SÅDAN DET SIGES. Ni klare konklusioner på fem års kommunikation til beboere

Transkript

1 SÅDAN SKAL DET SIGES Ni klare konklusioner på fem års kommunikation til beboere Albertslund Boligsociale Center, juni 2013

2 ABC ABC var i et boligsocialt samarbejde mellem ni boligafdelinger i VA og AB, BO-VEST og Albertslund Kommune. De ni boligafdelinger, der deltog, var AB Nord, VA Bæk- og Fosgården, AB Etagehusene, VA Kanalens Kvarter, VA Blokland, AB Syd, VA 4 Række, VA 4 Nord og VA 4 Syd. De udgør tilsammen boligområderne Albertslund Nord, Albertslund Syd, Blokland og Kanalens Kvarter. ABC involverede i alt husstande med beboere. Omkring 75 % af udgifterne blev betalt af Landsbyggefonden. Resten var finansieret af Albertslund Kommune og afdelingerne. Der var ansat 10 medarbejdere i ABC i Hertil kom en medarbejder, som var ansat de første år samt to, der var finansieret på anden vis. ABC fortsætter det boligsociale arbejde frem til udgangen af 2016 i boligområderne Albertlund Nord, Blokland, Hedemarken og Kanalens Kvarter. Dette inspirationskatalog er udarbejdet af Jakob Fälling,

3 Sådan skal det siges -God kommunikation i boligsocialt arbejde Gennem fem år har Albertslund Boligsociale Center koordineret og udviklet det boligsociale arbejde i ni boligafdelinger i fire boligområder i Albertslund. I samarbejdet har de lokale afdelingsbestyrelser, frivillige foreninger, boligorganisationer, kommunale medarbejdere, beboere og ABCs medarbejdere sigtet mod det fælles, overordnede mål: at skabe trygge boligområder, gode netværk og sociale aktiviteter. De mange aktører i boligområderne har ofte forskellige budskaber, men har ét fælles behov: At få beboerne i tale, så de sammen kan skabe forandringer og forbedringer. I perioden har ABCs medarbejdere siddet lokalt i de fire boligområder, og har derfor hjulpet både foreninger, beboerdemokrater, kommunens medarbejdere og andre med at annoncere og kommunikere deres budskaber til beboerne. Der er sjældent store summer penge eller en hel masse tid til kampagner, når en afdelingsbestyrelse skal indkalde til debatmøde eller en styregruppe skal tilbyde beboerne en gratis prøvetime til zumba. Der, hvor det har været muligt, er boligområdernes eksisterende medier blevet brugt til formidling, det gælder beboerblade, hjemmesider og lokal-tv. Men disse medier dækker ikke hele behovet for direkte kommunikation til beboerne. Derfor har både de lokale ildsjæle og ABC-medarbejderne gjort en del forsøg med at fange beboernes interesse. Afslutningen på helhedsplanens fem års projektperiode giver en god anledning til at gøre regnskabet op: At undersøge, hvilke former for kommunikation, der virker og dermed skabe en 3

4 viden, som fremtidige beboerdemokrater, frivillige samt professionelle boligsociale parter kan få gavn af. Såvel i Albertslund som udenfor kommunen. Gennem spørgeskemaer til 50 beboere og fokusgruppeinterviews med 11 beboere har to ABC-medarbejdere systematisk evalueret den skriftlige kommunikationsindsats i projektperioden. Undersøgelsen, der er foretaget blandt et repræsentativt udvalg af beboere i de fire boligområder, kortlægger dels beboernes oplevelse af kommunikationen, dels deres brug af aktiviteterne og dels de barrierer, beboerne oplever står i vejen for at deltage i boligområdernes aktiviteter. Undersøgelsen trækker endvidere på de erfaringer, ABCs medarbejdere har gjort sig gennem årene. Klar, overskuelig og visuel kommunikation kan trække flere beboere til aktiviteter i boligområderne

5 Undersøgelsen kigger på en række typer af kommunikation: -Aktivitetskalenderen, der udkommer hver måned i alle boligområder, -Opslag/flyers, der detaljeret beskriver udvalgte aktiviteter, -Hjemmesiden -Facebooksiden Albertslund Boligsociale Center, samt -Gruppe-sms, der sender påmindelser og korte beskeder ud til udvalgte grupper. Undersøgelsen konkluderer i hovedtræk, at skriftlig kommunikation på papir, flyers og kalender virker, mens de elektroniske kommunikationsformer endnu ikke rigtigt er slået igennem, når det drejer sig om at skabe opbakning til aktiviteter blandt beboerne. Dette inspirationskatalog samler op på undersøgelsens konklusioner. Den billedrige form er valgt, fordi målet er at skabe en værktøjskasse, der kan bruges på gadeplan fremover hurtigt, let og billigt. Af folk, som ikke er professionelle kommunikatører. Forhåbentlig vil du synes, at nogle af pointerne er ligetil og andre overraskende. Forhåbentlig vil du blive en smule provokeret og vigtigst af alt: Forhåbentlig vil du få inspiration til bedre kommunikation i dit boligområde. For uden god kommunikation er det svært at skabe aktiviteter og få opbakning til dem. Og således svært at skabe boligsociale forbedringer. Områdesekretariatet Albertslund Boligsociale Center Kanalens Kvarter 104 tlf

6 Kend din målgruppe godt, når du kommunikerer. Beboerne fravælger ofte aktiviteter, hvis ikke formidlingen er let at forstå og overskueligt skrevet. Det handler om klarhed, men også om at vække interesse (se side 15). Brug billeder, der fænger, og formuler dig konkret og kortfattet, lyder rådene fra beboerne i fokusgruppeinterviews. Også i designet af aktiviteterne kan det være en fordel at være skarp på din målgruppe, for kun få aktivitetstyper engagerer både unge, gamle, børn og midaldrende. Dit valg af målgruppe for arrangementet bør bestemme kommunikationsformen. Endelig er målgruppe-overvejelser særligt vigtige, når det gælder om at kommunikere til beboere, der læser dårligt dansk. Det gælder uanset om de har dansk eller anden etnisk baggrund.

7 7

8 60% af beboerne kender til opslag, plakater og flyers, og en meget stor del af disse beboere, nemlig 90%, læser dem altid eller nogle gange. Det er en forholdsvis stor gruppe, mere end en tredjedel, der også bruger opslag, plakater eller flyers som anledning til at deltage i aktiviteter. Den store succes gælder særligt beboere i alderen år, som i langt mindre grad deltager pba. annoncering i aktivitetskalenderen. Undersøgelsen vurderer, at det skyldes, at opslag og flyers sættes op eller husstandsomdeles i dagene op til et arrangement, og det derfor er lettere for folk i den travle alder at dukke mere spontant op, hvis de har tid.

9 9

10 Beboer-aktiviteter, hvor man kan deltage på en let og uforpligtende måde, er meget populære. 50% af dem, der deltager i aktiviteter, gør det kun en til to gange årligt, og i alt 73% gør det kun en til to gange årligt eller sjældnere, viser undersøgelsen. De enkeltstående arrangementer involverer altså en stor gruppe beboere, som ellers ikke deltager i boligområdets aktiviteter. Ved disse arrangementer kan man måske gøre deltagerne interesserede i andre arrangementer eller rekruttere frivillige til områdets foreninger og aktiviteter. Ønsker man at bygge bro mellem de enkeltstående aktiviteter og resten af det boligsociale arbejde, kræver det dog, at man skaber opgaver, som er godt beskrevet, enkle at gå til og og overskuelige at løfte. Det er også vigtigt at fortælle, hvilken forskel, beboerne kan gøre ved at engagere sig.

11 11

12 De beboergrupper, der har dårligst tid, er stik mod forventningerne de hyppigste gæster til aktiviteter i boligområderne. Det gælder både, når man ser på alderen, hvor de årige er bedst repræsenteret, og på jobsituationen, idet 61% af dem, der er i beskæftigelse, deltager i boligområdernes aktiviteter. Det tilsvaende tal er 48% for hjemmegående, altså pensionister, førtidspensonister, ledige, sygemeldte m.v. Selvom manglende tid er en udbredt årsag til ikke at deltage, kan det altså godt lade sig gøre at inddrage dem, der objektivt set er mest travle. Ser man på den tid, beboerne lægger som frivillige i det boligsociale arbejde, er billedet dog et andet: Der er overvægt af hjemmegående blandt de beboere, der lægger mange timer i boligområdernes frivillige netværk. ABC-medarbejdernes erfaring er, at der ligger skjulte ressourcer blandt en del af de borgere, der ikke betragtes som en ressource på arbejdsmarkedet eller er aktive i børnenes fritidsliv. Disse borgere har ofte ressourcer, kompetencer og lyst til at drive vigtige projekter i boligområderne.

13 13

14 Beboernes interesse for indholdet i en aktivitet er afgørende for opbakningen, viser både spørgeskemaer og fokusgruppeinterviews. Derfor bør du sikre, at indholdet i aktiviteten er tydeligt formuleret i opslag og overskrifter, på en måde så beboerne bliver interesserede. Beboerne efterlyser fængslende, letlæselige og forståelige tekster på opslag, flyers og andre typer information. Den klarhed kan du opnå ved at bruge enkle, entydige ord og konkret sprog, som er skræddersyet til målgruppen. Du bør desuden gøre det klart, hvad afsenderens hensigt med teksten er. Beboernes krav omkring indholdet i en aktivitet stiller ikke bare krav til kommunikationen, men også til designet af indholdet i aktiviteterne. Tag udgangspunkt i de konkrete ønsker eller initiativer, der kommer fra målgruppen selv.

15 15

16 Boligområdernes aktivitetskalender er kendt af 94% af beboerne og læses jævnligt af 81% af disse. Kalenderen får dog ikke i sig selv beboerne op af lænestolen, for kun lidt mere end en fjerdedel af dem, der har set en aktivitet i kalenderen, angiver den som årsag til, at de deltager. Der skal altså også andre metoder til. Kalenderens effekt ser ud til at være ret forskellig fra lokalområde til lokalområde. Det kan skyldes, at visse lokalområder har mangeårig tradition for at lave beboeraktiviteter og dermed sprede informationer i områdets netværk. Områder med nystartede boligsociale projekter er i højere grad afhængige af at informere og orientere sig gennem kalenderen. Kalenderens gennemslagskraft er desuden afhængig af den valgte distributionsform: Hænger den eksempelvis et sted i opgangen, hvor man ser den hver dag? Kommer den ind af brevsprækken? Sidder den i et i forvejen meget læst beboerblad?

17 17

18 Socialt samvær og fællesskab er væsentlige årsager til at deltage i aktiviteter i boligområderne. Op mod 50% af de adspurgte i spørgeskemaundersøgelsen angav det sociale fællesskab som årsag til at de deltog i et arrangement. Også fokusgruppen understregede, at det er meget vigtigt at føle sig velkommen samt at føle, at aktivitetens andre deltagere også vil fællesskabet. Når du kommunikerer dine aktiviteter, bør du derfor understrege åbenheden af aktiviteterne, og opfordre til, at alle gør en indsats for at få en hyggelig fælles oplevelse. Også designet af aktiviteterne bør give god plads til det sociale.

19 19

20 Facebookgruppen og hjemmesiden har ikke fungeret som drivkraft for at aktivere beboerne. Kendskabet til hjemmesiden ligger på 38%, og af dem er det færre end en ottendel, der bruger den. Kun 8% kender facebooksiden og sms-gruppen, der annoncerer aktiviteter. Det er en vigtig reminder om, at lavteknologiske kommunikationsformer - som samtaler og opslag - passer godt til den ultralokale kontekst i boligområderne. Facebookgruppe og hjemmeside har retfærdigvis haft andre formål og målgrupper, bl.a. som branding og interessesekaber blandt de mange samarbejdspartnere, der ikke har deres daglige gang i boligområderne. Hvis disse medier skal skabe opbakning til aktiviteterne blandt beboerne, kræver det, at de både bliver udviklet og markedsført.

21 21

22 Personlige opfordringer virker. Vi føler, at det er vigtigt, vi deltager i en aktivitet, hvis nogen har bedt os om at gøre det. Faktisk viser vores fokusgruppeinterviews, at det er legitimt helt at fravælge en aktivitet, hvis man kun er blevet inviteret til den skriftligt. Den personlige kontakt er også vigtig, når der skal hverves frivillige, og er den hyppigste anledning til, at vi danskere engagerer os frivilligt, viser undersøgelser. Motivationen for at deltage stiger endnu mere, hvis man føler et personligt medejerskab for aktiviteterne. I lignende sammenhænge indenfor læring arbejder man med involvering som strategi for at sikre medejerskab og dermed ansvarsfølelse blandt deltagerne. Byder man borgerne indenfor i designet af aktiviteterne, spørger man dem til råds og anerkender man deres bidrag til processen, bliver deres følelse af medejerskab større.

23 23

24 Kernen i det boligsociale arbejde i Albertslund er beboeraktiviteter, som styrker det sociale liv, netværksdannelsen og trygheden. Aktiviteter kan desuden være med til at minimere ensomhed blandt beboerne. Men hvordan skaber man egentlig opbakning til aktiviteterne i et boligområde? Hvordan får man en fællesspisning eller en udflugt til at trække masser af mennesker? Skal man kommunikere via opslag, facebookgrupper eller personlige opfordringer? Hvad virker, hvad virker ikke? Og hvordan skal budskabet formuleres? Det er temaet i dette inspirationskatalog, der er baseret på fem års erfaringer og en undersøgelse af ABCs skriftlige kommunikation til beboerne. Kataloget henvender sig til beboere, som ønsker at skabe opbakning til deres aktiviteter samt til andre boligsociale medspillere, der har interesse og behov for at kommunikere.