Vandladningsforstyrrelser ved neurologisk sygdom. Vejledning til neurologer, marts 2001
|
|
- Hedvig Andreasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nr KLARINGSRAPPORT Vandladningsforstyrrelser ved neurologisk sygdom Vejledning til neurologer, marts 2001 Arbejdsgruppen bestod af: Gorm Jensen Anne Vibeke Schiødt Suzanne C. Sanders Annette Mosbæk Nordenbo (formand) Wiggo Fischer-Rasmussen Gunnar Lose Fin Biering-Sørensen Jens Thorup Andersen John Bugge Nielsen, Steen Walter ISSN: Udarbejdet af: Dansk selskab for almen medicin Dansk Geriatrisk Selskab Dansk Neurologisk Selskab Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi Dansk Selskab for Rehabilitering Dansk Urologisk Selskab
2 KLARINGSRAPPORT 1 INDHOLD Vandladningsforstyrrelser hos den neurologiske patient 2 Anatomi og fysiologi 2 Terminologi 2 Undersøgelsesmetoder 3 Neurologiske sygdomme 4 Apoplexia cerebri 4 Para/tetraplegi ved rygmarvslæsion 4 Multipel sklerose (dissemineret sklerose) 5 Parkinsonisme 5 Multipel system atrofi (MSA) 5 Traumatisk hjerneskade 5 Autonom neuropati 5 Medikamentelt inducerede vandladningsforstyrrelser 5 Behandling 5 Ikke-farmakologisk 5 Farmakologisk 5 Behandling af neurogene blæreforstyrrelser 5 Behandling af patienter med dårlig kognitiv funktion 6 Resumé af behandlingsstrategi 6 Supplerende læsning 6 Udredning og behandling af vandladningsforstyrrelser ved neurologisk sygdom En klinisk vejledning Arbejdsgruppen bestod af: Gorm Jensen, Dansk selskab for almen medicin Anne Vibeke Schiødt, Dansk selskab for almen medicin Suzanne C. Sanders, Dansk Geriatrisk Selskab Annette Mosbæk Nordenbo, Dansk Neurologisk Selskab (formand) Wiggo Fischer-Rasmussen, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi Gunnar Lose, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi Fin Biering-Sørensen, Dansk Selskab for Rehabilitering Jens Thorup Andersen, Dansk Urologisk Selskab John Bugge Nielsen, Dansk Urologisk Selskab Steen Walter, Dansk Urologisk Selskab
3 2 KLARINGSRAPPORT Vandladningsforstyrrelser hos den neurologiske patient Urininkontinens og andre vandladningsforstyrrelser er hyppige symptomer ved neurologisk sygdom, fx dissemineret sklerose, parkinsonisme og apopleksi (Fig. 1). Vandladningsproblemer er dog også hyppige i almenbefolkningen, især hos kvinder og hos ældre. Hos yngre kvinder uden neurologisk sygdom ses vandladningssymptomer hos ca. 5%, og op til 20% af ældre kvinder har symptomer. De tilsvarende tal for mænd er henholdsvis 3 og 10%. Ikke-neurologiske årsager til inkontinens kan være svag bækkenbundsmuskulatur, urinvejsinfektion og prostatahypertrofi. Anatomi og fysiologi Blærens funktion er at opsamle urin og tømme sig. I opsamlingsfasen sendes hæmmende impulser fra frontale cortex via det pontine miktionscenter til den kaudale del af medulla spinalis. Vandladningen initieres voluntært fra gyrus praecentralis gennem en relaksation af musculus sphincter urethrae. Blæretømningen sættes derefter i gang ved at ophæve den kortikale hæmning til musculus detrusor vescicae urinariae. Disse impulser går gennem nervi pelvici til detrusor, som dermed kontraheres (Fig. 2). Normalt tømmer blæren sig fuldstændigt. Udefrakommende faktorer kan påvirke blæretømningen, fx brug af bugpressen, obstipation, irritationstilstande med smerter og tumorer. Skader i frontale cortex kan give anledning til uhæmmede detrusorkontraktioner blærehyperrefleksi (overaktiv detrusor). Skader, der påvirker nervebanerne fra pons, kan foruden blærehyperrefleksi give manglende koordination mellem detrusor og sphincter detrusor-sphincter-dyssynergi. Læsioner i conus og påvirkning af cauda equina, det sacrale plexus eller de perifere nerver bevirker nedsat detrusorkontraktion og dermed manglende blæretømning blærearefleksi (underaktiv detrusor) (Fig. 3). Det er ikke muligt ud fra patientens symptomer at sige noget sikkert om patofysiologien. Således er det oftest umuligt at skelne mellem ren blærehyperrefleksi og blærehyperrefleksi med sphincter-dyssynergi og adskille sidstnævnte fra overløbsinkontinens (kronisk retention med inkontinens). Simple undersøgelser er dog ofte tilstrækkelige til at komme diagnosen nærmere, så en relevant behandling kan startes. Terminologi Urininkontinens International Continence Societys definition: Urininkontinens er en tilstand, hvor ufrivillig lækage af urin kan demonstreres objektivt, og som af patienten opfattes som et socialt og/eller hygiejnisk problem. Urge-inkontinens/imperiøsitet Herved forstås ufrivilligt lækage af urin i forbindelse med en meget stærk vandladningstrang. Imperiøsitet bydende vandladningstrang ses typisk ved blærehyperrefleksi med eller uden sphincter-dyssynergi. Stressinkontinens Herved forstås ufrivillig lækage af urin under fysisk aktivitet. Objektivt kan der observeres ufrivillig lækage af urin fra urethra umiddelbart efter en øgning af det intraabdominale tryk, som fx ved hoste, uden at der er aktivitet i detrusormusklen. Stressinkontinens ses hos personer med slap bækken- Cerebrale lidelser Fokale frontale skader (traumer, tumorer, apopleksi) Parkinsonisme Diffuse hjernesygdomme (demens, multiinfarkter) Medullære lidelser (over conus medullaris) Traumer Tumorer Discusprolaps Dissemineret sklerose Cervikal spondylotisk myelopati Arteriovenøse malformationer Myelomeningocele Lidelser i conus, cauda equina, sakrale plexus og perifere nerver Traumer (frakturer, operationsfølger, fødselslæsioner) Tumorer Discusprolaps Radiculitis Autonom perifer neuropati (diabetes, uræmi) Myelomeningocele Fig. 1. Eksempler på neurologiske lidelser, der bevirker vandladningsforstyrrelser. Frontale center Pontine miktionscenter Nervebaner til underekstremiteter Nervebaner til blærekontrol Fig. 2. Centre i centralnervesystemet som har betydning for blærefunktionen.
4 KLARINGSRAPPORT 3 bund, hos overvægtige personer, personer med tungt fysisk arbejde, patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse og efter mange fødsler. Symptomet er ikke typisk for neurogen blæredysfunktion. Overløbsinkontinens (kronisk retention med inkontinens) Kan skyldes dårlig detrusorfunktion og/eller afløbshindring. Det ses således hos patienter, hvor blæren igennem lang tid er blevet udspilet på grund af en kompromitteret tømningsfunktion, således at urinen løber over. Kan også ses ved langvarig undertrykkelse af miktionsrefleksen»selskabsblære«. Ses desuden ved læsioner i conus eller det perifere nervesystem fx hos patienter med autonom neuropati som følge af diabetes mellitus samt hos mænd med prostatahypertrofi. Hyppig vandladning Kan ses ved alle former for neurogen blæreforstyrrelse, men også være tegn på infektion, polydipsi, polyuri eller tumorer i det lille bækken. Det er normalt at lade vandet op til syv gange om dagen og to gange om natten. Residualurin Tilstedeværelse af urin i blæren efter hver blæretømning. Sædvanligvis sættes grænsen ved 100 ml. Grænsen er dog afhængig af blærekapaciteten, således at grænsen ved lav blærekapacitet kan sættes lavere. Residualurin kan skyldes dårlig detrusorfunktion og/eller afløbshindring. Residualurin forekommer ved neurologisk sygdom således ved detrusor-sphincter-dyssynergi og ved lidelser i conus og det perifere nervesystem. Medikamina med antikolinerg virkning fx tricykliske antidepressiva kan give besværet blæretømning. Recidivererende urinvejsinfektioner Hyppig ved neurogen blæredysfunktion, især i forbindelse med blæretømningsbesvær. Undersøgelsesmetoder Anamnese Har til formål at kortlægge problemets karakter og omfang, herunder afdække om der kan være anden lidelse, der er ansvarlig for patientens symptomer. Debuttidspunkt og arten af symptomerne beskrives. Der ses stor dag til dag-variation i vandladningen især hos ældre mennesker. Vandladningshyppighed og evt. nykturi kan variere hos den samme patient, og både vandladningsvolumen og fornemmelsen af imperiøsitet kan variere betydeligt fra en vandladning til den næste hos samme patient. Underbehandling kan skyldes tilbageholdenhed hos lægen, som kan være mindre motiveret for at gå ind på problemet pga. manglende viden om undersøgelses- og behandlingsprocedurer. Objektiv undersøgelse Ved den neurologiske undersøgelse kortlægges omfanget af skader. Især patienter med spastisk paraparese og diffuse cerebrale lidelser har påvirket vandladningsfunktion. Evt. perifer neuropati karakteriseres. Andre undersøgelser omfatter skøn over ernærings- og almentilstanden, specielt psykisk funktionsnedsættelse som demens, akut konfusion og depression. Herudover palpation af abdomen, rektal eksploration og hos kvinder gynækologisk undersøgelse. Særlige reflekser: anokutan-refleksen, cremaster-refleksen og anal-refleksen og hvis muligt bulbocavernosus-refleksen. Desuden vurderes sensibiliteten i ridebukseområdet. Laboratorieprøver Urin for blod, sukker, protein, nitrit og leukocytter (stix). Urinen bør tages fra til dyrkning og resistensbestemmelse før påbegyndelse af en eventuel behandling af urinvejsinfektion. P-kreatinin. Væske- og vandladningsskema (se appendiks): Vigtig undersøgelse! Føres over tre ikke nødvendigvis sammenhængende døgn. Skemaerne giver oplysninger om: tidspunkt og volumen for væskeindtagelse tidspunkt og volumen for hver vandladning antallet af vandladninger per 24 timer Opsamlingsfase Fig. 3. Blæretømning. I opsamlingsfasen er trykket i blæren lavt, samtidig er trykket i urethra højt. Under den normale blæretømning kontraheres detrusor og uretralsphincteren afslappes, dette sikrer en en fuldstændig blæretømning. Ved detrusor-sphincter-dyssynergi sker der en samtidig kontraktion af detrusor og sphincter, dette medfører residualurin. Ved nedsat detrusorfunktion blærearefleksi er blæretømningen også nedsat, dette medfører ligeledes residualurin. Normal tømning Detrusor-sphincter-dyssynergi Underaktiv detrusor
5 4 KLARINGSRAPPORT det gennemsnitlige enkeltvolumen og diuresen per døgn nykturi natlig polyuri inkontinens skift af bind eller ble Væske- og vandladningsskemaet er også velegnet til at følge effekten af behandling. Erfaringen viser, at psykisk velfungerende personer uden problemer selv kan udfylde væske- og vandladningsskemaer. Blevejningstest Denne foretages, hvis patienten er inkontinent. Blevejningstesten har til formål at bestemme urintabet over et givet tidsrum, fx 24 timer. Den objektiviserer og kvantiterer tilstanden, og er især velegnet til at følge et behandlingsforløb. Blevejningstesten kan udføres ved at forveje en vandtæt plasticpose med fx ti bleer. Efter 24 timers brug vejes posen med bleerne igen, og vægtøgningen er urintabet på 24 timer. Grænsen for inkontinens er sat ved en vægtøgning på >8 g/24 timer. Residualurin-måling Skal foretages tidligt i evalueringen. Hvis der påvises residualurin, bør der foretages kontrolmåling. Residualurinmåling foretages bedst som UL-undersøgelse. Hos svært handicappede eller demente kan residualurinen bestemmes ved engangskateterisering umiddelbart efter en vandladning. På sclerosehospitalerne og på nogle neurologiske afdelinger findes nu UL-udstyr, således at plejepersonalet selv kan foretage bestemmelsen. UL-scanning af øvre urinveje eller i.v. urografi Ved mistanke om detrusor-sphincter-dyssynergi eller anden neurologisk blæredysfunktion med dårlig blæretømning eller ved påvirket nyrefunktion. Cystoskopi Udføres ved hæmaturi, ved mistanke om blæresten og ved smerter over blæren eller ved anden mistanke om blæretumor. Urodynamisk undersøgelse I nogle tilfælde må patienten henvises til videre udredning i urologisk regi: som led i neurologisk diagnostik, mistanke om urologisk lidelse eller ved behandlingssvigt (se nedenfor). Af supplerende undersøgelser kan foretages: Uroflow: Urinen lades i et flowmeter, og urinmængden per tidsenhed under vandladning optegnes. Undersøgelsen giver et samlet indtryk af vandladningsfunktionen. Cystometri: Vurderer detrusorfunktionen, afslører hypereller hyporefleksi samt vurderer sensibiliten under blærefyldning. Desuden vurderes blærekapaciteten. Cystometri kan kombineres med sphincter-emg. Tryk/flow med emg: Vurderer koordinationen mellem detrusor og sphincter under vandladning. Kan påvise eventuel detrusor-sphincter-dyssynergi og eventuel infravesikal obstruktion. Emg af uretral- og analsfinkter i forbindelse med urodynamiske undersøgelser udføres oftest som overflade-emg. Neurofysiologiske undersøgelser Sakrale evokerede potentialer: Ikke rutineundersøgelse. Kan anvendes til at objektivisere evt. påvirkning af de sakrale baner til cortex. Sphincter-emg: Måling af middelvarigheden af fx ti motoriske potentialer fra anal- eller uretralsphincter kan bruges til at skelne idiopatisk parkinsonisme fra multipel system atrofi. Ved sidstnævnte sygdom er middelvarigheden af potentialerne forlængede som udtryk for degeneration af motoriske forhornsceller i Onufs nucleus i kaudale del af medulla spinalis. Neurologiske sygdomme med vandladningsforstyrrelser Apoplexia cerebri Da apopleksi oftest rammer ældre, er det ikke usandsynligt, at patienterne har haft vandladningssymptomer forud. Selve apopleksien er dog hyppigt hos ca. halvdelen af patienterne forbundet med hel eller delvis inkontinens. Efter to år har 10-20% fortsat vandladningsforstyrrelser. Ikke uventet er problemet størst hos de svært motorisk handicappede og hos de demente. Symptomerne er hyppig vandladning med urge-inkontinens. Urodynamisk undersøgelse viser hos de, der forud var symptomfrie, blærehyperrefleksi og kun sjældent betydende residualurin. Para/tetraplegi ved rygmarvslæsion Denne gruppe inkluderer såvel patienter med traumatiske som non-traumatiske rygmarvslæsioner, herunder myelomeningocele. Disse patienter følges pga. deres multifacetterede problemer regelmæssigt enten ved Paraplegifunktionen ved Viborg Sygehus eller Klinik for Para- og tetraplegi ved Rigshospitalet. Hovedparten af rygmarvsskadede vil have neurogen blæredysfunktion. Problemernes omfang og karakter afhænger af rygmarvsskadens niveau og komplethed. Patienterne kontrolleres regelmæssigt se Fig. 4. Ennyrede og patienter med Brickerblære eller kontinent Basisundersøgelser I.v. urografi eller ultralyd af urinvejene Renografi Cr-EDTA-clearance Efter 3 måneder Urodynamisk undersøgelse Efter 1 år, 2 år, 3 år, derefter hvert 2. år Ultralyd af urinvejene eller røntgenoversigt Renografi og/eller Cr-EDTA-clearance P-kreatinin Fig. 4. Kontrolprogram for patienter med para/tetraplegi.
6 KLARINGSRAPPORT 5 stomi kontrolleres hvert år med renografi og Cr-EDTAclearance. Hos patienter med overaktiv detrusor/detrusorsphincter-dyssynergi med intravesikale tryk over 60 cm H 2O ved kontraktion eller lækagetryk over 40 cm H 2O gennemføres årligt urodynamisk undersøgelse, indtil trykkene er kommet under de angivne værdier, hvorefter der overgås til urodynamisk undersøgelse hvert andet år. Høje tryk giver risiko for vesiko-ureteral reflux og dermed for nyrepåvirkning. Multipel sklerose (dissemineret sklerose) Af sklerosepatienterne har 75% neurogene blæreforstyrrelser og halvdelen i en sådan grad, at symptomerne udgør et yderst generende, ja hos nogle ligefrem et invaliderende symptom. Sygdommen kan debutere med inkontinens, men oftest optræder symptomerne, som sygdommen og især den spastiske parararese skrider frem. Symptomerne er alt lige fra igangsætningsbesvær, tømningsbesvær, hyppig vandladning med urge-inkontinens til total evt. sivende inkontinens. Recidiverende urinvejsinfektioner er hyppigt forekommende. Parkinsonisme Hyppigste symptom er hyppig imperiøs vandladning. Ved cystometri findes ofte blærehyperrefleksi. Residualurin ses, hvis der samtidig er afløbshindring pga. prostatahypertrofi eller genitalprolaps. Multipel system atrofi (MSA) I starten af sygdommen ses vandladningsforstyrrelser som ved idiopatisk parkinsonisme, senere blæreparese med residualurin. Traumatisk hjerneskade Inkontinens hos disse patienter skyldes ikke altid kognitive forstyrrelser. Organisk forklaring som blærehyperrefleksi ses hos en del, hvor tiltag som blæretræning, herunder faste toilettider, slår fejl. Autonom neuropati Ses fx hos patienter med diabetes mellitus, myksødem, alkoholisme og uræmi. Symptomerne er mangelfuld blæretømning, hyppige infektioner og evt. overløbsinkontinens (kronisk retention med inkontinens). Medikamentelt inducerede vandladningsforstyrrelser Medikamenter, som hæmmer detrusorfunktionen og som derfor kan give blæreretention Antikolinergika Tricykliske antidepressiva Medikamenter, som kan bedre blæretømningen og inducere inkontinens Alfa-blokkere Benzodiazepiner Baclofen Tizanidin Mestinon Behandling Ikke-farmakologisk behandling Ren intermitterende kateterisering RIK i hjemmet, fredelig bakterieflora Steril intermitterende kateterisering SIK under hospitalsindlæggelser bør kateteriseringen foretages sterilt, hvis den foretages af plejepersonalet, risiko for nosokomiel infektion Triple voiding vandladning i tre omgange for at bedre blæretømningen Kateter à demeure bør undgås, men kan blive nødvendig hos patienter med svært handicap, hvor RIK ikke kan praktiseres. Suprapubisk kateter bør foretrækkes. Indikationen for kateter à demeure og valg af katetertype bør foregå i samråd med urolog. Urinafledning kræver vurdering af specialkyndig urolog Hjælpemidler uridom vaginal tampon Contrelle anvendes til kvinder med slap bækkenbund og stress-inkontinens bind og bleer Inkontinens-hjælpemidler udleveres vederlagsfrit i henhold til lov om social service 97, hvor inkontinens er en varig lidelse. Farmakologisk behandling Antikolinergika: OBS! Antikolinergika kan øge residualurinen, og der bør altid foretages kontrol af residualurinen ca. to uger efter behandlingsstart. Behandlingen kan med fordel kombineres med RIK. Tolterodin (Detrusitol): Hæmmer den overaktive detrusor. Doseringen er 0,7-1,4 mg 2 dgl. Tricycliske antidepressiva: Eksempelvis imipramin mg 2-3. Foretrækkes af nogle patienter, da det er billigere. Forsigtighed hos ældre pga. kardiotoksicitet og andre bivirkninger. Alfa-blokkere: Anvendes ved tømningsbesvær, idet de nedsætter den uretrale modstand. Nedsætter samtidig blodtrykket og bør anvendes med forsigtighed hos ældre. Doseres forsigtigt under residualurinkontrol. Præparater: doxazosin (Carduran), tamsulosin (Omnic), prazosin (Peripress, Hexapress, Prazac), terazosin (Sinalfa) og alfuzosin (Xatral). Instillationsbehandling: I tilfælde hvor peroral behandling ikke har effekt på blærehyperrefleksi (overaktiv detrusor) kan instillation af farmaka med detrusordæmpende virkning ske direkte i blæren. Behandling af neurogene blæreforstyrrelser Når årsagen til blæreforstyrrelserne er kortlagt og anden li-
7 6 KLARINGSRAPPORT delse herunder gynækologiske problemer er udelukket, udføres følgende: Undersøgelsesprogrammet bør som minimum omfatte urinstix væske/vandladningsskema residualurinbestemmelse P-kreatinin Behandlingsstrategien vil være at behandle evt. infektion og derefter ny vurdering korrigere evt. uhensigtsmæssigt væskeindtag vurdere patientens adgangsforhold til toilet patienten har hyppig vandladning med imperiøsitet/urgeinkontinens: residualurin <100 ml start antikolinergika og kontrollér residualurinen residualurin >100 ml ved mere end en måling a) triple voiding og ny residualurin b) forsøg alfa-blokker og kontrollér residualurinen c) RIK og antikolinergika patienter med påvirket nyrefunktion eller hæmaturi bør henvises direkte til urolog. Resumé af behandlingsstrategi ved neurogene blæreforstyrrelser: Eventuel urinvejsinfektion behandles Nedsæt residualurin Dæmp eventuel blærehyperrefleksi Supplerende læsning Incontinence. Causes, management and and provision of services. The Royal College of Physicians of London. May Fowler CJ, ed. Neurology of Bladder, Bowel, and Sexual Dysfunction. Butterworth-Heinemann, Klarskov P, Mortensen S. Urodyn. Urodynamics Introduction to Clinical Application. Medtronic Functional Diagnostics A/S, Abrams P, Blaivas JG, Stanton SL, Andersen JT. The standardization of terminology of lower urinary tract function. Scand J Urol Nephrol 1988; Suppl. 114: Neurourol Urodyn 1988; 7: Int Urogynecol J 1990; 1: Behandling af patienter med dårlig kognitiv funktion og/eller svært fysisk handicap Hos patienter med svært nedsat kognitiv funktion kan faste toilettider medføre, at patienterne bliver kontinente i alt fald om dagen. Hos de samme patienter kan væsketilførslen fortrinsvis ske om dagen, så stor væskeindtagelse sent på aftenen undgås. Ved betydende residualurin kan intermitterende kateterisering foretages af plejepersonalet. Dels forebygges urinvejsinfektioner, dels mindskes inkontinensen.
8 KLARINGSRAPPORT 7 APPENDIKS Væske- og vandladningsskema DAG 1 Navn: Dato: Vejledning ved udfyldelse Formålet med skemaet er at klarlægge dit vandladningsproblem og eventuelt ændre dette. Vi vil derfor bede dig om at føre skemaet så nøjagtigt som muligt. Indtag af drikkelse Angiv, hvor meget du drikker (i ml) og hvornår (hele timer): Det kan hjælpe at vide, at 1 øl = 330 ml 1 sodavand = 250 ml 1 glas = 200 ml 1 kop = ml (1 liter = 10 dl, 1 dl = 100 ml) Vandladning (ml) Mål vandladningsmængden, hver gang du går på toilettet. Utæt for urin Her sættes kryds ( ), hvis der har været ufrivillig vandladning. Sæt evt. to krydser ( ) for stor, ufrivillig vandladning. Bemærkninger Angiv, hvornår du sover. Angiv alle oplysninger, som du mener har indflydelse på dine vandladningsproblemer. Angiv medicinindtagelse. Angiv også om du anstrengte dig fysisk, fx host, løft eller latter, i forbindelse med utæthed for urin. Drukket Vandladning Utæt for urin Bemærkninger Klokken (ml) (ml) (kryds af) (bl.a. aktiviteter) Skemaet kan hentes på: I alt Navn: CPR-nr.:
9 8 KLARINGSRAPPORT DAG 2 DAG 3 Navn: Navn: Dato: Dato: Drukket Vandladning Utæt for urin Bemærkninger Klokken (ml) (ml) (kryds af) (bl.a. aktiviteter) I alt Drukket Vandladning Utæt for urin Bemærkninger Klokken (ml) (ml) (kryds af) (bl.a. aktiviteter) I alt
Pleje af den neurologiske borger med inkontinens. Temadag 30. maj 2013 Roskilde Kongres og Idrætscenter
Pleje af den neurologiske borger med inkontinens Temadag 30. maj 2013 Roskilde Kongres og Idrætscenter Kontinens Neurologiske vandladningssymptomer Anbefalinger til god klinisk praksis Program erkende
Læs merePost polio og Vandladningsproblemer. Lise Kay Overlæge, PTU
Post polio og Vandladningsproblemer Lise Kay Overlæge, PTU Min historie kort Født 1952 1974 gift 1978 læge 1976/79 børn 1995 speciallæge i urologi 1997 overlæge Slagelse 1998 ledende overlæge 2009 overlæge
Læs mereUdredning for urininkontinens
Ifølge servicelovens 97 bevilges inkontinenshjælpemidler, såfremt der er tale om en varig lidelse, som ikke kan bedres ved medicinsk eller terapeutisk behandling. Odder Kommune følger derfor et udredningprogram
Læs mereVelkommen til Lægedage
Velkommen til Inkontinens Sygeplejersken som torvholder Disposition Velkomst og præsentation Definition og forekomst Urinvejenes anatomi Fysiologiske årsager til inkontinens Forskellige inkontinenstyper
Læs mereFOLKESYGDOMMEN man ikke taler om
FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om Kontinensforeningen Vester Farimagsgade 6, 1. 1029 1606 København V Tlf. 33 32 52 74 info@kontinens.dk www.kontinens.dk Tekst: Kontinensforeningen Redigering: Aase Randstoft,
Læs mereSvend Mortensen Urologisk afd. H, Herlev Hospital SVEMOR01@HerlevH.regionH.dk
Svend Mortensen Urologisk afd. H, Herlev Hospital SVEMOR01@HerlevH.regionH.dk Urinvejenes funktion: Nyrernes gennemblødning: ca. 1 l/min Nyrernes urinproduktion: 4 boli/min á.1 -.2 ml, ialt 1-2 l urin/dag
Læs mereUdredning og behandling af urininkontinens hos geriatriske patienter. Dansk Selskab for Geriatri 2000
Nr. 10 2001 KLARINGSRAPPORT Klinisk vejledning i Udredning og behandling af urininkontinens hos geriatriske patienter Dansk Selskab for Geriatri 2000 ISSN: 1398 1560 Arbejdsgruppen bestod af: Suzanne Sanders,
Læs mereVandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen
Vandladnings problemer og polio Lise Kay, Anne Marie Eriksen Kontrol af kroppens funktioner Blærens dobbelt funktion Vandladnings symptomer Start besvær Bydende vandladnings trang Slap stråle Mangelfuld
Læs mereKlinisk vejledning. Udredning og behandling af urininkontinens i almen praksis
Klinisk vejledning Udredning og behandling af urininkontinens i almen praksis Dansk selskab for almen medicin - 1999 1 Udredning og behandling af urininkontinens i almen praksis. En klinisk vejledning
Læs mereInformation om inkontinenstyper fra TENA
Information om inkontinenstyper fra TENA Indhold Forskellige typer inkontinens... 3 Stressinkontinens/ anstrengelsesinkontinens.... 3 Urgeinkontinens/ tranginkontinens... 4 Blandingsinkontinens... 5 Andre
Læs mereBjarne Lühr Hansen. Praktiserende læge, ph.d. Lektor ved Syddansk Universitet
Bjarne Lühr Hansen Praktiserende læge, ph.d. Lektor ved Syddansk Universitet Dansk Selskab for Almen Medicin Udredning og behandling af nedre urinvejssymptomer (LUTS) - hos mænd og kvinder i almen praksis.
Læs mereNefronets struktur og placering
Fraførende urinveje (BN kap. 12) Nyrefysiologi: Fraførende urinveje, kap. 12 Øvre urinveje: Nyrebækken (pelvis) o Lavt tryk, semi- reservoir Urinleder (urether) o Lavt tryk, peristaltik (aktiv transport)
Læs mereNår du det? Information om mandlig inkontinens
URO17006DKa 10.2017 Når du det? Information om mandlig inkontinens Blæren.dk Man regner med, at ca. 200 millioner mennesker i verden har problemer med blæren. Ved du, hvor det nærmeste toilet er? Synes
Læs mereALT OM BLÆREPROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM BLÆREPROBLEMER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DE? Blæreproblemer defineres som alle de symptomer, der resulterer fra utilstrækkelig blærefunktion. To slags urinvejsdysfunktion
Læs mereNeurologiske sygdomme og vandladningsgener. Henrik Boye Jensen og Steen Walter Lægedag Syd 23. september 2014
Neurologiske sygdomme og vandladningsgener Henrik Boye Jensen og Steen Walter Lægedag Syd 23. september 2014 Normal vandladning Urinblærens opgave er at opbevare urin og udskille den på et socialt acceptabelt
Læs mereUdredning og behandling af urininkontinens hos kvinder
Nr. 12 2001 KLARINGSRAPPORT Udredning og behandling af urininkontinens hos kvinder Udarbejdet af et fællesudvalg nedsat af Dansk Urologisk Selskab og Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi ISSN: 1398
Læs merePræoperativ blærescanning af rygkirurgiske patienter
Præoperativ blærescanning af rygkirurgiske patienter Hanne Brammer Pedersen, Sygeplejerske, SD & Mette Maarup Sudergaard, Kvalitetskoordinator, MPQM Middelfart Sygehus 1 Formål At undersøge forekomsten
Læs merePatientvejledning. Drikke- og vandladnings skema samt spørgeskema. Mænd
Patientvejledning Drikke- og vandladnings skema samt spørgeskema Mænd Dette hæfte indeholder et drikke- og vandladningsskema, som har til formål at beskrive dit drikke- og vandladningsmønster over døgn.
Læs mereUfrivillig vandladning
Ufrivillig vandladning Hvad er normal vandladningskontrol? At man på passende tidspunkter, efter egen beslutning og i ro og mag, kan lade vandet ubesværet og at man kan leve det liv, man har lyst til,
Læs mereHvad er urininkontinens?
Denne informationsfolder handler om urininkontinens og de problemer de forskellige typer af urininkontinens kan medføre. Samtidig er det en vejledning i, hvordan problemet kan afhjælpes med de hjælpemidler,
Læs mereSUNDHEDSAFDELINGEN. Bækkenbundstræning- søg råd og vejledning. søg råd og vejledning. - et tilbud til borgere i Jammerbugt Kommune
SUNDHEDSAFDELINGEN Bækkenbundstræning- søg råd og vejledning søg råd og vejledning - et tilbud til borgere i Jammerbugt Kommune Har du problemer med ufrivillig vandladning? Over 400.000 kvinder og mænd,
Læs mereSuprapontine læsioner Detrusor overaktivitet med koordineret sphincter
Suprapontine læsioner Detrusor overaktivitet med koordineret sphincter Pontine og suprasakrale læsioner Detrusor overaktivitet ± ukoordineret sphincter Sakrale og subsakrale læsioner Detrusor arefleksi
Læs mere- gør dig ikke skakmat. Urininkontinens? - Du er ikke alene. - Læs spillereglerne - Lær spillereglerne
Urininkontinens - gør dig ikke skakmat Urininkontinens - Du er ikke alene - Læs spillereglerne - Lær spillereglerne Denne informationsfolder handler om urininkontinens og de problemer de forskellige typer
Læs mereÅrsrapport Kontinensklinikken
Indholdsfortegnelse 1 Forord... 4 2... 5 2.1 Formål... 5 2.2 Målgruppe... 5 2.3 s arbejde... 6 3 Resultater... 7 4 Egne erfaringer... 10 2 Kvinde i midt 50 erne beskriver urinlækager ved host, nys og fysisk
Læs mereOversigt over spørgeskemaer som anbefales anvendt ved udredning for urin og afføringsinkontines
Oversigt over spørgeskemaer som anbefales anvendt ved udredning for urin og afføringsinkontines Nedenstående skemaer er gennemgået og udvalgt på baggrund af en faglig gennemgang af eksisterende spørgeskemaer.
Læs mereUrininkontinens hos kvinder. evaluering af udredning og behandling i almen praksis og på hospital Sammenfatning
Urininkontinens hos kvinder evaluering af udredning og behandling i almen praksis og på hospital Sammenfatning 2009 Urininkontinens hos kvinder evaluering af udredning og behandling i almen praksis og
Læs mereLivet er bedst, når du selv har kontrollen. Lad ikke blæren styre dit liv længere
Livet er bedst, når du selv har kontrollen Lad ikke blæren styre dit liv længere Tag kontrollen én gang for altid Overaktiv blære At leve med en overaktiv blære er ikke let. Det kan ændre dit syn på, hvordan
Læs merePatienten kan ikke tisse... Hvad så??
Patienten kan ikke tisse... Hvad så?? Interessekonflikter Ingen Den akutte urologiske patient Den akutte urologiske patient Nyre og urinveje Scrotum Penis Den akutte urologiske patient Nyre/urinveje Retention
Læs mereUrininkontinens hos mænd. Hans Jørgen Kirkeby Urologisk afd. K Skejby Universitetshospital
Urininkontinens hos mænd Hans Jørgen Kirkeby Urologisk afd. K Skejby Universitetshospital Urin-inkontinens Ufrivillig kvittering af urin (uønsket tid og/eller sted) Urinen skal være i blæren eller i potten
Læs mereForebyggelse af urinvejsinfektioner
Forebyggelse af urinvejsinfektioner Hvorfor fokus på UVI? Udsagn fra hjemmeplejen og plejecentre jeg synes vi har så mange urinvejsinfektioner Undervisning gav indikation på flere indsatsområder: Opbevaring
Læs mereVandladningsskema. Mit navn: Dette vandladningsskema anvendes til børn med ufrivillig natlig vandladning
sskema Mit navn: Dette vandladningsskema anvendes til børn med ufrivillig lig vandladning VANDLADNINGSSKEMA Navn: Dato: Klokkeslet Drukket (noteres i (noteres i Lidt Meget Utæthed Tissetrang Ja Nej Aktivitet
Læs mereUrininkontinens hos kvinder
Urininkontinens hos kvinder Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer er der angivet symboler, som indikerer styrken af anbefalingerne.
Læs mereUfrivillig vandladning
Ufrivillig vandladning Har du kontrol over din vandladning? Hvad er normal vandladningskontrol? At man på passende tidspunkter, efter egen beslutning og i ro og mag, kan lade vandet ubesværet og at man
Læs mereUrologisk Afsnit. Kateter i blæren
Urologisk Afsnit Kateter i blæren Kateter i blæren Et kateter gør, at du kan tømme blæren, og du undgår ufrivillig vandladning. Samtidig hjælper det kroppen med at udskille sine affaldsstoffer. Du kan
Læs mereUdredning og behandling af nedre urinvejssymptomer hos mænd og kvinder Dansk Selskab for Almen Medicin
Klinisk vejledning for almen praksis Udredning og behandling af nedre urinvejssymptomer hos mænd og kvinder Dansk Selskab for Almen Medicin 2009 Udredning og behandling af nedre urinvejssymptomer hos mænd
Læs mereKlinisk Pædiatrisk Radiologi
. Jesper Thaarup Overlæge Børneafdelingen Aalborg Sygehus Nord. 12.11.2013 Nyrer og urinveje Dialog Den gode henvisning Det gode spørgsmål fra klinikeren. Hvorfor plage røntgenlægen og skade patienten?
Læs mereDen neurologiske patient - neurogen blærekontrol & blærekontrol hos neurologiske patienter
Den neurologiske patient - neurogen blærekontrol & blærekontrol hos neurologiske patienter Kristian Winge, PhD Bispebjerg Movement Disorders Center og Bispebjerg Movement Disorders Biobank Bispebjerg Hospital
Læs merePatient- information
Patientinformation Denne patient information er en vejledning, som kan bruges under behandlingsperioden. Den er tænkt som et supplement til den information, der gives af lægen eller sygeplejersken. Behandlingen
Læs mereIntroduktion til DAN-PSS-skemaet: DAN-PSS-skemaet tager udgangspunkt i dine vandladningsproblemer, som de har været de sidste 2 uger.
Vejledning i udfyldelse af Dansk Prostata Symptom Scoringsskema (DAN-PSS). Et DAN-PSS-skema er et skema til registrering af dine vandladningsproblemer. Spørgsmålene i skemaet skal hjælpe lægen til at finde
Læs mereSTART - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer
Kære For at kunne hjælpe dig bedst mulig med dine vandladningsproblemer, bedes du udfylde dette spørgeskema side 1 - side 7. Læs hvert enkelt spørgsmål grundigt igennem, inden du svarer. Hvis du har behov
Læs mereHvad er en urinvejsinfektion?
Patientinformation Hvad er en urinvejsinfektion? Børneambulatoriet 643 HVORDAN STILLES DIAGNOSEN URINVEJSINFEKTION? Ud fra: symptomerne stix af urin og evt. mikroskopi af samme dyrkning af urinen. Det
Læs mereSteen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital
Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Slår op på Hæmaturipakke! Udfylder sedlerne. Så nu kan vi gå hjem!! Omtale Kræftpakke Hæmaturipakke Omtale tilstande og sygdomme, der giver
Læs mereSKEMA DAN-PSS-1. Spørgsmål vedr. vandladningsgener hos mænd med forstørret blærehalskirtel (prostata) INSTRUKS
SKEMA DAN-PSS-1 Spørgsmål vedr. vandladningsgener hos mænd med forstørret blærehalskirtel (prostata) INSTRUKS Spørgsmålene i dette skema tjener til at belyse Deres symptomer og gener. Spørgeskemaet er
Læs mereVejledning i udfyldelse af væske- og vandladningsskema.
Vejledning i udfyldelse af væske- og vandladningsskema Version: 29-12-2016 Vejledning i udfyldelse af væske- og vandladningsskema. Et væske- og vandladningsskema er en dagbog overg hvor meget du drikker,
Læs mereVejledning i udfyldelse af Dansk Prostata Symptom Scoringsskema (DAN-PSS).
Vejledning i udfyldelse af Dansk Prostata Symptom Scoringsskema (DAN-PSS). Et DAN-PSS-skema er registrering af dine vandladningsproblemer. Spørgsmålene i skemaet skal hjælpe lægen til at finde ud af, hvad
Læs mereVandladningsskema. Mit navn: Dette vandladningsskema anvendes til børn med ufrivillig natlig vandladning
sskema Mit navn: Dette vandladningsskema anvendes til børn med ufrivillig natlig vandladning sskema Dato: Klokkeslet Drukket (noteres i ) (noteres i ) NotEr på skemaet: Hvor meget du drikker i smægden
Læs mereBlære- og bækkenbundstræning
BET-7674-DK 0.207 Blære- og bækkenbundstræning Til mænd Blæren.dk Facts om inkontinens Inkontinens er mere udbredt, end du tror. Ca. 5 % af alle mænd oplever en eller anden form for inkontinens. Det er
Læs mereJeg har i øvrigt lige en urin med
Jeg har i øvrigt lige en urin med 12. september 2014 Jan Berg Gertsen, Overlæge Kirsten Paulsen, Afsnitsledende bioanalytiker Hvorfor er prøven taget? Symptomer? Hvornår, hvor og hvordan er prøven taget?
Læs mereMålepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,
Læs mereHVORDAN VIRKER ELEKTRISK BÆKKENBUNDSSTIMULATION?
HVORDAN VIRKER ELEKTRISK BÆKKENBUNDSSTIMULATION? Kontinensstimulation med EMS (Elektrisk Muskel Stimulation) er en terapeutisk, sikker og meget effektiv behandling for inkontinens. Metoden er anbefalet
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE BLÆRE- OG TARMPROBLEMER
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE BLÆRE- OG TARMPROBLEMER 1 Det er vigtigt, at du fortæller din læge eller sygeplejerske om dine symptomer. En scanning af blæren kan hjælpe med at finde en forklaring på dine
Læs mereAnalinkontinens hos voksne. - Konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalieinkontinens efter fødsel
Analinkontinens hos voksne - Konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalieinkontinens efter fødsel Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske
Læs mereINKONTINENS. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk
INKONTINENS AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk Inkontinens Inkontinens kan være både urin- og afføringsinkontinens. Det vil sige, at du har svært ved at holde på vandet /afføringen (ufrivillig
Læs mereForebyggelse af urinvejsinfektioner
Forebyggelse af urinvejsinfektioner Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH annemand@rm.dk 06-11-2013 Mie Andersen 1 Definition på urinvejsinfektion Positiv urindyrkning med >10 4 kolonier/ml urin med
Læs mereBehandling af kronisk blærebetændelse
Effektiv GAG-erstatning Behandling af kronisk blærebetændelse Patientinformation Kronisk cystit Lider du af stærk vandladningstrang, som ikke kan undertrykkes? Skal du ofte på toilettet også flere gange
Læs mereNeurologi - sygdomme i nervesystemet
Neurologi - sygdomme i nervesystemet Introduktion til neurologi Neurologi omfatter sygdomme i hjerne og rygmarv (centralnervesystemet), samt i nerver og muskler på arme og ben (det perifere nervesystem).
Læs mereRegion Hovedstaden September 2014
Region Hovedstaden September 2014 Varighed /tidligere episoder Bensmerter Smerteintensitet Røde flag Tidligere eller aktuel cancer Uforklaret vægttab Ingen ændring gn. 1 måned eller mere Traume Konstante
Læs mereVandladningsskema Mit navn: Dette vandladningsskema anvendes til børn med ufrivillig natlig vandladning
sskema Mit navn: Dette vandladningsskema anvendes til børn med ufrivillig natlig vandladning sskema N o t E r p å s kema E t : Hvor meget du drikker i smægden i, hver gang du går på toilettet Utæthedens
Læs mereBlære- og bækkenbundstræning
BET-0668- Blære- og bækkenbundstræning Til mænd Denne brochure er udarbejdet af Astellas Pharma i samarbejde med fysio- og uroterapeut Hanne Ryttergaard, Kontinensklinikken i Roskilde. ASTELLAS PHARMA,
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - bækkenbund. Blære- og bækkenbunds træning
Patientvejledning Træningsprogram - bækkenbund Blære- og bækkenbunds træning Bækkenbunden er den muskelgruppe der lukker bækkenet nedadtil. Mandens bækkenbund er mindre end kvindens, da mandens bækken
Læs mereÅrsrapport Kontinensklinikken
Årsrapport 26 Årsrapport 26 Indholdsfortegnelse Forord... 2... 5 2. Formål... 5 2.2 Målgruppe... 5 2. s arbejde... 6 Resultater... Egne erfaringer... 2 Årsrapport 26 En kvinde i slutningen af 6 erne blev
Læs merehi-slip Brugervejledning hi-slip. hi-slip plus. hi-slip kit
hi-slip Brugervejledning hi-slip. hi-slip plus. hi-slip kit 2 Denne folder indeholder informationer, som skal lette udførelsen af intermitterende kateterisation. Vi har gjort vort bedste for at forklare,
Læs mereMitomycin (mitomycin) Blæreskylning med Mitomycin
DK Mitomycin (mitomycin) Blæreskylning med Mitomycin Denne brochure er tænkt som en vejledning til din behandling. Den behandling du kommer til at gennemgå, kan eventuelt afvige fra det beskrevne. Informationen
Læs mereUrogynækologisk subspecialist uddannelse
Urogynækologisk subspecialist uddannelse Uro-gynækologien omfatter udredning og behandling af sygdomme vedrørende funktion af bækkenbund, skede, blære, urinrør og endetarm. Det drejer sig om følgende diagnosegrupper:
Læs mereFjernelse af urinblæren - cystektomi
Fjernelse af urinblæren - cystektomi Du har gennemgået en række undersøgelser, der viser at du har kræft i urinblæren. Kræft i urinblæren kan behandles med operation, strålebehandling eller kemoterapi.
Læs mereBlære- og bækkenbundstræning
BET-76740-DK 02.207 Blære- og bækkenbundstræning Til kvinder Blæren.dk Facts om inkontinens Du skal ikke have dårlig samvittighed. Inkontinens er mere udbredt, end du tror, og du kan få behandling for
Læs mereKikkertundersøgelse af blæren
Patientvejledning Kikkertundersøgelse af blæren m.h.p. fjernelse af polypper/vævsprøver. Patienter der skal indlægges. Kvalitet Døgnet Rundt Urologisk afdeling Kikkertundersøgelse af blæren i bedøvelse
Læs mereSLUT - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer
a. Nummer: (udfyldes af personalet) b. : c.område: Navn: Cpr.nummer: d. Dato for udfyldelse: Kontaktperson: Telefonnummer: 1 1. Hvilke tilbud har du modtaget? (sæt gerne flere krydser!) Undersøgelse /
Læs mereVejledning i udfyldelse af væske- og vandladningsskema for børn.
Vejledning i udfyldelse af væske- og vandladningsskema for børn Version: 13-01-2017 Vejledning i udfyldelse af væske- og vandladningsskema for børn. Et væske- og vandladningsskema er en dagbog over barnets
Læs merePatientvejledning. Ufrivillig vandladning inkontinens. TVT og TVT-O operation
p/16 Patientvejledning sep/19 Ufrivillig vandladning inkontinens TVT og TVT-O operation Ufrivillig vandladning kaldes også urininkontinens. Lider du af urininkontinens, har du svært ved at holde på vandet
Læs merePatientvejledning. Ufrivillig vandladning inkontinens. TVT og TVT-O operation
Patientvejledning Ufrivillig vandladning inkontinens TVT og TVT-O operation Ufrivillig vandladning kaldes også urininkontinens. Lider du af urininkontinens, har du svært ved at holde på vandet og lækker
Læs meretissetrangen Guide Sådan kommer du af med Inkontinens - et tabu sider Sådan træner du tissetrangen væk
Foto: Iris Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Inkontinens - et tabu Sådan kommer du af med tissetrangen Sådan træner du tissetrangen væk INKONTINENS INDHOLD I DETTE HÆFTE:
Læs mereDYSFUNKTIONER AF KATETER Á DEMEURE - HVAD GØR VI? CASES FRA KLINIKKEN
DYSFUNKTIONER AF KATETER Á DEMEURE - HVAD GØR VI? CASES FRA KLINIKKEN Bente Holmgaard Larsen, kontinenssygeplejerske, Viborg Kommune Vicki Buitenhuis, uroterapeut, Gentofte Hospital tirsdag d. 19. september
Læs mereBilag til kontrakt mellem Danske Regioner og leverandører der udfører hurtig udredning.
1 Bilag C: Urologiske udredningsforløb og undersøgelser Bilag til kontrakt mellem Danske Regioner og leverandører der udfører hurtig udredning. Indhold Side 11.12.2013 0. UDREDNING OG UNDERSØGELSER FOR
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns
Læs mereVELKOMMEN TIL : URINVEJSINFEKTIONER OG URINMIKROSKOPI 17.03.2015
VELKOMMEN TIL : URINVEJSINFEKTIONER OG URINMIKROSKOPI 17.03.2015 Klamydia Nielsen, 7 år Klamydia 7 år Feber, mavesmerter og smerter ved vandladning Dårlig trivsel Urinvejsinfektion - definition: Den nuværende
Læs merePatientvejledning. Inkontinens. Træning af blæren (blæretræning )
Patientvejledning Inkontinens Træning af blæren (blæretræning ) Hvis du er generet af hyppige og små vandladninger, kan træning af blæren hjælpe dig med at genvinde kontrollen over blæren, og med at nedsætte
Læs mereBCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine
DK BCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine Denne brochure er tænkt som en vejledning til din behandling. Den behandling du kommer til at gennemgå, kan eventuelt afvige
Læs mereDanske Fysioterapeuters Fagforum for gynækologisk/obstetrisk fysioterapi
Danske Fysioterapeuters Fagforum for gynækologisk/obstetrisk fysioterapi Bilag 1 Fysioterapeutisk undersøgelse af bækkenbunden hos kvinder - standard undersøgelse Udarbejdet af Tove Boe, Fysioterapien,
Læs mereFærdighedstræning 1 Delkursus 1: Almen klinikforberedelse
Delkursus 1: Almen klinikforberedelse Omfang og placering kan kommunikere skriftligt mellem sygehus /almen praksis og relevante specialenheder kan skrive recepter, rekvirere undersøgelser og varetage andet
Læs mereNavn/adresse og CPR-nummer. Dato for vurdering. ASIA-Klassifikation. Vurdering nr. Vurdering foretaget af (navne, stillingsbetegnelse)
Henvisnings- og visitationsskema af pt. med nyopstået, færdigudredt og ASIA-klassificeret rygmarvsskade med henblik på overflytning til Vestdansk Center for Rygmarvsskade. Navn/adresse og CPR-nummer Dato
Læs mereVæske- og vandladningsskema
Patientinformation Væske- og vandladningsskema Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik Kontinensambulatoriet .. 2 Vejledning til Væske- og vandladningsskema Navn: Dato: Vejledning
Læs mereUrinvejsinfektioner og katetre set fra mikrobiologens perspektiv
Urinvejsinfektioner og katetre set fra mikrobiologens perspektiv Valeria Antsupova Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Herlev og Gentofte Hospital FSUIS Landskursus 2018 Hvem skal behandles?
Læs mereMennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at
Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt
Læs mereIndenrigs- og Sundhedsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7. oktober 2004 KOMITÉSAG Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Indenrigs-
Læs mereStudiespørgsmål for SSA-elever
Studiespørgsmål for SSA-elever Spørgsmålene kan både anvendes til mundtlig og skriftlig refleksion Grundlæggende behov: Hvad er menneskets grundlæggende behov? Hvad kan du gøre for at opretholde behovene?
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand
Læs mere3 MÅNEDERS OPFØLGNING - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer
a. Nummer: (udfyldes af personalet) b. Kommune: c. Område: Navn: Cpr.nummer: d. Dato for udfyldelse: Kontaktperson: Telefonnummer: 1. Er du generet af hyppige vandladninger? Nej, slet ikke Ja, lidt Ja,
Læs merePatientvejledning Information om behandling af Interstitiell Cystitt / Bladder Pain Syndrome (IC/BPS) med Uracyst
2% CHONDROITIN SULFATE Patientvejledning Information om behandling af Interstitiell Cystitt / Bladder Pain Syndrome (IC/BPS) med Uracyst www.navamedic.com 2 Forord Denne vejledning er til dig som skal
Læs mereUdredning og klassificering - Praktiske Anbefalinger
Klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkesmerter v/per Kjær, ph.d Inge Ris, DipMT, MR, ph.d-stud Heidi Eirikstoft, fys Dip MDT Udredning og klassificering - Praktiske
Læs mereUrininkontinens hos mænd
Prostatakræftforeningen PROPA Jernbanegade 23 B 4000 Roskilde Telefon 33 12 78 28 sekretariat@propa.dk www.propa.dk Urininkontinens hos mænd Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe
Læs mereUracyst. Chondroitinsulfat 2,0% Selvkateterisering
Uracyst Chondroitinsulfat 2,0% Selvkateterisering Selvkateterisering af Uracyst Selvkateterisering af Uracyst Selvkateterisering af Uracyst Du modtager denne folder, fordi du skal i behandling med Uracyst,
Læs mereFokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi
Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse (revideret 29.04.2004) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereSkemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.
Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft
Læs mereNordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport
Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen respondenterne... 3 Forord af Kontinensforeningen... 4 Konklusioner... 5 Hvilken slags inkontinens?... 9 Hvordan
Læs mereAbnorme fund i nyrer og urinveje ved prænatal misdannelsesscreening plan, art og hyppighed
Abnorme fund i nyrer og urinveje ved prænatal misdannelsesscreening plan, art og hyppighed 25. januar 2012 Børneafdelingen, Hvidovre Hospital September 2004, fosterdiagnostik Alle gravide skal have tilbud
Læs mereVesikoureteral refluks (VUR) hos børn
TM Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn Brochure til patienter/forældre V2-1663-DK-Foraeldre pjece-oceana11.indd 1 23-09-2011 12:50:03 Forstå VUR Dit barn har en lidelse som kaldes Vesikoureteral refluks
Læs mereEffektiv GAG-lags erstatning SJÄLVKATETERISERING SELVKATETERISERING
Effektiv GAG-lags erstatning SJÄLVKATETERISERING SELVKATETERISERING Du modtager denne folder, fordi du skal i behandling med Gepan instill, og derfor skal oplæres i selv at kateterisere din blære. De følgende
Læs mereNavn/adresse og CPR-nummer. Dato for vurdering. ISNCSCI-Klassifikation. Vurdering nr. Vurdering foretaget af (navne, stillingsbetegnelse)
Henvisnings- og visitationsskema af pt. med nyopstået, færdigudredt og ISNCSCI (International Standards of Neurological Classification of Spinal Cord Injury) - klassificeret rygmarvsskade med henblik på
Læs mereFaldende ernæringsindtagelse Mindre end 800 ml
Metformin Digoxin Tramadol Pinex Movicol Sub.dulcolax pn Morfin pn Svært ved at sidde stille. Roder med sin aff. Især om natten Nedsat pga immobilisering Virker til at være tør i munden. Problem: obstipation
Læs mere