GUIDE TIL AUTISMEVENLIG KOMMUNIKATION I SAGSBEHANDLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GUIDE TIL AUTISMEVENLIG KOMMUNIKATION I SAGSBEHANDLING"

Transkript

1 VIL DU GERNE FORSTÅ OG BLIVE FORSTÅET? GUIDE TIL AUTISMEVENLIG KOMMUNIKATION I SAGSBEHANDLING

2 14 RÅD TIL DET GODE SAGSFORLØB FOR MENNESKER MED AUTISME AFDÆK FORETRUKNE KOMMUNIKATIONSFORM OPSTIL ENKLE REGLER FOR DET VIDERE SAGSFORLØB BEGRÆNS ANTALLET AF MØDEDELTAGERE ANVEND ROLIGT OG RUMMELIGT MØDE- LOKALE HOLD KORTE MØDER LAV MØDEINDKALDELSE MED TYDELIG DAGSORDEN VÆR TYDELIG I DIT VÆRTSKAB VÆR KONKRET I SAMTALEN VÆR OPMÆRKSOM PÅ SÆRINTERESSER HAV FOKUS PÅ AUTISMESPECIFIKKE UDFORDRINGER AFGRÆNS OG TYDELIGGØR KONSEKVENSER AF VALG UDSEND FYLDIGT REFERAT OPSTIL KORTE OG PRÆCISE MÅL FOR INDSATSEN OPSTIL ENKLE REGLER FOR OPSTART AF INDSATSEN

3 I pjecen kan du følge Christophers oplevelser af en forvirrende og uforudsigelig verden. Christopher er 15 år, har en autisme spektrum forstyrrelse og forsøger at opklare mysteriet om en død hund. Tekstuddragene er hentet fra bogen Den mystiske sag om hunden i natten af Mark Haddon oversat af Christian Bundegaard. NØGLEORDET ER FORBEREDELSE Mennesker med autisme har det tilfælles, at de er konkret tænkende og bliver utrygge ved nye og uforudsigelige situationer. I et typisk sagsbehandligsforløb indgår mange situationer, som vanskeliggør kommunikationen med mennesker med autisme. Pjecen indeholder 14 konkrete råd til, hvordan et sagsforløb tilrettelægges med hensynstagen til de generelle vanskeligheder, som mennesker med autisme har. Fællesnævneren er forberedelse. Sæt dig ind i de specifikke udfordringer, som mennesket med autisme har, og planlæg sagsforløbet, så det bliver så forudsigeligt og vedkommende som muligt for borgeren. De 14 råd følger faserne i et kronologisk fortløbende sagsforløb sagsåbning, sagsoplysning, sagsvurdering og afgørelse/bestilling men brug rådene, som de passer til den konkrete sag. Sagsåbning Sagsoplysning Sagsvurdering Afgørelse/bestilling GUIDE TIL AUTISMEVENLIG KOMMUNIKATION I SAGSBEHANDLING SIDE 3

4 Sagsåbning 1 2 AFDÆK FORETRUKNE KOMMUNIKATIONSFORM Sagsforløbet skal tilrettelægges, så borgeren har mulighed for at medvirke i behandlingen af sin sag. Mennesker med autisme er ikke ens og deres sociale samspils- og kommunikationsproblemer kommer til udtryk på forskellig vis. Spørg ved opstart af sagen borgeren, pårørende eller andre i borgerens nærhed hvilken kommunikationsform, borgeren er mest tryg ved. I hvilket omfang og hvordan magter borgeren at blive involveret? Kan borgeren bedst lide at tale i telefon, skrive sammen pr. mail eller brev, eller vil borgeren helst tale sammen på et eller to korte møder? Hvad er borgerens kognitive formåen? Er der erfaringer med, at borgeren drager fordel af visuelle hjælpemidler som billeder eller illustrationer? Tilpas sagsforløbet til borgerens præferencer, så borgeren i videst muligt omfang kan medvirke i sagsoplysningen. Voksenudredningsmetodens redskab Sagsåbning giver mulighed for at notere særlige forhold, der skal adresseres, for at borgeren kan inddrages i sagsbehandlingen. Morgen-/formiddagsprogram Vågne op Børste tænder og vaske mig i ansigtet Give Toby mad og vand Spise morgenmad Tage skoletøj på Pakke skoletaske Læse i bog eller se video Stige på skolebus Køre forbi forretningen med akvariefisk Ankomme til skolen Morgensamling Første time Frikvarter Formning med Mrs. Peters OPSTIL ENKLE REGLER FOR DET VIDERE SAGS- FORLØB Mange mennesker med autisme har lettere ved at forholde sig til regler og planer end til de åbne spørgsmål og den løbende kommunikation, der oftest indgår i en rådgivnings- eller ansøgningsproces. Opstil og kommunikér ved opstarten af sagen den videre proces i form af enkle regler for de dele af sagsforløbet, hvor borgeren aktivt skal deltage. Tag stilling til følgende: Hvordan udfyldes udredningskemaet? Kan borgeren eventuelt selv udfylde sin del af udredningsskemaet? (ressourcer, udfordringer, ønsker og prioriteringer) Skal der holdes et eller flere møder? Hvor skal det holdes, og hvem skal deltage? (værge, bisidder eller partsrepræsentant) Skal der indhentning af oplysninger fra andre? (samtykkeerklæring) Skal der tilbydes en handleplan? (indsatsformål og -mål) Hvornår kan borgeren forvente en afgørelse? Hvornår kan borgeren eventuelt forvente en ledig plads? Voksenudredningsmetodens redskab Sagsåbning giver mulighed for at beskrive aftaler om det videre forløb, værgemål, repræsentant samt behovet for samtykkeerklæring ved indhetning af oplysninger. Formidl reglerne for det videre forløb med afsæt i den kommunikationsform, borgeren foretrækker. Definér din rolle i sagsforløbet. Vær konkret og undgå åbne spørgsmål og overbegreber som transportmiddel i stedet for bil eller tog. Benyt eventuelt det autismevenlige standardbrev Mødeindkaldelse. SIDE 4

5 Sagsoplysning 3 BEGRÆNS ANTALLET AF MØDEDELTAGERE Mennesker med autisme kan blive usikre ved at være sammen med mange mennesker og mennesker, de ikke kender. Ved planlægning af et møde bør antallet af fagprofessionelle være et minimum og så vidt muligt være personer, borgeren i forvejen kender. Det kan være en fordel at invitere en pårørende, som personen med autisme føler sig tryg ved. 5 HOLD KORTE MØDER Mennesker med autisme kan miste koncentrationen og bliver usikre, hvis mødet er for langt. Et møde bør være så kortvarigt som mulig og ikke over én time. Hold derfor hellere flere korte møder end et langt. 4 ANVEND ROLIGT OG RUMMELIGT MØDE- LOKALE Mennesker med autisme er ofte mere sansefølsomme og bliver stærkt påvirket af høje lyde eller lys. De kan endvidere være meget fokuseret på og optaget af detajler, hvorved de mister overblikket. Visse mennesker med autisme føler sig desuden utilpasse i nye omgivelser og små lukkede rum. Overvej derfor hvor mødet skal holdes. Skal det eventuelt holdes hos borgeren selv? Hvis mødet holdes på rådhuset, så brug et rummeligt lokale, hvor der ikke er forstyrrende visuelle eller lydmæssige indtryk som fx direkte eller stærkt lys, mange billeder på væggene eller telefoner, der ringer. Detaljefokus Jeg ser alt. Det er derfor jeg ikke kan lide nye steder. Hvis jeg er et sted jeg kender, som for eksempel hjemme eller henne i skolen eller i bussen eller henne hos købmanden eller ude på gaden, så har jeg set næsten alt på forhånd og så behøver jeg kun at se på de ting der har ændret sig eller er blevet flyttet [ ] Men de fleste mennesker er dovne. De ser aldrig på alting [ ] Og den information, der er i deres hoveder er virkelig simpel. GUIDE TIL AUTISMEVENLIG KOMMUNIKATION I SAGSBEHANDLING SIDE 5

6 Sagsåbning 6 7 LAV MØDEINDKALDELSE MED TYDELIG DAGSORDEN Personer med autisme trives med struktur og forudsigelighed og lever ofte med meget detaljerede programmer for hverdagens aktiviteter. De har svært ved at takle overraskelser og oplever ofte brud på vaner og rutiner som forvirrende og truende. Udsend forud for mødet en dagsorden med præcise oplysninger om: Hvor mødet holdes Hvor skal man henvende sig Hvor længe mødet varer (pauser) Hvem der deltager og disses rolle Mødets formål Punkter til drøftelse evt. formuleret som spørgsmål (tydeliggør hvad der er informations- og samarbejdspunkter se denne side) Planen efter mødet Opstil gerne informationen i punktform. Få eventuelt pårørende eller andre i borgerens nærhed til at indarbejde mødet i borgerens dagsprogram. Brug eventuelt det autismevenlige standardbrev Mødeindkaldelse eventuelt med indsat billede af dig selv, så personen med autisme kan genkende dig. DAGSORDEN Tydeliggørelse af informations -og samarbejdspunkter Op til dig Samarbejde Er besluttet VÆR TYDELIG I DIT VÆRTSKAB Mennesker med autisme har svært ved at afkode de sociale spilleregler, der gælder et nyt sted. Vær derfor tydelig og fokuseret i dit værtsskab, så det er klart, hvad der forventes af borgeren. Borgeren kan nemt miste koncentrationen, så vær nærværende og hold emnet vedkommende. Et tydeligt værtsskab indebærer følgende: Overvej din fremtoning forud for mødet fx myndig, rummende eller lyttende Giv hånd og præsenter dig selv, når du henter borgeren i modtagelsen. Følg dem til mødelokalet og anvis, hvor de skal sidde. Undgå indledende høflighedsfraser og hop direkte til dagsordenen. Start samtalen med en kort og præcis præsentation af mødedeltagerne og formålet med mødet. Beskriv din, borgerens og øvrige mødedeltagers rolle på mødet. Beskriv dernæst kort de typer af emner, I vil komme ind på med henvisning til den udsendte dagsorden. Styr tiden. Præcisér indledningsvist hvor lang tid, der er til hvert punkt på dagsordenen og følg løbende op på hvor lang tid, der er tilbage. Det er vigtig, at du overholder dagsordenen nøje i forhold til mødets start- og sluttidspunkt, og at du holder dig til dagsordenspunkterne. Nogle mennesker med autisme vil helst undgå øjenkontakt. Nogle er overfølsomme overfor fysisk kontakt og bryder sig ikke om berøring. Vær opmærksom på borgerens nonverbale kommunikation, men undlad at lade dig smitte af borgerens kropssprog, blive usikker og komme ud af kurs. Forbered forud for mødet en plan B for, hvad du gør, hvis din oprindelige strategi ikke går som planlagt. Hav eventuelt en bagdør parat, hvis du føler behov for at afslutte mødet, fordi du eller borgeren oplever at blive stresset eller frustreret. SIDE 6

7 Sagsoplysning Forvirrende spørgsmål og berøring Og hvad laver du helt nøjagtigt her i haven? spurgte han [politimand]. Jeg stod og holdt hunden, svarede jeg. Og hvorfor stod du og holdt hunden?, spurgte han. Det var et vanskeligt spørgsmål. Det gjorde jeg, fordi jeg gerne ville. Jeg kan godt lide hunde. Det gjorde mig ked af det og se, at hunden var død. Jeg kan godt lide politimænd og jeg vil gerne svare ordenligt på spørgsmål, men politimanden gav mig ikke tid til at finde det korrekte svar [ ] Han stillede for mange spørgsmål og han stillede dem for hurtigt efter hinanden. De hobede sig op inde i hovedet på mig [ ] Jeg krummede mig sammen igen og pressede panden mod jorden og lavede den lyd Far kalder stønnen. Jeg laver den lyd, når jeg får for meget information ind i hovedet fra verden udenfor [ ] Politimanden tog mig i armen og løftede mig op at stå. Jeg brød mig ikke om at han rørte ved mig på den måde. Og så var det at jeg slog ham. Det er en god idé, hvis du forud for mødet har nedskrevet de spørgsmål, du vil stille. Brug hvad, hvornår, hvordan, hvor og hvem, men undgå hvorfor -spørgsmål. Stil eksempelvis spørgsmål som: Hvad er du god til?, Hvad er rigtig svært?, Hvad kan du selv klare?, Hvad skal du have hjælp til af andre? Giv personen tid til at svare på spørgsmål. Mennesker med autisme har ofte brug for længere tid til forarbejdning, inden de kan svare. Underbyg eventuelt forklaringer eller spørgsmål med visuelle hjælpemidler som tegninger, billeder eller fotos. Hold kontakten og vær tydelig i dit kropssprog. Brug eventuelt personens navn indledningsvist ved alle spørgsmål, så det er klart hvem, der tales til. Udtryk overvejelser og mellemregninger verbalt. Tal roligt og naturligt og undlad overdreven stemmeførig eller mimik. Undgå at afbryde, tale for meget, være højrøstet eller bruge distraherende fagter under samtalen. 8 VÆR KONKRET I SAMTALEN Mennesker med autisme har svært ved at forstå ansigtsudtryk, kropssprog, betoning af ord, ironi, overbegreber, åbne spørgsmål og metaforer. De er meget bogstavelige i deres fortolkning af ord. Følg disse råd til samtalen for at undgå uheldige misforståelser og fejltolkning af budskaber: Hold sproget enkelt, klart og præcist. Benyt målrettede og korte sætninger og entydige spørgsmål og anvisninger. Undgå åbne spørgsmål. Det er vigtigere at sige sandheden end at være høflig. Med mindre personen, som du taler med, specielt giver udtryk for at være sårbar. Det er altid okay at være direkte og for eksempel sige nej, når noget ikke kan lade sig gøre. Information er hverken god eller dårlig, hverken dækkende eller ikke dækkende. Information er simpelthen gældende. Er du i tvivl, om borgeren har forstået dine budskaber eller spørgsmål, så spørg. Afslut mødet med at skrive jeres aftaler ned, så i får afstemt jeres opfattelse af samtalen og bliver enige om hovedpunkterne. Udfyld eventuelt påstandsskalaen, ressourceblomsten (se side 8) eller voksenudredningsmetodens udredning i samråd med borgeren under mødet. Giv borgeren en kopi af det nedskrevne efter mødet. GUIDE TIL AUTISMEVENLIG KOMMUNIKATION I SAGSBEHANDLING SIDE 7

8 Sagsoplysning 9 VÆR OPMÆRKSOM PÅ SÆRINTERESSER Mange mennesker med autisme har særinteresser og ved utrolig meget om et enkelt emne. Det kan være svært for dem at forstå, at emnet ikke interesserer alle andre mennesker. Relationer til andre skabes ofte gennem fælles interesser og ikke gennem den personlige eller psykologiske fremtoning, tiltrækning eller køn. PÅSTANDSSKALAEN Afdæk ved oplysning af sagen om borgeren har en sådan særinteresse, og hvordan den eventuelt kan hjælpe vedkommende til at danne sociale relationer, indgå på arbejdsmarkedet eller dyrke fritidsinteresser. RESSOURCEBLOMSTEN Hvad er jeg god til? Jeg er god til computer Jeg er god til at møde til tiden Jeg er god til at hjælpe andre... Jeg er god til at sige min mening Bogstaveligt talt For eksempel siger folk tit: Ti stille, men de siger ikke hvor længe man skal tie stille. Eller hvis man ser et skilt hvor der står: GRÆSSET MÅ IKKE BETRÆDES, så burde der egentligt stå: GRÆSSET RUNDT OM DETTE SKILT MÅ IKKE BETRÆDES ELLER GRÆSSET I HELE PARKEN MÅ IKKE BETRÆDES, for der er masse græs man gerne må gå på. SIDE 8

9 Sagsoplysning Forvirrende ansigtudtryk og metaforer Folk er forvirrende, syntes jeg. Det er der to væsentlige årsager til. Den første væsentlige årsag er at folk snakker meget uden ord. Siobhan siger at hvis man hæver det ene øjenbryn kan det betyde mange forskellige ting. Det kan betyde jeg vil gerne have sex med dig, og det kan betyde det du lige sagde syntes jeg var ret tåbeligt [ ] Den anden væsentlige årsag er at folk bruger metaforer når de snakker. Her er nogle eksempler på metaforer: Jeg tog ham med bukserne nede. Han var hendes øjesten. De havde et skelet i skabet. Vi var svineheldige. Hunden var stendød [ ] Jeg syntes det skulle kaldes at lyve for svin er ikke heldigere end andre og folk har ikke skeletter i deres skabe. 10 HAV FOKUS PÅ AUTISMESPECIFIKKE UDFORDRINGER Mennesker med autisme har det tilfælles, at de har svært ved at indgå i sociale aktiviteter og spontan kommunikation, hvor de skal give udtryk for ønsker og behov. Hav fokus på at udrede borgerens autismespecifikke udfordringer: Hvordan kan borgeren indgå i et fællesskab i fritiden, på arbejdet eller på en uddannelse? Hvordan kan borgeren udvikle sine kommunikative kompetencer? Hvordan kan borgeren blive mere selvstændig? Voksenudredningsmetodens udredning giver mulighed for at sætte fokus på, hvordan borgerens mentale funktion påvirker kommunikation, socialt liv, egenomsorg, almindelig daglig livsførelse og deltagelse i samfundsliv. Vær opmærksom på tekniske hjælpemidler til visualisering, planlægning og tidsstyring i forhold til borgerens muligheder for at leve et selvstændigt liv. 11 AFGRÆNS OG TYDELIG- GØR KONSEKVENSER AF VALG Mennesker med autisme kan have svært ved at forstå, hvordan deres valg påvirker fremtiden og omgivelserne, og de forstår ofte visuel information bedre end mundtligt information. Opstil afgrænsede valgmuligheder og tal om muligheder og konsekvenser af forskellige valg i forhold til personlig udvikling, bolig, fritidsaktiviteter, job og uddannelse. Vær så konkret som muligt, når du præsenterer forskellige valgmuligheder. Hjælp borgerens forestillingsevne på vej under samtalen ved at konkretisere og visualisere valgene på en tavle eller et stykke papir på bordet. Lav i fællesskab et mindmap, perspektivcirklen eller gabet (se side 10) for at tydeliggøre konsekevenser og muligheder ved forskellige valg. Perspektivtavlen (se side 10) er en anden metode, hvormed borgeren kan få synliggjort forskellige syn på en sag. Det kan eksempelvis være sin egen, forældrenes eller lovens. Send borgeren en kopi af jeres illustrationer og udlever gerne materiale om tilbud, vis billeder eller aftal et besøg på tilbuddet. GUIDE TIL AUTISMEVENLIG KOMMUNIKATION I SAGSBEHANDLING SIDE 9

10 Sagsoplysning Hvad kan du godt lide ved...? Mange lektier?... MINDMAP Hvad kan jeg forvente? Hvad skal man være god til? Hvordan er det at gå på...? Forskellig fra folkeskolen? Ses man efter skole? Hvordan er klassekammeraterne? Kan de lide de samme ting som dig? Klasseundervisning? Tavleundervisning? Hvordan foregår undervisningen? Hvor lange er pauserne? Faste ugentlige timer? PERSPEKTIVCIRKLEN Det bedste Modigt PERSPEKTIVTAVLEN Hvor skal jeg bo? Kan gå med hjælp Nyt job Svært Det værste Jeg vil gerne flytte, når jeg bliver 18 år. Det synes jeg er for tidligt! Det påhviler lejeren at vedligeholde og overholde følgende regler... Emil Mor Regler i boligforening Socialrådgiver Du har mulighed for at flytte i egen bolig, når du fylder 18 år og får kontanthjælp eller SU. Kontaktperson Det lyder som en god ide. GABET Hvilken strategi er mest hensigtsmæssig i forhold til mit mål? Mål: Jeg vil gerne have en kæreste Jeg vil gerne gå i bad Jeg vil ikke gå i bad 12 UDSEND FYLDIGT REFERAT Mennesker med autisme kan have svært ved filtrere indtryk og modtage mange budskaber på en gang. Udsend et referat efter mødet, der gerne er udformet i punktform. Tag eventuelt et billede af jeres visuelle illustrationer og send det til borgeren. Redegør omhyggeligt for, hvad der er besluttet, og hvad der skal undersøges nærmere. Få eventuelt pårørende eller personer i borgerens nærhed til at gennemgå referatet med borgeren. SIDE 10

11 Sagsvudering Afgørelse/bestilling 13 OPSTIL KORTE OG PRÆCISE MÅL FOR INDSATSEN Den manglende forestillingsevne hos mennesker med autisme betyder, at de har svært ved at planlægge langt ud i fremtiden og se ting i et større perspektiv. Mennesker med autisme har tendens til at formulere sig meget totalitært. Skaleringspørgsmål (se denne side) kan hjælpe borgeren til at nuancere og se egne udfordringer i et mere klart perspektiv. Brug måltrappen (se denne side) til i samarbejde med borgeren og ud fra borgerens forudsætninger at formulere præcise og afgrænsede mål og formål med indsatsen. Med afsæt i håndgribelige og konkrete dagligdagsudfordringer bevæger i jer i fællesskab op af trappen for til sidst at formulere formål med indsatsen. Med måltrappen behandles mål og formål på en overskuelig måde for borgeren. Tag eventuelt et billede af måltrappen og send det til borgeren sammen med handleplanen. Skal der afholdes et handleplansmøde så sørg for, at det indarbejdes i borgerens dagsprogram. Få pårørende eller personer i borgerens nærhed til at gennemgå handleplanen med borgeren. MÅLTRAPPEN Formål og mål for indsatsten SKALERINGSSPØRGSMÅL Nuancering og perspektivering af problem Mere eller mindre? Nu eller før? På en skala fra 1 til 10? I forhold til andre? Hvor mange procent fylder problemet? Et problem i forhold til et andet problem? 14 OPSTIL ENKLE REGLER FOR OPSTART AF INDSATSEN Mennesker med autisme har svært ved at omstille sig til nye steder, nye mennesker og nye rutiner. De forstår ikke usagte normer og forventninger til deres egen og andres adfærd. Skab forudsigelighed i overgangen til det nye ved at opstille regler for det videre forløb. Afklar antal af nye besøg i tilbud, og hvem der skal deltage. Udform sammen spørgsmål til nyt tilbud. Flytningen skal tilrettelægges nøje og i få og overskuelige processer. Kræver indsatsen en koordineret indsats, så forvent ikke at borgeren selv kan stå for koordinationen. Brug voksenudredningsmetodens handleplan og bestillingsskema til at tydeliggøre, hvem der har forpligtelse til at gøre hvad. Det autismevenlige standardbrev Afgørelsesbrev indeholder forslag til formulering af regler for det videre forløb. Hvordan kan man blive bedre til...? Hvad vil det betyde, hvis du blev bedre til...? Jeg vil gerne blive bedre til at stå op om morgenen? GUIDE TIL AUTISMEVENLIG KOMMUNIKATION I SAGSBEHANDLING SIDE 11

12 DET GODE SAGSFORLØB Antallet af mennesker, der får en autismediagnose, er i vækst. Gentofte Kommune har valgt at gøre en særlig indsats for, at denne gruppe mennesker får den rette hjælp og støtte til at klare et selvstændigt hverdagsliv med uddannelse eller arbejde på linje med andre mennesker. Den rette hjælp starter i mødet med kommunens sagsbehandlere. Formålet med pjecen er at støtte sagsbehandleren i kontakten med mennesker med Autisme Spektrum Forstyrrelser (autisme). Pjecen giver korte og præcise anvisninger på kommunikationen i hvert trin af sagsforløbet. Mennesker med autisme har vanskeligheder ved socialt samspil, social kommunikation og har en nedsat social forestillingsevne. Autisme er en livslang funktionsnedsættelse, som giver sig til udtryk på forskellig vis fra person til person. Der er flere forskellige autismediagnoser og nogle har autisme i kombination med eksempelvis udviklingshæmning. Pjecen sigter mod at forbedre kommunikationen med den store gruppe af mennesker med autisme, der er normaltbegavede og som har et velfungerende tale- og/eller skriftsprog. Pjecen er baseret på viden og erfaringer fra fagfolk, der arbejder med mennesker med autisme, samt faglitteratur. Pjecen indeholder tekstuddrag fra bogen Den mystiske sag om hunden i natten af Mark Haddon oversat af Christian Bundegaard, Rosinante, Tekstuddragene understøtter pjecens råd til sagsbehandleren ved at illustrere, hvordan et menneske med autisme tænker og føler. Pjecen er et resultat af Gentofte Kommunes handicappolitik. Sagsbehandlingsforløb målrettet mennesker med autisme er endnu ikke gængs praksis på myndighedsområdet i Danmark. Vi håber, at vores arbejde på sigt vil være til inspiration for andre kommuner. Held og lykke med det gode sagsforløb! Social & Handicap Myndighed Udgivet april 2012 af Gentofte Kommune, Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund, www. gentofte.dk

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde Mentorsamtale Støtte, udfordre og fastholde Hjernen meget kort fortalt! Hvorfor nye ting er klamme Hjernen er plastisk den ændre sig og videreudvikler sig hele tiden Forbindelser mellem limbiske system

Læs mere

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde + Mentorsamtale Støtte, udfordre og fastholde + Den unges vigtigste udviklingsopgaver At den unge kender, accepterer, respekter og kan leve op til almindelige samværsregler At den unge kan tage ansvar

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Basens grundforståelse for vigtigheden af struktur og planlægning

Basens grundforståelse for vigtigheden af struktur og planlægning Basens grundforståelse for vigtigheden af struktur og planlægning For at kunne implementerer en tydelig struktur for eleverne i hverdagen, er det nødvendigt at hver enkelt medarbejder har en grundlæggende

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk

Læs mere

DK EUROPLAN-KONFERENCE

DK EUROPLAN-KONFERENCE DK EUROPLAN-KONFERENCE REHABILITERING AF BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP. HVAD SKAL DER TIL OG HVORDAN SIKRES KOORDINATION? V. KIRSTEN DENNIG, SOCIAL- OG HANDICAPCHEF, GENTOFTE KOMMUNE. 23. januar 2015 Agenda

Læs mere

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010 Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD

PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD Børn gør det godt hvis de kan ADHD Koncentration Impulsgennembrud Hyperaktivitet Eksekutive vanskeligheder Opmærksomheds forstyrrelser Eksekutive styre funktioner Neuropsykologiske

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Forudsigelige regler og rutiner

Forudsigelige regler og rutiner 1 Forudsigelige regler og rutiner Der findes vidt forskellige opdragelsesstile, der spænder lige fra det meget strikse med kæft trit og retning til det helt laissez faire, hvor alt er tilladt. Man kan

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Forandringskompas Voksne borgere med handicap

Forandringskompas Voksne borgere med handicap Forandringskompas Voksne borgere med handicap INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... Opbygning... Vejledning... 1. Struktur og overblik.... Psykisk trivsel og tryghed.... Sociale kompetencer / socialt liv....

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

Voksenudredningsmetoden.

Voksenudredningsmetoden. . Pjece om metoden til udførere på handicap- og udsatte voksenområdet Maj 2011 Indsæt titel via File -> Properties -> Summary Voksenudredningsmetoden en ny metode til sagsbehandling og udredning på handicap-

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

VUM & Kognitive vanskeligheder

VUM & Kognitive vanskeligheder Tiden går med.. Præsentation ADHD og kognitive vanskeligheder Kender du nogen, hvor du ikke så det? (gruppedialog) Cases 20 spørgsmål til professoren Barbara Kender du nogen, hvor du virkelig fik fat?

Læs mere

Jeanette Ringkøbing Rothenborg

Jeanette Ringkøbing Rothenborg INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg cand.merc.int. (interkulturel kommunikation, strategi & ledelse, CBS/WSU) Journalist og ICC-certificeret coach Kommunikationschef Center for Familieudvikling,

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden?

Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden? UDREDNING Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. Temaerne: 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden? Svar: For at belyse hvordan borgerens funktionsevnenedsættelse

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer Resumé ark Sammenfattet form af de vigtigste temaer Persondata ark. Klient Efternavn: Fornavn(e): Køn: Fødselsdag: Interview-dato: Hjemmeadresse: Tlf: Interviewet person (hvis det er en anden) Efternavn:

Læs mere

Voksenudredningsmetoden.

Voksenudredningsmetoden. Voksenudredningsmetoden. Pjece om metoden Maj 2011 1 Voksenudredningsmetoden en ny metode til sagsbehandling og udredning på handicap- og udsatte voksneområdet Socialministeriet og KL har udviklet en ny

Læs mere

Vigtige valg - Guide til unge med handicap

Vigtige valg - Guide til unge med handicap Vigtige valg - Guide til unge med handicap Bolig Uddannelse Arbejde Fritidsaktiviteter Kolofon Vigtige valg Udgiver: Servicestyrelsen 2009 Tekst og redaktion: Janina Gaarde Rasmussen og Stine Grønbæk Jensen,

Læs mere

Visuelle Støttesystemer. Robust

Visuelle Støttesystemer. Robust Visuelle Støttesystemer Robust 1 Kinesisk Historie Robust 2 Hvem er vi? Robust 3 Agenda Generelle betragtninger Accept Læring og udfordring Fokus En gave Early Bird Konceptet Modellen Teacch Isbjerget

Læs mere

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med

Læs mere

SÅDAN FORLØBER DIN SAG. - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager

SÅDAN FORLØBER DIN SAG. - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager SÅDAN FORLØBER DIN SAG - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager SÅDAN FORLØBER DIN SAG - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager Der er regler for, hvordan

Læs mere

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between Hvad er autisme? Jeg indleder med en introduktion til autismen. Jeg komme med eksempler på, hvordan I som familiemedlemmer kan forstå jeres familiemedlem med autisme. Kaffepause Det sidste fra mig / Spørgsmål

Læs mere

Handleplan på baggrund af tilfredshedsundersøgelse 2015

Handleplan på baggrund af tilfredshedsundersøgelse 2015 Handleplan på baggrund af tilfredshedsundersøgelse 2015 Baggrund Der har i januar og februar 2015 været foretaget en tilfredshedsundersøgelse hos de borgere, der modtager ydelser fra Psykiatri og Handicap.

Læs mere

Døgnophold for familier -det må kunne gøres bedre for at give denne gruppe små børn en god start i livet

Døgnophold for familier -det må kunne gøres bedre for at give denne gruppe små børn en god start i livet Socialudvalget 2014-15 SOU Alm.del Bilag 168 Offentligt FBU ForældreLANDSforeningen, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup, 70 27 00 27, sek@fbu.dk, www.fbu.dk Til Folketingets Socialudvalg Bilag Notat udarbejdet

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Fokus på velvære og værdi samt håndteringen af hverdagen. Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen

Fokus på velvære og værdi samt håndteringen af hverdagen. Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen Jeg har på baggrund af flere opfordringer valgt at lave denne lidt mere hands on udgave af de redskaber jeg har brugt til at skabe struktur og velvære

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Inspiration til gode mål. Inspirationshæfte til værktøjer til udredning og handleplan på børnehandicapområdet

Inspiration til gode mål. Inspirationshæfte til værktøjer til udredning og handleplan på børnehandicapområdet Inspiration til gode mål Inspirationshæfte til værktøjer til udredning og handleplan på børnehandicapområdet 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 1. Indledning 3 1.1. Fra udækkede behov til konkrete

Læs mere

KL s Handicap og Psykiatrikonference 22. november 2010

KL s Handicap og Psykiatrikonference 22. november 2010 Digitalisering af handicap- og udsatte voksneområdet. KL s Handicap og Psykiatrikonference 22. november 2010 Indhold 1. Kort om behovet for projektet 2. Præsentation af DHUV projektet 1. Formål med metoden

Læs mere

Guide til den gode dialogsamtale

Guide til den gode dialogsamtale Guide til den gode dialogsamtale En klagesang er til for at høres, ikke en stil som skal rettes - Benny Andersen Hvorfor tilbud om dialogsamtale? En patient/pårørende har indgivet en skriftlig klage til

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring På kant med loven - med ADHD Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring ADHD ADHD er en medfødt udviklingsforstyrrelse, hvor visse kognitive funktioner

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Familier med handikappede børn. En forældrevinkel

Familier med handikappede børn. En forældrevinkel Familier med handikappede børn En forældrevinkel Introduktion Lidt om autisme De pårørendes udfordringer i hverdagen Sagsbehandlerens vinkel Forventninger Opsamling Hvem er jeg Winnie Skjødt Mor til 2

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE VÆRD AT VIDE OM ADHD OG ARBEJDE Med ADHD på arbejde Mange unge og voksne med ADHD har svært ved at leve op til de krav og forventninger, der

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

STU Greve Målgrupper og takster 2015

STU Greve Målgrupper og takster 2015 STU Greve Målgrupper og takster 2015 Målgrupper, generelt STU- Greve er for unge med betydelige generelle indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret, hvis vanskeligheder

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

Redskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde.

Redskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde. Redskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde. De fleste af os, der vælger at kaste vores frivillige kræfter ind i arbejdet med at lette livet for mennesker med ADHD og deres

Læs mere

Omkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer

Omkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer Omkring det hele barn Af Aase Bille Jensen, lærer I skoleårene 2006-07 og 2007-08 var jeg så heldig, at jeg var med i et udviklingsarbejde omkring skole/hjem samarbejde. Det var en gruppe af lektorer fra

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI

Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI Det er ikke legende let Jeg kan godt mærke, at det sidder i mig endnu. Chokket altså. Fra de gange jeg er faldet ned på togskinnerne. Det kommer jeg mig

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5. Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold

Læs mere

Storskoven STU

Storskoven STU Storskoven 42 13 15 81 STU SÆRLIGT TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE STU på Storskoven Målet for Storskovens skoles STU forløb er klart: At give den unge en tilknytning til arbejdsmarkedet, og at indgå aktivt

Læs mere

Denne samtalemodel er udviklet på baggrund af Vækstmodellen vejen til den gode samtale af Marianne Grønbæk & Henrik Pors, Dafolo, 2009.

Denne samtalemodel er udviklet på baggrund af Vækstmodellen vejen til den gode samtale af Marianne Grønbæk & Henrik Pors, Dafolo, 2009. Denne samtalemodel er udviklet på baggrund af Vækstmodellen vejen til den gode samtale af Marianne Grønbæk & Henrik Pors, Dafolo, 2009. En bog som varmt kan anbefales. Vejledning til Den værdsættende samtale

Læs mere

Jeg bygger kirken -3

Jeg bygger kirken -3 kirken - Bøn og fællesskab Mål: Kirken forbindes ofte med en bygning, men kirken er meget mere end det. Kirken består af mennesker. Kirken er til for, at vi kan have fællesskab med Gud og med hinanden.

Læs mere

Informationsmøde Marts 2011

Informationsmøde Marts 2011 Digitalisering af handicap- og udsatte voksneområdet. Informationsmøde Marts 2011 Indhold 1. Kort om behovet for projektet 2. Præsentation af Voksenudredningsmetoden 1. Formål med metoden 2. Udredningsmetode

Læs mere

Bliv verdens bedste kommunikator

Bliv verdens bedste kommunikator Bliv verdens bedste kommunikator Vane 1: Kend dig selv 2 3 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg siger noget Jeg

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan

Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan Pilottest af handleplankonceptet Dato 7. november 2007 Århus Kommune Indholdsfortegnelse 1. Generelt om det fælles handleplankoncept... 1 2. Vejledning

Læs mere

Praktiske værktøjer til

Praktiske værktøjer til Praktiske værktøjer til At forberede det konstruktive møde At lede mødet situationsbestemt At arbejde med forståelige dagsordener, der gør det muligt at være aktiv mødedeltager At være klædt på til at

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 Hvordan lød mon verdens første spørgsmål? Det kan I jo tænke lidt over

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

Når syn og hørelse svigter

Når syn og hørelse svigter Når syn og hørelse svigter Råd til hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og andet personale, der arbejder med ældre. Copyright 1996, 3. oplag 2001: Videncenter for Synshandicap, VidensCentret for DøvBlindBlevne

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling?

Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling? Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling? Få svarene her. Forældrefolder Langmark Kære Forældre Vi vil med denne folder give inspiration til, hvad du kan gøre for at støtte dit barn i at udvikle

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere