taget højde for, at de tekstuelle versioner stemmer overens med de mundtlige versioner af talerne. Desuden er det vigtigt for sammenlignelighedens skyld at bemærke, at det er forskellige kulturer, de to regeringsledere kommer fra. På trods af at de begge er regeringsoverhoveder i henholdsvis Tyskland og Danmark, kommer de fra to forskellige regeringsformer. Danmark er præsenteret af et konstitutionelt monarki, hvor Dronningen ifølge grundloven er det formelle statsoverhoved, men derudover ingen politisk indflydelse har 1. Formelt set står Dronningen dog i spidsen for regeringen, men titlen som Statsminister og dermed som regeringsleder tilfalder Lars Løkke Rasmussen, som derfor også næsten udelukkende er politisk fokuseret, hvilket afspejles i den årlige nytårstale. Angela Merkel derimod kommer fra en anden baggrund. Som det fremgår af det tyske navn for Tyskland Bundesrepublik Deutschland Forbundsrepublikken Tyskland er Tyskland en forbundsrepublik. Dette betyder, at regeringen består af en række selvstyrende stater, forenet under et styre. Statsoverhovedet i Tyskland er forbundspræsidenten, dennes rolle er næsten tilsvarende monarkens rolle i Danmark. Under forbundspræsidenten sidder forbundskansleren Angela Merkel som fungerende regeringsleder 2. De to regeringsledere har dermed tilsvarende positioner rent politisk, men kommer fra forskellige regeringsformer. Desuden skal påpeges, at Forbundskansler Angela Merkel har siddet længere på posten end Statsminister Lars Løkke Rasmussen, hvilket kan have en betydning i forhold til talerne. Den følgende introduktion af Angela Merkel og Lars Løkke Rasmussen skal give et indblik i deres politiske karriere. Da der som nævnt ikke ønskes en retorisk analyse af nytårstalerne, ønsker jeg blot at give en 1 Kongehuset.dk: Kongehusets historie. 2 Bundeskanzlerin.de: Kanzleraufgaben. Side 7 af 71

9 introduktion af hovedpersonernes politiske baggrund og dermed ikke komme nærmere ind på deres private forhold Statsminister Lars Løkke Rasmussen 3 Lars Løkke Rasmussen blev født d. 15. maj 1964 og er i dag 46 år gammel og uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet i Løkkes politiske karriere startede som ung, hvor han blandt andet var landsformand for Venstres Ungdom i perioden 1986 til Sideløbende med denne post var han også medlem af Græsted-Gilleleje byråd fra 1986 og helt frem til Dette var altså startskuddet til karrieren inden for dansk politik. I 1998 blev Løkke valgt som næstformand for partiet Venstre samtidig med at Anders Fogh Rasmussen tiltrådte som formand for partiet. I samme periode blev Løkke også valgt som amtsborgmester i Frederiksborg Amt, denne post havde han frem til Siden regeringsskiftet i 2001, hvor VK-regeringen blev dannet og Anders Fogh Rasmussen blev valgt som statsminister, har Løkke haft rollen som både indenrigs- og sundhedsminister ( ) samt finansminister ( ). Blandt de større sager Løkke har stået bagved i denne periode, kan blandt andet nævnes det udvidede frie sygehusvalg fra 2002, hvor patienter fik ret til at benytte sig af privathospitaler efter to måneders ventetid. I 2007 blev denne ventetid reduceret til en måned. Derudover stod han som indenrigsminister også bag den store kommunalreform i Denne reform betød, at de tidligere 271 kommuner reduceret til 98 kommuner, samt en nedlæggelse af de 14 amter og en erstatning af disse med fem regioner. Da statsminister Anders Fogh Rasmussen i april 2009 blev udnævnt som NATO-generalsekretær, blev Lars Løkke Rasmussen udnævnt som ny statsminister, Danmarks 21. statsminister Forbundskansler Angela Merkel 4 Angela Merkel blev født d. 17. juli 1954 og er i dag 56 år gammel. Hun er uddannet fysiker fra universitetet i Leipzig I 1989 startede Merkel sin politiske karriere her blev hun medlem af partiet Demokratischer Aufbruch, hvor hun blev en del af den første og den sidste demokratisk valgte regering i DDR. Efter murens fald i 1990 fusionerede partiet med CDU og Merkel blev i denne forbindelse partimedlem i CDU og senere også medlem af Den tyske Forbundsdag. Dette blev startskuddet til en stor politisk karriere for Merkel. I den lange periode under Helmut Kohl har hun siddet som minister for kvinder og ungdom ( ) og minister for miljø, naturbeskyttelse og reaktorsikkerhed ( ). Da Kohl i 1998 blev afløst af Wolfgang Schäuble som partiformand, blev Merkel tildelt en ny vigtig post hun blev udnævnt som generalsekretær for CDU. Denne rolle kom til at have stor betydning for hende et par år senere. I forbindelse med en finansieringssag i 1999, hvor det blev afsløret, at CDU havde modtaget milliongaver til at finansiere sine valgkampagner, blev Schäuble tvunget til at gå af, da denne også havde været indblandet i sagen. Dermed stod partiet uden formand og en ny skulle findes. Her fandt Merkel stor intern støtte i partiet og blev i april 2000 udnævnt som leder for CDU og fungerede i perioden som oppositionsleder overfor den siddende regering. 3 Præsentationen af Lars Løkke Rasmussen er skrevet på baggrund af dennes egne hjemmeside 4 Præsentationen af Angela Merkel er skrevet på baggrund af dennes egne hjemmeside Side 8 af 71

10 Sidste trin op til kansler tog Merkel ved Forbundsdagsvalget i I maj 2005 blev Merkel valgt som kanslerkandidat for partierne CDU og CSU og ved valget i september 2005 blev Merkel valgt som den første kvindelige kansler i Tyskland. Første periode af Merkels post som forbundskansler var som del af en koalition med SPD. De store forskelle mellem partierne gjorde, at der ikke skete de store ændringer rent politisk. Ved valget i 2009 blev Merkel dog igen valgt som forbundskansler, denne gang i samarbejde med det borgerligt-liberale FDP. Merkel sidder i dag som forbundskansler i Tyskland på sjette år. 4.2 Det analytiske udgangspunkt Med udgangspunkt i den ovenstående problemformulering vil denne opgave beskæftige sig med, hvordan samfundet påvirker talen og ligeledes hvordan taleren påvirker talen. Denne måde at anskue virkeligheden og verden på er et udpræget socialkonstruktivistisk syn, idet socialkonstruktivister er af den opfattelse af, at verden konstrueres socialt og diskursivt og at intet er givet i forvejen. I denne opgave anvendes diskursanalysen til at undersøge det forhold, at talen er påvirket af samfundet og taleren selv. Med henblik på diskursanalysen findes der med udgangspunkt i socialkonstruktivismen en række filosofiske antagelser, der binder de forskellige tilgange til diskursanalyse sammen og disse samt en generel introduktion til socialkonstruktivisme vil blive gennemgået i det følgende afsnit Socialkonstruktivisme Den filosofiske og videnskabsteoretiske grundopfattelse socialkonstruktivisme er af den mening, at alle samfundsmæssige fænomener er skabt via historiske og sociale processer og at al vores viden om verden og virkeligheden konstitueres via sociale processer. I henhold til socialkonstruktivismen er samfundsmæssige fænomener altså ikke konstante, men bliver derimod konstitueret og forandret via menneskers handlinger og interaktion med hinanden. 5 Jævnfør Rasborg findes der ingen klar definition af socialkonstruktivismen. Der er dog en række nøgleord, som kan hjælpe til en afgrænsning og beskrivelse af de forskellige grene inden for socialkonstruktivisme 6 : Anti-essentialisme: Kendetegnende for socialkonstruktivismen er det anti-essentialistiske syn på verden. Med udgangspunkt i, at verden bliver skabt af sociale processer, er socialkonstruktivismen af den opfattelse, at intet er givet på forhånd og der findes ingen naturgiven essens inde i os, som gør os til det vi er 7. Anti-realisme: Denne opfattelse tager udgangspunkt i, at vores viden om verden blot er en fortolkning af virkeligheden og at der altså derfor ikke findes én enkelt version af virkeligheden. Videns altid historiske og kulturelt specifikke karakter: Al menneskelig viden er påvirket af vores historie og kultur og kunne derfor have set anderledes ud og ligeledes forandres med tiden. Sprogets primat i forhold til tænkningen: Socialkonstruktivisterne opfatter desuden også sproget som værende en forudsætning for tænkningen foruden sproget og dets begreber ville vi ikke være i stand til at tænke og fortolke vores viden. 5 Rasborg (2004): s Rasborg (2004): s Rasborg (2004): s Side 9 af 71

11 Sprog som handling: Et yderligere kendetegn hos socialkonstruktivisterne er opfattelse af, at sproget er konstituerende for virkeligheden. Her anses sprogbrug altså som en social handling: Det at sige noget er ensbetydende med, at gøre noget 8. Fokus på interaktion og social praksis: Idet socialkonstruktivisterne mener, at sociale processer konstitueres ved hjælp af social praksis og interaktion 9, er det på netop disse punkter, man holder analytisk fokus. Det er altså ikke de enkelte sociale og samfundsmæssige strukturer der er vigtige, men derimod interaktionen mellem disse strukturer. Fokus på processer: Desuden understreges også, at analyse af specifikke sociale fænomener kræver fokus på dynamiske sociale processer i stedet for statiske strukturer 10. Dette socialkonstruktivistiske syn på verden dækker over det grundlæggende filosofiske syn bag diskursanalysens teori og metode, hvilket vil afspejles i den nedenstående gennemgang af de forskellige tilgange til diskursanalyse Forskerens rolle Objektivitet vs. subjektivitet I diskursanalysen undersøges, hvad der faktisk er blevet sagt eller skrevet, hvilke mønstre der er i udsagnene og hvilke sociale konsekvenser forskellige diskursive fremstillinger af virkeligheden får 11. En central problemstilling i forhold til en sådan diskursanalyse er forskerens rolle. Ved enhver form for forskning ønskes en objektiv vurdering og analyse af det forhåndenværende materiale for på den måde at komme frem til brugbare og korrekte resultater. Dette kan dog i forbindelse med diskursanalyse være svært. Eftersom man som forsker ofte selv er en del af den kultur, man undersøger, deler man mange af de selvfølgeligheder, som ligger i ens materiale og det er netop selvfølgelighederne, man er ude efter at afdække 12. Som nævnt i Jørgensen og Phillips må forskeren derfor forsøge så vidt muligt at fremmedgøre sig fra materialet 13. Med udgangspunkt i socialkonstruktivismen er forskerens rolle som objektiv dog ikke mulig. Centralt for socialkonstruktivismen ligger, som nævnt tidligere, at samfundsmæssige fænomener/virkeligheden er skabt igennem sociale handlinger og processer. Dermed vil hvert individ have forskellige opfattelser af, hvad virkeligheden er, alt efter deres samfundsmæssige position og hvilke sociale processer, de indgår i. På samme måde gælder det for forskeren i og med forskeren er en del af den kultur, han undersøger, og dermed indgår i og er påvirket af de sociale processer, vil han også have indtaget en holdning til det emne og materiale, der behandles. Forskeren vil altså have en subjektiv holdning til emnet og dette vil i sidste ende i større eller mindre grad have en indflydelse på resultaterne for undersøgelsen 14. Det skal altså bemærkes, at denne opgave tager udgangspunkt i et socialkonstruktivistisk syn på verden og at forskerens rolle derfor vil være påvirket af denne filosofiske præmis. Dog bestræbes naturligvis en så objektiv analyse som muligt i forhold til de præmisser forskeren er underlagt. 8 Rasborg (2004): s Rasborg (2004): s Rasborg (2004): s Jørgensen & Phillips (1999): s Jørgensen & Phillips (1999): s Jørgensen & Phillips (1999): s Jørgensen & Phillips (1999): s Side 10 af 71

12 4.3 Det diskursanalytiske felt Det diskursanalytiske felt er præget af en lang række forskellige teoretikere med forskellige tilgange til og fokus på diskursanalysen. Det følgende afsnit vil give en generel introduktion til det diskursanalytiske felt og dets filosofiske baggrund samt en nærmere beskrivelse af, hvorledes den kritiske diskursanalyse adskiller sig fra det generelle diskursanalytiske felt. I henhold til Jørgensen og Philip ses alle diskursanalytiske tilgange som værende en pakkeløsning, idet de indeholder filosofiske præmisser omkring sprogets rolle i den sociale konstruktion af verden, teoretiske modeller, metodologiske retningslinjer for, hvordan man griber et forskningsområde an samt specifikke teknikker til sproganalyse 15. Disse delelementer fra pakkeløsningen vil i det følgende blive nærmere beskrevet Diskursanalyse Jørgensen og Philips definerer ordet diskurs som følger: Oftest dækker ordet diskurs dog over en eller anden ide om, at sproget er struktureret i forskellige mønstre, som vores udsagn følger, når vi agerer inden for forskellige sociale domæner man taler for eksempel om medicinsk diskurs eller politisk diskurs 16. Diskurs er altså en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på 17. Diskursanalyse dækker således over analysen af disse sproglige mønstre. Sproget er udgangspunktet for diskursanalysen, idet analysen fokuserer på forholdet imellem kommunikationsprocesser og samfundsmæssige og kulturelle udviklingstendenser. Det diskursanalytiske felt omfatter en lang række forskellige tilgange til diskursanalyse alle med forskellige fokuspunkter i forhold til den teoretiske og metodiske tilgang til analysen. Her ønsker jeg kort at redegøre for nogle centrale fællestræk og forskelle imellem de forskellige tilgange. Fællestræk og forskelle imellem tilgangene En central forskel mellem tilgangene til diskursanalyse er synet på diskursens rolle i konstitutionen af verden. Her adskiller blandt andet Norman Fairclough sig fra de andre tilgange i og med han mener, at den diskursive praksis indgår i et dialektisk forhold med den sociale praksis, at disse altså gensidigt påvirker hinanden. Hvorimod blandt andet Laclau & Mouffe samt diskurspsykologien mener, at diskurs er konstituerende for vores verden her skelnes altså ikke mellem diskursive og ikke-diskursive sociale praksisser 18. Derudover er det fælles for tilgangene 19, at diskursanalyse tager udgangspunkt i poststrukturalisme og en poststrukturalistisk tilgang til sproget, hvilket betyder følgende 20 : Sproget er ikke en afspejling af en allerede eksisterende virkelighed Sproget er struktureret i mønstre Disse diskursive mønstre vedligeholdes og forandres i diskursive praksisser 15 Jørgensen & Phillips (1999): s Jørgensen & Phillips (1999): s Jørgensen & Phillips (1999): s Jørgensen & Phillips (1999): s Her refereres specifikt til Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse, Laclau & Mouffes diskursteori samt diskurspsykologien. 20 Jørgensen & Phillips (1999): s. 21. Side 11 af 71

13 Vedligeholdelsen og forandringen af mønstrene skal derfor søges i de konkrete kontekster, hvor sproget sættes i spil. Det diskursanalytiske felt omfatter altså som nævnt en lang række forskellige tilgange til diskursanalyse, men i henhold til Jørgensen & Philips findes der 3 centrale tilgange indenfor dette felt. Disse tilgange omfatter Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse, som vil ligge til grund for dette speciale og dermed vil blive gennemgået udførligt i de følgende afsnit, men derudover omfatter de Laclau & Mouffes diskursteori samt diskurspsykologien. Det følgende skal give en kort introduktion til disse to samt Heidelberger/Mannheimer gruppen og Düsseldorfer skolens tilgange til diskursanalyse. Laclau & Mouffes diskursteori Laclau og Mouffes diskursteori bygger på en sammentænkning af marxisme, strukturalisme og poststrukturalisme. Med udgangspunkt i, at det sociale felt er omfattet af diskursive processer og at sociale fænomener aldrig er færdige og stabile at betydningen ikke kan fastlåses, ligger Laclau og Mouffes fokus på den diskursive kamp, altså diskursens omformning i kamp med andre diskurser 21. I henhold til Laclau og Mouffe opfattes sprogbrugen også som et socialt fænomen og ord og begrebers betydninger forandres konstant gennem forhandlingsprocesser og fikseres kun momentvis i en betydning. Dermed skal forstås, at diskurser aldrig kan fastlåses helt, da betydningen løbende kan ændres. Hos Laclau og Mouffe ses diskurs som en fastlæggelse af betydningen inden for et bestemt system. De forskellige begrebers betydning er dermed betingede af, hvilke diskurser de indgår i. De betydninger af begreberne, som diskursen udelukker, indgår i det Laclau og Mouffe kalder det diskursive felt. 22 Formålet med Laclau og Mouffes diskursteori er at kunne kortlægge de processer, hvor kampene om fastlæggelsen af tegnenes betydning foregår. Disse processer omdanner de italesatte begrebers betydninger og identitet og etablerer nye relationer imellem dem. Selve processen kaldes for artikulationer, mens resultatet af processen er den strukturerede diskurs. Begrebet artikulation omfatter dermed etableringen af relationer mellem forskellige elementer i en diskurs, som resulterer i en betydningsændring af elementerne. Disse artikulationer foregår omkring begreber, der endnu ikke har fået fastslået deres mening i forhold til diskursen. Disse begreber kaldes elementer og indgår i det diskursive felt. Disse begrebers flertydighed kan være med til at ændre diskursens forståelse af begreberne, men ved at blive artikuleret, reduceres deres flertydighed og elementerne bliver til momenter i diskursen. Momenter er diskursivt formulerede tegn. Når dette sker lukkes diskursen og begrebernes betydninger låses fast, dette er dog kun en midlertidig situation, da Laclau og Mouffe understreger sprogets foranderlighed 23. Diskursen bestemmes derudover også ved hjælp af nodalpunkter, som er et hovedtegn i diskursen, som alle andre tegn ordner sig efter. To vigtige begreber i Laclau og Mouffes diskursteori er antagonisme og hegemoni. Antagonisme kan defineres som diskursiv konflikt, idet det opstår, når den ene diskurs blokerer den anden og omvendt altså når de to identiteter stiller modstridende krav i den samme situation. Med andre ord truer en antagonisme entydigheden i en diskurs og truer dermed dens eksistens. En sådan antagonisme løses ved hjælp af hegemoniske interventioner, som er en undertrykkelse af andre opfattelser, hvormed diskursen 21 Jørgensen & Phillips (1999): s Jørgensen & Phillips (1999): s Jørgensen & Phillips (1999): s Side 12 af 71

14 genvinder sin entydighed. Begrebet hegemoni bruges til at betegne en specifik diskurs overherredømme over en anden, en tilstand der skaber entydighed. 24 Diskursteorien sigter dermed mod en forståelse af det sociale som en diskursiv konstruktion, hvor alle sociale fænomener i princippet kan analyseres med diskursanalytiske redskaber. Formålet med analysen er en kortlægning af de processer, hvori vi kæmper om, hvordan tegnenes betydning skal fastlægges, og hvordan nogle betydnings-fikseringer bliver så konventionaliserede, at vi opfatter dem som naturlige. 25 Diskurspsykologi Diskurspsykologien kan relateres til den kritiske diskursanalyse. Forskellen består i, at fremfor et lingvistisk fokus har diskurspsykologien fokus på den retoriske organisering af tekst og tale dvs. på hvordan tekst og tale orienteres mod social handling. Formålet med diskurspsykologien er at undersøge, hvordan folk bruger forskellige diskurser til at repræsentere sig selv, andre eller verden på bestemte måder i forskellige sociale sammenhænge samt hvilke sociale konsekvenser denne repræsentation har. Denne tilgang fokuserer ikke kun på sprog, men ser også på konkret social interaktion samt på institutionelle praksisser og sociale strukturer, som kun delvist er diskursive. 26 Som teori trækker diskurspsykologien blandt andet på samtaleanalyse, etnometodologi og retorik, hvor etnometodologien fokuserer på, hvordan den sociale verden og hverdagen er sammensat. Centralt for diskurspsykologien er opfattelsen af sproget som værende en form for social praksis, som former den sociale verden og danner verdensbilleder. Dertil understreges også, at menneskets måde at forstå verden på ikke er universel, men derimod historisk og social specifik. Dermed er forståelsen af verden en individuel opfattelse og sproget er med til at konstruere forskellige identiteter. 27 Formålet med diskurspsykologien er ikke at finde frem til, om diskursernes fremstilling af verden er sand eller falsk, men at analysere de praksisser, der konstruerer diskurserne. Analysen af diskurser er med til at give et billede af kommunikation, social handling og konstruktionen af selvet, andre mennesker og verden. 28 Heidelberger/Mannheimer Gruppe Heidelberger/Mannheimer gruppen omfatter teoretikere som Dietrich Busse, Wolfgang Teubert og Fritz Hermanns. Denne gruppe teoretikere tager udgangspunkt i den historiske semantik og ser sig selv som alternativ til begrebshistorien. Busse og Hermanns formulerede dermed et program til einer umfassenden Bewusstseinsgeschichte historischer Zeiten og einer Sprachgeschichte als Mentalitätsgeschichte. 29 Heidelberger/Mannheimer gruppen tager altså udgangspunkt i semantikken, idet semantikken kan bruges til at forstå de sproglige tegns mange kommunikative betydningsmuligheder betydningsmuligheder, der også er situations- og kontekstafhængige. 30 Som metode til at analysere og forklare dette anvendes diskurssemantik. Med en deskriptiv-analytisk tilgang kan der udskilles to målsætninger med deres analyse: Beskrivelsen af den begrebslige konstruering af virkeligheden 24 Jørgensen & Phillips (2003): s Jørgensen & Phillips (2003): s Nielsen (2002): s Nielsen (2002): s Nielsen (2002): s Bluhm et al. (2000): s Bluhm et al. (2000): s. 6. Side 13 af 71

15 Klarlægningen af de dybere strukturer i teksten, der indeholder implicitte værdier og antagelser. I forhold til den praktiske analyse anvender Heidelberger/Mannheimer gruppen korpuslingvistik. Diskurser anses her som tematisk bestemte korpora af enkeltstående tekster, der adskiller sig fra andre korpora med deres intertekstuelle forbindelse med hinanden 31. Hertil kan Busse og Teuberts nærmere definition og afgræsning af begrebet diskurs også fremhæves fra teksten Ist Diskurs ein sprachwissenschaftliches Objekt. Her beskrives diskurser som virtuelle tekstkorpora sammensat af indholdsmæssige kriterier. En diskurs omfatter ifølge Busse og Teubert de tekster, der opfylder følgende kriterier 32 : Teksterne skal beskæftige sig med det valgte forskningsemne, have semantiske relationer til hinanden og/eller have en fælles ytrings-, kommunikations-, funktions- eller formålssammenhæng med hinanden. Teksterne skal opfylde undersøgelsens afgræsning i forhold til tid, samfundsmæssige område, kommunikationsområde, teksttype, osv. Teksterne skal enten eksplicit eller implicit indgå i en intertekstuel sammenhæng med hinanden. Til den praktiske dannelse af et konkret korpus præsenteres følgende udvælgelseskriterier: Vigtigheden af en tekst for den samlede diskurs (Bedømmes ud fra graden af intertekstuel anvendelse af tekstens udsagn) Er korpusset repræsentativt Homogenitet (For at kunne undersøge de sproglige tegns betydningsændringer i forhold til det ideologiske ordforråd, er det vigtigt, at teksterne i det pågældende korpus er ideologisk homogene) Heidelberger/Mannheimer gruppens diskursanalyse kan deles op i to dele i forhold til den metodiske tilgang. På den ene side anvendes ord-, sætnings- og tekstsemantik til analysen af begreber og begrebssystemer på ordniveau og rekonstruering af ytringer og ytringssystemer på sætningsniveau. Ved hjælp af disse analyser forsøges at fastslå eventuelle konkurrerende begrebs- og ytringsstrukturer indenfor en given diskurs. 33 På den anden side anvendes argumentationsanalysen til at afdække det sproglige tegns semantiske forudsætninger, implikationer og mulighedsbetingelser. 34 I henhold til Bluhm et al. fokuserer Heidelberger/Mannheimer gruppen dog i praksis mere på enkelte begreber eller nøgleord og forsøger dermed at indordne disse i begrebsstrukturer 35. Die Düsseldorfer Schule Düsseldorfer skolen omfatter teoretikere som Georg Stötzel, Matthias Jung, Karin Böke og Martin Wengeler. Blandt andet Jung, Böke og Wengeler har beskæftiget sig med lingvistisk at specificere diskursbegrebet, hvor Jung har foreslået følgende afgrænsning af begrebet: Gesamtheit der Beziehungen zwischen thematisch verknüpften Aussagenkomplexen 36. Dermed fokuserer diskursbegrebet på ytringskomplekser og diskursanalysen koncentrerer sig om forbindelsen mellem de enkelte ytringer. 31 Bluhm et al. (2000): s Busse & Teubert (1994): s Bluhm et al. (2000): s Bluhm et al (2000): s Bluhm et al (2000): s Bluhm et al (2000): s. 8. Side 14 af 71

16 Diskursanalysen tager som hos Heidelberger/Mannheimer gruppen også udgangspunkt i diskurssemantik, men i forskel til andre tilgange fordrer blandt andet Jung, at analysen af disse nøgleord bliver sat i forhold til argumentationsmønstre. Som udtrykt af Wengeler, ønsker Düsseldorfer skolen en diskursanalyse, der analyserer forandringerne i anvendelsen af topiske mønstre i diskurser i sammenspil med forandringer af leksikalske enheder, som metaforer og nøgleord, for på den måde at opnå indsigt i den dominerende samfundsmæssige bevidsthed og kollektive holdninger i en bestemt tid 37. Derfor tilføjer Düsseldorfer skolen udover deres analyse på ordniveau en analyse af metaforer og billedfelt samt en argumentationsanalyse. Analysen af metaforer og billedfelt blev tilføjet af Karin Böke, idet en diskurshistorisk orienteret metaforanalyse kan give indsigt i blandt andet den politiske historie og samfundsmæssige mentalitet. 38 Argumentationsanalysen blev derimod tilføjet af Martin Wengeler. Formålet med argumentationsanalysen af Wengeler er, at fastslå de grundlæggende mønstre i en diskurs og sammenligne disse. Wengeler påpeger, at i tekster tilhørende den samme diskurs vil argumentationsmønstre og ytringer gentage sig og disse mønstre og ytringer vil kunne give et indblik i en bestemt tids dominante tankegange. I artiklen Ausländer dürfen nicht Sündenböcke sein Diskurslinguistische Methodik, präsentiert am Beispiel zweier Zeitungstext præsenterer Wengeler, hvordan Düsseldorfer skolens tilgang til diskursanalysen konkret skal anvendes. Ved denne gennemgang understreger Wengeler blandt andet, at tilgangen ikke blot kan anvendes til analyse af enkeltstående tekster, men at analysen af disse tekster skal sættes i forhold til et samlet tekstkorpora før det er muligt at konkludere og tolke den pågældende diskurstype og den eventuelle sociale viden, tankemønstre, mentalitet, osv. der måtte komme til udtryk. Analysen af en enkelt tekst med hensyn til elementer som argumentationsmønstre, metaforer, semantik, osv. danner dermed ifølge Wengeler blot grundlaget for den diskurslingvistiske tolkning af den overordnede diskurstype 39. Samlet set ligger Düsseldorfer skolens fokus på den sprogvidenskabelige diskursanalyse og brugen af diskursanalysen til sproghistorieskrivningen. Og på trods af deres kritiske stillingtagen til samfundsmæssige udviklinger i forhold til diskursanalysen træder ideologi- og magtkritiske overvejelsen i baggrunden hos Düsseldorfer skolen Kritisk diskursanalyse Betegnelsen kritisk diskursanalyse anvendes både om en generel tilgang indenfor diskursanalyse samt for Faircloughs egen tilgang til kritisk diskursanalyse. Kritisk diskursanalyse opstiller teorier og metoder til teoretisk at problematisere og empirisk at undersøge relationerne mellem diskursiv praksis og sociale og kulturelle udviklinger i forskellige sociale sammenhænge 40. Denne tilgang til diskursanalyse forsøger dermed at adskille sig fra de andre tilgange ved at kombinere lingvistisk tekstanalyse med sociologisk teori omkring sprogets funktion 41. Udgangspunktet for den tekstnære lingvistiske analyse finder den kritiske diskursanalyse hos Michael Halliday, hvis teori om funktionel grammatik vil blive nærmere beskrevet i afsnit Bluhm et al (2000): s Bluhm et al (2000): s Wengeler (2008): s Jørgensen & Phillips (1999): s Fairclough (1992): s Side 15 af 71

17 I henhold til Jørgensen og Phillips kan der opstilles fem fællestræk, der kan bidrage til en fælles definition eller afgrænsning af kritisk diskursanalyse i forhold til andre diskursanalytiske tilgange 42 : Første fællestræk er, at de har til formål at kaste lys på den lingvistisk-diskursive dimension af sociale og kulturelle fænomener og forandringsprocesser. Med andre ord har kritisk diskursanalyse fokus på sprogbrug i social interaktion, hvilket undersøges ved hjælp af lingvistisk tekstanalyse og der er dermed fokus på den lingvistiske del af social interaktion og forandringer. Andet fællestræk er, at diskurs ses som værende både konstituerende og konstitueret, hvilket betyder, at diskurs ikke blot er med til at påvirke samfundsmæssige strukturer, men afspejler dem også. I kritisk diskursanalyse anses diskurs som værende en form for social praksis, som både konstituerer den sociale verden og konstitueres af andre sociale praksisser, dermed indgår diskurs som social praksis i et dialektisk forhold til andre sociale praksisser 43. Tredje fællestræk for kritiske diskursanalyser er, at der laves en konkret lingvistisk tekstanalyse af diskurs i en social sammenhæng. Diskurs bliver dermed undersøgt i en konkret social interaktion ved hjælp af tekstnær lingvistisk analyse 44. Fjerde og femte fællestræk omhandler de sociale magtforhold i samfundet kritisk diskursanalyse hævder, at diskursive praksisser er med til at skabe og vedligeholde ulige magtforhold mellem sociale grupper og den kritiske diskursanalyse skal undersøge, hvilken rolle den diskursive praksis spiller i at opretholde denne ulighed 45. Forskellige sociale grupperinger er underlagt forskellige sociale praksisser og i henhold til kritisk diskursanalyse spiller den diskursive praksis en central rolle i forhold til de magtforhold, der eksisterer blandt sociale grupper. En central tilgang, der hører til under den kritiske diskursanalyse, er Ruth Wodaks diskurs-historiske tilgang (Discourse-Historical Approach - DHA). Discourse-Historical Approach (DHA) er en tilgang til kritisk diskursanalyse udviklet af Ruth Wodak i samarbejde med både kollegaer og Ph.d.-studerende i Wien. DHA er en interdisciplinær og problemorienteret tilgang, der analyserer forandringer i diskursive praksisser over tiden og i forskellige genrer. 46 DHA kombinerer teoretisk analyse med empirisk analyse, analyse af større datasamlinger og etnografi. Det primære fokus for denne tilgang er på tekstanalyse, argumentationsteori og retorik. 47 Inden for denne tilgang defineres diskurs som strukturerede former for viden og hukommelse om sociale praksisser, mens tekst refererer til konkrete, mundtlige ytringer eller skrevne dokumenter 48. Metoden blev oprindeligt udformet til at undersøge Waldheim-affæren i 1986, hvor Wodak ønskede at undersøge diskursen i forhold til konteksten. Udviklingen af denne teori har ført til følgende teori og metode fra Wodak: DHA er en lingvistisk orienteret tilgang til diskursanalysen og teorien fokuserer på forbindelsen mellem kontekst, genrer, diskurser og tekster. Derudover fremhæver Wodak, at, på trods af slægtskabet til den kritiske diskursanalyse, spiller den sociale teori en mindre rolle ved denne tilgang. 49 Dertil tilføjes, at den historiske kontekst er vigtig i forhold til analysen af tekster og diskurser. Som metode er DHA problem-orienteret og dermed er analysekategorier og værktøjer ikke fastlagt. Tværtimod vælges de passende teorier og analyseværktøjer alt efter det specifikke problem, der skal 42 Jørgensen & Phillips (1999): s Jørgensen & Phillips (1999): s Jørgensen & Phillips (1999): s Jørgensen & Phillips (1999): s Kendall (2007): s Kendall (2007): s Wodak & Meyer (2009): s Wodak & Meyer (2009): s. 26. Side 16 af 71

18 analyseres. Dog fokuserer DHA fortrinsvis på det politiske område med forsøg på at udvikle en teori til at analysere politisk diskurs. Alt i alt kan Wodaks DHA sammenfattes i følgende citat: In investigation historical, organizational and political topics and texts, the discourse-historical approach attempts to integrate a large quantity of available knowledge about the historical sources and the background of the social and political fields in which discoursive events are embedded. Further, it analyses the historical dimension of discursive actions by exploring the ways in which particular genres of discourse are subject to diachronic change. Lastly, and most importantly, this is not only viewed as information : at this point we integrate social theories to be able to explain the so-called context. 50 Dette afsnit skal blot give en kort introduktion til, hvad kritisk diskursanalyse omfatter. I afsnit 4.4 følger en detaljeret gennemgang af den teori og metode, der ligger til grund for denne opgave nemlig Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse. Valget af netop Faircloughs tilgang til kritisk diskursanalyse til denne analyse hænger blandt andet sammen med Faircloughs fokus på den tekstnære, lingvistiske analyse. Som også nævnt i den ovenstående præsentation, findes der mange teoretikere i det diskursanalytiske felt at vælge imellem, men dog ikke mange, der kan bruges i forhold til en tekstnær diskursanalyse 51 og derfor vil Norman Faircloughs teori og metode danne rammen om denne afhandling. Fairclough tilbyder i modsætning til andre teoretikere nogle konkrete redskaber til at gribe diskursanalysen an på, en lingvistisk teori og metode til at forklare sociale forandringsprocesser og en måde at forklare sociale forhold ud fra en tekstnær analyse af social interaktion det være sig enten en tale, et brev eller lignende. Faircloughs fokus på netop den tekstnære analyse og tekstens udformning spiller en central rolle i forhold til denne afhandlings analyse af de to nytårstaler. Her kan Faircloughs tredimensionelle analysemodel anvendes til at analysere talernes lingvistiske og også grammatiske elementer og samtidig give et indblik i den sociale kontekst og dennes indflydelse på teksterne. De diskursanalytiske tilgange i den ovenstående præsentation er lingvistisk orienterede, men Ruth Wodaks tilgang er derudover også historisk orienteret, hvilket ville give en anden vinkel på denne analyse. Fokus ville i stedet ligge på diskursens historiske udvikling. Ligeledes forholder det sig med tilgangene fra Heidelberger/Mannheimer gruppen samt Düsseldorfer skolen, der også er lingvistisk orienterede, men disse er endvidere også begrebsorienterede, hvilket betyder at disse tilgange fortrinsvis har fokus på begrebernes betydninger og hvilke strukturer disse indgår i. Her adskiller Fairclough sig som tidligere nævnt, idet han også har et lingvistisk fokus, men til forskel fra de andre tilgange inddrager han også analysen af teksternes grammatiske elementer og fokuserer samtidig også blot på en tekst i én given kontekst, hvilket er med til at begrænse analysens datagrundlag. Alt i alt tilbyder Faircloughs tilgang det bedste udgangspunkt for denne opgaves formål, nemlig at analysere de to nytårstaler og den givne sociale konteksts indflydelse på disse taler og dette gennem en lingvistisk tekstnær analyse, der inddrager analyse af både begreber og grammatiske elementer. 50 Wodak (2001): s Jørgensen & Phillips (1999): s. 34. Side 17 af 71

19 4.4 Faircloughs kritiske diskursanalyse Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse tager udgangspunkt i, at ændringer i sproget er kædet sammen med samfundsmæssige forandringer. Hans formål med den kritiske diskursanalyse er at kombinere kritisk lingvistisk tekstanalyse med social teori til forståelse af disse forandringsprocesser 52. I dette afsnit vil der følge en detaljeret gennemgang af Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse med indblik i både teorien bag samt metoden, der anvendes i den kritiske analyse. Faircloughs diskursbegreb samt den tredimensionelle analysemodel vil blive præsenteret i det følgende Diskursbegrebet Et vigtigt punkt i Norman Faircloughs tilgang til kritisk diskursanalyse er hans afgrænsning af diskursbegrebet. Her defineres begrebet diskurs som en form for social praksis, hvor med ordet diskurs dækker over en handling en måde at interagere på og er samtidig en repræsentation af verden 53. Samtidig anvendes begrebet dog også som et navneord altså en måde at tale på, der giver betydning til oplevelser ud fra et bestemt perspektiv 54 (ex: medicinsk diskurs, etc.). Faircloughs definition af diskurs som en form for social praksis adskiller ham fra andre diskursanalytiske tilgange, idet han ser diskurs som værende en praksis, der konstitueres af social praksis og samtidig konstituerer den sociale verden 55 - på den måde er der et dialektisk forhold mellem diskurs og social praksis. Fairclough adskiller sig fra blandt andet Laclau & Mouffe ved en opdeling af diskurs hos Fairclough skelnes der mellem diskursiv og social praksis, hvor begrebet diskurs udelukkende er reserveret til tekst og tale 56. Dertil tilføjer Fairclough, at den sociale struktur også består af ikke-diskursive elementer 57, som analyseres ved hjælp af en kombination af diskursteorien og social teori. Diskurs hjælper, som nævnt ovenfor, med at konstruere verden i mening og ifølge Fairclough kan man konstatere, at diskurs bidrager til at konstruere følgende begreber: sociale identiteter, sociale relationer og videns- og betydningssystemer. Disse tre begreber modsvarer tre tilsvarende funktioner af sprog: En identitetsfunktion, en relationel funktion og en ideationel funktion 58 (se afsnit for nærmere beskrivelse af Michael Hallidays funktionelle grammatik). For at kunne analysere og afdække disse funktioner i en tekst er der ved en diskursanalyse fokus på to centrale dimensioner: den kommunikative begivenhed og diskursordenen. Den kommunikative begivenhed er ifølge Fairclough et tilfælde af sprogbrug, dette kan både være en avisartikel, en politisk tale, et interview, osv. 59 og ethvert tilfælde af sprogbrug har som nævnt ovenfor tre funktioner. Disse tre funktioner kan knyttes til Faircloughs tredimensionelle analysemodel. En diskursorden er ifølge Fairclough summen af de diskurstyper (genrer og diskurser), der bruges indenfor en social institution eller et socialt domæne 60. Begrebet diskursorden belyses her med et eksempel 61 : Et 52 Fairclough (1992): s Fairclough (1992): s Jørgensen & Phillips (1999): s Jørgensen & Phillips (1999): s Jørgensen & Phillips (1999): s Fairclough (1992): s Fairclough (1992): s Jørgensen & Phillips (1999): s Jørgensen & Phillips (1999): s Jørgensen & Phillips (1999): s. 80. Side 18 af 71

20 sygehus har en bestemt diskursorden og indenfor denne diskursorden findes der en række forskellige diskursive praksisser, der bestemmer, hvordan der tales og skrives samt hvordan dette skal forstås. Diskursive praksisser omfatter eksempelvis læge-patient samtaler, videnskabeligt personales tekniske tale og skriftsprog og kommunikationsmedarbejdernes promoveringstale og skriftsprog. I hver diskursiv praksis anvendes diskurstyper (genrer og diskurser) forskelligt. Med udgangspunkt i den kommunikative begivenhed har Fairclough skabt en analytisk ramme til at kunne forstå sammenhængen mellem tekst og den sociale dimension. Faircloughs tredimensionelle analysemodel består af dimensionerne tekst, diskursiv praksis og social praksis. For at kunne forstå den sociale praksis er det derfor ikke tilstrækkeligt at fokusere på selve teksten og diskursanalysen, og derfor tilføjer Fairclough sociologisk teori og kulturteori til diskursanalysen for at fuldende teorien. Dette vil blive gennemgået i de følgende afsnit Tekst-orienteret diskursanalyse Med formålet at forstå sammenhængen mellem sproglige og samfundsmæssige forandringer har Fairclough forsøgt at sammenkoble tre traditioner med hinanden 62 : Detaljeret lingvistisk tekstanalyse med udgangspunkt i Michael Hallidays funktionelle grammatik (se afsnit ) Makrosociologisk analyse af social praksis Den fortolkende mikrosociologiske tradition Fairclough nøjes på den måde ikke kun med at foretage en tekstanalyse i sin kritiske diskursanalyse, men anlægger derimod et tværfagligt perspektiv, hvor han kombinerer den tekstnære analyse med social teori for på den måde at nå frem til en forståelse af disse sociale forandringsprocesser. Med udgangspunkt i disse traditioner introducerer Norman Fairclough en tredimensionel analysemodel, som vil blive beskrevet i de følgende afsnit. 62 Fairclough (1992): s. 72. Side 19 af 71

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

DISKURSEN OM DEN EFFEKTIVE OPGAVELØSNING I FORSVARET

DISKURSEN OM DEN EFFEKTIVE OPGAVELØSNING I FORSVARET FORSVARSAKADEMIET Institut for Ledelse og Organisation VUT II/L Stabskursus 2012-2013 Kaptajnløjtnant Jan Landberg Svendsen 1. maj 2013 DISKURSEN OM DEN EFFEKTIVE OPGAVELØSNING I FORSVARET Antal ord 14.503

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Er en tale bare en tale?

Er en tale bare en tale? Er en tale bare en tale? - En komparativ diskursanalyse af Anders Fogh Rasmussen og Nicholas Sarkozys nytårstaler for året 2008 Copenhagen Business School December 2008 Forfatter: Karen Louise Ivertsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse ! "

Indholdsfortegnelse ! Indholdsfortegnelse!"#$%!&$''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''(! )*+,-+*)*.''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''(!

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Nelson Phillips & Cynthia Hardy: Discourse Analysis. Investigating Processes of Social Construction.

Nelson Phillips & Cynthia Hardy: Discourse Analysis. Investigating Processes of Social Construction. Nelson Phillips & Cynthia Hardy: Discourse Analysis. Investigating Processes of Social Construction. Sage Publications. Diskursanalyse for begyndere - Anmeldt af: Kristina Mariager Anderson, ph.d. stud.

Læs mere

Kommunal frivillighed

Kommunal frivillighed Speciale på Kandidatuddannelse i Socialt Arbejde Aalborg Universitet April 2012 Kommunal frivillighed en kritisk diskursanalyse Udarbejdet af: Annika West & Kirsten Daugbjerg Thomasen Studienummer: 20080565

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 4 ABSTRACT 5 KAPITEL 1: INDLEDNING 6 KAPITEL 2: VIDENSKABSTEORETISK GRUNDLAG 14

INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 4 ABSTRACT 5 KAPITEL 1: INDLEDNING 6 KAPITEL 2: VIDENSKABSTEORETISK GRUNDLAG 14 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 4 ABSTRACT 5 KAPITEL 1: INDLEDNING 6 PROBLEMSTILLING: EN ALTERNATIV DRIFTSFORM? 6 PROBLEMFORMULERING 8 PRÆCISERING AF SPØRGSMÅLENE 8 FØRSTE SPØRGSMÅL 8

Læs mere

LEDELSESANSVAR. En kritisk diskursanalyse af kronikken Er du mand nok til at være chef?.

LEDELSESANSVAR. En kritisk diskursanalyse af kronikken Er du mand nok til at være chef?. LEDELSESANSVAR En kritisk diskursanalyse af kronikken Er du mand nok til at være chef?. AF PETER GRANDAHL HANSEN VEJLEDER: PETER SJØSTEDT STABSKURSUS 2012-2013 0 FORSVARSAKADEMIET Abstract This thesis

Læs mere

TYSK NIVEAU: E. DATO: 7. januar 2015 INDHOLD

TYSK NIVEAU: E. DATO: 7. januar 2015 INDHOLD CASEEKSAMEN TYSK NIVEAU: E DATO: 7. januar 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Medier, Muslimer og Muhammedtegninger

Medier, Muslimer og Muhammedtegninger Socialvidenskab modul 1 og 2 2005/ 2006 Medier, Muslimer og Muhammedtegninger Gruppe: Benedikte Maul Andersen Helga Snare Herve Serge N cho Marie Fonvig Vejleder: Mustafa Hussain Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Et projekt udarbejdet af Maiken Julia Lonka & Lise Eeg Guldvang. 5. semester, Kommunikation, Aalborg Universitet. Vejleder Janne Bang

Et projekt udarbejdet af Maiken Julia Lonka & Lise Eeg Guldvang. 5. semester, Kommunikation, Aalborg Universitet. Vejleder Janne Bang Et projekt udarbejdet af Maiken Julia Lonka & Lise Eeg Guldvang 5. semester, Kommunikation, Aalborg Universitet Vejleder Janne Bang Titel: Topledere i stiletter Tema: Kommunikation i organisationer Semester:

Læs mere

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til?

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til? Diskursanalyse - Form over for kontekst Når vi laver diskursanalyser, undersøger vi sprogbrugen i kilderne. I forhold til en traditionel sproglig analyse ser man på, hvilket betydningsområder sproget foregår

Læs mere

Danske vejrudsigter i modtagervind

Danske vejrudsigter i modtagervind Danske vejrudsigter i modtagervind Global kommunikation i lokalt perspektiv: Når vi ikke taler samme sprog 10. juni 2013 Mette Skovgaard Andersen, lektor, CBS Om undersøgelsen Undersøgelse forløbig Sprogparret:

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse

På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse Fahrerflucht Temaer: Anders sein, Fahrerflucht, Flüchtling, Schuld, Gewissen På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse Data om tv-udsendelsen:

Læs mere

En kritisk diskursanalyse af Danske Banks kampagne New Standards

En kritisk diskursanalyse af Danske Banks kampagne New Standards En kritisk diskursanalyse af Danske Banks kampagne New Standards Jakob Saxosen Schmidt CBS, Februar 2014 Vejleder: Mette Skovgaard Andersen 76 normalsider (174.000 type-enheder) Department of International

Læs mere

Digitalisering vs. digital formidling

Digitalisering vs. digital formidling Det Informationsvidenskabelige Akademi, København Digitalisering vs. digital formidling - En diskursanalyse af Kulturministeriets italesættelse af begreberne kulturarv, digitalisering og digital formidling

Læs mere

Vivi Schultz Grønvold Diskursanalyse og Kalaaleq Bachelor projekt Vinter 2007

Vivi Schultz Grønvold Diskursanalyse og Kalaaleq Bachelor projekt Vinter 2007 Indhold 1. Indledning.. 2 2. Kalaaleq.. 2 3. Teori. 5 3.1 Diskurs analysens tre tilgange... 6 3.2. Diskursteori 7 3.3 Kritisk diskursanalyse. 14 3.4 Diskurspsykologi 16 4. Metode 17 4.1 Procedure og data..

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Overblikpapir 1. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013

Overblikpapir 1. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Overblikpapir 1 Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Projektet...2 Del og helhed...2 Pragmatisk afgrænsning...3 Hypotese...3 Metoden interview...4 Relationen mellem iagttager,

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hfe Tysk B fortsætter Grethe

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Præsentation af opgaven Tysk fortsættera hhx

Præsentation af opgaven Tysk fortsættera hhx Præsentation af opgaven Tysk fortsættera hhx Konference om ny digital skriftlig prøve med adgang til internettet Fredericia den 14.1.2016 Ny eksamensopgave Form 5 timer til at løse opgaven Sammenfatning

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

GYMNASIELÆRERPRAKTIK PÅ ORDRUP GYMNASIUM

GYMNASIELÆRERPRAKTIK PÅ ORDRUP GYMNASIUM GYMNASIELÆRERPRAKTIK PÅ ORDRUP GYMNASIUM Af: Ruben Kattner (56587), Jeppe Smaug Rasmussen (56845), Mathilde Sofie Madsen (45393) og Rania Warde (56550) Ved vejleder: Anne Marie Heltoft Semester: Forår

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

LGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse

LGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse LGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse Der LGVT dient der Ermittlung des Leseverständnisses und der Lesegeschwindigkeit. Die Schüler lesen nach Bearbeiten des Übungsbeispiels einen Fließtext

Læs mere

ET FAG - FLERE FAGLIGHEDER?

ET FAG - FLERE FAGLIGHEDER? ET FAG - FLERE FAGLIGHEDER? - En diskursiv analyse af bibliotekarfagets indhold og forandring gennem 15 år Ursula Constantin Andersen Speciale i biblioteks- og informationsvidenskab Danmarks Biblioteksskole,

Læs mere

- fra sandhed til overskud

- fra sandhed til overskud Nye veje mellem universiteter og erhvervsliv - fra sandhed til overskud Et projekt af Rasmus Bergmann & Peter Andersen Vejleder Rasmus Bie-Olsen Offentlig Administration (OA1) RUC Efterår 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilag III / Anlage III

Bilag III / Anlage III Bilag III / Anlage III 29.6.2012 MÅL FOR KULTURREGION SØNDERJYLLAND-SCHLESWIG ZIELE FÜR DIE KULTURREGION SØNDERJYLLAND-SCHLESWIG Udvalget for kultur, kontakt og samarbejde har prioriteret nedenstående

Læs mere

Musikalsk betydning. i dagbladenes popanmeldelser. Mads Krogh-Christensen (19952644)

Musikalsk betydning. i dagbladenes popanmeldelser. Mads Krogh-Christensen (19952644) Musikalsk betydning i dagbladenes popanmeldelser Mads Krogh-Christensen (19952644) Specialeafhandling Eksaminator: Steen K. Nielsen Musikvidenskabeligt Institut, Aarhus Universitet Februar 2002 Indhold

Læs mere

INDHOLD FORORD 10 INDLEDNING 12

INDHOLD FORORD 10 INDLEDNING 12 INDHOLD FORORD 10 INDLEDNING 12 KAPITEL 1 HERMENEUTIK UDGANGSPUNKTET FOR TEKSTANALYSEN 15 Læringsmål i kapitel 1......................... 15 1.1. Hermeneutik og hermeneutisk analyse............ 16 1.2.

Læs mere

TITELBLAD. Studieretning: Humanistisk Informatik, kommunikation foråret 2014

TITELBLAD. Studieretning: Humanistisk Informatik, kommunikation foråret 2014 TITELBLAD Studieretning: Humanistisk Informatik, kommunikation foråret 2014 Vejleder: Lars Brorholm Gruppenummer: 6 Semester: 6. semester Projektets titel: Monarker, mider og medier. - en fortælling om

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Sammenligning af fagsproglige tekstsortkonventioner - et ph.d.- arbejde

Sammenligning af fagsproglige tekstsortkonventioner - et ph.d.- arbejde Jan Engberg, HHÅ 1 Sammenligning af fagsproglige tekstsortkonventioner - et ph.d.- arbejde 21. februar forsvarede jeg ved Handelshøjskolen i Århus en ph.d.-afhandling inden for det ovennævnte emne (originaltitel:

Læs mere

Forord. Vi vil gerne benyttes lejligheden til at takke vores vejleder Henrik Plaschke for sine lærerige spørgsmål, input og ordsprog.

Forord. Vi vil gerne benyttes lejligheden til at takke vores vejleder Henrik Plaschke for sine lærerige spørgsmål, input og ordsprog. Forord Dette projekt afslutter 4. semesters modul i foråret 2012 under overskriften Moderne politikbegreber og politikanalyse. I projektet er der foretaget en diskursanalyse af Socialdemokraternes solidaritetsforståelse

Læs mere

Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse. 9. april 2015.

Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse. 9. april 2015. Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse 9. april 2015. Nimbus Jahrgang 36 machte bei Kronprinzessin Eindruck Kann das Motorrad denn noch fahren?, fragte Kronprinzessin

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

2013-05-03 KN Mads P. Pindstofte FAK STK 2012-2013 Douhet

2013-05-03 KN Mads P. Pindstofte FAK STK 2012-2013 Douhet Abstract The leadership management concept in the Danish Defense is designed to establish common guidelines for good leadership in the Defense. The management concept must be able to accommodate management

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Lübecker Weihnachtsmarkt

Lübecker Weihnachtsmarkt Lübecker Weihnachtsmarkt Was? Lübecker Weihnachtsmarkt Wann? 3. Dezember 2015 von 7.30 Uhr bis 21.00 Uhr Wo? Treffpunkt: Skolen på la Cours vej Læringsmål 1. At få et indblik i den tyske julekultur og

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

KAN DU SE POINTEN? ELLER SKAL JEG STAVE DEN FOR DIG? EN DISKURSIV ANALYSE AF DRs LICENSKAMPAGNE

KAN DU SE POINTEN? ELLER SKAL JEG STAVE DEN FOR DIG? EN DISKURSIV ANALYSE AF DRs LICENSKAMPAGNE KAN DU SE POINTEN? ELLER SKAL JEG STAVE DEN FOR DIG? EN DISKURSIV ANALYSE AF DRs LICENSKAMPAGNE 1. INDLEDNING OG PROBLEMFELT 4 2. PROBLEMFORMULERING 5 3. AFGRÆNSNING 5 4. METODE 6 4.1 VIDENSKABSTEORETISK

Læs mere

Når mennesker går ned på arbejdsmarkedet

Når mennesker går ned på arbejdsmarkedet Når mennesker går ned på arbejdsmarkedet - Et socialkonstruktionistisk perspektiv på stress En opgave af Samuel Jonassen og Mathilde S. Andresen, vejledt af Allan Cohn Shapiro Roskilde Universitet forår

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Standardforside til projekter og specialer

Standardforside til projekter og specialer Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter og specialer på: Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective

Læs mere

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD CASEEKSAMEN TYSK NIVEAU: E DATO 10. marts 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Vejle Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk B Maja Foged HH15Tysk1

Læs mere

Et projekt om danskhed belyst gennem en. kritisk diskursanalyse af hvervebrochuren. Bliv klædt på til en meningsfuld fremtid og

Et projekt om danskhed belyst gennem en. kritisk diskursanalyse af hvervebrochuren. Bliv klædt på til en meningsfuld fremtid og Et projekt om danskhed belyst gennem en kritisk diskursanalyse af hvervebrochuren Bliv klædt på til en meningsfuld fremtid og et fokusgruppeinterview med unge fra målgruppen Forfattere: Vivian Olesen,

Læs mere

AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE

AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE BASISSTUDIUM HUS 19.1, 3. SEMESTER 2011 AFLEVERET 21-12-2011 GRUPPE 5: AF: JOSEFINE SKOVGAARD HANSEN, SEBASTIAN BRERUP, RONNI F. NORDSTRØM, MAJA

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution Tønder Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk B Gerd Diercksen

Læs mere

De, der kan, skal En kritisk diskursanalyse af det offentliges konstruktion af borgerne i den fællesoffentlige digitaliseringskampagne

De, der kan, skal En kritisk diskursanalyse af det offentliges konstruktion af borgerne i den fællesoffentlige digitaliseringskampagne De, der kan, skal En kritisk diskursanalyse af det offentliges konstruktion af borgerne i den fællesoffentlige digitaliseringskampagne Those who can, must - a critical discourse analysis of the construction

Læs mere

Kønnede Konnotationer Speciale af Maiken Kihlberg Nissen

Kønnede Konnotationer Speciale af Maiken Kihlberg Nissen Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Videnskabsteoretisk afsæt...6 3. Teori og metode...8 3.1. Laclau og Mouffes diskursteori...9 3.1.1. Diskursbegrebet i diskursteorien...9 3.1.2. Diskursteoretiske

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Kompetencer interaktion forståelse Kompetenz Interaktion Verständnis. kultkit-kickoff 28. 11. 2015. Rønnebæksholm Næstved

Kompetencer interaktion forståelse Kompetenz Interaktion Verständnis. kultkit-kickoff 28. 11. 2015. Rønnebæksholm Næstved Kompetencer interaktion forståelse Kompetenz Interaktion Verständnis kultkit-kickoff 28. 11. 2015 Rønnebæksholm Næstved Velkomst Begrüßung Linda Frederiksen Kulturudvalgsformand i Næstved Kommune Vorsitzende

Læs mere

Diskursive Implikationer

Diskursive Implikationer Sociologiska Institutionen Diskursive Implikationer - identitetsdannelse og nationalisme i et politisk budskab - Författare: Malene Rabbe Uppsats SOC 446, 41-80 p VT 2003 Handledare: Marianne Liedholm

Læs mere

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Netværkstræf / Netzwerktreffen Skabende kunst / Billedhuggerkunst Skabende kunst / Billedhuggerkunst Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Wir treffen uns.. Vi mødes.. 6. Februar

Læs mere

Thyra Franks Værdibaserede ledelse en kritisk diskursanalyse

Thyra Franks Værdibaserede ledelse en kritisk diskursanalyse Thyra Franks Værdibaserede ledelse en kritisk diskursanalyse Humanistisk Informatik 5. Semester - Kommunikation Aalborg Universitet Vejleder: Majken Kjer Johansen Gruppe 10 110525 Anslag svarende til 46,1

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Moralsk panik og de sociale medier

Moralsk panik og de sociale medier Moralsk panik og de sociale medier 8. Semester Kommunikation Gruppe 19 Vejleder: Simon Stefansen Anslag/Sider: 90.976 / 37,9 sider 1 Moralsk panik og de sociale medier Aalborg Universitet (CPH) Maj 2014

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Regulering af Lobbyisme i EU

Regulering af Lobbyisme i EU Regulering af Lobbyisme i EU Vivian Uva Kandidatafhandling: Cand.soc. i Politisk Kommunikation og Ledelse Antal anslag: 181.922 Vejleder: Sine Nørholm Just - Department of Business and Politics Copenhagen

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Antrag auf Fördermittel für ein kultkit-mikroprojekt/ Ansøgning omtilskud til et kultkit mikroprojekt

Antrag auf Fördermittel für ein kultkit-mikroprojekt/ Ansøgning omtilskud til et kultkit mikroprojekt Antrag auf Fördermittel für ein kultkit-mikroprojekt/ Ansøgning omtilskud til et kultkit mikroprojekt 1. Titel des Projekts / Projekttitel 2a) Verantwortlicher Partner in Deutschland/ Ansvarlig partner

Læs mere

KAMPEN OM LEDELSESRUMMET I FORSVARET

KAMPEN OM LEDELSESRUMMET I FORSVARET FORSVARSAKADEMIET Institut for Ledelse og Organisation VUT II/L Stabskursus 2011-2012 Kaptajnløjtnant Thomas Gudmandsen 16. april 2012 KAMPEN OM LEDELSESRUMMET I FORSVARET Ledelsesdiskurser og Forsvarets

Læs mere

TYSKLAND. ROLLEKORT: Forbundskansler Angela Merkel ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET

TYSKLAND. ROLLEKORT: Forbundskansler Angela Merkel ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET ROLLEKORT: Forbundskansler Angela Merkel Jeg er 62 år gammel og blev forbundskansler i Tyskland i 2005. Jeg er tre år i træk blevet kåret til verdens mest magtfulde kvinde. Jeg er leder for CDU, et kristendemokratisk

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Historie-/danskopgaven i 2g

Historie-/danskopgaven i 2g 2011 Historie-/danskopgaven i 2g Nærum Gymnasium 2 Historie-/danskopgaven i 2.g en vejledning Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. De formelle krav og rammer... 3 3. Opgavens emne... 3 3. Om det danskfaglige

Læs mere

Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet

Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet Formålet med undervisning i faget dansk i grundskolen er bl.a., at eleverne ser en forbindelse

Læs mere

1 Gyldendals Fremmedordbog, 11. udgave, 5. oplag 1993.

1 Gyldendals Fremmedordbog, 11. udgave, 5. oplag 1993. Teori Vi har i indledningen nævnt diskurs i forbindelse med, hvordan kampagnens emne bliver italesat. Der er altså i dette tilfælde tale om diskurser, som træder ud af tekster, hvor tekst her skal forstås

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Landeskunde und deutsche Kultur

Landeskunde und deutsche Kultur Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2014-2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Vejen Business College HHX TYSK - B Linda Block Petersen UVB-TyskBhh1214-F15 Oversigt over gennemførte

Læs mere

Lærerprofession.dk et site om lærerpraksis og professionsudvikling 2014

Lærerprofession.dk et site om lærerpraksis og professionsudvikling 2014 UC Syddanmark Læreruddannelsen i Esbjerg Maj/juni 2014 Bachelorprojekt Navn Studienr.: Privat e-mail adr. Stine Laugesen Le100158 stine_joha@hotmail.com Titel (max. 3 linier á 50 enheder) Folkeskolens

Læs mere

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION EFTERÅR 2015 INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION - ARGUMENTER I OPGAVEN OG OPGAVEN SOM ET ARGUMENT STINE HEGER OG HELLE HVASS workahop argumnet VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for

Læs mere

Diskurser om børn og børneopdragelse Et komparativt studie af Bogen om barnet fra hhv. 1954 & 1993

Diskurser om børn og børneopdragelse Et komparativt studie af Bogen om barnet fra hhv. 1954 & 1993 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 1.2. Dimensionsforankring...6 1.2.1. Tekst og tegn...6 1.2.2. Historie og kultur...7 2. Præsentation af kilder...8 2.1. ʼBogen om barnetʼ - oprindelse og udvikling...8

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

KLASSER I DAGENS DANMARK

KLASSER I DAGENS DANMARK Hum.Bach., hus 9.1, 3. semester, 2013 ROSKILDE UNIVERSITET KLASSER I DAGENS DANMARK Gr. 11: Amalie Barfort, Astrid Linderød Nielsen, Leonora Minna Frølund Thomsen, Majbritt Kjeldgaard Jensen, Sanne Linde

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning Synopsis i studieområdet del 3 Samtidshistorie - dansk Fukuyama Historiens afslutning 1 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering 2 Metodeovervejelser 2 Fukuyama om historiens afslutning...

Læs mere