Jeg er i virkeligheden et dumt svin
|
|
- Philippa Filippa Christensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Jeg er i virkeligheden et dumt svin Fiktionalitet som strategi i mediepersonligheders selvfremstilling Som et indslag til talen ved den årlige White House Correspondents Dinner valgte Barack Obama i 2013 at vise en reklame for spoof-opfølgeren til Steven Spielbergs Lincoln. Her spiller Barack Obama skuespilleren Daniel Day-Lewis, der spiller Obama. Rollen giver Obama en privilegeret position, hvor han kan kommentere på og ironisere over sig selv og sin status som præsident: Why did he pursue health care first? Why doesn t he get mad? If I was him I would be mad all the time. But I m not. I m Daniel Day-Lewis. Her bliver det nærliggende at spørge, hvorfor Obama vælger at bruge en så udtalt fiktionalisering som en del af sin selvfremstilling og sit politiske virke? Risikerer han ikke at blive misforstået og dermed ikke at blive taget seriøst? I dansk regi kan vi stille lignende spørgsmål: Hvorfor vælger eksempelvis Lars Løkke Rasmussen at spille fornærmet venstreformand med numsesved i en særudgave af Klovn udviklet til Knæk Cancer? Og hvorfor spiller Frederik Fetterlein naiv forsmået kendis i Kræftens Bekæmpelses kampagne mod hudkræft? I det følgende vil jeg vise, hvordan mediepersonligheder kan bruge fiktionalitet strategisk i aktuelle samfundsdebatter til at ændre omverdenens billede af dem. Fiktiobiografisme At spille rollen som sig selv er et udbredt kendisfænomen, der i de seneste år er blevet udfoldet i massiv grad på forskellige kunst- og medieplatforme. Siden det første afsnit af tv-serien Klovn i 2005 har udviklingen på film og tv-området været bemærkelsesværdig, og der er ingen tegn på, at denne udvikling stopper. Som betegnelse for denne stadigt tiltagende type selvoptræden har jeg valgt termen fiktiobiografisme. I fiktiobiografisme spiller kendte rollen som sig selv, og denne rolle kan ikke fuldstændigt adskilles fra den virkelige person. Der er tale om et samtidigt overskud af fiktionalitet og biografiske detaljer, og det gør det svært at kategorisere fiktiobiografisme som enten fiktion eller ikke-fiktion. Umiddelbart vil tilbøjeligheden til at vælge et fiktivt stempel være stærk, men fordi de kendte har samme navn og typisk samme job, venner og til dels også familieforhold som i virkeligheden, problematiseres en sådan kategorisering. Omvendt kan man heller ikke entydigt tale om dokumentar, (selv-) biografi eller bare 1
2 ikke-fiktion, fordi der samtidig sker ting i fiktiobiografisme, der tydeligvis ikke er i overensstemmelse med virkeligheden: Obama er ikke Daniel Day-Lewis, og selvom Jarlen dør i Klovn, lever han videre i vores virkelighed. Det biografiske og fiktionaliteten er lige påtrængende, og vælger man at se bort fra det ene perspektiv, mistes potentialet i at lade de to virke samtidigt. Fiktiobiografisme er selvfremstilling, hvor fiktionalitet bruges til at skabe det biografiske udtryk. De gennemgående kendetegn for de kendtes fiktiobiografiske selvoptrædener er overdrivelse, ironi og frem for alt og bemærkelsesværdigt nok: en vægtning af det ikke-sympatiske. I fx tv-serien Klovn kan Casper Christensen og en lang række andre kendte danskere gennem overdrevne og selvironiske selvoptrædener kommentere på virkeligt huserende rygter og stigmatiseringer. De kan svare igen uden at skulle begrænse sig til virkelighedens regler og rammer. Claus Bondam spiller sig selv som magtmisbrugende borgmester, der færdes blandt trækkerdrenge. Don Ø spiller hardcore forretningsmand, der tvinger Frank Hvam til at spise fordærvede havregrynskugler som adgangsbillet til Speedway, og Casper Christensen sætter utroskabshistorierne op i højeste gear. Ved at stå ved omverdenens fordomme og de dårlige medieforstærkede rygter fremstår de kendte som selvironiske og modige, og dermed får de koblet nogle af nutidens største dyder på deres personlighed. Gennem fiktionalitet kan de fremstille sig selv fremadrettet og søge at påvirke seerens opfattelse af dem i virkeligheden. Fiktiobiografiske optrædener både i Klovn og på andre medieplatforme er symptomatiske eksempler på, hvordan en betragtelig del af både kunst og populærkulturelle produkter meget vanskeligt lader sig beskrive og analysere ud fra forestillingen om et klart skel mellem fiktion og ikke-fiktion. Mange debatter, analyser og anmeldelser kommer til kort i forsøget på at kategorisere disse optrædener. I både nyhedsmedier, sladderpresse og videnskabelige tilgange handler det derfor ofte om grænsesløringer og tematisering af forholdet mellem fiktion og virkelighed. Et af målene med mit arbejde med fiktiobiografisme har været forsøget på at komme videre fra denne tærskelkonstatering til en inkorporering af den i en analytisk tilgang. Hvilken forskel gør det at bruge fiktionalitet i sammenhænge, der ikke fremstår entydigt fiktive? Hvad er på spil, og hvordan kan vi beskrive og analysere det? For således at kunne indkredse, hvilke mekanismer, der træder i kraft i denne særlige type selvfremstilling, har det været nødvendigt at gå forholdsvist kontroversielt til værks. Først og fremmest har det været nyttigt at analysere fiktiobiografismen ind i den vending i fiktionsforskningen, der lige nu er under udvikling under betegnelsen fiktionalitet. Da fiktiobiografisme kan bruges til at påvirke den biografiske persons 2
3 virkelige liv, omdømme og adfærd, skal denne fiktionalitetsforskning kunne bruges i samspil med teorier om identitetsskabelse og identitetsforhandling. Fiktiobiografisme fordrer på denne måde, at fiktionsteori og sociologi taler sammen. Fiktionalitet kan forandre virkeligheden I 2007 skriver den engelske fiktionsforsker Richard Walsh den skelsættende bog The Rhetoric of Fictionality (oversat til dansk i 2013 til Fiktionalitetens retorik). Bogen er udgangspunktet for den fiktionalitetsforskning på Aarhus Universitet, der udfoldes i Center for Fiktionalitetsstudier, og som er under udbredelse især med lærebogen Fiktionalitet (Jacobsen et. al. 2013), der vandt samfundslitteraturs lærebogspris i I lærebogen redegør vi for, hvordan man tidligere har anskuet fiktion som noget, der ikke har noget med virkeligheden at gøre. Fiktion og fiktionalitet er ofte blevet forbundet med bestemte genrer, og man taler typisk om dem som størrelser, der kun opererer bag DVDens cover og romanens forside. Med begrebet fiktionalitet vil vi gerne pege på, at det fiktionelle potentiale allerede bruges i mange andre sammenhænge end i fiktion anskuet som genre. Fiktionalitet kan bruges som led i mange typer kommunikation, og det bruges typisk strategisk til at påvirke virkeligheden. Når man fiktionaliserer, så signalerer man, at det fortalte ikke beskriver virkeligheden, som den foreligger, men derimod beskriver det mulige, det ikkeværende, det potentielle, det fremtidige eller det overdrevne. Denne strategi kan bruges til at styrke et udsagn og til at gøre udsagn mindre angribelige. Politikere kan bruge fiktionalisering som en kommunikativ strategi, fx i valgkampsøjemed (Helle Thornings udlægning af fremtidens skole eller Obamas præsentation af Løvernes Konge som sin fødselsvideo), og vi bruger alle fiktionalisering i vores daglige kommunikation med hinanden både on og offline ( Jeg har ventet i 100 år på maden, We are all Norwegians ). Virkelige forhold kan også påvirkes af decideret fiktionelle produkter. På hospitalernes brandsårsafdeling kan patienterne opnå smertereduktion gennem snefyldte computerspil. Politikere kan foregribe aktuelle diskussioner ved at være på forkant med indholdet af tv-serien Borgen, og skuespilleren Sascha Baron Cohen kan lade sin fiktive karakter Borat udtale sig på CNN om de politisk funderede anklager fra det virkelige Kazakhstan. 3
4 Fiktionalitet er på forskellige måder og på forskellige niveauer en del af vores hverdag og vores måde at interagere med hinanden på. Det har det i og for sig altid været, men med medieudviklingen og samfundets medialisering (Hjarvard 2008) har vi fået flere platforme at fiktionalisere på, flere virkemidler at gøre det med og en decideret ændret social adfærd. Her ligger der især for medie-personligheder et stort selvfremstillingspotentiale, fordi de kan trække på en viden, modtageren allerede har tilegnet sig gennem nyhedsmedier, sladderpresse og forskellige onlinefora. Fiktionalisering bliver i dette mediemiljø essentielt som en måde at gå i clinch med omverdenens og dermed mediernes stigmatisering af de kendte. Fiktionalitet som identitetsforhandler i mediekulturen For rent sociologisk at kunne beskrive hvad der adfærdsmæssigt sker med de kendte og hvordan vi som modtagere afkoder og deltager i denne identitetsforhandling, kan fiktionalitetsteorien arbejdes sammen med perspektiver fra Judith Butlers socialkonstruktivistisk orienterede teorier, som de fremstår i Excitable Speech fra Ifølge Butler indskriver vi os som individer i det sociale fællesskab ved at gentage de etablerede sociale strukturer. Denne gentagelse kan dog aldrig helt svare til stereotyperne, og vores adfærd vil derfor alligevel afvige en smule derfra. Det er sådan identiteten skabes: gennem en forhandling inden for rammerne af etablerede, men foranderlige sociale matricer. De etablerede matricer eller normer skabes gennem social censur (Butler 197: 127ff). Der hersker altid en bestemt kategorisering af stereotyper, der fører til bestemte normalitetsforestillinger, og afviger man fra normen, kan man blive offer for social eksklusion. En bestemt type handling, der kan skabe forandring gennem gentagelse, opstår på baggrund af det, Butler kalder hate speech. Hvis nogen praktiserer hate speech og derved tager del i en problematisering af afvigere (fx ved at være racistisk eller nedgøre afvigere på anden vis), kan den sårede se det som invitation til at svare tilbage og lave en ændring ved at gentage og performe direkte ind i denne problematisering (Butler 1997: 163). På denne måde påtager man sig det, samfundet påstår, men man forsøger samtidig at forandre det. De kendtes selvfremstilling gennem fiktionalisering kan ses som et sådant modsvar på hate speech. Frederik Fetterlein kan i kampagnen for Kræftens Bekæmpelse performe direkte ind i medieverdenens fordømmelse af ham. Ved at være overdrevent krukket, naiv, selvglad og tilmed spille på sit manglende 4
5 talent forholder han sig selvironisk til omverdenens stigmatisering. Det er modigt at stå ved stigmatiseringen, fordi det indebærer en fare for at understrege den yderligere. Fungerer det derimod efter hensigten, kan Fetterlein fremstå reflekteret over sin egen situation og opnå status som selvironisk og modig. Det er også det, der sker med tematiseringen af Klaus Bondams seksualitet og både Bondams og Lars Løkkes magtpositioner. Både generelle tabuer og personlige rygter iscenesættes på ny og med potentiel virkelighedseffekt til følge. Ved at tage fordommene om dem i virkeligheden på sig eller ved bare at fremstå selvironisk generelt skabes der gennem fiktionalisering mulighed for forandring. Ved at bruge fiktionalisering som strategi sætter de kendte sig selv og deres identitet på spil, fordi de performer ind i de diskurser, der eksisterer om dem. Omvendt så er det netop denne gentagelse, der giver muligheden for forandring og dermed mulighed for en reel ændring af diskursen om dem på virkelighedens medieplatforme. Mediepersonligheder kan altså bruge fiktionalitetens force i deres selvfremstilling til at adressere personlige og ofte penible debatskabende anliggender på måder, der ikke lader sig gøre i traditionel journalistisk praksis. Fiktionalitet er en vigtig medspiller i den identitetsforhandling, der er blevet mere synlig og højaktuel med udviklingen i mediekulturen. Fiktionalitet er allerede en del af mediebilledet, af vores interaktion med hinanden og af vores måde at signalere budskaber til andre og af at forstå dem. Ved at få sat fokus på de forskellige fiktionaliseringsstrategier vil vi få en mere nuanceret forståelse af vores måde at kommunikere med hinanden på, vi vil kunne blive analytisk mere præcise og stå stærkere rent retorisk. Referencer Butler, Judith (1997): Excitable Speech. A Politics of the Performative. Routledge, New York. Hjarvard, Stig (2008): En Verden af Medier. Medialiseringen af politik, sprog, religion og leg. Samfundslitteratur, København. Jacobsen, Louise Brix; Kjerkegaard, Stefan; Nielsen, Henrik Skov; Kraglund, Rikke Andersen; Reestorff, Camilla Møhring; Stage, Carsten (2013): Fiktionalitet. Samfundslitteratur, København. Walsh, Richard (2007): The Rhetoric of Fictionality. The Ohio State University Press, Columbus. 5
FIKTIOBIOGRAFISME OG KLOVN
JANUAR 2014 FIKTIOBIOGRAFISME OG KLOVN FIKTIONALISERING SOM STRATEGI I KENDTES SELVFREMSTILLING CENTER FOR FIKTIONALITETSSTUDIER INSTITUT FOR ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION NORDISK SPROG OG LITTERATUR præsen
Læs mereFRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk
FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker
Læs mereKORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER
KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NETVÆRKSMEDIER Lisbeth Klastrup STRATEGISK KOMMUNIKATION
Læs mereMETODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?
METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er
Læs mereBaggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab
Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes
Læs mereRikke Andreassen. Stik mig det hudfarvede plaster. Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.
Rikke Andreassen Malmö Universitet & Q & A Stik mig det hudfarvede plaster Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.50 Sprog og kulturmøder: Dagens oplæg Hvordan
Læs mereSkriftlig dansk efter reformen januar 2007
Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne
Læs mereFÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation
Læs mereRoskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.
Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC
Læs mereSkolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv
D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv 18. November 2014 Stig Hjarvard, Professor, Ph.D. University of Copenhagen
Læs meretegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I
tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2016 Institution HF & VUC Nordsjælland Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Dansk C Christina
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2009/2010 Juni 2010 Institution Videndjurs/ Grenaa Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereKU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org
Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/
Læs mereUge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:
Årsplan for faget: Dansk 10. X og 10. Y Skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo + Katrine Lyhne Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur
Læs mereFÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål
FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)
Læs mereBiblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen
- en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2011/2012 Institution HSSYD Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Dansk niveau A Jesper Valdemar Fischer
Læs mere02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program
02/04/16 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs merenikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention
nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj
Læs mereFÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2017 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Dansk A Charlotte Schubert
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereKiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz
1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13
INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale
Læs mereÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM
Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt
Læs mereVINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION
VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold
Læs mere2015/16. Formålet med undervisningen er, at forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet.
Undervisningsplan for engelsk i 9.a 2015/16 Formålet med undervisningen er, at forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet. Målet med undervisningen er, at eleverne skal
Læs mereDet fælles og det danskfaglige
Ph.d. bodilnsti@gmail.com forene flere hensyn } Det, eleverne skal bruge i livet uden for skolen som privatpersoner, borgere, i job og uddannelse } Det, der passer til prøverne } Det, der passer til det
Læs mereBilledkunst (valgfag) Fælles Mål
Billedkunst (valgfag) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 7.-8. klassetrin 4 Fælles Mål Billedkunst (valgfag) 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget
Læs mereBeskrivelse af forløb:
Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.
Læs mereAuto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1
Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER
Læs mereFra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget. Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen
Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen Indholdet i oplægget 1. Kort præsentation af mit ph.d.-projekt 2. Hvad er modaliteter
Læs mereSUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB
Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår
Læs mereDELTAGER OG PRODUCENT
DELTAGER OG PRODUCENT VEJLEDNING, DANSK OM TEMAET Børn og unge vokser i dag op i et digitaliseret samfund og kommer hver dag i berøring med en række erfaringer med digitale redskaber, som har betydning
Læs mereSTUDIEPLAN Dansk. Rudolf Steiner-Skolen i Århus: 2HF, Timetal for dansk i 2HF: 108 timer EMNE OG OMFANG
STUDIEPLAN Dansk Rudolf Steiner-Skolen i Århus: 2HF, 2019-20 Timetal for dansk i 2HF: 108 timer EMNE OG OMFANG Navn: Journalistik Omfang: STEINER HF-PENSUM Formål: I forløbet arbejder vi med journalistik
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereSprog, Kommunikation og Kultur
KNÆK KODEN Sprog, Kommunikation og Kultur Opgaveformulering 2: Danglish Gør rede for begrebet domænetab og danglish. Foretag en komparativ analyse af to selvvalgte reklamermed fokus på sproget. Du kan
Læs mereErving Goffman. Klaus Levinsen Institut for Statskundskab SDU
Erving Goffman Institut for Statskundskab SDU Formål Introduktion til Erving Goffmans sociologiske teorier og begreber Fokus på: Den sociologiske tilgang : symbolsk interaktionisme Det dramaturgiske perspektiv
Læs mereWWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Læs mereLærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl
Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser
Læs mereKvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter. Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5.
Kvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5. november 2013 Bjørg Kjær hbak@dpu.dk Min intention: At opstille kvalitetskriterier
Læs mereHvad gør regionerne med de sociale medier?
Hvad gør regionerne med de sociale medier? Sociale medier People influence people. Nothing influences people more than a recommendation from a trusted friend (Mark Zuckerberg, Facebook) Konklusion Jeg
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2018 Institution Skanderborg-Odder Center for Uddannelse HHX Fag og niveau Lærer(e) Hold Engelsk niveau
Læs mereIntroduktion til ny bog om personlig branding
Glenn Jacobsen, august 2017 Introduktion til ny bog om personlig branding Ved du, hvordan du virker på andre mennesker i dit arbejdsliv? Fx ledere, kollegaer, kunder, leverandører, samarbejdspartnere,
Læs mereLouise Brix JacoBsen stefan KJerKegaard rikke andersen KragLund HenriK skov nielsen camilla møhring reestorff carsten stage.
Louise Brix JacoBsen stefan KJerKegaard rikke andersen KragLund HenriK skov nielsen camilla møhring reestorff carsten stage fiktionalitet Louise Brix Jacobsen, Stefan Kjerkegaard, Rikke Andersen Kraglund,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 2019 Institution Erhvervsskolerne Aars Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Dansk A Sinan Bahora (siba) 3bde18 Undervisningsforløb: (6) Forløb 1 Forløb 2 Forløb
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 08-09 Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Dansk A Benedicte
Læs mereLægeetisk Nævn finder ikke, at læge Abir Al-kalemji har overtrådt de kollegiale reglers 3, stk. 2 og stk. 3 i forhold til Henrik Day Poulsen.
LÆGEETISK NÆVNS AFGØRELSE: Lægeetisk Nævn finder ikke, at læge Abir Al-kalemji har overtrådt de kollegiale reglers 3, stk. 2 og stk. 3 i forhold til Henrik Day Poulsen. LÆGEETISK NÆVNS VURDERING OG BEGRUNDELSE:
Læs mereKNÆK KODEN. Danglish
KNÆK KODEN Danglish Tidsplan Tidspunkt Aktivitet 9. april Information om intern prøve i Studieområdet Del 1 13. april 17. april Lodtrækning om område i klasserne Valg af opgaveformulering Kursus i synopsis
Læs mereMETTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET
METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereDigitale krænkelser på skemaet
Digitale krænkelser på skemaet Undervisning om digitale medier i forhold til køn, krop og seksualitet på gymnasiet Morten Emmerik Wøldike, projektleder og sociolog, mew@sexogsamfund.dk Program 1. Sex &
Læs mereEtik for bioanalytikere on tour 2018/2019. Regionshuset Virklund 6. november 2018
Etik for bioanalytikere on tour 2018/2019 Regionshuset Virklund 6. november 2018 Filosofferne Jes Lynning Harfeld, ph.d. Lektor i anvendt etik Aalborg Universitet Fast underviser i etik og videnskabsteori
Læs mereIntegreret tosprogethed vej en til integration
Integreret tosprogethed vej en til integration AF ALLAN TOLLE OG JANUS MØLLER Menneskers sprog har en kommunikativ funktion, og fælles sprog er en forudsætning for at få samfund til at fungere. Desuden
Læs mereS16 (August): Sommerskole (Kandidatstuderende): Magt, medier og politisk kommunikation
S16 (August): Sommerskole (Kandidatstuderende): Magt, medier og politisk kommunikation Om kurset fælles kursus for kandidatstuderende optaget før 1. februar 2015 samt 1. september 2015 og derefter. Uddannelse
Læs mereKursusdag for integrationsmedarbejdere
Kursusdag for integrationsmedarbejdere - redskaber og inspiration til integrationsarbejdet Syddansk Universitet, Odense (Auditorium U100) Onsdag d. 28. januar 2009, kl. 9:30-17:00 Syddansk Universitet
Læs mereUngdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser
Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Program 1. Oplæg om ungdomslitteraturens temaer og tendenser ved RABO 2. Pause 3. Gruppearbejde omkring teksterne "ungdom og galskab" og "foxtrot" 4. Opsamling
Læs mereK&K. Nr. 115 Årgang 2013 AARHUS UNIVERSITETSFORLAG. Fiktion og Fortælling
K&K Nr. 115 Årgang 2013 Fiktion og Fortælling AARHUS UNIVERSITETSFORLAG K&K Kultur og Klasse Nr. 115 Årgang 2013 FIKTION OG FORTÆLLING Redaktion Kjersti Bale (Universitetet i Oslo), Mikkel Bolt (Københavns
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2017-juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Tønder Handelsskole EUX Mediefag
Læs mereBrevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold
1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt
Læs mereKommunikation muligheder og begrænsninger
Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab
Læs mereTVM 7 Gruppe 8 Signe, Sanne, Rebekka, Karen og Mads. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads
Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads A) Find 2 forskellige eksempler på web- tv, hvor indslag er integreret i webkontekst og tekst (nyheder, tema, how to mv.) Beskriv
Læs mereBare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse.
Manipulation strider principielt imod retorikkens etik. Men nogle gange kan manipulation være et nyttigt kneb til at få din vilje i dagligdagen. Den praktiske side lærer dig at mestre manipulations sorte
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs merePædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
Læs mereNationalt Videncenter for Læsning
side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den
Læs mereTilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Kommunikation kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens
Læs mereForste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M
Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme
Læs mereLæseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mereGudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00
Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund
Læs mereDet nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy
Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef, Brandts Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef,
Læs mereHvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?
Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,
Læs mereDansk, kultur og kommunikation
Dansk, kultur og kommunikation Redigeret af Mogens Sørensen UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Akademisk Forlag Indhold Forord 11 Om forfatterne 17 Kommunikation 21 af Mogens Pahuus Nyorientering
Læs mereFORMIDLINGS- ARTIKEL
FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde
Læs mereÅrsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Læs mereHadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold
1 Hadforbrydelser og homofobi Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø Indhold På baggrund af en brainstorm om skældsord skal eleverne reflektere over, hvordan almindeligt brugte skældsord som
Læs mereDen kollektive vejledning. Bo Klindt Poulsen Aarhus Universitet 21. oktober 2009
Den kollektive vejledning Bo Klindt Poulsen Aarhus Universitet 21. oktober 2009 Disposition Den kollektive vejledning som formidling - det retoriske kompas - retorikkens fem arbejdsfaser - kropssprog Den
Læs mereDansk årsplan 16/17 KK
Dansk årsplan 16/17 KK Årsplanen er udarbejdet ud fra Fælles Mål for faget dansk 10, som overordnet indeholder følgende kompetenceområder og kompetencemål: Kompetenceområde Kompetencemål Læsning Eleven
Læs mereDansk undervisningsplan 8. klassetrin Årsplan 15/ 16
De ugentlige dansktimer vil bestå af: - Diktater / skriveøvelser (selvstændigt arbejde) - Grammatikøvelser (både selvstændigt arbejde og læreroplæg). - Frilæsning-læseøvelser - Den resterende tid anvendes
Læs mereidentifikation & Fa Ellesskab O M
identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige
Læs mereAT SAMTALE SIG TIL VIDEN
Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver
Læs mereBrugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL
Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål
Læs mereThe Act of Killing - En Fiktionaliseret Virkelighed
"All murderers are punished, unless they kill in large numbers, and to the sound of trumpets" The Act of Killing - En Fiktionaliseret Virkelighed Roskilde Universitet Dansk Fagprojekt 4. semester Vejleder:
Læs mereHvordan bliver en læringshistorie til?
Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som
Læs mereKNÆK KODEN. Selvvalgt problemstilling
KNÆK KODEN Selvvalgt problemstilling Tidsplan Tidspunkt Aktivitet 9. april Information om intern prøve i Studieområdet Del 1 Lodtrækning om område i klasserne 13. april Valg af opgaveformulering 22. maj
Læs mereGenredefinition. Genrer udvikles nemlig som mønstre i reaktioner/handlinger i typificerede situationer i bestemte kulturelle kontekster.
Genredidaktik Forskningsspørgsmål Hvilken forståelse af genre udtrykker læremidlernes videndesign ønske om, at eleverne skal tilegne sig? Hvordan kan vi på baggrund af det socialsemiotiske genrebegreb
Læs mereUge Indhold Litteratur Fælles mål
Årsplan 2014/15 sprog Fag Dansk FS10 Gymnastikefterskolen Stevns Lærer Lene Møller Årgang 2014/15 Uge Indhold Litteratur Fælles mål 34 Introduktion - To sandheder og en løgn - Litteraturquiz - Spørgeskemaer/elevmål
Læs mereAT VÆRE MIG SELFIE - OM IDENTITET OG SELVISCENESÆTTELSE. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvad er identitet i bund og grund?
AT VÆRE MIG SELFIE - OM IDENTITET OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om fænomenet selfies, som er en stor del af vores onlinekultur. Vi kommer omkring - Identitet
Læs mereErving Goffman. Om afvigerens sociale identitet DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL
Erving Goffman Om afvigerens sociale identitet DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL 1 2 HER STÅR FORFATTER I VERSALER OG 60 PCT. SORT Erving Goffman Stigma Om afvigerens sociale identitet På dansk ved Brian
Læs mereKontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction
Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction Formidlingskonference ved HistorieLab 2. marts 2016 Henriette Aaby Pædagogisk Leder på Juelsminde Skole Uddannet lærer i 2014 med
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereHvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet
Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet Formålet med undervisning i faget dansk i grundskolen er bl.a., at eleverne ser en forbindelse
Læs mereEleven kan eksperimentere med og udtrykke sig i billeder med vægt på tematisering
Fag: Kompetencemål Billedkunst Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 10. klassetrin Eleven kan eksperimentere med og udtrykke sig i plane, rumlige og digitale
Læs mereTV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 16. marts 2005. Klage over tv-reklame for Politiken sendt på TV 2
RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura København den 16. marts 2005 Klage over tv-reklame for Politiken sendt på TV 2 Birgit Kornum har ved mail af 4. januar
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mere