UDEN KURSÆNDRING RISIKERER JA-SIDEN AT TABE FOLKEAFSTEMNING

Transkript

1 NOTAT UDEN KURSÆNDRING RISIKERER JA-SIDEN AT TABE FOLKEAFSTEMNING Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Forskningschef, Catharina Sørensen RESUME Der er stadig et klart flertal i befolkningen for at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning ved folkeafstemningen den 3. december. Hele 46 pct. svarer ja mod 31 pct. nej i en ny måling foretaget af YouGov september for Tænketanken EUROPA blandt 999 repræsentativt udvalgte danskere i alderen år. Undersøgelsen afslører dog samtidig, at der er sket et tydeligt holdningsskifte i forhold til tidligere målinger, hvor vælgerne er blevet stillet samme spørgsmål. Nej- siden har fået et klart momentum, og henover sommeren er nej- siden gået 7 procentpoint frem på bekostning af ja- siden. Uden kursændring risikerer ja- siden at tabe folkeafstemningen d. 3. december, og udviklingen bør være et wake- up call for ja- siden. For nylig har enkelte meningsmålinger ligefrem vist et nej- flertal. Tænketanken EUROPA har løbende monitoreret udviklingen, og denne nye måling viser, at ja- siden trods alt stadigvæk har et forspring, men også at den er alvorligt udfordret. Denne måling omfatter desuden en række spørgsmål, der giver et indblik i de dybere vælgerstrømninger, og folks motiver for at stemme, som de gør. Dertil kommer, at flygtningekrisen kan få mange vælgere til at skifte mening ved folkeafstemningen. Over en tredjedel af vælgerne siger nu, at krisen gør dem mere tilbøjelige til at stemme enten ja eller nej til tilvalgsordningen. Følelsen af politisk uro og stigende usikkerhed om fremtiden kan flytte mange vælgere i slutspurten. Statsminister Lars Løkke Rasmussen har forsøgt at dæmme op for Tænketanken EUROPA 2015 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa.dk

2 denne usikkerhed ved under åbningen af Folketinget at give vælgerne garanti for, at der skal afholdes en ny og separat folkeafstemning om asyl- og indvandring, hvis ja- partierne på et senere tidspunkt ønsker at opgive deres veto mod den del. Det er endnu usikkert om denne nye garanti kan bringe debatten tilbage på ja- sidens hovedbane om at sikre fortsat dansk deltagelse i Europol. Flygtnin- gekrisen vil også være et stort emne i de kommende måneder. Desuden kan uklar kommunikation fra regeringens side også have bidraget til at øge forvirrin- gen blandt vælgerne: På den ene side anbefales en omdannelse af retsforbeholdet, men under flygtningekrisen bruges netop retsforbeholdet som en dansk garant mod en fælles asylfordelingsnøgle i EU. Mens nej- siden henter stemmer på danskernes modvilje mod at overdrage suverænitet til EU, er det endnu ikke lykkedes regeringen og dens allierede at få leveret budskaberne om, at status quo og fortsat dansk deltagelse i Europol bedst sikres med et ja, og at tilvalgsordningen giver Danmark særstatus i EU med mulighed for et tag- selv- bord på det retspolitiske område. 2

3 HOVEDKONKLUSIONER: Der er stadig et solidt flertal for et ja ved folkeafstemningen d. 3. december, men nej- siden har momentum og er gået 7 procentpoint frem hen over sommeren. Der er udbredt mangel på viden blandt vælgerne, og mange tvivlere føler ikke, at de ved nok om EU s retlige samarbejde og tilvalgsordningen. 41 pct. af dem, der svarer nej eller ved ikke til tilvalgsordningen, siger, at de enten ikke ved nok om emnet eller slet ikke ved, hvad de skal mene. Nej- sidens alternativ står uklart blandt vælgerne. Kun 21 pct. af de adspurgte ønsker en parallelaftale i tilfælde af et nej den 3. december. Vælgernes tillid til Folketinget er høj, og et klart flertal har tillid til, at Folketinget kan forvalte tilvalgsordningen fornuftigt. Nej- sidens forsøg på at spille på mistillid til Folketinget har åbenbart ikke klangbund blandt vælgerne. Flygtningekrisen kan flytte mange vælgere, og 36 pct. af de adspurgte siger, at krisen gør dem mere tilbøjelige til at stemme enten ja eller til at stemme nej. Krisen har skabt øget politisk turbulens, men er endnu ikke en gamechanger for nogen af parterne. Det er danskernes modvilje mod at overdrage ny suverænitet til EU, der giver nej- siden medvind. Ja- siden har stærke kort på hånden, men mangler endnu at overbevise danskerne om, at et nej ikke er ensbetydende med status quo, men derimod et skridt ud i ukendt territorium, hvor Danmark risikerer at falde ud af Europol. 3

4 Et større holdningsskred i befolkningen er i øjeblikket i gang. Det kan føre til et tæt opløb før folkeafstemningen den 3. december om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning. I en række undersøgelser har ja- siden haft et stort forspring, men en meningsmåling foretaget af Voxmeter viste i slutningen af september, at 37 pct. af vælgerne vil sige nej til tilvalgsordningen, mens blot 26 pct. vil sige ja. Det er den første måling, der viser et så stort forspring til nej- siden. I andre målinger fra YouGov, Megafon og Gallup har ja- siden imidlertid stadig et forspring. Der er dog ingen tvivl om, at nej- siden har fået et stærkt momentum hen over sommeren. En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA har grundigt undersøgt de dybere vælgerstrømninger, og folks motiver for at stemme, som de gør. Den afslører en række opsigtsvækkende bevægelser i vælgernes holdninger. Helt overordnet viser målingen, at nej- siden haler kraftigt ind på ja- siden. Befolkningen hælder stadig overvejende til et ja, når de bliver spurgt om, hvordan de vil stemme til en tilvalgsordning, hvor Folketinget kan tage stilling fra sag til sag. Så siger 46 pct. af vælgerne ja, mens 31 pct. siger nej. Undersøgel- sen er foretaget fra den september blandt et repræsentativt udsnit af 999 danskere i alderen år og adskiller sig fra målingen fra Voxmeter ved ganske kort at oplyse de adspurgte om, hvordan tilvalgsordningen fungerer. Noget tyder på, at denne ekstra oplysning får flere til at se positivt på ordningen. Det ændrer dog ikke ved, at YouGov målingen viser en væsentlig tilbagegang til ja- siden til fordel for nej- siden siden juni, hvor Tænketanken EUROPA gennem- førte en undersøgelse med samme spørgsmål. Se figur 1. Ja- siden har mistet 7 procentpoint, mens nej- siden er gået tilsvarende frem. Tendensen slår igennem både hos mandlige og kvindelige vælgere, hvor der har været en bevægelse hen over sommeren. 4

5 Figur 1: Holdningsændring: Nej-siden haler ind på ja-siden Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, De Radikale og SF foreslår at erstatte det danske forbehold over for EU s retlige og indre anliggender med en tilvalgsordning, hvor Folketinget fra sag til sag kan vælge, om Danmark skal deltage i samarbejdet eller stå uden for. Hvis der var folkeafstemning i morgen om at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning, hvordan ville du så stemme?, pct April Juni 20 September 10 0 Ja Nej Ved ikke Kilde: YouGov for Tænketanken EUROPA. Meningsmålinger i april, juni og september Survey blandt et repræsentativt udsnit af ca vælgere i alderen år. Tre nærliggende forklaringer på holdningsskredet kan være: Nej- alliancen. Nej- siden har i de seneste måneder ført en mere ihærdig kampagne, og de har her først i september præsenteret et fælles oplæg frem mod folkeafstemningen. Det har givet eksponering i medierne. Men meningsmålingen viser samtidig, at nej- alternativet endnu står uklart for vælgerne. Flygtningekrisen. Usikkerhed i forbindelse med flygtningekrisen kan have fået flere vælgere til at genoverveje, hvad de vil stemme ved folkeafstemningen. I Tænketanken EUROPAs måling giver mange vælgere udtryk for, at krisen påvirker deres stemmeafgivning ved folkeafstemningen. Uklar kommunikation. En tredje årsag kan være uklar kommunikation fra ja- siden. Regeringen, der på ene side vil omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, har under flygtningekrisen argumenteret for, at netop retsforbeholdet er med til at sikre, at Danmark ikke skal tage del i fælles asylfordeling i EU. Det kan skabe forvirring blandt vælgerne og bringe dem i tvivl om, hvad regeringen vil, og hvad der ligger i tilvalgsordningen. Trods den stigende usikkerhed, viser denne måling, at ja- siden stadigvæk et forspring, men fortsætter de sidste tre måneders udvikling, kan det ende med at 5

6 blive en gyser i slutspurten. Hvor ja- siden i juni havde et forspring på 29 procentpoint, er forspringet nu skrumpet til 15 procentpoint. Uanset køn, alder, uddannelsesbaggrund, indkomstniveau eller region er der imidlertid en klar overvægt af ja- sigere. Der er dog visse forskelle. Nordjyderne er de stærkeste tilhængere af tilvalgsordningen med 51 pct. ja- sigere, mens folk fra Region Syddanmark har ni procentpoint færre ja- sigere. Region Syddanmark har også flest vælgere, der fortsat er i tvivl om, hvad de vil stemme. Alder betyder noget. Jo yngre vælgerne er, jo flere tvivlere er der, mens der findes flest ja- sigere i gruppen år. Jo højere uddannelse og jo højere løn, desto flere ja- sigere. Desuden kan man se, at jo mere interesse folk har for politik, desto større sandsynlighed er der for, at de stemmer ja. Den eneste kategori med et flertal for et nej er gruppen af vælgere, der siger, at de slet ikke er interesseret i politik, men over halvdelen af disse vælgere siger dog samtidig, at de slet ikke har en holdning til tilvalgsordningen. Vælgerne er relativt loyale over for deres partiers indstilling til folkeafstemningen. Der er især en tydelig overvægt af nej- sigere blandt Dansk Folkepartis vælgere, og en klar overvægt af ja- sigere blandt samtlige ja- partiers vælgere. Liberal Alliance er det eneste parti, hvor meningsmålingen ikke viser en overensstemmelse mellem partiets anbefaling og vælgernes holdning. Her anbefaler partiet et nej, mens et flertal af partiets vælgere ønsker et ja. Holdningsændring Tænketanken EUROPA har løbende undersøgt og analyseret danskernes holdning til tilvalgsordningen. Efter den politiske aftale om folkeafstemningen blev indgået i marts mellem Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, De Radikale og SF, var der et solidt flertal i vælgerbefolkningen for at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning. Ja- siden var 21 procentpoint foran. 1 Dette forspring har kunnet iagttages i de fleste meningsmålinger. I en Gallup- måling i midten af august var det således hele 58 pct. af vælgerne, der sagde, at de ville stemme ja, mens kun 22 pct. sagde nej. 2 Men i midten af september kom den første indikation på, at nej- siden er på vej frem, da 40 pct. af vælgerne i en 1 Danskerne klar til mere EU-samarbejde på retsområdet, Tænketanken EUROPA, april 2015 ( 2 Stort flertal vil af med EU-forbehold, Berlingske, 21. august 2015 ( 6

7 Megafon- måling sagde ja til en tilvalgsordning, mens 31 pct. sagde nej. 3 Den nye YouGov undersøgelse bekræfter, at nej- siden har fået et politisk momentum. Det unikke ved den nye YouGov- måling, som Tænketanken EUROPA har fået gennemført, er, at den også undersøger motiverne hos både ja- og nej- sigere. 40 pct. af ja- vælgerne siger, at det i første række er ønsket om at blive i Europol, som får dem til at sige ja til tilvalgsordningen. Langt færre argumenterer med, at det gælder om at holde sig så tæt på kernen af EU som muligt det gælder kun for én ud af seks ja- sigere. Kun cirka hver tiende ja- siger begrunder sit valg med, at det kan give flere rettigheder som borger, og blot hver tyvende ja- siger henviser til, at det kan være gavnligt for virksomhederne. Det indikerer, at argumenter fra de danske erhvervsorganisationer om, at tilvalgsordningen giver fordele for virksomhederne, endnu ikke har fyldt så meget i den offentlige debat. Et af nej- partiernes kerneargumenter er, at tilvalgsordningen kan blive en glidebane. Det er noget, der optager deres kernevælgere. 32 pct. af dem, der svarer nej eller ved ikke til tilvalgsordningen, angiver, at den kan føre til en glidebane mod for stor indflydelse for EU. Væsentligt færre siger, at de mere generelt er imod EU eller f.eks. er bekymret over de økonomiske omkostninger. Det er dog stadig ikke- viden, der er den stærkeste årsag til, at lidt over halvdelen af befolkningen ikke har besluttet sig for at sige ja til tilvalgsordningen. Faktisk siger 41 pct. af dem, der svarer nej eller ved ikke til tilvalgsordningen, at de enten ikke ved nok om emnet eller slet ikke ved, hvad de skal mene. Både ja- siden og nej- siden har mulighed for at påvirke denne store gruppe af vælgere, der endnu ikke føler, at de ved nok om emnet, eller slet og ret er i tvivl på grund af manglende viden. Det bidrager yderligere til usikkerheden om udfaldet af folkeafstemningen d. 3. december. Kun hver femte vælger vil have en parallelaftale Nej- partierne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten, samt Folkebe- vægelsen mod EU, har først i september præsenteret deres bud på et alternativ. De er enige om, at der i tilfælde af et nej hurtigt skal holdes en ny folkeafstemning. To af partierne DF og LA ønsker en parallelaftale og/eller en begrænset 3 Megafon, 20. September 2015 ( 7

8 tilvalgsordning om Europol og enkelte andre retsakter, mens Enhedslisten og Folkebevægelsen har tilkendegivet, at de ikke ønsker en parallelaftale, men dog støtter, at der kommer en folkeafstemning om emnet. Fællesnævneren for de fire i nej- alliancen er, at de foretrækker at et retligt samarbejde med EU på mellem- statslig basis frem for som det er muligt indenfor tilvalgsordningen- at tilvælge Europol og andre EU- retsakter i det overstatslige EU- samarbejde for retlige og indre anliggender. Det er dog hverken til en parallelaftale eller en begrænset tilvalgsordning, vælgerne hælder til, hvis det skulle blive et nej. Tænketanken EUROPA har nemlig spurgt danskerne, hvad der bør gøres, hvis det skulle blive et nej den 3. december. 36 pct. ved ikke, hvad der skal gøres i tilfælde af et nej, og 25 pct. af danskerne hælder til at fastholde retsforbeholdet, som det er i dag. Kun 21 pct. vil søge en parallelaftale, mens 8 pct. vil stemme om en ny tilvalgsordning, der er begrænset til Europol og ganske få andre retsakter. Noget tyder med andre ord på, at nej- alliancens alternative løsningsforslag stadig ikke har vundet særlig stor indpas blandt vælgerne. På den anden side tyder det også på, at vælgerne ikke har købt ja- sidens argument om, at Danmark risikerer at falde ud af Europol, hvis det bliver et nej ved folkeafstemningen. Ifølge Voxmeter- målingen fra slut september mener 46 pct. af vælgerne, at Danmark kan få en aftale med Europol, mens kun 17 pct. mener, at Danmark risikerer at forlade politisamarbejdet ved et nej. 4 På papiret kunne ja- siden argumentere med, at Danmark via en tilvalgsordning kan bevare status quo dvs. fortsat deltagelse i Europol men næsten halvdelen af vælgerne tror, at de kan bevare en form for status quo uanset, hvad resultatet af folkeafstemningen bliver. Mistillid bliver ikke vinderargument for nej-siden Et af de andre centrale argumenter fra nej- partierne har været, at borgerne ikke bør have tillid til Folketingets flertal, for med en tilvalgsordning kan et simpelt flertal fra sag til sag tilvælge EU- retsakter. Men et flertal på 54 pct. af de adspurgte erklærer i Tænketanken EUROPAs undersøgelse, at de i høj eller i nogen grad har tillid til Folketinget i forbindelse med forvaltningen af en tilvalgsordning. 34 pct. af de adspurgte erklærer dog, at de har meget lidt eller slet ikke tillid til Folketinget på dette område, og denne gruppe må formodes at tælle mange 4 Ritzau 28. september 2015 ( 8

9 vælgere, der allerede har besluttet sig for et nej. Det kan tale for, at nej- siden kan få svært ved at vinde nye stemmer ved at slå på argumentet om mistillid til Folketinget. I undersøgelsen er der også blevet spurgt ind, hvilke bevæggrunde der rører sig blandt de vælgere, der har forskellige grader af mistillid til Folketinget på dette felt. Næsten hver anden af disse vælgere siger, at de generelt har mistillid til Folketinget. En mindre andel en tredjedel angiver forventningen om, at Folketinget vil overdrage for meget suverænitet til EU. Flygtningekrise påvirker vælgerne Selv om ja- partierne har lovet, at asyl og indvandring ikke bliver tilvalgt fra dansk side, er vælgerne alligevel tydeligt påvirket af flygtningekrisen. Den kan smitte af på folks stillingtagen, og der har i den forbindelse været spekulationer i dagspressen, om krisen måske kan flytte større vælgergrupper i forbindelse med folkeafstemningen den 3. december. Det kan den. Også selv om såvel Venstre som Socialdemokraterne har sagt, at dansk udlændingepolitik fortsat skal fastlægges i Danmark. Statsminister Lars Løkke Rasmussen og Socialdemokra- ternes leder Mette Frederiksen har længe begge givet klare meldinger om, at vi ikke stemmer om asyl og indvandring den 3. december, og at Danmark i øvrigt ikke skal tage del i en obligatorisk asylfordelingsnøgle i EU. Statsministeren gav under sin åbningstale i Folketinget d. 6. oktober en garanti om, at "vi hæver ikke vores veto" imod at lade asyl og indvandring blive en del af tilvalgsordningen "uden at spørge danskerne ved en ny folkeafstemning". Mette Frederiksen har bakket op om denne garanti, men spørgsmålet er, om de vælgere - der er bekymrede for en fælles EU- asylpolitik - også vil føle sig overbevist om, at garantien er stærk nok? Den nye YouGov meningsmåling, der er lavet før åbningen af Folketinget, dokumenterer, at den aktuelle flygtninge- og migrantsituation i EU kan få mange vælgere til at ændre holdning, når de den 3. december går til stemmeurnerne. Hele 36 pct. af vælgerne erklærer, at krisen kan få dem til at ændre holdning og vil gøre dem mere tilbøjelige til at stemme enten ja eller nej. Det viser, at flygtningekrisen har skabt politisk turbulens om afstemningstemaet. Men det lader endnu ikke til at blive udslagsgivende. Foreløbig ser det ud til, at nej- siden (19 pct.) kan høste lidt flere stemmer end ja- siden (17 pct.) på den konto, men det er stadig inden for den statistiske usikkerhed. 45 pct. af vælgerne erklærer, at de ikke agter at ændre stemme den 3. december som følge af flygtningekrisen. 9

10 Noget tyder på, at ja- siden måske løber den største risiko i dette scenarie. Et flertal på 55 pct. af de adspurgte ønsker nemlig, at Danmark skal være med i en ny fordelingsaftale, så hvert EU- land modtager deres andel af asylansøgere. Kun 30 pct. er imod, og på dette punkt er både Venstre, Socialdemokraterne og Konservative ude af trit med vælgerne, når disse partier afviser dansk deltagelse i en fælles EU- asylfordelingsnøgle. Dansk Folkeparti er det eneste af de tre nej- partier i Folketinget, hvis vælgere er imod fordelingsnøglen, mens et solidt flertal af V-, K- og S- vælgere ønsker at tage del i den. Kun 17 pct. af de socialdemokrati- ske vælgere er imod fordelingsnøglen, mens næsten syv ud af ti socialdemokra- ter er for. Og over halvdelen af V- vælgerne er for, mens en tredjedel af dem er imod. Europol er stadig i fokus I meningsmålingen har de adspurgte fået mulighed for at markere de områder af EU s retlige samarbejde, som de mener, Danmark som udgangspunkt bør være en del af. Det europæiske politisamarbejde, Europol, er den suveræne topscorer. Her giver hele 70 pct. udtryk for, at Danmark bør deltage. Næsthøjeste opbakning får Schengen- samarbejdet med 49 pct. Rent formelt stemmer danskerne ikke om Schengen- grænsesamarbejdet d. 3. december, da Danmark allerede er med i Schengen, men ja- partierne har på forhånd meddelt, at alle Schengen- retsakter fremover vil tilvælges. Derfor er YouGov- undersøgelsen et vigtigt signal til ja- siden, om at der trods debat om genindfør- sel af grænsekontrollen stadig er en betydelig opbakning til Schengen- grænsesamarbejdet blandt vælgerne. Til gengæld er det overraskende, at kun 21 pct. nævner civilret som et område, hvor Danmark bør være med, da det er et område, der kan give borgerne og virksomhederne flere rettigheder. Det kan muligvis hænge sammen med, at mange ikke er klar over, hvad begrebet civilret dækker over, og de kommende danske tilvalg inden for det civilretlige område såsom konkursregler, småkrav- sprocedure, betalingskrav, tvangsfuldbyrdelse, lovvalg og arveret har ikke været særlig meget fremme i den offentlige debat. Når vælgerne andetsteds i undersøgelsen specifikt spørges, om de ønsker at deltage i det civilretlige samarbejde om behandling af konkurssager mellem virksomheder i to forskellige medlemslande, siger 43 pct. dog ja, mens kun 23 pct. siger nej. Det samme mønster gør sig gældende på et konkret spørgsmål om, 10

11 hvorvidt Danmark skal tilvælge EU- reglerne om, hvilke myndigheder der skal håndtere skilsmissesager. Her svarer 38 pct. ja og 31 pct. nej. Bemærkelsesværdigt er det, at en tredjedel af vælgerne svarer ved ikke til begge spørgsmål. Det understreger, at der mangler folkelig oplysning om konsekvenserne af mange af de 22 tilvalg, som ja- partierne har anbefalet. Folk har en klar holdning til Europol, Schengen- grænsesamarbejde, samt asyl og indvandringspo- litik, men de civilretlige tilvalg interesserer enten ikke vælgerne, eller også mangler folk viden om konsekvenserne af dem. At Europol er i danskernes fokus kan blive ja- sidens redning ved folkeafstemningen den 3. december. Men det vil i givet fald kræve, at de kan vinde argumentet om, at et nej ved folkeafstemningen kan føre til, at Danmark må forlade Europol, og på dette punkt har de endnu ikke overbevist vælgerne. Nej- siden forsøger derimod på sin måde at afdramatisere risikoen for et farvel til Europol, og i den fælles nej- aftale anfører de, at folkeafstemningen slet ikke handler om Europol men om andre politikområder, som ja- siden forsøger at snige ind under dække af politisamarbejdet. Folkeafstemningen den 3. december handler i høj grad om Europol. Alt andet end et ja til tilvalgsordningen vil rent sagligt sætte spørgsmålstegn ved dansk politis status i Europol. Sagen er den, at folkeafstemningen både handler om Europol og om Danmarks stilling i Europa inden for en lang række andre centrale politikom- råder. Gode kort på hånden og en joker Den nye YouGov- måling for Tænketanken EUROPA viser, at hverken ja- eller nej- siden endnu har haft held med få deres argumenter ud til den bredere befolk- ning. Nej- sidens mistillidsvotum til Folketinget og vage ønsker om en ny folkeafstemning om en parallelaftale eller ny tilvalgsordning har ikke haft genklang i befolkningen og det har ja- sidens forsikring om, at tilvalgsordningen ikke er en glidebane mod mere EU, heller ikke. Nej- sidens bedste kort på hånden forud for dysten den 3. december er præcis det samme som ved alle forudgående danske EU- folkeafstemninger. Det er nemlig suverænitetskortet, der handler om modviljen blandt en del danskere om, at EU skal have mere indflydelse. For næsten 27 pct. af vælgerne er det vigtigt om et tilvalg medfører suverænitetsafgivelse. Hvis dette kort spilles rigtigt, og omstændighederne er gunstige, er det noget, der kan påvirke mange vælgere. 11

12 I udgangspunktet har ja- siden denne gang dog et ekstra kort på hånden end ved de tidligere EU- afstemninger. International forskning viser, at vælgere typisk favoriserer status quo ved en folkeafstemning. For første gang i dansk EU- afstemningshistorie er det ja- siden, der den 3. december sidder med status quo- kortet på hånden. Hvor tidligere afstemninger har handlet om at introducere en ny traktat eller euroen, giver et ja til tilvalgsordningen mulighed for at bevare Danmarks status i EU s politi- og strafferetlige samarbejde, som den er. Op til i dag har Danmark nemlig kunnet deltage i Europol og meget af EU s øvrige politi- og strafferetlige samarbejde, fordi disse retsakter endnu ikke er opdateret efter Lissabon- traktatens nye regler. Kun med tilvalgsordningen kan Danmark være helt sikker på fortsætte samarbejdet om bl.a. Europol, Eurojust og soningsover- førsel af domfældte udlændige som i dag, mens et nej på sigt rummer en reel risiko for udtrædelse af samarbejdet. Men hvis ikke vælgerne overbevises om disse konsekvenser, mister ja- siden muligheden for at spille status quo- kortet. Som førnævnt tror 46 pct. af vælgerne stadig, at Danmark også efter et nej kan fortsætte i Europol, og derfor tyder noget på, at nej- siden på dette punkt stadig står stærkest. Ja- siden har denne gang også et andet kort, man kan spille, og det er særstatus- kortet. Det handler om, at Danmark med tilvalgsordningen har fået en helt særlig mulighed i EU, der tilgodeser følsomme danske interesser. En tilvalgsordning på det EU- retlige område er en usædvanlig konstruktion et tag- selv- bord som alle EU s 28 medlemslande ud fra en isoleret national interesse i princippet må tænkes at ville ønske for sig selv, men som er forment alle andre end Danmark, Storbritannien og Irland. Yderst vanskelige forhandlinger i forbindelse med Lissabon- traktaten sikrede Danmark denne ordning, da de øvrige medlemslande gerne ville give Danmark mulighed for at kunne fortsætte i bl.a. det politi- og strafferetlige samarbejde. Kombinationen af status quo- og særstatuskortet er stærk, men YouGov- målingen viser, at hverken ja- eller nej- siden endnu for alvor har fået tag i de stemmeafgivende danskere på række af de afgørende punkter. Banen forud for folkeafstemningen er stadig åben, og flygtningekrisen er en joker, der kan flytte rigtig mange vælgere før den 3. december. Denne analyse er støttet af Europa-Nævnet 12