GUIDE TIL AUTISMEVENLIG KOMMUNIKATION I SAGSBEHANDLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GUIDE TIL AUTISMEVENLIG KOMMUNIKATION I SAGSBEHANDLING"

Transkript

1 VIL DU GERNE FORSTÅ OG BLIVE FORSTÅET? GUIDE TIL AUTISMEVENLIG KOMMUNIKATION I SAGSBEHANDLING

2 14 RÅD TIL DET GODE SAGSFORLØB FOR MENNESKER MED AUTISME AFDÆK FORETRUKNE KOMMUNIKATIONSFORM OPSTIL ENKLE REGLER FOR DET VIDERE SAGSFORLØB BEGRÆNS ANTALLET AF MØDEDELTAGERE ANVEND ROLIGT OG RUMMELIGT MØDE- LOKALE HOLD KORTE MØDER LAV MØDEINDKALDELSE MED TYDELIG DAGSORDEN VÆR TYDELIG I DIT VÆRTSKAB VÆR KONKRET I SAMTALEN VÆR OPMÆRKSOM PÅ SÆRINTERESSER HAV FOKUS PÅ AUTISMESPECIFIKKE UDFORDRINGER AFGRÆNS OG TYDELIGGØR KONSEKVENSER AF VALG UDSEND FYLDIGT REFERAT OPSTIL KORTE OG PRÆCISE MÅL FOR INDSATSEN OPSTIL ENKLE REGLER FOR OPSTART AF INDSATSEN

3 I pjecen kan du følge Christophers oplevelser af en forvirrende og uforudsigelig verden. Christopher er 15 år, har en autisme spektrum forstyrrelse og forsøger at opklare mysteriet om en død hund. Tekstuddragene er hentet fra bogen Den mystiske sag om hunden i natten af Mark Haddon oversat af Christian Bundegaard. NØGLEORDET ER FORBEREDELSE Mennesker med autisme har det tilfælles, at de er konkret tænkende og bliver utrygge ved nye og uforudsigelige situationer. I et typisk sagsbehandligsforløb indgår mange situationer, som vanskeliggør kommunikationen med mennesker med autisme. Pjecen indeholder 14 konkrete råd til, hvordan et sagsforløb tilrettelægges med hensynstagen til de generelle vanskeligheder, som mennesker med autisme har. Fællesnævneren er forberedelse. Sæt dig ind i de specifikke udfordringer, som mennesket med autisme har, og planlæg sagsforløbet, så det bliver så forudsigeligt og vedkommende som muligt for borgeren. De 14 råd følger faserne i et kronologisk fortløbende sagsforløb sagsåbning, sagsoplysning, sagsvurdering og afgørelse/bestilling men brug rådene, som de passer til den konkrete sag. Sagsåbning Sagsoplysning Sagsvurdering Afgørelse/bestilling GUIDE TIL AUTISMEVENLIG KOMMUNIKATION I SAGSBEHANDLING SIDE 3

4 Sagsåbning 1 2 AFDÆK FORETRUKNE KOMMUNIKATIONSFORM Sagsforløbet skal tilrettelægges, så borgeren har mulighed for at medvirke i behandlingen af sin sag. Mennesker med autisme er ikke ens og deres sociale samspils- og kommunikationsproblemer kommer til udtryk på forskellig vis. Spørg ved opstart af sagen borgeren, pårørende eller andre i borgerens nærhed hvilken kommunikationsform, borgeren er mest tryg ved. I hvilket omfang og hvordan magter borgeren at blive involveret? Kan borgeren bedst lide at tale i telefon, skrive sammen pr. mail eller brev, eller vil borgeren helst tale sammen på et eller to korte møder? Hvad er borgerens kognitive formåen? Er der erfaringer med, at borgeren drager fordel af visuelle hjælpemidler som billeder eller illustrationer? Tilpas sagsforløbet til borgerens præferencer, så borgeren i videst muligt omfang kan medvirke i sagsoplysningen. Voksenudredningsmetodens redskab Sagsåbning giver mulighed for at notere særlige forhold, der skal adresseres, for at borgeren kan inddrages i sagsbehandlingen. Morgen-/formiddagsprogram Vågne op Børste tænder og vaske mig i ansigtet Give Toby mad og vand Spise morgenmad Tage skoletøj på Pakke skoletaske Læse i bog eller se video Stige på skolebus Køre forbi forretningen med akvariefisk Ankomme til skolen Morgensamling Første time Frikvarter Formning med Mrs. Peters OPSTIL ENKLE REGLER FOR DET VIDERE SAGS- FORLØB Mange mennesker med autisme har lettere ved at forholde sig til regler og planer end til de åbne spørgsmål og den løbende kommunikation, der oftest indgår i en rådgivnings- eller ansøgningsproces. Opstil og kommunikér ved opstarten af sagen den videre proces i form af enkle regler for de dele af sagsforløbet, hvor borgeren aktivt skal deltage. Tag stilling til følgende: Hvordan udfyldes udredningskemaet? Kan borgeren eventuelt selv udfylde sin del af udredningsskemaet? (ressourcer, udfordringer, ønsker og prioriteringer) Skal der holdes et eller flere møder? Hvor skal det holdes, og hvem skal deltage? (værge, bisidder eller partsrepræsentant) Skal der indhentning af oplysninger fra andre? (samtykkeerklæring) Skal der tilbydes en handleplan? (indsatsformål og -mål) Hvornår kan borgeren forvente en afgørelse? Hvornår kan borgeren eventuelt forvente en ledig plads? Voksenudredningsmetodens redskab Sagsåbning giver mulighed for at beskrive aftaler om det videre forløb, værgemål, repræsentant samt behovet for samtykkeerklæring ved indhetning af oplysninger. Formidl reglerne for det videre forløb med afsæt i den kommunikationsform, borgeren foretrækker. Definér din rolle i sagsforløbet. Vær konkret og undgå åbne spørgsmål og overbegreber som transportmiddel i stedet for bil eller tog. Benyt eventuelt det autismevenlige standardbrev Mødeindkaldelse. SIDE 4

5 Sagsoplysning 3 BEGRÆNS ANTALLET AF MØDEDELTAGERE Mennesker med autisme kan blive usikre ved at være sammen med mange mennesker og mennesker, de ikke kender. Ved planlægning af et møde bør antallet af fagprofessionelle være et minimum og så vidt muligt være personer, borgeren i forvejen kender. Det kan være en fordel at invitere en pårørende, som personen med autisme føler sig tryg ved. 5 HOLD KORTE MØDER Mennesker med autisme kan miste koncentrationen og bliver usikre, hvis mødet er for langt. Et møde bør være så kortvarigt som mulig og ikke over én time. Hold derfor hellere flere korte møder end et langt. 4 ANVEND ROLIGT OG RUMMELIGT MØDE- LOKALE Mennesker med autisme er ofte mere sansefølsomme og bliver stærkt påvirket af høje lyde eller lys. De kan endvidere være meget fokuseret på og optaget af detajler, hvorved de mister overblikket. Visse mennesker med autisme føler sig desuden utilpasse i nye omgivelser og små lukkede rum. Overvej derfor hvor mødet skal holdes. Skal det eventuelt holdes hos borgeren selv? Hvis mødet holdes på rådhuset, så brug et rummeligt lokale, hvor der ikke er forstyrrende visuelle eller lydmæssige indtryk som fx direkte eller stærkt lys, mange billeder på væggene eller telefoner, der ringer. Detaljefokus Jeg ser alt. Det er derfor jeg ikke kan lide nye steder. Hvis jeg er et sted jeg kender, som for eksempel hjemme eller henne i skolen eller i bussen eller henne hos købmanden eller ude på gaden, så har jeg set næsten alt på forhånd og så behøver jeg kun at se på de ting der har ændret sig eller er blevet flyttet [ ] Men de fleste mennesker er dovne. De ser aldrig på alting [ ] Og den information, der er i deres hoveder er virkelig simpel. GUIDE TIL AUTISMEVENLIG KOMMUNIKATION I SAGSBEHANDLING SIDE 5

6 Sagsåbning 6 7 LAV MØDEINDKALDELSE MED TYDELIG DAGSORDEN Personer med autisme trives med struktur og forudsigelighed og lever ofte med meget detaljerede programmer for hverdagens aktiviteter. De har svært ved at takle overraskelser og oplever ofte brud på vaner og rutiner som forvirrende og truende. Udsend forud for mødet en dagsorden med præcise oplysninger om: Hvor mødet holdes Hvor skal man henvende sig Hvor længe mødet varer (pauser) Hvem der deltager og disses rolle Mødets formål Punkter til drøftelse evt. formuleret som spørgsmål (tydeliggør hvad der er informations- og samarbejdspunkter se denne side) Planen efter mødet Opstil gerne informationen i punktform. Få eventuelt pårørende eller andre i borgerens nærhed til at indarbejde mødet i borgerens dagsprogram. Brug eventuelt det autismevenlige standardbrev Mødeindkaldelse eventuelt med indsat billede af dig selv, så personen med autisme kan genkende dig. DAGSORDEN Tydeliggørelse af informations -og samarbejdspunkter Op til dig Samarbejde Er besluttet VÆR TYDELIG I DIT VÆRTSKAB Mennesker med autisme har svært ved at afkode de sociale spilleregler, der gælder et nyt sted. Vær derfor tydelig og fokuseret i dit værtsskab, så det er klart, hvad der forventes af borgeren. Borgeren kan nemt miste koncentrationen, så vær nærværende og hold emnet vedkommende. Et tydeligt værtsskab indebærer følgende: Overvej din fremtoning forud for mødet fx myndig, rummende eller lyttende Giv hånd og præsenter dig selv, når du henter borgeren i modtagelsen. Følg dem til mødelokalet og anvis, hvor de skal sidde. Undgå indledende høflighedsfraser og hop direkte til dagsordenen. Start samtalen med en kort og præcis præsentation af mødedeltagerne og formålet med mødet. Beskriv din, borgerens og øvrige mødedeltagers rolle på mødet. Beskriv dernæst kort de typer af emner, I vil komme ind på med henvisning til den udsendte dagsorden. Styr tiden. Præcisér indledningsvist hvor lang tid, der er til hvert punkt på dagsordenen og følg løbende op på hvor lang tid, der er tilbage. Det er vigtig, at du overholder dagsordenen nøje i forhold til mødets start- og sluttidspunkt, og at du holder dig til dagsordenspunkterne. Nogle mennesker med autisme vil helst undgå øjenkontakt. Nogle er overfølsomme overfor fysisk kontakt og bryder sig ikke om berøring. Vær opmærksom på borgerens nonverbale kommunikation, men undlad at lade dig smitte af borgerens kropssprog, blive usikker og komme ud af kurs. Forbered forud for mødet en plan B for, hvad du gør, hvis din oprindelige strategi ikke går som planlagt. Hav eventuelt en bagdør parat, hvis du føler behov for at afslutte mødet, fordi du eller borgeren oplever at blive stresset eller frustreret. SIDE 6

7 Sagsoplysning Forvirrende spørgsmål og berøring Og hvad laver du helt nøjagtigt her i haven? spurgte han [politimand]. Jeg stod og holdt hunden, svarede jeg. Og hvorfor stod du og holdt hunden?, spurgte han. Det var et vanskeligt spørgsmål. Det gjorde jeg, fordi jeg gerne ville. Jeg kan godt lide hunde. Det gjorde mig ked af det og se, at hunden var død. Jeg kan godt lide politimænd og jeg vil gerne svare ordenligt på spørgsmål, men politimanden gav mig ikke tid til at finde det korrekte svar [ ] Han stillede for mange spørgsmål og han stillede dem for hurtigt efter hinanden. De hobede sig op inde i hovedet på mig [ ] Jeg krummede mig sammen igen og pressede panden mod jorden og lavede den lyd Far kalder stønnen. Jeg laver den lyd, når jeg får for meget information ind i hovedet fra verden udenfor [ ] Politimanden tog mig i armen og løftede mig op at stå. Jeg brød mig ikke om at han rørte ved mig på den måde. Og så var det at jeg slog ham. Det er en god idé, hvis du forud for mødet har nedskrevet de spørgsmål, du vil stille. Brug hvad, hvornår, hvordan, hvor og hvem, men undgå hvorfor -spørgsmål. Stil eksempelvis spørgsmål som: Hvad er du god til?, Hvad er rigtig svært?, Hvad kan du selv klare?, Hvad skal du have hjælp til af andre? Giv personen tid til at svare på spørgsmål. Mennesker med autisme har ofte brug for længere tid til forarbejdning, inden de kan svare. Underbyg eventuelt forklaringer eller spørgsmål med visuelle hjælpemidler som tegninger, billeder eller fotos. Hold kontakten og vær tydelig i dit kropssprog. Brug eventuelt personens navn indledningsvist ved alle spørgsmål, så det er klart hvem, der tales til. Udtryk overvejelser og mellemregninger verbalt. Tal roligt og naturligt og undlad overdreven stemmeførig eller mimik. Undgå at afbryde, tale for meget, være højrøstet eller bruge distraherende fagter under samtalen. 8 VÆR KONKRET I SAMTALEN Mennesker med autisme har svært ved at forstå ansigtsudtryk, kropssprog, betoning af ord, ironi, overbegreber, åbne spørgsmål og metaforer. De er meget bogstavelige i deres fortolkning af ord. Følg disse råd til samtalen for at undgå uheldige misforståelser og fejltolkning af budskaber: Hold sproget enkelt, klart og præcist. Benyt målrettede og korte sætninger og entydige spørgsmål og anvisninger. Undgå åbne spørgsmål. Det er vigtigere at sige sandheden end at være høflig. Med mindre personen, som du taler med, specielt giver udtryk for at være sårbar. Det er altid okay at være direkte og for eksempel sige nej, når noget ikke kan lade sig gøre. Information er hverken god eller dårlig, hverken dækkende eller ikke dækkende. Information er simpelthen gældende. Er du i tvivl, om borgeren har forstået dine budskaber eller spørgsmål, så spørg. Afslut mødet med at skrive jeres aftaler ned, så i får afstemt jeres opfattelse af samtalen og bliver enige om hovedpunkterne. Udfyld eventuelt påstandsskalaen, ressourceblomsten (se side 8) eller voksenudredningsmetodens udredning i samråd med borgeren under mødet. Giv borgeren en kopi af det nedskrevne efter mødet. GUIDE TIL AUTISMEVENLIG KOMMUNIKATION I SAGSBEHANDLING SIDE 7

8 Sagsoplysning 9 VÆR OPMÆRKSOM PÅ SÆRINTERESSER Mange mennesker med autisme har særinteresser og ved utrolig meget om et enkelt emne. Det kan være svært for dem at forstå, at emnet ikke interesserer alle andre mennesker. Relationer til andre skabes ofte gennem fælles interesser og ikke gennem den personlige eller psykologiske fremtoning, tiltrækning eller køn. PÅSTANDSSKALAEN Afdæk ved oplysning af sagen om borgeren har en sådan særinteresse, og hvordan den eventuelt kan hjælpe vedkommende til at danne sociale relationer, indgå på arbejdsmarkedet eller dyrke fritidsinteresser. RESSOURCEBLOMSTEN Hvad er jeg god til? Jeg er god til computer Jeg er god til at møde til tiden Jeg er god til at hjælpe andre... Jeg er god til at sige min mening Bogstaveligt talt For eksempel siger folk tit: Ti stille, men de siger ikke hvor længe man skal tie stille. Eller hvis man ser et skilt hvor der står: GRÆSSET MÅ IKKE BETRÆDES, så burde der egentligt stå: GRÆSSET RUNDT OM DETTE SKILT MÅ IKKE BETRÆDES ELLER GRÆSSET I HELE PARKEN MÅ IKKE BETRÆDES, for der er masse græs man gerne må gå på. SIDE 8

9 Sagsoplysning Forvirrende ansigtudtryk og metaforer Folk er forvirrende, syntes jeg. Det er der to væsentlige årsager til. Den første væsentlige årsag er at folk snakker meget uden ord. Siobhan siger at hvis man hæver det ene øjenbryn kan det betyde mange forskellige ting. Det kan betyde jeg vil gerne have sex med dig, og det kan betyde det du lige sagde syntes jeg var ret tåbeligt [ ] Den anden væsentlige årsag er at folk bruger metaforer når de snakker. Her er nogle eksempler på metaforer: Jeg tog ham med bukserne nede. Han var hendes øjesten. De havde et skelet i skabet. Vi var svineheldige. Hunden var stendød [ ] Jeg syntes det skulle kaldes at lyve for svin er ikke heldigere end andre og folk har ikke skeletter i deres skabe. 10 HAV FOKUS PÅ AUTISMESPECIFIKKE UDFORDRINGER Mennesker med autisme har det tilfælles, at de har svært ved at indgå i sociale aktiviteter og spontan kommunikation, hvor de skal give udtryk for ønsker og behov. Hav fokus på at udrede borgerens autismespecifikke udfordringer: Hvordan kan borgeren indgå i et fællesskab i fritiden, på arbejdet eller på en uddannelse? Hvordan kan borgeren udvikle sine kommunikative kompetencer? Hvordan kan borgeren blive mere selvstændig? Voksenudredningsmetodens udredning giver mulighed for at sætte fokus på, hvordan borgerens mentale funktion påvirker kommunikation, socialt liv, egenomsorg, almindelig daglig livsførelse og deltagelse i samfundsliv. Vær opmærksom på tekniske hjælpemidler til visualisering, planlægning og tidsstyring i forhold til borgerens muligheder for at leve et selvstændigt liv. 11 AFGRÆNS OG TYDELIG- GØR KONSEKVENSER AF VALG Mennesker med autisme kan have svært ved at forstå, hvordan deres valg påvirker fremtiden og omgivelserne, og de forstår ofte visuel information bedre end mundtligt information. Opstil afgrænsede valgmuligheder og tal om muligheder og konsekvenser af forskellige valg i forhold til personlig udvikling, bolig, fritidsaktiviteter, job og uddannelse. Vær så konkret som muligt, når du præsenterer forskellige valgmuligheder. Hjælp borgerens forestillingsevne på vej under samtalen ved at konkretisere og visualisere valgene på en tavle eller et stykke papir på bordet. Lav i fællesskab et mindmap, perspektivcirklen eller gabet (se side 10) for at tydeliggøre konsekevenser og muligheder ved forskellige valg. Perspektivtavlen (se side 10) er en anden metode, hvormed borgeren kan få synliggjort forskellige syn på en sag. Det kan eksempelvis være sin egen, forældrenes eller lovens. Send borgeren en kopi af jeres illustrationer og udlever gerne materiale om tilbud, vis billeder eller aftal et besøg på tilbuddet. GUIDE TIL AUTISMEVENLIG KOMMUNIKATION I SAGSBEHANDLING SIDE 9

10 Sagsoplysning Hvad kan du godt lide ved...? Mange lektier?... MINDMAP Hvad kan jeg forvente? Hvad skal man være god til? Hvordan er det at gå på...? Forskellig fra folkeskolen? Ses man efter skole? Hvordan er klassekammeraterne? Kan de lide de samme ting som dig? Klasseundervisning? Tavleundervisning? Hvordan foregår undervisningen? Hvor lange er pauserne? Faste ugentlige timer? PERSPEKTIVCIRKLEN Det bedste Modigt PERSPEKTIVTAVLEN Hvor skal jeg bo? Kan gå med hjælp Nyt job Svært Det værste Jeg vil gerne flytte, når jeg bliver 18 år. Det synes jeg er for tidligt! Det påhviler lejeren at vedligeholde og overholde følgende regler... Emil Mor Regler i boligforening Socialrådgiver Du har mulighed for at flytte i egen bolig, når du fylder 18 år og får kontanthjælp eller SU. Kontaktperson Det lyder som en god ide. GABET Hvilken strategi er mest hensigtsmæssig i forhold til mit mål? Mål: Jeg vil gerne have en kæreste Jeg vil gerne gå i bad Jeg vil ikke gå i bad 12 UDSEND FYLDIGT REFERAT Mennesker med autisme kan have svært ved filtrere indtryk og modtage mange budskaber på en gang. Udsend et referat efter mødet, der gerne er udformet i punktform. Tag eventuelt et billede af jeres visuelle illustrationer og send det til borgeren. Redegør omhyggeligt for, hvad der er besluttet, og hvad der skal undersøges nærmere. Få eventuelt pårørende eller personer i borgerens nærhed til at gennemgå referatet med borgeren. SIDE 10

11 Sagsvudering Afgørelse/bestilling 13 OPSTIL KORTE OG PRÆCISE MÅL FOR INDSATSEN Den manglende forestillingsevne hos mennesker med autisme betyder, at de har svært ved at planlægge langt ud i fremtiden og se ting i et større perspektiv. Mennesker med autisme har tendens til at formulere sig meget totalitært. Skaleringspørgsmål (se denne side) kan hjælpe borgeren til at nuancere og se egne udfordringer i et mere klart perspektiv. Brug måltrappen (se denne side) til i samarbejde med borgeren og ud fra borgerens forudsætninger at formulere præcise og afgrænsede mål og formål med indsatsen. Med afsæt i håndgribelige og konkrete dagligdagsudfordringer bevæger i jer i fællesskab op af trappen for til sidst at formulere formål med indsatsen. Med måltrappen behandles mål og formål på en overskuelig måde for borgeren. Tag eventuelt et billede af måltrappen og send det til borgeren sammen med handleplanen. Skal der afholdes et handleplansmøde så sørg for, at det indarbejdes i borgerens dagsprogram. Få pårørende eller personer i borgerens nærhed til at gennemgå handleplanen med borgeren. MÅLTRAPPEN Formål og mål for indsatsten SKALERINGSSPØRGSMÅL Nuancering og perspektivering af problem Mere eller mindre? Nu eller før? På en skala fra 1 til 10? I forhold til andre? Hvor mange procent fylder problemet? Et problem i forhold til et andet problem? 14 OPSTIL ENKLE REGLER FOR OPSTART AF INDSATSEN Mennesker med autisme har svært ved at omstille sig til nye steder, nye mennesker og nye rutiner. De forstår ikke usagte normer og forventninger til deres egen og andres adfærd. Skab forudsigelighed i overgangen til det nye ved at opstille regler for det videre forløb. Afklar antal af nye besøg i tilbud, og hvem der skal deltage. Udform sammen spørgsmål til nyt tilbud. Flytningen skal tilrettelægges nøje og i få og overskuelige processer. Kræver indsatsen en koordineret indsats, så forvent ikke at borgeren selv kan stå for koordinationen. Brug voksenudredningsmetodens handleplan og bestillingsskema til at tydeliggøre, hvem der har forpligtelse til at gøre hvad. Det autismevenlige standardbrev Afgørelsesbrev indeholder forslag til formulering af regler for det videre forløb. Hvordan kan man blive bedre til...? Hvad vil det betyde, hvis du blev bedre til...? Jeg vil gerne blive bedre til at stå op om morgenen? GUIDE TIL AUTISMEVENLIG KOMMUNIKATION I SAGSBEHANDLING SIDE 11

12 DET GODE SAGSFORLØB Antallet af mennesker, der får en autismediagnose, er i vækst. Gentofte Kommune har valgt at gøre en særlig indsats for, at denne gruppe mennesker får den rette hjælp og støtte til at klare et selvstændigt hverdagsliv med uddannelse eller arbejde på linje med andre mennesker. Den rette hjælp starter i mødet med kommunens sagsbehandlere. Formålet med pjecen er at støtte sagsbehandleren i kontakten med mennesker med Autisme Spektrum Forstyrrelser (autisme). Pjecen giver korte og præcise anvisninger på kommunikationen i hvert trin af sagsforløbet. Mennesker med autisme har vanskeligheder ved socialt samspil, social kommunikation og har en nedsat social forestillingsevne. Autisme er en livslang funktionsnedsættelse, som giver sig til udtryk på forskellig vis fra person til person. Der er flere forskellige autismediagnoser og nogle har autisme i kombination med eksempelvis udviklingshæmning. Pjecen sigter mod at forbedre kommunikationen med den store gruppe af mennesker med autisme, der er normaltbegavede og som har et velfungerende tale- og/eller skriftsprog. Pjecen er baseret på viden og erfaringer fra fagfolk, der arbejder med mennesker med autisme, samt faglitteratur. Pjecen indeholder tekstuddrag fra bogen Den mystiske sag om hunden i natten af Mark Haddon oversat af Christian Bundegaard, Rosinante, Tekstuddragene understøtter pjecens råd til sagsbehandleren ved at illustrere, hvordan et menneske med autisme tænker og føler. Pjecen er et resultat af Gentofte Kommunes handicappolitik. Sagsbehandlingsforløb målrettet mennesker med autisme er endnu ikke gængs praksis på myndighedsområdet i Danmark. Vi håber, at vores arbejde på sigt vil være til inspiration for andre kommuner. Held og lykke med det gode sagsforløb! Social & Handicap Myndighed Udgivet april 2012 af Gentofte Kommune, Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund, www. gentofte.dk

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

DK EUROPLAN-KONFERENCE

DK EUROPLAN-KONFERENCE DK EUROPLAN-KONFERENCE REHABILITERING AF BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP. HVAD SKAL DER TIL OG HVORDAN SIKRES KOORDINATION? V. KIRSTEN DENNIG, SOCIAL- OG HANDICAPCHEF, GENTOFTE KOMMUNE. 23. januar 2015 Agenda

Læs mere

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010 Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Forudsigelige regler og rutiner

Forudsigelige regler og rutiner 1 Forudsigelige regler og rutiner Der findes vidt forskellige opdragelsesstile, der spænder lige fra det meget strikse med kæft trit og retning til det helt laissez faire, hvor alt er tilladt. Man kan

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring På kant med loven - med ADHD Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring ADHD ADHD er en medfødt udviklingsforstyrrelse, hvor visse kognitive funktioner

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation 1 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation Dokumenttype Lokal instruks Titel Lokal instruks for afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer. Hvordan viden om den enkeltes

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Voksenudredningsmetoden.

Voksenudredningsmetoden. Metodehåndbog Voksenudredningsmetoden. Metodehåndbog Socialministeriet og KL Maj 2011 1 Metodehåndbog 1. Introduktion til håndbogen... 4 1.1 Om voksenudredningsmetoden...4 1.2 Hvorfor udvikle en voksenudredningsmetode?...4

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Guide - til et sagsforløb Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Velkommen til Kommunikationscentret Opstart Et forløb starter typisk med en henvendelse

Læs mere

SÅDAN FORLØBER DIN SAG. - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager

SÅDAN FORLØBER DIN SAG. - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager SÅDAN FORLØBER DIN SAG - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager SÅDAN FORLØBER DIN SAG - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager Der er regler for, hvordan

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Vigtige valg - Guide til unge med handicap

Vigtige valg - Guide til unge med handicap Vigtige valg - Guide til unge med handicap Bolig Uddannelse Arbejde Fritidsaktiviteter Kolofon Vigtige valg Udgiver: Servicestyrelsen 2009 Tekst og redaktion: Janina Gaarde Rasmussen og Stine Grønbæk Jensen,

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Skjulte handicap efter hjerneskade

Skjulte handicap efter hjerneskade Skjulte handicap efter hjerneskade GODE RÅD TIL HJERNESKADEDE OG PÅRØRENDE HJERNESKADECENTRET BOMI PRAKTISKE RÅD TIL DIG OG DINE PÅRØRENDE Med denne folder henvender vi os først og fremmest til hjerneskaderamte

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER.

SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER. SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER. DEN SOCIALE VIRKSOMHED FALSTER JANUAR 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Beskrivelse af

Læs mere

ADHD er for de fleste en livslang forstyrrelse, der kræver langvarig, tilbagevendende støtte

ADHD er for de fleste en livslang forstyrrelse, der kræver langvarig, tilbagevendende støtte D.Damm Dorte Damm 1 ADHD er for de fleste en livslang forstyrrelse, der kræver langvarig, tilbagevendende støtte D.Damm Multimodal behandling: Psykoedukation Tilpasning af omverdenen medicin Coaching Social

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE VÆRD AT VIDE OM ADHD OG ARBEJDE Med ADHD på arbejde Mange unge og voksne med ADHD har svært ved at leve op til de krav og forventninger, der

Læs mere

God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren

God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren Lov Vejledninger Principafgørelser Fra Ankestyrelsen Kommunens skøn og vurdering i den Enkelte borgers sag Afgørelse i borgerens sag, Som kan ankes

Læs mere

Guide til den gode dialogsamtale

Guide til den gode dialogsamtale Guide til den gode dialogsamtale En klagesang er til for at høres, ikke en stil som skal rettes - Benny Andersen Hvorfor tilbud om dialogsamtale? En patient/pårørende har indgivet en skriftlig klage til

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager

SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager Indledning Ved et møde forstås den situation, at flere mennesker befinder sig samme sted, på samme tidspunkt, for at drøfte samme emne. Mødet er et arbejdsinstrument

Læs mere

Test af Repræsentationssystemer

Test af Repræsentationssystemer Test af Repræsentationssystemer Identificér dit foretrukne repræsentationssystem Testen kan give dig et fingerpeg om din måde at bruge dine sanser/repræsentationssystemer på, og samtidig kan du finde dine

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Voksenudredningsmetoden

Voksenudredningsmetoden Mobilitet Omgivelser Egenomsorg Kommunikation Praktiske opgaver i hjemmet Samfundsliv Socialt liv Sundhed Psykisk funktionsnedsættelse Fysisk funktionsnedsættelse Socialt problem Voksenudredningsmetoden

Læs mere

Voksenudredningsmetoden

Voksenudredningsmetoden Mobilitet Omgivelser Egenomsorg Kommunikation Praktiske opgaver i hjemmet Samfundsliv Socialt liv Sundhed Psykisk funktionsnedsættelse Fysisk funktionsnedsættelse Socialt problem Voksenudredningsmetoden

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Ydelseskatalog 2015 Specialområde Udviklingshæmning og ADHD (SUA) Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Psykiatri og Social Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indholdsfortegnelse 1. Takststruktur

Læs mere

Referat af borgermødet om handicappolitikken i Gentofte kommune 18.9.2012

Referat af borgermødet om handicappolitikken i Gentofte kommune 18.9.2012 Referat af borgermødet om handicappolitikken i Gentofte kommune 18.9.2012 Den 18. september inviterede borgmester Hans Toft og Handicaprådet til borgermøde på Gentofte Rådhus, hvor temaet var evalueringen

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusion af børn (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusionssyn Barnet er inkluderet når: * Fysisk inklusion har adgang til almengruppen og barnets behov for fysiske hjælpemidler er dækket * Akademisk

Læs mere

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende Dysartri Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen Råd og vejledning til patienter og pårørende Indhold Hvad er dysartri Taleorganerne Andre ledsagende vanskeligheder Hvad kan der

Læs mere

NÅR DIT BARN IKKE TALER

NÅR DIT BARN IKKE TALER NÅR DIT BARN IKKE TALER HVORDAN SNAKKER I SÅ MED HINANDEN? Informationspjece til forældre om Alternativ og Supplerende Kommunikation - ASK Denne brochure er udarbejdet af: Anna Voss, IKT-gruppen, BUR,

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Kommunikationskursus

Kommunikationskursus Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Kilder: Kommunikationsmodel: http://akira.ruc.dk/~gud/euc06/docs/komm_plan2.htm Adam og Eva Undertekster til Måns Herngren og Hannes Holms

Læs mere

www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde

www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde Mødetavle.indd 1 08-09-2011 21:28:44 Indhold Rulles sammen med tryksiden udad Intro Emne Resultat Check-in Tid Start / slut Pause / pauser

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Solution Focused Brief Therapy

Solution Focused Brief Therapy Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og

Læs mere

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Kilde og inspiration: Artikel fra 'Teknikeren"' 02/2002 forfatter ukendt nænsomt bearbejdet. Hovedemne: Øvrigt Delemne: Gode råd og mentale virkemidler

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej.

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Præsentationsteknik. for dem som søger kapital. www.connectdenmark.com

Præsentationsteknik. for dem som søger kapital. www.connectdenmark.com Præsentationsteknik for dem som søger kapital www.connectdenmark.com Søger man kapital må man være i stand til at præsentere sin idé for alle! I den periode hvor virksomheden søger kapital, vil det være

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

www.filadelfia.dk For at ændre teksten, gå i menu: Vis/master 00.00 2008 Filadelfia

www.filadelfia.dk For at ændre teksten, gå i menu: Vis/master 00.00 2008 Filadelfia Hverdagens udfordringer med skolegang med epilepsi, forholdet til lokale samarbejdspartnere Hvem er vi? Skole og Specialrådgivning om Epilepsi består af to afdelinger Børneskolen Specialrådgivningen Børnekolen

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Kriterier for god undervisning på Næsby Skole

Kriterier for god undervisning på Næsby Skole Kriterier for god undervisning på Næsby Skole 1. Tydelig struktur på undervisningen Læreren taler i et forståeligt sprog Eleverne ved, hvad opgaverne går ud på Eleverne kender dagsordenen for lektionen/dagen

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100.

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række almene

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

Kommunikation som rettighed - gælder også for LEVs målgruppe med nedsat talesprog

Kommunikation som rettighed - gælder også for LEVs målgruppe med nedsat talesprog Kommunikation som rettighed for LEVs målgruppe - side 1 Kommunikation som rettighed - gælder også for LEVs målgruppe med nedsat talesprog Kommunikation som rettighed for LEVs målgruppe - side 3 Indledning

Læs mere