Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Intern Medicin på afd.: Reumatologisk afdeling H:S Hvidovre Hospital

Transkript

1 Uddannelsesprram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Intern Medicin på afd.: Reumatolisk afdeling H:S Hvidovre Hospital 1

2 Kapitel 8. Lokalguiden - beskrivelse af den intern medicinske afdeling, som du skal være på Reumatolisk afdeling...1 H:S Hvidovre Hospital...1 Kapitel Lokalguiden Indledning Praktiske forhold Kompetencemål, læringsstrategier evaluering Kompetencemål Læringsstrategier Evalueringsstrategier Organisering af læring Vejlederfunktion Uddannelsesplan Selvstudium Formaliseret undervisning Kurser Fokuseret ophold Forskning Uddannelsesdage Kardiolisk afdeling Neurolisk afdeling Hudklinikken

3 1. Indledning Reumatolisk afdelings uddannelsesprram for almen medicin er udarbejdet i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Almen Medicin" (Januar 2004) ( samt Uddannelsesprram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst intern medicin (Juni 2004) ( Heraf fremgår det, at ansættelsen i en intern medicinsk afdeling skal tjene til, at opnå en personlig viden om afgrænsning mellem det der kan behandles i almen praksis, hvornår der skal henvises til medicinsk specialafdeling. Sygdommenes tidlige manifestationer vil blive set lært i almen praksis medens forståelsen af de mere komplicerede tilfælde skal opnås under ansættelsen i den intern medicinske afdeling. Ansættelsen skal således skærpe opmærksomheden på den snitflade, der er mellem almen praksis de intern medicinske specialer. Kommunikation mellem almen praksis sygehusafdelingerne er central. Henvisninger epikriser er væsentlige elementer i denne kommunikation en refleksion over, hvordan henvisningerne fra almen praksis epikriser fra sygehusafdelinger kan bedres bør ske under ansættelsen. Arbejdstilrettelæggelsen skal tilgodese målbeskrivelsens krav til kompetenceopfyldelse, herunder mulighederne for lettilgængelig supervision ved uddannelsesgivende læge. Lben er en tjekliste med beskrivelse af de 112 kompetencer, der skal erhverves. Under ansættelsen i reumatolisk afdeling skal 11 kompetencer erhverves godkendes. Det skal understreges, at kompetenceevalueringen skal foretages kontinuerligt under ansættelsen. Reumatolisk Afdeling Hvidovre Hospital Inge Juul Sørensen Uddannelsesansvarlig overlæge

4 2. Praktiske forhold Introduktion Reumatolisk afdelings velkomstbrev, der er tilsendt før ansættelsen, indeholder bl.a. introduktionsprram, uddannelsesprram, evalueringsskemaer (Sundhedsstyrelsen 1998), arbejdsplan instruktionsb. Se bilag 1 for oversigt over introduktionen herunder introduktionsprram til reumatolisk afdelingen. Struktur Reumatolisk afdeling på Hvidovre Hospital omfatter et sengeafsnit på 12 senge, et ambulatorium forskningslaboratorier. Afdelingen har tæt samarbejde med fysio- ergoterapiafdelingen. Afdelingsledelsen Består af ledende overlæge ledende oversygeplejerske. Til afdelingsledelsen er knyttet en administrativ medarbejder med bl.a. budget- produktionskontrol samt tjenestetidsregistrering som særlige arbejdsområder. Lægelig bemanding Afdelingen er bemandet med 6 overlæger, 2 afdelingslæger, 2 1.reservelæger 7 reservelæger, heraf for tiden 4 hoveduddannelsesforløb til reumatoli, 1 hoveduddannelsesforløb til almen medicin 2 turnus. På sigt vil afdelingen have 8 læger i hoveduddannelsen til reumatoli. Arbejdsområder I sengeafsnittet indlægges dels specialepatienter, dels uselekterede medicinske patienter. I ambulatoriet ses næsten udelukkende specialepatienter. Patienterne modtages fra et optageområde i Københavns Kommune på ca indbyggere fra Hvidovre Kommune med ca indbyggere. Læger i hoveduddannelsen til almen medicin vil fungere som mellemvagt. Ved dagarbejde vil man kunne forestå stuegang på intern medicinske indlagte patienter på reumatolisk afdeling 217, forundersøgelser af patienter henvist til reumatolisk ambulatorium, planlagte elektive indlæggelser til afdeling 217 /eller tilsynsfunktion der både kan omfatte reumatoliske tilsyn på andre afdelinger på Hvidovre Hospital men så medicinske tilsyn på ortopædkirurgisk afdeling. Forundersøgelser reumatoliske tilsyn skal altid konfereres med mere erfaren læge Dagsplan alle møder i Reumatolisk afdelings sekretariat (undtagen torsdage hvor tiden rykkes 1 time pga. undervisning fra ) alle deltager i gennemgange i AMA morgenkonference i Reumatolisk afdelings konferencerum ambulatorium/stuegang/tilsyn kontor/frokost konferencer ambulatorium procedurer, medicinske tilsyn etc undervisning etc aftenstuegang. 4

5 Vagtfunktion Reumatolisk, Geriatrisk Endokrinolisk afdeling har vagtfællesskab såvel på for-, mellem- bagvagtsniveau. Mellemvagtsfunktioner (søger 5125) Varetages af læger i hoveduddannelse til almen medicin reumatoli. I vagtlaget indgår mellemvagter fra geriatrisk endokrinolisk afdeling således at vagterne går på skift mellem de tre afdelings mellemvagter. Der er 9 læger i mellemvagtslaget Arbejdstider Dagarbejde Afdelingsvagt Dagvagt på hverdage Mødested: AMA konferencerum. Weekend Mødested: AMA rum 24. Aftenvagt på hverdage Mødested: AMA rum 24. Weekend Mødested: AMA rum 24. Arbejdsopgaver Dagarbejde: Deltage i gennemgang af indlagte patienter i AMA i reumatolisk regi. Herefter stuegang på intern medicinske/reumatolisk indlagte ptt. på afdeling 217, forundersøgelser af reumatoliske ptt. henvist til reumatolisk ambulatorium, medicinske tilsyn på ortopædkirurgisk afd. evt. reumatoliske tilsyn. Forundersøgelser foregår i ambulatoriet, der vil herved være mulighed for at patienten konfereres med ældre kollega behandlingsplan eventuelt korrigeres. Såfremt man har tilsynsfunktion anbefales det, at tilsynene fremlægges ved middagskonferencen mhp. tilbagemelding mulighed for justering. Man skal ligeledes deltage i tavlemøde på AMA fra kl mhp. om andre indlagte pt. på AMA har behov for et reumatolisk tilsyn. Reumatoliske tilsyn bør, i det omfang det er muligt, ses i reumatolisk ambulatorium. Dette muliggør umiddelbar konference samt at patienten ses i fællesskab med ældre kollega/speciallæge. Afdelingsvagt Funktionen indebærer, at afdelingen altid kan få fat på en læge til akut opståede problemer i afdelingen frem til kl , hvor denne funktion overgår til mellemvagten Reum/Geri/Endo. Fra er der aftenstuegang i afdelingen, hvor dagens prøvesvar herunder blodprøvesvar ses evt. nødvendig korrektion foretages. Vagter: Deltage i visitationskonferencen i AMA herefter varetage den medicinske skadestuefunktion i samarbejde med mellemvagten fra hjertelungeafdelingen. Såfremt en patient i skadestuen skal indlægges forestår mellemvagten indlæggelsen i AMA har ansvaret for patienten til næste dags morgen. I det omfang arbejdet tillader det, (hvilket typisk vil være om formiddagen), vil det være hensigtsmæssigt at deltage i reumatolisk ambulatorium. Mellemvagten varetager akutte tilsyn andre vagtopgaver på reumatolisk, geriatrisk endokrinolisk sengeafsnit efter kl på hverdage hele døgnet weekend helligdage. Infektionsmedicinsk afdeling gastromedicinsk afdeling har eget vagtbemanding oplagte specialepatienter visiteres direkte til disse afdelinger. Patienter med obs. TCI eller apopleksi fra skadestuen ses vurderes primært af 5

6 Reum/Endo/Geri mellemvagten. Indlægges pt. under disse diagnoser fra vagtlæge/læge visiteres de direkte til neurolisk vagthavende. Fratrædende mellemvagt: Deltage i visitationskonferencen i gennemgange på AMA med de seniore læger Supervision uddannelse Man har som mellemvagt hele døgnet mellemvagten fra hjerte/lungemedicinsk afdeling de to bagvagter fra henholdsvis hjertelungemedicinsk afd. bagvagten fra reum/geri/endo at spørge til råds. Mellemvagterne er i bunden vagt hele døgnet. Bagvagten fra hjerte-lungeafdelingen bagvagten fra reum/geri/endo er tilstede i perioden hverdage weekend helligdage. Derudover på tilkald. Som mellemvagt vil man fungere som supervisor for forvagten efter kl Forvagten skriver journaler på indlagte patienter til AMA, der indlægges via de praktiserende læger/vagtlæger. Der henvises i øvrigt til Reumatolisk afdelings instrukser på Intranettet ("Lokal Kvalitetshåndb" Administrative instrukser). 3. Kompetencemål, læringsstrategier evaluering 3.1 Kompetencemål De specifikke mål for almen medicin grupperes indenfor de syv kompetenceområder (roller): 1. Medicinsk ekspert 2. Kommunikator 3. Samarbejder 4. Leder/administrator 5. Sundhedsfremmer 6. Akademiker 7. Professionel Disse syv kompetenceområder er nærmere beskrevet i "Uddannelsesprram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Den generelle del" (Juni 2004) ( samt i "Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Almen Medicin" (Januar 2004) ( Under de 6 mdr's ansættelse på den intern medicinske afdeling skal der evalueres godkendes følgende kompetencer: 6

7 # 44 Ødemer # 48 Brystsmerter # 49 Diabetes Mellitus # 50 Dyspepsi # 51 Dyspnø # 52 Feber # 55 Lipotymi # 56 Lymfeknudesvulst # 57 Neuroliske symptomer # 58 Neuroliske anfaldsfænomener # 117 Hud som sygdomsmarkør 3.2 Læringsstrategier Læringsstrategier beskriver hvordan en kompetence kan læres. arbejde kan således omfatte deltagelse i det kliniske arbejde herunder stuegang med planlægning af undersøgelses- udredningsprram, behandlingsforløb, samtale rådgivning. Forundersøgelse af planlagte elektive indlæggelser, akutte elektive tilsyn samt skadestuearbejde vil ligeledes være omfattet. Portefølje En portefølje er et evalueringsredskab, en systematisk dokumentation af den uddannelsessøgendes arbejde, fremgang præstationer indenfor flere områder. Ordet består af to dele port, af porter, som på fransk betyder "at bære" folio, som på latin betyder "blad" eller "papir". Porteføljen består både af en lukket, privat del en åben del. Den private del kan således bruges som en læringsdagb, hvori der kan noteres refleksioner over patientforløb, uddannelsesforløb, læringsprocesser evalueringsskema for uddannelsesforløb sted. Den åbne del kan ses af både uddannelsessøgende tutorlæge/vejleder. Her findes den uddannelsessøgendes uddannelsesprram uddannelsesplan for hver enkelt stilling, beskrivelse af uddannelsesstedet vurdering af denne samt en beskrivelse af den kliniske vejledning supervision. Udvalgte patientforløb, læringskontrakter samt deltagelse i kurser, kongresser etc. samt lb hører ligeledes til her. Lben er checklisten, hvori der er anført de mål, der skal trænes, evalueres godkendes. Selvstudium Teoretisk viden ved selvstudium deltagelse i konferencer kurser. Der er formaliseret undervisning i intern medicinske emner en gang ugentligt på AMA (tirsdage) hver onsdag torsdag mere specifik reumatolisk geriatrisk undervisning i afdelingen. 3.3 Evalueringsstrategier Kompetenceudviklingen vurderes (evalueres) løbende i dagligdagen samt ved de planlagte r Vejledersamtale (ikke at forveksle med de tre vejlederevalueringssamtaler se 4.1) er en evalueringsmetode, der kan tage udgangspunkt i en patientcase. Udfra dette kan der diskuteres relevant viden indenfor det pågældende område. Andre optegnelser fx fra Portefølje kan ligeledes anvendes, således at der opnås en konkretisering af emnet. Vurdering af udførte primær journaler vil ligeledes indgå. 7

8 Denne foretages af vejlederen på baggrund af en struktureret kollegial bedømmelse med umiddelbar feedback. Det kan være, observation af den uddannelsessøgende, når han/hun udfører en bestemt opgave, f.eks. en patientkonsultation, stuegang eller fremlæggelse af patientcase på konference. Refleksion over egen arbejdspraksis, vurdering af porteføljeoptegnelser evt. vurdering af arbejdsopgaver kan ligeledes være omfattet. 4. Organisering af læring 4.1 Vejlederfunktion Den uddannelsessøgende tildeles en vejleder, der medvirker ved den kliniske videreuddannelse. Ved de 3 evalueringssamtaler sikrer vejlederen, at afdelingens uddannelsesprram den individuelle uddannelsesplan overholdes. Under samtalerne diskuteres prressionen i kompetencerne den individuelle uddannelsesplan revideres. Introduktionssamtalen afholdes senest 1 uge efter tiltrædelse af stillingen. Indholdet af samtalen fremgår af det blå skema A skema AP til uddannelsesplan. Justeringssamtalen gennemføres efter 2 måneder. Indholdet af samtalen fremgår af det grønne skema B skema BP til opfølgning af uddannelsesplan. Slutevalueringssamtalen gennemføres indenfor den sidste måned af ansættelsesperioden. Indholdet af samtalen fremgår af det gule skema C. Skema CS indeholder afdelingens sammenfattende bedømmelse af den uddannelsessøgende. Skema D E indeholder den uddannelsessøgendes vurdering af afdelingens uddannelsesfunktion. Det påhviler den uddannelsessøgende at aftale tidspunkt for samtalerne. Den uddannelsessøgende opfordres desuden til at aftale et fast møde hver uge med vejlederen, hvor man drøfter aktuelle faglige emner eventuelle uddannelsesmæssige problemer Den uddannelsessøgende er selv (med hjælp fra vejleder) ansvarlig for at opnå de påkrævede kompetencer. 4.2 Uddannelsesplan Ved introduktionssamtalen 1 uge efter ansættelsen udformes individuel uddannelsesplan på grundlag af uddannelsesbehov i relation til uddannelsesprram checkliste (Sundhedsstyrelsens skemaer, bilag AP (blåt)). 4.3 Selvstudium Det største faglige udbytte af ansættelsen opnås ved, at den uddannelsessøgende lader uddannelsesprocessen forløbe som en vekselvirkning imellem tilegnelse af klinisk teoretisk viden. Afdelingens instruksb tilsendes før ansættelsen findes desuden på Intranettet. 8

9 Den uddannelsessøgende bør desuden ved selvstudium erhverve sig viden om de almindeligst forekommende medicinske, herunder reumatoliske, sygdomme på niveau med Medicinsk Kompendiums seneste udgave. Medicinsk Kompendium forefindes i AMA s konferencerum i Reumatolisk afdeling. Ofte kan man med fordel slå op i mere specialiseret faglitteratur, der så forefindes i afdelingen. Den uddannelsessøgende bør følge den for specialet relevante aktuelle videnskabelige udvikling ved at orientere sig i de tidsskrifter, der findes i afdelingen. Det forventes, at reservelægen følger med i Ugeskrift for Læger med mellemrum læser The Lancet, BMJ New England Journal of Medicine. Teoretisk viden kan med fordel søges opdateres via internettet. Hvidovre Hospital har via DNLB elektronisk adgang til langt de fleste tidsskrifter. Se mere på hospitalets Intranet side om biblioteksfunktionen (virtuelt bibliotek). 4.4 Formaliseret undervisning Medicinsk undervisning hver tirsdag , konferencerummet i AMA. Alle medicinske afdelinger inkl. neurolisk afdeling forestår undervisningen på skift. Undervisning i reumatoli geriatri hver torsdag fra kl i konferencerummet i reum.afd. Der vil ligeledes blive undervist i intern medicinske problemstillinger samt fremlæggelse af patientcases. Reumatolisk specialundervisning herunder ledvurdering, ledpunktur ultralydsdiagnostik af perifere led hver onsdag fra Journal Club hver tirsdag , konferencerummet i reum.afd., hvor yngre læger fremlægger en artikel. Se opslag i konferencerum vedr. personfordeling Staf-meeting tredje torsdag i hver måned i auditorium 3-4. Patolkonference første mandag i marts, juni, september december måned kl i patolisk afdelings konferencerum. 4.5 Kurser For nærmere oplysninger henvises til Reumatolisk afdeling anser det for væsentligt, at den uddannelsessøgende på egen hånd tilegner sig teoretisk viden ud over den løbende undervisning i klinikken. Kurser arrangeres bl.a. af Lægekredsforeningen, Lægeforeningens uddannelsessekretariat de videnskabelige selskaber. Kurser annonceres i kursuskatalet fortløbende i Ugeskriftet. Der kan normalt ikke gives tjenestefrihed med løn til kurser. En undtagelse er d de obligatoriske kurser. 4.6 Fokuseret ophold I løbet af ansættelsen vil der blive afsat tid til opnåelse af enkelte kompetencer herunder Brystsmerter, Neuroliske symptomer Neuroliske anfaldsfænomener samt Huden som sygdomsmarkør. Den uddannelsessøgende skal sammen med sin vejleder planlægge at opnå disse kompetencer, som man ikke sædvanligvis vil kunne opnå under ansættelsen i Reumatolisk afdeling. Dette kan ske ved uddannelsesdage i henholdsvis kardiolisk neurolisk afdeling samt hudklinikken. Det forventes før de fokuserede ophold, at teoretisk viden inden for ovenstående kompetencer er opdateret af den uddannelsessøgende. Evaluering af de opnåede kompetencer foretages af den uddannelsessøgendes vejleder. Denne evaluering baseres til dels på portefølje cases samt tilbagemeldinger fra de involverede afdelinger. 9

10 4.7 Forskning Den uddannelsessøgende har mulighed for at medvirke i et eller flere af afdelingens projekter eller selv starte eget projekt, evt. superviseret af en af afdelingens mere erfarne læger. Det forventes at den uddannelsessøgende opnår kendskab til grundprincipperne for klinisk forskning videnskabsteoretiske problemer. Dette kendskab kan hensigtsmæssigt udbygges ved selvstudium, fx i: "Lægevidenskabelig forskning en introduktion", "Rationel klinik" "Medicinsk filosofi". 5. Uddannelsesdage Generelt Det forventes at den uddannelsessøgende har læst baggrundsviden indenfor de kompetencer, som der ønskes opnået ved fokuseret ophold. Opholdet planlægges i fællesskab mellem vejleder uddannelsessøgende. Den uddannelsesansvarlige overlæge sørger for kontakten til de pågældende afdelinger/uddannelsesansvarlige overlæger. Evaluering foretages af vejlederen ved struktureret samt ved vurdering af porteføljeoptegnelser Kardiolisk afdeling Kompetencen Brystsmerter kan opnås ved at deltage i vagten på kardiolisk afdeling. Det forventes, at man på de aftalte uddannelsesdage (2 dage) møder kl forbliver til kl , idet der indlægges flest kardioliske patienter i dette tidsrum. Den uddannelsessøgende følger kardiolisk mellemvagt Neurolisk afdeling Kompetencerne Neuroliske symptomer Neuroliske anfaldsfænomener vil delvis blive opnået via skadestuearbejde samt arbejde i AMA. Der skønnes d, at der er behov for 2 uddannelsesdage på neurolisk afdeling, hvor den uddannelsessøgende deltager i stuegang daghospital samt deltager ved såvel akutte som elektive neuroliske tilsyn på hospitalets øvrige afdelinger Hudklinikken Hudklinikken er åben mandage torsdage fra kl varetages af fast speciallæge i dermatoli fra dermatolisk afdeling, Bispebjerg Hospital. Hudklinikken ser henviste pt. fra alle sygehusets afdelinger såvel elektive som akutte. Hudmanifestationer kan forekommer hos alle patienter såvel skadestuepatienter som indlagte patienter, men det skønnes, at den uddannelsessøgende har yderligere behov for to dage i hudklinikken for at opnå kompetencen Huden som sygdomsmarkør. 10

11 Kapitel 9. Kort over området -mål der skal evalueres godkendes på intern medicinsk afdeling Ødemer #44 ødem Brystsmerter #48 brystsmerter Redegøre for, hvilke sygdomme tilstande der kan give ødemer, kunne planlægge udrednings- behandlingsprram ved: cardiovasculære sygdomme nutritivt betingede ødemer leverlidelser maligne lidelser nyrelidelser immobilisation infektioner/thrombophlebitter medicinbivirkninger allergi (Quincke) Stuegang på intern medicinske ptt. på afd. 217/skadestuearbejde tilsyn på ortopædkirurgisk afdeling Selvstudium Portefølje dagarbejde skadestuearbejde Kunne angive ledsagesymptomer med henblik på en ætiolisk rubricering Kunne anvende vejledninger vedrørende iskæmisk hjertesygdom Kunne diagnosticere visitere patienten med akut indsættende brystsmerter Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med: iskæmisk hjertesygdom thoracale facetledssyndromer myene thoracale forandringer costafrakturer pneumothorax lungeemboli lungetumores Stuegang på intern medicinske ptt. på afd. 217/skadestuearbejde tilsyn på ortopædkirurgisk afdeling Fokuseret ophold på kardiolisk afdeling (2 dage, hvor man følger den kardioliske mellemvagt) Selvstudium Portefølje dagarbejde skadestuearbejde samt fra fokuseret ophold på kardiolisk afd. Redegøre for alders risikofaktorers betydning Redegøre for psykoliske mekanismer 11

12 Diabetes Mellitus #49 diabetes mellitus Kunne behandle hyper- hyplycæmi Kunne diagnosticere behandle diabetes mellitus type I II det metaboliske syndrom i samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen Kunne diagnosticere visitere diabetiske senkomplikationer arbejde Stuegang på intern medicinske ptt. på afd. 217/skadestuearbejde tilsyn på ortopædkirurgisk afdeling Selvstudium Portefølje dagarbejde skadestuearbejde Kunne diagnosticere visitere ketoacidose Kunne informere rådgive om patientuddannelse enten i primær- eller sekundærsektor Dyspepsi #50 dyspepsi Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med dyspepsi Kunne informere rådgive vedrørende sygdom årsagssammenhæng i relation til især tobak, alkohol medicin Kunne iværksætte eradicationsbehandling Stuegang på intern medicinske ptt. på afd. 217 skadestuearbejde i den medicinske skadestue samt medicinske tilsyn på ortopædkirurgisk afdeling dagarbejde skadestuearbejde Kunne stille indikationer for gastro-duodenoscopi Selvstudium Portefølje Redegøre for diagnostiske tests for helicobacter pylori Dyspnø #51 dyspnoea Redegøre for differentialdiagnostiske tilstande til smerter i epigastriet Kunne udføre, tolke agere på lungefunktionsundersøgelser EKG Udfra gældende konsensusrapporter kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med dyspnø som følge af: Stuegang på intern medicinske ptt. på afd. 217 skadestuearbejde i den medicinske skadestue samt medicinske tilsyn på ortopædkirurgisk afdeling dagarbejde skadestue COLD 12

13 hjerteinsufficiens ischæmisk hjertesygdom astma thoraxdeformiteter metaboliske forstyrrelser anæmi adipositas psykoliske årsager lungeemboli Selvstudium Portefølje Feber #52 feber Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med feberherunder: infektionssygdomme inklusive HIV, TB, eksotiske sygdomme systemiske lidelser maligne lidelser Redegøre for ledsagesymptomer Stuegang på intern medicinske ptt. på afd. 217 skadestuearbejde i den medicinske skadestue medicinske tilsyn på ortopædkirurgisk afd. dagarbejde skadestue Redegøre for valg af antibiotika i forhold til resistensmønster, resistensudvikling overfølsomhed Selvstudium Portefølje Lipotymi #55 lipothymi Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med lipothymi af følgende årsager: cardiovasculære cerebrale dehydrering metabolisk forstyrrelse medicinbivirkning forgiftning anæmi pludseligt opstået blødning funktionelle skadestuearbejde i den medicinske skadestue samt stuegang på intern medicinske pt. indlagt på afd. 217 Selvstudium Portefølje dagarbejde skadestue samt fra fokuseret ophold på henholdsvis kardiolisk neurolisk afdeling Kunne iværksætte akut behandling (ilt, i.v. væske, Trendelenburg) Lymfeknudesvulst #56 lymfeknudesvulst Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med lymfeknudesvulst pga.: infektionssygdomme (fx HIV, TB) maligne tilstande arbejde (f.x. daghospital) Forundersøgelse af ptt. henvist til reum. amb. samt stuegang på intern medicinske ptt. på afd. vejleder samtale med bl.a 13

14 lymfom leukæmi metastaser 217 Vagtarbejde (såvel tilsyn som skadestuearbejde i medicinsk skadestue), Selvstudium portefølje anvendelse af portefølje cases fra dagarbejde skadestue Neuroliske symptomer #57 neuroliske symptomer Neuroliske anfaldsfænomener #58 neuroliske anfaldsfænomener Udfra gældende vejledninger kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med de hyppigst forekommende neuroliske sygdomme: Apopleksi sequelae Dissemineret Sclerose Amyotrofisk Lateral Sclerose Myastenia gravis Parkinsonisme Essentiel familiær tremor Muskeldystrofier Cerebral parese Følger efter polio Narcolepsi Demens skadestuearbejde i den medicinske skadestue samt stuegang på intern medicinske ptt. indlagt på afd. 217 Medicinske tilsyn på ortopædkirurgisk afdeling Fokuseret ophold (2 dage) på neurolisk afdeling Selvstudium Portefølje dagarbejde skadestue samt fra fokuseret ophold på neurolisk afdeling Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med neuroliske anfaldsfænomener pga.: epilepsi intracranielle processer cerebrovasculære lidelser abstinens-tilstande funktionelle kramper feber metaboliske årsager skadestuearbejde i den medicinsk skadestue, gennemgang af ptt. visiteret til reum. afd. i AMA Fokuseret ophold (2 dage) på neurolisk afdeling dagarbejde skadestue samt fra fokuseret ophold på neurolisk afdeling Selvstudium Portefølje Hud som sygdomsmarkør #117 hudmanifestationer på baggrund af systemisk sygdom Kunne skelne de harmløse forbigående hudmanifestationer fra de udrednings- behandlingskrævende symptomer Kunne udrede patienten iværksætte behandling eller skadestuearbejde i den medicinske skadestue samt stuegang på intern medicinske pt. indlagt på afd. 217 Medicinske tilsyn på med bl.a anvendelse af portefølje cases fra dagarbejde 14

15 visitere tilstande, der kan give hudsymptomer pga.: infektiøse sygdomme (virale/septiske) allergi autoimmune manifestationer anæmi icterus porfyri ortopædkirurgisk afdeling Fokuseret ophold (2 dage) på hudklinikken Selvstudium Portefølje skadestue samt fra fokuseret ophold på hudklinikken Bilag 1 Hvis man har været ansat inden for de sidste 2 år på hospitalet / afdelingen skal man ikke på fællesintro / intro på afd. Dag Beskrivelse Sted Tidspunkt 1 fællesintroduktion Auditorium 3 & 4 kl fællesintroduktion Teknisk Central kl introduktion ved AMA afsnit 534 kl introduktion ved Reumatolisk afsnit 232 kl afdeling 3 introduktion ved Reumatolisk afdeling afsnit 232 kl Dag 2 Beskrivelse fortsat fællesintroduktion brandøvelse / hjertestopbehandling Introduktion, AMA afsnit Frokost. Introduktionsprram til Reumatolisk-Geriatrisk Afdeling Velkomst i konferencerummet. Konference Samtale med ledende overlæge Samtale med uddannelsesansvarlig overlæge Samtale med Terapiafdelingen Samtale med oversygeplejersken, afsnit Slut. 15

16 Dag Konferencerummet Gennemgang i AMA Morgenkonference i konferencerummet Rundvisning i afdelingen ved procedurelægen Samtale med afd. sygeplejersken, ambulatoriet Demonstration nyhenvist patient demonstration af mikroskop. Ved procedurelægen Samtale med ledende lægesekretær Frokost Samtale med forskningsprofessor EPM-undervisning Følger vagthavende Slut. 16