Kend din hjerterisiko! Hjertet og diabetes En vejledning i, hvordan du passer på dit hjerte og kredsløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kend din hjerterisiko! Hjertet og diabetes En vejledning i, hvordan du passer på dit hjerte og kredsløb"

Transkript

1 DK.RIM Kend din hjerterisiko! Hjertet og diabetes En vejledning i, hvordan du passer på dit hjerte og kredsløb 5 vigtige mål for hjerterisiko: 1. Taljemål 2. HDL (det gode) og LDL (det dårlige) kolesterol 3. Blodsukker 4. Triglycerider 5. Blodtryk sanofi-aventis Denmark A/S Slotsmarken Hørsholm Tlf Faxnr sanofi-aventis Denmark A/S er én af verdens førende medicinalvirksomheder. Med baggrund i en forsknings- og udviklings-organisation i verdensklasse har sanofi-aventis en førerposition inden for syv større terapiområder: Hjerte-karsygdomme, trombose, onkologi, diabetes, centralnervesystemet, almen medicin og vacciner. I Danmark har sanofi-aventis sit hovedkontor i Hørsholm. Her fordeler de 100 medarbejdere sig ligeligt på salg og øvrige funktioner. DIABETESFORENINGEN

2 Hjertet og diabetes Diabetesforeningen, oplag, april 2007 :: stk. Udgivet af Diabetesforeningen Rytterkasernen 1, 5000 Odense C Telefon- og kontortid Mandag til torsdag kl Fredag kl Tlf Fax df@diabetesforeningen.dk Web-site: diabetes.dk Layout e-mergency aps Prepress Garn grafisk produktion aps e-mergency aps Tryk Clausen Offset ApS Foto Christian Petersen Polfoto Udarbejdet af Ledende overlæge Per Hildebrandt, Roskilde Amtssygehus Hjertet og diabetes er sponseret af sanofi-aventis Denmark A/S Indhold Side 3 Side 5 Side 6 Side 9 Indledning Sådan fungerer hjertet Blodets vej gennem kredsløbet Risikofaktorer: Sådan opstår åreforkalkning Side 10 Sådan opdages åreforkalkning Side 17 Sådan forebygger du åreforkalkning Side 22: Behandling Side 26: Ordforklaring Side 30 : Noter Indledning Din krop fungerer bedst, når alle organer får ilt og næringsstoffer. Det er hjertet, som pumper ilt og næringsstoffer med blodet rundt til organerne i din krop. Som type 2 diabetiker har du (uden medicinsk behandling) op mod tre til fire gange øget risiko for at få hjertesygdom sammenlignet med personer uden diabetes. Risikoen for at få hjertesygdom er ligeledes øget hos patienter med type 1 diabetes. Du har også mellem fire og ti gange højere risiko for at få en blodprop i hjernen også kaldet apopleksi. Denne øgede risiko for blodpropper skyldes, at forkalkningen i blodårerne er mere aggressiv hos diabetikere end hos mennesker uden diabetes. Derfor har du med diabetes særlig grund til at passe på åreforkalkning både ved at have en sund livsstil og ved at forebygge med medicin. Når åreforkalkningen først er sket, kan den nemlig ikke fjernes, og følgen er en endnu højere risiko for at få blodprop, eksempelvis i hjertet. Diabetes giver også risiko for anden hjertesygdom. I sjældne tilfælde kan du få en hjertemuskelsygdom (kardiomyopati), som oftest ses sammen med forhøjet blodtryk. Denne pjece handler om, hvordan du passer på dit hjerte og kredsløb, hvilke metoder der er til at undersøge åreforkalkning, og hvilke former for behandling der findes i dag. Side :: Hjertet og diabetes Hjertet og diabetes :: Side

3 Sådan fungerer hjertet Hovedpulsåren Hjertet har to pumper: Højre og venstre hjertekammer. Det kaldes kredsløbet. Højre forkammer Venstre forkammer Venstre hovedkammer Selve hjertet er en hul muskel, som ligger bag brystbenet. I musklen er der en skillevæg, som deler hjertet i en højre og venstre halvdel. Hver halvdel er igen delt i for- og hovedkamre. Kamrene er adskilt af hjerteklapper. Klapperne sikrer, at blodet styres den rigtige vej rundt igennem hjertet og ud i kroppen hjertet er så at sige ensrettet. Hjertets arbejde er ufatteligt stort. I løbet af et døgn pumper det liter blod ud i kredsløbet. Det er et stort arbejde, og derfor kræver det energi. Energien består af ilt og næringsstoffer fra blodet, som tilføres hjertet via små kranspulsårer. Disse kar afgår fra hovedpulsåren og løber på hjertets yderside, hvor pulsårerne sender et netværk af grene ind i hjertemusklen. De 4 hjerteklapper Højre hovedkammer Side :: Hjertet og diabetes Hjertet og diabetes :: Side

4 Hoved Blodets vej gennem kredsløbet Blodet passerer gennem kredsløbet i en cirkelbevægelse. Forestil dig, at cirkelbevægelsen starter i lungerne. Så ser forløbet sådan ud: Når blodet passerer lungernes fineste hårkar, optages ilten fra indåndingsluften. Lunge Det iltede blod føres via andre lungekar (vener eller blodårer) til hjertets venstre forkammer og derefter til venstre hjertekammer. Under højt tryk pumper venstre hjertekammer blodet videre ud i hovedpulsåren (aorta). Den elastiske hovedpulsåre sender blodet videre til fordeling i kroppen. Lever I de enkelte organer er der et net af ganske tyndvæggede hårkar. Hårkarrets tynde væg tillader udveksling af ilt, nærings- og affaldsstoffer mellem blodet og organet. Herfra transporteres det ilt- og næringsfattige blod fra organerne tilbage til hjertets højre forkammer gennem andre blodkar (vener). Tarm Højre hjertekammer pumper det iltfattige blod ud i lungerne gennem lungepulsåren. Blodets cirkelbevægelse gennem kredsløbet er nu afsluttet. Ben Hjerte og kredsløb. Side :: Hjertet og diabetes Hjertet og diabetes :: Side

5 Risikofaktorer Sådan opstår åreforkalkning Den hyppigste årsag til sygdom i hjertet er forkalkning af kranspulsårerne, som er de årer, der forsyner hjertet med iltet blod. Åreforkalkningen fører til aflejring af fedt og døde celler i karvæggen (blodårerne), også kaldet et plaque. Det giver en risiko for forsnævring af årerne, men også for en blodprop, som opstår, når et plaque brister. Rygning, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, manglende motion, overvægt (specielt "bodega-vom", æbleform) og fed mad er de væsentligste risikofaktorer for forkalkning. Desuden er diabetes i sig selv en stor risiko. Det skyldes blandt andet det forhøjede blodsukker, og at andre risikofaktorer som eksempelvis forhøjet blodtryk virker mere aggressive hos patienter med diabetes. Derfor er blodtryksmålet for diabetikere sat lavere end hos mennesker uden diabetes. Den øgede risiko betyder, at diabetikere får åreforkalkning i højere grad end andre mennesker, og hjertesygdom ses tre til fire gange oftere hos patienter med type 2 diabetes end hos patienter uden diabetes. Forekomsten af blodprop i hjernen (apopleksi) er også højere, nemlig fire til ti gange højere (uden medicinsk behandling). Gevinsten ved behandling af type 2 diabetikere er væsentlig højere end hos andre. Og det er vigtigt, at patienterne behandles optimalt. Både med sund livsstil og med medicin. Side :: Hjertet og diabetes Hjertet og diabetes :: Side

6 Sådan opdages åreforkalkning Når du bliver undersøgt for åreforkalkning, er din sygehistorie vigtig. Er der hjertesygdomme i din familie? Har du for eksempel symptomer, der kan lede tanken hen på åreforkalkning? Du skal også have tjekket dine risikofaktorer for åreforkalkning. Taljemål. Dit taljemål er også en risikomarkør. Mænd bør have et taljemål under 94 cm, kvinders bør være under 80 cm. Det vil ofte give smerter, men undertiden kan denne iltmangel (iskæmi) være uden symptomer. Det kaldes også stum iskæmi. Forkalkningen af kranspulsårerne kan ofte afsløres på et EKG under anstrengelse. Derfor udføres et arbejds-ekg typisk, mens du arbejder på en motionscykel eller går på et gangbånd, samtidig med at optagelsen sker. Åreforkalkning kan dog godt eksistere uden, at et arbejds-ekg afslører det. Symptomer. Smerter eller åndenød ved anstrengelse kan give mistanke om, at du har åreforkalkning eller anden hjertesygdom som for eksempel hjertesvigt. Træthed når du anstrenger dig, kan også være et symptom på åreforkalkning. Undertiden er der dog ingen symptomer det gælder specielt for personer med diabetes. Risikovurdering. Dit køn, alder, rygning, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, lavt HDL-kolesterol (det såkaldt "herlige" eller gode kolesterol), højt triglyceridtal, motionsvaner og din kost er faktorer, som lægen skal vurdere. Også selv om du ikke har symptomer på åreforkalkning. Elektrokardiogram (EKG). Hjertets rytme kan optages ved hjælp af elektroder, som bliver placeret på brystkasse, ben og arme. Det kaldes et EKG. Det afslører også følger af tidligere blodprop i hjertet og forstørret hjerte. Et normalt EKG udelukker dog ikke åreforkalkning. Arbejds-EKG ("cykel-test"). Hvis du har forkalkning (forsnævring) af kranspuls-årerne, vil de områder i kroppen som forsynes ad denne vej, få for lidt blod og dermed ilt under fysisk anstrengelse. Side 10 :: Hjertet og diabetes Hjertet og diabetes :: Side 11

7 Myokardieskintigrafi. Er en radioaktiv undersøgelse, hvor du får målt blodtilførslen til hjertet under anstrengelse, eller mens du får et medikament, som stresser hjertet. Undersøgelsen foretages både i hvile og under arbejde. Ved forandringer i blodtilstrømningen under anstrengelse tyder det på iltmangel (iskæmi). Undersøgelsen er mere præcis end et arbejds-ekg. Koronararteriografi. Det er en undersøgelse af hjertets kranspulsårer. Patienten får en lokalbedøvelse, hvorefter lægen fører en tynd sonde via blodårerne i lysken eller håndleddet til hovedpulsåren og ud i hjertets kranspulsårer. Derefter sprøjter lægen kontrastvæske ind i hjertet, og det bliver nu muligt at se eventuelle forsnævringer i kranspulsårerne på et røntgenbillede. Ekkokardiografi. Er en ultralydsundersøgelse af hjertet, hvor du får målt størrelsen af dine hjertekamre og tykkelsen af kamrenes vægge. Men en ekkokardiografi måler også funktionen af hjertekamrene og af hjerteklapperne. Der er flere grunde til at foretage denne måling. Et længerevarende forhøjet blodtryk giver en øget tykkelse af væggene i venstre hjertekammer (hypertrofi). En tidligere blodprop i hjertet resulterer i, at områder af venstre hjertekammer ikke fungerer. Det vil også ses ved en sjældnere hjertemuskelsygdom (kardiomyopati), hvor hjertets kontraktionskraft er svækket. Forkalkninger på klapperne, forsnævringer og utætheder kan ligeledes ses på en ekkokardiografi. På den måde ses forsnævringer, og hvis det er nødvendigt, kan der samtidig udføres en ballonudvidelse, eventuelt med indsættelse af en stent (et lille metalgitter som holder passagen åben). Ud fra denne undersøgelse kan det også være, at lægen planlægger en by-pass operation eller medicinsk behandling. Nyere undersøgelsesmetoder. Ved hjælp af magnet skanning (MRskanning) kan hjertets størrelse, hjertemusklens tykkelse samt hjertets funktion fremstilles mere tydeligt end ved ekkokardiografi. Ved røntgenundersøgelsen (CT-skanning) kan kranspulsårerne og forkalkning visualiseres hurtigt og tiltagende sikkert. Både MR- og CTskanning vil formentlig i fremtiden vinde væsentlig større indpas. Ekkokardiografi er især nyttig, når du skal have undersøgt nedsat hjertefunktion (hjertesvigt), eller hvis lægen har mistanke om, at du har en hjerteklapsygdom. Derimod kan denne undersøgelse med ultralyd ikke afsløre, om du har forkalkninger i kranspulsårerne. Side 12 :: Hjertet og diabetes Hjertet og diabetes :: Side 13

8 Screening for hjertesygdom hos patienter med diabetes. Hvis du har symptomer på åreforkalkning, er det god grund til at undersøge dig grundigt, så du eventuelt kan få medicinsk behandling og foretage eventuelle livsstilsændringer. Da patienter med diabetes har en øget risiko for hjertesygdom, diskuterer eksperterne, om alle diabetikere skal screenes for åreforkalkning, men det er endnu ikke afklaret. En sådan screening vil bedst kunne ske ved hjælp af arbejds-ekg eller endnu bedre en myokardieskintigrafi (radioaktiv undersøgelse), mens screening for hjertesvigt formentlig bedst kan foretages ved blodprøver og eventuelt ekkokardiografi (undersøgelse med ultralyd). Side 14 :: Hjertet og diabetes Hjertet og diabetes :: Side 15

9 Sådan forebygger du åreforkalkning Da diabetikere har en øget risiko for åreforkalkning og dermed hjertesygdomme, har de også en øget gevinst ved at blive behandlet, selvom de ikke har fået konstateret åreforkalkning. Livsstilsændringer. Vægtkontrol og motion er helt grundlæggende i behandlingen af type 2 diabetes. Hvis diabetikeren er overvægtig, kan alene et mindre vægttab forbedre blodsukkeret, blodtrykket samt blodets fedtindhold (kolesterol). Øget fysisk aktivitet øger mulighederne for vægttab og for at holde vægten, og har i sig selv en gunstig virkning på blodtrykket, på kolesterolet i blodet og på blodpladernes evne til at klumpe sammen. Rygning er også en væsentlig faktor, som du skal lægge til den i forvejen øgede risiko. Derfor er et rygeophør naturligvis også centralt i forebyggelsen af åreforkalkning. Forhøjet blodsukker. Behandlingen af forhøjet blodsukker har en stor effekt på diabetiske forandringer i nyrerne og i øjnene, men har knap så stor effekt på åreforkalkning. Det ideelle mål for blodsukkeret er fastende plasma glukose på mindre end 6 mmol/l og en langtidsprøve (HbA1c) på mindre end 6,5 %. Dog bør individuelle mål fastlægges i samarbejde med lægen. Overvægtige patienter med type 2 diabetes vil ofte få medicinen metformin eventuelt i kombination med sulfonylurinstoffer eller insulin. Til normalvægtige eller lettere overvægtige patienter vil der ofte blive anvendt sulfonylurinstoffer eller insulin. Side 16 :: Hjertet og diabetes Hjertet og diabetes :: Side 17

10 Forhøjet blodtryk. Behandling af forhøjet blodtryk nedsætter forekomsten af diabetisk nyre- og øjensygdom samt åreforkalkning. Der er efterhånden enighed om, at blodtrykket bør være under 130/80 mmhg. Behandling af forhøjet blodtryk er nødvendig hos mindst to tredjedele af diabetikerne. Langt de fleste skal behandles med mere end ét medicinsk præparat. Der findes en række forskellige typer af medicin, som kan anvendes til behandling af forhøjet blodtryk. Behandlingen af patienter med diabetes inkluderer typisk en ACEhæmmer eller Angiotensin II-antagonist. Men ofte sænker medicinen ikke blodtrykket tilstrækkeligt, og det er nødvendigt med supplerende behandling. Det kan være vanddrivende medicin, måske i kombination med anden medicin så som beta-blokker og calcium-blokkere. Forstyrrelser i kolesterolet. Hos type 2 diabetikere er mængden af kolesterol i blodet oftest ikke væsentlig forhøjet. Til gengæld kan triglyceriderne (som også er skadelige) være høje ligesom HDLkolesterolet (det beskyttende eller "herlige" kolesterol) kan være lavt. Derfor skal personer med type 2 diabetes ofte behandles med kolesterolsænkende medicin. Behandling anbefales efter gældende danske retningslinjer, hvis total-kolesterol er over 4,5 eller LDL-kolesterol (det dårlige eller "lede" kolesterol) er over 2,5 mmol/l. Det er vigtigt at understrege, at den gennemsnitlige værdi for total-kolesterol i Danmark er omkring 5,5 mmol/l, og at langt de fleste patienter med diabetes har et total-kolesterol, som ligger over 4,5. Derfor vil der hos en meget stor del af diabetikerne være god grund til at få kolesterolsænkende behandling. Nyere europæiske retningslinjer anbefaler, at alle med type 2 diabetes og total-kolesterol over 3,5 mmol/l sættes i behandling, hvilket vil være ensbetydende med at stort set alle skal i behandling. Der mangler viden om type 1 diabetes, men de nyeste europæiske retningslinjer anbefaler, at der hos patienter under 40 år anvendes de generelle indikationer for behandling, mens der hos alle over 39 år overvejes behandling. Behandlingen bør også altid omfatte ændringer af kosten. Diabetikeren bør spise mere frugt, grønt og fede fisk som laks og sild mindst to gange om ugen (ellers fiskeoliepræparater). Sund kost har nemlig i sig selv en gavnlig virkning på risikofaktorene og nedsætter risikoen for åreforkalkning, selvom niveauet af total-kolesterol og LDL-kolesterol kun reduceres moderat. Side 18 :: Hjertet og diabetes Hjertet og diabetes :: Side 19

11 Det er også vigtigt at dyrke motion. Det nedsætter nemlig også risikoen for åreforkalkning selvom motion heller ikke reducerer total-kolesterol og LDL-kolesterol væsentligt. Oftest fører kostændringer og motion ikke til, at diabetikeren når sine behandlingsmål for kolesterol, og det er nødvendigt at behandle med medicin. Kolesterolsænkende medicin er de såkaldte statiner, som i talrige undersøgelser har vist sig at være effektive. Det mest anvendte, og det billigste statin er simvastatin. Hvis det ikke har nok effekt, findes der stærkere men også dyrere statiner, eller der kan suppleres med medicin, som virker hæmmende på optagelsen af kolesterol i blodet. Der findes også andre former for behandling. For eksempel de såkaldte fibrater, som bruges ved lavt HDL-kolesterol (det "herlige" kolesterol) og højt triglycerid. Fibrater anvendes dog kun i et lille omfang i Danmark. Hvis diabetikerens blodsukker er dårligt reguleret, kan kolesteroltallene være forhøjede. Det gælder især triglycerid, men også total-kolesterolet og LDLkolesterolet (det "lede" kolesterol), ligesom HDL-kolesterolet (det "herlige" kolesterol) kan være nedsat. Derfor er det vigtigt, at diabetikeren har reguleret blodsukkeret godt, før der tages fat på overvejelserne om mere aggresiv medicinsk behandling af det forhøjede kolesterol. Forstyrrelserne i blodpladerne. Ved diabetes har blodpladerne en øget evne til at klumpe sammen. Det giver risiko for blodpropper. Derfor anbefaler mange læger, at diabetikere får forebyggende behandling med acetylsalicylsyre (hjertemagnyl), som virker fortyndende på blodet. Multifaktoriel behandling. Herved forstås en intensiv behandling, som retter sig mod alle risikofaktorerne. En dansk undersøgelse viser, at sådan en aggressiv behandling kan mindske risikoen for åreforkalkning, og de sygdomme som følger med. Multifaktoriel behandling handler om at give diabetikere en aggressiv behandling rettet mod alle risikofaktorerne det vil sige både medicinsk behandling og ændring af livsstil med motion, sund kost og ingen rygning. Side 20 :: Hjertet og diabetes Hjertet og diabetes :: Side 21

12 Behandling Diabetikere, som allerede har fået konstateret åreforkalkning eller allerede har haft en blodprop i hjertet, hjernen eller andre kar, er i meget høj risiko for at få endnu en blodprop. Derfor bør disse patienter have en meget effektiv behandling. Ved hjertekrampe (angina pectoris) eller mistanke om åreforkalkning af hjertet (iskæmi), bør patienten blive undersøgt med koronararteriografi, og der bør tages stilling til medicinsk behandling, ballonudvidelse eller by-pass operation. Behandling efter en blodprop. På grund af den høje risiko for igen at få en blodprop bør diabetikeren, som har åreforkalkning, få en meget effektiv behandling. Naturligvis er ændringer af livsstilen med vægttab, sund kost, fysisk aktivitet og rygestop vigtig og faktisk endnu vigtigere end hos patienter uden diabetes. Behandling med medicin bør som minimum bestå af hjertemagnyl og kolesterolsænkende behandling med statiner for resten af livet. Patienten bør ofte også få behandling med beta-blokker, som virker beskyttende på hjertet, formentlig ved at nedsætte hjertets iltforbrug og samtidig sænke blodtrykket. Ballonudvidelse (ballondilatation eller PCI). Efter en lokalbedøvelse føres en tynd sonde via blodårerne i lysken eller håndleddet til hovedpulsåren og videre ud i hjertets kranspulsårer. I spidsen af sonden sidder en lille ballon, som bliver placeret det sted, hvor åren er forsnævret. Ballonen kan blæses op og "presse" forkalkningen (plaquet) ud i væggen, sådan at åbningen genoprettes. Ofte sættes der samtidig en lille metalspiral (en stent) på plads i åren, som holder åbningen på plads. En ballonudvidelse kan foretages på et eller flere kar i samme indgreb. Generelt anbefales ACE-hæmmer som behandling til alle patienter med diabetes og erkendt åreforkalkning. Hvis patienten ikke kan tåle ACE-hæmmeren, kan han eller hun behandles med Angiotensin IIantagonist. Det reducerer risikoen for forværring i åreforkalkningen, formentlig ved en direkte virkning på hjerte og kar. Side 22 :: Hjertet og diabetes Hjertet og diabetes :: Side 23

13 By-pass operation på kranspulsårene (CABG). Indgrebet foregår i fuld bedøvelse, og oftest bliver der samtidig anvendt en hjertelungemaskine, sådan at hjertet kan sættes i stå, mens operationen foretages. Der findes også metoder, hvor indgrebet kan foretages uden hjertelungemaskine. Ved operationen hentes der årer (kar eller vener) fra andre dele af kroppen, som opereres på hovedpulsåren og på kranspulsåren, sådan at blodet nu kan løbe udenom (by-pass) de forsnævrede kar. En af blodårerne tages ofte fra brysthulen, og der anvendes også ofte vener fra benene. Genoptræning efter operationen er nødvendig, og der kan efterfølgende opstå irritation og smerter i såret ved brystbenet. Smerterne er dog ofte forsvundet efter nogle måneder. Ved ballonudvidelse ophæves karforsnævringen ved at føre en lufttom ballon ind i de syge kar. Ud for forsnævrigen pustes ballonen op med højt tryk nogle gange. Efterfølgende sætter man ofte et lille gitter (stent) ind ud for forsnævringen for at hindre, at forsnævringen gendannes. Behandlingen kræver 1-2 dages indlæggelse. Side 24 :: Hjertet og diabetes Hjertet og diabetes :: Side 25

14 Ordforklaring ACE-hæmmer Blodtrykssænkende medicin, som primært virker ved at udvide karrene. Virker beskyttende på hjerte og nyrer. Acetylsalicylsyre Også kaldet hjertemagnyl, som virker fortyndende på blodet. Fås i håndkøb, men bør kun tages efter råd fra lægen. Angiotensin II-antagonist Blodtrykssænkende medicin, som primært virker ved at udvide karrene. Virker også beskyttende på nyrerne. Arbejds-EKG Hjertets rytme måles via elektroder, mens du sidder på en motionscykel eller går på et gangbånd, sådan at hjertet anstrenges. Betablokker Blodtrykssænkende medicin, som primært virker ved at sænke pulsen. Virker også beskyttende på hjertet. Blodplader Celler i blodet, som medvirker til at stoppe blødning, men også kan medvirke til åreforkalkning. Blodtryk Et højt blodtryk øger forkalkningen af blodårerne og belaster hjertet. Blodtrykket bør være under 130/80 mmhg. By-pass operation Operation af hjertet, hvor årer fra andre dele af kroppen opereres på hovedpulsåren og på kranspulsåren, sådan at blodet kan løbe udenom de forsnævrede kranspulsårer. Calcium-blokker Blodtrykssænkende medicin, som primært virker ved at udvide karrene. Diabetisk nyre- og øjensygdom Forandringer i karrene til nyrer og øjne, som fører til nedsat nyrefunktion og forandringer i øjenbaggrunden og eventuelt synsforstyrrelser. Ekkokardiografi Ultralydsundersøgelse af hjertet, hvor du får målt størrelsen af dine hjertekamre og tykkelsen af kamrenes vægge. Elektrokardiogram (EKG) Optagelse af hjertets rytme ved hjælp af elektroder, som bliver placeret på brystkasse, ben og arme. Fastende plasma glukose Måles om morgenen efter minimum 8 timers faste. Angiver hvor meget glukose der er i blodet, på det tidspunkt blodprøves tages. Fibrater Medicintype som primært sænker triglycerider og øger HDL-kolesterol. Total-kolesterol og LDL-kolesterol reduceres kun lidt. Side 26 :: Hjertet og diabetes Hjertet og diabetes :: Side 27

15 HDL-kolesterol High Density Lipoprotein også kaldet det "herlige" eller gode kolesterol. Det er en måleenhed for fedtstof i blodet, som har en gunstig effekt på kroppen. Undersøgelser har vist, at mennesker med et højt HDL-kolesterol i mindre grad end andre får åreforkalkning og hjertesygdom. HDL-kolesterolet ligger typisk på 2,0 til 3,0 mmol/l (millimol pr. liter). Koronararteriografi Undersøgelse af hjertets kranspulsårer. Lægen fører en tynd sonde via blodårerne i lysken eller håndleddet til hovedpulsåren og ud i hjertets kranspulsårer. Derefter sprøjtes kontrastvæske ind i hjertet, og det bliver nu muligt at se eventuelle forsnævringer i kranspulsårerne på et røntgenbillede. LDL-kolesterol Low Density Lipoprotein også kaldet det "lede" eller dårlige kolesterol. Det er en måleenhed for det dårlige fedtstof i blodet, som stiger, når du spiser fedt fra dyreriget. LDL-kolesterolet hos en dansker ligger typisk på 3,0 mmol/l (millimol pr. liter) men om det er for højt, afhænger af den enkelte persons risiko for at få åreforkalkning. Jo højere risiko du har for åreforkalkning og hjertesygdom des lavere bør dit LDL-kolesterol være. Statiner Betegnelse for en gruppe af medicin, som virker nedsættende på total-kolesterol og LDL-kolesterol. Diabetikere, som er i høj risiko for at få åreforkalkning, bør behandles effektivt med statiner. Diskutér behandlingen med din læge. Triglycerider Fedtstoffer i blodet, som også er skadelige. Forhøjet triglycerid og lavt HDL-kolesterol ses ofte hos patienter med diabetes. Total-kolesterol En samlet betegnelse for kolesterol i blodet. Gennemsnitligt har danskerne et kolesteroltal på 5,5 mmol/l (millimol pr. liter). Selvom du har et "normalt" kolesteroltal, kan din særlige risiko for forkalkning og hjertesygdom betyde, at du alligevel skal behandles med medicin, de såkaldte statiner. Vanddrivende medicin Blodtrykssænkende medicin, som primært virker ved at øge vandladningen, men også virker udvidende på karrene. Æbleform Betegnelse for overvægt, som sætter sig på maven. Myokardieskintigrafi Radioaktiv undersøgelse, som måler blodtilførslen til hjertet under anstrengelse. Undersøgelsen foretages både i hvile og under arbejde, og er mere præcis et arbejds-ekg. Side 28 :: Hjertet og diabetes Hjertet og diabetes :: Side 29

16 Noter Side 30 :: Hjertet og diabetes Hjertet og diabetes :: Side 31

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157

2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 HJERTEKLAPSYGDOMME Når en hjerteklap svigter Hvad er en klapsygdom? Sygdom i hjerteklapperne kan være medfødt eller opstå senere i livet.

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

Undersøgelse for åreforkalkning

Undersøgelse for åreforkalkning TILBUD OM Undersøgelse for åreforkalkning Er du i risiko for hjertekarsygdom? En halv million danskere lever med åreforkalkning, som samtidig er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Vi tilbyder nu en dybdegående

Læs mere

Patientinformation. Sygdomme i aortaklappen

Patientinformation. Sygdomme i aortaklappen Patientinformation Sygdomme i aortaklappen Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk afdeling Hjertets funktion. Sådan fungerer det normale hjerte. Hjertet er en muskel, der ligger i hjertesækken bag brystbenet.

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad

Læs mere

7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143

7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143 7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143 KEND DIT KOLESTEROL Sådan kan du selv sænke dit kolesteroltal Mere end to ud af tre danskere har et højt

Læs mere

Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer

Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer 1 Patientinformation Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer Hjertemedicinsk Afdeling B 2 Hvad er formålet med behandlingen? Formålet med ballonudvidelsen er at udvide forsnævringer i hjertets kranspulsårer.

Læs mere

Kort fortalt. Følgesygdomme til diabetes

Kort fortalt. Følgesygdomme til diabetes Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes FØLGESYGDOMME TIL DIABETES Både mennesker med type 1-, type 1½- og type 2-diabetes kan udvikle følgesygdomme til diabetes. Fysiske og psykiske. Risikoen stiger med

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Perifer karsygdom Patientinformation

Perifer karsygdom Patientinformation Perifer karsygdom Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional Radiological

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Blodet transporteres derefter tilbage til højre hjertekammer, der pumper blodet ud i lungerne, hvor det iltes.

Blodet transporteres derefter tilbage til højre hjertekammer, der pumper blodet ud i lungerne, hvor det iltes. Nedsat pumpefunktion af hjertet Det raske hjerte Hjertet er en muskel og fungerer som en pumpe, der konstant sørger for at blodet cirkulerer rundt i kroppen. Hjertet sidder i venstre side af brystkassen,

Læs mere

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Når du arbejder med dette materiale, vil du støde på ord og begreber, som måske undrer dig, eller som du ikke kender. I det følgende kan du finde en forklaring

Læs mere

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

Standard brugervejledning Blodtryksmåler Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender

Læs mere

Vejledning. Hjertet og diabetes

Vejledning. Hjertet og diabetes Vejledning Hjertet og diabetes FÅ VIDEN OM diabetes Hjertet og diabetes TYPE 1-DIABETES Vejledning TYPE 2-DIABETES Vejledning Kære læser Der er en forhøjet risiko for at udvikle hjertesygdomme og få problemer

Læs mere

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk 4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk

Læs mere

KAG. En røntgenfremstilling af hjertets kranspulsårer. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1

KAG. En røntgenfremstilling af hjertets kranspulsårer. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1 KAG En røntgenfremstilling af hjertets kranspulsårer Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Afsnit M1 Hvor foregår undersøgelsen? Undersøgelsen foregår på Skejby Sygehus, hvortil du vil blive overflyttet

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister følgesygdomme til diabetes Hjælp og støtte Både type 1- og type 2-diabetikere kan udvikle følgesygdomme

Læs mere

Hjertets kranspulsårer - Undersøgelse (KAG) og Ballonudvidelse med stent (PCI)

Hjertets kranspulsårer - Undersøgelse (KAG) og Ballonudvidelse med stent (PCI) Hjertets kranspulsårer - Undersøgelse (KAG) og Ballonudvidelse med stent (PCI) Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til HjerteCenteret på Privathospitalet Mølholm og informere dig om

Læs mere

VIDEN & INSPIRATION HJERTE-KARSYGDOMME

VIDEN & INSPIRATION HJERTE-KARSYGDOMME VIDEN & INSPIRATION HJERTE-KARSYGDOMME FAKTA OM SYGDOMMENE Hjerte-karsygdomme er lidelser i hjerte og/eller kar, der typisk skyldes åreforkalkning, som giver forsnævringer af pulsårerne og risiko for blodprop

Læs mere

Til patienter og pårørende. Åreforkalkning. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling

Til patienter og pårørende. Åreforkalkning. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling Til patienter og pårørende Åreforkalkning Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling 2 Blodet transporterer ilt ud til cellerne i kroppen via pulsårerne. Når blodet har afgivet ilt til cellerne, transporteres

Læs mere

Kort fortalt. Type 2-diabetes

Kort fortalt. Type 2-diabetes Kort fortalt Type 2-diabetes Hvad er type 2-diabetes? Normalt nedbryder kroppen den mad, du spiser til blandt andet sukkerstoffer, som optages i blodet. Her hjælper det vigtige hormon insulin med at få

Læs mere

Gruppe C Hjerte og kredsløb

Gruppe C Hjerte og kredsløb Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Diabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

Diabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 Diabetes Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

Livsstil, forebyggelse og behandling af åreforkalkning

Livsstil, forebyggelse og behandling af åreforkalkning Til patienter og pårørende Livsstil, forebyggelse og behandling af åreforkalkning Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling De 8 risikofaktorer Mange års forskning har påvist en række forhold og levevaner,

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Kolesterol-alarm: Sådan undgår du det "grusomme" kolesterol

Kolesterol-alarm: Sådan undgår du det grusomme kolesterol Kolesterol-alarm: Sådan undgår du det "grusomme" kolesterol Der er det gode kolesterol, det onde kolesterol - og nu også det grusomme, som kan tredoble din risiko for livstruende hjertesygdom og alt for

Læs mere

Kort fortalt. Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Kort fortalt. Fysisk aktivitet og type 2-diabetes Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes Fysisk aktivitet og type 2-diabetes HØJT BLODSUKKER (HYPERGLYKÆMI) Hvis dit blodsukker er højt ( 15 mmol/l), før du vil dyrke fysisk aktivitet, men du føler

Læs mere

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt

Læs mere

Hjertedissektion Xciters

Hjertedissektion Xciters Hjertedissektion Xciters Kære Xciter Her er en vejledning til hjertedissektionen. Dissektion betyder opskæring af lig, planter, dyr og organer for at undersøge deres indre opbygning. Vejledningen er en

Læs mere

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt

Læs mere

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen Hvad sker der med kroppen under vægttab Brugertræf 2. februar 2008 Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk Hvad sker der med din krop Hovedet psykiske Muskler og kraft Hjerte og kredsløb Blodkar

Læs mere

Kort fortalt. Type 2-diabetes

Kort fortalt. Type 2-diabetes Kort fortalt Type 2-diabetes EGENOMSORG Din læge kan være en god støtte for dig. Men det meste af tiden er du derhjemme uden en læge ved hånden. Derfor er det vigtigt, at du lærer selv at kontrollere din

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

Ballonudvidelse med stent af forsnævringer i hjertets kranspulsårer (PCI)

Ballonudvidelse med stent af forsnævringer i hjertets kranspulsårer (PCI) Ballonudvidelse med stent af forsnævringer i hjertets kranspulsårer (PCI) Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til Privathospitalet Mølholm, HjerteCenter og informere dig om forholdene

Læs mere

Åreknuder i spiserøret

Åreknuder i spiserøret Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

PCI (ballonudvidelse)

PCI (ballonudvidelse) PCI (ballonudvidelse) 2 Sidst revideret d. 4-7-2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. PCI (ballonudvidelse)... 4 4. Generel information... 5 4.1 Forberedelse

Læs mere

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve Til patienter og pårørende Carotisoperation Operation på halspulsåren Vælg billede Vælg farve 2 Åreforkalkning i halspulsåren (carotisstenose) Åreforkalkning i halspulsårerne gør blodkarrene stive og forsnævrer

Læs mere

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem ALMEN KIRURGI - 4 Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem Sygdomme i arterier Arteriosclerose Angina pectoris Sygdomme i arterier Arteriosclerose Arteriosclerose (åreforkalkning eller mere korrekt: åreforfedtning)

Læs mere

Komplikationer til diabetes

Komplikationer til diabetes Komplikationer til diabetes Side 2 Forebyggelse/behandling af komplikationer til diabetes Har man diabetes, er risikoen for senkomplikationer til stede. Komplikationerne hos personer med type 1 diabetes

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Status på Sundhedstjek-2013 KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Dagens citat Det man fokuserer på vokser Agenda KRAMS Kort gennemgang af sundhedstjek Resultat af sundhedssamtalerne Diabetes Indsatsområder

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Type 2 diabetes patientinformation

Type 2 diabetes patientinformation patientinformation Side 2 Ny med type 2 diabetes Du har fået konstateret type 2 diabetes, og du vil opleve at få mange råd og anbefalinger om sund livsstil og medicinsk behandling. Du kan sagtens have

Læs mere

Atrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1

Atrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Atrieflimmer Forkammer-flimren Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Hvad er atrieflimren? Atrieflimren er en af de hyppigste former for hjerterytmeforstyrrelser. Ved atrieflimren

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Status på hjerteområdet i Region Midtjylland

Status på hjerteområdet i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg Tlf. 7841 0000 Status på hjerteområdet i Region Midtjylland Mange mennesker i Danmark rammes hvert år af en hjerterelateret sygdom. Hjertekarsygdomme

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjertesvigt

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjertesvigt Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om PakkeForløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb på hjerteområdet

Læs mere

Aorta Aneurisme operation

Aorta Aneurisme operation Til patienter og pårørende Aorta Aneurisme operation Operation for udposning på hovedpulsåren i maven Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler

Læs mere

Operation for forsnævring i halspulsåren

Operation for forsnævring i halspulsåren Operation for forsnævring i halspulsåren Information til patienten Hvorfor får man åreforkalkning, og hvad betyder det? Åreforkalkning i halspulsåren skyldes aflejring af fedt og kalk i karvæggen med deraf

Læs mere

Iliaca-Femoral Bypass

Iliaca-Femoral Bypass Til patienter og pårørende Iliaca-Femoral Bypass Operation på bækkenpulsåren Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor den forsyner de indre

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Hjælp og støtte Det kræver stor viljestyrke at opnå en velreguleret diabetes. Samtidig er det

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du

Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du Af Fitnews.dk - onsdag 24. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/traen-dit-blodtryk-sundere-sadan-gor-du/ Et kronisk forhøjet blodtryk er en stor og den

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1½-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister I starten er det svært at håndtere og huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de

Læs mere

Kortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk

Kortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk Kortlægning af compliance-problemer Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk Baseline data for brugere af blodtryksmedicin Deltagere i hypertensionsstudiet 1426 patienter blev

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Ballonudvidelse og rensning af pulsårerne under samme operation (hybridoperation)

Ballonudvidelse og rensning af pulsårerne under samme operation (hybridoperation) Information til patienten Ballonudvidelse og rensning af pulsårerne under samme operation (hybridoperation) Hvorfor får man åreforkalkning, og hvad betyder det? Åreforkalkning i benets pulsårer skyldes

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

guide RED DIT HJERTE FEM GODE HJERTERÅD Stor guide Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide RED DIT HJERTE FEM GODE HJERTERÅD Stor guide Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Marts 2015 Stor guide RED DIT HJERTE FEM GODE HJERTERÅD Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 4 med header En mere skånsom behandling med færre komplikationer vil kunne redde

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271

3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271 3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271 SEX OG SAMLIV Et godt sexliv - også med hjertekarsygdom TO MÅ MAN VÆRE Har man været indlagt med en hjertekarsygdom, melder

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 FORSTYRRELSER I HJERTERYTMEN Med eller uden pacemakerbehandling Den normale hjerterytme i hvile er 50-100 slag i minuttet. Hjerterytmen

Læs mere

guide 7 OVERSETE TEGN PÅ HJERTE-KAR-SYGDOM April 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide 7 OVERSETE TEGN PÅ HJERTE-KAR-SYGDOM April 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide April 2015 7 OVERSETE TEGN PÅ HJERTE-KAR-SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 HJERTE-KAR-SYGDOM INDHOLD SIDE 4 Problemer med rejsningen kan være et varsel om, at man måske er i fare

Læs mere

Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal

Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal Er dit kolesteroltal for højt, så snup en pille og løb en tur. Ny forskning viser, at du lever længst ved en kombination Af Torben Bagge, 20. december 2012

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2

Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2 Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2 Dagens program Siden sidst? Opsummering Brainstorm på senkomplikationer/senfølger Seksualitet Mine senfølger (tegn) Sidemandsdrøftelse Pas dine kontrolbesøg! Hvem

Læs mere

Guide: Sænk blodtrykket og red hjernen

Guide: Sænk blodtrykket og red hjernen Guide: Sænk blodtrykket og red hjernen Højt blodtryk ælder din hjerne og øger demensrisikoen og skaderne kan måles allerede i en tidlig alder. Hvis du opdager for højt blodtryk i tide, kan du forebygge

Læs mere

Insitu Bypass operation

Insitu Bypass operation Til patienter og pårørende Insitu Bypass operation Bypass fra lyske til knæ/underben Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en bypass-operation fra lysken til knæ/underben, hvor en

Læs mere

Kort fortalt. Type 1-diabetes

Kort fortalt. Type 1-diabetes Kort fortalt Type 1-diabetes Hvad er type 1-diabetes? Type 1-diabetes er en sygdom, hvor dit immunforsvar ødelægger raske celler i bugspytkirtlen, så din krop ikke længere kan producere det livsvigtige

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

MÄling, puls og bestemmelse af kondital

MÄling, puls og bestemmelse af kondital MÄling, puls og bestemmelse af kondital Biologirapport Gruppemedlemmer: Anders F, Anders V, Danielle Bacarda, Rasmus, Nikolaj O, Rune, Klaus & Simon J Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning

Læs mere

Type 2-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Type 2-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse TILMELDING Adresse Postnr. arbejder på at sikre et godt liv for mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler vi din sag. By Telefon

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere