Folk i Bevægelse Dokumentation og debat om unionen Udgivet af Folkebevægelsen mod EU Nr. 5 Oktober 2015

Transkript

1 Læs mere i Nyt fra Parlamentet på side 2 EU vil lave nyt marked for finansspekulanter Tilvalgsordningen er kringlet og det samme er afstemningen den 3. december Læs Bjørn Elmquists analyse på side 5 Folkebevægelsens retsforbeholdskampagne er i fuld gang Få indblik i, hvad der sker nu og frem til afstemningen på side 3 og 7 Hvad er sammenhængen mellem TTIP, OW-Bunker og Volkswagen? Svaret finder du på bagsiden. Folk i Bevægelse Dokumentation og debat om unionen Udgivet af Folkebevægelsen mod EU Nr. 5 Oktober 2015 wikipedia.com Europol mere magt men ingen kontrol Af Rina Ronja Kari, MEP for Folkebevægelsen mod EU // Det er næppe gået læsernes opmærksomhed forbi, at vi skal til stemmeurnerne den 3. december om retsforbeholdet. De EU-begejstrede partier ønsker at lave retsforbeholdet om til en tilvalgsordning, som skal give regeringen og SF, S, RV og K magt til at indføre al fremtidig EU-retspolitik i Danmark uden at spørge befolkningen om lov. Der er som bekendt en dyb afgrund mellem Christiansborg-eliten og den almindelige befolkning, (også) når det gælder EU. Derfor vil en tilvalgsordning alt andet lige gøre livet nemmere og sødere for disse partier, hvis de i fremtiden ikke behøver at involvere befolkningen i EU-spørgsmål. Derfor er der heller ikke meget debat om retsforbeholdet. De EU-begejstrede partier har selvfølgelig en interesse i at tie debatten ihjel. For hvordan kan man forsvare noget, som i bund og grund handler om at give politikerne mere magt set i forhold til befolkningen? EU-partiernes skræmmekampagne I stedet for at tage en ærlig diskussion om det oplagt udemokratiske i tilvalgsordningen, så har de EU-begejstrede partier søsat en skræmmekampagne om, at Danmark bliver et paradis for kriminelle, hvis Langsomt, men sikkert har Europol fået flere midler, flere beføjelser samt mere magt set i forhold til det nationale politi. ikke vi afskaffer retsforbeholdet her og nu. Det handler om, at EU s politihund, Europol, er gået fra at være et mellemstatsligt samarbejde til at være et overstatsligt EU-organ. Ifølge de EU-begejstrede partier betyder den udvikling, at vi ikke længere kan være med i Europol gennem en parallelaftale, som det hidtil har været tilfældet. Folkebevægelsens svar på dette er, at der er tale om ren skræmmekampagne. Hvis man ønsker at deltage i Europol, så er der ingen grund til at afskaffe hele retsforbeholdet og dermed give de EU-begejstrede partier carte blanche til at indføre al fremtidige EU-retspolitik uden om befolkningen. Det hænger bare ikke sammen. Ud over, at hvis Danmark ønsker det, kan vi selvfølgelig bede om en parallelaftale om deltagelse i Europol og samtidig bevare retsforbeholdet, så er det ikke soleklart for mig, at Europol er den rette organisation til at bekæmpe kriminalitet. Det skyldes, at Europol er i gang med at udvikle sig til en magtfuld efterretningsorganisation uden for demokratisk rækkevidde. Ingen kontrol med Europol EU s indre marked har ikke bare givet mere bevægelse over grænserne for kapital, varer, arbejdskraft og tjenesteydelser, men også for kriminalitet. For at forsøge at dæmme op for den udvikling blev Europol etableret i Siden da er det kun gået én vej. Langsomt, men sikkert har Europol fået flere midler, flere beføjelser samt mere magt set i forhold til det nationale politi. Den udvikling er dog sket, uden at den demokratiske kontrol med Europol er vokset på tilsvarende vis. Hvis de danske myndigheder overtræder borgernes retssikkerhed, så har vi en række kontrolinstanser, der kan slå alarm. Men hvis Europol overtræder retssikkerheden, så kan ingen gøre noget. Vil vi virkelig gå med i et politisamarbejde, som ligger uden for de danske myndigheders kontrol? Det, mener jeg, er en skidt ide. Men okay, jeg ville måske kunne leve med, at de danske myndigheder ingen kontrol har over Europol, hvis bare nogle andre offentlige myndigheder har den magt. Men det er heller ikke tilfældet. Det organ, der på papiret fører demokratisk kontrol med Europol, er EU-parlamentet. Men parlamentets kontrol med Europol er en joke. Kontrollen er reelt begrænset til, at parlamentet skal se Europols regnskab efter i sømmene. Der hvor det virkelig gælder, har parlamentet ingen beføjelser. Parlamentet har hverken mulighed for at vurdere Europols operationelle arbejde eller holde øje med, om Europols arbejde sker i henhold til borgernes retssikkerhed. Mere magt til Europol Jeg mener, det generelt er usundt at have et politi rendende, som er uden for demokratisk rækkevidde. Især er det problematisk, fordi Europol med årene har fået mere og mere magt og flere og flere beføjelser. Det er en udvikling, som stadig er i gang. EU er øjeblikket ved at reformere Europol og vil formentlig være færdig næste år. I dag er det sådan, at Europol kan anmode et medlemslands politi om at starte en efterforskning. Beslutningen er dog i sidste ende op til de nationale myndigheder. Men med den nye reform tager det styrkeforhold et kvantespring i Europols favør. I EU-kommissionens forslag er der lagt op til, at Europol i fremtiden skal kunne beordre et medlemslands politi til at starte en efterforskning. Det samme med landenes vil lighed til at samarbejde med Europol. I starten var den lav. Derfor reformerer EU Europol og skaber en klar forpligtelse til at samarbejde med Europol om efterforskninger. Hvis folk ikke frivilligt bruger EU-samarbejde, så må man jo lave lovgivning, der forpligter dem til det. På den måde sikrer EU sin egen eksistens. Blandt de mere radikale ændringer i Europol-reformen er udvidelsen af Europols mandat. I dag beskæftiger Europol sig med 27 former for grænseoverskridende kriminalitet, men i Kommissionens forslag, som støttes af flertallet i parlamentet, er der indskrevet en linje om, at mandatet skal udvides til alle former for kriminalitet, der berører en fælles interesse, der er omfattet af en EU-politik. Med andre ord: Al kriminalitet. Som efterretningsorganisation kan Europol altså i fremtiden få beføjelse til at holde øje med alle EU-borgere, da alle potentielt kan være kriminelle. Men hvem holder øje med Europol? Ingen. Og da slet ikke de EU-begejstrede partier, som for alt i verden vil have Danmark fedtet ind i alt, der smager af EU.

2 2 Folk i Bevægelse nr Leder: Et tilvalg af EU er et fravalg af demokratiet // Et ja til en tilvalgsordning bliver et ja til en fravalgsordning for det folkelige demokrati. Derfor skal vi stemme nej den 3. december for at bevare befolkningens demokratiske indflydelse på Danmarks retspolitik. Ja-partierne lokker med, at ved et tilvalg bestemmer vi selv, hvilke retsakter vi vil indføre i vores lovgivning. Men med VI menes udelukkende et flertal af de EU-begejstrede partier i Folketinget. Folket køres ud på et sidespor. Selvsamme EU-partier siger også, at vi ikke bliver bundet af eventuelle ændringer i en tilvalgt retsakt, hvis vi har sagt ja til det oprindelige forslag. Det er simpelthen ikke rigtigt: Har vi først sagt ja til en retsakt, er den bindende uanset hvor mange ændringer der måtte komme, da dette vedtages af EU med almindeligt flertal. At Danmark (forstås et flertal af de EU-venlige partier) selv kan vælge, hvilke nye retsakter vi vil tilslutte os, er en sandhed med modifikationer, da tilvalget skal ske, når det nøgne forslag fremsættes af kommissæren på området. Det vil sige, at det forslag, vi eksempelvis siger ja til, kan være fuldstændig forandret, når det har været igennem EU-institutionernes, herunder EU-Parlamentets, behandling. Det forslag, vi eksempelvis siger ja til, kan være fuldstændigt forandret, når det har været igennem EUinstitutionernes, herunder EU- Parlamentets, behandling. Ja-partierne vil også fremture med, at hvis vi stemmer nej til tilvalgsordningen, udtræder vi af EUROPOL-samarbejdet, og Danmark vil blive et eldorado for kriminalitet. Men bare rolig. Det er ren skræmmekampagne for at fremtvinge et ja. Det er rigtigt, at Danmark udtræder af EUROPOL-samarbejdet, men at vi ikke kan fortsætte samarbejdet, er ikke rigtigt. Vi kan indgå en parallelaftale om politisamarbejdet, sådan som Norge og mere end 30 andre lande har gjort. Denne løsning har ja-partierne selvfølgelig også tegnet et skræmmebillede af, nemlig at det vil tage alt for mange år at forhandle en parallelaftale på plads. Heller ikke det er sandheden. Danmark har forespurgt om en parallelaftale, og de øvrige EU-lande har nikket ja til en aftale. Afstemningen handler derfor ikke om et tilvalg, men om at retsundtagelsen på sigt helt skal fjernes, så alle de EU-venlige partier i Folketinget selv kan bestemme, hvilke retsakter Danmark skal tiltræde uden at spørge befolkningen. Hvis EU kommer til at bestemme over den samlede retspolitik, vil det betyde, at vi får ens lovgivning på retsområdet, og dermed vil vi få pålagt at straffe for forseelser, som ikke i dag er kriminelle i Danmark. Kort sagt: Stem nej, da vi ikke vil overgive mere suverænitet til EU og de EU-venlige partier. Vi vil som befolkning bevare vores demokratiske ret til at forlange en folkeafstemning, når der er tale om afgivelse af suverænitet. Af Ole Nors Nielsen, talsperson for Folkebevægelsen mod EU NYT FRA PARLAMENTET Af Henrik Bang Andersen, kontorleder USPISELIG TTIP-REFORM Siden forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og USA også kaldet TTIP begyndte i 2013, har kritikken haglet ned over aftalen. Over 3 millioner EU-borgere har underskrevet et krav om at stoppe TTIP. Samtidig er Stop TTIP demonstrationer blevet hverdag i EU s hovedstæder. Alene i Berlin gik over borgere på gaden den 10. oktober for at demonstrere mod TTIP. Det er særligt ISDS-mekanismen (Investor til Stat Tvistbilæggelse), som giver private virksomheder ret til at sagsøge statskasserne, som er blevet udsat for hård kritik. For nylig offentliggjorde EU-kommissionen en reform af ISDS (investorer til stat tvistbilæggelse), som er en central del af de udskældte frihandelsforhandlinger med USA (TTIP). På papiret er der sket enkelte forbedringer. Det gælder for eksempel udpegelsen af de dommere, der skal dømme i fremtidige ISDS-tvister. Der åbnes desuden op for at føre offentlige retssager. Men trods disse småforbedringer så har Kommissionen tydeligvis ikke lyttet til kritikken af TTIP. Den store offentlige modstand mod TTIP handler ikke om, at vi ønsker en ny og bedre variant af ISDS. Enhver reform af ISDS vil være baseret på princippet om, at private virksomheder skal have ret til at sagsøge samfundets statskasse, hvis vi indfører lovgivning, som måtte komme på tværs af de multinationales profit. Derfor vil vi slet ikke have ISDS! Lige meget hvor meget puddersukker Kommissionen drysser over sin nye reform, så er og bliver ISDS uspiselig. NYT EU-MARKED FOR SPEKULANTER Kan du huske finanskrisen i 2008? Det kan EU-kommissionen tydeligvis ikke. For nylig fremlagde Kommissionen en handlingsplan for oprettelsen af en såkaldt fælles kapitalmarkedsunion. Bliver det projekt en realitet, vil det give fornyet liv til uregulerede skyggebanker og spekulation i boliglån, hvilket var hovedårsager til finanskrisen. Flere og flere virksomheder i EU kæmper med at skaffe finansiering til deres forretning. Det gælder særligt nyopstartede virksomheder, hvilket er skidt for skabelsen af ny vækst og nye arbejdspladser. Ifølge Kommissionen skyldes det, at vi i EU er for afhængige af almindelige banklån og har for få andre finansieringskilder. Derfor har Kommissionen ladet sig inspirere af den amerikanske fi nansieringsmodel, hvor det snare re er reglen end undtagelsen, at virksomheder finder finansiering udenfor den almindelige banksektor. I USA finder virksomheder i langt højere grad finansiering på det såkaldte kapitalmarked. Det drejer sig typisk om lån fra for eksempel en investeringsbank, som sælger lånene videre som værdipapirer til andre aktører på kapitalmarkedet. Men i EU er kapitalmarkederne alt for fragmenterede af nationale grænser. En fælles kapitalmarkedsunion skal derfor integrere de nationale markeder og dermed gøre det lettere at skaffe finansiering på tværs af EU. Det vil ifølge Kommissionen låse op for adskillige milliarder til realøkonomien og almindelige virksomheder. Skyggebanker Selvom det umiddelbart kan lyde godt, så kan et fælles kapitalmarked få katastrofale konsekvenser for den finansielle stabilitet og dermed almindelige menneskers hverdag. Når vi taler om et fælles kapitalmarked, så taler vi reelt set om en udvidelse af skyggebanksektoren, som er langt mindre reguleret end den almindelige banksektor. Som følge af finanskrisen i 2008 har EU s regeringer på papiret forsøgt at stramme op på kravene til den almindelige banksektor. Det har man i samme omfang ikke forsøgt, når det gælder skyggebanksektorens aktiviteter. De er i vidt omfang fortsat uregulerede. Med andre ord indebærer et fælles kapitalmarked langt mere finansiel ustabilitet. Stop nedskæringer Det er sandt, at Europas virksomheder mangler finansiering særligt små og nyopstartede virksomheder. Men det er ikke korrekt, at den manglende finansiering skyldes, at vi EU er for afhængige af almindelige banklån. Bankernes villighed til at udlåne penge til virksomheder skyldes først og fremmest EU s nedskæringspolitik, som har dræbt al efterspørgsel og forbrug, og som dermed har skabt langvarig stagnation. Hvis EU virkelig var interesseret i at gøre noget for realøkonomien og almindelige virksomheder, så burde EU øjeblikkeligt indstille nedskæringsoffensiven. De eneste der kommer til at tjene på en fælles kapitalmarkedsunion er spekulanterne. Men det vil ske på almindelige menneskers bekostning og finansielle stabilitet ligesom i Folk i Bevægelse Dokumentation og debat om unionen Udgives af: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K. Tlf , fax fb@folkebevaegelsen.dk hjemmeside: MEP Rina Ronja Kari, EU-parlamentet, ASP 07H349, Rue Wiertz, B-1047 Bruxelles. Tel: , Fax: , Redaktion: Jens Bomholt, jens.bomholt@europarl.europa.eu. Ansvarshavende: Sven Skovmand. Layout: Karen Hedegaard. Tryk: Arco Grafisk Deadline til Folk i Bevægelse nr. 6 er den 13. november. Vi vil helst have stoffet som fib@folkebevaegelsen.dk. Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret, og vi forbeholder os ret til at forkorte eller udelade indsendte bidrag. Støttet af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa.

3 Folk i Bevægelse nr AJOUR Folkebevægelsens kampagne for forsvaret af retsforbeholdet er i fuld gang Folkebevægelsens kampagne ruller på skinner. Men der er brug for endnu mere viden og endnu flere argumenter, hvis EU-partiernes skræmmekampagne skal gendrives. Derfor udgiver Folkebevægelsen en rapport om EU-partiernes tilvalgsordning og deres hede drøm om endnu mere EU // Allerede nu er vores komiteer og medlemmer på gaden for at dele flyers ud og gøre opmærksom på vores budskaber. Det har de været længe og de fortsætter lige indtil afstemningsstedernes lukning den 3. december. Vores kampagnebil er også ude på de danske landeveje for at gøre opmærksom på, hvor vigtigt et NEJ er. På side 7 kan du nærstudere ruten og finde ud af, hvor du kan møde bilen og måske give en uddelings-hånd med? Vores budskaber er altså klare og præcise. Men vi bliver og vil i stigende grad blive mødt af en omfattende JA-kampagne. Derfor skal vores argumenter være så stærke og faglige som muligt. For at klæde medlemmerne så godt på som muligt, har Folkebevægelsen derfor udgivet en rapport om EU-partiernes tilvalgsordning og de forskellige retsakter. HER FINDER DU RAPPORTEN Gennemgang af tilvalgsordningen Rapporten er ment som en hjælp til de medlemmer, der skal ud og Folkebevægelsen har udgivet en rapport om EU-partiernes tilvalgsordning og de forskellige retsakter. Rapporten om tilvalgsordningen med uddybende gennemgang af de forskellige retsakter kan findes på Folkebevægelsens hjemmeside under kampagnesiden for retsforbeholdet på debattere med folk på gaden, skrive læserbreve til dagblade, deltage i vælgermøder eller debattere på sociale medier. Det er vigtigt, at vi kan argumentere sagligt og præcist, når vi skal gendrive EU-partiernes EU-begejstring. Det kan rapporten forhåbentlig hjælpe alle med. Derfor indeholder den en gennemgang af selve tilvalgsordningen, som skal give EU-partierne magt til at indføre al fremtidig retspolitik udenom befolkningen. Rapporten indeholder desuden en gennemgang at de 22 retsakter, som indgår i EU-partiernes tilvalgsordning samt af de retsakter, som på nuværende tidspunkt er forhandling i EU og som et flertal på Christiansborg vil kunne snige udenom om befolkning, hvis vi afskaffer retsforholdet. Retsforbeholdet er vores garanti for, at EU-partierne ikke bare kan indføre mere og mere af EU s retspolitik uden at spørge befolkningen om lov. Den magt over EU-partierne mister vi, hvis vi mister retsforbeholdet. Vores kampagnebil er ude på de danske landeveje for at gøre opmærksom på, hvor vigtigt et NEJ er. EU VIL BETALE TYRKIET FOR AT HOLDE FLYGTNINGE UDE På krisetopmødet mellem EU-landenes stats- og regeringschefer er et forslag om at EU betaler og Tyrkiet huser tilgengæld flygtninge, dæmmer op for flygtningestrømmen og slår hårdere ned på menneskesmuglere. Den tyrkiske ambassadør udtaler dog, at det gør Tyrkiet allerede. Den tyrkiske regering har endnu ikke kommenteret ideen, men hvis tyrkernes tidligere opfordringer til EU om at være mere gæstfri over for de syriske flygtninge er en ledetråd så må det blive et nej tak. Formålet er at dæmme op for flygtningene der flygter til Europa. Tyrkiet har løbende modtaget næsten to millioner syriske flygtninge. Tyrkiet holder ikke flygtninge ude tværtimod hilser regeringen dem velkommen og med syv-otte millioner internt fordrevne i Syrien ventes antallet af syriske flygtninge i Tyrkiet at vokse yderligere. Kilde: Berlingske FACEBOOK: DATA- UDVEKSLINGSAFTALE MED USA ER UGYLDIG EU-domstolen har i en opsigtsvækkende dom besluttet, at den tidligere beslutning fra EU-kommissionen om at USA er en safe harbour i forhold til datasikkerhed, er ugyldig. Begrundelsen er at europæiske Facebook-brugeres personoplysninger ikke automatisk er tilstrækkeligt beskyttet i USA. Safe Harbour-aftalen har været en meget populær måde at overføre persondata på, men dommen vil nu få konsekvenser for bl.a. de mange virksomheder, der ligesom Facebook overfører data fra Europa til servere i USA. Sagen blev sat i gang af den østrigske jurist Maximillian Schrems klage over beskyttelse af følsomme persondataoplysninger, og sagen er så taget op i Irland, fordi facebook-brugere i Irland indgår en aftale med netop facebook i Irland, når de opretter sig på det sociale medie. EU-Kommissionen er nu i gang med at undersøge mulighederne for at lave en ny udgave af Safe Harbour-aftalen. Men kravet fra EU s side er indtil videre, at USA skal ændre deres lovgivning om beskyttelse af personoplysninger, før en ny aftale eventuelt kan forhandles på plads. Kilde: Tv2 Nyhederne

4 4 Folk i Bevægelse nr Det er ikke nok vi vinder Hvis ikke mindst 30 procent stemmer nej til en afskaffelse af retsforbeholdet den 3. december, risikerer vi en fremtidig katastrofe. Foto: Justitsministeriet Af Sven Skovmand, ansvarshavende redaktør // Når ja-partierne har fremrykket folkeafstemningen om retsforbeholdet til den 3. december, skyldes det ikke kun et ønske om, at vælgerne skal vide så lidt som muligt om tingene, når de sætter deres kryds. Det skyldes også en regulær frygt for, at debatten om Englands mulige udtræden af EU vil skabe så megen forvirring, at det vil gavne Nej-siden. I mellemtiden er EU havnet i en endnu værre krise, og i dag må det betragtes som sandsynligt, at der vil være et flertal for nej ved afstemningen. Det er blot ikke nok. For skal Ja-partiernes forslag væltes, er det nødvendigt, at mindst 30 procent stemmer nej. Derfor er det vigtigt, at vi fortæller så mange som muligt, at afstemningen handler om meget mere end Europol, og at det vil være en katastrofe, om den ender med et ja. Både EU-Kommissionen og EU-Domstolen har som mål, at der skal skabes en europæisk enhedsstat, hvor de retslige regler er de samme i samtlige lande. Og der er ingen grund til at tro, at fremtidens danske politikere vil yde tilstrækkelig modstand mod disse bestræbelser. Som jeg skrev i sidste nummer af Folk i Bevægelse«er vi med EU s arrestordre gået langt i retning af at lade EU bestemme dansk retspolitik. Det er dybt bekymrende, at lande som Italien og Grækenland kan kræve personer udleveret, hvadenten de efter dansk lov er skyldige eller ej. Men endnu bygger arrestordren på en Det er dybt bekymrende, at lande som Italien og Grækenland kan kræve personer udleveret, hvadenten de efter dansk lov er skyldige eller ej. mellemfolkelig aftale. Danske dommere kan derfor protestere mod urimelige udleveringskrav. Og hvis vi ikke imødekommer dem, kan EU ikke straffe os. Siger vi ja til afskaffelse af det retslige forbehold, vil arrestordren gå ind i EU-systemet, og så må vi rette os efter alle dens krav, hvad enten vi ønsker det eller ej. Og med hensyn til Europol må Ja-partierne holde en selvstændig afstemning om sagen, hvis de mener, at det er nødvendigt at være medlem. Og Europol er endnu ikke gjort overstatslig. Så længe det ikke er sket, er der ingen grund til hastværk. EU-landene fik faktisk i 2013 næsten oplysninger fra os og gav os kun 315 til gengæld. Så EU har stor interesse i en fornuftig ordning. Retsforbeholdet giver os selvbestemmelse Hvis vi opgiver vores vores eget syn på, hvad der skal være lov og ret i Danmark, underminerer vi selve fundamentet for folkestyret, demokratiet og selvstændigheden, skriver Thorkil Sohn i sit indlæg om folkeafstemningen den 3. december. Af Thorkil Sohn, medlem af Folkebevægelsen mod EU // Hvad betyder det, at Danmark har et retsforbehold over for EU? Ja, det betyder jo, at vi Foto: wikimedia.org selv bestemmer over noget af det allermest vigtige, nemlig hvad der er lov og ret i vort eget land. Alene tanken om at afgive dette bør få alle alarmklokker til at ringe. Det handler f.eks. om, hvordan vi straffer hinanden. En af de bestemmelser, som Danmark kan blive underlagt er artikel 83, 1 i Lissabontraktaten, der lyder: Europa-parlamentet og Rådet kan ved direktiv efter den almindelige lovgivningsprocedure fastsætte minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, samt straffene herfor... Retsforbeholdet betyder jo, at vi selv bestemmer over noget af det allermest vigtige, nemlig hvad der er lov og ret i vort eget land. Vi siger også ja til, at indvandrings- og asylpolitikken kan komme ind under EU-unionen. De, som under indtryk af øjeblikkets begivenheder, er villige til dette, skal huske, at ingen ved, hvordan EU s politik på området ender med at blive. Det kan ende med alt fra pigtråd og minefelter til fri tilgang. Men en ting ved vi med sikkerhed: vores indflydelse på det hele bliver af teoretisk art. Fundamentet i vores samfund Der bliver dog udsendt beroligende meldinger fra højeste sted: Der er tale om en tilvalgsordning. Ganske vist giver vi ved et JA Folketingets flertal (af EU-tilhængere) fuldmagt til at tilslutte os det hele. Men vore politikere vil passe på os, for de er enige om, at vi kun tilslutter os de ting, der er gode for Danmark, efterhånden som det bliver aktuelt og det vil jo være upraktisk, at folket skal spørges igen og igen. Det handler her og nu kun om at bekæmpe international kriminalitet, tilføjes det. Det går over min forstand, hvorfor i alverden vi så ikke kan nøjes med en samarbejdsaftale, som f.eks. Norge har, men skal lokkes og presses til at ombytte Grundlovens regler om suverænitetsafgivelse med et politisk løfte om, at ikke behøver at frygte for at blive ført ind i det hele. Hvis vi opgiver vort eget syn på lov og ret, så underminerer vi selve fundamentet for vort folkestyre og Danmarks århundredgamle selvstændighed.

5 Folk i Bevægelse nr Læs lovforslaget før I stemmer Foto: Retspolitisk Forening Folkeafstemningen den 3. december og EU-partiernes tilvalgsordning rejser flere spørgsmål, end de giver svar. Og EU-partierne har langt fra skabt den fornødne sikkerhed, som danskerne kan tage afsæt i inden afstemningen, skriver advokat Bjørn Elmquist i denne analyse af retsforbeholds-afstemningen. Af Bjørn Elmquist, advokat // Folkeafstemningen til december om EU s retlige samarbejde rejser en masse spørgsmål, hvor regeringens og folketingsflertallets hidtidige svar ikke er fyldestgørende. Faktisk fortjener de en hel del kritik. Først er der titlen på det lovudkast, der er sendt i høring omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning... Dette udtrykker ikke klart, at der er tale om en (total) ophævelse af retsforbeholdet. Det bør også i de ledsagende almin - delige bemærkninger i et af de første afsnit i indledningen udtrykkeligt fremgå, at et ja den 3. december betyder, at alle emnerne i traktatens 3. del, afsnit 5 samt regler vedr. Schengen-samarbejdet mv. herefter suverænitetsmæssigt er overført til mulig overstatslig EU-regulering, så et simpelt flertal i folketinget er nok til, at det rent faktisk sker. Modsætning mellem form og indhold Substansen i lovudkastet bygger på ja-partiernes aftale om, hvilke retsakter mv. der i første omgang (straks) tilvælges, og hvilke der i første omgang ikke tilvælges. Det overordnede kriterium for tilvalg/fravalg af retsakter er står der ambitionen om at gøre det sværere at være kriminel, tryggere at være borger og lettere at være virksomhed. På den baggrund må man undre sig over og kritisere, at der er foretaget straks-fravalg af retsakter, der for manges vedkommende netop kunne leve op til de anførte kriterier/ ambitioner. Det gælder diverse retsplejetemaer som styrkelse af retsstillingen for ofre for forbrydelser, af sigtedes rettigheder ud fra princippet om uskyld, indtil det modsatte er bevist, og af retshjælp. Jeg er, også som daglig og årelang bruger af de danske regler, ganske uenig i den gentagne gange i lovudkastet fremsatte vurdering, at dansk ret i vidt omfang allerede er i overensstemmelse med EU-reglerne, og at et tilvalg derfor ikke vil indebære væsentlige fordele for danske borgere eller virksomheder. Tværtimod er Danmark på disse områder efterhånden sakket bagud internationalt set. Stoler man ikke på japartiernes garantier i forbindelse med denne folkeafstemning, hvorfor skulle man så foretrække, at retspolitikken fortsat fastlægges af folketinget? Endvidere virker det ubetryggende og retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at forordningen om oprettelse af et program for retlige anliggender i perioden 2014 til 2020 ligeledes straks-fravælges. Begrundelsen er står der at det er for dyrt at deltage. Men der står intet om, at der ikke er det behov for uddannelse af bl.a. dommere og anklagere i anvendelsen af EU-retten og for øget kriminalitetsforebyggelse, som det fravalgte program påpeger. Hvis Danmark trods behov kke har råd, hvad så med lande som Bulgarien, Rumænien og Grækenland? Bordet fanger Det bør i øvrigt både i lovbemærkningerne og i den offentlige debat klarere præciseres, at har Danmark én gang tilsluttet sig en EU-retsakt, da kan man ikke senere melde fra inden for det pågældende retsområde ( bordet fanger ). Bordet fanger også ved kommende ændringer af mange af retsakterne, hvortil kommer EU s monopollignende kompetence i relation til aftaler/traktater med 3. lande om forhold omfattet af foretagne tilvalg. For mange vælgere kan det være afgørende, at spørgsmålet om EU-retsakter mv. om asyl og indvandring i første omgang ikke indgår som dansk tilvalg, bortset fra de regler, aftaler og konventioner, Danmark allerede deltager i, f.eks. Dublin, Schengen og formentligt til dels Frontex. Senere tilvalg af disse lige nu fravalgte EU-retsakter kan, som skåret ud i pap ovenfor, ske uden iagttagelse af proceduren i grundlovens 20 om overdragelse af suverænitet, dvs. med enten 5/6 s flertal i folketinget eller godkendt ved en folkeafstemning. Ingen vil forhindre parallelaftale Et helt særligt emne er EUROPOL blevet gjort til i debatten. Anbefalere af et ja hævder, at kun kriminelle har interesse i et nej den 3. december, for så ville Danmark blive et EUROPOL-frit område og dermed et fristed for forbrydere. Det kan imidlertid ikke være rigtigt. Tysk politi og andre myndigheder ville aldrig acceptere sådan en tilstand lige nord for grænsen. Eller svenske for enden af Øresundsbroen. Eller myndighederne i noget andet land, nært eller fjernt fra Danmark. Så efter et nej ville alle ansvarlige, personer og myndigheder, også herhjemme, straks gå i gang med at etablere en såkaldt parallelordning på dette område. Hvem skulle da have nogen som helst seriøs interesse i at forhindre det? Beslutningen om at stemme ja eller nej vil for mange vælgere udover alt det statsretlige og øvrige juridiske, jeg her har været igennem, nok blive truffet ud fra en vurdering af, om man foretrækker, at retspolitikken fastlægges af Folketinget eller af EU-ministerrådet og Europaparlamentet. Tillid til EU-politikerne? Her kan ens tillid til politikere og det politiske system spille ind. Der tales ofte om den stigende politikerlede, og dilemmaet er jo iøjnefaldende. Stoler man ikke på ja-partiernes garantier i forbindelse med denne folkeafstemning, hvorfor skulle man så foretrække, at retspolitikken fortsat fastlægges af folketinget? Her er det relevant at se nærmere på de udfordringer, som det endelige mål for en fælles retspolitik i EU rummer. F.eks. en fælles anklagemyndighed. Skal den organiseres og placeres i retssystemet som i Frankrig, Italien, Spanien og de øvrige latinske lande, hvor forundersøgelsesdommere og domstole inddrages i efterforskning og tiltalerejsning? Eller som f.eks. i Danmark, de andre nordiske EU-lande, Tyskland og England, hvor domstolene er skarpt adskilt fra anklager, der over for den tiltalte og forsvareren er del af det kontradiktoriske princip for helt uvildige domstole? Hertil kommer traditions- og kulturforskelle i øvrigt, der jo altid har spillet en afgørende rolle på det kerneområde for den demokratiske retsstat, som retspolitik uomtvisteligt er. Foto: eu.dk

6 6 Folk i Bevægelse nr KALENDEREN Jylland Sjælland København EU-KRITISK RADIO I DANSKERNES HVERDAG Jan Vogel, der har lavet forskellige radioprogrammer siden 1987, har rundet 1100 interviews i sit EU-kritiske radioprogram EU i hverdagen. // Tilbage i 1994 henvendte tre styrelsesmedlemmer fra Folkebevægelsen mod EU sig til Jan Vogel. De ville gerne have ham til at lave et EU-kritisk radioprogram dels på grund af hans erfaring med radiomediet, dels fordi der på det tidspunkt ikke fandtes et decideret EU-kritisk program. Jan Vogel takkede ja og lavede i første omgang tre udsender, der blev sendt på Nørrebro Radio. Og de var en succes. Efter en periode på radioen med forskellige programmer, skiftede Jan Vogel dog til Folkets Radio i København, hvor hans nuværende radioserie så dagens lys. Nogle år senere flyttede Jan Vogel serien til dens nuværende placering hos Albertslund Nærradio og her overtog han således EU i hverdagen. Mange (og kendte) gæster I september i år rundede han interview nummer 1100 fordelt på hele 425 forskellige gæster, som har besøgt Jan Vogel i studiet. Gæstelisten tæller blandt andre formand for Retspolitisk forening Bjørn Elmquist, filminstruktør Erik Clausen, entertainer Niels Hausgaard, økonomiprofessor Jesper Jespersen, forbundsformand i FOA Dennis Kristensen og socialrådgiver og forfatter Hanne Reintoft, ligesom et utal af tillidspersoner fra Folkebevægelsen mod EU har været forbi studiet. Jan Vogels koncept er klart: EU i hverdagen stiller sig altid kritisk overfor EU og forholder sig til faglige spørgsmål, såvel som spørgsmål omkring miljø, krig og fred og FN. Et andet formål for EU i hverdagen er også at give EU-kritikere en træning i at optræde i radiomediet. EU i hverdagen bliver sendt på Albertslund Nærradio og yderligere oplysninger kan findes på ESBJERG: Offentligt møde om retsforbeholdet Tid: Torsdag 19. november Sted: Esbjerg Vi vil invitere kloge hoveder til at fortælle om afstemningen den 3. december. Sæt allerede nu et kryds i kalenderen for den 19. november tid og sted følger senere. SKIVE: Aktivitetsmøde Tid: Lørdag 31. oktober 10:00-15:00 Sted: Aktivitetscentret ny Skivehus, Odgårdsvej 15, 1.sal Skive Temaet: Afstemningen om Retsforbeholdet. Mød op og vær med til at få kampagnen for et NEJ ført ud i livet! Husk madpakke, øl, vand og kaffe kan købes Arr. komiteerne i Midt og Vest Jylland AALBORG: Møde om retsforbeholdet Tid: Onsdag, den 4. november 2015, kl. 17,00 Sted: Socialisternes Hus, Søndergade 12, 9000 Aalborg Vores parlamentsmedlem Rina Ronja Kari kommer og holder oplæg og besvarer spørgsmål om retsforbeholdet. Efter mødet kan der købes aftensmad til en rimelig pris. Tilmelding inden den er nødvendig på eller Kjeld. richter.mikkelsen@gmail.com Deadline til Kalenderen i Folk i Bevægelse nr. 6 er 13. november. HELSINGØR: Generalforsamling og medlemsmøde Tid: Tirsdag 27. oktober 19:00-21:00 Sted: I Huset, Lundegade 17, lokale D Dagsorden: Minutrapport, beslutning angående vedtægter og valg, hvordan kan vi lancere vore synspunkter om parallelaftaler op til afstemningen 3. december om retsundtagelsen? Evt. SLAGELSE: Kampagne-fremstød for retsforbeholdet Tid: lørdag 31. oktober kl Sted: Nytorv Kampagne-fremstød for NEJ til ophævelse af retsforbeholdet. Arr: Lokalkomiteen i Vestsjælland SLAGELSE: Debatmøde om retsforbeholdet Tid: Tirsdag 3. november kl Sted: Slagelse Biblioteks mødelokaler, Stenstuegade Debatmøde om retsforbeholdet med Rina Ronja Kari m.fl. Arr: Lokalkomiteen i Vestsjælland ROSKILDE: Åbent møde om valgkampen Tid: Tirsdag 3. november 19:00-22:00 Sted: Enhedslistens lokaler, Skt. Pedersstræde 1E, 4000 Roskilde Alle er velkomne kig forbi, og diskuter valgkamp og retsforbeholdet. ROSKILDE: Uddeling af materialer Tid: 7/11, 14/11, 21/11 og 28/11, alle dage 10:00-13:00 Sted: Stændertorvet, Roskilde Vi går på gaden og uddeler materialer. HOVEDBANEGÅRDEN: Gadeuddeling Tid: Fredag 23. oktober 16:00-17:00 Sted: Københavns Hovedbanegård ved udgangen mod Tivoli Aktivister fra Indre By/Christianshavnkomiteen deler materialer ud om retsforbeholdet Folkebevægelsen mod EU inviterer til VALGTRÆF Tid: 24. oktober, 2015 Dørene åbner klokken 13:00 Sted: Møderiet på Mellemfolkeligt Samvirke, Fælledvej 12, 2200 København N Underholdning: Sebastian Dorset, Per Worm, Anders Stjernholm, Captain Flowers SØBORG: Medlemsmøde Tid: Onsdag 25. november 19:00-21:00 Sted: Flere oplysninger følger. Medlemsmøde for Søborg. HERLEV: Offentligt debatmøde om retsforbeholdet Tid: Torsdag 29. oktober 19:00-21:00 Sted: Herlev Teaterbio, Herlev Bygade 30, Herlev Der er oplæg af Rina Ronja Kari Folkebevægelsen mod EU og fra hver af de tre nej-partier. Underholdning ved Leif Monnerup og Henning Jensen Arr. Folkebevægelsen mod EU Herlev Ballerup, Dansk folkeparti, Liberal alliance, Enhedslisten i Herlev EU-KRATI Af Jørgen Bitsch MINDEORD Vores gode kammerat Erling Andersen. Svenborgvej 22, Odense er død. Vi vil gerne hermed udtrykke vores sorg og beklagelse over ikke at have ham mellem os mere. Han var en stor fast støtte i vores gruppe i arbejdet for Folkebevægelsen mod EU: til møder, uddelinger og årsmøder, og som Ingemanns mangeårige ven. Vi vil savne hans rolige, forstandige og aktive væren for demokrati og fred i et frit Europa. På medlemmerne af Fynsgruppens vegne Folkebevægelsen mod EU Ingemann Lund og Gyvel Kallan

7 Folk i Bevægelse nr Nyt fra kampagnefronten: DET GÅR GODT, MEN DER SKAL KNOKLES ENDNU MERE Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU // Så har vi set de første to meningsmålinger, der giver et nej i den kommende folkeafstemning om retsforbeholdet. Det er godt nyt. Men målingerne må ikke føre til mindre aktivitet for regeringen vil under ingen omstændigheder aflyse denne folkeafstemning, og nej-målingerne vil føre til endnu mere aktivitet fra ja-siden. Vi er nu godt i gang med aktiviteter og produktion af materialer. Den 28. september markerede vi 15-året for det danske nej til euroen flere steder i landet bl.a. på Strøget i København, hvor vi bød på kage og champagne. I anledning af 15-året for euro-nejet havde vi lavet en særlig løbeseddel i eksemplarer. Vi er også færdig med en ny uddelingsfolder, og allerede før vi havde modtaget den fra trykkeriet, havde vi fået bestillinger på over af de foldere. BESTIL KAMPAGNEMATERIALE Hvad og hvornår Alle kan være med til at gøre en indsats for at forsvare retsforbeholdet. Vi har brug for alle hænder op til 3. december. Du kan også være med f.eks. ved at uddele materiale fra dit vaskeri over dit nabolag til gaden eller/og du kan snakke med venner og bekendte. Du kan naturligvis allerede nu bestille materialerne på landssekretariatet på tlf: eller på mail: bogholderi@folkebevaegelsen.dk eller per fodpost til vores adresse: Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 København K. MATERIALEOVERSIGT Udgivelsestidspunkt: Uddelingsfolder til masseuddeling 3-fløjet 9. oktober A1 plakat til gader og veje 13. el. 14. oktober Klistermærker uge 43 ( oktober) Frugtpastiller i æske uge 44 ( oktober) Kampagneavis 4 sider uge 45 (2. 8. november) Badges løbende Balloner er på lager Løbeseddel fra uge 40: Gentag euronejet er på lager Hertil kommer en kunstnerplakat i A2 i uge 45 i A2 størrelse. Valgplakater og pastilæsker er også sendt til tryk, og kampagnebilens ruter er ved at blive planlagt, og du er meget velkommen til at give en hånd, når den når til dit lokalområde. Du vil kunne følge med i bilens rejse gennem Danmark på vores hjemmeside. De næste projekter i kampagnen er annoncering på internettet og Facebook. Der vil bl.a. blive lavet et par youtube-videoer, som vi håber, at du og andre vil dele på de sociale medier. Vi skal også have lavet klistermærker, flere beachflag, radiospots og annoncering i det omfang, der er råd til det. Og i starten af november kommer der en ny kampagneavis. Vi håber meget, at du vil give en hånd i kampagnen. F.eks. ved at deltage i debatmøder, ved at dele materialer ud eller at være aktiv på de sociale medier. Og der er selvfølgelig brug for folk, der hjælper med at hænge afstemningsplakater op, og til at tage dem ned igen. Den 3. december skal blive dagen, hvor vi stemmer NEJ til at afskaffe retsforbeholdet og dermed NEJ til at give EU magt over retspolitikken. Følg også med på folkebevægelsens hjemmeside eller facebook for nyheder og andre materialer f.eks. til download. Og glem så ikke, at vores valgbil startede sin landsdækkende turné den 11. oktober første stop Bornholm. Hold jer ikke tilbage bestil materialer allerede nu! Poul Gerhard Kristiansen KAMPAGNEBILENS RUTE Af Mille Simonsen, studentermedhjælper Folkebevægelsen mod EU tager på landevejen og besøger hele landet for at fortælle om retsforbeholdet. Du kan fange os i de forskellige byer og enten hjælpe til med at dele materialer ud, eller bare komme og få en lille snak om retsforbeholdet, og hvorfor det er så vigtigt at vi bevarer det. Kampagnebilens kalender Du kan følge med på hjemmesiden under retsforbeholdskampagnen, hvor ruten vil blive opdateret løbende. 11/10 13/10: Bornholm Nexø og Svaneke d. 12/10. Rønne d. 13/10 14/10 17/10: Nordsjælland 14/10: Frederiksværk (Nordcentret), Hundested (Havnen), Gilleleje (Havnen) 15/10: Allerød kl. 11, Birkerød ca. kl. 13, Farum, Holte 16/10: Hørsholm, Espergærde, Helsingør (Prøvestenen og Akseltorvet) 17/10: Hillerød (Torvet) og Ullerød Brugs 19/10 23/10: Sjælland/Lolland-Falster 19/10: Østsjælland 20/10: Nykøbing S kl , Kalundborg kl , Holbæk kl /10: Vestsjælland 22-23/10: Sydsjælland og Lolland-Falster 24/10: Stormøde i København 26/10-31/10: Nordjylland 2/11 7/11: Vestjylland 9/11 14/11: Østjylland 16/11 21/11: Sydjylland 23/11 27/11: Fyn 23/11: Middelfart, kl , Bogense kl /11: Odense, kl , Assens kl /11: Fåborg, kl , Ærø kl /11: Langeland, kl , Svendborg kl /11: Kerteminde, kl , Nyborg kl /11 3/12: Storkøbenhavn OVER EN KVART MILLION KR. INDSAMLET Af Svend Erik Christensen, medlem af Kampagneudvalget // Den 6. oktober rundede Folkebevægelsens indsamling til valgkampen kr. Det er samlet ind på halvanden måneder. Det er super flot og tusind tak til alle, der har hjulpet til med der er desværre stadig et stykke vej endnu. Vi får hverken støtte fra Dansk Industri eller Metal. Vi skal samle mindst kr. ind blandt vores medlemmer og venner, for at vi kan få en bare nogenlunde effektiv kampagne. Selv et lille beløb kan gøre en forskel. For 20 kr. kan der trykkes 165 ekstra flyvers. For 50 kr. kan der trykkes 275 ekstra foldere, og for 100 kr. kan der trykkes 170 plakater. Du kan være med til at vi får en stærk kampagne og et NEJ den 3. december. Giv et bidrag via Mobile- Pay på eller via kontoen i Folkesparekassen i Silkeborg reg.nr nr

8 FLERE MEDLEMMER OG AKTIVE i Folkebevægelsen nu og efter retsforbeholdsafstemning Vi har brug for endnu flere for at forsvare retsforbeholdet og for at holde EU-politikerne fast i, at vi ikke ønsker mere EU. Nye kan begynde her for kun en 50 er helt frem til 31. december Brug kampagnen for at bevare retsforbeholdet til at skaffe endnu flere medlemmer til Folkebevægelsen mod EU. Jo flere medlemmer jo stærkere er vi også efter den 3. december. Så der er stadig plads til endnu flere medlemmer selv om det er længe siden, Folkebevægelsen har haft så mange medlemmer i kartoteket. Siden 25. august har vi fået 220 nyindmeldelser. De nye medlemmer fordeler sig på følgende komiteer: Region Hovedstaden 101 Bornholm 2 Region Sjælland 28 Region Syddanmark 26 Region Midtjylland 40 Region Nordjylland 23 God fornøjelse, og har du brug for materiale, oplysninger eller gode råd, er du altid velkommen til at ringe til Folkebevægelsen på tlf.: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K JEG VIL MED! q Jeg vil benytte mig af tilbuddet om kun 50 kroner for medlemskab frem til 31. december 2016 q Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensionister, studerende og arbejdsløse) Navn Adresse Postnr. Tlf.nr. Ved indmeldelse: Fødselsdato By Underskrift Folkebevægelsen mod EU Sjælland USF B Al henvendelse: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K. Maskinel Magasinpost Bladnr Folk i Bevægelse Dokumentation og debat om unionen Udgivet af Folkebevægelsen mod EU Nr. 5 Oktober 2015 TTIP, Volkswagen og OW-bunker Flickr.com Frihandelsaftalen mellem EU og USA, TTIP, handler om en øget deregulering og mere frit spil for virksomhederne. Det er i sin essens et anti-demokratisk projekt. Af Allan Vesterlund, praktikant for Folkebevægelsen mod EU // Volkswagens administrerende direktør trådte tilbage efter afsløringer om, at hans firma har begået svig af historiske dimensioner. Volkswagen installerede software på sine dieselbiler, som opdagede, når bilernes udstødningssystemer blev testet, og kunne så producere falske og lavere resultater. OW-bunker efterforskes stadig for massiv kursmanipulation godt hjulpet på vej af store investeringsbanker som Carnegi, Nordea og Margan Stanly. OW-Bunker blev børsnoteret, hvilket ejeren, den amerikanske kapitalfond Altor, tjente milliarder af kroner på. Omsætningen var baseret på meget risikabel spekulation i prisen på olie, hvilket til sidst førte til OW-Bunkers konkurs. En konkurs, som kostede de nye ejere, danske pensionskasser og aktionærer milliarder af kroner. Forsvar for regulering Turing Pharmaceuticals har købt rettighederne til et lægemiddel til behandling af parasitære infektioner. Turing Pharmaceuticals har ikke specialiseret sig i at udvikle nye lægemidler, de er i stedet eksperter i at købe patenter på eksisterende lægemidler og hæve priserne. I dette tilfælde gik prisen fra kr. 89 pr. tablet til kr pr. tabelet altså en stigning på svimlende 5500%. Nu kunne mange måske tro, at dette er et angreb på det private erhvervsliv, men det er nu snarere et forsvar for regulering, og det er her, at TTIP kommer ind i billedet. Frihandelsaftalen mellem EU og USA, TTIP, handler nemlig om det stik modsatte; øget deregulering og mere frit spil for virksomhederne. Uanset hvordan vi vender og drejer det, vil der altid være enkelte personer og virksomheder, som vil gøre hvad som helst for hurtig profit. Eksempelvis ved at ødelægge miljøet, frarøve folks pensionsopsparinger eller udnytte dødeligt syge. Ingen sammenhæng mellem vækst og deregulering Det er her, vi behøver mere effektiv regulering både for at kontrollere den slags bedrageri, men også for at hæderlige erhvervsdrivende ikke skal konkurrere med svindlere. Fortalerne for TTIP forsøger desuden at sælge aftalen med en begrundelse om øget vækst og flere jobs men denne øgede vækst skal skabes af øget deregulering. Problemet er, at en sådan sammenhæng mellem deregulering og øget vækst ikke kan påvises, og i værste fald er sammenhængen stik modsat. I tilfældet med frihandelsaftalen imellem Mexico, USA og Canada, den såkaldte NAFTA aftale, har resultatet været noget anderledes. Her har dereguleringen ikke ført vækst og rigdom for alle med sig. Aftalen har i stedet skabt øget arbejdsløshed i USA og øget forskel i mellem rig og fattig i Mexico. Borgernes indblanding Frihandelsaftaler som TTIP eller NAFTA bygger på en ideologisk holdning om, at al form for politisk indblanding i virksomheders gøren og laden er farligt. Men hvad er denne politiske indblanding, som vi bliver advaret imod? I demokratiske lande er denne politiske indblanding rent ud sagt befolkningernes indblanding. Markedet fungerer efter en-kroneen-stemme logikken, hvor princippet bag demokratiet er en-person-enstemme. Forslag om afpolitisering af økonomien er på den måde i sin essens et anti-demokratisk projekt.