ETISK REFLEKSION I SYGEPLEJE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ETISK REFLEKSION I SYGEPLEJE"

Transkript

1 ETISK REFLEKSION I SYGEPLEJE

2 INDLEDNING Sygeplejeetisk Råd har i dette hæfte beskrevet en refleksionsmodel, som kan anvendes til bearbejdning af etiske dilemmaer, der opstår i udøvelse af sygepleje. Etiske dilemmaer forekommer naturligt i sygeplejen, idet sygepleje er en etisk profession. Formålet med sygeplejerskers brug af modellen er at fremme refleksion og etisk dømmekraft, når der skal træffes valg i etiske situationer. ETISK REFLEKSION I SYGEPLEJE Copyright Sygeplejeetisk Råd september Alle rettigheder forbeholdes. Forsideillustration: Pia Olsen Layout: Mathias N Justesen Tryk: Dansk Sygeplejeråd Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde. III

3 ETISKE DILEMMAER Etiske dilemmaer kommer til udtryk i relationen mellem mennesker. Sygeplejersker oplever i praksis ofte vanskelige situationer, hvor der skal træffes valg mellem flere mulige handlinger, og heri kan forskellige værdier komme i konflikt. Det vanskelige kan bestå i, at vi ved, at vores valg og handlinger vil få konsekvenser for andre mennesker. Sådanne dilemmaer er kendetegnet ved, at valget måske ikke er det perfekte, men det bedste i situationen. Systematisk etisk refleksion er en proces, hvor forskellige værdier, meninger og holdninger kommer til udtryk og medfører læring og udvikling. Den etiske refleksion er en bevidstgørelse, der tydeliggør hvilke værdier og holdninger, der bør præge arbejdet, så etikken og høj faglig kvalitet opretholdes. IV V

4 ETISK OMTANKE I SYGEPLEJE Et etisk dilemma kendes ved et valg, hvor det er vanskeligt at beslutte, hvad der er det rette at gøre, og at valget af handling altid har betydning for de involverede. Dilemmaer opstår, fordi to eller flere værdier og/eller principper er i konflikt med hinanden. F.eks. kan der være konflikt mellem hensynet til patientens værdighed og sygeplejerskens ansvarlighed. Når der opstår tvivl i valget mellem flere handlinger, kan systematisk etisk refleksion anvendes med henblik på læring og styrkelse af etisk dømmekraft. Refleksionen består af forskellige redskaber, som kan medvirke til at synliggøre værdier, principper og valg: Fortællingen en beskrivelse af den konkrete situation Den etiske refleksionsmodel De Sygeplejeetiske Retningslinjer VI VII

5 EN FOR- TÆLLING OM SVÆRE VALG Ellen Hansen indlægges på akut medicinsk afdeling med dehydrering, forhøjet temperatur og almen svækkelse. Ellen Hansen bor på et plejehjem på grund af demens. Personalet på plejehjemmet har de sidste dage ikke kunnet motivere Ellen til at drikke eller spise. Hun virker forpint, men kan ikke give udtryk for smerter eller fortælle, hvad der gør hende utilpas. Ellens søn er af plejehjemmet blevet bedt om at følge sin mor til sygehuset, fordi personalet ikke har bemanding til at tage med. Ellen er meget urolig ved indlæggelsen og har svært ved at samarbejde om undersøgelse og udredning. Lægen ordinerer en række blodprøver og en urinprøve for at afklare infektion, men Ellen vil ikke have taget blodprøver og kan ikke samarbejde om at lade vandet til en urinprøve. Sygeplejersken orienterer lægen om, at Ellen ikke kan samarbejde om at lade vandet, hvorefter lægen ordinerer kateterisation, da han ikke ønsker at iværksætte behandling uden sikker diagnosticering. Sygeplejersken informerer både Ellen og sønnen om, hvad der skal ske. Ellen siger ja til sygeplejerskens information og forklaring. Da sygeplejersken og en social- og sundhedsassistent lidt senere forsøger at hjælpe Ellen op på en briks og tage bukserne af hende, skriger hun og slår ud efter dem. Sygeplejersken er frustreret. Efter hendes skøn har Ellen en infektion og har behov for behandling. Sygeplejersken mener dog, at det er krænkende at udsætte Ellen for en kateterisation, når hun ikke kan forstå, hvad dette indebærer. Sygeplejersken oplever også, at lægen står fast på sin ordination om, at der skal tages en steril urinprøve, og hun bliver derfor i tvivl om, hvilken handling, der er den rigtige. VIII IX

6 AT BRUGE REFLEKSIONS- MODELLEN Formålet med en systematisk refleksionsproces er en bevidstgørelse af etisk praksis i sygepleje. Modellen kan bruges i oplevede situationer, hvor man efterfølgende ønsker at gå i dybden med et etisk dilemma og synliggøre begrundelser for valg i den konkrete situation. Det kan også være ønsket om at diskutere et aktuelt emne af etisk karakter. Refleksion ved hjælp af modellen kan hjælpe til at bevidstgøre sygeplejersker om, hvilke værdier der var/er på spil. FORBEREDELSE Den systematiske refleksion er en struktureret og dynamisk arbejdsmetode, hvor modellen anvendes til bearbejdning af et etisk dilemma. Det kræver tid og ro at reflektere, og det er derfor nødvendigt på forhånd at afklare rammerne for refleksionen. Desuden er det en fordel, hvis alle deltagere er bekendt med den situation, der skal belyses. Proceslederen har ansvar for på forhånd at forberede sig til refleksionen ved at have kendskab til refleksionsmodellens indhold og afvikling af processen. Desuden skal proceslederen styre processen og sikre, at deltagerne gennemgår alle modellens faser indenfor den valgte tidsramme. Penneføreren skriver løbende notater på en tavle, så alle deltagere har overblik over situationen. Personen der har oplevet dilemmaet fremlægger og uddyber indledningsvis sin fortælling og svarer undervejs på uddybende spørgsmål fra de øvrige deltagere. Refleksionen kan foregå uden denne deltager, men med en skriftlig beskrivelse af en oplevet situation med svære valg. X XI

7 Fase 1 Fase 2 BRAINSTORM DET ETISKE DILEMMA REFLEKSIONS- MODELLENS FASER Hvad handler situationen om? Hvad er det, der er etisk problematisk? Refleksionsmodellen består af 6 faser. Til hver fase hører hjælpespørgsmål, som kan understøtte, at de sygeplejeetiske værdier, principper og retningslinjer inddrages som grundlag og argumentation for valg af handlinger. Desuden uddybes formålet med hver enkelt fase. UDDYBNING Situationen belyses fra mange forskellige perspektiver. Deltagerne kan frit udtale sig om, hvad de mener, der er på spil. Deltagernes udsagn kan berøre alle felter i kolonnerne. Proceslederen sikrer, at alle deltagere kommer til orde ved at lade den enkelte udtale sig uden afbrydelser. UDDYBNING Det etiske dilemma afklares ved at konkretisere det svære valg, som nødvendigvis må tages. Afklar først, om valget står mellem to forskellige handlinger eller i et valg, hvor en handling kan undlades? Afklar derefter værdierne bag de forskellige handlemuligheder. XII XIII

8 Fase 3 Fase 4 FAKTA MED BERØRTE RELEVANS FOR PARTER DET ETISKE DILEMMA Fase 5 Fase 6 HANDLE- MULIGHEDER ANALYSE - i forhold til sygeplejeetiske værdier, principper og evt. teorier Hvilken faktuel viden foreligger? Hvilke love, regler, retningslinjer, pleje- og behandlingsplaner o. lign. er involverede? Hvordan er lignende situationer tidligere blevet håndteret? UDDYBNING Her afklares, hvad der helt konkret er viden om, og hvad der eventuelt mangler viden om. Der kan være behov for at personen, der har været i situationen, uddyber nogle detaljer. Der inddrages faktuel viden gennem retningslinjer, organisatoriske, tværsektorielle eller tværfaglige forhold, juridiske lovmæssigheder, pleje- og behandlingsplaner o. lign. Hvem er berørt i denne situation? Hvilken viden, ønsker og hensigter har de berørte parter? Hvilken relevant viden savnes om de berørte parter? UDDYBNING Formålet med denne fase er at klarlægge, hvordan valg af handlinger kan få betydning for de involverede parter og undersøge, om nogle bliver berørt på måder, som er uforenelige med de etiske principper, der søges efterlevet. Derfor afklares det, hvem der er parter i sagen. Parterne kan være enkeltpersoner (patient, pårørende, sygeplejerske), eller grupper, organisationer m.fl. Grundværdier: Ansvar, omsorg og velvære Grundlæggende principper: Respekt for selvbestemmelse Anerkendelse af værdighed Hensyn til integritet Omhu for det sårbare liv Overvejelser i forhold til etiske teorier: Omsorgsetik Pligtetik Dydsetik Konsekvensetik UDDYBNING I denne fase bearbejdes situationen ved at inddrage De Sygeplejeetiske Retningslinjer; med særlig vægt på grundværdier og principper. Desuden kan etiske teorier inddrages, når forskellige aspekter af situationen diskuteres. Analysen belyser værdierne i valg af handlinger og synliggør også mulige alternative handlinger. Hvilke værdier udledes af analysen og hvilke værdier står overfor hinanden? Hvilke valgmuligheder er der? Hvilke argumenter er der for og imod de enkelte handlemuligheder? Er valget i overensstemmelse med de sygeplejeetiske grundværdier: ansvar, omsorg og velvære? Hvad kan konsekvenserne af valget være? UDDYBNING De generelle sygeplejeetiske retningslinjer inddrages i diskussionen. Der ses på retningslinjerne i forhold til de sygeplejeetiske grundværdier og de relevante grundlæggende sygeplejeetiske principper. Så alt taget i betragtning, hvordan bør der vælges og handles - og med hvilken etisk begrundelse? Hvilke værdier står nu stærkest tilbage? Alle hensyn vejes op mod hinanden, og der kan tages en beslutning om, hvad der videre bør foretages. Proceslederen opsummerer derefter de mulige handlinger, som bedst varetager de værdier, sygepleje har som grundlag, og som samtidig på bedst mulig måde beskytter mod uønskede konsekvenser. Processen afsluttes med, at deltagerne aftaler, hvordan og hvem der følger op på f.eks. spørgsmål af mere generel, etisk karakter på arbejdspladsen; spørgsmål, der har betydning for eksempelvis rutiner, vaner, holdninger eller er af strukturel karakter. XIV XV

9 DE SYGEPLEJE- ETISKE RET- NINGSLINJER BAGGRUND Sygeplejeetisk Råd blev nedsat ved Dansk Sygeplejeråds kongres i De første Sygeplejeetiske Retningslinjer blev vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres i Retningslinjerne er revideret i 2004 og De senest reviderede retningslinjer er opbygget med udgangspunkt i sygeplejerskens virksomhedsområde, sygeplejeetiske grundværdier og grundlæggende sygeplejeetiske principper, for til sidst at munde ud i generelle sygeplejeetiske retningslinjer, der kan anvendes i sygeplejerskers daglige arbejde. De Sygeplejeetiske Retningslinjer er en beskrivelse af en professionsetik for sygeplejersker og bør til stadighed udvikles og afspejle ændrede samfundsforhold og lovgivning i relation til sygeplejerskers virkelighed og etiske udfordringer, samt medvirke til at udvikle professionen og værne om dens troværdighed og omdømme. I retningslinjerne benævnes alle modtagere af sygepleje som patienter. GRUNDLAG De Sygeplejeetiske Retningslinjer er funderet i en grundlæggende forståelse af, at mennesket er unikt og har værdi i sig selv, lever i sammenhæng med sine omgivelser og tager ansvar for eget liv. I De Sygeplejeetiske Retningslinjer er udgangspunktet, at enhver relation mellem patient og sygeplejerske bygger på tillid og respekt. FORMÅL De Sygeplejeetiske Retningslinjer er vejledende i forhold til etiske dilemmaer og problemstillinger, når de opstår i udøvelsen af sygepleje indenfor rammen af sygeplejerskens virksomhedsområde. Sygeplejerskens virksomhedsområder er: At udføre sygepleje, at formidle sygepleje, at lede sygepleje, at udvikle sygepleje. Sygepleje har en såvel sundhedsfremmende, sundhedsbevarende og forebyggende som behandlende, rehabiliterende og lindrende karakter. XVI XVII

10 Retningslinjerne respekterer dansk lovgivning. De tager udgangspunkt i FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder fra 1948 og i International Council of Nurses (ICN) Etiske kodeks for sygeplejersker fra 1953, senest revideret i Retningslinjerne medvirker til at: fremme etisk refleksion i diskussioner og overvejelser blandt sygeplejersker fremme sygeplejerskers etiske dømmekraft med henblik på at udvikle faglig kvalitet støtte sygeplejersker i situationer, hvor der skal træffes valg sætte fokus på etiske dilemmaer og synliggøre etisk praksis. I det følgende beskrives de sygeplejeetiske grundværdier, grundlæggende sygeplejeetiske principper og generelle sygeplejeetiske retningslinjer. SYGEPLEJEETISKE GRUNDVÆRDIER Sygeplejersken har ansvar for at yde omsorg, i den hensigt at patienten oplever velvære. Ansvar. Sygeplejersken har et ansvar fagligt, personligt, etisk og æstetisk, i forhold til de patienter, der har behov for sygepleje. Magtudøvelse kan kun forvaltes moralsk ansvarligt i solidaritet med den svage. I ansvaret ligger en forpligtelse til at yde omsorg. Omsorg udspiller sig i relationen mellem mennesker, mellem sygeplejersken og patienten. I relationen møder sygeplejersken patienten, sanser mennesket og møder ham eller hende i en forståelse båret af næstekærlighed. Heri ligger et moralsk princip om at handle sådan, at alle får samme muligheder for at leve det bedst mulige liv. Velvære er en tilstand af at føle sig godt tilpas. Velvære kan være fra korte øjeblikke af lettelse, lindring og trøst, til langsigtet velvære, forstået som optimal sundhed og livskvalitet, hvor idealet er det gode liv. Velvære betragtes som et overordnet mål med al sygepleje. Sygeplejen bidrager til at understøtte patienters egne tiltag for at opnå velvære. GRUNDLÆGGENDE SYGE- PLEJEETISKE PRINCIPPER Til de sygeplejeetiske grundværdier ansvar, omsorg og velvære knyttes en række principper for udøvelsen af god etisk praksis: Respekt for selvbestemmelse det vil sige, at den enkelte patient, såfremt det er muligt, bevarer magten over egen tilværelse og retten til at træffe egne valg. Anerkendelse af værdighed det vil sige, at den enkelte patient anses som et unikt og uendeligt værdifuldt menneske. Hensyn til integritet det vil sige, at den enkelte patients værdier, personlighed, væren, ønsker og mål i livet respekteres. Omhu for det sårbare liv det vil sige, at den enkelte patient sikres beskyttelse og omsorg. GENERELLE SYGEPLEJE- ETISKE RETNINGSLINJER Udøvelse af god etisk praksis betyder, at sygeplejersken, med respekt for selvbestemmelse, skal: 1.1 fremme patientens selvbestemmelse 1.2 respektere patientens valg, herunder patientens ret til at fravælge selvbestemmelsesretten 1.3 fremme og respektere patientens ret til selvbestemmelse, uanset dennes individuelle værdier og livsmål, forudsat at det ikke krænker andres rettigheder og livsmål 1.4 sikre, at patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe XVIII XIX

11 valg. Information skal være tilpasset patientens ønsker og behov samt patientens livssituation 1.5 beskytte patienter, der ikke er i stand til at varetage selvbestemmelse. Udøvelse af god etisk praksis betyder, at sygeplejersken, med anerkendelse af værdighed, skal: 2.1 gøre sygepleje tilgængelig for alle patienter, der har behov 2.2 varetage patientens tarv, så denne modtager pleje og behandling under hensyn til individuelle omstændigheder, behov og værdier 2.3 vedkende sig det faglige og personlige ansvar for egne vurderinger og handlinger, samt anvende et fagligt skøn, tage kritisk stilling og udvise mod og omtanke 2.4 reflektere over egen praksis samt reagere på etiske situationer og dilemmaer, som opstår for sygeplejersken selv, patienten, pårørende, professionen og samfundet 2.5 tage initiativ til og fremme et respektfuldt samarbejde, fagligt og tværfagligt, i alle dele af sundhedsvæsenet 2.6 udvise ansvar for at synliggøre de konsekvenser, som politiske prioriteringer kan få i sundhedsvæsenet. Udøvelse af god etisk praksis betyder, at sygeplejersken, med hensyn til integritet, skal: 3.1 respektere patientens værdier og tro 3.2 yde sygepleje med udgangspunkt i patientens ønsker i forhold til fysiske, psykiske, sociale og åndelige behov 3.3 vise respekt for og yde omsorg for pårørende 3.4 gøre opmærksom på forhold, der fremmer eller hæmmer patientens sundhed. Udøvelse af god etisk praksis betyder, at sygeplejersken, med omhu for det sårbare liv, skal: 4.1 medvirke til at beskytte og bevare liv og medvirke til at lindre lidelse 4.2 beskytte patienten mod krænkende handlinger, også i situationer, som indebærer brug af tvang, tilbageholdelse eller anden rettighedsbegrænsning 4.3 bistå til en værdig død og medvirke til, at udsigtsløs behandling afsluttes eller ikke iværksættes 4.4 udfordre love og instrukser, hvis de strider mod professionens etiske værdier 4.5 prioritere hensynet til patientens liv, integritet og ønsker, hvis der opstår uoverensstemmelser eller interessekonflikter i forbindelse med løsning af en opgave 4.6 værne om patientens liv og integritet i forbindelse med indførelse af nye metoder og ny teknologi. XX XXI

12 BRUG SYGEPLEJEETISK RÅD I HVERDAGEN Som medlem af Dansk Sygeplejeråd kan du spørge Sygeplejeetisk Råd, hvis du vil have hjælp til at bearbejde et etisk dilemma. Det kan være både større og mindre dilemmaer/problemstillinger. Vi forsøger at svare på henvendelserne så hurtigt som muligt nogle gange besvarer det enkelte medlem indenfor sit ekspertområde, andre gange tager vi henvendelsen op på et af vores månedlige møder. Her drøfter vi henvendelsen ud fra vores etiske refleksionsmodel og De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Andre gange inviterer vi spørgeren på besøg til vores møde eller tager telefonisk kontakt for at få uddybet detaljer i henvendelsen. Vi sender altid vores svar og overvejelser til den, der har henvendt sig, og ofte spørger vi om lov til at lægge svaret på vores hjemmeside, så det kan gavne andre, der måske har stået i samme situation. Du kan også opfordre Sygeplejeetisk Råd til at drøfte generelle sygeplejeetiske problemstillinger. Sygeplejeetisk Råds medlemmer deltager i faglige arrangementer og debatmøder for sygeplejersker. Det kan være i forhold til et bestemt tema eller en mere generel undervisning i etik og sygeplejeetiske retningslinjer. Rådets medlemmer honoreres for undervisning og oplæg efter Dansk Sygeplejeråds gældende takst. PRAKTISKE OPLYSNINGER Sygeplejeetisk Råds sekretær kan træffes på: Tlf eller HJEMMESIDE eller Pjecer med sygeplejeetiske retningslinjer og årsberetninger kan fås ved henvendelse til Rådets sekretær eller downloades fra hjemmesiden.

ETISK REFLEKSION I SYGEPLEJE

ETISK REFLEKSION I SYGEPLEJE ETISK REFLEKSION I SYGEPLEJE ETISK REFLEKSION I SYGEPLEJE Copyright Sygeplejeetisk Råd september 2017. Alle rettigheder forbeholdes. Forsideillustration: Pia Olsen Layout: Mathias N Justesen Tryk: Dansk

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Etiske spørgsmål og refleksion

Etiske spørgsmål og refleksion Etiske spørgsmål og refleksion INDHOLDSFORTEGNELSE Sygeplejeetik Sygeplejeetik... 3 Etiske spørgsmål... 4 Etisk omtanke i sygeplejen... 5 En sygeplejefortælling... 6 Fra etisk dilemma til konkret valg

Læs mere

Etiske spørgsmål og refleksion

Etiske spørgsmål og refleksion Etiske spørgsmål og refleksion INDHOLDSFORTEGNELSE Sygeplejeetik... 3 Etiske spørgsmål... 4 Etisk omtanke i sygeplejen... 5 En sygeplejefortælling... 6 Fra etisk dilemma til konkret valg og handling...

Læs mere

De sygeplejeetiske retningslinjer

De sygeplejeetiske retningslinjer De sygeplejeetiske retningslinjer Landskursus 2015. Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje. Laila Twisttmann Bay, udviklingssygeplejerske reumatologisk afdeling, OUH 1 1 Program Præsentation Leg på gulvet

Læs mere

Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme.

Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme. Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme. Oplæg på Årsmøde 2015 fagligt Selskab for Nefrologiske sygeplejersker FS Nefro, København den 1. oktober 2015 1 v/ Randi Bligaard, Udviklingskoordinator

Læs mere

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken er i spil Euthanasi Aktiv dødshjælp Passiv dødshjælp Aktiv hjælp til døende Kærlig pleje Palliativ sedering Lindrende behandling Palliativ pleje

Læs mere

Dilemma: Har en borger ret at blive madet, trods risiko for aspiration og kvælning?

Dilemma: Har en borger ret at blive madet, trods risiko for aspiration og kvælning? Dilemma: Har en borger ret at blive madet, trods risiko for aspiration og kvælning? Spørgsmål til Sygeplejeetisk Råd En ældre borger skal rehabiliteres efter apopleksi. Borgeren har været igennem et længerevarende

Læs mere

Fagetik Værktøjskasse. Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul

Fagetik Værktøjskasse. Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul Fagetik Værktøjskasse Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul 1 En case Formålet med casen er at vise, hvordan et medlem eller en gruppe af medlemmer kan bruge fagetikken til at overveje hvilke fagetiske

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Oktober 2010 Forslag til Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg fra

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

Mål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2.

Mål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2. Områdefagsprøve. Formål Formålet er at give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens faglige kompetencer med udgangspunkt i fagmålene for det udtrukne områdefag. Bekendtgørelse nr. 863 af 16/08/2012

Læs mere

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Jura og etik Læring via konkrete klagesager Samtykke fra patienter

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer

Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer TSN-møde d. 26. november 2014 www.regionmidtjylland.dk Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling og genoplivning på sygehusene

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER Etisk Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER ETISK VÆRDIGRUNDLAG FOR SOCIALPÆDAGOGER SOCIALPÆDAGOGERNE 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen i 2004 Etisk Værdigrundlag for Socialpædagoger.

Læs mere

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2 Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper

Læs mere

Anvendelse af Guided Egen Beslutning i praksis. Patienten for bordenden Vinder af Årets Borgerinddragende Initiativ 2016

Anvendelse af Guided Egen Beslutning i praksis. Patienten for bordenden Vinder af Årets Borgerinddragende Initiativ 2016 PSYKIATRIEN - REGION NORDJYLLAND KLINIK PSYKIATRI NORD Anvendelse af Guided Egen Beslutning i praksis Patienten for bordenden Vinder af Årets Borgerinddragende Initiativ 2016 Kathe Kjær Lyng Konst. Afsnitsledende

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1 Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Intro og oplæg til case 1: Fag og myndighedsperson. Kilde: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 Kap: 3 & 4

Intro og oplæg til case 1: Fag og myndighedsperson. Kilde: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 Kap: 3 & 4 Intro og oplæg til case 1: Fag og myndighedsperson Kilde: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 Kap: 3 & 4 Hvorfor faget KKD Vi arbejder med KKD fordi: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation

Læs mere

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK NOTAT 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK Høring om forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Sammen om det gode liv

Sammen om det gode liv Sammen om det gode liv Silkeborg Kommune Værdighedspolitik 2016-2017 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 5 Borgeren er mester i eget liv... 6 Vision og mission... 7 Livskvalitet... 8 Selvbestemmelse...

Læs mere

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Medicinsk Center... 2 1.1 Syn på læring... 2 2. Læringsmuligheder... 3 3. Vejledende

Læs mere

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

Vejledning. Beboernes fravalg af livsforlængende behandling.

Vejledning. Beboernes fravalg af livsforlængende behandling. Vejledning Beboernes fravalg af livsforlængende behandling. Denne vejledning anvendes når der skal træffes beslutning om den rigtige handling. Vejledningen indeholder systematisk udarbejdede 1 anvisninger,

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016 , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

Til forventningssamtalen aftaler eleven og praktikvejlederen, hvorledes samarbejdet omkring skriftlig refleksion skal foregå.

Til forventningssamtalen aftaler eleven og praktikvejlederen, hvorledes samarbejdet omkring skriftlig refleksion skal foregå. Skriftlig refleksion hvad er det? Obligatorisk læringsredskab i praktikuddannelsen. Et hjælpemiddel til at koble teori og praksis. Et personligt lærings- og arbejdsredskab. Formål: At sikre sammenhæng

Læs mere

Velkommen til workshoppen Klinisk lederskab i grunduddannelsen. DSR Fagdag 26. oktober 2017 Helle Andersen

Velkommen til workshoppen Klinisk lederskab i grunduddannelsen. DSR Fagdag 26. oktober 2017 Helle Andersen Velkommen til workshoppen Klinisk lederskab i grunduddannelsen DSR Fagdag 26. oktober 2017 Helle Andersen Klinisk lederskab - et nyt begreb? Brug et minut til at tænke over, hvad du mener indgår i begrebet.

Læs mere

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetik Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetisk professionsetik Eksempel: arbejdet som læge Der er givet forskellige bud på læge-dyderne 1. Medmenneskelighed, ærlighed, respekt,

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN

ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SUNDHEDSPOLITIK En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Grafisk

Læs mere

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT Patientens advokat PRÆSENTATION Hvem er jeg. Sygeplejestuderende i Horsens på modul 5. INDLEDNING Nu vil vi forsøge at give vores bud på hvad sygepleje er i dag, og hvad

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik

Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Layout:

Læs mere

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsassistentuddannelsen

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsassistentuddannelsen Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsassistentuddannelsen Hjælpeskemaet udfyldes med elevens personlige oplysninger. Praktikstedet markerer i skemaet, hvilket niveau (begynder, rutineret,

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme anbefales især på T1 Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik anbefales især på T3 Ældrepædagogik Psykiatri På trin

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse: Demens 1 3 Palliation 1 4 Borger med psykisk sygdom 5 Velfærdsteknologi 1 6 Rehabilitering 1 7 2 Demens 1

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Værdighedspolitik Indholdsfortegnelse

Værdighedspolitik Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord...2 Derfor en værdighedspolitik... 2 Hvorfor værdighed... 2 Værdighed i Gribskov Kommune er:...2 Formål...4 Visioner og hvordan de opnås...5 Livskvalitet...5 Selvbestemmelse...

Læs mere

Valgfrie Specialefag. Folkesundhed og sundhedsfremme. På trin 1 udbydes: Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Socialpædagogik.

Valgfrie Specialefag. Folkesundhed og sundhedsfremme. På trin 1 udbydes: Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Socialpædagogik. Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik Ældrepædagogik Psykiatri På trin 2 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere

ERKLÆRING I FÆLLESERKLÆRING OM ARTIKEL 8 I COTONOU-AFTALEN

ERKLÆRING I FÆLLESERKLÆRING OM ARTIKEL 8 I COTONOU-AFTALEN ERKLÆRING I OM ARTIKEL 8 I COTONOU-AFTALEN I artikel 8 i Cotonou-aftalen forstås i relation til dialogen på nationalt og regionalt plan ved "AVSgruppen": AVS-Ambassadørudvalgets trojka og formanden for

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

Målgruppe: Retningslinjen henvender sig til medarbejdere i Pleje & Omsorg Skive Kommune

Målgruppe: Retningslinjen henvender sig til medarbejdere i Pleje & Omsorg Skive Kommune Instruks om fravalg af Livsforlængende behandling og hjertestops behandling Formål: At beslutninger om fravalg af behandling og genoplivning sker efter gældende retningslinjer, og at borgerens ønsker i

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

KURSUS: DE VANSKELIGE SAMTALER

KURSUS: DE VANSKELIGE SAMTALER KURSUS: DE VANSKELIGE SAMTALER En del af en leders praksis er at tage de vanskelige medarbejdersamtaler. Det er den type af samtaler, der omhandler emner eller situationer, som på en eller anden måde påvirker

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

SELVBESTEMMELSE - OG MEDBESTEMMELSE FOR MENNESKER MED HANDICAP

SELVBESTEMMELSE - OG MEDBESTEMMELSE FOR MENNESKER MED HANDICAP SELVBESTEMMELSE - OG MEDBESTEMMELSE FOR MENNESKER MED HANDICAP SELVBESTEMMELSE Ikast-brandes vision: " Borgere med handicap eller sindslidelse oplever livskvalitet i deres hverdag. Borgere med særlige

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7

Læs mere

FORMÅL MED PROCESSEN

FORMÅL MED PROCESSEN FORMÅL MED PROCESSEN * At få fokus på de etiske dimensioner i forbindelse med udviklingen af inkluderende fællesskaber * At bestyrelsesmedlemmer og ledere får et fælles etisk sprog at kommunikere om inklusion

Læs mere

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative

Læs mere

Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA

Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA Elevens navn: Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA Midtmidtvejsevaluering (Praktik 1a) Midtvejsevaluering Slutevaluering (Ikke i praktik1a) Dato: Dato: Dato: Fødselsdato: Hold: SSA Praktik: Praktikstedets/afdelingens

Læs mere

PROGRAM. Hvordan kan vi understøtte inklusionsarbejde med etisk kvalitet?

PROGRAM. Hvordan kan vi understøtte inklusionsarbejde med etisk kvalitet? PROGRAM * 17.00-17.45: Oplæg om etik og inklusion * 17.45-18.10: Pause og mad på bordene * 18.10-18.50: Dilemmaspil * 18.50-19.15: Fælles dialog ud fra dilemmaspillet * 19.15-19.30: Film om inklusion fra

Læs mere

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV hver dag

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV hver dag ET VÆRDIGT ÆLDRELIV hver dag GENTOFTE KOMMUNE Alle kommuner skal fra 1. juli 2016 have en værdighedspolitik, som beskriver et værdigt ældreliv for borgere over 65, som modtager hjemmehjælp, rehabilitering,

Læs mere

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Modul: Navn og hold: Formålet med evalueringen og dette spørgeskema er,

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene

EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD

FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD 2 FORMÅL Beboere i de socialpsykiatriske botilbud har ret til at bestemme over sig selv, og personalet har kun undtagelsesvis mulighed for at gribe ind i denne

Læs mere

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 5: Professionsetik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 13:30-15:00 Litteratur og tematikker Emne: Professionsetik Litteratur Husted, Etik

Læs mere

Kommunalt tilsyn ved plejeboligenheder i Århus Kommune

Kommunalt tilsyn ved plejeboligenheder i Århus Kommune Kommunalt tilsyn ved plejeboligenheder i Århus Kommune 2012 Juni 2012. Magistratsafdelingen for sundhed og omsorg Strategi, Sekretariat og Kommunikation Tilsynet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1 Grundlag

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Klinisk uddannelsessted: Modul: Navn og hold: Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Formålet med evalueringen og dette spørgeskema er,

Læs mere

Etiske Principper og Standarder

Etiske Principper og Standarder Etiske Principper og Standarder Vi bygger vores kodeks på højt niveau af forskning og praksis Coaching er et ligeværdigt og synergifuldt partnerskab 1 Etiske Principper Dette kodeks angiver en bred række

Læs mere