Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse. Gammel Kongevej 11. Telefon Fax

Transkript

1 ÅRSRAPPORT 2011 Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse PRINTSIDE A3_TRYK.indd 2-3 Gammel Kongevej København V Telefon Fax /6/09 11:58:08 AM

2 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 LEDELSESBERETNING: Femårsoversigt... 3 Medlemsudvikling... 4 Fortsat god vækst... 4 Firmapension godt fra start... 4 Tilfredse medlemmer i DIP... 4 Investeringer gav et afkast på 0,1 %... 6 Puljeafkast... 7 Investeringsstrategi... 7 Risikoappetit... 7 Etik og samfundsansvar... 7 Investeringsresultat for Pensioner Pension på finansloven Større fleksibilitet med nyt regulativ Vækst i både bidrag og pensionsudbetalinger Risikostyring Markedsrisici Modpartsrisici Forsikringsmæssige risici Operationelle risici Forsikringsmæssige risici Udsigter for Bestyrelse og direktion Regnskabsberetning Omkostninger Kontribution Ændring i hensættelser PÅTEGNINGER: Ledelsespåtegning Den uafhængige revisors erklæringer ÅRSREGNSKAB: Resultatopgørelse. 21 Totalindkomstopgørelse. 21 Balance Egenkapitalbevægelser 24 Noter 25 1

3 INDLEDNING ET ÅR MED STORE UDFORDRINGER, MEN OGSÅ STOR MEDLEMSTILVÆKST Selv om det er to år siden, at finanskrisen var på sit højeste, har den endnu ikke sluppet sit tag i de globale og europæiske økonomier. Usikkerheden om euroens fremtid og gældsproblemerne i en række europæiske lande har medført øget risikoaversion blandt investorerne. Dette har påvirket DIP s afkast, der i 2011 endte på 0,1 %. Et resultat, der må betegnes som ikke tilfredsstillende. Ved indgangen til 2011 forventede DIP en svag, positiv fremgang i økonomierne og stigende renter. De økonomiske nøgletal så ud til at stabilisere sig og endda vise en svag positiv tendens, og renterne lå i et rekordlavt niveau. I stedet faldt renterne i 2011 til et endnu lavere niveau. Usikkerheden omkring omfanget af gældskrisen i Europa betød stærk risikoaversion i markederne. Året blev derfor præget af store svingninger, i takt med at der fra investorernes side blev taget risiko afhængig af udviklingen i den europæiske statsgældskrise. Det er også på denne baggrund, at mange pensionsselskaber har set sig nødsaget til at genindføre kursværn. Selskaberne har tabt så meget på krisen, at de midlertidigt låner penge af kunderne og derfor er nødt til at indføre kursværn. DIP har naturligvis også været påvirket af den økonomiske situation, men pensionskassen er velkonsolideret og har derfor ikke haft behov for at indføre kursværn. DIP s høje soliditet betyder også, at pensionskassen, på trods af et ikke tilfredsstillende afkast, kan fastholde en høj depotrente. Depotrenten for 2012 er foreløbigt fastsat til 5,3 % før skat for medlemmer på Regulativ 3 og 4 og 3,5 % før skat for medlemmer på Regulativ 1 og 2. DIP satte i 2011 endnu engang rekord i tilvækst af nye medlemmer, samtidig med at indbetalingerne også igen slog rekord. Ved udgangen af 2011 havde DIP knap flere medlemmer end ved årets start, og pensionskassen er med medlemmer blot en knivsæg fra målsætningen om medlemmer. Tilsvarende har de samlede indbetalinger aldrig været højere. I alt blev der i 2011 indbetalt 886 mio. kr. inkl. unit-link og AMB, hvilket er en stigning på 10,6 % i forhold til Tilfredsheden med DIP er fortsat på et meget højt niveau. Igen i år udmærker pensionskassen sig ved at have de klart mest tilfredse medlemmer - uanset om sammenligningen sker med pensionskasserne eller de kommercielle selskaber. Det er DIP meget glad for, og det forpligter i kontakten med medlemmerne i fremtiden. I 2011 kom pension på finansloven, og det udmøntede sig i et lavere loft for indbetaling til ratepension og en mindre forhøjelse af pensionsafkastskatten til 15,3 %. Der er fortsat mulighed for ubegrænset at spare op til livslang pension, som er det produkt, DIP opfatter som det mest optimale. Generalforsamling 2012 DIP s ordinære generalforsamling afholdes 12. april 2012 kl i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, 1780 København V 2

4 FEMÅRSOVERSIGT Tabel 1. Femårsoversigt - medlemstal MEDLEMSTAL Betalende Hvilende Opsparere Alderspensionister Invalidepensionister 1) Medlemmer i alt Ægtefællepensionister Børnepensionister Tabel 2. Femårsoversigt - depotrenter DEPOTRENTER (procent) Depotrente før skat 5,3/3,5 2) 5,3/3,5 4,8 6,8 5,2 Depotrente efter skat 4,5/3,0 2) 4,5/3,0 4,1 5,9 4,5 1) 2) Invalidepensionister er modtagere af invalidepension under 65 år. Depotrenter for 2011 for medlemmer på henholdsvis Regulativ 3 og 4 og Regulativ 1 og 2. 3

5 MEDLEMSUDVIKLING FORTSAT GOD VÆKST 2011 blev året, hvor DIP oplevede den største medlemsvækst nogensinde med knap nye medlemmer. Det vidner om, at pensionskassen har valgt den rigtige strategi, og at ingeniører ser DIP som deres foretrukne leverandør af pension. Den positive udvikling er meget glædelig. Det er vigtigt for DIP at skabe fortsat vækst i medlemstallet i pensionskassen. Det holder omkostningerne nede for alle medlemmer, og det skaber grundlag for, at DIP fremover kan udvikle tidssvarende pensionstilbud til medlemmerne på en økonomisk forsvarlig måde. FIRMAPENSION GODT FRA START Den 1. januar 2011 lancerede DIP firmapension til ingeniørvirksomheder, og pensionskassen er kommet godt fra start. Det har været positivt at opleve den store interesse for firmapension og ikke mindst de aftaler, der er indgået med virksomheder på baggrund af anbefalinger fra eksisterende medlemmer. TILFREDSE MEDLEMMER I DIP MEDLEMSUDVIKLING Hvert år får DIP lavet en tilfredsheds- og kendskabsmåling, som sammenligner pensionskassen med de største kommercielle pensionsselskaber. Igen i år viser målingen, at DIP har de klart mest tilfredse medlemmer. Hele 91 % erklærer sig tilfredse eller meget tilfredse med DIP (heraf erklærer 53 % sig meget tilfredse og 38 % tilfredse), hvilket er en fremgang i forhold til en i forvejen meget positiv måling i Analyseinstituttet Aalund gennemfører ligeledes en tilfredshedsmåling af DIP og en række andre pensionskasser to gange årligt. Også her har DIP den suverænt største andel af tilfredse medlemmer. Kun 1 % erklærer sig utilfredse, mens 76 % erklærer sig tilfredse eller meget tilfredse med DIP mod et gennemsnit på 53 % på tværs af pensionskasserne. Højt kendskab skaber godt grundlag for vækst Målingen viser også, at ingeniørerne kender DIP. Hele 62 % svarer, at de kender pensionskassen. Det placerer DIP foran eller på niveau med de største kommercielle pensionsselskaber. Dette er meget tilfredsstillende og et godt incitament til fortsat at arbejde målrettet for at øge kendskabet til DIP som det logiske valg, når det gælder pension til ingeniører. Med udgangspunkt i det høje kendskab til DIP vil pensionskassen fortsat have fokus på at tiltrække endnu flere medlemmer og samtidig øge tilfredsheden blandt de eksisterende medlemmer. TILFREDSE MEDLEMMER I DIP (2011) 100 Bedre information til medlemmerne Et af de områder, DIP løbende arbejder på at forbedre, er informationen til medlemmerne især har pensionskassen fokuseret på den elektroniske information i Tilfreds Meget tilfreds DIP har blandt andet udviklet et simpelt og overskueligt lay-out til Medlemsweb en, ligesom medlemmerne i 2011 for første gang modtog deres pensionsoversigt på Medlemsweb en. På web en kan medlemmerne selv foretage væsentligt flere pensionsberegninger, end DIP tidligere har fremsendt Gns. øvrige DIP Kilde: Userneeds, maj 2011 baseret på respondenter Derudover sender DIP i stigende grad nyhedsbreve og årsberetning elektronisk via e- mail og e-boks. Det er alt sammen med til at minimere omkostningerne til gavn for medlemmerne. 4

6 Afgørende for valget af DIP som ny pensionsleverandør var kombinationen af en høj forrentning kombineret med evnen til at kunne tilbyde en gennemskuelig og billig omkostningsstruktur. Derudover er vi godt tilfredse med, at DIP er medlemsejet, da det øger troværdigheden i rådgivningssituationen. Afdelingsleder Morten Lybech Thøgersen Vindenergi, EMD International A/S Når det kommer til omkostninger, er der åbenhed i DIP. Medlemmernes omkostninger fremgår af depotoversigten på Medlemsweb en, og vil man have det fulde overblik over sine omkostninger, kan man benytte den nye omkostningsmåler på dip.dk. Den viser de årlige omkostninger i kroner og procent inklusive alle investeringsomkostninger. Med kundeservice på Facebook åbnede DIP i 2011 en helt ny informationskanal. Her kan både eksisterende og potentielle medlemmer stille spørgsmål om pension og om DIP og se med, når pensionskassen deler relevante nyheder og viden. Se mere på VIDENRESSOURCER DIP er meget afhængig af medarbejdernes viden. Generelt er arbejdet i DIP præget af en væsentlig specialisering, og medarbejderne har stor erfaring. Der arbejdes løbende på efteruddannelse af medarbejderne for at sikre de rigtige faglige kvalifikationer og personlig udvikling. DIP samarbejder med andre pensionskasser for at sikre den bedste drift. I januar 2010 tog DIP således et nyt medlemssystem i drift, som er udviklet i samarbejde med seks andre pensionskasser. Der samarbejdes herudover med Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØP) og Lægernes Pensionskasse (LPK) omkring investeringsforvaltning, og dette samarbejde udvides i 2012, hvor de tre pensionskasser flytter sammen. 5

7 INVESTERINGER 2011 GAV ET AFKAST PÅ 0,1 % Ved indgangen til 2011 forventede DIP en svag, men positiv fremgang i økonomierne. Pensionskassen positionerede sig til en styrkelse af aktier og andre risikobehæftede aktiver samt stigende renter. Denne positionering blev understøttet af det faktum, at renterne ved indgangen til 2011 bundede i et hidtil historisk lavt niveau. DIP's forventninger holdt ikke stik, idet renterne fortsatte med at falde, og risikofyldte aktiver tabte over en bred kam. Det samlede afkast i 2011 endte på 0,1 %, hvilket må betegnes som ikke tilfredsstillende, da benchmark gav 2,8 %. SAMLET AFKAST (FØR SKAT) 2% 1% 0% -1% -2% -3% -4% jan mar maj jul sep nov Årsagen til det lave afkast ligger hovedsagelig i følgende: DIP havde ingen renteafdækning DIP havde en høj andel i risikobehæftede aktiver, herunder danske aktier og europæisk kredit DIP havde for få danske statsobligationer og dermed for lidt reel varighed i obligationsporteføljen DIP havde en overvægt i de europæiske randlande i eurostatsporteføljen Udviklingen på de finansielle markeder var præget af følgende to hovedfaktorer: Den europæiske gældskrise Udviklingen i USA Den europæiske gældskrise 2011 var præget af stigende usikkerhed om den fremtidige udvikling og alt for store gældsproblemer i Vesten med særligt fokus på Europa. Krisen startede i Sydeuropa men har nu bredt sig til at omfatte det meste af Europa. Det vurderes, at Europa kan være på vej ind i en kortvarig recession, hvilket synes at være inddiskonteret i aktieog obligationsmarkederne, hvor statsrenterne i de sikre lande som Tyskland, Finland og Holland er historisk lave. Den Europæiske Centralbank var i starten tilbageholdende men har nu to gange sat renten ned for at skubbe gang i økonomien. Eurokrisen er den største risiko for markederne, og selvom der er leveret en stor redningspakke, er det næppe den varige løsning af problemerne i EU. Udviklingen i USA Markedet blev for alvor ramt af risikoaversion i juli og august måned som følge af de politiske problemer med hævelsen af gældsloftet. Denne manglende beslutningsdygtighed var medvirkende til, at kreditvurderingsinstituttet Standard & Poors valgte at nedjustere USA's kredit-rating. Henover efteråret begyndte nøgletallene for USA så småt at vise tegn på en mere positiv udvikling. Senest er arbejdsløsheden begyndt at falde, hvilket er nødvendigt for at sætte gang i forbruget. Den amerikanske centralbank har gjort alt for at skubbe gang i væksten. De har både forlænget fastholdelsen af en 0 % rentepolitik og gennemført flere pengepolitiske lempelser, hvor der opkøbes amerikanske statsobligationer i markedet. Overordnet er vækstforventningerne til USA dog beskedne i markedet. 6

8 PULJEAFKAST DIP s medlemmer på Regulativ 4 har mulighed for at vælge mellem tre forskellige investeringsprofiler, der har givet følgende afkast i 2011: Afkastet i DIP Vælger svarer til DIP s samlede afkast. Aktiemax gav med en overvægt i risikofyldte Regulativ 4 Afkast aktiver et afkast på -1,5 %, mens Obligationsmax Aktiemax -1,5% gav et positivt afkast på 3,7 %, hvilket skyldes undervægten i risikofyldte aktiver. Afkastene gælder for DIP Vælger 0,1% rate- og kapitalpensioner efter omkostninger. Obligationsmax 3,7% INVESTERINGSSTRATEGI DIP har valgt en langsigtet investeringsstrategi. Der tages udgangspunkt i såvel aktiv- som passivsiden (ALM) med forudsætningen om, at DIP ønsker en aktiv investeringspolitik. DIP er økonomisk velfunderet, og det har givet mulighed for, at pensionskassen har kunnet vælge en højere risikoprofil. Der arbejdes løbende med analyse og vurdering af hvilken aktivfordeling, der er den optimale for DIP. Aktivernes fordeling i de forskellige aktivgrupper er det vigtigste for det overordnede afkast og for risikoen. Således er fordelingen mellem aktivgrupper vigtigere for det samlede afkast end præcis hvilke aktiver, der er investeret i inden for den enkelte aktivgruppe. DIP beregner stressscenarier samt optimerer risikopositionering på aktivsiden under forskellige scenarier med udgangspunkt i de opsatte rammer for investeringerne. I inddragelsen af ALM-analysen sikres, at passivsidens udformning og risiko tilgodeses, når strategien fastlægges. DIP s passivside har i dag en udformning, der tillader en aktiv investeringsstrategi uden specielle restriktioner udover dem, der indgår i Lov om Finansiel Virksomhed. I tilfælde af større ændringer på de finansielle markeder eller i pensionsforpligtelserne vil dette blive inddraget i analyserne og i fastlæggelsen af de investeringsmæssige rammer. Bestyrelsen fastlægger minimum en gang årligt rammer og mål for de overordnede aktivtyper samt det overordnede benchmark. Benchmark DIP måler løbende sit opnåede afkast op mod et fastlagt sammenligningsindeks, også kaldet benchmark. Denne måling foregår både på enkeltporteføljer såvel som DIP s samlede portefølje. DIP s benchmark på den samlede portefølje gav et afkast på 2,8 % i RISIKOAPPETIT DIP har valgt en forholdsvis høj risikoprofil. Udgangspunktet for det valg er, at DIP er meget solvent samt en grundantagelse om, at øget risiko giver øget afkast på langt sigt til gavn for medlemmerne. DIP s risikoprofil afviger fra sammenlignelige pensionskasser. Det skyldes primært, at langt størstedelen af pensionerne for DIP s medlemmer er baseret på en lav grundlagsrente og et betinget grundlag. Derfor har DIP råd til at tage investeringsrisici og har i den sammenhæng fravalgt at købe renteafdækning. Endvidere har DIP en høj aktie- og kreditobligationsandel i forhold til de andre pensionskasser, og der er derfor risiko for store afvigelser i afkast, når der sammenlignes med andre pensionskasser. ETIK OG SAMFUNDSANSVAR DIP s bestyrelse har en målsætning om at investere ansvarligt. DIP har derfor siden 2009 rapporteret til UNPRI, som er et netværk af investeringsorganisationer under FN. Netværket arbejder for miljø, sociale forhold og god selskabsledelse i forbindelse med investeringer. Pensionskassen har dermed forpligtet sig til at leve op til FN s principper for ansvarlige investeringer og samtidig medvirke til at opfordre andre til at gøre det samme. 7

9 Danske aktier Udenlandske aktier ekskl. valutaafdækning Danske obligationer Indeksobligationer Euro statsobligationer Kredit & EM obligationer inkl. valutaafdækning Fast ejendom Alternative investeringer ekskl. valutaafdækning DIP har udarbejdet en fremskridtsrapport i forbindelse med tilslutningen til FN s Global Compact, hvorfor der ikke er redegjort for samfundsansvar i ledelsesberetningen. DIP s individuelle feedback rapport kan ses på INVESTERINGSRESULTAT FOR 2011 DIP s samlede afkast for 2011 blev 0,1 % mod benchmark på 2,8 %, hvilket må betegnes som ikke tilfredsstillende. AFKAST DANSKE AKTIER % Danske aktier gav et afkast på -17,9 % mod benchmark på -19,9 %. Det danske aktiemarked klarede sig generelt værre end det europæiske aktiemarked i Dette skyldtes hovedsageligt, at de danske banker i maj/juni bl.a. blev ramt af et skuffende kvartalsregnskab fra Danske Bank samt endnu et bankkrak, nemlig Fjordbank Mors. DIP har en overvægt i danske aktier set i forhold til verdensindekset, hvilket har givet et negativt bidrag til det samlede resultat. DIP s beholdning af danske aktier udgør 13 % af den samlede aktiebeholdning svarende til 4 % af de samlede aktiver. jan mar maj jul sep nov DIP s beholdning af udenlandske aktier gav et afkast på -2,7 % mod benchmark på -4,5 %. DIP tabte altså mindre end benchmark som følge af en markant undervægt i emerging markets. Udenlandske aktier udgør 87 % af DIP s aktiebeholdning svarende til 29 % af de samlede aktiver. DIP s beholdning af danske obligationer, som omfatter stats- og realkreditobligationer, gav et afkast på 7,3 % mod benchmark på 8,1 %. Det lave porteføljeafkast skyldes hovedsagligt en undervægt i danske statsobligationer. I takt med rentefaldet gennem 2. halvår holdt danske statsobligationer deres varighed og dermed deres kursstigningspotentiale intakt, mens varigheden på konverterbare realkreditobligationer sivede ud som følge af låntageres ret til førtidig indfrielse til kurs 100. Danske statsobligationer var derfor den bedst performende aktivklasse i 2011 med et benchmarkafkast på 13,4 %. Undervægten i statsobligationer har således haft en mærkbar indflydelse på DIP s underperformance i Den danske realkreditportefølje, som udgør 98 % af danske obligationer, gav et afkast på 7,1 % mod benchmark på 6,6 %, hvilket isoleret set er tilfredsstillende. Danske obligationer udgør 37 % af DIP s samlede aktiver. Danske indeksobligationer gav et afkast på 5,5 % mod benchmark på -2,1 %. Porteføljen udgør 1 % af DIP s samlede aktiver og består udelukkende af illikvide danske indeksobligationer. Porteføljen er under afvikling. DIP s beholdning af eurostatsobligationer gav et afkast på -4,6 % mod benchmark på 2,3 %. Denne underperformance skyldes DIP s overvægt i randlandene. Beholdningen udgør 3 % af DIP s samlede aktiver. Beholdningen af eurorandlandene er blevet reduceret gennem året på opportune tidspunkter, hvilket har reduceret tabet. 10 AFKAST 2011 (%) DIP s beholdning af kredit- og emerging market-obligationer udgør 17 % af de samlede aktiver, og de gav et afkast på -0,6 % mod benchmark på 2,5 %. Begge inklusiv valutaafdækning. Dette skyldes hovedsagligt en 8

10 overvægt i europæiske seniorlån og high yield-obligationer. Europa var epicenter for uroen på de finansielle markeder i 2. halvår, hvilket gav anledning til en svækkelse af alle europæiske aktiver med iboende kreditrisiko. Denne underperformance har ligeledes haft en mærkbar effekt på DIP s samlede resultat. Fast ejendom gav et tab på -0,5 % mod benchmark på 4,3 %. Fast ejendom udgør 7 % af DIP s samlede aktiver. Øvrige investeringsaktiver består af alternative investeringer samt valutaafdækning på aktier og alternative investeringer. DIP s alternative investeringer gav et afkast på 6,8 % mod benchmark på 4,3 %. Denne merperformance stammer fra de alternative obligationer herunder distressed debt. Valutaafdækningen på aktier og alternative investeringer gav et tab på DKK 203,5 mio. FORDELING AF INVESTERINGSAKTIVER (mio. kr.) Markedsværdier Fordeling Aktivgrupper Danske aktier % Udenlandske aktier % Danske obligationer % Danske indeksobligationer % Euro statsobligationer % Kredit & EM obligationer % Fast ejendom % Øvrige investeringsaktiver % I alt % Oplysninger om kapitalandele kan ses på INVESTERINGSCASE: HILTON HOTELS CORP. ALTERNATIVE OBLIGATIONER De alternative obligationer, som udgør en del af de Øvrige investeringsaktiver, gav isoleret set et afkast på 13,9 % mod benchmark på 4,3 %. DIP s idé med alternative obligationsinvesteringer har været at indgå i investeringer i kreditmarkedet (en slags obligationsinvestering med aktielignende afkastforventning) med en lang bindingsperiode på typisk op til 10 år. Slutresultatet kan forventes at være et højere afkast, end der kan opnås på de likvide markeder. Den lange bindingsperiode betyder, at der blandt andet kan investeres i illikvid virksomhedsgæld, som giver et højere afkast end virksomhedsgæld, der handles på børserne. Der kan ligeledes investeres i virksomhedsgæld i konkurstruede virksomheder. Herved opnås en risikospredning i forhold til den samlede portefølje, som ellers indeholder likvide aktiver i sunde virksomheder. Fælles for disse investeringsmuligheder er, at de har en lang investeringsperiode. Det øger sandsynligheden for at kunne opkøbe særdeles billigt i kriseperioder. Desuden har denne type investeringer det til fælles, at realiseringen af afkastet typisk er lang tid undervejs, når de først er fuldt investeret. Som investor skal man altså have råd til at kunne holde investeringerne gennem hele bindingsperioden - især i krisetider. I 2009 investerede DIP i amerikansk distressed debt. En investering i amerikanske virksomheder der har besvær med at overholde deres økonomiske forpligtigelser og dermed vurderes som værende på vej mod en konkurserklæring med en efterfølgende restrukturering af gælden som følge. Tumulten på de finansielle markeder i 2. halvår betød, at DIP kunne finde attraktive investeringsmuligheder i dette marked. Således er DIP nu fuldt investeret inden for dette område og har mulighed for et attraktivt investeringsresultat, når disse virksomheder har været igennem processen med en restrukturering. Som et eksempel kan nævnes investering i Hilton Hotels Corp., som er en af verdens største hotelkæder. Hilton kom i 2010 i betalingsvanskeligheder som følge af en kombination af deres store gældssætning i forbindelse med en kapitalfonds overtagelse i 2007 og de kraftigt faldende belægningsgrader i hotelbranchen. DIP har i den forbindelse opkøbt i gæld i Hilton Hotels Corp. til en attraktiv pris. Hvis Hilton skulle ende i en konkurs, vil DIP blive aktionær i virksomheden til en meget favorabel kurs, og hvis gælden udløber almindeligt som forventet, vil DIP have tjent ca. 13 % i årligt afkast. 9

11 PENSIONER PENSION PÅ FINANSLOVEN Finansloven for 2012 inkluderer ikke et loft over indbetaling til livrenter. Der er fortsat mulighed for at spare op til livslang pension uden begrænsning. Oprindeligt var der fra regeringspartiernes side planlagt et kr. loft over indbetalinger til livrente. Dette forslag blev taget af bordet til gengæld for et loft over indbetaling til ratepension på kr. Når alle lever længere, er det afgørende, at man sparer nok op til hele livet og ikke risikerer at løbe tør for penge undervejs i sin pension. DIP har siden starten i 1953 tilbudt livrenter, som netop giver en livslang pension. Det er fortsat DIP s opfattelse, at livrenten er det bedste pensionsprodukt, ligesom pensionskassen er af den overbevisning, at ratepension er et rigtig godt opsparingssupplement til livrenten. Udover loftet på ratepension er fradrag for sundhedsforsikringer afskaffet. Folketinget har endvidere ændret PALskattesatsen fra 15 % til 15,3 % fra Det var oprindeligt planen, at man ville fjerne fradrag for formueforvaltningsomkostninger, men det er udskudt til Fjernelse af fradrag for omkostninger til formueforvaltning og forhøjelse af PAL-skattesatsen giver ifølge regeringens beregninger det samme provenue til statskassen. STØRRE FLEKSIBILITET MED NYT REGULATIV Den 1. januar 2011 tog DIP Regulativ 4 i brug. Regulativet adskiller sig fra Regulativ 3 på en række væsentlige punkter, som betyder større fleksibilitet for medlemmerne. Nye medlemmer er ofte unge uden ægtefælle og børn. Hidtil har nye medlemmer som udgangspunkt fået en pensionsordning med livsvarig ægtefælle- eller samleverpension. Da flere og flere har valgt dækningen fra, har medlemmer på Regulativ 4 som udgangspunkt ikke en ægtefælle- eller samleverpension. Men den kan de vælge til efter behov. Fra december 2011 er det også blevet muligt helt at fravælge gruppeforsikringen for medlemmer, der ikke er offentligt ansatte, ligesom invalidepensionen som noget nyt kan reduceres, hvis medlemmet har en god invalidedækning fra tidligere. Dette vil forhøje alderspensionen. I de fleste pensionsaftaler med kommercielle pensionsselskaber er invalidedækningen defineret som en procent af lønnen. DIP s invalidedækning har tidligere været sat til størrelsen af alderspensionen ved alder 65. Det medførte, at DIP s invalidedækning ved optagelsen godt kunne matche de kommercielle selskabers dækning for de yngre medlemmer, mens dækningen for nye, ældre medlemmer i nogle tilfælde ikke var tilstrækkelig, bl.a. når de ældre medlemmer skiftede fra offentlig til privat ansættelse. For at kunne opfylde nye medlemmers forventning om tilstrækkelig invalidedækning er DIP s Forsikringsbetingelser på Regulativ 4 rettet til, så invalidedækningen kan vælges helt op til 50 % af medlemmets løn på optagelsestidspunktet uanset alder. Det giver bedre muligheder for at opnå tilstrækkelig forsikringsdækning for medlemmer, som optages i en lidt højere alder. Endelig kan medlemmer ved etablering af rate- og kapitalpension vælge mellem tre investeringspuljer og derved få mulighed for at præge deres egne afkast. Børnepensionen har hidtil været obligatorisk. På Regulativ 4 er der ingen børnepension bortset fra pensionsordninger til offentligt ansatte medlemmer efter krav fra arbejdsgiverne. Med en kombination af de to pensionsformer har man en højere pension de første ti år af sin pensionisttilværelse, som er det tidspunkt, hvor man er mest aktiv, hvorefter man fra fx 75 år og frem nøjes med sin livrentepension i kombination med folkepensionen. Søren Kolbye Sørensen, Direktør, DIP ing.dk, 8. feb

12 DIP tilbyder nu sundhedsforsikring Efter mange forespørgsler fra vores medlemmer valgte DIP i 2011 at tilbyde en attraktiv sundhedsforsikring. Aftalen er forhandlet i stand med Danmarks største udbyder af sundhedsforsikringer, Tryg Forsikring, som også varetager administrationen. Fordelene ved en sundhedsforsikring er mange. Ud over uafhængighed af lange ventelister og hjælp til at finde de rette kompetencer viser analyser også, at medarbejdere omfattet af en sundhedsforsikring har færre sygedage og hurtigere rehabilitering. Forsikringen er én samlet pakke, som består af grunddækning, fysiske behandlinger samt psykologhjælp. Den skal oprettes før alder 60 og dækker indtil alder 70. Depotrenter i top Langt størstedelen af DIP s nuværende medlemmer er omfattet af Regulativ 3, mens medlemmer optaget efter 1. januar 2011 omfattes af Regulativ 4. I 2011 blev depotrenten for begge grupper fastsat til 5,3 % før skat. Det svarer til 4,5 % efter skat for et medlem uden friholdte værdier. For medlemmer på Regulativ 1 og 2 blev depotrenten fastsat til 3,5 % før skat. Det svarer til 3,0 % efter skat for et medlem uden friholdte værdier. Forskellen mellem depotrenterne er begrundet i, at udviklingen de sidste år har vist en ubalance i risikoen for de to grupper af medlemmer. Det skyldes både de højere grundlagsrenter for medlemmerne på Regulativ 1 og 2, og at grundlaget for medlemmerne på disse regulativer ikke er betinget. Der var ved udgangen af 2011 en skyggekonto (skyldigt rentebeløb) på 550 mio. kr., hvoraf 518 mio. kr. vedrører medlemmerne på Regulativ 1 og 2. Omkostninger : Pensionsordning med løbende udbetaling Rate- og kapitalpension Månedligt administrationsgebyr 30 kr. 0 kr. Omkostningsprocent af månedlig indbetaling og indskud 2 % 1 % Årligt fradrag i depot 0 % 0 % Omkostninger ved overførsel og udtrædelse (maks. 1 gebyr pr. overførsel) kr kr. Investeringsomkostningerne til rate- og kapitalpension på Regulativ 4 udgør: Aktiemax 0,6 % DIP Vælger 0,5 % Obligationsmax 0,3 % Konkurrencedygtige priser og lave administrationsomkostninger DIP fastholder konkurrencedygtige priser på indbetaling til pension. Priserne er enkle: 2 % ved indbetaling til livsvarig alderspension og 1 % ved supplerende indbetaling til rate- eller kapitalpension. Dertil kommer et månedligt gebyr på 30 kr. Dette gør DIP s omkostninger til nogle af de laveste på pensionsmarkedet. Præmien for gruppeforsikringen er ligeledes meget konkurrencedygtig. I 2011 var præmien uændret på kr. Præmie og dækningsomfang for 2012 er tilsvarende uændret. I 2011 udgjorde de samlede omkostninger til pensionsadministration 992 kr. pr. medlem i forhold til 941 kr. pr. medlem i Omkostningsprocenten, hvor administrationsomkostningerne måles i forhold til indbetalingerne, ligger på 2,9 %, hvilket skal ses i forhold til 2,8 % i Omkostningerne til investeringsadministration er fratrukket i det offentliggjorte afkast. DIP har en aktiv investeringsstrategi og har outsourcet en stor del af investeringsforvaltningen. De samlede direkte og indirekte omkostninger ved investeringsadministration udgør knap 0,5 %-point af investeringsafkastet. Betinget grundlag DIP s medlemmer lever længere end oprindeligt forudsat i pensionsberegningerne. Det er positivt for det enkelte medlem, men dyrt for DIP. Derfor ændrede DIP den 1. november 2011 forudsætningerne for beregning af grundlagspensionen for alle medlemmer på Regulativ 3. Det betyder, at DIP fremover med kort varsel kan ændre på en større andel af pensionen, hvis der sker ændringer i levetiderne eller afkastet. Ændringen får ingen umiddelbare konsekvenser for størrelsen af medlemmernes pensionsprognose, samlede pension eller depot. 11

13 Pensionstillæg Pensionstillægget blev i sin tid indført for at fordele reserver, som pensionskassens medlemmer har været med til at opbygge. I 2011 udbetalte DIP pensionstillæg på 1,75 % som tillæg til den pension, der blev udbetalt i 1. halvår af I kraft af aktiefald, lave renter og længere levetid er værdien af den beregnede fremtidige pension markant højere end værdien af aktiverne. På den baggrund har DIP indtil videre besluttet at sætte pensionstillægget til nul. VÆKST I BÅDE BIDRAG OG PENSIONSUDBETALINGER Den pæne vækst blandt betalende medlemmer det forløbne år har en direkte effekt på de samlede bidrag til livrenter, som aldrig har været højere. Bidragene steg fra 728 mio. kr. i 2010 til 755 mio. kr. i Det er en stigning på 3,7 %. Derudover er der blevet indbetalt hele 131 mio. kr. til ratepensioner mod 74 mio. kr. sidste år, så de samlede indbetalinger inkl. unit-link og AMB blev på 886 mio. kr. set i forhold til 802 mio. kr. i Pensionsudbetalingerne var i 2011 på mio. kr. i forhold til mio. kr. i Intet kursværn i DIP Mange pensionsselskaber har indført kursværn for pensioner med gennemsnitsrente, fordi deres økonomiske situation kræver, at der skal betales en afgift (kursværn), når man ønsker at flytte sin pension fra selskabet. Indførelse af kursværn sker, fordi selskaberne har tabt så meget under krisen, at de midlertidigt har måttet låne af kundernes depoter. Et kursværn på 10 % betyder derfor, at man mister 10 % af opsparingen, hvis man flytter fra pensionsselskabet. Det kan betyde, at man undlader at samle sine pensionsordninger i forbindelse med jobskifte, og for mange opleves dette som stavnsbinding. DIP har ikke indført kursværn. Pensionskassen er påvirket af den økonomiske situation men er så velkonsolideret, at der ikke til dato har været behov for at indføre et kursværn. Pensioner (mio.kr.) Medlemsbidrag inkl. unit-link og AMB Pensionsydelser Medlemstal Medlemmer i alt Ikke-pensionerede medlemmer Alderspensionister Invalidepensionister

14 RISIKOSTYRING DIP s risikostyring skal sikre, at DIP fortsat kan leve op til sine pensionsforpligtigelser og ikke rammes af teknisk insolvens. Bestyrelsen fastlægger rammer for DIP s risikostyring, mens den daglige ledelse overvåger risici og sikrer, at rammerne overholdes. Markedsværdien af pensionsforpligtelserne og aktiverne beregnes løbende. Samtidig laves der en risikoberegning ud fra Finanstilsynets stressscenarier og en opgørelse af det individuelle solvensbehov (ISB). Det individuelle solvensbehov er i korte træk DIP s egen opgørelse over, hvor meget kapital der skal være til rådighed i forhold til de risici, pensionskassen har påtaget sig. Derudover suppleres med egne stresstestberegninger af, hvorledes DIP påvirkes af endnu voldsommere markedsudsving. I risikostyringen tages der højde for risici både på kort og langt sigt. DIP s samlede individuelle solvensbehov er ultimo 2011 på 645 mio. kr. og kapitalkravet på 722 mio. kr. Til sammenligning var det individuelle solvensbehov ultimo 2010 på 458 mio. kr., mens kapitalkravet var på 728 mio. kr. Ved beregningen af det individuelle solvensbehov sammenlægges de beregnede risikotal for hver af de individuelle risici. Listen af individuelle risici består hovedsagelig af de risici, som er nævnt i afsnittet om risikostyring. For markedsrisici, som udgør de største risikobidrag, er det Finanstilsynets røde trafiklysscenarie, der ligger til grund for beregningen. Det individuelle solvensbehov ultimo 2011 er beregnet ved hjælp af individuelle beregninger på DIP s fire kontributionsgrupper. Hvis det sker, at det kollektive bonuspotentiale og bonus på fripoliceydelser i en kontributionsgruppe ikke har været tilstrækkelig til at dække risiciene i en kontributionsgruppe, er den overskydende risiko overført til egenkapitalen. I de kommende år forbereder DIP indførelse af Solvens II, der træder i kraft ved udgangen af DIP er allerede i gang med implementeringsprojektet og fortsætter arbejdet med at integrere data, data-flow og systemer, således at de meget omfangsrige beregninger i Solvens II kan udføres med høj frekvens, når Solvens II træder i kraft. Der samarbejdes for så vidt muligt med Juristernes og Økonomernes Pensionskasse og Lægernes Pensionskasse om implementeringen af Solvens II. De endelige krav i Solvens II foreligger endnu ikke, og der kan stadig komme ændringer fra politisk side. I løbet af kalenderåret 2011 har der været udført et større arbejde med at implementere Finanstilsynets nye krav til ledelse af pensionskasser (FIL 71 bekendtgørelsen), hvor kravene er tiltænkt at øge fokus på bestyrelsens rolle ved fastlæggelse af risikoappetit og individuelt solvensbehov. DIP stræber efter at skabe høje afkast på langt sigt, og pensionskassen har derfor valgt en investeringsstrategi med en relativ høj aktieandel. DIP søger at mindske den samlede investeringsrisiko ved at sprede investeringerne på flere aktivgrupper i både ind- og udland og ved at sprede investeringerne i de enkelte delporteføljer. DIP er påvirket af en række forskellige risici. Størrelsen af hver af disse risici påvirker det individuelle solvensbehov. I forbindelse med opgørelsen af det individuelle solvensbehov har bestyrelsen gennemgået de forskellige risici og deres mulige påvirkning af DIP s soliditet. MARKEDSRISICI Markedsrisici består af aktierisiko, renterisiko, kredittillægsrisiko, ejendomsrisiko, valutarisiko og koncentrationsrisiko. Aktierisikoen er risikoen for at tabe penge, hvis DIP s aktier falder. Dette er DIP s største risiko i den forstand, at det er aktier, der er de mest risikofyldte aktiver. DIP s samlede aktieportefølje er veldiversificeret, men hvis aktiemarkedet falder generelt, kan det ikke forhindres, at pensionskassen taber penge. Renterisikoen er risikoen for at tabe penge ved ændringer i rentekurven. DIP s sikre obligationer på aktivsiden falder normalt i værdi, når renterne stiger, og omvendt stiger de i værdi, når renterne falder. DIP s hensættelser til pensioner stiger også i værdi, når renten falder, og omvendt falder de, når renten stiger, men fordi de skyldes væk, udgør de en modsatrettet effekt på renterisikoen fra aktivsiden. Efter omvalget i 2006, hvor størstedelen af DIP s medlemmer valgte en ordning med en lavere grundlagsrente, er rentefølsomheden af hensættelserne til dækning af medlemmernes pensioner aftaget betyde- OPERATIO- NELLE RISICI FORSIKRINGS- MÆSSIGE RISICI FORRETNINGS MÆSSIGE RISICI INDIVIDUELT SOLVENSBEHOV MODPARTS- RISICI MARKEDS- RISICI 13

15 ligt. Derfor er rentefølsomheden på hensættelserne ikke så store, at det er nødvendigt at forsikre sig mod rentefald på samme måde, som andre pensionsselskaber har gjort. Kredittillægsrisiko eller kreditrisiko er risikoen for at tabe penge, hvis markedet ikke er sikker på, om udsteder kan betale tilbage og derfor kræver højere risikopræmie. Tidligere var denne risiko begrænset til at eksistere på emerging markets obligationer og high yield virksomhedsobligationer, men inden for de seneste par år er også en række vestlige landes statsobligationer blevet omfattet. Ejendomsrisiko er risikoen for at tabe penge på DIP s ejendomsinvesteringer. DIP har en ejendomsportefølje, der indeholder en vis koncentration i Danmark. Valutarisiko er risikoen for at tabe penge, når valutakurserne svinger. DIP benytter valutaterminskontrakter på de største valutaer til at nedbringe pensionskassens valutaeksponeringer. Dette udføres blandt andet for at kunne efterleve Lov om Finansiel Virksomhed, der sætter grænser for, hvor store valutaeksponeringer DIP kan have. Dermed er DIP s valutarisiko begrænset. Koncentrationsrisiko opstår, hvis man har placeret for stor en del af sine samlede aktiver hos en enkelt udsteder eller et selskab. Såfremt årets investeringsafkast ikke er tilstrækkeligt til at dække medlemmernes forrentning og nødvendige styrkelser af hensættelser til pensionerne, dækkes underskuddet først af kollektivt bonuspotentiale og derefter delvist af bonuspotentiale på fripoliceydelser. Hvis der ikke er tilstrækkelige midler her, anvendes egenkapitalen til dækning. DIP har ikke indført kursværn, og der har ikke i 2011 været indført en ekstra forrentning af egenkapitalen et såkaldt driftsherretillæg. MODPARTSRISICI Modpartsrisikoen er risikoen for tab, hvis en af DIP s modparter går konkurs. Herunder hører ikke-realiserede gevinster på fx valutaterminskontrakter og indestående på bankkonti. Til sikring af ikke-realiserede gevinster på derivater kræver DIP sikkerhedsstillelse fra sine modparter, og der flyttes værdipapirer til sikkerhedsstillelse frem og tilbage på daglig basis. Det betyder, at det potentielle tab fra en modpartskonkurs i forhold til derivater er yderst begrænset. DIP er nødsaget til at have en vis likviditetsreserve stående, og dermed er kontantkonti i DIP s hovedbankforbindelse den største modpartsrisiko i DIP. FORSIKRINGSMÆSSIGE RISICI De forsikringsmæssige risici vedrører udviklingen i dødelighed, invaliditet mv. En forlængelse af levetiden medfører en forøgelse af varigheden på udbetalingerne af pensioner og er den væsentligste forsikringsmæssige risiko. Fordi risikoen, for at medlemmerne lever længere end hidtil forudsat, efterhånden har manifesteret sig, blev det i 2011 nødvendigt at omregne grundlagspensionen, som er den betinget garanterede del af pensionen. Da DIP fortsat er regnskabsmæssigt meget solvent, kan der dog foreløbigt kompenseres ved at forhøje tillægspensionen, som er den ugaranterede del af pensionen. DIP er regnskabsmæssigt meget solvent med store reserver, fordi værdien af de fremtidige pensioner beregnes ud fra tegningsgrundlagets rente på 1,5 % for langt størstedelen af medlemmerne. Omvendt har pensionskassen til hensigt at give medlemmerne pensioner beregnet på 4,5 %, og dette er indregnet med en etårig beregningsrente i de udmeldte pensioner for medlemmerne på Regulativ 3 og 4. OPERATIONELLE RISICI De operationelle risici vedrører tab som følge af fx fejl i IT-systemer, fejl i procedurer og bedrageri. DIP begrænser de operationelle risici med en klar funktionsadskillelse og med interne kontroller som løbende opdateres. Samarbejde med eksterne forvaltere og administratorer begrænser tilsvarende de operationelle risici. FORRETNINGSMÆSSIGE RISICI De forretningsmæssige risici er strategiske risici, risici for pensionskassens omdømme og andre eksterne faktorer. DIP følger nøje såvel udviklingen på markedet som ændringer i lovgivningen. Risikoen vurderes her som lav. DIP anvender ikke variable lønandele for risikotagere i pensionskassen. Lønpolitikken kan findes på 14

16 UDSIGTER FOR 2012 Det er DIP's forventning, at udviklingen i Europa fortsat kommer til at spille en stor rolle for stemningen på de finansielle markeder i Gældskrisen skal under kontrol, før troen på et fortsat eurosamarbejde for alvor kan slå igennem, og derfor må der forventes stor fokus på dette - især frem mod eurotopmødet i marts. Udsigterne for 2012 er præget af høj usikkerhed om udviklingen på både obligations- og aktiemarkederne. Renterne er historisk lave, og dermed er obligationerne behæftet med stort tabspotentiale ved rentestigninger. Samtidig forventer DIP store svingninger på aktiemarkederne i 1. halvår af 2012 men vurderer, at aktierne nu er lavt værdisat i forhold til den forventede fremtidige indtjening, og at de begynder at være prissat efter et negativt vækstbillede. Der skal derfor ikke mange positive overraskelser til, før aktierne igen kan begynde at stige. DIP s aktieandel har givet 7,5 % i de første to måneder af indeværende år. Afkastforventningerne er et positivt resultat, men på grund af den uafklarede situation i Europa er de behæftet med stor usikkerhed. Fortsat stigning i medlemstal På medlemssiden forventer DIP i 2012 fortsat vækst i både medlemstal og indbetalte bidrag. Det er stadig DIP s helt klare mål at skabe endnu større medlemstilfredshed samt øge kendskabet til DIP som det logiske valg for ingeniører. DIP s depotrenter i 2012 DIP har fastsat depotrenterne foreløbigt for 2012, og de er ligesom i 2011 differentierede. For medlemmerne på Regulativ 3 og 4 er depotrenten fastsat til 5,3 % før skat, mens den for medlemmerne på Regulativ 1 og 2 er fastsat til 3,5 % før skat. DIP flytter DIP, Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØP) og Lægernes Pensionskasse (LPK) flytter i juli 2012 sammen i et nybygget domicil på Flintholm. Dette sker med henblik på at øge det allerede eksisterende samarbejde. Der er ikke indtruffet begivenheder efter udgangen af 2011, som har påvirket årets resultat. 15

17 BESTYRELSE OG DIREKTION JENS HALD MORTENSEN, 66 år ( ) Civilingeniør, lic.tech. Medlem af DIP siden 1970 og medlem af bestyrelsen i DIP og DIP A/S siden Pensioneret medlem. Medlem af bestyrelsen i Berlin IV A/S og grundejerforeningen A.P. Møllers Allé. Medejer af og direktør i Jomsborgvej I/S. TORBEN ARNBJERG-NIELSEN, 48 år ( ) Civilingeniør, Ph.D. Afdelingsleder i Rambøll. Medlem af DIP siden 1987 og medlem af bestyrelsen i DIP og DIP A/S siden Betalende medlem. PETER FALKENHAM, 54 år ( ) Civilingeniør, M.Sc. Medlem af DIP siden 2011 og medlem af bestyrelsen i DIP og DIP A/S siden Betalende medlem. Næstformand for bestyrelsen i Solar A/S. SARA GREX, 37 år Udpeget af IDA Civilingeniør, Ph.D. Medlem af DIP siden 2003 og medlem af bestyrelsen i DIP og DIP A/S siden Betalende medlem. Medlem af bestyrelsen i Ingeniørhuset Holding A/S, Ingeniørforeningens Mødecenter A/S og Fonden Danske Ingeniørers Efteruddannelse. JENS OTTO VEILE, 61 år ( ) Bankdirektør, cand.oecon. Medlem af bestyrelsen i DIP og DIP A/S siden Ikke medlem af DIP. Bankdirektør senest i Danske Bank, kvæstor ved Carlsbergfondet, og bestyrelsesformand for Bascon A/S, Bascon Holding A/S, Kaj Andersen og Sønner Holding A/S, Investeringsselskabet af 1. november 2011 A/S, Andersen Motors Ejendomme A/S, Andersen Motors A/S, Suzuki Bilimport Danmark A/S, E-Parts A/S samt medlem af bestyrelsen i Scandinavian Highlands Holdings A/S, Scandinavian Highlands Holding ApS, Energi Danmark A/S og Karen Krieger-Fonden. (Bestyrelsens valgperiode er angivet i parentes) SØREN KOLBYE SØRENSEN, 54 år Direktør i DIP, cand.polit. Medlem af bestyrelsen i BEC Pension, Ejendomsselskabet Norden I K/S og de interne selskaber PPE Aps. PPE I og PPE II. Direktør i DIP A/S. På den ordinære generalforsamling den 21. april 2011 blev Jens Hald Mortensen genvalgt og Peter Falkenham valgt for en periode på tre år. Bestyrelsen konstituerede sig med Jens Hald Mortensen som formand og Torben Arnbjerg-Nielsen som næstformand. Desuden blev Jens Otto Veile valgt som formand for Revisionsudvalget ud fra hans kvalifikationer inden for risiko og regnskab primært inden for den finansielle sektor. Bestyrelsen har afholdt seks møder i REVISIONSUDVALGET Bestyrelsen har nedsat et revisionsudvalg bestående af alle bestyrelsens medlemmer. Revisionsudvalget skal overvåge pensionskassens regnskabsaflæggelse, interne kontroller og risikosystemer, den lovpligtige revision af årsregnskabet samt revisors uafhængighed. Jens Otto Veile er uafhængigt bestyrelsesmedlem og opfylder lovens krav om særlige kompetencer vedrørende regnskabsforhold i kraft af sin erfaring som bankdirektør i Danske Bank, kvæstor ved Carlsbergfondet samt bestyrelsesformand i danske aktieselskaber. 16

18 REGNSKABSBERETNING DIP opnåede i 2011 et resultat på -542 mio. kr. mod 454 mio. kr. i 2010, og resultatet må anses for ikke tilfredsstillende. Årets resultat overføres til egenkapitalen, der herefter udgør 5,3 mia. kr. Forventningerne til 2011 var svag positiv vækst i både Europa og USA. Forventningen var derfor et rimeligt men ikke højt positivt afkast for Udover medlemsbidrag har DIP i 2011 modtaget bidrag og overførsler vedrørende unit-link kontrakter på 131 mio. kr. mod 74 mio. kr. i Beløbene er ført på en særskilt post under hensættelser. DIP har fortsat en god økonomi, men den skal også række til at kunne udbetale gode pensioner i mange årtier frem. Medlemmerne lever længere, og der er ikke i dag tegn på, at stigningen i danskernes levetid har toppet. Det er gældende for alle aldersgrupper hos DIP. Det er naturligvis positivt, men det betyder også, at pensionskassen skal kunne udbetale pensioner over en længere periode. I dag er egenkapitalen i DIP stor, som følge af at langt størstedelen af medlemmerne har pensionsordninger med en grundlagsrente på 1,5 %. Det betyder, at der rent regnskabsmæssigt skal hensættes med udgangspunkt i, hvad der for medlemmerne på Regulativ 3 svarer til grundlagspensionen. Medlemmernes samlede pension indeholder også tillægspensionerne, som opgøres med en et-årig beregningsrente. Tillægspensionerne dækkes derfor i regnskabet af blandt andet bonuspotentialer og egenkapital. Det er klart pensionskassens ambition fortsat at kunne fastholde medlemmernes pensioner, men der er ikke udstedt egentlige garantier for dette. I 2011 tilskrev DIP 192 mio. kr. i bonus i de udbetalte pensioner indgår 349 mio. kr. som udbetalt bonus. Bonus er primært udtryk for forskellen mellem depotrenten og grundlagsrenten, som for de fleste medlemmer udgør 1,5 %. OMKOSTNINGER Omkostningerne til pensionsadministration er fortsat meget lave. De pensionsmæssige driftsomkostninger ligger under 0,1 % set i forhold til de samlede retrospektive hensættelser ultimo året. Det er meget konkurrencedygtigt. Hvis man ser bort fra, at DIP i 2010 modtog en større regulering vedrørende tidligere år, da SKAT har ændret reglerne for moms og lønsumsafgift, har administrationsomkostningerne ændret sig marginalt i DIP har opgjort omkostningerne for investeringsvirksomheden, og de er på knap 0,5 % set i forhold til depotrenten. Omkostningerne skal ses i lyset af, at DIP har valgt en aktiv investeringsstrategi. Når afkast og depotrente opgøres, er det efter alle omkostninger til investeringsadministration. KONTRIBUTION Nye regler for kontribution Med virkning fra 1. januar 2011 trådte en ny kontributionsbekendtgørelse i kraft. Kontributionsbekendtgørelsen indebærer, at medlemmerne opdeles i kontributionsgrupper efter Finanstilsynets krav. DIP har opdelt medlemmerne i fire rentegrupper, tre risikogrupper og en omkostningsgruppe. Som led i den nye kontributionsbekendtgørelse er der sket en fordeling af kollektive bonuspotentiale pr. 1. januar Beregningerne viser, at det kollektive bonuspotentiale for rentegruppe 4, som består af medlemmerne på Regulativ 1 og 2, giver et negativt beløb på 174,7 mio. kr. Det negative beløb blev i starten af 2011 overført til rentegruppe 4 som et lån fra egenkapitalen (beløbet blev tilskrevet egenkapitalens skyggekonto). ÆNDRING I HENSÆTTELSER I 2011 har der primært været tre kilder til ændringen i pensionshensættelserne ud over bevægelser som følge af ind- og udbetalinger og rentetilskrivning: Renteniveauet er faldet Estimatet på den fremtidige dødelighed er opdateret, så det nu forventes, at medlemmerne lever længere For medlemmer på Regulativ 3 og 4 er grundlagspensionen nedsat Renteniveauet er faldet Renteniveauet er samlet set faldet i året. Det har betydet, at pensionshensættelserne alt andet lige stiger, fordi nutidsværdien af de fremtidige pensioner stiger. Dette gør sig gældende for medlemmerne på alle regulativer. 17

19 Estimat på dødelighed DIP har i 2011 gennemført en analyse af bestandsdødeligheden i henhold til Finanstilsynets levetidsmodel. Levetidsmodellen indeholder bl.a. forventede fremtidige levetidsforbedringer estimeret ud fra et omfattende datamateriale. Analysen er gennemført separat for mænd og kvinder. Det viste sig, at der ikke er den store forskel i dødeligheden for de to køn fx er estimatet på restlevetiden for en 60-årig mand og kvinde på henholdsvis 26,08 år og 26,57 år. Konklusionen på analysen blev, at det alt andet lige var nødvendigt at hensætte et større beløb for at være sikker på at kunne udbetale de livsvarige grundlagspensioner. Denne effekt gør sig gældende for medlemmerne på alle regulativer. Grundlagspensionen for medlemmer på Regulativ 3 og 4 På Regulativ 3 og 4 er de dødelighedsforudsætninger, der benyttes ved beregning af grundlagspensionerne, betinget garanteret. Betingelsen består i, at hvis der observeres underskud, som følge af at forudsætningerne ikke er forsigtige nok over en periode på 3 år, kan disse ændres. Dette gjorde sig gældende i perioden , da medlemmerne lever længere end forudsat i grundlaget. DIP valgte derfor at nedsætte grundlagspensionen for medlemmerne omfattet af Regulativ 3 og 4, og som følge heraf skal der hensættes mindre. Samlet påvirkning af hensættelserne Hensættelserne for medlemmerne på Regulativ 1 og 2, som hovedsaligt udgør rentegruppe 2, 3 og 4, er steget på grund af ændringerne i renten og dødelighedsforudsætningerne. Rentegruppe 4 har ingen bonusreserver, da de i forbindelse med oprettelsen af kontributionsgrupperne blev nulstillet. Det betyder, at forøgelsen i hensættelserne må dækkes ved endnu en kontributionsmæssig fordeling af midler fra egenkapitalen, og skyggekontoen for rentegruppe 2, 3 og 4 stiger ultimo 2011 til 518 mio. kr. Hensættelserne for medlemmerne på Regulativ 3 og 4, som hovedsaligt udgør rentegruppe 1, er faldet svagt, da nedsættelsen af grundlagspensionen har haft større effekt end faldet i renteniveauet og ændringen i dødelighedsforudsætningerne. Samlet set er hensættelserne for alle medlemmerne steget med 265 mio. kr. SKYGGEKONTO Til egenkapitalen er der knyttet en såkaldt skyggekonto Den sikrer, at man kan bruge af egenkapitalen i de dårlige år og genskabe den i gode år. Skyggekontoen er derfor et vigtigt redskab til at sikre en sund pensionskasse både nu og i fremtiden. I år med negative resultater af pensionsvirksomheden vil den være med til at sikre en genopbygning af egenkapitalen. Ved udgangen af 2011 er DIP s skyggekonto 550 mio.kr. 18

20 LEDELSESPÅTEGNING Vi har dags dato aflagt årsrapporten for 2011 for DIP. Årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med Lov om Finansiel Virksomhed. Årsregnskabet og koncernregnskabet giver et retvisende billede af pensionskassens og koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse af udviklingen i pensionskassens og koncernens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som pensionskassen og koncernen kan påvirkes af. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. København, den 1. marts 2012 Direktion: Søren Kolbye Sørensen / Regnskabschef: Steen Nielsen Bestyrelse: Jens Hald Mortensen formand Torben Arnbjerg-Neilsen næstformand Sara Grex Peter Falkenham Jens Otto Veile Årsrapporten er godkendt på generalforsamlingen den 12. april Dirigent: 19