DIREKTØR OLE NIELSEN. Dato: 22. juni Sagsnr: Dok.nr:

Transkript

1 DIREKTØR OLE NIELSEN Dato: 22. juni 2012 Sagsnr: Dok.nr: Aftalte tilpasninger budget budgetseminar 20. juni 2012

2 Økonomisk strategi Forord Dette notat opsummerer de tilpasninger Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti blev enige om på Kommunalbestyrelsens budgetseminar 20. juni Tilpasningerne skal sikre, at målsætningerne i den økonomiske strategi overholdes. Tilpasningerne har en effekt på 43,6 mio. kr. i 2013 stigende til 94,9 mio. kr. i Sammentælling af tilpasningsforslag Resultatmæssigt fordeler tilpasningerne sig på følgende vis for de enkelte udvalg. Teknik og Miljøudvalget Skole og Uddannelsesudvalget Kultur og Fritidsudvalget Socialudvalget Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Økonomiudvalget Tværgående I alt

3 Teknik- og Miljøudvalget Samlet oversigt Samlet oversigt over forslagene på Teknik- og Miljøudvalgets ramme: T1: Reberegning af konkurrenceudsættelser S1: Drift af springvand (besp. overføres til vandløbsvedligeholdelse) S2: Gadefejning S3: Slåning af rabatgræs S4: Miljøcertificering I alt Fritidsområder (10.12) Forslag T1: Re-beregning af konkurrenceudsættelse Beskrivelse I forbindelse med udbuddene på det grønne område i efteråret 2011 har en reberegning vist, at det er muligt at spare yderligere kr., idet priserne var væsentlig lavere end forventet. Konsekvenser Forslaget har ingen konsekvenser for driften af de grønne områder, idet den udbudte opgave svarer til det nuværende plejeniveau T1: Re-beregning af konkurrenceudsættelse Forslag S1: Drift af springvand Beskrivelse Driften af springvand kræver både vand og el. Der kan således opnås både en økonomisk besparelse og en miljøgevinst ved at begrænse driften af kommunens springvand. Konkret foreslås det, at springvandet i Skovlunde Bypark tages ud af drift, idet dette springvand har et højt forbrug af både vand og el. Konsekvenser Der vil ikke længere være springvand i Skovlunde Bypark, dog vil der fortsat være en rislebæk. Forslaget giver en besparelse på kr. årligt. Side 3

4 Teknik- og Miljøudvalget har drøftet bekæmpelse af bjørneklo i kommunen, hvor det blev besluttet, at merudgifter til bekæmpelse af bjørneklo skal finansieres via en reduktion af det afsatte budgetbeløb til vedligeholdelse af vandløb. Derfor reduceres besparelsen med kr. De kr. overføres til driftsbudgettet for vandløbsvedligeholdelse, således at vedligeholdelsen af vandløb friholdes for finansiering af merudgifter til bekæmpelse af bjørneklo i kommunen S1: Drift af springvand Trafik og infrastruktur (10.22) Forslag S2: Gadefejning Beskrivelse Udgifterne til gadefejning kan begrænses ved at nedsætte frekvensen, således at der går længere tid mellem fejningen af de enkelte gader. Konkret foreslås det, at hovedvejene med tilhørende parkering ikke længere fejes hver 4. uge, men hver 5. uge samt at biveje med tilhørende parkering ikke længere fejes hver 8. uge, men hver 9. uge. Konsekvenser I slutningen af perioden mellem de enkelte fejninger vil der kunne være lidt mere snavs på vejene end der er i dag. Det vurderes dog, at de færreste vil bemærke dette S2: Gadefejning Forslag S3: Slåning af rabatgræs Beskrivelse Udgifterne til slåning af græs i vejrabatter kan ligeledes begrænses ved at nedsætte frekvensen mellem de enkelte græsslåninger. Konkret foreslås det, at rabatgræs ikke længere slås 6 gange årligt, men 5 gange årligt. Konsekvenser I slutningen af perioden mellem de enkelte græsslåninger vil græsset kunne fremstå højere end i dag og der vil formentlig også være mere ukrudt. Det vurderes dog, at de færreste vil bemærke dette S3: Slåning af rabatgræs Side 4

5 Øvrige miljøforanstaltninger (10.22) Forslag S4: Miljøcertificering Beskrivelse Ballerup Kommune er i dag i gang med at miljøcertificere hele den kommunale organisation. Formålet er at begrænse miljøbelastningen fra den kommunale drift mest muligt og at vise et godt eksempel i forhold til samarbejdspartnere, ved udliciteringer og generelt til virksomheder og borgere. I forbindelse med revisionen af Green Cities samarbejdsaftalen ønsker flere kommuner at ændre aftalen, således, at certificeret miljøledelse ikke længere er et krav. Systematisk internt miljøarbejde vil derimod fortsat være et krav. Det foreslås, at miljøledelsesprojektet skifter fokus, således at der i højere grad arbejdes med miljøprojekter i de enkelte centre og institutioner. Miljøledelse implementeres i en light udgave, hvor den skriftlige del nedprioriteres til fordel for miljøarbejdet centralt og lokalt, og vil stadig omfatte uddannelse af miljøkoordinatorer, men arbejdet med certificeringen sættes i bero. Økonomisk betyder det, at udgifterne til selve miljøcertificeringen spares. Konsekvenser Kommunen bliver ikke miljøcertificeret, og kan ikke bruge det i sin branding. Ligeledes vil det svække gennemslagskraften både som motivationsfaktor og motor internt i organisationen, samt eksternt i forbindelse med kravspecifikationer ved udliciteringer m.m S4: Miljøcertificering Side 5

6 Skole- og Uddannelsesudvalget Samlet oversigt Samlet oversigt over forslagene på Skole- og Uddannelsesudvalgets ramme: T1: Fremtidens skole S5: Skolestrukturproces S1: Ekstra besparelse som følge af stram visitation S1: Mageskifteplan for distrikt Rosenlund S7: Omlægning af "det lille fritidshjem ved Grantofteskolens BFO S8: Ændret ressourcetildeling til Ballerup Fritidsordninger I alt Skole- og Uddannelsesudvalget har udover de i dette notat prioriterede temaer og supplerende forslag arbejdet med en række forslag, som ikke er beskrevet i dette notat, da der ingen økonomi er forbundet med forslagene. Det drejer sig om følgende forslag: T2: Innovationsprojekt med henblik på udvikling af nyt ungdomsuddannelsestilbud T3: Folkeskoleområdet, supplere/komplementere personer til lektiecafé, gårdvagt, foreningsdrevet skolesvømning mv T5: Skolelederrollen i den innovative skole T1: Samtænkning mellem folkebiblioteker og skolebiblioteker Forslagene vil overgå til prioritering i forhold til Direktionens strategiplan. Folkeskolen (30.30) T1: Fremtidens skole en langsigtet, pædagogisk og økonomisk bæredygtig strategi (herunder tidligere temaer om hhv. helhedsskole, fleksibel skole via selvstyrende teams og profilskoler). Fremtidens skole i Ballerup er sat til diskussion i Dermed er skolens fremtidige vilkår og rammer også til diskussion. Det kræver penge, kreativitet og nytænkning at leve op til de udfordringer, som Folkeskolen har og vil få i fremtiden. Her kan blot nævnes helt aktuelle problemstillinger om, at et stort antal børn henvises til specialforanstaltninger trods et intensivt fokus på inklusion, at flere og flere børn oplever uro i undervisningen, at et stort antal unge ikke tager en uddannelse, at søgningen til erhvervsskolerne er stadig faldende etc. Vi ved, at børn lærer på forskellige måder, at børn lærer, hvis de trives, at børn lærer, hvis de oplever sig set og hørt, at børn lærer, hvis de er en del af et forpligtende fællesskab, at børn kan bryde den sociale arv, hvis de i deres hverdag oplever Side 6

7 nærhed til en kompetent voksen, og at børn lærer, når de bliver engagerede og nysgerrige. Det kræver tid og omhu at skabe disse vilkår for børns læring. Derfor er det nødvendigt, at de voksne, som skal guide børnene i deres skoletid, både hvad angår undervisning og fritid, har mulighed for at være nærværende voksne, som vil og kan udfordre børnene tilpas. Det vil sige, at de skal møde børnene, der hvor børnene er i deres udvikling og udfordre dem til at nå deres næste udviklingstrin/mål. Med en skoledag, som er meget tidsstyret, opdelt i små moduler, hvor børnene møder mange forskellige voksne i korte sekvenser i løbet af en dag, og hvor der er skarpe skel mellem perioder til undervisning, læring og pauser, er det vanskeligt at tilgodese børnenes basale forudsætninger for at lære. Der er ganske enkelt ikke tid nok til fordybelse og udvikling af bærende relationer mellem voksne og børn, hverken for børn eller voksne. Vi ved også, at Folkeskolen, både hvad angår undervisning og fritid, allerede er meget dyr, og at vi i den aktuelle økonomiske situation ikke kan forvente, at der bliver flere ressourcer i fremtiden til at drive skole for. Der er derfor behov for at undersøge, om det er muligt at anvende ressourcerne på en anden og mere helhedsorienteret måde. Er det muligt at udvide skoledagen, så børnene får mere tid til fordybelse i veksel-virkning med leg? Er det muligt at begrænse antallet af voksne omkring den enkelte børnegruppe, så der kan udvikles bærende relationer mellem børn og voksne? Er det muligt at tilrettelægge undervisningen mere differentieret, så børnene i højere grad kan mødes med udfordringer, der passer til deres forudsætninger og udvikling? Er det muligt at tilrettelægge undervisning og fritid i skolen mere praksisrettet og værkstedspræget, så skolen kan udfordre og engagere børnene forskelligt? Hvis det er muligt forudsætter det imidlertid, at der er vilje til i højere grad end nu at integrere skolens fritidsdel med skolens undervisningsdel, så lærere og pædagoger samt undervisningsassistenter i højere grad end nu bliver kolleger om en fælles opgave, hvor såvel undervisningskompetence som relationskompetence vægtes højt. Det forudsætter, at skolens ressourcer til undervisning og fritid samtænkes til et helhedspræget skoletilbud, som afstemmes med skolens parter og som både vægter faglig fordybelse, struktureret undervisning, eksperimenterende læring, udfordrende lege og socialt samvær. Endelig forudsætter det, at forældrene i højere grad end nu inddrages i skolens arbejde med at sikre børnenes trivsel og parathed til læring. Fremtidens skole er sat på dagsordenen. Det er derfor også nu, det skal undersøges, hvordan vilkår og ressourcer kan lægges til rette, så de understøtter den ønskede udvikling. Der iværksættes et arbejde med henblik på afklaring af ovennævnte tema. Temaet forventes at kunne give en besparelse på: Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at sætte beløb på besparelsen. Dog vil den pulje, som er afsat på 6 mio. kr. i skoleårene 2012/13, 2013/14 og 2014/15 til fremme af fremtidens skole ophøre fra august Side 7

8 Afdækkes i forbindelse med afklaringen. Se ovenfor T1: Fremtidens skole Forslag S5: Skolestrukturproces Udvalget for Skole- og Uddannelse har anmodet om længere tid til at gennemføre tilpasninger på skole og BFO området. Center for Skoler og Institutioner har udarbejdet et udkast til implementeringen af visionen Skole med vilje og i den proces skal det undersøges, hvorledes skolestrukturen kan bidrage til at med besparelser. Konsekvenser af tiltagene er ikke kendte. Forventet besparelse S5: Skolestrukturproces Pædagogisk psykologisk rådgivning (30.33) Forslag S1: Ekstra besparelse som følge af stram visitation Som følge af flere års arbejde med tidlig indsats og inklusion på børneområdet generelt, herunder med udvikling af en budget- og ressource-styringsmodel og en stram visitation af midlerne, vil der de kommende år blive frigivet en stigende andel af specialundervisningsmidlerne på ramme På SKU mødet d blev fremlagt et forslag om anvendelse af disse midler de kommende år. Der blev besluttet en række principper for anvendelse af de frigivne midler for at intensivere fokus på udvikling og kvalificering af inkluderende tilbud og læringsmiljøer. Prognosen for reduktion af henvisninger til eksterne tilbud og for frigivne midler synes at holde, og der vil fortsat blive arbejdet med at kvalificere den særlige inklusions-støtte efter de af SKU vedtagne principper. På grundlag af en positiv prognose for stram visitation og inklusion i almenmiljøet kan der foreslås en besparelse på den samlede ramme på 1 mio. kr. i 2013 stigende til 3 mio. kr. i Stigningen i midlerne til SI efter de af SKU vedtagne principper forventes at kunne holde. Skulle dette mod forventning ikke holde stik, vil konsekvensen af besparelsen blive en reduktion i tilbageløbet af specialundervisningsmidler fra C-BUR til inkluderende formål på området. Udviklingen på specialundervisningsområdet og budgetmodellens funktion følges nøje. Side 8

9 Forventet besparelse S1: Ekstra besparelse som følge af stram visitation Fritidshjem og fritidsordninger (30.34) Forslag S1: Mageskifteplan for distrikt Rosenlund Det foreslås, at BFO afdelingen på Søbyvej 9 flyttes Rosenlundskolen. Forslaget betyder at BFO en samles på skolen. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslag om strukturændring for daginstitutionerne i distriktet, hvor det forudsættes at lokalerne på Søbyvej 9 frigøres til daginstitutionsbrug, hvorfor daginstitutionsafdelingen på Dyvels Krat kan nedlægges og de fysiske faciliteter kan sættes til salg, samt at driftsoverenskomsten med den selvejende menighedsinstitution Rosenlund (Tangevej 46) kan opsiges. Det forudsættes, at de nødvendige udgifter til nyindretning af lokaler kan finansieres via indtægt fra salg af Dyvels Krat. Forventet besparelse S1: Mageskifteplan for distrikt Rosenlund Forslag S7: Omlægning af "det lille fritidshjem ved Grantofteskolens BFO Det forslås at det lille fritidshjem ved Grantoftens BFO omlægges til en enhed der indgår under en af de øvrige BFO afdelinger ved skolen. På nuværende tidspunkt er der 13 børn ved afdelingen. I skoleåret er der visiteret 7 børn. I forslaget er der ikke taget stilling til eventuelle ændringer i den fysiske placering. Ressourcen til det pædagogiske arbejde med børnene forudsættes uændret ud fra gældende ressourcemodel. Med ændringen vil der kunne skabes en mere robust ledelsesstruktur, da den nuværende struktur i en situation med få børn er sårbar og fordyrende. Beregningen omfatter nedlæggelse af 0,529 stilling som pædagogisk leder ved afdelingen. Forventet besparelse S7: Omlægning af "det lille fritidshjem ved Grantofteskolens BFO Side 9

10 Forslag S8: Ændret ressourcetildeling til Ballerup Fritidsordninger Det foreslås, at ressourcetildelingen til Ballerup Fritidsordninger beskæres permanent med 2,0 mio. kr. svarende til 3,4 pct.. Ressourcetildelingen i BFO området i Ballerup omfatter pædagoger ind i skolen og pædagoger i de normale BFO er. Det vurderes at bemandingsreduktionen vil medføre en serviceforringelse. Det vurderes dog at denne forringelse ikke vil give borgerne i Ballerup en dårligere service end sammenlignelige kommuner, når der foretages en sammenligning baseret på nedenstående nøgletal. Antal børn pr. fuldtidsansat stiger fra 10,11 til 10,48. Der er iværksat en undersøgelse der kvalificerer sammenligningen med andre kommuner. Undersøgelsen fremlægges for Skole og Uddannelsesudvalget når undersøgelsen er færdiggjort. Tabel 1 : Indmeldt i BFO i forhold til normering Ishøj 9,62 9,09 8,70 Ballerup 10,02 9,13 10,11 Hillerød 8,72 8,40 10,12 Høje-Taastrup 8,69 9,93 10,49 Gladsaxe 9,24 9,90 10,99 Helsingør 10,19 10,29 11,16 Halsnæs 12,33 14,76 11,20 Herlev 11,86 11,42 12,08 Albertslund 11,65 12,31 12,22 Lyngby-Taarbæk 11,85 11,81 12,87 Brøndby 13,36 12,30 13,03 Rødovre 12,29 11,99 13,13 Glostrup 14,69 14,10 14,24 Furesø ,03 Vallensbæk 17,31 16,06 17,11 Gribskov 13,13 14,15 17,30 Lejre 17,43 18,80 18,04 Gennemsnit 12,02 12,15 12,81 Hele landet 11,61 12,00 12,81 1. Data er baseret på kommunernes indmeldinger til Danmarks Statistik og er de seneste der foreligger. 2. Normeringen er eksklusive ledelse, økonomaer, rengørings- og køkkenhjælp. Kilde. Danmarks statistik. Baseret på den gældende lønsum og de gældende principper for forældrebetalinger vil en reduktion på 2,0 mio. kr. i ressourcetildelingen give en reduktion på 6,3 stillinger. Forældrebetalingen er sat til 30 pct. af de faktiske udgifter kr. Derved vil bemandingsreduktionen også medføre en reduktion i forældrebetalingen. Side 10

11 Forventet besparelse S8: Ændret ressourcetildeling til Ballerup Fritidsordninger Side 11

12 Kultur og Fritidsudvalget Samlet oversigt Samlet oversigt over forslagene på Kultur og Fritidsudvalgets ramme: T1: East Kilbride Badet reduceret offentlig åbningstid/samarbejde med Triton S1: Konkurrenceudsættelse af grønne opgaver i Ballerup Idrætspark S2: Ballerup Idrætspark og East Kilbride Badet - fusion S3: East Kilbride Badet - takstforhøjelse T1: Ballerup Bibliotek ny ledelsesstruktur S3: Ændring i ressourcetildelingsmodel på klubområdet S4: Sammenlægning af Bispevangen og Grantoften og etablering af klubagtigt tilbud i Rugvængets Skole distrikt I alt Folkeoplysning og fritidsaktiviteter (40.35) Forslag T1: East Kilbride Badet reduceret offentlig åbningstid/samarbejde med Triton Beskrivelse Med baggrund i reducerede offentlige åbningstider tirsdag, onsdag, torsdag og fredag eftermiddag (9 ugentlige timer), hvor antallet af badegæster er begrænset, samt en omlægning af en række driftsopgaver er det muligt at realisere en ressourcebesparelse på kr., konkret ved ikke at genbesætte en vakant stilling. Da et sådan tiltag frigør bassintid, foreslås det, at de berørte/inddragede offentlige badetimer tilbydes Svømmeklubben Triton, mod at Triton selv varetager livredderfunktionen i disse timer og lukker anlægget ned ved afslutning af træningen. Konsekvenser Vakant stilling genbesættes ikke. Den offentlige åbningstid reduceres med 9 timer ugentligt. Den frigjorte tid tilbydes svømmeklubben Triton. Ved et sådan tiltag realiseres på en og samme tid en økonomisk besparelse samtidig med, at foreningslivet tilbydes en udvidelse af træningsmulighederne. Beregningsmæssige forudsætninger Vakant stilling genbesættes ikke, hvilket giver en besparelse på kr T1: East Kilbride Badet reduceret offentlig åbningstid/samarbejde med Triton Side 12

13 Forslag S1: Konkurrenceudsættelse af grønne opgaver i Ballerup Idrætspark Det er estimeret, at der ved en konkurrenceudsættelse af de grønne opgaver i Ballerup Idrætspark/Måløv Idrætspark samt øvrige anlæg/baner driftet af Ballerup Idrætspark kan hentes en besparelse på 1,1 mio. kr. Konkurrenceudsættelse af en række grønne opgaver S1: Konkurrenceudsættelse af grønne opgaver i Ballerup Idrætspark Forslag S2: Ballerup Idrætspark og East Kilbride Badet - fusion Ovennævnte institutioner er fysisk placeret samme sted og kan samdriftes ledelsesmæssigt, hvorved der kan opnås en besparelse ved fusion. Personalereduktion S2: Ballerup Idrætspark og East Kilbride Badet - fusion Forslag S3: East Kilbride Badet - takstforhøjelse Sammenlignet med andre kommunalt drevne svømmehaller har East Kilbride Badet lave takster, ligesom badet har billetordninger, som ikke eksisterer i en række andre kommuner (eksempelvis et 3-mdr. kort). East Kilbride Badet har omkring betalende gæster årligt fordelt på køb af børne-, voksen- og pensionistbilletter, diverse kort mm. og såfremt den gennemsnitlige takst hæves med 5 kr. giver det en (umiddelbar) indtjening på kr. årligt S3: East Kilbride Badet - takstforhøjelse Der er ikke muligt at beregne en konsekvens af takstforhøjelsen, da det er usikkert, hvordan dette påvirker benyttelse af badet. Side 13

14 Folkebiblioteker (40.37) Forslag T1: Ballerup Bibliotek ny ledelsesstruktur Beskrivelse Med baggrund i ansættelsen af ny bibliotekschef er der identificeret mulighed for at effektivisere på ledelsesopgaven (antal af ledelseslag) på biblioteket. Ballerup Bibliotekerne er organiseret i en for biblioteksområdet klassisk organisering. Da bibliotekets kerneopgaver igennem de senere år er blevet ændret væsentligt - om end bogen fortsat et det vigtigste medie - og fortsat vil blive udfordret, kan der på biblioteket med fordel gennemføres en organisationsændring, der på en og samme tid vil styrke bibliotekets mulighed for at matche de udfordringer, bibliotekerne står over for i fremtiden og tilvejebringe en besparelse. Konsekvenser Forslaget vurderes ikke at påvirke serviceniveauet. Beregningsmæssige forudsætninger Reducering af 2 ledelsesårsværk. 0,5 mio. kr. i 2013 og 1 mio. kr. i 2014, 2015 og Temaet forventes at kunne give en besparelse på: T1: Ballerup Bibliotek ny ledelsesstruktur Kulturel virksomhed (40.38) Klubber og byggelegepladser (40.39) Forslag S3: Ændring i ressourcetildelingsmodel på klubområdet Det foreslås at der ændres i ressourcetildelingsmodellen, således at de største afdelinger modtager en mindre normering pr. medlem for de medlemmer der overstiger 200 pr. afdeling. I dag er der tre enheder der har flere end 200 medlemmer. Besparelsen i personalenormeringen modsvarer kr. eller 1,8 stilling. Forslaget vil således fortsat give klubberne et incitament til at sikre stor medlemsopbakning, men incitamentet vil blive reduceret en smule. Det vurderes, at der er høj sandsynlighed for at forslagets økonomiske effekt kan indhentes. Forventet besparelse I kr S3: Ændring i ressourcetildelingsmodel på klubområdet Side 14

15 Forslag S4: Sammenlægning af Bispevangen og Grantoften og etablering af klubagtigt tilbud i Rugvængets Skole distrikt Forslaget indebærer en sammenlægning af byggelegepladserne Bispevangen og Grantoften med henblik på at de to afdelinger samles på byggelegepladsen Grantoften. I forbindelse med sammenlægningen flyttes dyreholdet til Grantoften. Endvidere indgår i forslaget, at der etableres et nyt klublignende tilbud i Rugvænget Distriktet i umiddelbar nærhed af Rugvænget skole og med henblik på et tæt samarbejde mellem klubtilbuddet. Med baggrund i Kommunalbestyrelsens budgetseminar er der iværksat et arbejde med henblik på udarbejdelse af forslag til konkret model for realisering af forslagene. Forslaget vil desuden indeholde opdaterede beregninger af forslagenes økonomiske konsekvenser, idet udgifterne ved etablering af klubagtigt tilbud i Rugvængets Skole distrikt ikke er beregnet på nuværende tidspunkt. Besparelsen på kr. er baseret på, at alle aktiviteter på Byggelegepladsen flyttes til byggelegepladsen Grantoften. Ved flytningen bespares der udgifter til lokaler, ledelse og grundnormering, samt drift af bygninger mv.. Der forudsættes at medlemstallet samlet set for Klub Syd er uændret S4: Sammenlægning af Bispevangen og Grantoften og etablering af klubagtigt tilbud i Rugvængets Skole distrikt Side 15

16 Socialudvalget Samlet oversigt Samlet oversigt over forslagene på Socialudvalgets ramme: T1: Socialrådgivere ind i skolen og dagtilbuddet T2: Fortsat fokus på omlægning af anbringelsesmønstret for udsatte børn og unge T3: Metodeudvikling af den tidlige indsats over for stærkt udsatte gravide og spædbørnsmødre T4: Fremtidens indsats i forbindelse med sårbare børn og unge. Et brugerdrevet innovationsprojekt S1: Aflastningsophold S2: Særlig støtte til unge på eget værelse Turbo indsats S3: Omlægning af anbringelsessted T1: Visions- og innovationsprojekt om det fremtidige dagtilbud S3: Sammenlægning af to daginstitutionsafdelinger i Distriktsinstitutionen Hede- og Magleparken S4: Mageskifteplan for distrikt Rosenlund S5: Nedlæggelse af kulturværkstedet Hestestalden S6: Ændret ledelsesstruktur i børnehuse og distriktsinstitutioner S7: Fleksibel normering i ferieperioder i daginstitutioner S9: Nedlæggelse af "distriktshuset" i Kornvænget S10. Scenarie 2: Gæstedagplejehus og reduceret antal dagplejepladser S12: Nedlæggelse af viceværtordningen og udlicitering af opgaveløsningen T1: Velfærdsteknologi på ældre- og handicapområdet T2: Fremtidige effektiviseringspotentialer i et samarbejde med brugere, pårørende og frivillige på plejecentrene T3: Plejecenter Lindehaven omdannes til rehabiliteringscenter T4: Udviklingsstrategi for fremtidens ældreområde S1: Køkken- og cafeområdet i Plejecentrene S2: Ændret indkøb af fødevarer til produktion Side 16

17 50.52.S3: Ny budget- og beregningsmodel for ydelsespakker S3A: Planlægningsmodul S4: Servicemedarbejdere i Plejecentre S7: Områdeledelse af plejecentre S9: Telefonkæde for hjemmeboende borgere S10: Ydelser i Hjemmeplejen S11: Pensioniststedet Parkhuset og Stedet flyttes til Solvej S12: Tilskud til aktivitetscentre for folkepensionister, førtidspensionister og efterlønsmodtagere I alt Forebyggelse/Anbringelse af børn og unge (50.46) Forslag T1: Socialrådgivere ind i skolen og dagtilbuddet Dannelse af det nye Center for Børne- og Ungerådgivning åbner mulighed for nye faglige og tværfaglige arbejdsmåder, der understøtter inklusion og tidlig indsats i forhold til udsatte børn og unge. Arbejdsmåder der imødegår marginalisering og sikrer større inddragelse og mere samarbejde med forældrene. En sådan ny faglig arbejdsmåde er socialrådgivere ind i skolen og dagtilbuddet. I en række kommuner er der gode erfaringer med at socialrådgivere på børne- og ungeområdet i højere grad deltager og kan inddrages på skolerne og daginstitutionerne i form af tidlig socialfaglig indsats. Erfaringerne er positive både set fra skolen, socialrådgivernes, og forældrenes perspektiv. Skolen og dens ledelse erfarer bedre mulighed for socialfaglig rådgivning og deltagelse i forhold til udsatte børn og ikke mindst samarbejdet med forældrene; socialrådgiverne erfarer en bedre mulighed for en tidlig indsats, sammen med andre professionelle, således at eventuel marginalisering kan undgås. Endelig er der ofte tale om en større helhed og bedre koordinering i arbejdet set med forældrenes øjne. Der er imidlertid også forhold og flere modeller inden for denne arbejdsmåde: socialrådgivere i skolen og daginstitutionerne, der må undersøges og analyseres nærmere for at sikre en reel innovation, inklusion og effektivitet for de berørte parter. De forventede besparelser ved denne indsats skal ses i sammenhæng med det brugerdrevne innovationsprojekt under T4, nedenfor, hvor der forventes en mindreudgift på 1,5 mio. kr. årligt. Indsatsen evalueres efter 1 år. Side 17

18 Forslag T2: Fortsat fokus på omlægning af anbringelsesmønstret for udsatte børn og unge Der har i de seneste år været stor opmærksomhed på effekten af anbringelser af børn og unge. Forskningsmæssigt har flere resultater sat spørgsmålstegn ved effekten. Samtidig har praksiserfaringer vist, at det oftest er hensigtsmæssigt for barnet/den unge at forblive i sit nærmiljø og i de fællesskaber, som findes der. På den baggrund er anbringelsesantallet gennem de seneste 5 år nedsat med ca. 20 pct. Samtidig er anbringelsesmønstret blevet ændret, således at færre børn og unge er blevet anbragt på døgninstitutioner og opholdssteder og flere i særlige plejefamilier eller i eget værelse med omfattende støtte. Denne udvikling foreslås intensiveret i 2012 og de følgende år. Der vil blive en særlig fokus på udvalgte områder. Der vil i foråret 2012 ske en særlig gennemgang af samtlige anbringelsesforløb med henblik på en vurdering af hensigtsmæssigheden i fortsat anbringelse. Der vil blive afsat særlige sagsbehandlerressourcer til denne gennemgang. Disse ressourcer skal fremover have særligt fokus på alle anbringelsesforløb. For de 17-årige vil overgangen fra barn til voksen blive nøje tilrettelagt, således at udgangspunktet er anbringelse i eget værelse med udvidet støtte og tilsyn ved Ungdomspensionens udgående personale. Kommunens familieplejegruppe vil fortsat arbejde på etablering af flere kommunale plejefamilier, således at anbringelse på døgninstitution og socialpædagogiske opholdssteder så vidt muligt undgås. Det forventes, at de øgede sagsbehandlerressourcer vil indebære en merudgift på 0,4 mio. kr. Indsatsen forventes at betyde en mindreudgift på 1,5 mio. kr., hvilket netto giver en samlet mindreudgift på 1,1 mio. kr. Forventet besparelse: T2: Fortsat fokus på omlægning af anbringelsesmønstret for udsatte børn og unge Forslag T3: Metodeudvikling af den tidlige indsats over for stærkt udsatte gravide og spædbørnsmødre Indsatsen "Ung forælder - et nyt liv" på Familieværkstedet Fredegaarden yder intensiv hjælp til stærkt udsatte unge gravide og spædbørnsmødre. Denne meget tidlige indsats sker i et samarbejde med fødeafdelingen på Herlev Hospital, jordmødrene i Helsehuset, sundhedsplejen og Fredegaarden. Formålet med indsatsen er oplæring og støtte til forældrerollen. Deltagerne samles i mødregruppe og får praktiske råd og vejledning om spædbørnspleje, madlavning, vask og generel planlægning af hverdagen. Tilknytningen til "Ung forælder" varer som oftest et år, derefter følger en periode med efterværn efter behov. 24 mødre har været tilknyttet "Ung forælder" i Side 18

19 Det foreslås at intensivere den praktiske støtte i de unge mødres eget hjem, således at mødrene også trænes og støttes i deres nærmiljø. Dette vil formindske brugen af familieinstitutioner, og dermed nedbringe de samlede omkostninger. Den øgede hjemme-hos indsats vil betyde en lønudgift på 0,2 mio.kr. Det formindskede brug af familieinstitutioner forventes at indebære en mindreudgift på 0,6 mio. kr. hvilket netto giver en forventet samlet mindreudgift på 0,4 mio. kr. Forventet besparelse: T3: Metodeudvikling af den tidlige indsats over for stærkt udsatte gravide og spædbørnsmødre Forslag T4: Fremtidens indsats i forbindelse med sårbare børn og unge. Et brugerdrevet innovationsprojekt Parterne er enige om, at der i 2012 skal startes et borger- og brugerdrevet innovationsprojekt omkring rådgivningsindsatser på området sårbare børn og unge. Projektets kerne er at undersøge og inddrage såvel forældres som samarbejdspartneres perspektiv i udformning og organisering af de enkelte indsatser på området med det mål, at indsatserne bliver så relevante og effektive som muligt for de udsatte børn om unge. Innovationsprojektets omdrejningspunkt er enkelte udvalgte konkrete indsatser på børne- og ungeområdet, hvor der anlægges et brugerperspektiv på indsatsernes udformning og organisering. Metodisk inddrages et udsnit af de forældre og samarbejdspartnere (i særlig grad skoler og dagtilbud), som de enkelte indsatser omfatter. Deres vurderinger og erfaringer med indsatsens virkning opsamles. Ud fra denne opsamling erhverves et værdifuldt materiale fra indsatsens brugere, der vil blive anvendt til at innovere og effektivisere indsatsen. Med baggrund i det brugerdrevne innovationsprojekt foreslås en særlig indsats til analyse, brugerinvolvering og koordinering af kommende indsatser. Den forventede effektiviseringsgevinst i form af færre foranstaltninger og eventuel anden foranstaltningspraksis vil beløbe sig 1,5 mio. i 2013 og årene frem T4: Fremtidens indsats i forbindelse med sårbare børn og unge. Et brugerdrevet innovationsprojekt Udover det kommunale brugerperspektiv vil andre erfaringer blive inddraget, bl.a. vil erfaringer fra Malmø vedr. en særlig ydelsestænkning være relevante. Side 19

20 Forslag S1: Aflastningsophold Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte. Kommunalbestyrelsen skal vælge den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse. En af tilbudstyperne er aflastningsordninger. Aflastningen kan ske i en plejefamilie, kommunal plejefamilie, i netværksplejefamilie, på et godkendt opholdssted eller på en døgninstitution. Ballerup Kommune benytter samtlige tilbud. På baggrund af regnskabsresultatet 2009 blev området i 2010 undersøgt med hensyn til: - Sammensætningen i valget af tilbud - familiepleje versus opholdssteder og døgninstitutioner - Udvikling i det enkelte forløbs intensitet antal dage - Forholdet mellem bevilgede og faktiske forbrugte dage Resultatet blev en opbremsning både i antal og økonomisk. Virkningen blev skønnet til en effekt på -0,4 mio. kr. i 2013 og -0,5 mio. kr. i resten af overslagsårene. De sidste par år har der været et stigende forbrug på opholdssteder. En revision af målgruppekriteret ved visitation til aflastningsophold på opholdssteder kan formentlig reducere antallet på opholdssteder mod en stigning i forbruget af aflastningsfamilier. Det mest benyttede opholdssted er Fonden Carpe Diem Huset, der har adresse i Ballerup kommune. I 2011 var der 10 børn i aflastningsophold på Carpe Diem. Opholdssteder bliver brugt til børn med handicaps, hvorfor brugen heraf ikke helt kan afskaffes, men nok reduceres. Erstattes opholdsstederne med en plejefamilie i 115 anbringelsesmåneder vil det på baggrund af regnskabstal for 2011 give en nettobesparelse på 1,0 mio. kr. Udviklingen i antal anbragte: Gennemsnitlig månedligt antal Familiepleje Net familie Institution Opholdssted Aflastningsophold i alt Side 20

21 Til en udgift på: I udgift i kr Familiepleje Institution Opholdssted Aflastningsophold Gennemsnitsprisen for familiepleje er på kr. pr. år og for opholdssted på kr. Forskellen udgør kr. Prisfremskrevet til 2012 er beløbet kr. (3,2 pct. prisfremskrivning). Forudsættes besparelsen at være på et gennemsnitligt antal på 9,5 børn vil besparelsen være kr. Forventet besparelse S1: Aflastningsophold Forslag S2: Særlig støtte til unge på eget værelse Turbo indsats Pr. 1. juli 2011 blev døgnpladserne på Ballerup Ungdomspension ændret fra 10 til 5,5 døgnpladser. Samtidig blev der etableret mulighed for en særlig intensiv støtte til 10 unge på eget værelse. Støtten er kaldt for Turbo-indsatsen. Hensigten med omlægningen er, at flere unge vil profitere af en mere hverdagsrelateret støtte. Samtidig er indsatsen betydelig billigere end traditionel døgnanbringelse. Indsatsen koster 779 kr. dagligt, hvilket er kr. billigere end en døgnplads på Ungdomspensionen. Denne omlægning vil være fuldt udbygget i Forbruget på døgninstitutioner/eget værelse var i 2. halvår 14,832 mio. kr. prisfremskrevet svarer det til 15,306 mio. kr. Forventet forbrug 1. halvår er 14,931 mio. kr. Differencen er kr. hvilket omregnet til helårsbasis med reduktion for mindre statsrefusion forventes at svare til 0,6 mio. kr. Forventet besparelse S2: Særlig støtte til unge på eget værelse Turbo indsats Forslag S3: Omlægning af anbringelsessted Ved budgetlægningen for 2012 blev det beskrevet, at der skulle satses på plejefamilie frem for socialpædagogisk opholdssted. En opgørelse for januar viser, at der er omlagt til billigere foranstaltninger, så hvis anbringelsesmønsteret fortsætter vil det betyde en yderligere besparelse i Holder fordelingen af anbringelse vil der kunne opereres med yderligere 1 kommunal plejefamilie i 2013 frem for socialpædagogisk opholdssted. Side 21

22 Anbringelse i kommunal plejefamilie er gennemsnitlig kr. billigere pr. måned end placering på pædagogisk opholdssted. Forventet besparelse S3: Omlægning af anbringelsessted Daginstitutioner 0-5 årige (50.50) Forslag T1: Visions- og innovationsprojekt om det fremtidige dagtilbud Projektets formål er i overskrifter at udvikle samt afprøve ideer til nye måder at organisere og drive dagtilbud på, med det dobbelte perspektiv at skabe mulighed for en fortsat kvalitetsudvikling af dagtilbuddene og samtidig reducere udgifterne gennem effektiviseringer og nye arbejdsgange. Etableringen af projektet indgår i Servicestrategien og aftale om budgettet for Visions- og innovationsprojektet løber i to spor, som proces- og tidsmæssigt gennemføres i forlængelse af hinanden. Projektets visionsspor har til formål at revitalisere og stille skarpt på de visioner og mål, som fremadrettet skal sætte retning for dagtilbuddenes opgaveløsning i Ballerup Kommune (aktuelt udtrykt i Børnepolitikken og i Institutionspolitiske mål). Visioner og mål for dagtilbuddet skal blandt andet ses i sammenhæng med den øvrige visions- og politikformulering, målrettet børn og unge. Projektets innovationsspor tager afsæt i visionsarbejdet. Formålet er at udvikle ideer til nye måder at gøre dagtilbud på med det sigte at skabe mulighed for en fortsat kvalitetsudvikling af dagtilbuddene til en uændret eller reduceret udgift. Innovationsprojektet er rettet mod såvel strukturer som arbejdsformer. I innovationsfasen vil blandt andet indgå en række af de ideer, tanker og spørgsmål om det fremtidige dagtilbud, der er fremkommet under de politiske drøftelser i forbindelse med udarbejdelsen af den flerårige økonomiske strategi. Med sigte på gennemførelsen af projektets innovationsspor undersøges muligheden for at indgå partnerskab med ekstern partner (privat eller offentlig). Dels med henblik på metodeudvikling, men også for at fremme en optimal udfordring af f.eks. eksisterende forforståelser og driftsformer. En afgørende forudsætning for om processen lykkes er, at der gennem en bred inddragelse opnås ejerskab og legitimitet til såvel visions- som innovationsarbejdet blandt medarbejdere og brugere. Med udgangspunkt i erfaringerne fra eksempelvis visionsprojektet om Fremtidens skole forslås det derfor, at der i første omgang afsættes en tidsramme på to år til Side 22

23 gennemførelse af projektet. Ud fra denne tidsmæssige ramme udarbejdes en mere detaljeret tidsplan, der tager hensyn til den budgetmæssige proces og samtidig understøtter mulighederne for den brede inddragelse. Gennemførelsen af temaet forventes at føre til udvikling af nye driftsformer indenfor dagtilbudsområdet, der bevirker en reduktion af omkostningsniveauet, og som samtidig bidrager til en fortsat kvalitetsudvikling af dagtilbuddene. Ud fra projektets aktuelle stade er det for nærværende ikke muligt at udarbejde et realistisk estimat på de besparelser, der eventuelt kan opnås som følge af projektet. Det foreslås i stedet, at der baseret på en sammenligning med udgiften til dagtilbudspladser i sammenlignelige kommuner fastsættes et niveau for, hvad en dagtilbudsplads fremover bør koste i Ballerup Kommune (benchmarking). Niveauet for den fremtidige pladsudgift danner udgangspunkt for fastsættelsen af den besparelse, der skal opnås. Baseret på erfaringerne fra de senere års sammenligninger med andre kommuner forudsætter en sådan sammenligning et mere direkte samarbejde kommunerne imellem med henblik på at sikre, at sammenligningen sker på et ensartet grundlag. Det undersøges i den sammenhæng om benchmarkingen med fordel kan gennemføres i samarbejde med KL i lighed med den benchmarking, der senest er lavet om undervisningstiden i skolerne. Med en forventet projektperiode, der i første omgang estimeres til to år, anbefales det, at udgiftsreduktionen først har fuld gennemslagskraft fra Supplerende forslag Forslagene S3-S12 omfatter supplerende forslag inden for ramme Dagtilbud. Et par af forslagene skal ses i et sammenhæng med forslag til strukturelle ændringer indenfor skoleområdet (primært BFO). Samlet set er disse forslag udtryk for, at der via nytænkning om brug af fysiske rammer og lokaliteter kan skabes kvalitative såvel som udgiftsmæssigt attraktive nye løsninger, der blandt andet giver mulighed for at reducere antallet af fysiske enheder indenfor daginstitutioner og BFO. Som bekendt har Socialudvalget som del af fagudvalgenes temadrøftelser arbejdet med et forslag til et visions- og innovationsprojekt om det fremtidige dagtilbud i Ballerup Kommune. Projektet indgår desuden i servicestrategien for Det skal bemærkes, at en række af de supplerende spareforslag på ramme til en vis grad tager forskud på innovationsprojektets dagsorden, hvorfor dette forhold bør medtænkes i den videre planlægning og gennemførelse af projektet. Herunder også i forhold til forventningerne til det økonomiske provenu af projektet. Efter afholdelse af dialogmøder med borgerne er der arbejdet videre med alternative forslag på dagplejeområdet. Side 23

24 Det kan oplyses, at alle tal er netto tal, hvilket vil sige, at de faktiske udgifter er modregnet ændring i forældrebetalingen inkl. fripladser og søskendemoderation. Forslag S3: Sammenlægning af to daginstitutionsafdelinger i Distriktsinstitutionen Hede- og Magleparken Det foreslås, at de to nuværende daginstitutionsafdelinger på Hold-an Vej 158 A og B samles til en afdeling. Ideelt bør de to afdelinger forbindes med sammenbygning, evt. i form af uopvarmet gang eller lignende løsning. Til den ene afdeling hører endvidere en pavillon med 40 pladser. Besparelsen herved udgør kr. årligt. Ved sammenlægning af to afdelinger til én reduceres der med én pædagogisk leder. Desuden reduceres grundtildelingen til afdelingen. Besparelsen ved ændring fra to til én pædagogisk leder er beregnet ud fra forskel i gennemsnitsløn. Endvidere er besparelsen ved en reduktion i antal grundmoduler medregnet. Forventet besparelse S3: Sammenlægning af to daginstitutionsafdelinger i Distriktsinstitutionen Hede- og Magleparken Forslag S4: Mageskifteplan for distrikt Rosenlund Forslaget skal ses i sammenhæng med andet forslag om flytning af BFO afdeling fra Søbyvej 9 til Rosenlundskolen (30.34.S1). Under forudsætning af en flytning af den nuværende BFO afdeling på Søbyvej 9 til Rosenlundskolen foreslås det, at daginstitutionspladserne i distrikt Rosenlund samles på de to fysiske lokaliteter: Bybjergvej 5-7 og Søbyvej 9. Afhængig af befolkningsudviklingen i Skovlunde vil forslaget eventuelt også give mulighed for, at dagplejens nuværende legestue ved Lundebjergskolen (Lundebjerggårdsvej 7) kan flyttes til en af daginstitutionsafdelingerne og/eller, at der kan skabe tilstrækkelig daginstitutionskapacitet til, at dagplejepladserne kan omlægges til daginstitutionspladser. De nødvendige udgifter til ombygning af BFO afdelingen til 0-5 år, samt indretning af lokaler på Rosenlundskolen vil kunne finansieres fra salg af Dyvels Krat 2. I forlængelse af Socialudvalgets dialogmøde den 29. marts med formændene for forældrebestyrelserne er der modtaget og drøftet et alternativ forslag fra de tre børnehuse i Rosenlundskolens skoledistrikt, som forældrebestyrelserne anbefaler. Forslaget indebær at BFO afdelingen anvendes til de ældste børnehavebørn i distriktet i en model, hvor børnene i det sidste år inden de starter i skole, samles på Søbyvej 9. Forslaget betyder blandt andet, at der ikke umiddelbart skal gennemføres ombygninger af BFO afdelingen til daginstitutionsbrug. En lignende model blev for et par år siden anvendt ved lukningen af den ene afdeling i børnehuset Lilletof- Side 24

25 ten (det daværende Malmparken), hvor man i ét år samlede den ældste årgang fra børnehuset i en afdeling. Erfaringerne herfra er særdeles positive. I forslaget indgår endvidere, at en eventuel indtægt fra salget af Dyvels Krat 1 blandt andet anvendes til en sammenbygning af Bybjergvej 5-7 med henblik på at understøtte en mere fleksibel udnyttelse af de fysiske rammer. Hvilket vil være en fordel, hvis der etableres en afdeling målrettet de ældste børn i distriktet. Forslaget er udarbejdet af de tre børnehusledere. At daginstitutionsafdelingen på Dyvels Krat 2 kan nedlægges og de fysiske faciliteter kan sættes til salg, samt at driftsoverenskomsten med den selvejende menighedsinstitution Rosenlund (Tangevej 46) kan opsiges. Beregningen er baseret på forskellen mellem udgifterne til pladserne ved Dyvels Krat 2 samt Tangevej 46 og udgiften til et tilsvarende antal pladser ved Søbyvej 9. Endvidere er øvrige driftsudgifter ved de to afdelinger medregnet. Løsningen kan først etableres 1. maj 2013, hvorfor den først får fuld økonomisk gennemslag i Forventet besparelse S4: Mageskifteplan for distrikt Rosenlund Forslag S5: Nedlæggelse af kulturværkstedet Hestestalden Det foreslås, at kulturværkstedet Hestestalden i Måløv nedlægges. Hestestalden anvendes til forskellige skabende aktiviteter for børn og unge i institutioner og skoler. Bestyrelsen for Hestestalden udgøres af Kunstrådet. At tilbuddet ophører og alternativer til aktiviteterne skal gennemføres ved den enkelte institution og/eller skoler. Beregningen er baseret på de budgetlagte udgifter til Hestestalden. Forventet besparelse S5: Nedlæggelse af kulturværkstedet Hestestalden Forslag S6: Ændret ledelsesstruktur i børnehuse og distriktsinstitutioner En række ændringer indenfor de seneste par år indenfor daginstitutionsområdet begrunder, at der kan ske en reduktion i antallet af stillinger som pædagogisk leder ved at samle ledelsesopgaverne på færre personer og/eller omklassificere stillinger til afsnitsledere/stedfortrædere med ledelsesfunktioner, der ikke er omfattet af en lederoverenskomst (lavere indplacering). Side 25

26 Ændringerne er dels begrundet i, at der ved de senest gennemførte ændringer i ressourceudmeldingen til daginstitutionerne er sket en reduktion i den tildelte tid til ledelse, hvilket betyder, at en række af de pædagogiske ledere i hovedparten af deres arbejdstid indgår i det direkte pædagogiske arbejde og har skemalagt deres arbejdstid som sådan. Ifølge den gældende lederoverenskomst på det pædagogiske område skal en leder på denne overenskomst have mulighed for en selvstændig tilrettelæggelse af sin arbejdstid. Denne mulighed er således ikke til stede for en del af de pædagogiske ledere. Endvidere betyder de seneste års etablering af større institutioner via ny- og sammenbygninger at der er grundlag for at revidere ledelsesstrukturen indenfor de enkelte institutioner. Tilpasningen forudsættes gennemført i samarbejde med institutionslederne (distrikts- og børnehusledere). Udgiften til ledelse reduceres inden for dagtilbudsområdet, og ledelsesopgaverne samles på færre personer. Ændringen er foreløbigt beregnet på baggrund af et skøn over antallet af mulige ændringer i den interne ledelsesstruktur og aflønningsniveauet. Der er forudsat en indfasning af lønreduktion over 2-3 år. Forventet besparelse S6: Ændret ledelsesstruktur i børnehuse og distriktsinstitutioner Forslag S7: Fleksibel normering i ferieperioder i daginstitutioner Det vurderes, at der via en motiverende forpligtelse af forældrene til at meddele børns ferie og frihed samt en tilsvarende opfordring til, at alle børn holder ferie, når forældrene holder ferie, kan opnås en personalebesparelse i ferieperioderne. Forslaget skal i positiv forstand forstås som led i et partnerskab med forældrene, hvor forældrene, f.eks. via en mere stringent tilbagemelding, kan medvirke til en effektivisering og dermed reduktion af driftsudgifterne. Når BørneIntra er fuldt implementeret vil tilbagemelding om ferie og fridage kunne ske digitalt. Via et bedre planlægningsgrundlag kan der ske en bedre udnyttelse af medarbejderressourcer. Udgiften til drift i ferieperioder er beregnet til 60 pct. af den normale daglige drift. Det vurderes, at der kan spares 10 pct. af de 60 pct. ved gennemførelse af forslaget. Side 26

27 Forventet besparelse S7: Fleksibel normering i ferieperioder i daginstitutioner Forslag S9: Nedlæggelse af "distriktshuset" i Kornvænget 32 Den tidligere vuggestue på Kornvænget anvendes i dag til distriktskontor for Hedeog Magleparken, samt Rugvænget. Lokalerne er lejede, og det har hidtil været vurderet, at det (lejeudgiften taget i betragtning) vil være for dyrt at opsige lejemålet, da det forventes, at lokalerne skal føres tilbage til oprindelig stand. Udgifterne ved opsigelse af lejemålet bør undersøges med henblik på opsigelse og flytning af funktionerne til f.eks. de to skoler. Subsidiært kan det undersøges, om lokalerne med fordel kan anvendes til legestue for dagplejen i området jf. forslag S10.Scenarie2. Eventuelle udgifter til indretning af kontorer ved de to skoler til distriktslederne. Beregnet ud fra de budgetlagte udgifter til leje og drift. Det skal bemærkes at nedenstående besparelse ikke tager højde for udgifter til retablering af lejemålet, lejeudgifter i opsigelsesperioden og udgifter til flytning af distriktskontoret. Forventet besparelse S9: Nedlæggelse af "distriktshuset" i Kornvænget Forslag S10.Scenarie 2: Gæstedagplejehus og reduceret antal dagplejepladser Etablering af en pasningsfacilitet, der kan varetage pasning af børn i forbindelse med fravær i dagplejen. I forbindelse med denne løsning antages det, at dagplejernes normering ændres fra 3 til 4 børn. Til gengæld vurderes det, at gæstehuset vil kunne dække det samlede behov for gæstedagpleje, således at der ikke vil blive behov for, at dagplejerne passer et 5. barn ved kollegers fravær, hvilket forekommer i dag. Dagplejen vil fortsat være en valgmulighed for forældre i hele Ballerup Kommune. Forslaget indebærer at: Der reduceres fra 36 til 22 dagplejere, svarende til en kapacitet på 88 pladser. Der overføres 4 af dagplejerne til fast personale i gæstedagplejehuset. Således vil det samlede antal dagplejere blive reduceret med 10 dagplejere. De eksisterende legestuer nedlægges, og der skabes mulighed for, at dagplejere og børn kan mødes gruppevis i lokale institutioner. Side 27