Hovedtraume - håndtering de første timer
|
|
- Magnus Holmberg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ARTIKKEL Hovedtraume - håndtering de første timer Når hovedtraumepatienter modtages på en skadestue, er udfordringen altid om en patient skal indlægges, -skannes, hjemsendes, intuberes, hyperventileres, overflyttes til neurokirurgisk afdeling eller ligefrem have lavet borehuller akut på skadestuen. AV Viola Olesen, Neurokirurgisk Klinik, Rigshospitalet, København, - viola.olesen@rh.regionh.dk I de skandinaviske lande indlægges årligt ca. 200 personer pr indbyggere efter et hovedtraume. I Danmark, Norge og Sverige er mortaliteten efter et hovedtraume henholdsvis 11,5, 10,4 og 9,5 pr indbyggere pr. år 2. Da kranie og hjerne udgør en black box ligesom abdomen, er det ikke muligt med det blotte øje at vurdere i hvilket omfang en patient skal håndteres. Standardiserede evidensbaserede retningslinier er nødvendige, også på dette område. Talmæssig er opgaven stor, idet der i de skandinaviske lande årligt indlægges ca. 200 personer pr indbyggere efter et hovedtraume 1, hvilket samtidig betyder at skønsmæssigt lige så mange er vurderet på skadestuen uden efterfølgende indlæggelse. Illustrasjonsfoto: Jon Ingemundsen. Denne artikel gennemgår de nyeste retningslinier vedrørende håndteringen af patienter med hovedtraume. Artiklen baserer sig på anbefalingerne fra Scandinavian Neurotrauma Committee (SNC), en arbejdsgruppe under Skandinavisk Neurokirurgisk Forening NR 4 5
2 Udfordringen i håndteringen af hovedtraumepatienter er at erkende omfanget af den primære hjerneskade Illustrasjonsfoto: Jon Ingemundsen. Primær og sekundær hjerneskade Traumatisk hjerneskade kan inddeles i primær og sekundær hjerneskade. Primære hjerneskader opstår på skadetidspunktet og er enten en lokal påvirkning/skade i hjernevævet (kontusion eller dilaceration/ sønderrivning) eller en diffus påvirkning. Den diffuse påvirkning udgør et bredt spektrum fra den letteste hjernerystelse med forbigående let påvirkning af det retikulære aktiveringssystem i hjernestammen til svære strukturelle læsioner med død på skadestedet. Fælles for de primære skader er at de ikke kan behandles. I tiden efter traumet er der hos alle hovedtraumepatienter risiko for udvikling af komplikationer der kan medføre en sekundær hjernekade, der sammen med den primære skade, alt andet lige forværrer prognosen. De sekundære skader omfatter både systemiske og intrakranielle komplikationer. Systemisk vil hypoxi og/eller hypotension være forbundet med en markant øget risiko for cerebral iskæmi/anoxi og dermed forværring af den cerebrale tilstand. Intrakranielt kan der udvikle sig hæmatomer (epiduralt, subduralt, intracerebralt) pga. læsioner af blodkar i ulykkesøjeblikket og/eller hævelse af dele af hjernen pga. ødem/hyperæmi. Udfordringen i håndteringen af hovedtraumepatienter er at erkende omfanget af den primære hjerneskade, vel vidende at behandling ikke er mulig og som det allervigtigste at identificere og behandle sekundære påvirkninger uanset systemisk eller intrakranielt, så sekundære skader ikke opstår. I de skandinaviske lande har man på de fleste skadestuer indført et traumemodtagelseskoncept, ATLS ( Advanced Trauma Life Support ) 3, som netop tager højde for tidlig identifikation af de komplikationer der kan medføre sekundær hjerneskade. ATLS har indført begreberne primær og sekundær gennemgang af den traumatiserede patient. Primær gennemgang ABCDE Behandlingen af en patient med et hovedtraume begynder allerede på skadestedet. Som det gælder for andre typer traumer handler det om her også at normalisere og stabilisere de vitale funktioner: Luftveje, respiration og cirkulation. Den primære vurdering og behandling følger ABCDE-rækkefølgen beskrevet af Advanced Trauma Life Support (ATLS) 3. A Luftvejshåndtering med beskyttelse af cervikal columna B Respiration C Cirkulation D Cerebral status ( disability ) E Top til tå undersøgelse og beskyttelse mod kulde/varme Vurdering af bevidsthedsplan Glasgow Coma Scale Øjenåbning Verbale respons Motorisk respons Voksne Spontant åbne 4 På tiltale 3 På smertestimulation 2 Ingen 1 Orienteret (egne data, tid og sted) Konfus, desorienteret 4 Usammenhængende, men forståelige ord Uforståelige ord, grynt, jamren Intet 1 Efterkommer opfordringer 6 Lokaliserer 5 Afværger (flekterer) 4 Abnorm flektion med pronation (indad-drejning af hånd) Ekstension med pronation (indad-drejning af hånd) Intet 1 Total 3-15 Figur Scandinavian Update Magazine
3 Hovedtraumer inddeles i fire kategorier Kliniske karakteristika Minimal GCS: 15 Intet bevidsthedstab Let GCS: Bevidsthedstab < 5 min. og/eller Amnesi > 5 min. Ingen neurologiske udfald Middelsvær GCS: 9-13 Bevidsthedstab > 5 min. og/eller Neurologiske udfald Svær GCS: 3-8 Figur 2 Det er helt centralt i denne fase af resuscitationen at undgå hypoxi og hypotension, da dette medfører og/eller forværrer den sekundære hjerneskade. Hypoxi og hypotension forværrer uafhængigt af hinanden, og specielt sammen prognosen efter et svært hovedtraume. Det gælder både morbiditet og mortalitet. I en opgørelse var hypotension (systolisk blodtryk < 90 mm Hg) associeret med 150 % forøgelse i mortalitet 4. For at sikre tilstrækkelig arterielt middelblodtryk og dermed cerebral gennemblødning tilstræbes systolisk blodtryk på 120 mm Hg eller derover. Desuden anbefales en oxygensaturation over 95 % 5. Da evidensen for disse anbefalinger er svag, er der valgt safe limits. D disability, cerebral status I den primære gennemgang indgår en overordnet vurdering af den cerebrale tilstand. Blandt mange cerebrale funktioner er det kun Bevidsthedsplan Pupilforhold Bevægelighed (motorik) af ekstremiteter der vurderes. På baggrund af disse er det ved hovedtraumer muligt at klassificere sværhedsgraden (se senere). Sværhedsgraden bestemmes ud fra følgende: Glasgow Coma Scale (GCS) 3. Bevidsthedstab +/- umiddelbart efter traumet Varigheden af bevisthedstab Varigheden af både retrograd men specielt posttraumatisk amnesi (PTA). Fokale neurologiske udfald Glasgow Coma Scale (GCS), Fig. 1, er en standardiseret semikvantitativ beskrivelse af bevidsthedsplan og til dels ekstremitetsmotorik. Med GCS vurderes patientens bedste respons indenfor tre variable. Øjenåbning (E), verbalt respons (V) og bedste motoriske respons i ekstremiteter (M). Der anvendes to stimulationsmåder: Tiltale eller smertestimulation. De tre variable vurderes hver for sig, således at respons på tiltale afprøves før smertestimulation. Hvert respons er tildelt en pointværdi. GCS er således summen af points givet for hver af de tre variable. GCS 15 er max og betyder helt vågen, mens GCS 3-8 beskriver forskellige grader af coma. Herudover vil andre objektive fund være relevante at vurdere: Evt. skalplæsioner Tegn på basis cranii-fraktur (monokel-, brillehæmatom, retroaurikulær ecchymose (Battle sign), siven af cerebrospinalvæske fra næse eller øre) Minimal Visitation ved hovedtraumer uden specielle risikofaktorer Let Middelsvær Svær Inddeling af hovedtraumer Hovedtraumer inddeles i fire sværhedsgrader: Minimale, lette, middelsvære og svære. Fig. 2. GCS 15 Intet bevisthedstab GCS Bevisthedstab 5 min. GCS 9-13 Bevisthedstab > 5 min. GCS 3-8 Retningslinjerne for den initiale behandling og videre håndtering tager udgangspunkt i sværhedsgraden og fremgår af figur 3. Fokale Normal Sendes hjem med vejledning Ingen Observation i mindst 12 timer Abnorm Normal Indlægges til observation Overvej ny, hvis ingen bedring, altid ved forværring Kontakt til neurokirurgisk afdeling Figur 3. Tak til Dansk Neurotraumeudvalg for tilladelse til brug af figuren. Abnorm Intuberes Evt. lokal Overflyttes til neurokirurgisk afdeling etter aftale Håndtering efter initiale vurdering Evt indlæggelse, -scanning, intubation og evt. hyperventilation bestemmes af hovedtraumets sværhedsgrad. Ved minimale og lette hovdtraumer vil tilstedeværelse af visse faktorer nødvendiggøre indlæggelse og -scanning, da disse er forbundet med en betydende risiko for cerebral forværring; f.eks. vil patienter i antikoagulansbehandling ofte bløde mere med større kontusioner og hæmatomer til følge. (Figur 4). Minimalt hovedtraume (GCS 15) Indlæggelse og -scanning er ikke nødvendig. Observation kan foregå i hjemmet hos pårørende. Der gives mundtlig og skriftlig information om faresignaler. I tilfælde hvor observation ikke kan foregå betryggende i hjemmet, indlægges til observation. Fig NR 4 7
4 Let hovedtraume (GCS 14-15) -scanning anbefales. Mens der ventes på en bestilt -scanning observeres som anført i Figur 5. Alle med normal -scanning kan udskrives til hjemmet jvf. retningslinjerne for minimalt hovedtraume. Hvis scanning ikke er tilgængelig indlægges patienten til observation i minimum 12 timer. Alle med abnorme fund på -scanningen (kraniefraktur, hjernekontusion, traumatisk subarachnoidalblødning, epidural/subdural blødning, traumatisk hjerneødem) indlægges og konfereres med neurokirurg. Middelsvært hovedtraume (GCS 9-13) Alle -scannes og indlægges til observation. Abnorme scanningsfund konfereres med neurokirurg. Uanset initiale scanningsfund kontrolscannes indenfor seks timer, såfremt den cerebrale tilstand ikke bedres i observationsperioden.ved fald i bevidsthedsplan (fald i GCS 2) eller forværring i pupilforhold kontrolscannes straks. Nogle læsioner bliver undertiden først synlige på en -scanning efter nogen tid. Det drejer sig f.eks. om kontusioner og ødem omkring kontusioner og både akut epiduralt og subduralt hæmatom. Det er derfor nødvendigt at gentage -scanning, såfremt den kliniske tilstand ændrer sig, også selvom den første scanningen var uden patologiske fund. Svært hovedtraume (GCS 3-8) Alle med et svært hovedtraume skal have oxygen og bør intuberes, idet der ved coma kan være ophævede svælgreflekser og derved manglende beskyttelse af luftvejene mod aspiration. Endvidere er der risiko for hypoxi på grund af cerebralt betinget uregelmæssig respiration. Straks efter den primære gennemgang og resuscitation overflyttes til et traumecenter med tilknyttet neurokirurgisk afdeling og altid efter aftale med neurokirurg. Forudsætningen for overflytning er dog at der er opnået stabile og normaliserede eller på vej til normalisering af vitale parametre. Er patienten ikke respirations- og kredsløbsstabil, må patienten først stabiliseres Risikofaktorer der altid skal medføre indlæggelse og -scanning Øget blødningstendens (antikoagulansbehandling, hæmoragisk diatese, hæmofili) Patienter under 2 år Patienter over 65 år Meget svær tiltagende hovedpine Intoksikation (alkohol, rusmidler etc.) eller mistanke herom Multiple læsioner Impressionsfraktur eller tegn på basis cranii-fraktur Posttraumatiske epileptiske anfaldsfænomener Ventilbehandlet hydrocephalus Figur 4. Observation af patient med hovedtraume Observationsparametre Det anbefales at dokumentere følgende parametre på et observationsskema: GCS (udspecificerede points for øjenåbning, verbalt respons og motorisk respons). Pupilforhold (størrelse og lysreaktion). Blodtryk, puls, respiration. Evt. hovedpine, kvalme, opkastning. Observationsintervaller Patienten observeres i minimum 12 timer. Første to timer: hvert 15. minut To-seks timer: hvert 30. minut seks-12 timer: hver time Ved behov for hyppigere observation, bør patienten indlægges på intensivt afsnit. Figur 5 inden evt. overflytning. -scanning bør ikke foretages på lokalsygehus, hvis det forsinker overflytningen. Ved kliniske tegn på cerebral forværring (fald i GCS på to eller flere points og/eller udvikling af pupilabnormiteter) intuberes, hvis dette ikke er gjort i forvejen og hyperventileres kraftigt til pco 2 omkring 4 KPa. Har hyperventilation ingen effekt gives mannitol (1 g/kg). Begge behandlinger reducerer intrakranielle volumina (blodvolumen, intraog ekstracellulært vand i hjernen) hvorved der midlertidigt opnås bedre plads til et hæmatom eller hævelse (ødem). Herved vindes tid til overflytning til neurokirurgisk afdeling. Er der ikke tegn på cerebral forværring normoventileres uanset GCS, idet for kraftig hyperventilation kan medføre cerebral karkontraktion med risiko for iskæmi og dermed infarkter. Ved svære hovedtraumer eleveres hovedet hvorved veneafløbet fra hjernen fremmes. Herved reduceres det cerebrale blodvolumen. Et godt veneafløb fra hovedet sikres endvidere ved at halskrave og evt. snærende tubefixation ikke må påvirke venerne på halsen. Tillige undgås høje intrathorakale tryk, da det øger det intrakranielle tryk. Det cerebrale perfusionstryk, der beregnes som MAP-ICP (intrakranielt tryk) bør hos voksne være over 60 mm Hg for at undgå iskæmi i hjernen. Da ICP i det tidlige forløb, dvs. før overflytning til en neurokirurgisk afdeling, ikke er kendt er det vanskeligt at angive en nedre grænse for MAP. I tilfælde med cerebral forværring og hvor sandsynligheden for forhøjet ICP er stor, kan det være nødvendigt at optimere systemisk blodtryk med både volumina og evt. inotropi. Ved basisfraktur undlades nasalsonde. Da kranie og hjerne udgør en black box ligesom abdomen, er det ikke muligt med det blotte øje at vurdere i hvilket omfang en patient skal håndteres. 8 Scandinavian Update Magazine
5 -scanning af hovedet og evt. halshvirvelsøjle -scanning af hovedet foretages uden kontrast og bør inkludere scanning med knoglevindue til identifikation af eventuelle kraniefrakturer. Man bør være opmærksom på at ca. 5 % med moderate til svære hovedtraumer også har skade på cervicalcolumna. Er der indikation for scanning af halshvirvelsøjlen foretages dette i forbindelse med scanningen af hovedet. Røntgenundersøgelse af kraniet er ikke indiceret udredningen af hovedtraumer i Skandinavien. Undtagelser kan dog være penetrerende traumer eller mistanke om intrakranielt fremmedlegeme, hvor en ordinær røntgenundersøgelse kan supplere -scanningen. Sekundær gennemgang Efter den primære gennemgang med identifikation og behandling af livstruende læsioner og vurdering af cerebral status fortsættes med en sekundær gennemgang, der er en top-tå undersøgelse, incl. neurologisk undersøgelse suppleret med relevante parakliniske undersøgelser. Endvidere skal, anamnesen uddybes og suppleres med tilvejebragte oplysninger. Forhold omkring traumet En række oplysninger er vigtige i vurderingen af sandsynlighed for svære læsioner, herunder respiratoriske, cirkulatoriske og cerebrale tilstand på skadestedet og under transport til traumemodtagelse. Oplysningerne indhentes fra ambulancepersonale, politi, pårørende eller patienten selv: Hvad var skadesmekanismen? Høj- eller lavenergitraume? Tidspunkt for traumet? Synlige og sandsynlige læsioner? Oxygensaturation, blodtryk og puls, hudfarver? GCS på skadesstedet? Spontan ekstremitetsmotorik? Risikofaktorer? Figur 4. Respons på behandling rettet mod evt. hypotension og hypoxi? Ukorrekt håndtering kan være skadelig Visse procedurer i håndteringen af en person med et hovedtraume bør undgås: Det er kontraindiceret at eksplorere åbne kraniefrakturer eller fjerne penetrerende fremmedlegemer, da evt. karskade eller intrakranielt hæmatom kan forværres. Hypotone eller glukoseholdige intravenøse væsker må ikke gives da de øger risikoen for hjerneødem. Anlæggelse af borhuller i kraniet ved mistænkt eller påvist hæmatom bør som hovedregel ikke foretages på et sygehus uden neurokirurgisk afdeling og aldrig uden forudgående aftale med en neurokirurg. Der bør i stedet arrangeres hurtigst mulig overflytning til nærmeste neurokirurgiske afdeling. Referencer 1. Ingebrigtsen T, Romner B, Kock-Jensen C. Scandinavian guidelines for initial management of minimal, mild, and moderate head injuries. The Scandinavian Neurotrauma Committee. J Trauma 2000; 48: Sundstrøm T, Sollid S, Wentzel-Larsen T, Wester K. Head Injury Mortality in the Nordic Countries. Journal of Neurotrauma 2007; 24: Advanced Trauma Life Support for Doctors. ATLS student course manual. 8th ed. American College of Surgeons, Chicago; Chesnut RM. The role of secondary brain injury in determining outcome from severe head injury. J Trauma 1993; 34: Eskesen V. Nationale tværfaglige kliniske retningslinjer for hovedtraumer. I trykken. Tak til Overlæge Vagn Eskesen, Neurokirurgisk Klinik, Rigshospitalet, for kritisk gennemlæsning af manuskriptet. Nedre Gjerde 10, 5474 Løfallstrand. telefon: , telefax: , e-post: hlr.post@hjertevakten.no Hode, rygg- og nakkebeskyttelse Kursbøker Luftveishåndtering Førstehjelpsdukker BaXstrap båre, pakketilbud kr ,- Innhold: * BaXstrap båre * Speedblock * Stifneck * 4 stk stropper BaXstrap båre kr ,- Speedblock Startpakke kr Ryggbrettpute barn, 6 pkn. kr. 437,- Hodebrett kr. 60,- Stifneck; sett av 6 stk i bærebag kr ,- Norsk grunnkurs i Avansert hjerte - lungeredning. Norsk grunnkurs i bruk av halvautomatisk hjertestarter Norsk grunnkurs i førstehjelp Mengderabatt på bøkene. Norsk indeks kr 200,- LSU abbot Lille Anne kr ,- 4 pakning kr ,- Laerdal silikonbag voksen, komplett i vinduskoffert kr ,- barnebag, komplett i kompakt koffert kr ,- spedbarnsbag, komplett i kartong kr ,- kr ,- Laerdal kompaktsug kit kr ,- Lommemaske fra kr. 77,- Pusteduk m/nøkkelring Pusteduk for bruk 10 pk. 384,- på pasient 10 pk. 180,- MiniAnne AED kr. 330,- Vi forhandler alle Laerdal as sine førstehjelpsdukker. Fullstendig oversikt finner dere på: alle priser er oppgitt eks mva
Vurdering af bevidsthedsplan. Glasgow Coma Skala Voksne
Vurdering af bevidsthedsplan Glasgow Coma Skala Voksne Øjenåbning Verbale respons Motorisk respons Ved uens respons scores den bedste side Total Spontant åbne 4 På tiltale 3 På smertestimulation 2 Ingen
Læs mereBørn med hovedtraume Akut behandling
Børn med hovedtraume Akut behandling Bo Bergholt Neurokirurgisk afdeling NK Herning august 2012 Århus University Hospital Århus Universitetshospital Neurocentret Neurokirurgisk Afdeling Traumer: Epidemiologi
Læs mereFrantz Rom Poulsen, afdelingslæge, PhD Neurokirurgisk afdeling U Odense Universitetshospital 10-10-2011 1
Frantz Rom Poulsen, afdelingslæge, PhD Neurokirurgisk afdeling U Odense Universitetshospital 10-10-2011 1 En bevist person er opmærksom på sin egen og omgivelsernes tilstedeværelse! Responderer med normal
Læs mereHovedtraume. Carsten Reidies Bjarkam, MD, M.Sc., PhD Professor, Senior Consultant Department of Neurosurgery
Hovedtraume Carsten Reidies Bjarkam, MD, M.Sc., PhD Professor, Senior Consultant Department of Neurosurgery Dagens hoved traume punkter Almene betragtninger Epidemiologi Klassifikation Svære hovedtraumer
Læs mereHovedtraumer JANUAR 2016 VAGN ESKESEN NEUROKIRURGISK KLINIK RIGSHOSPITALET
Hovedtraumer JANUAR 2016 VAGN ESKESEN NEUROKIRURGISK KLINIK RIGSHOSPITALET Dagsorden Epidemiologi Primære hjernelæsioner Sekundære hjernelæsioner Patofysiologi Primær vurdering og behandling Neurointensiv
Læs mereHovedtraumer hos børn
Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Kontaktperson: Hovedtraumer hos børn Christina Høi-Hansen (DNPS tovholder, BørneUngeKlinikken, Rigshospitalet) Gitte Rønde (Børneafdelingen, Roskilde
Læs mereFrantz Rom Poulsen, overlæge, PhD Neurokirurgisk afdeling U 03-10-2012. Odense Universitetshospital
Frantz Rom Poulsen, overlæge, PhD Neurokirurgisk afdeling U 03-10-2012 Odense Universitetshospital 1 En bevist person er opmærksom på sin egen og omgivelsernes tilstedeværelse! Responderer med normal tale,
Læs mereSkandinaviske kliniske retningslinjer for præhospital behandling af patienter med svære hovedtraumer
2337 Skandinaviske kliniske retningslinjer for præhospital behandling af patienter med svære hovedtraumer Statusartikel Overlæge Niels Juul, overlæge Snorre Sollid, 1. reservelæge Terje Sundstrøm, ledende
Læs mereMultitraume. www.yngreortopaedkirurger.dk
Multitraume www.yngreortopaedkirurger.dk Multitraume kald Svært traumatiseret patient: En patient som efter fysisk traume har eller kan mistænkes at have livstruende læsion. En patient med betydende skade
Læs mereNeurologi Traumatiske læsioner Traumatiske læsioner i CNS n En traumatisk beskadigelse af hjernekassen, hjernen eler andre intrakraniele strukturer n Mere end ca. 50.000 danskere får et hovedtraum e om
Læs mereInitial håndtering af minimale, lette og moderate hovedtraumer hos voksne
2 Initial håndtering af minimale, lette og moderate hovedtraumer hos voksne Vagn Eskesen 1, Jacob Bertram Springborg 1, Johan Unden 2 & Bertil Romner 1 STATUSARTIKEL 1) Neurokirurgisk Klinik, Rigshospitalet
Læs mereHåndtering af tilskadekomne
Håndtering af tilskadekomne Den gyldne time / den gyldne periode Sene dødsfald - 2 til 5 uger efter ulykkesøjeblikket - Typisk pga. blodforgiftning og organsvigt 20% Umiddelbar dødsfald - I ulykkesøjeblikket
Læs mereATLS og ABC Initial håndtering af traumepatienter
ATLS og ABC Initial håndtering h af traumepatienter Lecky F, Bryden D, Little R, Tong N, Moulton C. Emergency intubation for acutely ill and injured patients. Cochrane Database of Systematic Reviews 2008,
Læs mereNationale tværfaglige kliniske retningslinjer for patienter med Hovedtraumer.
for patienter med Hovedtraumer. Sommer 2010 Materialet betragtes som godkendt af de faglige selskaber DNKS og FSNS samt af afdelingsledelserne ved de fem neurokirurgiske afdelinger i Danmark. Det forventes,
Læs mereHovedtraumer.
Hovedtraumer www.yngreortopaedkirurger.dk Plan 1. Minimale, lette og moderate hovedtraumer hos voksne 1. Skandinavisk Neurotraumekomités guidelines 2. S100b 2. Børn Ugeskrift for Læger, 2014 Hovedtraumer
Læs mereAt arbejde i traumeteam. Teamlederens rolle
At arbejde i traumeteam Teamlederens rolle Traumeteam! " # $!%! " # $ "$ Traumeteam Effekten af traumemodtagelse beror på (blandt andet) Traume Team Aktivering med differentieret respons Traume Team med
Læs mereTraumemodtagelse af børn Børneanæstesikursus i Tromsø 2014 Søren Stagelund Anestesiafdelingen UNN
Børneanæstesikursus i Tromsø 2014 Søren Stagelund Anestesiafdelingen UNN Indhold Statistik Skadesmekanisme Struktureret tilgang til traumemodtagelse Fysiologiske og anatomiske forskelle fra voksne Radiologi
Læs mereFysioterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase
Fysioterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase Camilla Pedersen Fysioterapeut, Neurokirurgisk Team Aalborg Universitetshospital National konference Unge med erhvervet hjerneskade
Læs mereBilleddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH
Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH Formålet med en billeddiagnostisk strategi Sikre en hurtig og fuldstændig
Læs mereRedskaber SCOR DIG SELV. Kvalitet i offentlige velfærdsydelser AMU 46977. Ikke relevant for jobfunktionen. Er på bar bund. Er usikker.
Redskaber SCOR DIG SELV Kvalitet i offentlige velfærdsydelser AMU 46977 Kan i det interne og eksterne samarbejde, medvirke til at understøtte og udvikle medicinhåndteringskvalitet i overgange mellem de
Læs mereBilag 3d. Option på skemaer. Udbud af Medical Device Information Collection
Bilag 3d Option på skemaer Udbud af INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved kontraktindgåelse. Formål med Bilag: Formålet med dette Bilag
Læs mereErgoterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase
Ergoterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase Mette Schreiber Ørts Ergoterapeut, Neurokirurgisk Team Aalborg Universitetshospital National konference Unge med erhvervet hjerneskade
Læs mereBØRNE-TOKS handlingsalgoritme
BØRNE-TOKS handlingsalgoritme TOKSscore Minimumsobservations interval Handlingsalgoritme Plejeansvar 0 Hver 12. Fortsæt scoring hver 12.. Scoringshyppigheden kan øges efter lægeordination. Øget hyppighed
Læs mereVelkommen til Lægedage
Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik
Læs mereModtagelse af Traumatiserede Børn
Modtagelse af Traumatiserede Børn Ole Pedersen, børneintensiv BRITA, OUH Indhold Indledning - problemet størrelse Vurdering af det kritisk syge barn ABCDE også for børn Specielle forhold Take home messages
Læs mereDen Multitraumatiserede Patient. Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet
Den Multitraumatiserede Patient Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet ATLS Advanced Trauma and Life Support Den Multitraumatiserede Patient Efter akut fysisk traume har : Umiddelbart livstruende
Læs mereHovedtraume. Bjarke Viberg
Hovedtraume Bjarke Viberg Case 1 4 årig Mikkel har leget i børnehaven og slået sit hoved ca. kl. 15. Han græd stadig, da moren hentede ham ½ time efter, og har villet være hos hende lige siden. Du ser
Læs mereTT, Odense, December 2013
TT, Odense, December 2013 Teamtræning Ved modtagelse af svært tilskadekomne patienter Traumekoordinator Randi Melhedegård Overlæge Overlæge Afdelingslæge TT, Odense, December 2013 Hvorfor er vi her i dag
Læs merePosttraumatisk amnesi (PTA)
Posttraumatisk amnesi (PTA) Leanne Langhorn Århus Universitetshospital Århus Sygehus Neurocenter Neurokirurgisk Afdeling Goddag Jonas jeg stiller dig nogle spørgsmål for at undersøge hvordan din hukommelse
Læs mereBilleddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH
Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH Formålet med en billeddiagnostisk strategi Sikre en hurtig og fuldstændig
Læs mereSygeplejen til patienter med kranietraume i det akutte forløb
Sygeplejen til patienter med kranietraume i det akutte forløb Her gennemgås den intensive og neurokirurgiske sygepleje til patienter med kranietraume, med udgangspunkt i neurokirurgisk afdeling på Århus
Læs mereUdkast. Præhospitale visitationsretningslinjer
Udkast Præhospitale visitationsretningslinjer De præhospitale visitationsretningslinjer er en oversigt over hvilket sygehus en patient med et bestemt symptom eller en bestemt sygdom skal transporteres
Læs mereAkuttilbud Aalborg - en del af Sygeplejen!
Akuttilbud Aalborg - en del af Sygeplejen! Hvad er Akuttilbud Aalborg? Akuttilbuddet består af: - 10 Akutpladser og 13 selvindskrivningspladser. - Udekørende funktion, hvor praktiserende læger eller hjemmesygeplejersker
Læs mereGlasgow Outcome Scale (GOSE) GOSE. Glasgow Outcome Scale. Dansk manual. Hvidovre Oktober 2008
GOSE Glasgow Outcome Scale Dansk manual Hvidovre Oktober 2008 Oversættelsen af DRS er foretaget efter standardiseret metode (1): Oversat til fra engelsk til dansk af Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut,
Læs mereSkader på luftveje og vejrtrækning
Skader på luftveje og vejrtrækning Åndedrættet anatomi Øvre luftvejr: Læber og næsebor Mund- og næsehule Svælg Strubelåg Nedre luftveje: Strube Stemmelæberne Luftrør Hovedbronkier Den største del af luftvejene
Læs mereDANSK CENTER FOR ORGANDONATION
r-das, Regional Donations Ansvarlig Sygeplejerske Dansk Center for Organdonation Intensiv sygeplejerske Neurointensiv afd. 2093 Rigshospitalet Lisa Lykke Jensen 30.05.2013 - 80 donorer i 2014, 63 i 2013
Læs mereMini håndbog for SPV-vagter. Tlf. nr. vagtformidler
Mini håndbog for SPV-vagter Tlf. nr. vagtformidler 66 13 99 18 www.ouh.dk/vagtstud Indhold Glasgow coma scala (GCS)... 3 Bevidsthedsniveau... 3 Diabetes... 4 ABCDE-princippet... 5 IV-pleje/væskebalance...
Læs mereSamarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1
Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1 Emner og spørgsmål Hvilken effekt har det haft at måle EWS, TOKS? Hvordan samarbejdet fungerer mellem sengeafdelingen og
Læs merePædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom
Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom BESLUTNINGSALGORITME PTOKS Score Minimums observationsinterval Beslutningsalgoritme 0 Hver 12. time 1-2 Hver 6. time 3-5 Hver 4. time 6 Hver 2. time 7-8 Hver
Læs mereSøgning. Den regionale baggrundsgruppe
Søgning Store databaser, med kontrollerede emneord: relevante emneord (fx emergency medical services), suppleret med fritekstsøgning (dvs. på ord forekommende i titel, abstract/den fulde tekst, fx prehospital).
Læs mereORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 4. Januar timer skriftlig eksamen
AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester DATO: 4. Januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereRigshospitalet. Jesper Petersen
Rigshospitalet Jesper Petersen 1 SAH 2 3 4 5 6 7 8 Den klassiske historik Hvem bliver ramt Warning leak. Sparket af en hest. Bevidstløs, kvalme, opkastninger. GCS, Intuberes/ikke intuberes Hvilke stoffer?
Læs mereDansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS)
Apopleksi; Side 1 af 7 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS) På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi(symptomdebut indenfor
Læs mereDET GODE PATIENT FORLØB TILBAGE TIL HVERDAGEN MED DET UDKØRENDE APOPLEKSITEAM.
DET GODE PATIENT FORLØB TILBAGE TIL HVERDAGEN MED DET UDKØRENDE APOPLEKSITEAM. BAGGRUND Hjerne-nervesygdomme senge flyttede i efteråret 2016 til Kolding Sygehus. I den forbindelse fik vi tilført midler
Læs mereDansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS)
Apopleksi; Side 1 af 8 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS) På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:
Læs mereUddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva
Uddannelsesmateriale Atomoxetin Teva 2019-05 VIGTIG SIKKERHEDSINFORMATION VEDRØRENDE ATOMOXETIN TEVA(ATOMOXETIN) OG RISIKO FOR ØGET BLODTRYK OG PULS Kære sundhedspersonale I overensstemmelse med Lægemiddelstyrelsen,
Læs mereHjernerystelse Observation eller CT-scanning
Hjernerystelse Observation eller CT-scanning 2008 Kommenteret Udenlandsk Medicinsk Teknologivurdering 2008: 1(4) Hjernerystelse: Observation eller CT-scanning en kommenteret udenlandsk medicinsk teknologivurdering
Læs mereMULTITRAUME. Hvornår? Hvad? Hvor?
MULTITRAUME Hvornår? Hvad? Hvor? Traumemeldeskema: Bevidsthedsniveau Vågen = GCS 15 Uklar GCS 13-14 eller kortvarig bevidstløs 0 1 2 Point Bevidstløs GCS < 13 Åndedrætsfunktion Normal Besværet SAT < 90
Læs mereBaggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1
Evidensbaseret klinisk retningslinje for undersøgelse af dysfagi hos voksne patienter med traumatisk hjerneskade Klinisk sygeplejespecialist Leanne Langhorn Ergoterapeut Eva Eriksen Århus Universitetshospital
Læs mereModtagelse af svært tilskadekomne.
Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer
Læs mereLæringsstrategier, anbefaling. Klinisk arbejde. Selvstudium triagemanual eller lign. Klinisk arbejde. Selvstudium af arbejdsgangsbeskrivelser
1 Kompetencer Læringsstrategier, anbefaling Kompetencevurderings metode(r) Kvittering for opnået kompetence obligatorisk(e) Dato + underskrift Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (inklusive lægeroller)
Læs mereUtilsigtede hændelser hos patienter med sepsis
Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score
Læs mereTraumecentret ved Odense Universitetshospital Årsrapport 2013
Traumecentret ved Odense Universitetshospital Årsrapport 2013 Historie Traumecentret ved Odense Universitetshospital blev etableret i 1996 på baggrund af et tværfagligt samarbejde mellem repræsentanter
Læs mereIntroduktion for nyansatte læger og sygeplejersker på Sygehus Thy-Mors
Introduktion for nyansatte læger og sygeplejersker på Sygehus Thy-Mors Plantegning - akutbygningen Akutmodtagelse Én indgang til Sygehus Thy- Mors for akutte patienter 24/ 7/ 365 Specialisten mest mulig
Læs mereTransitorisk cerebral Iskæmi (TCI)
Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe
Læs mereDamage control. Henrik Eckardt Overlæge, Ph.D
Damage control Henrik Eckardt Overlæge, Ph.D Rigshospitalet, it t København Multitraume Stilladsarbejder, 45 år, 8 m fald, bevidstløs, ikke set bevæge sig Hæmodynamisk stabil Hjerneødem Bilateral pneumothorax
Læs mereDansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA
Apopleksi; Side 1 af 7 Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,
Læs mereAnamnese 0-1 år vidensdelingsdag 2014
Anamnese 0-1 år vidensdelingsdag 2014 Hvilke symptomer (Overskuelighed i anamnesen) a. Henvendelsesårsag b. Debuttidspunkt c. Udløsende årsag d. Døgnvariation e. Udvikling af forløbet forværring, uændret
Læs mereOmsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord
Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord Forandring og udvikling - succes eller fiasko? Oplevet nødvendighed Vision Handlingsplan
Læs mereInfek'oner i centralnervesystemet et overblik Hvem, hvad, hvorfor og hvordan?
Infek'oner i centralnervesystemet et overblik Hvem, hvad, hvorfor og hvordan? Jesper Damsgaard, projektlæge ved Forskningsenheden, Infek:onsmedicinsk afd. Q, AUH, Skejby 19/03-2014 Disposi'on (lærebogsstof)
Læs mereVEJRTRÆKNINGSBESVÆR BEHANDLINGSINSTRUKS
VEJRTRÆKNINGSBESVÆR Vejrtrækningsbesvær kan skyldes mange forskellige sygdomme. Patienten kan være fra let påvirket til direkte livstruet. Let til svær åndenød / kvælningsfornemmelse Taler i enkelt ord
Læs mereOpsporing af kritisk syge patienter og træning af personale
Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Lone Fuhrmann, Anders Perner, Anne Lippert, Doris Østergaard, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, og Rigshospitalet, Region Hovedstaden
Læs merePrognosticering!af!cerebralt!udkomme!hos! patienter!med!manglende!opvågning!efter! hjertestop
Prognosticeringafcerebraltudkommehos patientermedmanglendeopvågningefter hjertestop udarbejdetafenarbejdsgruppenedsataf DanskSelskabforAnæstesiologiogIntensivMedicin(DASAIM) ogdanskselskabforintensivterapi(dsit)
Læs mereMobilt Akut Team Vejle Sygehus
Mobilt Akut Team Vejle Sygehus Samarbejde om den kritisk syge patient Version oktober 2013 1 Plan for MAT undervisningen Hvem er MAT arbejdsgruppen Hvad er MAT MAS RRT Basisobservationer og målefrekvens
Læs mereInformation til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest I Neurologisk Afdeling er patienter og pårørende i centrum. Vi lægger stor vægt
Læs mereREGISTRERINGSSKEMA NIP-Apopleksi Landsdækkende
REGISTRERINGSSKEMA NIP-Apopleksi Landsdækkende Apopleksi; Side 1 af 6 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder: Hjerneblødning
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 842 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 11. april 2014 Kontor: Politikontoret
Læs mereProjektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.
Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive
Læs mereGuidelines for hjerte-lunge-redning 2005 Det Europæiske Råd for Genoplivning Dansk Råd for Genoplivning
Guidelines for hjerte-lunge-redning 2005 Det Europæiske Råd for Genoplivning Dansk Råd for Genoplivning Resume af væsentlige ændringer Nye internationale, evidensbaserede retningslinjer for cardiopulmonal
Læs mereForebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system
Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542
Læs mereÅrsmøde 2018 Dansk center for organdonation
Årsmøde 2018 Dansk center for organdonation Arbejdsgruppens rapport indeholder 23 konkrete anbefalinger til at styrke transplantationsområdet 7. De relevante vejledninger fra Dansk Neurokirurgisk Selskab,
Læs mereIDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI FORMÅL Systematisk identifikation af vanskeligheder med at spise hos borgere /patienter > 65 år efter
Læs mereSteffen Tejlmann Ørntoft. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser
Steffen Tejlmann Ørntoft Ekstern survey Start dato: 25-11-2015 Slut dato: 25-11-2015 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion:
Læs mereAkut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014
Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer Introduktion Juni 2014 Baggrund for ændringerne Akut Kirurgidatabasen (tidligere NIP-Kirurgi) er en af de ca. 60 kliniske kvalitetsdatabaser
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere
Læs mereØjenklinikken i Kalundborg, Skibbrogade 29, 4440 Mørkøv. 01 Ledelse, kvalitet og drift
Øjenklinikken i Kalundborg, Skibbrogade 29, 4440 Mørkøv Ekstern survey Start dato: 11-06-2018 Slut dato: 11-06-2018 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereEkstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereOPVÅGNINGSFORLØBET og DEN POSTOPERATIVE SCORE
OPVÅGNINGSFORLØBET og DEN POSTOPERATIVE SCORE Introduktion til opvågningsforløb for nyansatte sygeplejersker i HOC F O K U S N E T V Æ R K Torsdag den 27. april 2017 Afdelingssygeplejerske Astrid Weltzer.
Læs mereSundhedsstyregruppen. Notat om den fremtidige neuro-rehabiliteringsindsats i Region Midtjylland
Regionshuset Viborg Sundhedsstyregruppen Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om den fremtidige neuro-rehabiliteringsindsats i
Læs mereAkutlægebilen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. Årsrapport 2014. Lars Erik Larsen, 1. juni 2015. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2014 Side 1
Akutlægebilen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Årsrapport 2014 Lars Erik Larsen, 1. juni 2015. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2014 Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Antal opgaver side 4 Fordeling
Læs mereDansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA
Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Apopleksi; Side 1 af 7 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:
Læs mereBEREDSKABSFORBUNDETS LANDSSTÆVNE
SFORBUNDETS Side: 1/1 Dato: 06-1-011 Generelt: Konkurrencen omfatter korrekt prioritering ud fra princippet om, at standse ulykken herunder personlig sikring og sikre skadestedet. Behandlingen af livstruende
Læs mereBrugervejledning Danish Emergency Process Triage - DEPT
Brugervejledning Danish Emergency Process Triage - DEPT Introduktion: Ved triage sorteres og prioriteres patienter med akut opstået sygdom efter den alvorlighedsgrad tilstanden præsenterer sig med i forhold
Læs mereNeurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle patienter til observation for apopleksi og TIA/TCI i region Nordjylland Det
ERNÆRINGSSONDE VED DYSFAGI VED LENE KJÆRHAUGE CHRISTIANSEN, SYGEPLEJERSKE MED SÆRLIG KLINISK FUNKTION MIN HVERDAG MED SONDEERNÆRING Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle
Læs mereInitial behandling og udredning af svært tilskadekomne
19. september 2005. KF s endelige udkast til: Initial behandling og udredning af svært tilskadekomne.......... Endeligt udkast godkendt af Kirurgisk Forum 19. september 2005 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2
Læs mereØvre luftvejsproblemer og dysfagi Dansk Selskab for Neurorehabilitering 27 september Glostrup Hospital 2010
Øvre luftvejsproblemer og dysfagi Dansk Selskab for Neurorehabilitering 27 september Glostrup Hospital 2010 Carsten Kock-Jensen Neurokirurg Klinikchef Klinik for Tidlig Neurorehabilitering Traumatisk hjerneskade
Læs mereAnnette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense
Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense Historisk baggrund Meduna, Ungarsk neurolog, 1935. Kamfer-inducerede kramper hos patienter med katatoni. Cerletti
Læs mereRE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester DATO: 15. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereEn landsdækkende triagemodel
En landsdækkende triagemodel en optimering af det samlede patientforløb Jørn Munkhof Møller Ledende overlæge Akut og Traumecenter Aalborg Sygehus Program Introduktion til triage Proces i Triagearbejdsgruppen
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereAnita Kincses, Søengen 20, 2840 Holte. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling
Anita Kincses, Søengen 20, 2840 Holte Eksternt survey Start dato: 20-08-2018 Slut dato: 20-08-2018 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende
Læs mereAstrid Petersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling
Astrid Petersen Ekstern survey Start dato: 04-01-2017 Slut dato: 04-01-2017 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion Klinikken
Læs mereJens J. Lykkegaard. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser
Jens J. Lykkegaard Ekstern survey Start dato: 19-04-2016 Slut dato: 19-04-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken
Læs mereUDARBEJDELSE AF KOMPETENCEKORT TIL BØRNESYGEPLEJE. Marianne Strøh, sygeplejerske. Maj 2018 Neurokonference 1
UDARBEJDELSE AF KOMPETENCEKORT TIL BØRNESYGEPLEJE 1 PATIENT HISTORIE - 10 årig Ida er indlagt på Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering 123, på Hvidovre Hospital, efter at være faldet ned fra
Læs mereØjenlægen.nu, Bydammen 1 E,1., 2750 Ballerup. 01 Ledelse, kvalitet og drift
Øjenlægen.nu, Bydammen 1 E,1., 2750 Ballerup Ekstern survey Start dato: 04-05-2018 Slut dato: 04-05-2018 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende
Læs mereHjertelig velkomme til Basal Hjerte-Lunge redning HLR
Hjertelig velkomme til Basal Hjerte-Lunge redning HLR ved Anne Marie Christensen og Vibeke Hai Hjertestopsinstruktører Hyppighed i Danmark Ca. 3500 personer får hvert år hjertestop udenfor sygehusene.
Læs mereAnafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling
Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes
Læs mere