Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne"

Transkript

1 Hjernesvulster

2 Indhold

3 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på en hjernesvulst? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 16 Er der andre behandlingsformer? 18 Hvad sker der, når behandlingen er overstået? 20 Bliver jeg rask? 22 Hvis kræften ikke kan fjernes? 23 Hvorfor opstår en hjernesvulst? 24 Hvad kan jeg selv gøre? 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Om hjernen

4 Indledning For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok. Der er mange måder at reagere på. Mange overvældes af angst og tanken om, at de måske dør af sygdommen. For nogle virker diagnosen handlingslammende, fordi alting pludselig synes uoverskueligt og urimeligt. Andre går i gang med at lægge planer for, hvordan de kan håndtere sygdommen og behandlingen. En hjernesvulst er en alvorlig sygdom, men der forskes hele tiden i at gøre behandlingen bedre, så patienterne kan leve længere med en god livskvalitet. I de senere år har man ændret synet på hjernesvulsters biologi, og mange patienter opfattes i dag som havende en spredt sygdom inden for hjernen. Derfor bliver de fleste både behandlet med operation og stråler i kombination med forskellige typer medicinsk behandling. Det har betydet, at prognosen for mange patienter i dag er meget bedre end tidligere. Denne pjece giver svar på en række spørgsmål om sygdommen og dens behandling. Du kan også læse om, hvor du kan få professionel rådgivning og kontakt til andre i samme situation. Ikke to sygdomsforløb er ens. Derfor er det de læger og sygeplejersker, der behandler dig, der allerbedst kan svare på spørgsmål om netop din sygdom. Marts HJERNESVULSTER

5 Hvad er symptomerne på en hjernesvulst? Symptomerne kan variere fra person til person. Der kan både være generelle symptomer, fordi svulsten øger trykket i hjernen, og lokale symptomer, fordi hjernens funktion forstyrres i det område, hvor svulsten sidder. Generelle symptomer De generelle symptomer skyldes, at kraniet ikke kan udvide sig, når svulsten bliver større. Derfor stiger trykket inde i kraniet, efterhånden som svulsten vokser. Stigende tryk i hjernen viser sig ved tiltagende hoved pine, træthed, sløvhed, kvalme og opkastninger. Uden behandling kan det øgede tryk i hjernen medføre bevidstløshed. Lokale symptomer De lokale symptomer afhænger helt af, hvor i hjernen svulsten sidder. Symptomerne udvikler sig oftest over uger eller måneder. Symptomerne kan være: adfærds- og personlighedsændringer epileptiske anfald hovedpine lammelser (nedsat kraft i arme eller ben) føleforstyrrelser synsforstyrrelser taleforstyrrelser (afasi) nedsat hørelse og/eller susen for ørene (ved svulster på hørenerven), svimmelhed og/eller balancebesvær (ved svulster på hørenerven) hormonforstyrrelser (ved svulster i hypofysen). Nogle gange opdages en hjernesvulst tilfældigt, når en patient bliver undersøgt for noget andet, f.eks. ved mistanke om en hjerneblødning, efter et slag mod hovedet eller ved udredning for demens. Læs mere om symptomerne på HVAD ER SYMPTOMERNE PÅ EN HJERNESVULST? 3

6 Hvilke undersøgelser skal der til? Før diagnosen kan stilles, skal du have foretaget en række undersøgelser. Neurologisk undersøgelse Lægen vil først undersøge nervesystemet ved en såkaldt neurologisk undersøgelse, hvor man bl.a. undersøger muskelstyrke, koordination, reflekser og dit syn. En simpel mental test kan også indgå i undersøgelsen. Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, om der er tegn på, at nervesystemet er påvirket og ikke fungerer, som det skal. Scanning Hvis lægen har mistanke om en svulst, bliver du henvist til en scanning, enten en CT-scanning eller en MR-scanning. En MR-scanning er mere nøjagtig, men ofte kan man udelukke en hjernesvulst med en CT-scanning. Derfor foretager man nogle gange en CT-scanning først. Vævsprøve Diagnosen kan først endelig stilles, når en vævsprøve (biopsi) fra svulsten er undersøgt i mikroskop. Ofte vil man supplere med flere undersøgelser for at se hvilke receptorer og enzymer, der er i kræftcellerne. Det gør, at man ofte kan skræddersy behandlingen til den enkelte patient. Vævsprøverne tages altid under operationen. Hvis det ikke er muligt at operere, kan man tage vævsprøven i forbindelse med CT- eller MR-scanningen. Lægen tager vævsprøven med en nål gennem et lille hul, der laves i kraniet. Andre undersøgelser Hos nogle er der behov for at foretage andre undersøgelser. Det kan f.eks. være PET-scanning eller specielle former for MR-scanninger. 4 HJERNESVULSTER

7 Ved en PET-scanning sprøjter man et radioaktivt sporstof ind i kroppen. Det øger muligheden for at afgøre, om det er kræft eller ej, før man skal behandle. Mens MR- og CT-scanning viser, hvordan svulsten ser ud, viser en PETscanning svulstens stofskifte (metabolisme). PET-scanning viser altså svulstens aktivitetsniveau. Pakkeforløb Patienter med kræft i hjernen bliver tilbudt et såkaldt pakkeforløb. Formålet er, at du som patient sikres et hurtigt og sammenhængende forløb. Pakkeforløbene koordinerer undersøgelser og behandling, så du blandt andet undgår unødig ventetid. Læs mere på HVILKE UNDERSØGELSER SKAL DER TIL? 5

8 Hvor syg er jeg? For at vurdere dine muligheder for at blive rask og kunne tilbyde dig den bedste behandling skal lægerne vide, hvilken type svulst det drejer sig om. Lægerne kan først afgøre dette, efter at du er blevet opereret, og man har undersøgt vævsprøven. De fleste hjernesvulster inddeles både efter type (vævet, de opstår i) og graden af ondartethed i cellerne (malignitet). Både grad og type har betydning for, hvilken behandling der er bedst. Figur 1 Normalt hjernevæv. Om hjernesvulster De hyppigste former for hjernesvulster kaldes gliomer og inddeles i lav-grads og høj-grads gliomer. De har forskellig prognose og behandles forskelligt. Gliomers gradinddeling: Grad 1 og 2 betegnes lav-grads gliomer Grad 3 og 4 betegnes høj-grads gliomer Inddelingen i grader afhænger af, hvor hurtigt svulsten vokser, og hvilke ændringer der er i kræftcellernes arvemasse. Hvis en kræftsygdom spreder sig til hjernen fra et andet sted i kroppen (f.eks. fra lungerne), kaldes det for hjernemetastaser. Læs mere på 6 HJERNESVULSTER

9 Figur 2 Hjernesvulst (Astrocytom) grad 2. Figur 3 Hjernesvulst (Glioblastom) grad 4. Bemærk at der kommer flere og flere celler til (de mørke) fra figur 1-3. Inddeling i grader Ved at kigge på vævsprøven i mikroskop kan lægen se, hvilken type hjernesvulst der er tale om, og hvor ondartede cellerne i svulsten er. Hjernesvulster inddeles i graderne 1 til 4 ud fra, hvor hurtigt de vokser. Grad 1 og 2 er mindst ondartede og vokser langsomt (lav-grads gliomer). Grad 3 og 4 er mest ondartede og vokser hurtigt (høj-grads gliomer). Det er meget almindeligt, at en hjernesvulst indeholder celler af forskellige grader. Svulsten kategoriseres i så fald efter de mest ondartede celler. Hjernesvulster spreder sig sjældent uden for hjernen. Forskellige typer hjernesvulster Der findes mange forskellige typer hjernesvulster. Svulsterne kan opstå i selve hjernevævet og befinder sig dermed inde i hjernen, mens andre opstår i hjernens hinder. Hjernesvulster navngives efter det væv, de er opstået i. F.eks. er gliomer de svulster, der opstår i hjernens støttevæv (glia), og meningeomer er de svulster, der opstår i hjernens hinder (meninges). HVOR SYG ER JEG? 7

10 Hyppigheden af de mest almindelige typer hjernesvulster Glioblastom opstår i hjernens støttevæv og er hurtigvoksende pct. Astrocytom opstår i hjernens støttevæv. 20 pct. Ependymom opstår i hjernens støttevæv. 3-5 pct. Oligodendrogliom opstår i hjernens støttevæv. 2-5 pct. Medulloblastom opstår i celler, som endnu ikke er helt udviklede. Medulloblastom er hyppigst hos børn. 2-5 pct. Meningeom opstår i hjernens hinder pct. Neurinom (Schwannom) sidder altid på nerverne, oftest hørenerverne. 6-8 pct. Hypofyseadenom opstår i hypofysens celler. 6-8 pct. Andre 8-10 pct. Læs mere om de forskellige typer hjernesvulster på 8 HJERNESVULSTER

11 Hvilken behandling findes der? Behandlingen afhænger af, om det er muligt at fjerne hjernesvulsten og af svulstens type og størrelse. Derfor kan behandlingen variere fra patient til patient. Hjernesvulster kan behandles med operation, strålebehandling og kemoterapi enten alene eller i kombination. Operation Når en scanning af hjernen giver mistanke om en hjernesvulst, bliver næsten alle patienter opereret for at be- eller afkræfte mistanken. Målet med operationen er altid at fjerne svulsten helt, men under operationen er det en balancegang at fjerne svulsten og samtidig undgå at skade hjernen varigt. En svulst, som sidder dybt i hjernen, kan som regel ikke fjernes. Hvis svulsten ikke kan fjernes helt, kan lægen enten tage en vævsprøve (biopsi) eller fjerne så meget af svulsten som muligt. Delvis fjernelse hjælper i visse tilfælde med at lette dine symptomer, fordi trykket i hjernen nedsættes. Delvis fjernelse af svulsten kan også nedsætte den mængde svulstvæv, der eventuelt efterfølgende skal behandles med strålebehandling og/eller kemoterapi. De fleste operationer for hjernesvulster foretages i fuld bedøvelse. Men det er også muligt at operere i lokalbedøvelse. Det kaldes ofte vågen operation. Svulsten kan fjernes på forskellige måder. Nogle svulster kan fjernes med ultralyd, der ødelægger svulsten. Det er en meget skånsom metode. For at kirurgen bedre kan orientere sig under operationen benyttes nogle gange såkaldt neuronavigation. Det betyder, at kirurgen bruger en elektronisk pegepind, som er koblet til en computer, hvor din CTeller MR-scanning er lagt ind på forhånd. Det virker som en slags GPS. Med pegepinden kan kirurgen se, hvor i hjernen han eller hun arbejder, og det er derfor muligt at operere med stor nøjagtighed. En anden mulighed er at anvende et fluorescerende stof, som du skal indtage før operationen. Stoffet vil ophobes i svulsten, og derved kan lægen under operationen se svulstvævet under et mikroskop, og i de fleste tilfælde fjerne mere, end hvis man ikke anvender stoffet. HVILKEN BEHANDLING FINDES DER? 9

12 Bivirkninger ved operationen Det er en alvorlig sag at operere i hjernen, og der er altid en risiko for, at hjernen kan tage skade. Heldigvis har de fleste patienter det godt efter en hjerneoperation. Du skal minimum være på intensivafdelingen de første 6 timer efter operationen. Mange kommer op allerede dagen efter operationen, når dræn og eventuelle drop er fjernet. Mange oplever med det samme en bedring af deres tilstand, fordi trykket i hovedet er aftaget. Nogle patienter har det dog dårligt efter en langvarig og kompliceret operation, og enkelte har behov for at ligge i respirator lige efter operationen. Ved enhver hjerneoperation er der risiko for, at hjernens funktion kan blive påvirket, fordi hjernen er et vanskeligt sted at operere. Hjernen kan også tage skade, hvis der under eller efter operationen opstår en blødning, væskeansamling (ødem) eller kredsløbsforstyrrelser i hjernen. Det kan medføre f.eks. en lammelse, epilepsi, tale- eller synsforstyrrelser. Skaden viser sig ofte lige efter operationen. I nogle tilfælde er genoptræning heldigvis mulig. Andre komplikationer kan være betændelse i operationssåret eller i hjernehinden, som er en slags meningitis. Betændelse kan ofte behandles med antibiotika, men nogle gange er det nødvendigt at operere igen. De fleste operationer kan heldigvis gennemføres med få eller slet ingen komplikationer. I forbindelse med en operation anbefaler Sundhedsstyrelsen: At overholde lavrisikogrænserne for alkohol At personer, der drikker mere end 4 genstande om dagen, holder op med at drikke alkohol mindst 4 uger før operationen At holde op med at ryge senest 6 uger før operationen Anbefalingerne skyldes, at rygning og mere end 4 genstande dagligt kan medføre komplikationer ved en operation, som f.eks. infektioner. 10 HJERNESVULSTER

13 Strålebehandling Strålebehandling ødelægger kræftcellerne. Selve bestrålingen er smertefri og tager kun nogle få minutter hver gang. Kun det område af hjernen, hvor man kan se, at der er kræftceller, bliver bestrålet. Med moderne stråleapparater kan man ramme det syge væv meget præcist. Derfor kan strålerne i mange tilfælde ødelægge celler i svulster uden at påvirke de normale celler ret meget. På den måde bliver den skadelige virkning på de raske celler så lille som muligt. Næsten alle får strålebehandling ambulant, dvs. at du ikke behøver at være indlagt. Strålebehandling foregår ved, at hovedet bestråles udefra. Der bliver støbt en form til ansigtet, som du har på under strålebehandlingen. Almindeligvis får du strålebehandling 5 dage om ugen i en eller flere uger. Nogle gange anvendes stereotaktisk strålebehandling. Det er en behandling, hvor strålerne enten kommer fra mange kilder med forskellig placering eller fra en strålekilde, der hele tiden bevæger sig. På den måde bliver koncentrationen af stråler høj i selve svulsten, mens det omgivende væv kun får lidt eller slet ingen bestråling. Behandlingen gives i HVILKEN BEHANDLING FINDES DER? 11

14 en eller flere doser og kan som regel kun bruges ved små velafgrænsede svulster og gives derfor næsten ikke til patienter med dårligt afgrænsede tumorer (grad 3 og 4 gliomer). Bivirkninger ved strålebehandling Strålebehandling kan give bivirkninger, men mennesker reagerer meget forskelligt på behandlingen. Nogle bivirkninger kommer tidligt, dvs. oftest under selve behandlingen eller inden for få uger. Andre kan komme meget sent, op til år efter behandlingen. De fleste bivirkninger ved strålebehandling forsvinder kort tid efter, at behandlingen er afsluttet, men nogle bivirkninger kan være varige. Bivirkninger ved ydre strålebehandling Ydre strålebehandling påvirker huden som ved en solskoldning, og der kan opstå rødme eller kløe. Det behandlede område bør have så meget luft som muligt, men det skal beskyttes mod solen. Det er godt at være forsigtig med sæbe og lignende på det strålebehandlede område. Håret falder ofte af i det bestrålede område, men hos mange vokser håret ud igen efter afsluttet behandling. Hvis dit hårtab er varigt, kan du få tilskud til paryk. Personalet på afdelingen kan hjælpe dig. Andre bivirkninger kan være hovedpine og kvalme. I nogle tilfælde oplever patienten, at de første symptomer kommer tilbage, se side 3. Disse tilstande skyldes hævelse og kan afhjælpes med binyrebark hormon. Ydre strålebehandling kan på lang sigt medføre en demenslignende tilstand, hvor især hukommelsen er nedsat. I sjældne tilfælde kan denne tilstand være så invaliderende, at patienten ikke kan tage vare på sig selv. Bivirkninger ved stereotaktisk strålebehandling Stereotaktisk strålebehandling giver ikke de samme bivirkninger som ved ydre strålebehandling. Bivirkningerne ved stereotaktisk strålebehandling skyldes som regel påvirkning af hjernevæv i nærheden af svulsten. Derfor kan denne behandling kun anvendes ved mindre svulster, som ikke ligger i nærheden af vigtige hjernestrukturer, som f.eks. synsnerver. 12 HJERNESVULSTER

15 Kemoterapi Kemoterapi er en medicinsk behandling med cellegifte. Kemoterapi gives enten som piller eller gennem et drop (intravenøst). Et drop er en tynd slange, der bliver lagt ind i en blodåre, så medicinen blander sig med blodet og kommer rundt i hele kroppen. Der er forskellige slags kemoterapi. Du skal som regel ikke indlægges under behandlingen. Kemoterapi gives ofte i kombination med strålebehandling. Mange patienter med tilbagefald behandles udelukkede med kemoterapi eller i kombination med en ny operation. Kemoterapi virker ikke på alle typer hjernesvulster. Bivirkninger ved kemoterapi Ved kemoterapi kommer medicinen rundt i hele kroppen. Den ødelægger derfor ikke kun kræftcellerne, men også nogle af de normale celler. Det kan give en del bivirkninger, men de forsvinder oftest igen. Bivirkningerne ved kemoterapi afhænger meget at den type medicin, du får. De mest almindelige bivirkninger er uoplagthed, træthed, manglende appetit, kvalme, opkastninger og hårtab. HVILKEN BEHANDLING FINDES DER? 13

16 Nye behandlinger Hvis almindelig kemoterapi, temozolamid, og stråler ikke længere virker på sygdommen, bliver mange patienter i Danmark behandlet med lægemidlet bevacizumab enten alene eller i kombination med kemoterapi. Behandlingen modvirker bl.a., at der dannes nye blodkar, som oftest ses ved kræftsvulster, og som har betydning for, at kræftsvulsten får føde. Ca. 25 pct. af patienter med glioblastom får gavn af denne behandling. Hvis du har en anden type svulst, kan kombinationen være mindre effektiv. Der laves hele tiden forsøg med nye behandlinger. Det kan være med helt nye lægemidler eller en kombination af kendte og nye behand linger. Prednisolon (binyrebarkhormon) De fleste mennesker med hjernesvulster får Prednisolon, som er binyrebarkhormon. Det er medicin, som bl.a. modvirker, at der kommer væske ud i hjernen (ødem). Bivirkninger ved Prednisolon Der er en række bivirkninger ved behandling med Prednisolon, men bivirkningerne skal ses i forhold til, hvad du kan opnå ved behandlingen. Den hjælper betydeligt på nogle af svulstens symptomer, og der findes ikke andre behandlinger, som er bedre til at behandle væske i hjernen. Bivirkningerne kan være et ændret udseende. Ansigtet kan blive rundt og rødmosset (kaldes måneansigt). Vægten kan øges, og kroppen kan blive tykkere med fedtophobning på maven. Du kan også opleve svind af muskulatur på arme og ben. Bivirkningerne kan også være sukkersyge, fordi medicinen ændrer dit stofskifte. Huden kan blive tynd og skrøbelig, så du let får blodansamlinger. Du kan også føle dig opstemt eller speedet og få problemer med at sove. En alvorlig bivirkning er afkalkning af knoglerne (osteoporose), som skal forebygges ved at tage et kalktilskud. Nogle får symptomer på for meget mavesyre og udvikler måske mavesår. I nogle tilfælde kan mavesåret komme uden forudgående symptomer, fordi Prednisolon har en tendens til at dæmpe kroppens reaktioner. 14 HJERNESVULSTER

17 På grund af de mange bivirkninger anbefales det, at man så hurtigt som muligt trapper dosis ned til en lavere vedligeholdelsesdosis. Nedtrapningen skal dog ske gradvis, så kroppen får tid til at blive afvænnet. Bivirkningerne fra binyrebarkhormon vil forsvinde i takt med, at medicinen nedtrappes. I sjældne tilfælde kan f.eks. sukkersygen og forandringer i huden dog blive en varig bivirkning. Tal med personalet om bivirkninger Hvis du skal have strålebehandling eller kemoterapi, kan personalet hjælpe med råd og vejledning om, hvordan du mindsker ubehaget ved dine bivirkninger. HVILKEN BEHANDLING FINDES DER? 15

18 Er der andre behandlingsformer? Forsøgsbehandling Forsøgsbehandling er en videnskabelig undersøgelse med en ny type behandling, hvis virkning man endnu ikke kender til bunds. Inden f.eks. ny medicin kan godkendes, skal den afprøves på et vist antal patienter, der har accepteret at deltage. Der findes ingen generelle regler for, hvem der kan modtage forsøgsbehandling. Det afhænger blandt andet af svulstens type, og om der er tale om behandling på diagnosetidspunktet eller ved tilbagefald. Det afhænger også af, hvor stor hjernesvulsten er, og af patientens almene helbredstilstand. Tidligere behandling kan også have betydning. Ved forsøgsbehandling er der altid en fastlagt plan (protokol) for, hvor mange patienter der skal have behandlingen, hvor længe behandlingen skal vare osv. I samarbejde med de højt specialiserede eksperimentelle afdelinger forsøger man hele tiden at give visse patienter ny og uprøvet behandling. Læs mere på Eksperimentel behandling Patienter med en livstruende sygdom, hvis behandlende læge har udtømt alle andre muligheder for behandling, kan få deres sag vurderet af Sundhedsstyrelsens rådgivende panel for eksperimentel behandling. Panelet undersøger, om der andre steder i Danmark eller udlandet findes en behandling, f.eks. en eksperimentel behandling, der med en vis sandsynlighed kan gavne patienten. Der kan f.eks. være tale om behandling med lægemidler, der ikke er færdigtestede endnu. Ved den type behandling kendes virkning og bivirkning endnu ikke i detaljer, og der kan være betydelige bivirkninger forbundet med eksperimentel behandling. 16 HJERNESVULSTER

19 Det er hospitalslægen, der tager kontakt til Sundhedsstyrelsens rådgivende panel. Panelet foretager en vurdering af de konkrete oplysninger om den enkelte patient. Læs mere på Alternativ behandling Alternativ behandling er behandlingsformer, som lægerne almindeligvis ikke tilbyder på sygehuset. Det kan ikke anbefales at sige nej til de godkendte behandlinger. Hvis du supplerer med alternativ behandling, er det vigtigt, at du taler med din læge. Nogle alternative behandlingsformer kan nemlig påvirke den behandling, du får på sygehuset. Du skal være opmærksom på, at der sjældent er udført videnskabelige forsøg med de alternative behandlinger, og at man derfor ikke ved ret meget om hverken effekt eller bivirkninger. Læs mere på ER DER ANDRE BEHANDLINGSFORMER? 17

20 Hvad sker der, når behandlingen er overstået? Det er helt normalt, hvis du ikke har nogen energi og føler dig træt efter behandlingen. En del patienter får desuden senfølger, som de skal lære at leve med. Nogle har stor gavn af at bruge den hjælp og støtte, som Kræftrådgivningen rundt om i landet tilbyder. Se side 28. Opfølgning Når behandlingen er slut, vil du blive tilbudt regelmæssig opfølging, hvor ofte afhænger af graden (1-4, se side 6-7) på den svulst, du har fået fjernet, og udfaldet af din behandling. Ved opfølgningen vil din læge høre, hvordan det går, og om du er generet af tegn på sygdom eller af den medicin, du måske får. Du vil som regel få lavet en kontrolscanning (MR) for at se effekten af behandlingen. Kontakt lægen, hvis du mærker nye symptomer. Symptomerne er oftest de samme, som da sygdommen blev konstateret. Det kan for eksempel være vedvarende hovedpine, synsforstyrrelser eller tiltagende hyppighed af epileptiske anfald. Angsten for tilbagefald Afslutningen af behandlingen er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at du som kræftpatient eller pårørende kan lægge sygdommen fuldstændigt bag dig og fortsætte det liv, du levede før. Mange kræftpatienter er bange for tilbagefald og bliver meget opmærksomme på deres krop. Hvis du har det på samme måde, kan det måske være en hjælp for dig at tale med din læge om din bekymring. Du kan også bruge andre kræftpatienters erfaringer. Kræftens Bekæmpelse kan hjælpe med at skabe kontakt til f.eks. samtalegrupper, se side HJERNESVULSTER

21 Epilepsi En hjernesvulst kan hos nogle medføre epilepsi. Epileptiske anfald kan være meget forskellige. Nogle får kramper/trækninger i arme og ben, nogle taber bevidstheden, mens andre oplever mildere anfald. Epilepsien forsvinder ikke altid efter operationen, selvom hele svulsten er fjernet. Det er derfor normalt at fortsætte med epilepsibehandling resten af livet. For selv efter operationen vil der være vævsforandringer i hjernen, som kan udløse et anfald. Du har ikke ondt under et anfald, og det går over af sig selv. Men epilepsi kan medføre en følelse af usikkerhed, fordi du ikke har kontrol over dig selv, og hvad der er sket. Hvis du har kørekort, kan der blive tale om kørselsforbud i en periode. Læs mere om reglerne for epilepsi og kørekort på Epilepsiforeningens hjemmeside. Læs mere på og HVAD SKER DER, NÅR BEHANDLINGEN ER OVERSTÅET? 19

22 Bliver jeg rask? Det er chokerende for de fleste at få at vide, at de har kræft. Mange tænker som noget af det første på, om de skal dø. En hjernesvulst er en alvorlig sygdom, og prognosen afhænger primært af, hvor svulsten sidder, og hvilken type der er tale om. Nedenfor kan du læse mere om fremtidsudsigterne for patienter med en hjernesvulst. Det er vigtigt at huske på, at statistik ikke siger noget om netop din situation. Hvad siger statistikken? Statistik siger noget om grupper af mennesker ikke om enkeltpersoner. Din prognose afhænger af flere ting, bl.a. hvor svulsten sidder, og hvor ondartet cellerne er. Din alder, hvor påvirket du er af sygdommen, og om du lider af andre sygdomme spiller også en rolle. Nogle bliver raske igen. Du kan godt spørge lægen om netop din prognose, men du må ikke forvente, at lægen vil kunne sige noget med sikkerhed. Her nævnes nogle af de hyppigste hjernesvulster og deres prognose. Husk at der hér er tale om gennemsnit og ikke om den enkelte patient. Meningeomer Meningeomer kan ofte fjernes helt, og i de tilfælde vil de fleste blive helbredt. Svulster, som sidder et vanskeligt tilgængeligt sted, og som derfor ikke kan fjernes helt, vokser ud på ny og skal så måske opereres igen. Nogle svulster har en større tilbøjelighed til at komme igen end andre. Du bliver ofte kontrolleret i mange år efter en operation. Nogle svulster kan komme igen efter mange år, selv om de tilsyneladende var fjernet helt. I nogle tilfælde anbefales det derfor at få foretaget en kontrolscanning efter 5-10 år. Astrocytomer (grad 2) og Oligodendrogliomer (grad 2 og 3) og Ependymomer Nogle svulster kan fjernes helt, og man kan leve i årevis efter operationen. I andre tilfælde kan kræftvævet ikke fjernes helt, og der kommer derfor symptomer igen på et senere tidspunkt. De fleste patienter lever 5-10 år, nogle længere. 20 HJERNESVULSTER

23 Glioblastom og Astrocytomer (grad 3) Glioblastom er den mest ondartede hjernesvulst. Glioblastom og Astrocytomer (grad 3) vokser næsten altid ud igen, selv om de behandles med en kombination af operation, stråler og kemoterapi. Tilbagefald af høj-grads gliomer behandles ofte med en kombination af operation og kemoterapi/bevacizumab. I mange tilfælde vil behandlingen være livsforlængende og give en god livskvalitet. Alder, generel helbredsstatus, brug af binyrebarkhormoner og visse ændringer i cellernes arvemasse er alle faktorer, der uafhængigt af behandlingen har betydning for levetiden. Neurinomer Neurinomer kommer sjældent igen, hvis de er fjernet helt. Hvis man har været nødt til at efterlade noget af svulsten ved operationen, vokser denne rest meget langsomt. BLIVER JEG RASK? 21

24 Hvis kræften ikke kan fjernes? I de fleste tilfælde kan kræftvævet ikke fjernes helt. Derfor tilbydes de fleste patienter kemoterapi og strålebehandling. Det virker livsforlængende for mange, og mange oplever en bedre livskvalitet. Behandling ved tilbagefald Ved tilbagefald er det muligt at blive opereret op til flere gange. Antallet af mulige operationer kan dog begrænses af, at det kan være svært at få huden til at hele efter flere operationer især hvis man også har fået strålebehandling. En operation skal i de fleste tilfælde følges op med kemoterapi. Eksperimentel behandling er en mulighed i mange tilfælde. Der findes ikke egentlig dokumenterede standardbehandlinger ved tilbagefald, og derfor forsøger man at tilbyde protokolleret behandling. 22 HJERNESVULSTER

25 Hvorfor opstår en hjernesvulst? Forskerne ved kun lidt om årsagen til, at en hjernesvulst opstår, men hyppigheden stiger med alderen. Der findes arvelige sygdomme, som øger risikoen for svulster i hjernen eller rygmarven som f.eks. neurofibromatose og von Hippel-Lindaus sygdom. Man ved, at røntgenstråling kan medføre svulster i hjernen. Det har været diskuteret meget, om højspændingsledninger og mobiltelefoner øger risikoen. Der er fore taget mange undersøgelser, men ingen af dem har vist, at høj - spæn dings ledninger og mobiltelefoner kan fremkalde hjernesvulster. HVORFOR OPSTÅR EN HJERNESVULST? 23

26 Hvad kan jeg selv gøre? At få en kræftdiagnose kan være en stor omvæltning med mange tanker og bekymringer. På kan du finde viden og øvelser om mad, søvn, bevægelse og tanker. Mange kræftpatienter er optaget af, om de kan gøre noget selv. Tobak og alkohol er områder, hvor du kan sætte ind. Ryger du? Ryger du, er det en god idé at holde op. Rygning kan påvirke din behandling, så du kan få en række komplikationer ved operation, som f.eks. infektioner og dårlig heling af operationsar. Hjælp til rygestop? Det kan være svært at holde op med at ryge. Særligt midt i et sygdomsforløb. Du kan få gratis rygestopmaterialer og personlig rådgivning til rygestop på Stoplinien, tlf og på Læs mere på Kroppen heler bedre efter en operation, hvis du ikke ryger. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du holder helt op med at ryge senest 6 uger inden en operation. Efter operationen er det bedst slet ikke at begynde at ryge igen. 24 HJERNESVULSTER

27 Drikker du for meget? Personer, der drikker mere end 4 genstande dagligt, har flere komplikationer ved operation, f.eks. infektioner og sårkomplikationer. Drikker du normalt mere end 4 genstande om dagen, bør du helt undlade at drikke mindst 4 uger før operationen. Efter behandlingen anbefales det at være mådeholden med alkohol, dvs. overholde lavrisikogrænserne. Hjælp til at ændre alkoholvaner? Din læge eller sygehuset kan rådgive og støtte dig, hvis du har brug for hjælp til at ændre alkoholvaner inden behandlingen. Du kan også få hjælp hos din kommune, læs mere på eller ring til Sundhedsstyrelsens Alkolinje på tlf og få gratis og anonym rådgivning og støtte. Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænser for alkohol Højst 7 genstande om ugen for kvinder Højst 14 genstande om ugen for mænd Højst 5 genstande ved samme lejlighed HVAD KAN JEG SELV GØRE? 25

28 Ordliste Binyrebarkhormon: Medicin, der bruges til at modvirke hævelse i hjernen på grund af væske. I daglig tale kan stofferne eksempelvis hedde Prednisolon eller Medrol. Biopsi: Vævsprøve. CT-scanning: En speciel røntgenundersøgelse, hvor der bliver taget en serie røntgenbilleder, der bearbejdes af en computer. Malignitet: Graden af ondartethed i svulstens celler. Metastaser: Løsrevne celler fra en kræftsvulst kan danne nye svulster, som kaldes metastaser. Metastaser er af samme type som den oprindelige svulst. Der er altså ikke tale om en ny kræftsygdom. MR-scanning: Kaldes også for magnet-scanning. Det er en undersøgelse, hvor patienten placeres i et kraftigt magnetfelt. Ved at sende alminde lige radiobølger ind i kroppen og registrere ekkoet kan computeren omdanne signalet til et meget præcist billede af kroppens indre dele. PET-scanning (Positron Emissions Tomografi): Billedundersøgelse, som ved hjælp af radioaktivt mærkede sporstoffer kan vise, om der er kræft i kroppen, og hvor den sidder. Shunt: Et langt, tyndt rør, der kan transportere overskydende væske væk fra hjernens hulrum og eksempelvis ned til bughulen. Ventrikler: Fire forbundne hulrum i hjernen. Ødem: En hævelse, der oftest skyldes unormal ophobning af væske. 26 HJERNESVULSTER

29 Hvor kan jeg læse mere? Kræftens Bekæmpelse har udgivet en række pjecer. De er gratis og kan bestilles på eller på tlf Kræft guide til hjælp og viden Et liv som pårørende at være tæt på en kræftpatient Dine rettigheder som kræftpatient Kræft og seksualitet Spis godt - når kræft er en del af hverdagen Manglende appetit og vægttab Spørg lægen Overvejer du alternativ behandling? Når far eller mor får kræft en bog til kræftramte familier Opfølgningsforløb om livet efter endt behandling Du kan også læse mere om din sygdom på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside har information om alt fra behandling og råd til pårørende til forebyggelse og forskning. Udenlandske hjemmesider MacMillan Cancer Support er en af Europas ledende hjemmesider med information om kræft: National Cancer Institute (NCI) er det amerikanske sundhedsministeriums kræftorganisation: HVOR KAN JEG LÆSE MERE? 27

30 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? Kræftens Bekæmpelse har Kræftrådgivninger forskellige steder i landet. Her kan du få personlig rådgivning ved at ringe eller komme forbi. Du kan få råd og vejledning på eller dele erfaringer og viden med andre patienter og pårørende på Du kan også ringe til Kræftlinjen. Det er Kræftens Bekæmpelses gratis telefonrådgivning for kræftpatienter og pårørende. Kræftrådgivninger Du finder den nærmeste Kræftrådgivning på eller ved at ringe til Kræftens Bekæmpelse på tlf Cancerforum er Kræftens Bekæmpelses online forum for kræftpatienter og pårørende. Her kan du oprette din personlige profil og udveksle erfaringer med andre, der har kræft tæt inde på livet. Telefonrådgivningen Kræftlinjens åbningstider Hverdage Lørdag - søndag Helligdage lukket Tlf Hjernetumorforeningen Hjernetumorforeningen blev en forening under Kræftens Bekæmpelse i 2012, efter at have eksisteret som netværk i godt et år. Foreningen arbejder bl.a. for at hjælpe såvel patienter som pårørende og har netværksgrupper for både patienter og pårørende flere steder i landet. Læs mere på 28 HJERNESVULSTER

31 Om hjernen Hjernens funktion er at styre kroppen. Den kontrollerer og regulerer kroppens funktioner og bearbejder og lagrer indtryk og erfaringer. Hjernen ligger inde i kraniet og består af storhjernen, lillehjernen og hjernestammen. Storhjernen vejer cirka gram og har form som en valnød. Hver halvdel inddeles i pandelappen, isselappen, nakkelappen og tindinge lappen, som hver især huser og styrer forskellige af hjernens funktioner. En svulst kan give forskellige symptomer afhængig af, hvor den sidder og dermed, hvilken del af hjernen den trykker på. Lillehjernen ligger bagtil under storhjernen. Lillehjernen styrer koordinering af bevægelser og kroppens balanceevne. Hjernens højre side styrer handlinger i venstre side af kroppen og omvendt. Hvis en knude trykker på en del af hjernen i højre side, vil det i venstre side af kroppen påvirke de funktioner, som styres af det område, hvor knuden befinder sig. Der er visse funktioner som f.eks. tale og sprog, som næsten kun sidder i den ene hjernehalvdel. For sprogets vedkommende er det hyppigst den venstre side. Hjernestammen forbinder hjernen med rygmarven. Den starter tæt på hypofysen i bunden af hjernen og udgør fortsættelsen nedadtil mod rygmarven. Her styres blandt andet hjerteslag og vejrtrækning. Hypofysen ligger på hjernens underside tæt på synsnerven. Hypofysen regulerer en række af kroppens kirtler og danner desuden flere hormoner. Hjernen er omgivet af hjernehinderne (meninges), der fungerer som beskyttelse for hjernen, og af et støddæmpende lag væske, som dannes i hjernens hulrum (ventrikler). Hvis afløbet af denne væske blokeres, kan der opstå vand i hovedet.

32 Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Rygmarven Hjernen og rygmarven Storhjernen Hjernens hulrum Hypofysen Lillehjernen Hjernestammen Rygmarven Hjernen vist i tværsnit

33 Om hjernen <<< Beskrivelse og illustration findes på indersiden af flappen. Udgiver: Kræftens Bekæmpelse, 5. udgave Første gang udgivet i Redaktion: Overlæge Ulla Axelsen og mag.art. Ann-Britt Kvernrød i samarbejde med overlæge, dr.med. Hans Skovgaard Poulsen og overlæge, ph.d. René Laursen Layout: Rumfang.dk Fotos: Tomas Bertelsen Illustrationer: Henning Dalhoff Tryk: Svanemærket tryksag licens nr ISBN-nr:

34 Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Telefon Varenr Trykt i 2017 Oplag: 1.000

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne Hjernesvulster Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på en hjernesvulst? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 16 Er der andre behandlingsformer?

Læs mere

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne Hjernesvulster Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på en hjernesvulst? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 16 Er der andre behandlingsformer?

Læs mere

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne Hjernesvulster Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på en hjernesvulst? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 16 Er der andre behandlingsformer?

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? Lungekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 11 Behandling af ikke-småcellet lungekræft

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? Lungekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 11 Behandling af ikke-småcellet lungekræft

Læs mere

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500 Sarkomer Indhold 2 Indledning 3 Hvad er sarkomer? 6 Hvad er symptomerne på sarkomer? 7 Hvilke undersøgelser skal der til? 10 Hvor syg er jeg? 13 Hvilken behandling findes der? 13 Behandling af bløddelssarkomer

Læs mere

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Telefon Varenr Trykt i 2016 Oplag: 1.

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Telefon Varenr Trykt i 2016 Oplag: 1. Sarkomer Indhold 2 Indledning 3 Hvad er sarkomer? 6 Hvad er symptomerne på sarkomer? 7 Hvilke undersøgelser skal der til? 10 Hvor syg er jeg? 13 Hvilken behandling findes der? 13 Behandling af bløddelssarkomer

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i livmoderen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 10 Hvad sker der, hvis sygdommen

Læs mere

Indledning 2 KRÆFT I STRUBEN

Indledning 2 KRÆFT I STRUBEN Kræft i struben Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i struben? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvordan lever jeg som strubeløs

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i spiserøret Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Hvad er symptomerne på kræft i struben?

Hvad er symptomerne på kræft i struben? Kræft i struben Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på strubekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvordan lever jeg som strubeløs (total

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i spiserøret Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i livmoderen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 10 Hvad sker der, hvis sygdommen

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Kræft i bugspytkirtlen

Kræft i bugspytkirtlen Kræft i bugspytkirtlen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i bugspytkirtlen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne?

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? Hudkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? 13 Er der andre behandlingsformer? 15 Hvad

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? Hudkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? 13 Er der andre behandlingsformer? 15 Hvad

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på testikelkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på testikelkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Testikelkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på testikelkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne? 16 Hvad med

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Kræft i tyk- og endetarmen

Kræft i tyk- og endetarmen Kræft i tyk- og endetarmen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på tarmkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 15 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Kræft i tyk- og endetarmen

Kræft i tyk- og endetarmen Kræft i tyk- og endetarmen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på tarmkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 15 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Hvor mange rammes af nyrekræft om året?

Hvor mange rammes af nyrekræft om året? Nyrekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på nyrekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvis sygdommen har spredt sig 15 Er der andre

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. hjernetumorer

Børnecancerfonden informerer. hjernetumorer i hjernetumorer hjernetumorer 3 Hjernetumorer udgår fra centralnervesystemets forskellige celletyper, oftest nerveceller, støttevæv eller hinder. Den oprindelige celletype er i de fleste tilfælde en del

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Hudens opbygning Modermærker Hvor mange får modermærkekræft? Overhuden Læderhuden underhuden

Hudens opbygning Modermærker Hvor mange får modermærkekræft? Overhuden Læderhuden underhuden Modermærkekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på modermærkekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 5 Hvor syg er jeg? 6 Hvilken behandling findes der? 14 Hvad er alternativ behandling?

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Hvor mange rammes af nyrekræft om året?

Hvor mange rammes af nyrekræft om året? Nyrekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på nyrekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvis sygdommen har spredt sig 15 Er der andre

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Mandens anatomi Hvorfor opstår kræft i urinblæren? Hvor mange får kræft i urinblæren? Kvindens anatomi

Mandens anatomi Hvorfor opstår kræft i urinblæren? Hvor mange får kræft i urinblæren? Kvindens anatomi Kræft i urinblæren Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i urinblæren? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 5 Hvor syg er jeg? 7 Hvordan behandles polypper? 9 Hvordan behandles kræft i urinblæren?

Læs mere

Modermærker Hudens opbygning Hvor mange får modermærkekræft? Overhuden Læderhuden underhuden

Modermærker Hudens opbygning Hvor mange får modermærkekræft? Overhuden Læderhuden underhuden Modermærkekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på modermærkekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 5 Hvor syg er jeg? 6 Hvilken behandling findes der? 14 Hvad er alternativ behandling?

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa

Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Information til patienter og pårørende Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Kolofon: UDGIVERE: DANSK PENISCANCERGRUPPE, DAPECA UNDER DANSK UROLOGIS K CANCER GRUPPE, DUCG.DK AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL

Læs mere

Behandling for hjernesvulst

Behandling for hjernesvulst Behandling for hjernesvulst Til patienter der indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Kræft i tyk- og endetarmen

Kræft i tyk- og endetarmen Kræft i tyk- og endetarmen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på tarmkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 15 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? Brystkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 20 Er der andre behandlingsformer? 22 Hvad

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i æggestokkene? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i æggestokkene? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i æggestokkene Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i æggestokkene? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 13 Hvad er bivirkningerne?

Læs mere

retinoblastom Børnecancerfonden informerer

retinoblastom Børnecancerfonden informerer retinoblastom i retinoblastom 3 Sygdomstegn Retinoblastom opdages ofte tilfældigt ved, at man ser, at pupillen skinner hvidt i stedet for sort. Det skyldes svulstvæv i øjenbaggrunden. Det bliver tydeligt,

Læs mere

Behandling for hjernesvulst

Behandling for hjernesvulst Behandling for hjernesvulst Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse, som finder sted i Neurokirurgisk

Læs mere

Hudens opbygning Modermærker Hvor mange får modermærkekræft? Overhuden Læderhuden underhuden

Hudens opbygning Modermærker Hvor mange får modermærkekræft? Overhuden Læderhuden underhuden Modermærkekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på modermærkekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 5 Hvor syg er jeg? 6 Hvilken behandling findes der? 14 Hvad er alternativ behandling?

Læs mere

Prostatakræft. Kolofon

Prostatakræft. Kolofon PROSTATAKRÆFT Kolofon Prostatakræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Tumorer i hjerne og rygmarv

Tumorer i hjerne og rygmarv Tumorer i hjerne og rygmarv Af Karsten Nysom, overlæge dr.med., BørneUngeKlinikken, Rigshospitalet I Danmark er der hvert år cirka 40 børn og unge der får diagnosticeret en tumor i hjerne eller rygmarv.

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Operation for svulst i rygmarven

Operation for svulst i rygmarven Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Din sygdom. Undersøgelse og behandling Du har fået foretaget en MR skanning af rygsøjlen, der viser hvor

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i æggestokkene? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i æggestokkene? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i æggestokkene Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i æggestokkene? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 13 Hvad er bivirkningerne

Læs mere

22 Hvad kan jeg selv gøre? 24 Kræft på læben 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Munden og læberne

22 Hvad kan jeg selv gøre? 24 Kræft på læben 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Munden og læberne Kræft i munden Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i munden? 4 Hvor syg er jeg? 6 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 10 Hvad er bivirkningerne? 13 Er der

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling

Læs mere

Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg Strålebehandling og medicinsk behandling til patienter med kræft i endetarmen Side 1 af 7 Vi vil hermed spørge,

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Kolesteatom ( benæder )

Kolesteatom ( benæder ) HVIS DU VIL VIDE MERE OM KOLESTEATOM ( benæder ) Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden og

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve Til patienter og pårørende Carotisoperation Operation på halspulsåren Vælg billede Vælg farve 2 Åreforkalkning i halspulsåren (carotisstenose) Åreforkalkning i halspulsårerne gør blodkarrene stive og forsnævrer

Læs mere

Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR

Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR 3 Information til dig, der skal behandes med Levact for kræft i blodet, lymfesystemet eller knoglemarven. Informationen fokuserer på lægemidlet Levact, hvordan

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Livmoderhalskræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer kimcelletumorer i kimcelletumorer 3 Tumormarkører En del kimcelletumorer udskiller særlige hormoner i blodet, som alfafoetoprotein (AFP) og human chorion gonadotropin (HCG). Hormonniveauet i blodet kan

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Operation for svulst i rygmarven

Operation for svulst i rygmarven Aarhus Universitetshospital Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle generelle oplysninger om din indlæggelse og operation

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? Brystkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 20 Er der andre behandlingsformer? 22 Hvad

Læs mere

22 Hvad kan jeg selv gøre? 24 Kræft på læben 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Munden og læberne

22 Hvad kan jeg selv gøre? 24 Kræft på læben 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Munden og læberne Kræft i munden Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i munden? 4 Hvor syg er jeg? 6 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 10 Hvad er bivirkningerne og senfølgerne?

Læs mere

Fastvokset stigbøjle (otosklerose)

Fastvokset stigbøjle (otosklerose) HVIS DU VIL VIDE MERE OM FASTVOKSET STIGBØJLE (OTOSKLEROSE) Hvordan hører vi? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret Kræft i prostata Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret prostatakræft? 14 Strålebehandling

Læs mere

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen. Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer

Læs mere

Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé

Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Side 1 af 2 Hvad er kræft? Kroppens celler kan udvikle sig til kræftceller, hvis der opstår skade i dem. Så vokser de uhæmmet og ødelægger det normale væv,

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

Spinal stenose i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Spinal stenose i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Spinal stenose i lænden Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Spinal stenose i lænden Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Hvide blodlegemer: Røde blodlegemer: Blodpladerne:

Hvide blodlegemer: Røde blodlegemer: Blodpladerne: Myelomatose Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på myelomatose? 7 Hvilke undersøgelser skal der til? 10 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der? 19 Er der andre behandlingsformer? 21 Hvad

Læs mere

Operation for kræft i mavesækken

Operation for kræft i mavesækken Du skal opereres for kræft i mavesækken. Vi har planlagt din indlæggelse til at vare 8-10 dage, men i nogle tilfælde kan det være nødvendigt, at du er indlagt i længere tid. Denne pjece beskriver forløbet

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der? Kræft i prostata Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der? 18 Hvad med min seksualitet? 20 Er

Læs mere

Information om svedreducerende operation

Information om svedreducerende operation Information om svedreducerende operation Hvem henvender en svedreducerende operation sig til? Vi sveder over hele kroppen. Ansigt, håndflader, armhuler, skridtet og fødder er områder med særlig svedtendens.

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Defekt i mellemøreknogler

Defekt i mellemøreknogler HVIS DU VIL VIDE MERE OM DEFEKT I MELLEMØREKNOGLER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden og

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? Brystkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 20 Er der andre behandlingsformer? 22 Hvad

Læs mere

Dekompression i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Dekompression i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Dekompression i nakken Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Dekompression i nakken Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine.

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Hovedpine HOVEDPINE Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Blandt dem, der har hovedpine, er de fleste kvinder specielt

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Livmoderhalskræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere