Sammen om velfærd - digitale hjælpemidler og læring en genvejstast til læring på tværs

Transkript

1 Sammen om velfærd - digitale hjælpemidler og læring en genvejstast til læring på tværs - v/ cand.cur. og ph.d. Trine Ungermann Fredskild 10/05/2017 Trine Ungermann Fredskild 1

2 Agenda Lidt tal og den historiske udvikling Digital infrastruktur/ digitaliseringsstrategier Sundhedsvæsnets udvikling frem mod 2025 : 4/5 samfundsforhold/mega-trends, der vil udfordre og forandre sundhedsvæsnet Den digitale læring hvorfor og hvordan? Afrunding (Kilde: Uddannelsesfremsyn på sundhedsområdet med særligt fokus på professionsbacheloruddannelserne (NewInsight november 2014) og Fem megatrends der udfordrer fremtidens sundhedsvæsen KORA 2017)). 10/05/2017 Trine Ungermann Fredskild 2

3 Teknologier skaber et længere her og et større nu. Adam Greenfield 2008 Et længere her: Det vi gør her og nu, har synlig dybde i tid, når de digitale medier anvendes. Det bevares og vidner om det der er gjort/sket, endda ned til mindste detalje. Et større nu: er et udtryk for den forbedrede og dybere følelse af samtidighed - af verdens massive parallelitet - som visse digitale artefakter låner os. Et konkret eksempel er bl.a. tweets. 10/05/2017 Trine Ungermann Fredskild 3

4 Dialog gennem padlet et længere her og et større nu 10/05/2017 Trine Ungermann Fredskild 4

5 Lidt tal ift. teknologi anno 2016 ü 91 pct. af familierne har adgang til internet i hjemmet i Andelen var 84 pct. i ü Fire ud af fem mellem 16 og 89 år går på internettet via mobiltelefon. ü Andelen af dem, der handler på nettet, er steget fra 65 pct. i 2011 til 77 pct. i 2016 ü 54 pct. af online købere forbereder deres køb hver gang de handler på nettet ved at søge informationer om priser og sammenligne produkter. ü Syv ud af ti online købere har ikke oplevet nogen problemer ved internetkøb til private formål. ü 94 pct. af befolkningen har oprettet NemID, som er en forudsætning for at kunne læse Digital Post fra det offentlige. I 2014 havde 91 pct. af danskerne NemID. (It-anvendelse i befolkningen 2016, Udgivet af Danmarks Statistik 2016 ) 10/05/2017 Trine Ungermann Fredskild 5

6 Lidt tal ift. teknologi anno 2016 ü Halvdelen af danskerne (16-89 år) angiver, at de i høj grad føler sig rustet til at bruge internettet med deres it-færdigheder. Andelen er kun 13 pct. hos de årige. ü 64 pct. af borgerne mellem år har været på internettet inden for de sidste tre måneder. Det er en stigning på 34 procentpoint i forhold til ü 44 pct. af de årige brugte aldrig internet i Andelen er i 2016 faldet til 19 pct. ü 100 pct. af unge mellem år er online mindst én gang om ugen. 98 pct. går på internettet via smartphone. ü De fleste unge har en profil på mindst tre sociale medier. Kun 3 pct. i aldersgruppen år fravælger at bruge sociale medier i (It-anvendelse i befolkningen 2016, Udgivet af Danmarks Statistik 2016 ) 10/05/2017 Trine Ungermann Fredskild 6

7 Mindst fire ud af fem familier er i besiddelse af både smartphone og computer. Næsten hver anden familie ser fjernsyn på smart-tv, der muliggør streaming via internettet. Kigger vi tilbage i tiden, ser billedet anderledes ud. Mens næsten lige så mange havde en pc og en mobiltelefon i deres hjem i 2006 som i 2016, var smart-tv og smartphones ikke til at finde i et typisk dansk hjem. Lidt tal ift. teknologi anno 2016 (It-anvendelse i befolkningen 2016, Udgivet af Danmarks Statistik 2016 ) 10/05/2017 Trine Ungermann Fredskild 7

8 Lidt tal ift. teknologi anno 2016 I 2016 angiver 82 pct. (eller fire ud af fem) af internetbrugere mellem år, at de bruger mobiltelefonen til internetadgang. (It-anvendelse i befolkningen 2016, Udgivet af Danmarks Statistik 2016 ) 10/05/2017 Trine Ungermann Fredskild 8

9 lidt historie.. 10/05/2017 Trine Ungermann Fredskild 9

10 Al begyndelse er svær og tager tid 10/05/2017 Trine Ungermann Fredskild 10

11 Den teknologiske udvikling hvor lang tid drejer det sig om? - telefonen 10/05/2017 Trine Ungermann Fredskild 11

12 Den teknologiske udvikling hvor lang tid drejer det sig om? -computeren 10/05/2017 Trine Ungermann Fredskild 12

13 ..the work presented here focuses on the body language of digital technologies used in everyday life: gestures, postures and rituals that appeared with the use of computers, cell phones, sensors or game controllers. 10/05/2017 Trine Ungermann Fredskild 13

14 INFO: at swipe er nu i Den danske ordbog 10/05/2017 Trine Ungermann Fredskild 14

15 10/05/2017 Trine Ungermann Fredskild 15

16 Digitaliseringsstrategier.. 10/05/2017 Trine Ungermann Fredskild 16

17 De politiske dokumenter der tages afsæt i hvad handler de om og hvordan hænger de sammen? 1. Uddannelsesfremsynet/ de fire samfundsforhold (NewInsight for UVM) 2. De fem megatrends KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) 3. Digitaliseringsstrategier: 2001: PÅ VEJ MOD DIGITAL FORVALTNING 2004: STRATEGI FOR DIGITAL FORVALTNING 2007: MOD BEDRE DIGITAL SERVICE, ØGET EFFEKTIVISERING OG STÆRKERE SAMARBEJDE 2011: DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS VELFÆRD 2013: DIGITAL VELFÆRD EN LETTERE HVERDAG 2016: : ET STÆRKERE OG MERE TRYGT DIGITALT SAMFUND 10/05/2017 Trine Ungermann Fredskild 17

18 Scenen sættes.. edag1 i 2003: e-post anerkendes som officiel korrespondance mellem myndigheder edag2 i 2005: Sikker e-post med digital signatur edag3 i 2010: Nem adgang til det offentlige på nettet edag4 i 2014: Alle borgere skal have en digital postkasse og myndighederne sender alle breve til denne postkasse på edag4. 10/05/2017 Trine Ungermann Fredskild 18

19 Scenen sættes.. Kilde: ET STÆRKERE OG MERE TRYGT DIGITALT SAMFUND - Den fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi /05/2017 Trine Ungermann Fredskild 19

20 10/05/2017 Trine Ungermann Fredskild 20

21 10/05/2017 Trine Ungermann Fredskild 21

22 10/05/2017 Trine Ungermann Fredskild 22

23 10/05/2017 Trine Ungermann Fredskild 23

24 10/05/2017 Trine Ungermann Fredskild 24

25 10/05/2017 Trine Ungermann Fredskild 25

26 10/05/2017 Trine Ungermann Fredskild 26

27 10/05/2017 Trine Ungermann Fredskild 27

28 Samfundsforhold og megatrends i sundhedsvæsnet.. 10/05/2017 Trine Ungermann Fredskild 28

29 Fremsyn ift. sundhedsvæsnet fokus på fire samfundsforhold (NewInsight UVM). Scenariet for sundhedsvæsnet i 2025 helt overordnet set stærkt påvirket af udviklingen i fire centrale samfundsforhold. 1. Det første samfundsforhold er den demografiske udvikling med en tiltagende aldrende befolkning, der drives af, at flere lever længere samt af et lavt fødselstal. 2. Det andet samfundsforhold er et paradigmeskift i opfattelsen af sundhed og sygdom. Sundhed forventes i 2025 ikke kun at være et spørgsmål om frihed fra sygdom, men vil i høj grad være en forventning om at kunne leve godt (det gode liv) med sin sygdom eller sin funktionsnedsættelse. 3. Det tredje samfundsforhold er en massiv anvendelse af ny teknologi i sundhedsvæsnet, herunder etableringen af ICTsystemer (Information and Communication Technology) med valide patientdata i offentlige og private databaser. 4. Det fjerde samfundsforhold er, at der i 2025 højst sandsynligt vil være en relativt stram økonomisk-politisk prioriteret ramme for den samlede sundhedsindsats. Der vil derfor løbende blive stillet krav om at få mere og bedre for mindre. (Kilde: Uddannelsesfremsyn på sundhedsområdet med særligt fokus på professionsbacheloruddannelserne (NewInsight november 2014)). 10/05/2017 Trine Ungermann Fredskild 29

30 Fem megatrends ift. sundhedsvæsnet KORA. 10/05/2017 Trine Ungermann Fredskild 30

31 Digital læring.. 10/05/2017 Trine Ungermann Fredskild 31

32 Digital læring hvornår begyndte vi for alvor med det i de sundhedsprofessionelle uddannelser? 2001 Slagelse sygeplejerskeuddannelsen og læreruddannelsen i Haderslev 2003 sygeplejerskeuddannelsen i Sønderborg 2012/2013 de første sundhedsfaglige erhvervsuddannelser 10/05/2017 Trine Ungermann Fredskild 32

33 Baggrund Mange steder blev e-læring og netbaserede uddannelser i sin tid indført med baggrund i, at der var rekrutteringsproblemer i de professionsfaglige uddannelser. I dag udbydes de med udgangspunkt i elevernes/ de studerendes forventning om øget fleksibilitet i uddannelserne Desuden er der ofte fokus på øget uafhængighed af uddannelsessted og af transporttid 10/05/2017 Trine Ungermann Fredskild 33

34 Fleksibilitet En af e-læringens/de netbaserede uddannelsers store fordele er netop fleksibiliteten. Fleksibilitet i tid, fordi man som regel selv kan vælge, hvornår man vil gå på nettet, og fordi man i høj grad kan arbejde i eget tempo. Fleksibilitet i rum, fordi man som regel ikke fysisk behøver at være samme sted som de andre deltagere, men i stedet kan kommunikere og arbejde virtuelt. 10/05/2017 Trine Ungermann Fredskild 34

35 Fleksibilitet Fleksibilitet i roller, fordi teknologien gør læringen mere decentral og fokus flyttes fra underviser til deltager. Teknologi og e-læringsaktiviteterne medvirker til, at deltagerne bliver aktive, konstruktive, innovative og kritiske brugere af den basisteknologi, som i dag bruges overalt i samfundet. 10/05/2017 Trine Ungermann Fredskild 35

36 Gode grunde til, øget anvendelse af teknologi i læring på tværs Anvendelsen af teknologi i læring på tværs kan give samarbejdet (mellem faggrupper/sektorer) et kvalitetsmæssigt løft. (Den omstændighed, at deltagernes fremstillinger bliver fastholdt og synliggjort i et virtuelt miljø, giver en øget skarphed) Synligheden giver øget basis for refleksion, inspiration, samarbejde, kommunikation, evaluering og videndeling. Samarbejdsformen er befordrende for motivation og kreativitet i læreprocessen bl.a. på grund af at deltagernes øgede selvstændige rolle og ejerskab til læringen. 10/05/2017 Trine Ungermann Fredskild 36

37 Teknologi og læring Anvendelsen af teknologi/ digitale hjælpemidler i læring er nemlig ikke blot en remediering af tidligere tiders undervisningspraksis, hvor man bare har sat strøm og bredbånd til. Det er ikke kun gammel vin på nye flasker, men et tilbud om nye fleksible muligheder og større kvalitet. 10/05/2017 Trine Ungermann Fredskild 37

38 Didaktikken må gentænkes

39 Og hvorfor anvendelse af teknologi i læring på tværs? (jf. sammen om velfærd) Fordi Den samlede arbejdsstyrke har en stor viden og en lang række kompetencer og teknikker. Anvendelse af e-læring kan medvirke til at fastholde og formidle denne viden, samt kompetencerne og teknikkerne 10/05/2017 Trine Ungermann Fredskild 39

40 Og hvorfor anvendelse af teknologi i læring på tværs? (jf. sammen om velfærd) Fordi Anvendelse af teknologi kan bidrage til, at opbygningen af og adgangen til undervisningsmateriale/data, bliver tilgængelig. Anvendelse af teknologi i samarbejdet kan altså medvirke til at fastholde og formidle viden og kompetencer på tværs af faggrænser og sektorer Anvendelse af teknologi kan på den måde medvirke til at styrke det sundhedsfaglige personales videndeling. 10/05/2017 Trine Ungermann Fredskild 40

41 Og hvorfor anvendelse af teknologi i læring på tværs? (jf. sammen om velfærd) Fordi Anvendelsen af digitale hjælpemidler og læring kan styrke det sundhedsfaglige personales videndeling - et eksempel - Digitale hjælpemidler og læring kan desuden bidrage til, at opbygningen af og adgangen til undervisningsmateriale, bliver tilgængelig - et eksempel Teknologier skaber et længere her og et større nu 10/05/2017 Trine Ungermann Fredskild 41

42 Hvorfor teknologi J 10/05/2017 Trine Ungermann Fredskild 42