Pædagogisk årsplan for. Skovtrolden. Nærvær Dialog Ansvar Fri tid STAFETTEN

Transkript

1 Pædagogisk årsplan for Skovtrolden Nærvær Dialog Ansvar Fri tid STAFETTEN Kyringevej 1, 2700 Brønshøj. Tlf.: Hjemmesider:

2 2 Pædagogisk årsplan for Skovtrolden Udviklingsplan Pædagogiske temaer Naturformidling Vi hedder Skovtrolden, og formidling af naturen er en vigtig del af vores hverdag. Vi kigger på planter og dyr, lytter til fuglestemmer, fisker og plukker svampe, og lærer børnene at værne om naturen og se sammenhængen i årstidernes evige forandring. Vi tager også fra tid til anden på naturskoler og udnytter de øvrige tilbud der findes, for at få nye vinkler og perspektiver på naturen. Svampeture Vi har ikke giftige svampe i kurven kun spisesvampe. Vi lærer børnene ikke at røre ved svampene, hvis de finder nogle, men kalde på de voksne, som kan fortælle om dem. De er meget dygtige til at efterleve denne regel. Samme regel gælder selvfølgelig også for bær. Mange af børnene er interesseret i at tage på bær- /svampeture og er fantastisk gode til at tømme skovens spisekammer. Bålmad Efterårets og vinterens traktement tilberedes ofte over bålet. Det er hyggeligt, og det varmer i maver og på kolde hænder. Bålet skaber også en hyggelig stemning ved basen, og børnene er gode til at respektere sikkerheden omkring bålet. Snitteværksted Vi giver snitteundervisning til de børn der er interesserede, og som har motorikken og koncentrationen til at håndtere en kniv. Træværkstedet Træværkstedet bliver en del af efterårets og vinterens aktiviteter, når vi er i Pottemagerhuset. Svømmehal I vinterhalvåret tager vi så vidt muligt i svømmehallen med en gruppe børn en gang om ugen. Vi har badetøj og håndklæder til alle børn. Dans/teater/sang Rigtig mange af vore børn elsker at spille teater, danse og optræde. Det er dermed en aktivitet, der primært hører efteråret og vinteren til. Desuden satser vi på at komme ud og se nogle teaterstykker i forskellige teatre der kommer information på opslagstavlen, når dette nærmer sig. Læreplaner Fra højeste sted er det besluttet, at alle børnehaver skal udforme læreplaner. Læreplaner betyder ikke, at børn skal holde op med at lege og skal kunne læse inden de kommer i skole, men hver institution skal beskrive de pædagogiske mål for læreprocesser i forhold til følgende områder: 1. Barnets personlige kompetencer 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Naturen og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Baggrunden for at gøre læreplanerne obligatoriske, er et ønske om, at alle børn nu får mulighed for at få et grundlæggende kendskab til f.eks. naturoplevelser, trænet motorik og får udviklet deres sproglige evner. Ideen med læreplaner er, at en tidlig indsats i dagtilbud er med til at stimulere børns følelsesmæssige, intellektuelle og sociale kompetencer, og kan indvirke til at bryde en negativ social arv. 1. Barnets personlige kompetencer Vi ser på det enkelte barn, og styrker børnenes identitet ved at opdele gruppen på tværs af køn, alder og interesser. Vi forsøger at skabe vennerelationer ved bevidst at opdele børnene, når vi mærker og erfarer interesser, som kan danne grobund for venskaber. Vi mener, det er vigtigt at følge op på barnets liv, når det delagtiggør os i glæder, sorger, bekymringer etc. Vi gør det enten som en dialog barn/voksen eller, hvis barnet vil, på vores børnemorgenmøde. Barnet lærer vi at udtrykke sig, bl.a. ved at give os tid til at lytte og ved at få barnet til at føle sig trygt og interessant, når en voksen spørger ind til det, som rører sig i barnet. Vi har begrebet fordybelse/fri tid som en naturlig del af vores arbejde. Vi mener, det er lystbetonet det er lig med at kunne stoppe op og fordybe sig med børnene. Fordybelse kan være en dag med et emne som bærplukning, fiskeri, udklædning og fantasi eller 5 minutter, hvor vi ser på en snegl, tager en frø op og kigger på osv. Fordybelse er for os at kunne give plads og have rammerne dertil. Har børnene lyst til at fordybe sig, indretter vi os, og der er altid en voksen, som kan stille sig til rådighed. Koncentration og fordybelse hænger sammen. Kan man det ene, er det andet en naturlig følge. Vi mener, det er vigtigt, at vi er opmærksomme, fordi vi har børnene i forskellige aldre og niveauer. Nærvær er et must i en børnehave. Vi skal som voksne være nærværende for at kunne få øje på et barns fordybelse. Humor er en proces, hvor vi gennem samtaler med det enkelte barn fornemmer, hvor meget barnet forstår. Humor er en del af et socialt samspil, som er svært at definere. I og med at personalegruppen har det sjovt og kan lave skæg med og om hinanden, giver det børnene et billede af, at humor gør en glad.

3 3 Pædagogisk årsplan for Skovtrolden Vi differentierer humor ud fra alderen, og selvfølgelig hvad barnet forstår og synes er sjovt!! Børnene i Skovtrolden har et stort ansvar. De skal huske tasker, spænde sig i busserne, hjælpe med at bære brænde, lære at være bål-ansvarlig, hjælpe hinanden. Vi forlanger af børnene, at de skal kunne- /ville tage tøj og sko på selv (vi hjælper). Vi mener, at selvværd følger af og styrkes gennem ansvar. 3. Sociale kompetencer Fokuspunkt: Venskaber Er det vigtigt at have en eller flere venner? At have venner er en vigtig udvikling af barnets sociale kompetencer. Nogle kan tilpasse sig alle vennerelationer, mens andre ikke har en ven. Når barnet står udenfor, og føler sig venneløs kan der være flere faktorer, der spiller ind. Ens leg er stemt ned. Bedstevennen gider ikke lege. Man har endnu ikke opdaget behovet for en ven. Det kan være svært at være venner Selvom de primære betingelser for et venskab er til stede (leger sammen i og uden for børnehaven), kan det til tider være svært at være venner. Som voksen tænker man ofte, at barnets venskab med et andet barn er bedst, når det er uden konflikter. Måske er det fordi, vi som voksne opfatter, at konfliktfyldte venskaber mellem børn ikke er længerevarende i samme grad som venskaber mellem voksne. Jo mere og ofte barnet er sammen med vennen, jo oftere ser man følelser af forskellige art, blusse op i venskabet. Venneforholdet kan blive så voldsomt og konfliktfyldt, at børnene ikke magter at løse problemet. At have mange eller få venner er individuelt. Kan barnet ikke klare at bedstevennen svigter, må vi i samråd med forældrene aktivt hjælpe barnet med nye tilgange til venskaber. Børnene er et produkt af forældrene forstået på den måde at et overskud fra hjemmet kan bygge bro til mange venskaber, hvis familien lytter til barnets ønske om en legekammerat og personalets råd. Forældre er de vigtigste sparringspartnere til dannelse af deres barns venskaber med andre. Konflikthåndtering Vi mener, at den indledende indgang til konfliktløsning foregår via dialog. Vi får de implicerede parter til at snakke sammen om den opståede konflikt. Vi trækker begge eller måske flere til side, spørger neutralt og objektivt til konfliktens forløb, og prøver at få børnene til at komme med gode forslag til at rede trådene ud. Vi ser konfliktens udvikling an, selvfølgelig afhængig af størrelse og hvem der er med, og vi træder i karakter, såfremt konflikten ikke kan løses uden indblanding. 3. Sprog Vi har et stabilt personale, som ser et pædagogisk mål ved, at tale meget med børnene. Vi fortæller og forklarer dem om naturen og de ting og hændelser, vi oplever undervejs. Vi opdeler børnene i små grupper, går ture med bevidst udvalgte børn, som f.eks. skal have trænet sproget via visuelle oplevelser. At spille og synge, lære rim og remser, lave teater er i høj grad med til at stimulere sprogets udvikling. Morgenmødet bruges bl.a. til at udtrykke sig via sange, egne oplevelser, lytte og forstå, tælle børn osv. 4. Krop og bevægelse Alle børnene får masser af kropslige udfoldelser i det daglige netop fordi vi er så meget ude, hvor der er højt til loftet og masser af plads omkring dem. Børnegruppen bliver hurtig gode til at kende egne begrænsninger vi sørger for, at børnene får fysiske udfordringer alt efter alder og udvikling f.eks. at klatre i træer, være i svømmehal, og selvfølgelig være i naturen. Derved styrkes børnenes motorik, muskulatur, koncentration og kondition, og de lærer at afprøve og udvide deres grænser. Kost Det er meget vigtigt, at børnene har sunde og varierede madpakker med hjemmefra. I barnets aktive hverdag kan det være et problem, hvis brændstoffet består af hvidt brød og ingen frugt. Barnet bliver hurtigt træt, uoplagt og pylret. Vi laver meget traktement til børnene om eftermiddagen, hvor bålmad, frugt og andet mættende glider ned. Børnene i børnehaven må spise alting bare ikke alting altid. 5. Naturen/naturfænomener Som skovbusbørnehave er naturen et sted, hvor vi alle er i vores rette element. Forår Skærper børnenes sanser for forårets komme ved at fortælle og vise dem kriblekrablelivet indsnuse skovens piblen, høre fuglenes kvidren og skærpe sansen for skovens evige forandring. Foråret er den årstid, hvor vi skal på opdagelse med fiskenet og fiskestænger ved åer, søer, vandløb. Sommer er lig med strand, koloni, samle bær, ture med andre aldersgruper fra Fritten, Gule Fritklub og Klubben. Efterår De første spiselige svampe indsamles, vi finder kastanjer, bog, agern, kogler og andre fine ting til evt. julepynt. Børnene lærer at tage sig i agt og respektere hjortene, specielt når de er i brunst.

4 4 Pædagogisk årsplan for Skovtrolden Vi lærer dem at begå sig i naturen ved at værne om dyrelivet, buske og træer, og ikke være skovsvin, der smider affald (selvfølgelig hele året). Vinter Skoven kan også udnyttes til fulde om vinteren. Vi fortæller børnene, hvorfor nogle dyr og insekter går i hi, mens andre overvintrer og ændrer pels. Der findes dyrespor og gættes dyr. Vi oplever de skiftende årstider ved at være i naturen hele året. Børnene mærker, hvorfor man fryser uden huer og vanter og bliver våd på fødderne i regnvejr. De mærker, hvordan solen præger årstiden, dagens længde osv. 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Vi går i teateret med jævne mellemrum, ligesom vi også tager på udflugter til forskellige museer. At gå i en skov, og især alle de smukke skove, vi har mulighed for at færdes i, ser vi også som en kulturel værdi!! Samarbejde Forældresamarbejde Morgenmad Børnene skal komme inden kl. 7.30, hvis de skal nå at spise morgenmad! Barnet skal så vidt muligt være færdigt med morgenmaden kl. 7.45, hvor oprydningen starter. I forbindelse med samarbejdet med Husum Skole bruges køkken og værksted ofte til aktiviteter. Derfor skal der ryddes op i køkkenet til kl Vi vil også gerne bruge morgenåbneren nede i salen sammen med børnene. Endvidere er det praktisk, at morgenåbneren er standby, så der altid er mindst to ansatte til at modtage jeres børn i salen fra kl Slutteligt har morgenåbneren andre praktiske gøremål i huset. I ved bedst selv om jeres barn har brug for at spise sin morgenmad over meget lang tid. Kom i god tid, så jeres barn kan spise morgenmad uden opbrudsstemning og begyndende afrydning af morgenmad.. Det er nemlig ikke særligt hyggeligt!! Afkrydsning Mange af jer husker at markere, når jeres barn afleveres og hentes og respekterer vores ankomst tidspunkt for barnet om morgenen. Hvis I ved, at I ikke kan nå det til tiden, så ring til Fritten på Så har vi en fair chance for at planlægge dagen optimalt ud fra det givne antal børn. Hver TORSDAG har I mulighed for komme senest kl Vi er tilbage på Fritten kl mandag til torsdag og kl om fredagen. Åbne/lukketider Institutionen åbner kl og lukker kl Skovbørnehavens personale er i børnehaven fra kl til På ydertidspunkterne passes børnene af Frittens personale. Ankomst til Fritten Når vi kommer hjem om eftermiddagen, er der forskellige gøremål. Vi skal have vækket sovende børn, tjekke busserne for glemte tasker og tøj, pusle om trætte børn og evt. hjælpe et barn med at få skiftet strømper o.l. Vi vil gerne snakke med jer om dagen, men skal lige have klaret disse vigtige sysler først. Hvem lukker? Kig på skemaet ved siden af afkrydsningssedlen. Så ved I, hvem der skal lukke, og hvem der har fri, når vi kommer hjem til Fritten. Har barnet det rette udstyr? I skal huske, at det er jeres ansvar at sørge for at barnet er iført rette påklædning. Det er jer, der skal tjekke om tøjet er for småt, om gummistøvlerne klemmer osv. I skal rydde op i barnets taske hver dag sørge for at der altid ligger ekstra tøj pakket ind i en plastikpose i bunden af tasken. Vi mener, at I sagtens kan vurdere, om barnet er rigtigt påklædt. Vi mener også, at tøjkonflikter skal tages derhjemme. Det er en nødvendighed for et skovbørnehavebarn at være klædt på efter vejrforholdene, og det er jeres opgave at sørge for det. Legetøj Vi indførte faste legetøjsdage (sidste fredag i hver måned), fordi børnene havde behov for at komme og vise andre børn lige netop deres ting. Det har fungeret fint og vi fortsætter ordningen. Har man en lille ting, må den gerne tages med og vises frem om morgenen men I skal altså tage den med hjem igen og ikke lægge den på barnets plads. Der vil som oftest forekomme en del protester, når vi så ikke tillader barnet at tage tingen med på tur. Smykker og andre genstande, der kan hænges om halsen, er ikke under kategorien legetøj og skal blive derhjemme. Opslagstavlen Opslagstavlen/whiteboardet er vores vigtigste infoled til jer. Husk at kigge på den hver dag. Forældrekonsultation Vi vil gerne indbyde samtlige forældre til en snak om jeres barn en såkaldt trivselssamtale.

5 5 Pædagogisk årsplan for Skovtrolden Samtalerne vil primært komme til at foregå enten om morgenen eller om eftermiddagen mellem og Børnene skal ikke være med. Børnefødselsdage I kan vælge, at barnet fejrer fødselsdag i børnehaven med eller uden forældre. I kan invitere hele børnegruppen hjem. Vi vælger en gruppe børn. I må gerne komme med navneforslag, men vi vil sikre, at alle børn kommer til nogenlunde lige mange fødselsdage. Derfor er det os, der har ansvaret for den endelige sammensætning af fødselsdagsholdet. Af hensyn til planlagte aktiviteter vil vi gerne have besked minimum en uge før, ligesom I selv bedes hænge en seddel op på opslagstavlen. Tag med i skoven-dage Det er dage, hvor vi indbyder forældrene til at tage med i skoven med jeres barn og alle os andre. Foreløbig bliver det én dag i hver årstid. Vi kan ikke tilbyde jer at køre med i busserne, men hvis I er flere, kunne I måske aftale at køre sammen. Det vil være op til jer, om I kunne tænke jer at lave en aktivitet (bål, traktement, tur etc.), eller bare være sammen med os alle og hygge. Samarbejde Skovtrolden/Fritten Fritten passer vores børn fra kl til kl Om torsdagen, når vi holder personalemøde, er det Kate og en vikar, der passer børnene. Vi hjælper hinanden på tværs af afdelingerne i pressede situationer, henter børn ved stævner, svømmehal etc. Vi tager på weekendtur sammen med voksne og børn fra Fritten, når de står og mangler en ekstra person, supplerer hinanden på hverdag og i ferier og tager på fælles ture, når der er ferie. Skovtrolden/Den Gule Fritklub og Klubben Vi låner lokaler til møder de låner busser til ture. Vi er sammen i ferier og ved arrangementer. Fællesmøde Den sidste torsdag i hver måned holder personalet fællesmøde med ansatte fra alle afdelinger. Dette møde bruges primært til at koordinere samarbejdet afdelingerne imellem. Her drøftes aktuelle temaer og løbende evalueringer. Der træffes beslutninger om store fællesindkøb, ferieaktiviteter samt børne- og forældrefester. Vi holdes orienteret om institutionens udvikling. Mandagsmøde Foregår mandag kl med Joan (leder, Kontor), Hanne (souschef, afdelingsleder Fritten), Ane (afdelingsleder Klubben og Gule Fritklub) og Bodil (afdelingsleder Skovtrolden). På dette møde koordinerer vi samarbejdet mellem afdelingerne, både pædagogisk og økonomisk. Det er også på disse møder, at ledelsen har mulighed for at sparre hos med hinanden. Vi har endvidere besluttet os for i ledelsen, at holde fire årlige lederdage, primært til at afstemme forventninger og praktiske tiltag i forhold til kommende mål. Bestyrelsesmøde Bodil deltager med den øvrige ledelse i alle bestyrelsesmøder. Aktiviteter Fastlagte udflugter: - Teaterture. - Julefest. - Vi klæder os ud og slår katten af tønden til fastelavn. - Vi holder Store Legedag og fejrer institutionens fødselsdag med resten af institutionen. Alle børn, søskende og forældre inviteres. - Vi tager på koloni i april. - Vi tager i Glostrup Svømmehal i vinterhalvåret. - Vi har Zoo-kort og besøger ofte dyrene. Julefest/Grillfest/Store Legedag/Institutionens fødselsdag Husk at holde øje med opslagene. Generelt fokusemne: Arbejdsglæde! At begribe naturen. At formidlingen lykkes gennem nærvær og dialog. At udvide og udvikle barnets horisont for naturen. Ved at opholde os i naturen og passe på den, giver vi barnet et ansvar for den ved at undersøge smådyr og respektere deres bo-sted. De lærer at rydde op efter sig, så naturen er intakt, når vi går. Deres fri tid er at glæde sig over de ting, de får lært og som ofte videregives til forældre. At vi som voksne viser dem metoden, som de så videreudvikler giver os Arbejdsglæden. Omgangstone Vi ønsker, at børnene bruger sproget som en positiv kommunikationsform, frem for bevidst eller ubevidst at såre hinanden.

6 6 Pædagogisk årsplan for Skovtrolden Barn/barn Vi appellerer til børnenes selvindsigt og empati via eksempler og dialog, således at de har forstået, hvor sårende selv en mindre bemærkning kan være. Vi opfordrer børnene til at komme til os, hvis de står i en situation, de ikke selv kan håndtere. Personale/forældre Vi informerer forældre, når vi skønner det nødvendigt, og gennem dialog lægger vi en strategi for at bedre omgangstonen for det pågældende barn. Denne proces er vellykket og gør, at vi kan komme hele vejen rundt om problematikken i samarbejde med forældrene og derved skabe en brugbar løsning. Barn/voksen Børnene er klar over, at vi er meget bevidst om deres og vores sprogbrug. Dette skaber ro og tryghed i børnegruppen. Vores mål er at lære børnene, at respekten for hinanden giver det bedste resultat gennem en anerkendende omgangstone. Certificering Så er hele institutionen blevet certificeret til Leg og bevægelses-institution. Som skovbørnehave bevæger og leger børnene, som en almindelig naturlighed. Ude i skovene gøres legene alsidige og UDFORDRENDE både fysisk, mentalt og socialt. For børn i alle aldre mener vi, at lyst, begejstring og motivation er en forudsætning for at lære, såvel i leg som i andre forhold i børnenes liv. Børn lærer bedst, ved at vi voksne, som er en daglig del af deres liv, også er motiveret for legen og lærer dem fællesskabet i legen, ved at være med. Børn i børnehavealderen er meget nemme at motivere til leg og bevægelse. De har en skøn nysgerrighed på nye koblinger, hvad enten det er leg i teater, bevægelse i naturen, eller meget strukturerede lege. Al indlæring bekommer dem bedst, ved LEG og BEVÆGELSE. Vi glæder os over DGI-uddannelsen, og at vi kan se, at den røde tråd styrkes yderligere på tværs af alle afdelinger ved denne certificering. Vi har via vores børnemorgenmøde valgt at lave strukturerede lege som en fast indslag. Hver ansat har på skift en fastlagt dag. Alle voksne deltager naturligvis i legene. Børnene synes, de er fantastisk sjove og er motiveret for at deltage. Mange af legene køres under mottoet. Keep it simple, således at legene også kan benyttes i skoven (færrest muligt rekvisitter). Vi er superglade for denne uddannelse, og holder hinanden oppe på at udvikle og finde på nye lege efter børnenes alder og sammensætning. Med børnenes dejlige fantasi om at ændre i regler, får vi mange sjove grin. EN GAVE for dialogen, motorikken og fællesskabet. Fokusemne : Teatersport Begrebet Teatersport er en underholdningsform, hvor deltagerne konkurrerer om at improvisere ud fra et emne, de først får, når de står på scenen. Når vi improviserer (direkte oversat: u-forud-set), finder vi de spontane, skæve løsninger. Teatersport indbyder til at være kreativ og nærværende i nuet. Og det er lige noget, især børn kan være. Vi har tænkt os at bruge teatersport alt efter behov på vores morgenmøder sammen med børnene. Vi vil i starten være aktørerne med hjælp fra børnene, være dem som kommer med eventuelle løsningsforslag på givne emner. Når børnene bliver mere bekendte med teatersport, vil vi bruge dem til at spille for os andre. Teatersport kan indeholde alt, hvad børnene oplever i deres hverdag. Vi vil visualisere (i stedet for formaninger), de emner/konflikter/følelser osv., der rører sig i vores børnegruppe. Vi vil generalisere emnerne, så ingen føler sig ramte og altid med respekt for børnenes grænser. I Teatersport vil vi bruge forskellige emner: Naturen (hvordan vi passer på den). Konflikter (evt. nogle opståede situationer, som vi kan løse sammen med alle børnene). Følelser (hvad kan vi alle gøre, når nogen bliver ked af det vred osv.). Omsorg (Hvad kan vi hjælpe hinanden med, og hvordan omsætter vi det). Der vil komme mange flere eksempler, når vi først får introduceret Teatersport for børnene.