Undersøgelse af den oplevede støj fra vejtrafikken langs tre stærkt trafikerede bygader i København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelse af den oplevede støj fra vejtrafikken langs tre stærkt trafikerede bygader i København"

Transkript

1 Undersøgelse af den oplevede støj fra vejtrafikken langs tre stærkt trafikerede bygader i København Vigerslevvej Folehaven Lyngbyvej

2 Udgivet af Kan rekvireres hos Københavns Kommune Vej og Park Miljøkontrollen Miljøkontrollen Kalvebod Brygge 45 Postboks København V Tlf Udgivet i år 2005 Udarbejdet af Jakob Fryd og Lone Pedersen, Miljøkontrollen ISBN nummer

3 Indhold 1. INDLEDNING SAMMENFATNING METODE DATAMATERIALET OG -BEARBEJDNINGEN... 7 Antal svar og svarprocent... 7 Udvælgelseskriterier alder og bopælsplacering... 7 Spørgeskemaets indhold, overordnede temaer og udformning... 7 Afbildning af resultater HYPOTETISKE ARBEJDSSPØRGSMÅL STØJKORTLÆGNING PÅ BAGGRUND AF BEREGNINGER FAKTORER DER KAN PÅVIRKE DEN OPLEVEDE STØJGENE OMRÅDEKARAKTERISTIKKER FOLEHAVEN VIGERSLEVVEJ LYNGBYVEJ RESULTATERNE FRA STØJGENEUNDERSØGELSEN 5. GENERELLE GENER FORBUNDET MED VEJTRAFIKKEN OPLEVEDE STØJGENER INDE I BOLIGEN GENER INDENDØRS MED LUKKEDE VINDUER i forhold til det beregnede støjniveau ved boligen i forhold til om respondenterne har støjisolerende vinduer GENER INDENDØRS MED ÅBNE VINDUER i forhold til det beregnede støjniveau ved boligen i forhold til boligens størrelse HVORDAN STØJEN PÅVIRKER HVERDAGEN (INDENDØRS) OPLEVEDE STØJGENER PÅ UDENDØRSAREALER HVORDAN PÅVIRKER STØJEN DAGLIGDAGEN (VED UDENDØRS OPHOLD) OPLEVEDE STØJGENER GENERELT (BÅDE INDE OG UDE) i forhold til det beregnede støjniveau ved boligen i forhold til antal år boet i boligen i forhold til respondentens alder i forhold til ønsket om at flytte ÅRSAGER TIL ØNSKET OM AT FLYTTE HVAD ER GJORT OG HVAD BØR GØRES FOR AT MINDSKE TRAFIKSTØJEN HVAD ER GJORT FOR AT MINDSKE STØJEN HVAD BØR GØRES FOR AT MINDSKE STØJEN BETALINGSVILLIGHED I FORHOLD TIL STØJREDUCERENDE LØSNINGER i forhold til det beregnede støjniveau ved boligen HVEM BØR BETALE? REFERENCER

4 1. Indledning I København er trafikken langt den væsentligste årsag til støjgener. Det skønnes at ca. to-tredjedele af kommunens i alt ca boliger er belastet med støjniveauer over 55 db, som er grænseværdien for et tilfredsstillende trafikstøjniveau i boligområder. I alt er knap boliger stærkt støjbelastede med niveauer over 65 db. Heraf er ca belastet med mere end 70 db. Løsning af problemerne med støj i København er en væsentlig udfordring. Det afspejles i kommunens målsætning om, at halvere antallet af stærkt støjbelastede boliger inden For at følge udviklingen kortlægger Miljøkontrollen hvert år den støj som boliger udsættes for fra vejtrafikken. Støjkortlægningen omfatter beregninger af støjniveauet ved hver enkelt bolig. Støjudsendelsen fra vejnettet beregnes ud fra kommunens årlige opgørelser af biltrafikken. Støjkortlægningen angiver støjen som det gennemsnitlige støjniveau over døgnet (L Aeq,24h ) 1, hvilket bidrager til en vigtig viden om støjbelastningen af byen. Den enkelte beboer vil dog ofte have en langt mere differentieret oplevelse af støjen, end det en beregnet gennemsnitsværdi umiddelbart giver udtryk for. Derfor er det væsentligt også at have en viden om, hvordan borgerne oplever støjen. For at nå de ambitiøse mål for at nedbringe trafikstøjen har kommunen gennemført forsøg med udlægning af støjreducerende asfalt på en delstrækning af Lyngbyvej i sommeren 2004 og i foråret 2005 på en delstrækning af Vigerslevvej. Ligeledes forventes der i efteråret 2005 at foreligge en lokal støjhandlingsplan for Folehaven, som er en af Københavns mest støjbelastede områder. Her er kommunen i samarbejde med lokale borgere langt fremme med at udarbejde en plan for hvordan trafikstøjen i området kan begrænses. Miljøkontrollen har fulgt forsøgene op med en spørgeskemaundersøgelse af, hvordan beboere langs ovennævnte tre stærkt støjbelastede vejstrækninger oplever støjen fra trafikken. Undersøgelsen har dermed haft to formål: at få en bedre viden om, hvordan mennesker oplever vejtrafikstøj i og omkring boligen, langs stærkt trafikerede vejstrækninger. Denne viden vil i fremtidig trafik- og miljøplanlægning kunne bidrage til en bedre og mere målrettet indsats overfor vejtrafikstøj i København. at få kendskab til beboernes oplevelse af trafikstøj, inden forskellige støjreducerende tiltag realiseres herunder bl.a. udlægning af støjreducerende asfalt, samt tiltag i forbindelse med den lokale støjhandlingsplan i Folehaven. På baggrund af denne før-undersøgelse, er det muligt at evaluere betydningen af de udførte støjreducerende tiltag, ved at lave en efter-undersøgelse af støjgenerne, når der er gået ca. 1-2 år. 1 Det beregnede gennemsnitlige 24 timers støjniveau 4

5 2. Sammenfatning Denne rapport er udarbejdet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse gennemført i forsommeren Samtlige husstande langs Folehaven samt delstrækninger af Vigerslevvej og Lyngbyvej (i alt personer), fik tilsendt et spørgeskema. I alt returnerede personer et udfyldt spørgeskema, hvilket svarer til en svarprocent på 57 %. De tre strækninger langs Folehaven, Vigerslevvej og Lyngbyvej, kan alle karakteriseres som stærkt støjbelastede, hvor langt hovedparten af boligerne er belastet med mere end 65 db, og mange over 70 db. Spørgsmålene i spørgeskemaet var inddelt i forskellige temaer omhandlende: forskellige gener fra trafikken støj fra vejtrafikken i og ved boligen tiltag overfor trafikstøj samt finansiering af støjtiltag boligforhold, personoplysninger m.v. Miljøkontrollen har sideløbende foretaget en beregning af støjen på facaden af boligerne langs de undersøgte strækninger, således at det har været muligt at sammenholde svar fra den enkelte husstand med det beregnede støjniveau på boligens bygningsfacade. Hovedresultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen er følgende: Støjen er beboernes primære gene fra trafikken Det helt overordnede indtryk af besvarelserne er, at beboerne oplever, at støjen fra trafikken er generende. Et stort flertal på 84 % svarer, at de generelt oplever at vejtrafikken støjer. Næst efter støj oplever beboerne, at trafikken bidrager til luftforurening eller lugt (63 %) samt med støv (57 %). Støjen påvirker beboernes indendørsmiljø Omkring halvdelen af de adspurgte (49 %) føler sig noget, meget eller voldsomt generede af trafikstøjen indendørs i deres bolig med lukkede vinduer. Med åbne vinduer angiver 82 % at de er noget, meget eller voldsomt generet. Dette giver sig blandt andet udslag i at beboerne åbner deres vinduer mindre end de ellers ville gøre (69 %), og at færre sover med åbne vinduer (43 %). Flere angiver ligeledes at de har svært ved at falde i søvn (19 %), eller vågner om natten på grund af trafikstøj (18 %). Støjen påvirker ophold på udendørsarealer ved boligen Mere end halvdelen af de adspurgte (53 %) føler sig noget, meget eller voldsomt generet af støj på udendørsarealer omkring deres bolig. Trafikstøjen medfører blandt andet, at man generes ved hvile (40 %) eller generes ved almindelig samtale (32 %). Andre gange undlader beboerne 5

6 simpelthen at gå ud på grund af støjen (24 %). Støjen er én af hovedårsagerne til, at folk ønsker at flytte 30 % af de adspurgte har et ønske om at flytte til en anden bolig. Af de personer der har angivet, at de ønsker at flytte, svarer 70 % at dette skyldes støj fra trafikken. Det er det offentliges opgave at mindske støjen Langt hovedparten af de adspurgte (83 %) mener, at det er kommunen eller staten der bør betale for at mindske støjen. 49 % er ikke villige til selv at betale for støjreducerende tiltag, mens 27 % er villige til at betale noget for støjreducerende tiltag. Der er dog en tendens til, at villigheden til selv at betale stiger, jo mere støjudsat man er. Undersøgelsen kan ligeledes be- eller afkræfte følgende sammenhænge: Det kan bekræftes, at der er en sammenhæng mellem det støjniveau, beboerne udsættes for, og hvordan støjen opleves (jo højere støjniveau, jo større gene) Fx viser svarene, at et trafikstøjniveau på db svarer til at 65 % føler sig meget eller voldsomt generet indendørs i boligen med åbne vinduer. Når støjniveauet er db, stiger andelen af stærkt generede til 81 %, mens 88 % angiver at være stærkt generede ved niveauer over 75 db. Samme tendens ses når beboerne opholder indendørs med lukkede vinduer. Det kan afkræftes, at man vænner sig til støjen ved ens bolig Undersøgelsen viser ikke nogen sammenhæng mellem det antal år en person har boet på bopælen og den oplevede gene. Der er således ikke noget der tyder på, at man med tiden bliver mindre følsom overfor støj og at man dermed kan vænne sig til støjen ved og i boligen. Det kan bekræftes, at der er en vis sammenhæng mellem alder og den oplevede gene Der er en tendens til, at unge under 26 år generelt er mindst generede af trafikstøjen, medens aldersgruppen år er mest støjfølsom. Det kan bekræftes, at specielle støjisolerende lydruder har en positiv effekt på oplevelsen af det indendørs støjniveau Af beboere som er udsat for mere end 65 db på boligfacaden og har fået specielle lydruder, angiver 23 % at de er noget, meget eller voldsomt generede, når de opholder sig indendørs med lukkede vinduer. Blandt de personer der ikke har specielle lydruder er andelen af generede 35 %. 6 Det kan afkræftes, at der er sammenhæng mellem støjgene og størrelsen af boligen Undersøgelsen indikerer ikke nogen sammenhæng mellem størrelsen af boligen og graden af den oplevede gene. Man kunne ellers formode, at man generes mindre af støjen fra trafikken i større boliger, da man har bedre muligheder for at indrette sig, så man sover og opholder sig i rum uden trafikstøj.

7 3. Metode 3.1 Datamaterialet og -bearbejdningen Antal svar og svarprocent Undersøgelsen blev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaet blevet sendt ud til i alt husstande. Samlet er der kommet udfyldte skemaer retur, fordelt på 638 respondenter fra Folehaven (svarprocent 55 %), 183 fra Vigerslevvej (svarprocent 62 %) og 233 fra Lyngbyvej (svarprocent 62 %). Samlet svarer dette til en svarprocent på 57 %. Udvælgelseskriterier alder og bopælsplacering De adspurgte i undersøgelsen var alle over 18 år. Gennemsnitsalderen for de tre områder var 55 år, og den kønsmæssige fordeling var henholdsvis 57 % kvinder og 43 % mænd. Ud over alder, var bopælsplacering et andet udvælgelseskriterium. Alle adspurgte skulle bo i et forudbestemt område nær den primære støjkilde. I Folehaven boede de adspurgte i husrække fra primærstøjkilden, mens de adspurgte langs Vigerslev og Lyngbyvej boede i række fra primærstøjkilden. Grunden til at der er medtaget flere boliger omkring Folehaven er, at denne strækning adskiller sig fysisk fra de andre to strækninger. Folehaven er således præget af mere åben bebyggelse, hvor støjen har bedre mulighed for at sprede sig væk fra primærstøjkilden. Se illustrationer af støjudbredelsen i de tre områder i kapitel 4. Ved Folehaven er respondenter langs hele vejforløbet medtaget i undersøgelsen, mens der for Vigerslevvej og Lyngbyvej kun er medtaget respondenter for de delstrækninger som efterfølgende har fået lagt støjreducerende asfalt. Spørgeskemaets indhold, overordnede temaer og udformning Ved udarbejdelsen af spørgeskemaet har Miljøkontrollen fundet inspiration i en støjundersøgelse, som Vejdirektoratet har gennemført i forbindelse med udvidelsen af Motorringvej 3. Spørgeskemaet brugt til denne rapport er næsten identisk med Vejdirektoratets undersøgelse, men er på et begrænset antal punkter blevet tilpasset denne undersøgelses specifikke formål. En uafhængig analysevirksomhed har kontrolleret kvaliteten af spørgeskemaet og bistået i forbindelse, med udsendelse og modtagelse af spørgeskema, rykning for svar, samt scanning og registrering af de indkomne svar. Spørgsmålene i spørgeskemaet var inddelt i forskellige temaer omhandlende: forskellige gener fra trafikken støj fra vejtrafikken i og ved boligen tiltag overfor trafikstøj samt finansiering af støjtiltag boligforhold, personoplysninger m.v. Spørgeskemaet var inddelt i spørgsmål, afhængig af de tre områder. De adspurgte blev bedt om at afgive deres svar skriftligt. Svarmulighederne i undersøgelsen var inddelt i samme kategorier som i Vejdirektoratets 7

8 undersøgelse, da disse følger en international standard 2 for den slags undersøgelser. På den måde er det muligt at sammenligne undersøgelsens resultater med resultater fra andre lignende danske og udenlandske undersøgelser. Spørgsmålene var udformet på tre forskellige måder. Til spørgsmål om oplevet gene, blev der givet fem vægtede svarmuligheder (se eksempel nedenfor). I andre tilfælde var der mulighed for at afkrydse et forud defineret svar, fx hvilke daglige gøremål, som hæmmes eller generes af støjen ved boligen. Ved enkelte spørgsmål var der tillige mulighed for at uddybe eller supplere besvarelsen ved at udfylde et tekstfelt. Eksempel på spørgsmål om grad af gene ved vejtrafikstøj Afbildning af resultater Da der er sendt spørgeskemaer ud til et større antal boliger i Folehaven, end i de to andre områder, er der kommet et betydeligt større antal svar fra Folehaven. Folehaven kommer derfor til at veje forholdsvis tungt i undersøgelsens samlede resultater. Af metodiske årsager er det derfor besluttet at gengive resultaterne, både i forhold til den totale mængde af respondenter (gennemsnittet), og i forhold til de tre specifikke områder. På denne måde er det muligt for læseren at skelne mellem de forskellige forhold i de tre områder. Støjundersøgelsen har resulteret i en relativ stor mængde rådata. Den foreliggende rapport baseres udelukkende på gengivelse af de dataudtræk, der kan besvare rapportens arbejdsspørgsmål (se nedenfor). Samtlige rådata findes i Miljøkontrollen, til brug for kommunens videre arbejde med og forståelse af københavnernes oplevelse af trafikstøj. 3.2 Hypotetiske arbejdsspørgsmål De indkomne svar fra spørgeskemaundersøgelsen, er benyttet til at be- eller afkræfte en række umiddelbart forventede sammenhænge. Disse sammenhænge er formuleret som hypotetiske arbejdsspørgsmål. Arbejdsspørgsmålene er opstillet 2 ISO/TC43/SC1/W G Acoustics Assessment of noise annoyance by means of social and socioacoustic surveys. ISO Technical Specification, ISO TS/15666:2003 8

9 for at belyse, hvilke sammenhænge der er mellem den oplevede støjgene, den faktiske støjbelastning, og en række herpå muligt influerende faktorer som alder, antal år boet i boligen, boligens størrelse mv. Arbejdsspørgsmålene: 1. Er der en sammenhæng mellem støjniveau (L Aeq,24h ) og den oplevede gene? Dette ønskes belyst for dels at få verificeret, at der i denne undersøgelse, ligesom i andre tilsvarende undersøgelser, er en sammenhæng mellem støjniveauet og den oplevede gene. Herudover er det interessant at få et københavnsk mål for, hvor mange der generes hvor meget, ved et givet støjniveau. 2. Er der en sammenhæng mellem antal år boet på bopæl og den oplevede gene? Det synes at være en generel opfattelse at man med tiden kan vænne sig til støj. I København er der godt eksisterende boliger, der er stærkt støjbelastede. Det ønskes undersøgt, om deres støjopfattelse ændres. Kan man forvente, at mennesker, der bor i støjbelastede boliger, bliver mindre støjfølsomme efter nogle år i deres bolig? 3. Er der en sammenhæng mellem alder og den oplevede gene? Bliver man mindre støjfølsom, når man bliver ældre, og er yngre mennesker, de der generes mindst af støj? Dette forhold er interessant at få belyst, når man diskuterer lokalisering af egnede områder til fx ny boligbebyggelse. 4. Er der en forskel i den oplevede gene, når man har fået isat lydruder med en særlig støjisolerende virkning? Lydruder har en støjdæmpende effekt indendørs med lukkede vinduer, men almindelige termoruder, og vinduer med gode fortsatsvinduer har også en god effekt. Kan man se en mærkbar effekt af de specielle lydruder? 5. Er der en sammenhæng mellem boligstørrelsen og den oplevede støj? I en støjudsat bolig med få værelser, kan der være færre muligheder for at indrette sig, så man fx sover eller kan hvile sig i rum, der ikke er støjeksponerede. København udbygges i hastigt tempo, og der etableres mange nye boliger. Flere steder vil nybyggeri have et støjniveau ved facaden på mere end 65 db. Blandt andet på den baggrund er det interessant at se, om der er en sammenhæng mellem boligstørrelse, støjniveau ved facaden og den oplevede støjgene. 3.3 Støjkortlægning på baggrund af beregninger For at kunne besvare rapportens arbejdsspørgsmål har det været nødvendigt at undersøge respondenternes oplevede støjgene i forhold til den faktiske støjbelastning ved deres bolig. 9

10 Støjkortlægningen er foretaget ved hjælp af softwareprogrammet MapNoise der kombinerer den Nordiske beregningsmetode 3 for vejtrafikstøj med digitale kortdata og registerdata om boliger. Støjberegningen tager afsæt i et digitalt kort, som indeholder samtlige bygninger med oplysninger om bygningshøjder, antal etager og antal beboelseslejligheder og samtlige vejstrækninger med oplysninger om trafikmængder, andelen af tung trafik og hastighed. Der opstilles beregningspunkter for alle beboelser. I praksis gennemføres beregningerne ved, at støjbidraget fra de enkelte veje udregnes for hvert beregningspunkt, samtidig med at der tages hensyn til den skærmende- og den reflekterende virkning fra de bygninger, der ligger mellem beregningspunktet og vejen. På baggrund af ovenstående beregninger, er det bl.a. muligt at foretage optællinger af støjramte boliger. Herudover er der foretaget såkaldte fladeberegninger af støjudbredelsen i terræn. På denne måde kan man danne sig et overblik over støjniveauet i de omkringliggende områder (støjudbredelsen for de enkelte områder er illustreret i kapitel 4). 3.4 Faktorer der kan påvirke den oplevede støjgene Mennesker oplever støj forskelligt, og graden af gene er ikke kun afhængig af støjniveauet. Nogen mennesker er mere følsomme over for støj end andre, og graden af genen kan også for den enkelte variere, alt efter hvilken type af aktivitet der forstyrres og på hvilken måde aktiviteten forstyrres. Har man fx brug for at hvile sig, kan støjen måske pludselig opleves anderledes og mere generende. En række undersøgelser har vist, at støjende enkelthændelser, som giver anledning til søvnforstyrrelser, har stor betydning for de støjgener, man oplever som nabo til en vej. Det er typisk støjende lastvogne, der kan være årsag til at søvnen bliver forstyrret, men det har også betydning, om man har vinduer med god lydisolering, om soveværelset vender ud mod trafikken, og om man sover med åbne eller lukkede vinduer. Nyere svenske undersøgelser 4 har også vist, at det har stor betydning for de oplevede støjgener, om boligen har en facade med lavt støjniveau, så der mindst er ét rum i boligen, der ikke er generet af støj. I en bolig, hvor soverum vender ud til den støjsvage facade, er den samlede gene fra vejstøjen markant lavere, end i boliger med tilsvarende støjniveau, hvor soverummet ikke vender mod en støjsvag facade. Disse forhold gør sig typisk gældende for støjopfattelsen hos beboere i etageejendomme, hvor bygningen i sig selv skærmer for vejstøjen og dermed giver et lavere støjniveau i rummene, der ligger væk fra vejen. De forhold der influerer på opfattelsen af støjgener er sammenfattet i omstående skema. 3 Metoden gennemgås og forklares i Miljøstyrelsens og Vejdirektoratets rapport 240/2002, Beregning af vejtrafikstøj en manual 4 Resultater fra det svenske forskningsprogram Ljudlandskap för bättre hälsa, Chalmers tekniska högskola, Göteborgs universitet och Stockholms universitet også gengivet i Trafikbuller och planering II Länsstyrelsen i Stockholms Län, Miljöförvaltningen i Stockholms stad 10

11 Faktorer der har betydning for den oplevede støj Faktorer der øger den oplevede støjgene Ensidig placering af værelser i boligen mod trafiksiden Flere støjkilder (forskellige typer af støj) Støjende enkelthændelser (fx tung trafik eller udrykningskøretøjer) Støj på udearealer (også altan) Omgivelserne er generelt præget af få rolige opholdssteder (et støjende lydlandskab) Faktorer der mindsker den oplevede støjgene Placering af mange boligrum mod stille gård el. lign. Lavt støjniveau indendørs (fx ved god facadeisolering) Stille gård og gårdside (roligt lydlandskab) 11

12 4. Områdekarakteristikker 4.1 Folehaven Folehaven er en af Københavns hovedindfaldsveje. Vejen udgør en del af forbindelsen mellem Holbækmotorvejen og centrum af København. Folehaven er ifølge Københavns Kommuneplan fastlagt som en regionalvej, der sikrer sammenhængen mellem København og den øvrige region. Folehaven en torsdag formiddag I nedenstående tabel ses trafiktal 5 for de enkelte veje i området omkring Folehaven. Trafiktal i Folehaveområdet Strækning Årsdøgntrafik 6 Tung trafik 7 Hastighed Folehaven % 60 km/t Gl. Køge Landevej % 60 km/t Retortvej % 50 km/t Vigerslevvej % 50 km/t Langs Folehaven blev husstande fra række fra primærstøjkilden inddraget i undersøgelsen. De boliger, der fik tilsendt spørgeskemaet, fremgår af kortet senere i afsnittet. I det undersøgte område er der i alt boliger Bebyggelsen og støjbelastningen i området Bebyggelsen langs Folehaven er meget forskelligartet. I den vestlige del er der et større parcelhusområde, der grænser ud til Folehaven. Nord og syd for Folehaven, findes der primært etagebyggeri udformet som henholdsvis randbebyggelse med 5 Trafiktal for de Københavnske veje leveres hvert år af Københavns Kommune, Vej & Park 6 Årsdøgntrafik er den gennemsnitlige trafik i et døgn i løbet af et år 7 Andel tung trafik (lastbiler over 3,5 tons) 12

13 facade mod trafikken 8 og stokbebyggelser med gavl mod trafikken 9. Ligeledes findes der enkelte servicebutikker og andet erhvervsbyggeri. Etagebebyggelserne langs Folehaven er typisk 3 etagers ejendomme. Hovedparten af de adspurgte bor i etagebyggeri. Nedenstående tabel viser fordelingen af boliger i forskellige støjintervaller. I alt 671 boliger, svarende til 61 % af den samlede boligmasse i det undersøgte område, er stærkt støjbelastede med et støjniveau på mere en 65 db. Antal støjbelastede boliger Støjniveau Antal boliger Andel Mere end 75 db 41 4 % db % db % db % Mindre end 55 db % I alt % Kortlægning af støj i Folehaven (støjniveauer 1,5 meter over terræn). De mørkegrå bebyggelser på kortet har alle været omfattet af spørgeskemaundersøgelsen 8 Da facaden vender mod trafikken, er disse boliger stærkt støjbelastede mod trafiksiden, men beboerne har adgang til en stille side der vender væk fra trafikken. 9 Da gavlen vender mod trafikken, har disse boliger ikke adgang til en stille side, da ingen af bygningens facader vender væk fra trafikken. Støjen bliver dog mindre jo længere væk fra trafikken man bor. 13

14 4.2 Vigerslevvej Vigerslevvej er en del af Københavns Ring 2-forbindelse, der forbinder kommunens sydlige og nordlige dele. Vigerslevvej en tirsdag formiddag I nedenstående tabel ses trafiktal for den undersøgte strækning. Trafiktal Strækning Vigerslevvej Årsdøgntrafik Tung trafik Hastighed 7% 60 km/t I dette område blev spørgeskemaet kun sendt ud til de boliger, der ligger langs den del af Vigerslevvej, hvor der efterfølgende er udlagt støjreducerende asfalt (fra Valby Langgade til Læstedet). Der er i alt 296 boliger på den undersøgte strækning. De boliger der har været med i undersøgelsen fremgår af kortet senere i afsnittet. Bebyggelsen og støjbelastningen i området Bebyggelsen langs Vigerslevvej er randbebyggelse (3-4 etager), med én facade som vender mod trafikken. Disse boliger har typisk én stille facade (mindre end 55 db) der også vender væk fra trafikken. Nedenstående tabel viser fordelingen af boliger i forskellige støjintervaller. I alt 267 boliger, svarende til 90 % af den samlede boligmasse i det undersøgte område, er stærkt støjbelastede med et støjniveau på mere end 65 db. 14

15 Antal støjbelastede boliger Støjniveau Antal boliger Andel Mere end 75 db 0 0 % db % db % db % Mindre end 55 db 0 0 % I alt % Kortlægning af støj langs Vigerslevvej (støjniveauer 1,5 meter over terræn). De mørkegrå bebyggelser på kortet har alle været omfattet af spørgeskemaundersøgelsen 15

16 4.3 Lyngbyvej Lyngbyvej er en af Københavns hovedindfaldsveje. Den udgør en del af forbindelsen mellem Helsingørmotorvejen og centrum af København. Vejen er ifølge Københavns Kommuneplan fastlagt som en regionalvej. Lyngbyvej en søndag eftermiddag I nedenstående tabel ses trafiktal for den undersøgte strækning. Trafiktal Strækning Lyngbyvej Årsdøgntrafik Tung trafik 3% Hastighed 60 km/t Spørgeskemaet blev sendt ud til de boliger, der ligger langs den del af Lyngbyvej, hvor der efterfølgende er udlagt støjreducerende asfalt (fra Hans Knudsens Plads til Haraldsgade). Der er i alt 356 boliger på den undersøgte strækning. De boliger, der har været med i undersøgelsen, fremgår af kortet senere i afsnittet. Bebyggelsen og støjbelastningen i området Bebyggelserne langs Lyngbyvej er typisk lukkede karrébebyggelser (3-5 etager), som har én facade mod trafiksiden, mens boligens 2. facade vender ud mod en lukket gård, hvor støjen ikke overstiger 55 db. Nedenstående tabel viser fordelingen af boliger i forskellige støjintervaller. I alt 218 boliger, svarende til 61 % af den samlede boligmasse i det undersøgte område, er stærkt støjbelastede med et støjniveau på mere en 65 db. 16

17 Antal støjbelastede boliger Støjniveau Antal boliger Andel Mere end 75 db % Mere end 70 db % db % db % Mindre end 55 db 15 4 % I alt % Kortlægning af støj langs Lyngbyvej (støjniveauer 1,5 meter over terræn). De mørkegrå bebyggelser på kortet har alle været omfattet af spørgeskemaundersøgelsen 17

18 RESULTATERNE FRA STØJGENEUNDERSØGELSEN 18

19 5. Generelle gener forbundet med vejtrafikken For at få et indtryk af, hvor meget de adspurgte generes af trafikstøjen i forhold til andre potentielle gener fra vejtrafikken, er de indledningsvist blevet bedt om at forholde sig til hvad deres generelle oplevelse er af vejtrafikken. De adspurgte fik mulighed for at besvare spørgsmålet ved at afkrydse flere svar i forhold til syv fastsatte svar. Da spørgsmålet var udformet med multipelt svarmulighed, har det ikke været muligt at vægte hvilke gener, der vejer tungest for den enkelte respondent. Resultaterne viser blot hvilke forhold, flest respondenter har afkrydset som værende generende. Svarene på spørgsmålene om vejtrafikkens generelle gener fremgår af nedenstående figur. Forskellige opfattelser af gener fra vejtrafikken Støv fra trafikken Luftforurening fra bilernes udstødning Vibrationer fra trafikken Støj fra trafikken Utrygt for børn i området Utrygt at færdes i området Ingen gener 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Vigerslevvej Folehaven Lyngbyvej Total Flest respondenter peger på, at de oplever at trafikken støjer. Sammenlagt har 84 % tilkendegivet dette. Der er små variationer mellem de tre områder, men billedet af geneopfattelsen er det samme i de tre områder. Næst efter støj generes flest respondenter af luftforurening og støv fra trafikken. I alt 63 % generes af luftforurening og 57 % generes af støv. Her er der ligeledes en lille forskel mellem de tre områder, men generelt set, er støv og luftforurening de næsthyppigste årsager til gener fra vejtrafikken. 19

20 6. Oplevede støjgener inde i boligen Beboerne i de tre områder blev bedt om, at forholde sig til støjen fra vejtrafik inde i deres bolig, og samtidig skelne mellem deres gene ved henholdsvis åbne og lukkede vinduer. Beboerne kunne afkrydse deres støjopfattelse i forhold til fem forskellige grader af gene. 6.1 Gener indendørs med lukkede vinduer Nedenstående diagram viser, i hvilken grad respondenterne i de tre områder er generet af vejtrafikstøjen indendørs i boligen med lukkede vinduer. Oplevet støjgene indendørs med lukkede vinduer 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Slet ikke generet Lidt generet Noget generet Meget generet Voldsomt generet Vigerslevvej Folehaven Lyngbyvej Total Der er en vis variation i den oplevede gene imellem de tre områder. 34 % af respondenterne har angivet, at de er lidt generede af støj fra vejtrafikken, mens andelen af noget generede følger lige efter med 30 %. Sammenlagt er 49 % af respondenterne noget, meget eller voldsomt generede. 20

21 - i forhold til det beregnede støjniveau ved boligen For at undersøge sammenhængen mellem den oplevede gene indendørs med lukkede vinduer og det faktiske støjniveau, er alle individuelle svar sammenholdt med det beregnede støjniveau ved den enkeltes boligfacade 10. Oplevet støjgene indendørs med lukkede vinduer sammenholdt med det beregnede støjniveau 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Mindre end 55 db db db db db Mere end 75 db Meget og voldsomt generet Fra noget til voldsomt generet Den blå kurve i ovenstående diagram, viser andelen af respondenter, der har svaret at de er noget, meget eller voldsomt generede af støj indendørs med lukkede vinduer, i forhold til det beregnede støjniveau ved boligfacaden. Den røde kurve svarer til andelen af meget eller voldsomt generede. 55 % af de respondenter der er udsat for et støjniveau på db, angiver at de er noget, meget eller voldsomt generet, heraf er 22 % meget eller voldsomt generet. Den oplevede gene falder i takt med, at støjniveauet falder. Således er 24 % noget, meget eller voldsomt generet ved støjniveauer på mindre 55 db, hvoraf 5 % er meget eller voldsomt generet. Samlet er 23 % af de beboere der er udsat for et støjniveau på mere end 65 db meget eller voldsomt generede indendørs i deres boliger med lukkede vinduer. 10 Besvarelse af arbejdsspørgsmål 1 21

22 - i forhold til om respondenterne har støjisolerende vinduer I spørgeskemaet blev respondenterne bedt om at besvare om de har fået isat støjisolerende lydruder. På denne måde ønskes det belyst, om lydruder har en betydning for opfattelsen af støjen fra trafikken indendørs i boligen 11. Vi har derfor sammenholdt svar fra de respondenter, der har svaret ja til at have specielle lydruder, med de øvrige respondenter. Oplevet støjgene indendørs med lukkede vinduer med og uden lydruder i boliger med et støjniveau på 65 db eller mere 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Slet ikke generet Lidt generet Noget generet Meget generet Voldsomt generet Med lydruder Uden lydruder Det lader til at lydruder har en betydning for graden af gene indendørs med lukkede vinduer. For de boliger der er belastet med mere end 65 db, og som har angivet at have lydruder, svarer 23 % at de er noget, meget eller voldsomt generet, mens den tilsvarende andel er 35 % for boliger uden lydruder. Da der typisk kun anvendes støjisolerende lydruder i boliger, der belastes med forholdsvis høje støjniveauer, er besvarelserne kun blevet sammenholdt for boliger der er belastet med mere end 65 db. En fejlkilde ved dette spørgsmål kan være, at beboeren ikke er klar over hvilket slags vinduer boligen har. 11 Besvarelse af arbejdsspørgsmål 4 22

23 6.2 Gener indendørs med åbne vinduer På samme måde som tidligere beskrevet, blev de adspurgte bedt om at forholde sig til genen indendørs med åbne vinduer. Den oplevede støjgene indendørs med åbne vinduer 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Ikke generet Lidt generet Noget generet Meget generet Voldsomt generet Lyngbyvej Vigerslevvej Folehaven Total Sammenlagt er i alt 82 % noget, meget eller voldsomt generede af støj fra vejtrafikken ved åbne vinduer. Heraf føler 31 % sig meget generede af støjen og 33 % af respondenterne føler sig voldsomt generede. Andelen af respondenter, der slet ikke føler sig generede, er nede på 6 % Der er en smule variation mellem de tre områder. Det er dog især beboerne langs Lyngbyvej og Vigerslevvej, der er enten meget eller voldsomt generede. 23

24 - i forhold til det beregnede støjniveau ved boligen For at beskrive sammenhængen mellem den oplevede gene indendørs med åbne vinduer og det faktiske støjniveau, er alle individuelle svar sammenholdt med det beregnede støjniveau ved den enkeltes boligfacade. Oplevet støjgene indendørs med åbne vinduer i forhold til det beregnede støjniveau 100% 75% 50% 25% 0% Mindre end 55 db db db db db Mere end 75 db Meget og voldsomt generet Fra noget til voldsomt generet Ligesom i situationen med lukkede vinduer, ses der en klar sammenhæng mellem den oplevede støjgene og det beregnede støjniveau. Samlet er 75 % af de beboere, der er udsat for et støjniveau på mere end 65 db, meget eller voldsomt generede indendørs i deres boliger med åbne vinduer. Selvom der er knæk i kurverne, er der også med åbne vinduer en stigende gene ved stigende støjniveau. At der er særligt mange der føler sig noget, meget eller voldsomt generet i intervallet db, må tilskrives statistisk usikkerhed. 24

25 - i forhold til boligens størrelse I en støjudsat bolig med få værelser, kan der være begrænsede muligheder for at indrette sig, så man fx sover eller kan hvile sig i rum, der ikke er støjeksponerede. For at undersøge om der er en sammenhæng mellem boligens størrelse og den oplevede støj 12, er oplysninger mellem støjniveau ved boligen, boligens størrelse og den oplevede gene blevet sammenholdt. Det er her valgt kun at kigge på særligt støjudsatte boliger belastet med mere end 65 db, idet det formodes, at det er ved de høje støjniveauer, at en eventuel sammenhæng mellem boligstørrelse og genegrad vil være mest markant. Oplevet gene i forhold til boligstørrelse med åbne vinduer og støjniveau på 65 db eller derover 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Slet ikke generet Lidt generet Noget generet Meget generet Voldsomt generet 1-2 værelser 3 værelser 4 værelser eller mere Der synes ikke at være nogen sammenhæng mellem boligstørrelse og den oplevede gene. Man føler sig åbenbart lige støjudsat, uanset om man har en lille bolig uden muligheder for at indrette sig mod støjen, eller en lidt større bolig med bedre indretningsmuligheder mod støj. En tilsvarende analyse er lavet ved lukkede vinduer, heller ikke her ses nogen sammenhæng mellem boligstørrelse og grad af gene. 12 Besvarelse af arbejdsspørgsmål 5 25

26 6.3 Hvordan støjen påvirker hverdagen (indendørs) De adspurgte blev bedt om, at forholde sig til, hvordan støjen påvirker eller generer ved ophold inde i boligen. Spørgsmålet blev stillet med multiple svarmuligheder, hvorfor det ikke er muligt at vægte de afgivne svar i forhold til hinanden. Dette spørgsmål supplerer de foregående spørgsmål, idet eksempler på former for gener gør det mere forståeligt, hvordan støjen påvirker beboernes dagligdag. Former for gener fra vejtrafikstøj (inde i boligen) Bruger sovemedicin Sover med ørepropper Sover ikke med åbne vinduer Vågner om natten Svært ved at falde i søvn Bruger rum anderledes Åbner vinduerne mindre Forstyrres ved læsning/arbejde Forstyrres ved radio/tv Forstyrres ved telefon Forstyrres ved samtale Ingen gener 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Vigerslevvej Folehaven Lyngbyvej Total Respondenternes svar fordeler sig således: Åbner vinduerne mindre end jeg ellers ville gøre:69 % Sover ikke med åbne vinduer pga. trafikstøj: 43 % Trafikstøjen generer ved TV og radio: 29 % Trafikstøjen generer ved læsning og arbejde: 27 % Jeg er ikke generet: 24 % Trafikstøjen generer ved telefonsamtale: 23 % Har svært ved at falde i søvn: 19 % Vågner om natten pga. trafikstøj: 18 % Trafikstøjen generer ved almindelig samtale: 18 % Bruger rummene anderledes: 11 % Sover med ørepropper pga. trafikstøj: 4 % Bruger sovemedicin pga. trafikstøj: 2 % Undersøgelsen viser, at 69 % af respondenterne finder trafikstøjen generende i en grad, så de åbner deres vinduer mindre, end de ellers ville gøre. 43 % af respondenterne sover ikke med åbne vinduer pga. trafikstøjen. 26

27 Ud over problemer med udluftning, er henholdsvis 29 % og 27 % af respondenterne generet af trafikstøjen, når de ser TV og lytter til radio eller når de læser og arbejder. Muligheden for at få en uforstyrret nattesøvn påvirkes ligeledes af mange. 18 % angiver at de vågner om natten pga. trafikstøj, mens 19 % angiver, at støjen gør, at de har sværere ved at falde i søvn. Særligt i Folehaven synes beboerne at blive forstyrret om natten. Dette kan skyldes, at trafikken i Folehaven præges af en relativ høj andel af tunge køretøjer. 27

28 7. Oplevede støjgener på udendørsarealer De adspurgte blev udover hvordan de oplever støjen indendørs, også bedt om at svare på, i hvilken grad de føler sig generet, når de opholder sig på udendørsarealer ved deres bolig. Det skal bemærkes, at der indenfor de enkelte boligområder kan være stor forskel på hvilke udendørs opholdsarealer, de enkelte beboere har adgang til, og hvor støjeksponerede disse arealer er. Dette vurderes at have en væsentlig indflydelse på de angivne svar. Da det ikke umiddelbart har været muligt at fremskaffe tilstrækkelig viden om hvilke udendørsarealer respondenterne anvender, er den oplevede støjgene til dette spørgsmål, ikke blevet sammenholdt med det beregnede støjniveau på udearealerne. Grad af gene fra trafikstøj på udendørsarealer 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Slet ikke generet Lidt generet Noget generet Meget generet Voldsomt generet Vigerslevvej Folehaven Lyngbyvej Total Flest respondenter, i alt 27 %, har svaret at de føler sig lidt generede. Sammenlagt er i alt 53 % noget, meget eller voldsomt generet. Heraf føler 17 % sig meget generet og 15 % føler sig voldsomt generet. Folehaven synes at være det område, hvor folk er mest generet af støj ved ophold udendørs. Dette kan meget vel tilskrives områdets karakter. Folehaven er præget af mere åbne bebyggelser, hvor gård- og havearealer er mindre skærmede mod trafikken. Der synes ligeledes at være færre boliger med adgang til én stille facade. Vigerslevvej må betegnes som det område, hvor folk føler sig mindst belastet på de udendørs opholdsarealer (39 % har angivet at de slet ikke er generet). Dette 28

29 kan skyldes, at der langs strækningen er lukkede randbebyggelser, der yder god afskærmning mod støjen. 7.1 Hvordan påvirker støjen dagligdagen (ved udendørs ophold) De adspurgte blev bedt om at forholde sig til, hvornår og hvordan trafikstøjen påvirker ophold på udearealer. Spørgsmålene om generne ved trafikstøj på udendørsarealer, blev stillet med en multipel svarmulighed. Gener fra vejtrafikstøj ved ophold udendørs Undlader nogle gange at gå udenfor Vælger opholdssted med mindst støj Gener ved havearbejde Gener ved læsning Gener ved hvile Gener ved tlf.samtale Gener ved samtale Ingen gener 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Vigerslevvej Folehaven Lyngbyvej Total Respondenternes svar fordeler sig således: Trafikstøjen generer ved hvile: 40 % Trafikstøjen generer ved almindelig samtale: 32 % Jeg er ikke generet: 31 % Trafikstøjen generer ved læsning: 29 % Trafikstøjen generer ved telefonsamtale: 26 % Jeg vælger opholdssted ude, hvor der er mindst støj: 24 % Jeg undlader nogle gange at gå ud pga. trafikstøjen: 24 % Trafikstøjen generer ved havearbejde: 6 % Det ses af figuren, at det er ved hvile og almindelig samtale, at de fleste respondenter føler sig generede af trafikstøjen, når de opholder sig udendørs. Bemærkelsesværdigt er det, at hele 24 % af respondenterne nogle gange undlader at gå ud på grund af støjen. 29

30 8. Oplevede støjgener generelt (både inde og ude) De adspurgte blev bedt om at forholde sig til den generelle gene fra trafikstøjen. Med generel gene menes den samlede oplevelse af støjen, både indendørs i boligen, udendørs ved boligen og i boligkvarteret som helhed. Grad af gene generelt (både udendørs og indendørs) 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Slet ikke generet Lidt generet Noget generet Meget generet Voldsomt generet Vigerslevvej Folehaven Lyngbyvej Total Her svarer de fleste, i alt 29 %, at de føler sig noget generet. I alt har 64 % svaret, at de føler sig noget, meget eller voldsomt generet af trafikstøj. 30

31 - i forhold til det beregnede støjniveau ved boligen Sammenholdes det faktiske støjniveau ved respondentens bolig med den oplevede gene, ses igen en klar tendens til stigende gene ved stigende støjniveau. Oplevet gene i forhold til det faktiske støjniveau (generel gene inde og ude) 100% 75% 50% 25% 0% Mindre end 55 db db db db db Mere end 75 db Meget og voldsomt generet Fra noget til voldsomt generet Samlet har 41 % af de beboere der er udsat for et støjniveau på mere end 65 db svaret, at de er meget eller voldsomt generede af trafikstøj. 31

32 - i forhold til antal år boet i boligen For at undersøge om man vænner sig til den støj, der er ved ens bolig 13, er oplysninger om støjniveau ved boligen, sammenholdt med respondentens svar på, hvor længe han/hun har boet på adressen samt grad af gene (generel gene både ude og inde). Grad af gene i forhold til antal år i bolig og faktisk støjniveauer 14 5,0 Voldsomt generet 4,5 4,0 Meget generet 3,5 3,0 Noget generet 2,5 2,0 Lidt generet 1,5 1,0 Mindre end 55 db db db db Mere end 70 db 0-2 år 3-6 år 7-10 år Mere end 10 år Slet ikke generet Der synes ikke at være nogen sammenhæng mellem graden af gene og den tid respondenten har boet i sin bolig. På den baggrund kan man konkludere, at graden af gene ikke bliver mindre med tiden, og at man derfor ikke vænner sig til støjen der hvor man bor. 13 Besvarelse af arbejdsspørgsmål 2 14 Der er foretaget en beregning af den gennemsnitlige gene i hvert af støjintervallerne i forhold til antal år i boligen. Beregningen er foretaget således at værdien 1 svarer til "slet ikke generet", 2 svarer til "lidt generet", 3 svarer til "noget generet", 4 svarer til "meget generet" og 5 svarer til "voldsomt generet". 32

33 - i forhold til respondentens alder Det er undersøgt, om der er en sammenhæng mellem respondentens alder og den oplevede støjgene 15. Dette er sket ved at sammenholde oplysninger om respondentens alder, støjniveauet ved boligen og den oplevede gene (generel gene både ude og inde). Grad af gene i forhold til alder og det beregnede støjniveau 16 5,0 Voldsomt generet 4,5 4,0 Meget generet 3,5 3,0 Noget generet 2,5 2,0 Lidt generet 1,5 1,0 Mindre end 55 db db db db Mere end 70 db Yngre end 26 år år år Ældre end 55 år Slet ikke generet Undersøgelsen indikerer en vis sammenhæng mellem alder og den oplevede støjgene. Tendensen er, at respondenter under 26 år er mindre generede end de andre aldersgrupper. Der er ligeledes en svag tendens til, at det er de årige der er føler sig mest generede både ved høje og mindre høje støjniveauer. 15 Besvarelse af arbejdsspørgsmål 3 16 Der er foretaget en beregning af den gennemsnitlige gene for hver af aldersgrupperne i forhold til det faktiske støjniveau. Beregningen er foretaget således at værdien 1 svarer til "slet ikke generet", 2 svarer til "lidt generet", 3 svarer til "noget generet", 4 svarer til "meget generet" og 5 svarer til "voldsomt generet". 33

34 - i forhold til ønsket om at flytte For at belyse sammenhængen mellem trafikstøj og ønsket om at flytte, blev beboerne spurgt om hvorvidt de har planer om at flytte i løbet af de næste par år, og i givet fald hvorfor? Af den samlede population har 30 % et ønske om at flytte til en anden bolig inden for de næste par år. 51% har tilkendegivet, at de ikke har aktuelle planer om at flytte. I forhold til de tre områder, er der en lille overvægt af respondenter fra Lyngbyvej der ønsker at flytte (36 %). Sammenholder man de svar hvor respondenten har svaret ja til ønsket om at flytte, med den oplevede støjgene fra trafikken, er der en klar tendens. Jo mere man er generet af trafikstøj jo mere stiger ønsket om at flytte. Dette illustreres af nedenstående graf. Det er tidligere påvist, at der er en klar sammenhæng mellem støjniveau og graden af gene. På den baggrund kan det konkluderes, at jo mere støj der er trafikken, jo flere ønsker at flytte. Ønske om at flytte i forhold til grad af gene 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Slet ikke generet Lidt generet Noget generet Meget generet Voldsomt generet Nej Ja Ved ikke Når respondenterne slet ikke generes af støj fra trafikken, så har 69 % ikke planer om at flytte og 17 % har planer om at flytte. Til sammenligning har hele 43 % af respondenterne planer om at flytte, når de føler sig voldsomt generet af støjen fra trafikken. 34

35 9. Årsager til ønsket om at flytte Der kan være mange årsager til at nogle af respondenterne ønsker at flytte, og har støj en væsentlig betydning i denne sammenhæng? På den baggrund blev beboerne spurgt til, hvorfor til at de vil flytte. Spørgsmålet blev stillet med en multipel svarmulighed, hvor de fik mulighed for at afkrydse flere "årsager", såfremt de ønskede eller havde planer om at flytte. Figuren nedenfor indeholder fordelingen af de afgivne svar, fra de respondenter der har svaret ja til, at de inden for de næste par år ønsker at flytte. Årsager til at respondenterne har sagt ja til ønsket om at flytte Ønsker bedre service og fritidstilbud (butikker, sportsklubber mm.) Ønsker bedre institutioner (børnehave/skole/bibliotek med mere) Ønsker bedre udendørs opholdsarealer Ønsker at bo i et andet kvarter Luftforurening fra bilernes udstødning Der er vibrationer fra trafikken Der er støj fra vejtrafikken Ønsker kortere afstand til skole, arbejde m.m. Ønsker andre boligforhold (anden boligstørrelse, standard eller ejerforhold) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Vigerslevvej Folehaven Lyngbyvej Total Tendensen i de tre områder om årsagen til ønsket om at flytte er stort set den samme. Særligt mange langs Vigerslevvej (85 %) ønsker andre boligforhold, mens 61 % giver støj som årsag til ønsket om flytte. Støj er den hyppigste årsag langs Folehaven (73 %), hvorefter ønsket om andre boligforhold (72 %) er næsthyppigste årsag. Vi ønsker andre boligforhold (anden størrelse, standard mv.): 72 % Der er støj fra trafikken: 70 % Der er luftforurening eller lugt fra bilernes udstødning: 55 % Vi ønsker bedre udendørsarealer: 46 % Vi ønsker at bo i et andet kvarter: 33 % Der er vibrationer eller rystelser fra trafikken: 30 % Vi ønsker at bo i et område hvor der er bedre service og fritidstilbud: 8 % Vi ønsker kortere afstand til skole, arbejde m.m.: 8 % Vi ønsker at bo i et område med bedre institutioner: 5 % 35

36 10. Hvad er gjort og hvad bør gøres for at mindske trafikstøjen Dette kapitel beskriver de tiltag beboerne selv har iværksat for at mindske støjgenerne, hvad de mener der bør gøres for at mindske støjen og villigheden til selv at betale for støjreduktion Hvad er gjort for at mindske støjen Beboerne blev bedt om at svare på, om de selv, deres boligforening, grundejerforening eller andre har gjort noget for at mindske støjgenerne fra vejtrafikken. Spørgsmålet blev stillet med en multipel svarmulighed. Tiltag der er udført for at reducere støjgener Ejendomsvurderingen eller huslejen er blevet nedsat Har kontaktet kommunen/andre myndigheder for at få gjort noget Har opsat støjskærm Har indsat støjisolerende vinduer Har soverum væk fra vejen, selv om ej passer med oprindelig anvendelse Har stue væk fra vejen, selv om ej passer med oprindelig anvendelse Der er ikke foretaget noget 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Vigerslevvej Folehaven Lyngbyvej Total Undersøgelsen viser, at de løsninger der er gennemført i de tre områder primært har været fokuseret på at dæmpe støjgenerne inde i boligerne. Det mest anvendte tiltag, er isætning af støjisolerende vinduer. 44 % har svaret, at denne løsning er blevet brugt i deres bolig. Omtrent hver tiende (12 %) har angivet at de har disponeret anvendelsen af boligens værelser anderledes end oprindeligt tænkt, idet der er valgt et rum, der vender væk fra trafikken som soveværelse. Mere end halvdelen (53 %) har ikke foretaget sig noget for at mindske støjgenerne. Undersøgelsen viser endvidere, at stort set ingen har gjort noget for at nedbringe støjen på udearealerne, ved fx at opsætte støjskærme. 36

37 10.2 Hvad bør gøres for at mindske støjen Beboerne blev bedt om, at forholde sig, til hvad de mener, der skal gøres for at mindske støjgenerne fra trafikken. Da spørgsmålet er udformet med en multipel svarmulighed, er det ikke muligt at vægte svarene i forhold til hinanden. Hvad bør gøres for at mindske støjen Farten for bilerne bør sættes ned Trafikken af lastbiler bør mindskes Trafikken af personbiler bør mindskes Der bør anvendes mindre støjende bildæk Der bør lægges støjdæmpende asfalt Der bør opstilles støjskærme Der bør indsættes støjisolerende vinduer Ikke noget 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Vigerslevvej Folehaven Lyngbyvej Total Svarene viser, at de fleste respondenter er interesserede i at få dæmpet støjen ved kilden ved hjælp af trafikale- eller vejtekniske tiltag. Ønskerne fordeler sig på følgende måde: Lastbilstrafikken bør reduceres: 63 % Der skal lægges støjreducerende asfalt på vejen: 49 % Farten for bilerne bør sænkes: 42 % Trafikken af personbiler bør mindskes: 41 % Ønsker om fysiske foranstaltninger fordeler sig således: Ønsker at få isat støjisolerende vinduer: 23 % Ønsker at få opsat støjskærme: 17 % Som det ses peger klart flest på løsninger der kan dæmpe støjen ved kilden (mindre trafik, fart og bedre belægning) frem for løsninger ved boligen (støjisolering og afskærmning). 37

38 10.3 Betalingsvillighed i forhold til støjreducerende løsninger For at belyse hvor meget beboerne umiddelbart selv er villige til at betale for støjreduktion, indeholdt spørgeskemaet et specifikt spørgsmål herom. Fordelingen af svaret på dette spørgsmål er illustreret i nedenstående figur Hvad er du villig til at betale for støjreduktion? Ved ikke Mere ned 500 kr. pr. måned fremover kr. pr. måned fremover kr. pr. måned fremover Op til 100 kr. pr. måned fremover Ingenting 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Vigerslevvej Folehaven Lyngbyvej Total Som det ses af figuren, er der flest personer, som enten ikke vil betale noget (49 %), eller som ikke ved, hvor meget de vil betale (24 %). Årsagen hertil kan være, at flertallet af respondenter ønsker, at der i første omgang skal gøres noget ved trafikken, men at de fleste ikke mener det er deres ansvar 17. I alt har 27 % svaret at de er villige til at betale noget for at opnå en støjreduktion ved boligen. Om man er villig til at betale, vurderes alt andet lige, at være temmelig afhængig af husstandsindkomst. 17 Hvem respondenterne synes der bør betale besvares i kapitel

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Støjgener fra byveje og motorveje

Støjgener fra byveje og motorveje Støjgener fra byveje og motorveje Jakob Fryd, Vejdirektoratet Norsk Akustisk Selskap, Høstmøte 2016, Drammen Hvorfor er støjgeneundersøgelser interessante? 2. WHO s pyramide om sundhedsmæssige konsekvenser

Læs mere

Beboernes opfattelse af støjen ved Ringmotorvejen Undersøgelse før og efter udvidelsen af M3

Beboernes opfattelse af støjen ved Ringmotorvejen Undersøgelse før og efter udvidelsen af M3 Beboernes opfattelse af støjen ved Ringmotorvejen Undersøgelse før og efter udvidelsen af M3 Hans Bendtsen og Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

LOKAL STØJHANDLINGSPLAN FOR FOLEHAVEN BAGGRUNDSRAPPORT

LOKAL STØJHANDLINGSPLAN FOR FOLEHAVEN BAGGRUNDSRAPPORT LOKAL STØJHANDLINGSPLAN FOR FOLEHAVEN BAGGRUNDSRAPPORT NOVEMBER 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND 4 1.1 FORMÅL MED STØJHANDLINGSPLANEN 4 1.2 PERSPEKTIVER 4 1.3 ORGANISERING AF PROJEKTET 5 1.4 BORGERDIALOG

Læs mere

Støjudfordringen i kommunen. Jakob Fryd Miljøkontrollen Københavns Kommune

Støjudfordringen i kommunen. Jakob Fryd Miljøkontrollen Københavns Kommune Støjudfordringen i kommunen Jakob Fryd Miljøkontrollen Københavns Kommune Støjproblemet i Københavns Kommune Støjniveau Boliger Andel > 70 db 5.000 2 % 65-70 db 31.000 11 % 60-65 db 49.000 17 % 55-60 db

Læs mere

Støjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn.

Støjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn. STØJNOTAT Projekt Støjberegning C.F. Richs Vej 103 Kunde TRESOR Property A/S Notat nr. 1100025914-1 Dato 2016-12-16 Til Andreas Grønbæk, TRESOR Property Fra Jacob Storm Jørgensen, Rambøll 1. Indledning

Læs mere

EVALUERING AF STØJPROJEKT I FOLEHAVEN. Støjprojektet er et pilotprojekt for et lokalområde på strækningen Folehaven

EVALUERING AF STØJPROJEKT I FOLEHAVEN. Støjprojektet er et pilotprojekt for et lokalområde på strækningen Folehaven EVALUERING AF STØJPROJEKT I FOLEHAVEN Støjprojektet er et pilotprojekt for et lokalområde på strækningen Folehaven December 2011 Indhold SAMMENFATNING... 3 1. BAGGRUND... 5 2. VIRKEMIDLER TIL STØJBEKÆMPELSE

Læs mere

Støjforureningen på Nørrebro

Støjforureningen på Nørrebro Støjforureningen på Nørrebro Kåre Press-Kristensen Civilingeniør, Ph.D. Det Økologiske Råd Baggrund Ca. 700.000 danske boliger er belastet med vejstøj over grænseværdien (58 db). Heraf er ca. 150.000 boliger

Læs mere

-En spørgeskemaundersøgelse

-En spørgeskemaundersøgelse Geneopfattelsen ved belastning med vejtrafikstøj -En spørgeskemaundersøgelse Karen Reif Andersen Hans Bendtsen Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Niels Juels Gade 13,12 København K Tlf.:

Læs mere

SALG AF HØRSHOLM HOSPITAL STØJ FRA VEJTRAFIK INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Beliggenhed og planforhold 2

SALG AF HØRSHOLM HOSPITAL STØJ FRA VEJTRAFIK INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Beliggenhed og planforhold 2 REGION HOVEDSTADEN SALG AF HØRSHOLM HOSPITAL STØJ FRA VEJTRAFIK ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger.

Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger. STØJNOTAT Projekt Vejtrafikstøjberegning Skyttemarksvej, Næstved Kunde Næstved Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-06-24 Fra Jacob Storm Jørgensen og Allan Jensen, Rambøll 1. Indledning Næstved Kommune har bedt

Læs mere

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG PROJEKT Erhvervskorridor Silkeborg 24. oktober 2014 Projekt nr. 218536 Udarbejdet af JEK Kontrolleret af MABO NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks

Læs mere

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Forord Ballerup Kommune har udarbejdet et udkast til en støjhandlingsplan for trafikstøjen i kommunen. Planen skal gælde i 5 år. Støjhandlingsplanen

Læs mere

planlægningen og gennem egentlige støjprojekter mulighed for at gøre noget ved støjproblemer.

planlægningen og gennem egentlige støjprojekter mulighed for at gøre noget ved støjproblemer. Civilingeniør Lone Reiff, Afdelingen for trafiksikkerhed og miljø, Vejdirektoratet, Niels Juels Gade 13, Postbox 1569, 1020 København K, Tlf.: 33 93 33 38, Fax 33 93 07 12, E-mail: LRE@VD.DK Dette paper

Læs mere

Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel del 1c Gødvad By, Gødvad, 8600 Silkeborg

Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel del 1c Gødvad By, Gødvad, 8600 Silkeborg Trafikstøj veje Rapport nr. antal sider BE-01-260315. Sider inkl. denne: 10 Rapport titel Beregningssted Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel

Læs mere

LOKAL STØJHANDLINGSPLAN FOR FOLEHAVEN. - et pilotprojekt om begrænsning af støj i et boligområde

LOKAL STØJHANDLINGSPLAN FOR FOLEHAVEN. - et pilotprojekt om begrænsning af støj i et boligområde LOKAL STØJHANDLINGSPLAN FOR FOLEHAVEN - et pilotprojekt om begrænsning af støj i et boligområde APRIL 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 PLANENS INDHOLD OG TILBLIVELSE 4 TRAFIK OG STØJ I FOLEHAVEN 6 STØJKORTLÆGNING

Læs mere

CaseNo06-16666_#126250-10_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc

CaseNo06-16666_#126250-10_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc CaseNo6-16666_#12625-1_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc STØJHANDLINGSPLAN SILKEBORG KOMMUNE 21 CaseNo6-16666_#12625-1_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING

Læs mere

STØJHANDLINGSPLAN KOLDING KOMMUNE. Juni 2009. Endeligt godkendt af Teknik- og Boligudvalget d. 16. juni 2009 :

STØJHANDLINGSPLAN KOLDING KOMMUNE. Juni 2009. Endeligt godkendt af Teknik- og Boligudvalget d. 16. juni 2009 : STØJHANDLINGSPLAN KOLDING KOMMUNE Juni 2009 Endeligt godkendt af Teknik- og Boligudvalget d. 16. juni 2009 : Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 3 1 EN OVERSIGT OVER DE VÆSENTLIGSTE PUNKTER I STØJHANDLINGSPLANEN

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ændringer i støjbelastningerne er herefter beregnet.

Indholdsfortegnelse. Ændringer i støjbelastningerne er herefter beregnet. Hørsholm Kommune Forlægning af Lågegyde Beregning af trafikstøj Miljømåling - ekstern støj Rapport Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk

Læs mere

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Jørgen Kragh a, Gilles Pigasse a, Jakob Fryd b a) Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, kragh@vd.dk, gip@vd.dk b) Vejdirektoratet, Vejplan- og miljøafdelingen,

Læs mere

Der var på byrådsmødet en generel opfordring til, at alle der havde bemærkninger til projektet, skulle anmode om foretræde for Teknisk Udvalg.

Der var på byrådsmødet en generel opfordring til, at alle der havde bemærkninger til projektet, skulle anmode om foretræde for Teknisk Udvalg. Notat Side 1 af 8 Til Til Kopi til Bering - Beder vejen Teknisk Udvalg Drøftelse På byrådsmødet onsdag d. 25. maj 2016 blev sag nr. 9 Kommuneplantillæg og VVM, Bering-Beder vejen, Endelig behandlet. Der

Læs mere

Støjhandlingsplan. En handlingsplan for større kommunale veje. Randers Kommune

Støjhandlingsplan. En handlingsplan for større kommunale veje. Randers Kommune Støjhandlingsplan En handlingsplan for større kommunale veje Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse Side Indledning... 3 1. Væsentlige punkter i planen... 4 2. Beskrivelse af de større veje der er taget

Læs mere

STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN

STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN Støjhandlingsplan STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN August 2013 Udgivelsesdato : 23. august 2013 Rapport Støjhandlingsplan_Storebælt_2013 jernbane - endelig udgave.docx Støjhandlingsplan INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Støjhandlingsplan A/S Storebælt STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN. April 2013. Udgivelsesdato : 16. april 2013

Støjhandlingsplan A/S Storebælt STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN. April 2013. Udgivelsesdato : 16. april 2013 Støjhandlingsplan STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN April 2013 Udgivelsesdato : 16. april 2013 Rapport Støjhandlingsplan_Storebælt_2013 Støjhandlingsplan INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 3

Læs mere

En række faktorers betydning for opfattelsen af støj fra vejtrafik - en multivariabel analyse

En række faktorers betydning for opfattelsen af støj fra vejtrafik - en multivariabel analyse En række faktorers betydning for opfattelsen af støj fra vejtrafik - en multivariabel analyse af Bo Mikkelsen og Lars Ellebjerg Larsen Danmarks TransportForskning Knuth-Winterfeldts Allé, bygning 116 Vest

Læs mere

STØJHANDLINGSPLAN GULDBORGSUND KOMMUNE. Maj 2009. 1955797-09_v1_Støjhandlingsplan for Guldborgsund kommune Maj 2009.DOC

STØJHANDLINGSPLAN GULDBORGSUND KOMMUNE. Maj 2009. 1955797-09_v1_Støjhandlingsplan for Guldborgsund kommune Maj 2009.DOC STØJHANDLINGSPLAN GULDBORGSUND KOMMUNE Maj 2009 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 3 1 EN OVERSIGT OVER DE VÆSENTLIGSTE PUNKTER I STØJHANDLINGSPLANEN 3 2 EN BESKRIVELSE AF DEN STØRRE VEJ, DER ER

Læs mere

MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER

MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER ON Arkitekter 29. april 2015 MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER Beregning af vejstøj PROJEKT Møllerens Hus, Rønde - Vejtrafikstøjberegninger ON Arkitekter Projekt nr. 220944 Version 1 Udarbejdet

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Notat N5.027.14. Trafikstøj ved Sdr. Ringvej Støjberegninger 1 INDLEDNING

Notat N5.027.14. Trafikstøj ved Sdr. Ringvej Støjberegninger 1 INDLEDNING Notat N5.027.14 Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Trafikstøj ved Sdr. Ringvej Støjberegninger 06. oktober 2014 Vores reference: 35.5676.01

Læs mere

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej Notat Udført af: Anne Lin Enggaard Notat 6 sider Bilag: 0 sider Uden forudgående aftale med Nordsjællands Akustik må denne rapport kun gengives i sin helhed Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport

Læs mere

Seacon A/S. Indledning. Indhold. Vejstøj Miljømåling Trafikstøj Projektnr.: 13.2089 05. juni 2013 Rev. 16. september 2013 RAR/MF

Seacon A/S. Indledning. Indhold. Vejstøj Miljømåling Trafikstøj Projektnr.: 13.2089 05. juni 2013 Rev. 16. september 2013 RAR/MF Vejstøj Miljømåling Trafikstøj Projektnr.: 13.2089 05. juni 2013 Rev. 16. september 2013 RAR/MF Indledning Seacon A/S ved Stine Gro Jensen har bedt Viatrafik om at foretage støjberegninger ved etablering

Læs mere

Beregning af udendørs vejtrafikstøj på Ærøvej 1 i Silkeborg kommune.

Beregning af udendørs vejtrafikstøj på Ærøvej 1 i Silkeborg kommune. Trafikstøj veje Rapport nr. antal sider BE-02-140616. Sider inkl. denne: 10 Rapport titel Beregningssted Rekvirent Beregning af udendørs vejtrafikstøj på Ærøvej 1 i Silkeborg kommune. Ærøvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Støjkortlægning efter tiltag

Støjkortlægning efter tiltag Støjkortlægning efter tiltag Støjskærme ved Birkedalshusene Støjvold øst for Hillerødmotorvejen Hastighedsreduktion Borgmester Jespersens Vej Kollekollevej (ét kørespor) Støjreducerende asfalt på Dele

Læs mere

NOTAT. Støjskærm langs Nordhavnsvejen ved Strandvænget. Supplerende undersøgelser. 1. Indledning. 2. Beregningsmetode. 3. Grundlag

NOTAT. Støjskærm langs Nordhavnsvejen ved Strandvænget. Supplerende undersøgelser. 1. Indledning. 2. Beregningsmetode. 3. Grundlag NOTAT Projekt Kunde Nordhavnsvejen Københavns Kommune Dato 5. november 2013 Til Jacob Ingvartsen, Nordhavnsvejen Fra Allan Jensen, Rambøll Støjskærm langs Nordhavnsvejen ved Strandvænget Dato 05-11-2013

Læs mere

CLAUSHOLMVEJ, RANDERS VEJTRAFIKSTØJBEREGNINGER

CLAUSHOLMVEJ, RANDERS VEJTRAFIKSTØJBEREGNINGER Til Randers Kommune Dokumenttype Miljømåling-trafikstøj Dato Marts 2016 CLAUSHOLMVEJ, RANDERS VEJTRAFIKSTØJBEREGNINGER VEJTRAFIKSTØJBEREGNINGER Revision 1 Dato 10-03-2015 Udarbejdet af Jacob Storm Jørgensen

Læs mere

Beregning af vejtrafikstøjniveauet udendørs samt indendørs i Nydamsparken, 8200 Århus N

Beregning af vejtrafikstøjniveauet udendørs samt indendørs i Nydamsparken, 8200 Århus N Trafikstøj Rapport nr./ antal sider BE-01-040614. Sider inkl. denne: 8 Rapport titel Beregningssted Rekvirent Beregning af vejtrafikstøjniveauet udendørs samt indendørs i Nydamsparken i Århus. Nydamsparken,

Læs mere

VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT august 2016 TMLE/OWJ KSC OWJ

VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT august 2016 TMLE/OWJ KSC OWJ AARHUS KOMMUNE BERING-BEDER VEJEN AFKLARENDE SPØRGSMÅL VEDRØRENDE TRAFIKSTØJ (FORSLAG A) ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund

Læs mere

Støjbekæmpelse i Gladsaxe Kommune

Støjbekæmpelse i Gladsaxe Kommune Støjbekæmpelse i Gladsaxe Kommune Indlæg af Martin Kisby Willerup, Moe & Brødsgaard A/S, for Gladsaxe Kommune. E-mail: mkw@moe.dk Gladsaxe Kommune kortlagde i 2004 trafikstøjen langs alle veje i kommunen

Læs mere

NVF Odense 1. oktober 2009 Støj i byen hvad er støj

NVF Odense 1. oktober 2009 Støj i byen hvad er støj Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Fra MST folder NVF Odense 1. oktober 2009 Støj i byen hvad er støj Allan Jensen, Rambøll, Englandsgade 25, 5100 Odense C +45 6542 5812, aaj@ramboll.dk Hvor meget støj er der?

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 Juli 2013 Indholdsfortegnelse 1. Resumé af støjhandlingsplanen 3 2. Det samlede byområde 3 3. De ansvarlige myndigheder og det retlige grundlag 3 4. Gældende

Læs mere

Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne

Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne Miljøcenter Roskilde Att: Hans Erling Jensen Randers, den 25. juni 2010 J. Nr ROS-432-00025 Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne Ansøgning om lempelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Støjberegning, M3/M12 tilslutningsanlæg. Vejdirektoratet. Teknisk notat. 1 Indledning. 2 Støjberegning

Indholdsfortegnelse. Støjberegning, M3/M12 tilslutningsanlæg. Vejdirektoratet. Teknisk notat. 1 Indledning. 2 Støjberegning Trafikudvalget 2009-10 TRU alm del Svar på Spørgsmål 1164 Offentligt Vejdirektoratet Støjberegning, M3/M12 tilslutningsanlæg Teknisk notat COWI A/S Odensevej 95 5260 Odense S Telefon 63 11 49 00 Telefax

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse

Læs mere

Støjhandlingsplan Storebælt, vejstrækningen. November 2009. 20. oktober 2009. PEA/ta4989.lmp Jnr 153.20.30

Støjhandlingsplan Storebælt, vejstrækningen. November 2009. 20. oktober 2009. PEA/ta4989.lmp Jnr 153.20.30 N O T A T Støjhandlingsplan Storebælt, vejstrækningen November 2009 I henhold til bekendtgørelse nr. 717 af 13. juni 2006: Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner

Læs mere

Beregning af vejtrafikstøjniveau med støjvold på udstykningen ved Brunbakkevej 1C i Silkeborg kommune.

Beregning af vejtrafikstøjniveau med støjvold på udstykningen ved Brunbakkevej 1C i Silkeborg kommune. Trafikstøj veje Rapport nr. antal sider BE-01-190615. Sider inkl. denne: 10 Rapport titel Beregningssted Beregning af vejtrafikstøjniveau med støjvold på udstykningen ved Brunbakkevej 1C i Silkeborg kommune.

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Kortlægning af vejtrafikstøj Sammenfatningsnotat

Kortlægning af vejtrafikstøj Sammenfatningsnotat Kortlægning af vejtrafikstøj Sammenfatningsnotat Side 2 Indholdsfortegnelse Side 1 Indledning... 3 2 Trafikstøjbelastning... 3 3 Støjgrænser... 4 4 Kilder til trafikstøj... 4 5 Støjbelastningstal (SBT)...

Læs mere

Lydnotat 3 Version 003

Lydnotat 3 Version 003 Lydnotat 3 Version 003 Riis Akustik ApS Nørreled 22 4300 Holbæk tlf 30511735 claus@riisakustik.dk Kunde: Hoffmann A/S Michel Reffs Projekt: Bardenflethsgade Emne: Støj fra vejtrafik Facadestøjniveau på

Læs mere

NOTAT. 1. Baggrund. Projekt Kortlægning af støj fra aktiviteter på kunstgræsbaner og vejtrafik Kunde Silkeborg Kommune Notat nr.

NOTAT. 1. Baggrund. Projekt Kortlægning af støj fra aktiviteter på kunstgræsbaner og vejtrafik Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. NOTAT Projekt Kortlægning af støj fra aktiviteter på kunstgræsbaner og vejtrafik Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-06-28 Til Fra Alf Christensen og Jann Hansen, Silkeborg Kommune Jacob Storm

Læs mere

Allerød Kommune. Støjkortlægning

Allerød Kommune. Støjkortlægning Allerød Kommune Støjkortlægning Marts 2009 Allerød Kommune Støjkortlægning Marts 2009 Ref 86511082 Støj(1) Version 2 Dato 2009-03-24 Udarbejdet af MDY, CM Kontrolleret af MDY Godkendt af CM Rambøll Danmark

Læs mere

Støjkortlægning 2011. Aalborg Portland A/S. C:\Data\Miljøstyrelsen\Alle rapporter\støjkortlægning 2011 Aalborg Portland 001.docx

Støjkortlægning 2011. Aalborg Portland A/S. C:\Data\Miljøstyrelsen\Alle rapporter\støjkortlægning 2011 Aalborg Portland 001.docx Støjkortlægning 2011 Aalborg Portland A/S C:\Data\Miljøstyrelsen\Alle rapporter\støjkortlægning 2011 Aalborg Portland 001.docx Titel: Støjkortlægning 2011 Aalborg Portland A/S Teknisk rapport nr.: 2012-24598-70-020

Læs mere

TRAFIKSTØJBEREGNINGER LANGAGERGÅRD OG TJØRNELYSKOLEN

TRAFIKSTØJBEREGNINGER LANGAGERGÅRD OG TJØRNELYSKOLEN Til Greve Kommune Dokumenttype Miljømåling-trafikstøj Dato Maj 2016 TRAFIKSTØJBEREGNINGER LANGAGERGÅRD OG TJØRNELYSKOLEN TJØRNELYSKOLEN Revision 1 Dato 23-05-2016 Udarbejdet af Jacob Storm Jørgensen Kontrolleret

Læs mere

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Jørgen Jakobsen Miljøstyrelsen Støjen dræber! 200 500 mennesker dør tidligere end ellers på grund af støj fra vejene.

Læs mere

Støjhandlingsplan. En handlingsplan for større kommunale veje. Randers Kommune

Støjhandlingsplan. En handlingsplan for større kommunale veje. Randers Kommune Støjhandlingsplan En handlingsplan for større kommunale veje Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse Side Indledning... 3 1. Væsentlige punkter i planen... 4 2. Beskrivelse af de større veje der er taget

Læs mere

BilagTMU_130812_pkt_12.01. Hvidovre Kommune. Vej- og Parkafdelingen. Støj. Støjskærme langs Avedøre Havnevej og Gl. Køge Landevej

BilagTMU_130812_pkt_12.01. Hvidovre Kommune. Vej- og Parkafdelingen. Støj. Støjskærme langs Avedøre Havnevej og Gl. Køge Landevej Hvidovre Kommune Vej- og Parkafdelingen Støj Støjskærme langs Avedøre Havnevej og Gl. Køge Landevej 4990not001, Rev. D, 10.06.2013 Udført: Sigurd Thomsen Kontrolleret: Kurt Christensen Side 1 1. Indledning

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

TM12 Støjpartnerskaber

TM12 Støjpartnerskaber Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGETNOTAT TM12 Støjpartnerskaber 25-03-2014 Sagsbehandler Karen Forsting Eksekveringsparat? Udvalgsbehandlet Kan igangsættes uden yderligere udvalgsbehandling JA / NEJ Nej

Læs mere

Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010

Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010 Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 3. Beskrivelse af byområdet... 4 4. Retsligt grundlag og ansvarlige myndigheder... 4 5. Grænseværdier... 4 6. Resume af støjkortlægningen...

Læs mere

Lindø Industripark UDVIDELSE AF KRANSPOR M.M. Ekstern støj T: D: Åboulevarden 80. M: Postboks 615 F:

Lindø Industripark UDVIDELSE AF KRANSPOR M.M. Ekstern støj T: D: Åboulevarden 80. M: Postboks 615 F: Notat Lindø Industripark UDVIDELSE AF KRANSPOR M.M. Ekstern støj INDHOLD 21. april 2015 Projekt nr. 220419 Dokument nr. 1215493551 Version 1 Udarbejdet af HKD Kontrolleret af Godkendt af 1 Indledning...

Læs mere

DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ

DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ MÅLESTOK FOR VEJSTØJ Vejstøjniveauer angives i decibel db), og angives som L den, der er en fælles europæisk enhed for støj, som beskriver det gennemsnitlige støjniveau

Læs mere

Støjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed

Støjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed Støjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed Civilingeniør Jacob Storm Jørgensen jasj@ramboll.dk En støjreducerende vejbelægning har ikke den samme støjreducerende effekt i hele belægningens levetid.

Læs mere

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved.

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Projektet omfatter bebyggelse i 3 etager i den sydlige del af ejendommen og rummer et mindre

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Region Nordjylland Støjberegning Nyt universitetssygehus, Aalborg SØ Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

for større veje i Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune

for større veje i Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune Støjhandlingsplan for større veje i Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune Indholdsfortegnelse Forord 3 Baggrund 4 Resumé af støjhandlingsplan 5 Kortlagte større kommunale veje 6

Læs mere

Notat nr. N6.029.11. Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr. 1-4. Kopi til : 1 INDLEDNING

Notat nr. N6.029.11. Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr. 1-4. Kopi til : 1 INDLEDNING Notat nr. N6.029.11 Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Tranbjerg - støjskærm Støjskærm 25. juli 2011 Projekt: 35.6315.02 Til Fra : Tranbjerg

Læs mere

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Teknisk Notat. Casa Vita, virkning af støjskærm. Udført for Roskilde Kommune. TC Sagsnr.: I Side 1 af 9. 9.

Teknisk Notat. Casa Vita, virkning af støjskærm. Udført for Roskilde Kommune. TC Sagsnr.: I Side 1 af 9. 9. Teknisk Notat Casa Vita, virkning af støjskærm Udført for Roskilde Kommune TC-101003 Sagsnr.: I100897-01 Side 1 af 9 9. september 2016 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72 19 40 00 Fax

Læs mere

file:///c:/adlib%20express/work/ t / t /f37dfe80-371c-4...

file:///c:/adlib%20express/work/ t / t /f37dfe80-371c-4... Page 1 of 1 From: Allan Jensen Sent: 11-05-2016 09:26:39 To: Morten Suhr Subject: Ringvejsstrækningen. Prioritering af indsatsen Follow Up Flag: Flag Status: Attachments: Opfølgning Red 1100014800-09-001-1-Prioritering

Læs mere

Tilskud til forsøgsprojekter, der mindsker støjbelastning fra trafikken, og som har medfinansiering fra kommune og borgerne.

Tilskud til forsøgsprojekter, der mindsker støjbelastning fra trafikken, og som har medfinansiering fra kommune og borgerne. Bilag 1 Hvordan søger man Tilskud til forsøgsprojekter, der mindsker støjbelastning fra trafikken, og som har medfinansiering fra kommune og borgerne. Ansøgningsfrist: 1. december 2005 (senere forlænget

Læs mere

Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen

Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen Trafikdage 23-24 august 2010 AALBORG Universitet Anbefaling fra

Læs mere

Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner

Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner Juli 2007 Hvorfor tillæg til togstøjvejledningen? Miljøstyrelsen udsendte i 1997 en revideret udgave af vejledning om støj og vibrationer

Læs mere

Støjberegningerne er udført for et scenarie: med ny jordvold i forlængelse af eksisterende vold, langs S-togs strækningen.

Støjberegningerne er udført for et scenarie: med ny jordvold i forlængelse af eksisterende vold, langs S-togs strækningen. NOTAT Projekt Støjnotat Lokalplanforslag for plejeboliger i Køge Nord Kunde Køge Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-07-14 (rev. 1 2015.08.21) Til Martin Peter Schmidt, Køge Arkitekterne a/s Henrik Paaske Kjer

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 BJELLERUPPARKEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Byrådscentret 24-07-2013

Byrådscentret 24-07-2013 NOTAT Byrådscentret 24-07-2013 Baggrundsnotat. Støj. Kommuneplan 2014 Emnet støj indgår i Kommuneplan 2010. Kommuneplan 2014 er en fuld revision, og det er derfor screenet om der er behov for nye retningslinjer

Læs mere

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer

Læs mere

Støjplanlægning - Nye ideer

Støjplanlægning - Nye ideer Støjplanlægning - Nye ideer Trafikdage 2006 Special Session STØJ / 29. august 2006 / Side 1 Trafikdage 2006 Special Session STØJ / 29. august 2006 / Side1 Støjplanlægning Nye ideer I disse år er der stor

Læs mere

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater

Læs mere

Støjhandlingsplan

Støjhandlingsplan Vejle Kommune Støjhandlingsplan 2010-2013 Teknisk notat Maj 2010 Vejle Kommune Støjhandlingsplan for de større vejstrækninger Teknisk notat Maj 2010 1 Indholdsfortegnelse 1 Administrative bestemmelser

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 DRONNINGBORG BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Specialkonsulent Jørgen Jakobsen, Miljøstyrelsen (jojak@mst.dk) Abstract Miljøstyrelsen udsendte i juli 2007 den ny

Læs mere

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde Afdelingsleder BIRGITTE HENRIKSEN PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst og Introduktion Afdelingsleder Birgitte Henriksen, Vejdirektoratet VVM-redegørelse

Læs mere

Louise Villefrance Projekt og markedschef Akustik og støj, COWI

Louise Villefrance Projekt og markedschef Akustik og støj, COWI Natur og Miljø konferencen, 7. - 8. juni Støjens udfordringer og muligheder i planlægningsarbejdet Louise Villefrance Projekt og markedschef Akustik og støj, COWI 1 Natur og Miljø konferencen, 7. - 8.

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 SJÆLLANDSGADEKVARTERET BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Indstilling. Endelig vedtagelse af Støjhandlingsplan Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten og Miljø. Den 4. september 2013.

Indstilling. Endelig vedtagelse af Støjhandlingsplan Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten og Miljø. Den 4. september 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten og Miljø Den 4. september 2013 Endelig vedtagelse af Støjhandlingsplan 2013 Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø 1. Resume Forslag til Støjhandlingsplan

Læs mere

Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft

Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft 30. oktober 2014 Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft Miljøvurdering af væsentlige miljøpåvirkninger Indledning Miljøvurdering af lokalplan 13-012: Etablering af mere forureningsfølsomt erhverv

Læs mere

Støjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune

Støjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune Støjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune 1 Indhold: Side Forord 3 Resumé 4 Veje der er omfattet af handlingsplanen 5 Lovgivning 6 Fakta om vejtrafikstøj 7 Støjgrænser 9 Sammenfatning

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 328 Offentligt Dato 9. februar 2015 Sagsbehandler Jakob Fryd og Jens Foller Mail JAF@vd.dk/JFO@vd.dk Telefon Dokument 15/00993-1 Side 1/7

Læs mere

SUNDHEDSKONSEKVENSER AF VEJSTØJ OMKRING ALMENE BOLIGER

SUNDHEDSKONSEKVENSER AF VEJSTØJ OMKRING ALMENE BOLIGER SUNDHEDSKONSEKVENSER AF VEJSTØJ OMKRING ALMENE BOLIGER 1 KOLOFON Udgivet af: Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2014 Kontakt og information: Center for Sundhed, Folkesundhed København

Læs mere

Befolkningsreaktioner på støjreducerende vejbelægninger. Vejdirektoratet, Rapport 442, 2013

Befolkningsreaktioner på støjreducerende vejbelægninger. Vejdirektoratet, Rapport 442, 2013 Befolkningsreaktioner på støjreducerende vejbelægninger Vejdirektoratet, Rapport 442, 2013 Befolkningsreaktioner på støjreducerende vejbelægninger forfattere: Torben Holm Petersen og Guillaume Le Ray,

Læs mere

Samrådsspørgsmål BG og BH

Samrådsspørgsmål BG og BH Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 503 Offentligt TALEMANUSKRIPT Samrådsspørgsmål BG og BH Side 1 af 11 Spørgsmål BG & BH Spørgsmål BG: Hvad er årsagen til, at

Læs mere

Trafikstøjhandlingsplan 2009. Høje-Taastrup Kommune. Sag 2253594 dok. 2933937

Trafikstøjhandlingsplan 2009. Høje-Taastrup Kommune. Sag 2253594 dok. 2933937 Trafikstøjhandlingsplan 2009 Høje-Taastrup Kommune Sag 2253594 dok. 2933937 Indhold 1. Indledning 1.1 Resumé af trafikstøjhandlingsplanen 1.2 Offentlig høring 1.3 Hvad sker der fremadrettet 2. Vejtrafikstøj

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 OMRÅDET OMKRING ENERGIVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

JEM & FIX - DRONNINGLUND INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 1 Indledning 2. 2 Forudsætninger 2 2.1 Beliggenhed og planforhold 2 2.

JEM & FIX - DRONNINGLUND INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 1 Indledning 2. 2 Forudsætninger 2 2.1 Beliggenhed og planforhold 2 2. TK DEVELOPMENT A/S JEM & FIX - DRONNINGLUND TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 Forudsætninger 2 2.1 Beliggenhed

Læs mere

Støjkortlægning i Vejle Amt - Kan man lægge dækstøj, vingestøj og skudstøj sammen?

Støjkortlægning i Vejle Amt - Kan man lægge dækstøj, vingestøj og skudstøj sammen? Støjkortlægning i Vejle Amt - Kan man lægge dækstøj, vingestøj og skudstøj sammen? Civilingeniør Kurt Meiner Hansen og arkitekt Erik Abitz, Vejle Amt Damhaven 12, 7100 Vejle. Tlf. 75 83 53 33, e-mail:

Læs mere

Kortlægning af vejtrafikstøj i Fredericia Kommune

Kortlægning af vejtrafikstøj i Fredericia Kommune Side 1 Kortlægning af vejtrafikstøj i Fredericia Kommune April 2009 Udgivelsesdato : 2. april 2009 Projekt : 35.8661.02 Rapportnr : T4.005.08 Udarbejdet : Hans Bjergegaard Kontrolleret : Niels-Jørgen Hviid

Læs mere

Del 6: Spørgeskemabaseret analyse

Del 6: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 6: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Oplandsområder Byggerier på forsiden: Billedet til venstre: Almene boliger Adresse:

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER Rapportskabelon til Miljømåling trafikstøj Orientering nr. 44 Revision 1 PFi/CB/ilk 8. maj 01 Resume Formålet med denne orientering

Læs mere

Beregning af vejtrafikstøjniveau på Erhvervspark Silkeborg. Erhvervspark Silkeborg, Randersvej 6-8, 8600 Silkeborg

Beregning af vejtrafikstøjniveau på Erhvervspark Silkeborg. Erhvervspark Silkeborg, Randersvej 6-8, 8600 Silkeborg Trafikstøj veje Rapport nr. antal sider BE-01-290515. Sider inkl. denne: 9 Rapport titel Beregningssted Rekvirent Beregning af vejtrafikstøjniveau på Erhvervspark Silkeborg. Erhvervspark Silkeborg, Randersvej

Læs mere