25. november Status for projekteringen Femern Bælt kyst-kyst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "25. november 2010. Status for projekteringen Femern Bælt kyst-kyst"

Transkript

1 25. november 2010 Femern Bælt kyst-kyst

2 Femern Bælt kyst-kyst Denne rapport er udarbejdet af: Femern A/S Kolofon Femern A/S November udgave Grafik: Femern A/S, Cowi A/S & Obermeyer and Rambøll, Arup & TEC Print: Vester Kopi Forbehold: Det er endnu ikke besluttet, om Femern Bælt forbindelsens kyst kyst anlæg skal bygges som en bro eller en tunnel. Indholdet i denne rapport favoriserer ikke ét projekt frem for et andet, fastlægger ikke, hvilke arbejdsmetoder, der skal bruges, eller hvordan skitseprojekterne indvirker på miljøet. Beskrivelser af mulige linjeføringskorridorer er ikke udtryk for Femern A/S præference, da det endelige valg endnu ikke er foretaget. Side 2/30 Femern A/S Vester Søgade 10 DK-1601 Copenhagen V Tel Fax CVR

3 Den faste forbindelse over Femern Bælt Status for planlægning og muligheder Femern A/S har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. Femern A/S er en del af Sund & Bælt Holding A/S, som ejes 100 procent af det danske Transportministerium, og som har erfaring fra bygningen af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund. På baggrund af Lov om projektering af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark fra april 2009 udpegede transportministeren Femern A/S til at stå for bl.a. forberedelser, undersøgelser og projektering i relation til etableringen af en fast forbindelse over Femern Bælt. Selskabet har hovedkvarter i København. Derudover har selskabet også kontorer i Berlin, i Burg (på Fehmarn) og i Rødbyhavn. En fast forbindelse over Femern Bælt realiserer en drøm om en fast, nær og direkte forbindelse mellem Skandinavien og Kontinentaleuropa. Ved at knytte befolkningerne tættere sammen inden for videnskab, erhvervsliv og kultur vil en fast forbindelse fremme den fortsatte integration i Europa. Den faste forbindelse over Femern Bælt vil reducere rejsetiden mellem Skandinavien og Kontinentaleuropa. I dag tager det 45 minutter med færgen (plus ventetid). Når den faste forbindelse står færdig vil togrejsende gøre turen på kun syv minutter mens bilisterne kommer over det 20 kilometer brede bælt på 10 minutter. Rejsetiden for en togrejse mellem København og Hamborg vil blive forkortet fra i dag fire en halv time til omkring tre timer. Den faste forbindelse lukker et hul i jernbanenettet mellem Skandinavien og det centrale Europa og bliver støttet af EU som en af fællesskabets prioriterede jernbanekorridorer i Europa. I fremtiden vil godstog kunne undgå den 160 kilometer lange omvej via Storebælt. Det vil skabe en stærk transportkorridor mellem Øresundsregionen i Danmark og Sverige og Hamborg i Tyskland. Dermed er der grobund for, at en mere konkurrencekraftig region Femern Bælt regionen kan vokse frem. Forbindelsen vil skabe mulighed for nye arbejdspladser i regionen, både under opførelsen af den faste forbindelse og når projektet står færdig i Bedre tilgængelighed vil styrke turismen i regionen. Også forskning, kultur og arbejdsmarked vil profitere af en hurtigere forbindelse: Der skabes grobund for grænseoverskridende samarbejde og en generel forbedring af konkurrenceevnen i regionen. Tættere kulturelt samarbejde mellem danske, svenske og tyske indbyggere i Femern Bælt regionen vil gøre området endnu mere attraktivt at bo og leve i. Den faste forbindelse vil ikke kun gavne centrene i Hamburg og København/Malmø men også give nye muligheder for indbyggerne på strækningen mellem de to metropoler. I det lange løb skaber den faste forbindelse over Femern Bælt grundlag for øget velstand og en højere levestandard på begge sider af forbindelsen. Side 3/30

4 Indhold FORORD... 5 BRO ELLER TUNNEL... 6 SKITSEPROJEKT FOR EN SÆNKETUNNEL SKITSEPROJEKT FOR EN SKRÅSTAGSBRO LINJEFØRINGSKORRIDOR FEMERN FORBINDELSEN OG MILJØET ØVRIGE UNDERSØGELSER I LAND I DANMARK I LAND I TYSKLAND DEN VIDERE PROCES Side 4/30

5 Forord Femern A/S har nu nået en vigtig milepæl i planlægning og projektering af den faste forbindelse over Femern Bælt mellem Danmark og Tyskland. Selskabet er klar med skitseprojekter for en sænketunnel og en skråstagsbro, der kan danne basis for den videre proces. Samtidig er indsamlingen af data fra undersøgelserne vedrørende miljø, sejlads og til dels geoteknik i alt væsentligt afsluttet. Femern A/S har gransket og bearbejdet to skitseprojekter fra selskabets tunnel- og brorådgivere, og det skal nu besluttes, om der skal arbejdes videre med en bro- eller en tunnelløsning. Valget sker på baggrund af en samlet vurdering og afvejning af tekniske, trafikale, miljømæssige, sikkerhedsmæssige, tidsmæssige og økonomiske aspekter mv. Selskabet vil afgive sin vurdering af disse aspekter til transportministeren, som derefter i samråd med de politiske partier bag aftalen om en fast forbindelse over Femern Bælt beslutter, hvilket af de to projekter, der skal være grundlag for det videre arbejde. Det er det danske Folketing, som vedtager det endelige projekt i form af en anlægslov. I Tyskland skal projektet gennem en myndighedsbehandling efter tysk lov. Den faste forbindelse over Femern Bælt skal designes, anlægges og drives, så negative virkninger på miljø og mennesker bliver mindst mulige. Derfor er der siden 2009 gennemført en lang række undersøgelser af flora, fauna, landskaber og fysiske forhold i et toårigt miljøundersøgelsesprogram. Miljøundersøgelsesprogrammet slutter i begyndelsen af Rådgiverne færdiggør herefter de mange tusind sider basisrapporter, og i foråret 2011 begynder miljøkonsekvensvurderingen af både sænketunnelløsning og skråstagsbroløsning. Jordbundsforholdene i Femern Bælt har stor betydning for de tekniske løsninger. Derfor er der siden juli 2008 gennemført en række geotekniske undersøgelser i Femern Bælt samt på land på Lolland og Fehmarn. De geotekniske undersøgelser fortsætter frem til Indgående viden om jordbundsforholdene indgår i udarbejdelsen af skitseprojekterne og skal til sin tid indgå som grundlag i udbudsmaterialet til entreprenørerne. Denne statusrapport handler om de to skitseprojekter, miljøprogram, geoteknik, og sejladssikkerhed samt den videre proces frem til en endelig godkendelse. Der indgår således ikke detaljerede beskrivelser af rentabilitet, trafikprognoser eller drift. Side 5/30

6 Bro eller tunnel Femern A/S skrev 6. april 2009 kontrakt med to rådgiverkonsortier om at udarbejde et skitseprojekt for henholdsvis en tunnel og en bro. De to rådgivere har arbejdet helt uafhængigt af hinanden, men fra det samme udgangspunkt. Statstraktaten mellem Danmark og Tyskland hviler på et forprojekt, det såkaldte feasibilitystudie, som blev afsluttet i Studierne omfattede en række mulige tekniske løsninger. På baggrund af tekniske, miljømæssige, sikkerhedsmæssige og økonomiske overvejelser blev det besluttet, at den foretrukne løsning var en skråstagsbro og det foretrukne alternativ en sænketunnel studiet er beskrevet i detaljer på selskabets hjemmeside Da der er gået 10 år, siden forprojektet blev gennemført, foretager Femern A/S to rådgiverkonsortier også en teknisk vurdering af andre løsningsmuligheder, fx en hængebro og en boret tunnel studiet viste, at en boret tunnel og en hængebro var forbundet med en række tekniske og miljømæssige problemer, og de to løsninger blev derfor vurderet til at være mindre gunstige end en skråstagsbro og en sænketunnel. Af hensyn til dokumentationen i ansøgningen om tilladelse til projektet analyserer Femern A/S rådgivere på ny en boret tunnel og en hængebro. Femern A/S udgiver i første halvdel af 2011 baggrundsrapporterne med de argumenter og beregninger, der ligger bag fravalget af de to løsninger. Fælles grundlag for bro- og tunnelløsning Efter halvandet års arbejde er rådgivernes skitseprojekter klar til at blive lagt frem og vurderet. Skitseprojekterne har en række fælles betingelser af bl.a. teknisk karakter: Den faste forbindelse over Femern Bælt anlægges som en firesporet motorvej og en tosporet, elektrificeret jernbane. Både bro- og tunnel designes til en teknisk levetid på mindst 120 år Designhastigheden for vejforbindelsen er 130 km/t svarende til dansk motorvejsstandard. Den tilladte max. hastighed, der fastsættes af myndighederne, forventes at blive 110 km/t Designhastigheden for jernbanen er 200 km/t for persontog og 140 km/t for godstog, hvilket er europæisk standard for nybyggede jernbaner Sikkerheden for trafikanterne skal være mindst lige så høj som på en tilsvarende motorvejs- eller jernbanestrækning på land i Danmark og Tyskland. Det betyder blandt andet, at skitseprojekterne rummer nødspor på vejdelen i både bro- og tunnelløsningen. Der anvendes så vidt muligt europæiske normer og standarder i designet, de såkaldte Eurocodes Side 6/30

7 Udgangspunktet for skitseprojektet er, at sejladssikkerheden i Femern Bælt skal være mindst lige så høj, som den ville være uden en fast forbindelse. Derfor foreslås der i broforslaget radarbaseret skibsovervågning i form af et VTS-system (Vessel Traffic Service), som kan anvendes til at overvåge og vejlede skibstrafikken og derved opretholde sejladssikkerheden i Femern Bælt. For både bro- og tunnelløsning etableres VTS i anlægsfasen. Linjeføringskorridor for de to skitseprojekter er for eksemplets skyld placeret øst for Puttgarden og Rødbyhavn. Dermed kan de to projekter sammenlignes på et ligeværdigt grundlag. Det skal imidlertid understreges, at linjeføringskorridoren endnu ikke er fastlagt. Processen Den faste forbindelse over Femern Bælt skal godkendes i form af en anlægslov i Danmark og en myndighedsgodkendelsesproces i henhold til lovgivningen i Tyskland. Projektet beskrives løbende mere og mere konkret med hensyn til valg af teknisk løsning, linjeføring, udførelsesmetoder, miljøkonsekvenser, sikkerhed og økonomi. Det betyder, at der gradvist arbejdes fra et stort antal mulige tekniske løsninger, varianter og linjeføringer mod stadig færre og mere konkrete projekter. Den endelige løsning bliver på den måde til stadighed optimeret og forbedret, blandt andet i takt med miljøkonsekvensvurderingen af de forskellige mulige varianter og udførelsesmetoder. Når processen er tilendebragt, vil der på den måde foreligge fuld dokumentation af fordele og ulemper ved forskellige alternativer. Femern A/S forventer, at udpegningen af den løsning bro eller tunnel der skal arbejdes videre med, sker omkring årsskiftet 2010 / Også den foretrukne linjeføringskorridor vil blive udpeget. Herefter detaljeres og optimeres projektet, ikke mindst miljømæssigt. Den samlede VVMredegørelse ventes fremlagt til høring i foråret Andre forhold Hvad projektet kommer til at koste og den endelige tidsplan er en konsekvens af de igangværende undersøgelser. Uanset om der skal bygges en skråstagsbro eller en sænketunnel på Femern Bælt vil prisen stort set være den samme. Det fremgår af et konsolideret anlægsoverslag pr. 1. november 2010 fra Femern A/S, at broen vurderes at koste 38,5 mia. kr. og tunnelen 37,9 mia. kr. (2008 priser). Overslaget er udarbejdet på baggrund af skitseprojekterne fra de rådgivende Side 7/30

8 ingeniører, COWI-Obermeyer, som har udarbejdet skitseprojekt for en skråstagsbro, og Rambøll-Arup-TEC, som har udarbejdet skitseprojekt for en sænketunnel. I forhold til det anlægsskøn, som projekteringsloven fra 2009 hviler på, er broen blevet dyrere og tunnelen billigere. Der er stadig tale om et økonomisk sundt og rentabelt projekt. Investeringen i kyst-kyst forbindelsen kan betales tilbage af trafikanterne inden for en 30-årig periode. Beregningerne af tilbagebetalingstiden er sket med udgangspunkt i de samme overordnede forudsætninger, som blev anvendt i forbindelse med projekteringslovens beregninger. Det gælder bl.a. forudsætninger om realrente, inflation, takster, trafik, drift- og vedligeholdelsesudgifter og EU-støtte, men beregningerne er selvfølgeligt foretaget med udgangspunkt i det nye konsoliderede anlægsoverslag. Anlægsoverlaget er det bedst mulige bud på baggrund af de foreliggende oplysninger. Det kan derfor ikke udelukkes, at nye oplysninger, myndighedskrav, politiske krav eller forsinkelser som følge af klagesager mv. vil kunne føre til ændringer af projektet eller tidsplanen og dermed af prisoverslaget. Det endelige anlægsbudget vil blive lagt fast i forbindelse med vedtagelsen af anlægsloven i det danske folketing. Yderligere detaljer om det konsoliderede anlægsoverslag for projektet findes på Anlægsoverslag pr. 1. november priser Sænketunnel Skråstagsbro Anlægsomkostninger 26,0 mia. kr. 26,2 mia. kr. Øvrige arbejder 1,9 mia. kr. 1,8 mia. kr. Totale anlægsomkostninger* 27,8 mia. kr. 28,0 mia. kr. Projektledelse, driftsforberedelse mv. 5,2 mia. kr. 5,0 mia. kr. Reserver 4,8 mia. kr. 5,5 mia. kr. Samlede bruttoomkostninger* 37,9 mia. kr. 38,5 mia. kr. Forventet EU-støtte 4,5-8,2 mia. kr. 4,6-8,4 mia. kr. Samlede nettoomkostninger* 29,7 33,4 mia. kr. 30,1 33,9 mia. kr. * Summen kan afvige fra enkeltposterne som følge af afrunding Side 8/30

9 I Statstraktaten mellem Danmark og Tyskland var den politiske målsætning, at forbindelsen skulle åbne i Arbejdet med forundersøgelser og procedurerne for myndighedsgodkendelse viser, at tidsplanen for godkendelsen skal forlænges med ca. to år. Forlængelsen af tidsplanen skyldes primært, at miljøundersøgelserne forløber over to og ikke som tidligere forudsat et år samt at selve godkendelsen hos myndighederne forventes at vare et år længere end hidtil forudsat. Femern Bælt-forbindelsen etableres mellem Rødbyhavn i Danmark (til højre i billedet) og Puttgarden i Tyskland. Strækningen er næsten 20 km lang Side 9/30

10 Skitseprojekt for en sænketunnel En tunnel er næsten usynlig i landskabet. Bortset fra portalbygværker og landopfyldninger ved portalerne påvirker den ikke det marine miljø, når den først er bygget. Den samlede længde på tunnelen i skitseprojektet bliver 17,6 km fra tunnelmunding til tunnelmunding. Med 110 km/i timen på motorvejen giver det bilisterne en rejsetid i tunnelen på ca. 10 minutter. Togpassagererne vil være syv minutter om rejsen fra kyst til kyst. Tunnelen foreslås anlagt som en næsten lige linje fra kyst til kyst. På tysk side oplever trafikanterne at køre op over en lille bakke og siden ned i en grøn dalsænkning før tunnelmundingen. Efter en gradvis overgang til kunstig lyssætning fortsættes i en tunnel med lyse vægge. Tunnelen opleves som bred og rummelig på grund af nødsporet. For at sikre bilisterne en afvekslende køretur er strækningen opdelt i zoner med forskellig belysning. Undervejs er der desuden tre ca. 1,5 km lange områder med LED-lys, der på tunnelens vægge viser billeder i langsom bevægelse. God sigtbarhed og en afvekslende oplevelse har til formål at modvirke tunnelskræk og holde bilisten opmærksom. Tilkørslen på den danske side bærer præg af Lollands menneskeskabte landskab og markeres af en portal, som rummer kontrol- og overvågningscentret. På den måde er portalbygningen på dansk side tænkt som et vartegn for den rejsende på vej mod Tyskland. Tunnelen i skitseprojektet udføres som en 1-etages sænketunnel støbt i vandtæt beton ligesom Øresundstunnelen. Tværsnittet er udformet med to motorvejsrør i vestsiden og to jernbanerør i østsiden. Mellem vejtunnelrørene er en central korridor, der anvendes til installationer og som flugtvej. Sænketunnelen er placeret i en gravet rende under havbunden og beskyttet af et ca. 1,2 m tykt stenlag mod stød fra synkende skibe eller skibsankre. Side 10/30

11 Først graves en rende i havbunden. Tunnelelementerne sænkes ned i renden ét efter ét og forbindes. Når tunnelen er samlet dækkes den med sten. I løbet af nogle år vil den naturlige havbund have gendannet sig. Tre farvede zoner og illustrationer på vejtunnelens vægge skal bl.a. være med til at give bilisterne en afvekslende rejse på den 10 minutter lange tur gennem Femern Bælt tunnelen. Side 11/30

12 Sikkerhed Sænketunnelen vil være mere sikker end en tilsvarende motorvejs- eller jernbanestrækning på land. Der er ingen modkørende trafik og ingen til- og frakørsler. Desuden er tunnelen altid tør, fri for vind og velbelyst. Der er omfattende kommunikationssystemer så som dynamiske skilte, højtalere og radio, så trafikanter kan informeres under rejsen eller i tilfælde af uheld. Miljøet i tunnelen måles løbende og automatiske ventilationssystemer sikrer luftkvalitet og sigtbarhed i tunnelen. Desuden overvåges tunnelen 24 timer i døgnet. Nødudgange til rednings-korridoren eller til et sikkert naborør er i skitseforslaget placeret for hver 108 m, og der er nødstationer med brandslukningsmateriel og direkte telefon til kontrolcentret for hver 54 m. Tunnelen er beskyttet mod brand. Der er sprinkleranlæg, som kan holde en brand under kontrol, til redningsmandskabet når frem, og tunnelens loft og vægge er brandisoleret. Under normal drift er det bilernes egen fart, der sikrer, at der trækkes frisk luft ned i tunnelen og skabes en god luftkvalitet. Hvis der er behov for det, eksempelvis ved en brand, sørger store ventilatorer i loftet for ventilation. Når tunnelen først er etableret, er den beskyttet under havbunden, så den påvirker ikke vandmiljøet udover ved landopfyldningerne, og der er ingen risiko for skibskollision. Standardelement Femern Bælt tunnelen er gravet ned i en rende i havbunden og beskyttet af et stenlag. Tunnelen vil blive den længste af sin art i verden. Alle mål på illustrationen er angivet i meter. Side 12/30

13 Byggefasen En sænketunnel under Femern Bælt vil blive den længste i verden. Design og byggemetoderne er kendt, men den store skala og bæltets dybde gør det til en teknisk udfordring at bygge. Tunnelen bygges af 79 ca. 200 m lange standardelementer og ca. 10 specialelementer, der placeres for hver ca. 1,8 km. Tunnelelementerne produceres på store produktionsanlæg på land under kontrollerede forhold. Elementerne vejer ca ton og kan lige netop flyde. De bugseres til tunnellinjen, hvor de ét efter ét sænkes ned i tunnelrenden og kobles sammen. Når elementerne er på plads, dækkes de af sten og sand. Ideen med specialelementer er ny i sænketunnelsammenhæng. Metoden har flere fordele. Alt det plads- og vedligeholdelseskrævende, mekaniske og elektriske udstyr er samlet i specialelementerne. På den måde kan standardelementerne gøres teknisk enklere og ensartede og dermed bedre egnet til serieproduktion. Specialelementerne er bredere end standardelementerne. Det giver plads til nicher uden for nødsporet, hvor service- og redningskøretøjer kan parkere uden at forstyrre vejtrafikken. Side 13/30

14 Specialelement Specialelementerne sikrer også, at der kan udføres løbende drift og vedligehold uden at afbryde trafikken. Der er adgang under vejbaner og spor til alle tekniske rum, så personalet ikke skal krydse trafikken. Alle mål på illustrationen er angivet i meter. Jordbundsforholdene på tværs af Femern Bælt varierer meget. Det giver en udfordring for udgravningen af tunnelrenden, fordi der skal bruges forskelligt udstyr til forskellige jordtyper. Der skal graves store mængder for at få plads til tunnelen. De foreløbige beregninger viser, at der skal afgraves ca. 15,5 millioner kubikmeter. De udgravede materialer fra udgravningerne kan indbygges i anlægget og anvendes til eksempelvis etablering af kunstige halvøer eller diger. Uddybningerne forventes udført med mekaniske gravemaskiner, som læsser det afgravede materiale på pramme, der sejler til det sted, hvor materialet skal losses og indbygges. Jordbunden i Femern Bælt er generelt velegnet til sikker placering af en sænketunnel. Den foreløbige beregning viser, at det vil tage seks et halvt år at bygge en sænketunnel. Side 14/30

15 Fakta 1999-projektet Skitseprojekt 2010 Samlet længde *) 18,5 km 17,6 km Længde på tunnelelementer m 217 m Maksimal vægt for element t t Tunneltværsnit højde 9,95 m 8,9 m **) Tunneltværsnit bredde 43,0 m 42,2 m **) Udgravningsmængde > 20 mio. m 3 15,5 mio. m 3 *) Tunnelens samlede længde er ændret, dels som følge af den valgte linjeføring, dels pga. udformningen af halvøerne ved broens landfæster. **) Mål gælder for standardelementer. Tilkørselsrampe og portalbygværk på dansk side for en Femern Bælt tunnel med blandt andet kontrol- og overvågningsanlæg set fra nord mod syd Side 15/30

16 Skitseprojekt for en skråstagsbro En bro over Femern Bælt er i skitseprojektet 17,6 km fra kyst til kyst. Med en forventet tilladt hastighed på 110 km/t vil det tage en bilist ca. 10 minutter at krydse bæltet. Togpassagererne vil være syv minutter om rejsen fra kyst til kyst. Broen følger en S-formet kurve og vil give de rejsende en storslået udsigt under overfarten. Ved tilkørslerne vil bilisterne kunne se de 272 meter høje pyloner, som vil stå ca. syv kilometer fra den tyske kyst og ca. ti km fra den danske kyst. Broen er i skitseprojektet udformet som en skråstagsbro i to niveauer ligesom Øresundsbroen. Der er fire motorvejsspor samt to nødspor på øverste dæk og to elektrificerede jernbanespor på nederste dæk. I skitseforslaget er der monteret gennemsigtige vindskærme i hele broens længde af hensyn til bilisternes komfort. På motorvejen etableres mulighed for overkørsler ved hjælp af et flytbart midterautoværn for at opnå maksimal kapacitet under ulykkestilfælde og ved vedligehold. På jernbanen etableres skiftespor på broen for at opnå maksimal kapacitet under vedligehold. Broen er en såkaldt kompositløsning med brodragere i stål og et vejdæk i beton. Pyloner og bropiller udføres i armeret beton. På højbroen forventes både brodrager og vejdæk at være af stål for at holde vægten nede. Højbroen i skitseprojektet har et frit spænd på 724 m for hvert af de to hovedspænd. Dermed er der tale om de længste spænd, der nogensinde er bygget for en skråstagsbro til både biler og tog. De store spænd er nødvendige af hensyn til sejladssikkerheden. Den frie gennemsejlingshøjde vil være 66,2 meter. Udgangspunktet er Storebæltsforbindelsen, hvor den frie højde er 65 m. Hertil er lagt 1,2 meter for at tage højde for en forventet stigning i havniveauet som følge af klimaforandringer. Side 16/30

17 Perspektiv af en højbro over Femern Bælt med to frie spænd på hver 724 m. Sikkerhed Broen i skitseforslaget vil være mere sikker end en tilsvarende strækning af motorvej og jernbane på land. Det skyldes bl.a., at der ikke er til- og frakørsler på vejdelen og ingen sidespor på jernbanen, samt at der er konstant videoovervågning på trafikanlægget, hvilket mindsker risikoen for følgeulykker. Erfaringer fra forbindelserne over Storebælt og Øresund har også vist, at der sker færre ulykker på disse strækninger end på tilsvarende strækninger på land. Den største risiko for skibstrafikken i forbindelse med en bro er påsejlingsulykker. De foreløbige beregninger viser, at et frit spænd på to gange 724 m giver tilstrækkelig sikkerhed. De tre pyloner (brotårne) kan modstå de største påvirkninger fra et skibsstød på grund af deres store vægt. De to nærmeste bropiller på hver side af sejlruten skal forsynes med beskyttelse mod skibsstød. En bro med to gennemsejlingsfag på hver 724 m vil i fremtiden, sammen med VTS-system og markering af sejlruten, gøre det mindst lige så sikkert for skibene at sejle i Femern Bælt som en situation uden en bro. Side 17/30

18 For bilisten vil Femern Bælt broens brotårne (pyloner,) som vist i skitseforslaget, stå som et markant vartegn under den 10 minutter lange rejse fra kyst til kyst Byggefasen En skråstagsbro, som den er beskrevet i skitseprojektet, vil være en teknisk udfordring. Brotypen og metoderne er velkendte fra andre projekter, men er aldrig bygget i så stor skala. Der findes kraner i verden - om end kun få - som kan klare løft på mere end ton, som vil være nødvendigt for at gennemføre byggeprocessen. Alle dele til broen bortset fra de store pyloner forventes bygget på land på store elementfabrikker. Sænkekasser (fundamenter) og bropiller udføres i armeret beton. Brodragerne svejses og samles til lange sektioner på land, hvor vejdækket udstøbes på toppen af brodragerne. Alle dele bugseres ud i brolinjen, hvor de monteres. I det hele taget forudsættes det meste af transporten også af de store mængder materialer til elementfabrikkerne at foregå ad søvejen. Jordbundsforholdene i Femern Bælt er generelt gode, når det gælder fundering af bropiller. Men på en strækning nærmest Tyskland er der brug for forstærkning. Derfor undersøger Femern A/S forskellige funderingsmetoder, fx pælefundering. Ved at vælge fundering med stålpæle vil den mængde havbund, der skal afgraves til hele broprojektet, være på ca. en million m 3. De foreløbige beregninger viser, at det vil tage ca. seks år at bygge en bro. Side 18/30

19 Fakta 1999-projektet Skitseprojekt 2010 Samlet længde *) 18,6 km 17,6 km Brodragerens højde 15,0 m 12,9 m Skråstagsbro m m Antal pyloner 4 3 Antal bropiller (tilslutningsbroer) Længde af brofag (tilslutningsbroer) 240 m 200 m Udgravningsmængde >3,0 mio. m 3 ca. 1 mio. m 3 *) Broens samlede længde er ændret, dels som følge af den valgte linjeføring, dels pga. udformningen af halvøerne ved broens landfæster. Femern Bælt forbindelsen kan anlægges som en to-etages kompositbro i stål og beton. Togene kører på nederste dæk, bilerne på øverste dæk. Side 19/30

20 Linjeføringskorridor I forstudierne til en fast forbindelse over Femern Bælt fra 1999 er kyst-kyst forbindelsen vist i en linjeføring øst for Puttgarden og Rødbyhavn. Det er imidlertid et krav i myndighedsbehandlingen, at alle alternativer undersøges og belyses ligeværdigt for at finde frem til den mest fordelagtige løsning. Femern A/S har arbejdet med en række mulige linjeføringskorridorer både øst og vest for Rødbyhavn og Puttgarden. Arbejdet med at klarlægge, hvilken linjeføringskorridor, der er den bedste, foregår frem til foråret 2011 Femern A/S undersøger hvilken korridor, der har den laveste påvirkning på omgivelserne. Vurderingen bygger på en række kriterier som eksempelvis: miljømæssig følsomhed, sejladssikkerhed (specielt i relation til færgedriften), eksisterende undersøiske kabler og lignende, påvirkningen af regional og bymæssig udvikling såvel som bygninger og mennesker, tekniske muligheder herunder adgang til eksisterende infrastruktur samt økonomi. Hver mulig variant bliver udviklet, vurderet, optimeret og vurderet igen indtil de første, mest ufordelagtige, linjeføringer kan vælges fra. De resterende varianter bliver yderligere undersøgt i stadig større detaljeringsgrad. Denne dokumenterede proces vil til sidst lede til udpegning af én linjeføringskorridor for hver af de tekniske løsninger med den lavest mulige påvirkning (Low Impact Corridors). Udvælgelsesprocessen forventes afsluttet i foråret Linjeføringen besluttes som en del af den endelige godkendelse, i Danmark i form af en anlægslov. Side 20/30

21 Femern Bælt-forbindelsen og miljøet Et så stort infrastrukturanlæg som en fast forbindelse over Femern Bælt og de tilhørende tilslutningsanlæg vil både få indvirkning på mennesker og miljø. Det gælder i anlægsfasen, hvor eksempelvis gravearbejder til søs vil kunne påvirke det marine miljø som følge af fx sedimentspild fra gravearbejderne, hvilket i særdeleshed gælder for en tunnel. Det gælder også for driftsfasen, hvor en bro vil kunne påvirke strømforholdene og dermed Østersøens miljø. I gennemførtes et fælles tysk-dansk forundersøgelsesprogram, hvis resultater blev anvendt til en første vurdering af, hvordan en bro hhv. en tunnel vil påvirke miljø, landskab og mennesker. Resultaterne heraf indgår i rapporten Fehmarnbelt Feasibility Studie, som findes på I gennemførtes yderligere undersøgelser bl.a. om potentielle konsekvenser for fuglelivet. De samlede resultater af alle disse forundersøgelser og studier er rapporteret i Femern Bælt forbindelsen og miljøet, Miljøkonsultationsrapport, 2006, der findes på Fra foråret 2009 og frem til udgangen af 2010 gennemføres et omfattende miljøundersøgelsesprogram. De første evaluerede resultater er klar i foråret Programmet er baseret på den nyeste viden og de nyeste videnskabelige metoder og bygger på de forudgående undersøgelser. Der er tale om et meget omfattende undersøgelsesprogram, der beløber sig til ca. 500 mio. kr. I henhold til VVM-direktivet skal følgende faktorer vurderes: Mennesker Dyr Planter Vand Jord Luft Klima Landskab Kulturarv Materielle goder Kumulative effekter Omfanget, udbredelsen og videnskabelige metoder i miljøprogrammet var i høring fra den 21. juni til den 6. september 2010 i Tyskland, Danmark og landene rundt om Østersøen. Der er modtaget høringssvar fra Danmark, Tyskland, Sverige, Norge, Finland og Polen. Resultatet af høringerne offentliggøres vinteren 2010/2011. Side 21/30

22 Miljøforhold af betydning for valg og indretning af løsning Den store mængde data fra miljøundersøgelsesprogrammet anvendes som grundlag for en miljøvurdering af henholdsvis skråstagsbro og sænketunnel. Desuden undersøges de alternative løsninger boret tunnel og hængebro. Miljøvurderingen samles i en VVM rapport, der ventes udsendt i høring omkring foråret Vurderingen af miljøkonsekvenserne anvendes samtidig til en fortsat optimering af de to skitseprojekter. Det gælder eksempelvis uddybningsmetoder i anlægsfasen, hvor valget af materiel, placering af gravearbejder i tid og rum samt mængderne har stor betydning for, hvor og hvor meget uddybningsarbejderne påvirker omgivelserne. Et andet eksempel på, hvordan resultaterne fra undersøgelserne anvendes er optimering af udformningen af bropillerne. Bropillernes form har nemlig betydning for, hvor stor turbulens og dermed opblanding af vandmasserne, der skabes, og optimeringen skal bidrage til at begrænse denne påvirkning. Et væsentligt område er også påvirkningen af vandet, især saltholdigheden, i både Femern Bælt og i Østersøen. Derfor undersøges vandgennemstrømningen til og fra Østersøen meget nøje i alle løsningsvarianter. Opblanding af salt bundvand og ferskt overfladevand som følge af turbulens fra bropillerne kan potentielt medføre en lille påvirkning, og dette spørgsmål har derfor stor betydning, hvis valget falder på en bro. En kommende fast forbindelse ligger i Fugleflugtslinjen, hvor adskillige millioner fugle årligt har deres trækrute. Desuden er der et rigt fugleliv i nærområdet. Det bliver derfor undersøgt, hvordan en fast forbindelse - bro eller tunnel - vil påvirke fuglelivet både under anlægsarbejdet og i driftsfasen. Uanset om en bro eller en tunnelløsning bliver valgt, kommer linjeføringen til at gå igennem et Natura 2000 område og kan desuden påvirke andre Natura 2000 områder nær linjeføringen. Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Derfor gennemføres omfangsrige konsekvensundersøgelser, som påkrævet i Natura 2000-direktivet. Resultaterne er væsentlige for beslutningen om den foretrukne linjeføring og den foretrukne tekniske løsning. Femern A/S offentliggør løbende artikler og resultater af miljøprogrammerne på De endelige miljøkonsekvensvurderinger vil fremgå af materialet til VVMhøringen i foråret Side 22/30

23 Øvrige undersøgelser Undergrunden i Femern Bælt er kortlagt ved seismiske undersøgelser og prøveboringer. Prøverne analyseres, og der laves laboratorieforsøg. Der arbejdes fremover især med at undersøge de specielle jordbundsforhold nærmest Tyskland. Femern Bælt domineres af fire jordtyper: Aflejringer efter seneste istid. De unge aflejringer af sand, silt og ler ses som et ca. 10 meter tykt lag i den dybeste del af bæltet. Istidsaflejringer i form af moræneler ses direkte under havbunden ved Lolland og findes under de yngre aflejringer i bæltets dybeste del. Nærmest Lolland er der mange store sten på havbunden. Palæogent ler findes i hele området, dog med undtagelse at det område, hvor undergrundens kridtlag er skudt op i en kuppel. Der er tale om noget af verdens mest finkornede og fede ler. Nærmest kysten ved Fehmarn ligger der et tykt lag af denne lertype. Den ældste aflejring er kridt, der ligner skrivekridtet i Møns klint i Danmark. Kridtet ses i en kuppelformet formation midt i bæltet. Denne form skyldes bevægelser i dybereliggende saltforekomster. Bevægelserne, hvis fænomenet stadigt er aktivt, er af størrelsen 1mm/år, hvilket er uden betydning for den faste forbindelse. Geologien i Femern Bælt. Side 23/30

24 Foreløbige analyser viser, at i den femtedel af strækningen, der ligger nærmest Tyskland, er jordbundsforholdene af en sådan type, at der skal gøres noget ekstraordinært for at sikre, at bropillerne er godt funderet. Det kan eksempelvis ske ved fundering på beton- eller stålpæle nede i havbunden. Storskalaforsøg foregår i Femern Bælt fra 2010 til 2012 og skal dokumentere, hvordan en bro eller tunnel kan funderes sikkert på havbunden. Sejladsundersøgelser Skitseprojektet for en skråstagsbro har to gennemsejlingsfag på hver 724 m. I forundersøgelserne fra 1999 indgik en skråstagsbro med tre gennemsejlingsfag, et til hver sejlretning og et separationsfag i midten som adskilte skibstrafikken. Femern A/S har siden 2006 gennemført omfattende studier og simuleringer af sejladssikkerheden ved forskellige broløsninger og forskellige spændvidder. Undersøgelserne er ikke afsluttet, men foreløbige analyser viser, at en bro med to gennemsejlingsfag på hver 724 m vil være en sikker løsning, når de kombineres med blandt andet et VTS-system og en god afmærkning af sejlruterne ved hjælp af bøjer mv. Designforudsætningen er, at det med en bro skal være mindst lige så sikkert at sejle i Femern Bælt som det ville være med fortsat færgefart. De endelige krav til opretholdelse af sejladssikkerheden ved en broløsning lægges fast af de danske og tyske søfartsmyndigheder. Side 24/30

25 I land i Danmark Femern A/S har ansvaret for de danske tilslutningsanlæg mellem kystlinjen og frem til eksisterende motorvej og jernbane. Det er Banedanmark og Vejdirektoratet, der har ansvaret for de danske landanlæg, som begynder ca. fire-fem kilometer inde i land. Betalingsanlægget skal ligge på dansk side. Desuden skal der etableres faciliteter til drift- og vedligehold, person- og varekontrol samt faciliteter for beredskabet. Både en broløsning og en tunnelløsning skal have et drifts- og overvågningscenter, der kan placeres i sammenhæng med betalingsanlægget eller for tunnelens vedkommende i portalbygningen nær kysten. Efter ilandføringen bringes både motorvej og jernbane så hurtigt som muligt i niveau med det eksisterende terræn og indpasses bedst muligt i det eksisterende landskab. Den nye motorvej og jernbane kommer til at krydse et antal eksisterende veje og stier. I forbindelse med designet af tilslutningsanlæggene drøftes det med bl.a. de lokale myndigheder, hvordan trafik på tværs af anlægget både i anlægsfasen og i den permanente situation skal tilrettelægges. Linjeføringskorridoren på land for bro- og tunnelløsning er ikke helt ens i skitseforslagene. Som tidligere nævnt er den optimale korridor endnu ikke endeligt fastlagt. Undersøgelser af de linjeføringskorridorer for henholdsvis bro og tunnel, der har mindst miljømæssig påvirkning er stadig i gang. Planen er, at den optimale korridor kan udpeges i i foråret Inden linjeføringskorridoren offentliggøres vil de potentielt berørte lodsejere blive kontaktet direkte. Femern A/S planlægger at afholde offentlige, lokale informationsmøder på Lolland og Fehmarn om status for projektet og hvad der dernæst vil ske. Side 25/30

26 Jernbanen på nederste brodæk fletter ud mod øst mens motorvejen på øverste etage svinger mod vest og føres ned i terræn inden vejen når frem til betalingsanlægget. Perspektivet viser tilkørselsanlægget på dansk side set fra nord mod syd. Fra tunnelportalen på den danske side vil der være konstant kontrol og overvågning af trafikken i hele tunnelen. Side 26/30

27 I land i Tyskland De tyske tilslutningsanlæg mellem kystlinjen og tilslutningen til eksisterende motorvej og jernbane projekteres af Femern A/S. Det er Landesbetrieb Straßenbau und Verkehr (LBV) og Deutsche Bahn (DB), der er ansvarlige for de tyske landanlæg, som begynder nogle få kilometer inde i land. Betalingsanlægget skal ligge på dansk side, men der skal etableres faciliteter for drift- og vedligehold samt parkeringsanlæg til brug for grænsekontrol på tysk side. Efter ilandføringen bringes både motorvej og jernbane så hurtigt som muligt i niveau med det eksisterende terræn og indpasses bedst muligt i det eksisterende landskab. Den nye motorvej og jernbane kommer til at krydse et antal eksisterende veje og stier. I forbindelse med forprojekteringen af tilslutningsanlæggene drøftes det med bl.a. de lokale myndigheder, hvordan trafik på tværs af anlægget både i anlægsfasen og i den permanente situation skal tilrettelægges. Linjeføringskorridoren er vist umiddelbart øst for den eksisterende færgehavn, men som tidligere nævnt er den optimale korridor endnu ikke fastlagt. Udvælgelsesprocessen forventes afsluttet i foråret Inden linjeføringskorridoren offentliggøres vil de potentielt berørte lodsejere blive kontaktet direkte. Femern A/S planlægger at afholde offentlige, lokale informationsmøder på Lolland og Fehmarn om status for projektet og hvad der dernæst vil ske. Side 27/30

28 For tunnelløsningen er forslaget at gøre tilkørslen så grøn som muligt og dermed integrere den mest muligt i det eksisterende landskab. Taget i portalbygningen er delvist åbent for at opbløde overgangen fra naturligt til kunstigt lys. Broløsningen set fra nord mod syd ved den eksisterende strand øst for Puttgarden og med færgelejet i baggrunden. Dette giver det bedst mulige miljømæssige og æstetiske udtryk. Side 28/30

29 Den videre proces Skitseprojekterne for en bro- og en tunnelløsning over Femern Bælt er en vigtig milepæl. Forundersøgelserne og skitseprojekterne er grundlaget for den miljøkonsekvensvurdering, som skal gennemføres. Femern A/S gennemfører sit arbejde i henhold til den projekteringslov, der blev vedtaget i Folketinget den 26. marts Første del af arbejdet med forundersøgelserne er nu ved at være afsluttet. Næste skridt er at beslutte, hvad der skal være grundlaget for dispositionsforslaget (det forslag, der søges om) samt indhold og form af VVM-processen. Det vil sige: Hvilket projekt skal der søges om, og hvordan skal dokumentationen for de undersøgte muligheder lægges frem? Herefter skal Femern A/S udarbejde VVM-redegørelsen og begynde at udforme ansøgningen til de tyske myndigheder. Godkendelse i Tyskland Tilladelse i Tyskland til byggeriet af en fast forbindelse over Femern Bælt gives på grundlag af en længerevarende godkendelsesproces. Godkendelsesprocessen er en ren juridiskadministrativ proces, som sker på grundlag af en samlet ansøgning. Ansøgningsmaterialet består af VVM-undersøgelser og andre miljøvurderinger, landskabsplaner, linjeføringsundersøgelser, teknisk projektbeskrivelse med tilhørende tegninger, samt forslag til kompenserende foranstaltninger. Godkendelsesmyndigheden er Landesbetrieb für Verkehr und Strassenbau, Schleswig- Holstein i Kiel (LBV-SH) Den samlede miljøvurdering er således en integreret del af ansøgningen om projektgodkendelse. Godkendelsesprocessen giver berørte myndigheder, interesseorganisationer og privatpersoner mulighed for at fremkomme med forslag og indvendinger. Projektansøgerne får herefter mulighed for at besvare de fremkomne forslag. På grundlag heraf afholdes ikke-offentlige høringsmøder, hvor parterne drøfter de indkomne indvendinger og svarene herpå. Godkendelsesmyndigheden afvejer herefter de forskellige interessetilkendegivelser og fastlægger resultatet heraf i en samlet projektgodkendelse (byggetilladelse). Der kræves som regel ikke yderligere godkendelser eller tilladelser til projektet. Godkendelse i Danmark I Danmark gennemfører Transportministeren i samråd med miljøministeren en VVM-proces, der indeholder en offentlig høring. Herefter fremsætter transportministeren i samråd med miljøministeren et udkast til anlægslov som herefter behandles og vedtages i det danske Folketing. Side 29/30

30 Feasibilitystudiet med resumérapport og baggrundsrapporter, Femern Bælt forbindelsen og miljøet, Miljøkonsultationsrapport fra 2006 samt øvrige rapporter og materiale, som er offentliggjort frem til i dag, kan findes på: Femern A/S Vester Søgade 10 DK 1601 København V Tel Side 30/30

3. oktober Femern Bælt-forbindelsen (kyst-kyst) Status for projektering. Debatoplæg

3. oktober Femern Bælt-forbindelsen (kyst-kyst) Status for projektering. Debatoplæg 3. oktober 2011 Femern Bælt-forbindelsen (kyst-kyst) Status for projektering Debatoplæg Dette debatoplæg er udarbejdet af: Femern A/S Femern A/S har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse

Læs mere

Indhold. femern.dk. Nyhedsbrev nr. 9 9. december 2010

Indhold. femern.dk. Nyhedsbrev nr. 9 9. december 2010 Nyhedsbrev nr. 9 9. december 2010 Indhold Korridor for linjeføring af Femern Bælt-forbindelsen lagt fast 1 Forslag til lokale veje og anlæg 2 Analyse af miljøfølsomhed 3 Ekspropriation 4 Forlods overtagelse

Læs mere

Teknisk gennemgang af VVM

Teknisk gennemgang af VVM ne es Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 330 Offentligt Femern Bælt-forbindelsen Teknisk gennemgang af VVM rt te es Femern A/S Præsentationen 1. Claus Baunkjær, adm. direktør - Status og proces for

Læs mere

Bilag 7 - Revideret tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst

Bilag 7 - Revideret tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst Bilag 7 - Revideret tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst 1. Indledning Som varslet i Aktstykke 140 (afgjort den 3. juni 2010) har Femern A/S på baggrund af drøftelser med de danske og tyske myndigheder

Læs mere

Anlægsoverslag for en sænketunnel sammenligning med projekteringsloven

Anlægsoverslag for en sænketunnel sammenligning med projekteringsloven 1. november 2010 Anlægsoverslag for en sænketunnel sammenligning med projekteringsloven 1. Indledning I projekteringsloven, som blev vedtaget i april 2009, fremgår det af bemærkningerne, at en sænketunnel

Læs mere

Tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst, april 2012

Tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst, april 2012 Tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst, april 2012 1. Baggrund Femern A/S har i april 2012 udarbejdet en revideret tidsplan for Femern Bælt-projektet, som tager højde for de udfordringer, der er

Læs mere

Revideret tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst

Revideret tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst Revideret tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst 1. Baggrund På baggrund af nye retningslinjer for VVM-arbejdet har transportministeren i brev af 16. marts 2011 anmodet Femern A/S om at indarbejde

Læs mere

Krav til mulige arbejdspladser Puttgarden og Rødbyhavn

Krav til mulige arbejdspladser Puttgarden og Rødbyhavn Februar 2010 Krav til mulige arbejdspladser Puttgarden og Rødbyhavn Illustrationer af størrelse, layout og behov Krav til mulige arbejdspladser Puttgarden_Rødby_DK_SECOND EDITION_V1_LLU Krav til mulige

Læs mere

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Femern Bælt-forbindelsen Hurtigere og nemmere rejse med bil og tog mellem Skandinavien og Centraleuropa FEMERN BÆLT TUNNELEN Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Rejs når du vil ingen billetbestilling

Læs mere

Bilag 1 - Myndighedsbehandling, herunder procesrisici

Bilag 1 - Myndighedsbehandling, herunder procesrisici Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del Bilag 87 Offentligt Bilag 1 - Myndighedsbehandling, herunder procesrisici 1. Baggrund Den faste forbindelse over Femern Bælt (kyst-kyst) skal godkendes af myndighederne

Læs mere

Lolland bliver større

Lolland bliver større Nyhedsbrev nr. 14 21. september 2011 Indhold Lolland bliver større 1 Fehmarn får ny strand 2 Ændret linjeføring ved Rødbyhavn 3 Store forventninger til arkæologiske undersøgelser ved Rødbyhavn 4 Et projekt

Læs mere

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med

Læs mere

Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen

Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen Femern A/S Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen Claus F. Baunkjær Kyst-til-kyst og landanlæg Claus F. Baunkjær 2 Femern bliver en integreret del af det overordnede europæiske transportnetværk

Læs mere

Bilag 5 - Sikkerhed på Femern Bælt-broen

Bilag 5 - Sikkerhed på Femern Bælt-broen Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del Bilag 87 Offentligt Bilag 5 - Sikkerhed på Femern Bælt-broen Dette notat behandler to temaer relateret til sikkerheden på en Femern Bælt-bro. Først redegøres for det

Læs mere

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående Storstrømsbroen - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående En ny Storstrømsbro Helsingør Sjælland Kalundborg København Roskilde Sverige Ringsted Odense Køge Slagelse Næstved Storstrømsbroen Rødby

Læs mere

Femern tunnelanlæg mellem Rødby - Puttgarden

Femern tunnelanlæg mellem Rødby - Puttgarden Den Danske Banekonference 2015 Femern tunnelanlæg mellem Rødby - Puttgarden Johnny Restrup-Sørensen Contract Director, Railway Agenda Fra vision til konkret projekt Verdens længste sænketunnel Femern A/S

Læs mere

Konsolideret anlægsoverslag

Konsolideret anlægsoverslag 1. november 2010 Konsolideret anlægsoverslag 1. Baggrund Dette notat sammenligner de to anlægsoverslag for henholdsvis en skråstagsbroløsning og en sænketunnelløsning, samt præsenterer rentabilitetsberegninger

Læs mere

Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro

Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro 24. nov 2014 Link: http://ing.dk/artikel/storstroemsbro-kan-blive-opfoert-som-falsk-skraastagsbro-172459 Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro Arkitektfirmaet Dissing+Weitlings illustration

Læs mere

Bilag 3 Sejladssikkerhed

Bilag 3 Sejladssikkerhed Bilag 3 Sejladssikkerhed 1. Indledning Femern A/S har gennemført et omfattende program af sejladsstudier med henblik på at kortlægge effekterne for sejladsen i Femern Bælt, såfremt der bygges en bro. Dette

Læs mere

Aktstykke nr. 149 Folketinget 2010-11. Afgjort den 23. juni 2011. Transportministeriet. Transportministeriet, den 15. juni 2011.

Aktstykke nr. 149 Folketinget 2010-11. Afgjort den 23. juni 2011. Transportministeriet. Transportministeriet, den 15. juni 2011. Aktstykke nr. 149 Folketinget 2010-11 Afgjort den 23. juni 2011 149 Transportministeriet. Transportministeriet, den 15. juni 2011. a. Transportministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at

Læs mere

Storstrømsbroen. Jernbanekonferencen, 5. maj 2015 Anlægschef Erik Stoklund Larsen

Storstrømsbroen. Jernbanekonferencen, 5. maj 2015 Anlægschef Erik Stoklund Larsen Storstrømsbroen Jernbanekonferencen, 5. maj 2015 Anlægschef Erik Stoklund Larsen Indhold Baggrund Udfordringer med balancen mellem æstetik og teknik samt placering af trafikken Forslag til design Fastlæggelse

Læs mere

Banekonferencen 17 maj Femern tunnelanlæg - Rødby og Puttgarden

Banekonferencen 17 maj Femern tunnelanlæg - Rødby og Puttgarden Banekonferencen 17 maj 2016 Femern tunnelanlæg - Rødby og Puttgarden Jeg vil fortælle 1. Baggrund? 2. Hvorfor en fast forbindelse? 3. Hvorfor en sænketunnel? 4. Hvordan bygges tunnelen? 5. Hvem bygger

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Status for arbejdet med Femern Bælt-forbindelsen

Status for arbejdet med Femern Bælt-forbindelsen Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt Claus F. Baunkjær Status for arbejdet med Femern Bælt-forbindelsen Claus F. Baunkjær Femern A/S 1 Femern Bælt-forbindelsen mellem

Læs mere

Femern A/S. Den tekniske løsning. Claus Iversen Kontraktdirektør, Tilsyn Gravearbejder og Marine Operationer

Femern A/S. Den tekniske løsning. Claus Iversen Kontraktdirektør, Tilsyn Gravearbejder og Marine Operationer Femern A/S Den tekniske løsning Claus Iversen Kontraktdirektør, Tilsyn Gravearbejder og Marine Operationer Vi har erfaringer fra Øresund og Storebælt Claus Iversen 2 Storebæltsforbindelsen åbnede i 1997

Læs mere

Når verdens længste sænketunnel banker på

Når verdens længste sænketunnel banker på Femern Bælt-forbindelsen Når verdens længste sænketunnel banker på Steen Lykke Teknisk direktør, Femern A/S Femern A/S En dansk statsejet virksomhed Den danske stat Transportministeriet Sund & Bælt Holding

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/esbjerg-lunderskov ISBN: 978-87-7126-141-7 Forord Med den politiske

Læs mere

Femern Bælt-forbindelsen: Nye forbindelser og nye muligheder. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen 15. marts 2011

Femern Bælt-forbindelsen: Nye forbindelser og nye muligheder. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen 15. marts 2011 Femern Bælt-forbindelsen: Nye forbindelser og nye muligheder Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen 15. marts 2011 Oversigt Indledning TEN-T-projekter Erfaringerne fra Storebælt og Øresund Transportaftalerne

Læs mere

STORSTRØMSFORBINDELSEN VALG AF PRODUKTIONSAREAL

STORSTRØMSFORBINDELSEN VALG AF PRODUKTIONSAREAL STORSTRØMSFORBINDELSEN VALG AF PRODUKTIONSAREAL STORSTRØMSBRO FAKTA Eksisterende bro Ca. 3,2 km lang Enkeltsporet jernbaneforbindelse 2 sporet vej (5,6 m) Fortov (2,5 m) Anlægsperiode 1933-1937 Anlægsomkostning:??

Læs mere

Tyske myndigheder behandler ansøgning om 18 km tunnel

Tyske myndigheder behandler ansøgning om 18 km tunnel Nyhedsbrev nr. 29 november 2013 Indhold Tyske myndigheder behandler ansøgning om 18 km tunnel 1 Femern forbindelsen skaffer de første 6 lærlinge- og elevpladser 2 inviterer entreprenører til grundig gennemgang

Læs mere

String - Byggelogistik

String - Byggelogistik Femern A/S String - Byggelogistik Kim Smedegaard Andersen, Kontraktdirektør, Sænketunnelen Kim Smedegaard Andersen, Kontraktdirektør, Sænketunnel 2011-dato, Kontraktdirektør, sænketunnel 2009-2011, Femern

Læs mere

Resumé af scopingrapporten

Resumé af scopingrapporten Juni 2010 Resumé af forslag til miljøundersøgelsesprogram for den faste forbindelse over Femern Bælt (kyst-kyst) Resumé af scopingrapporten Dansk version Juni 2010 Resumé af forslag til miljøundersøgelsesprogram

Læs mere

Kumulative påvirkninger

Kumulative påvirkninger DCEAs miljøvurderingsdage 20. og 27. august 2014 Kumulative påvirkninger Head of Environmental Department Anders Bjørnshave Verdens længste sænketunnel ABJ 2 Sænketunnelen er samlet set den bedste løsning

Læs mere

MODERNISERING AF RESENDALVEJ

MODERNISERING AF RESENDALVEJ MODERNISERING AF RESENDALVEJ Forudgående høring April 2012 Debatoplæg Baggrund Silkeborg Kommune planlægger en modernisering af Resendalvej for at forbedre trafiksikkerheden. Den berørte strækning er ca.

Læs mere

Idefasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Vigerslev

Idefasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Vigerslev Idefasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Vigerslev Idefasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-225-4 Forord Med den politiske aftale

Læs mere

Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen

Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen Modtager: Attention: Kopi til: Femern A/S Henrik Bay, Femern A/S Christian Henriksen, Femern A/S Sag: 01-05-01B_Ad hoc support to ENV Udarbejdet af: Martin

Læs mere

Indkaldelse af ideer og forslag

Indkaldelse af ideer og forslag Indkaldelse af ideer og forslag VVM for ændring af hastigheden på banestrækningen Køge -Næstved Januar 2014 Kolofon Titel: VVM for ændring af hastigheden på banestrækningen Køge - Næstved Emneord: Jernbanestrækning,

Læs mere

Beskæftigelseseffekter. Femern Bælt byggeriet

Beskæftigelseseffekter. Femern Bælt byggeriet Beskæftigelseseffekter af Femern Bælt byggeriet Notat udarbejdet for Femern A/S Juni 2013 Forfattere: Martin H. Thelle (projektleder) Jens Sand Kirk Thomas Schultz-Larsen Daniel Mekonnen 2 Beskæftigelseseffekter

Læs mere

JERNBANEFORBINDELSE PÅ TVÆRS AF VEJLE FJORD. Projektleder, Vejdirektoratet

JERNBANEFORBINDELSE PÅ TVÆRS AF VEJLE FJORD. Projektleder, Vejdirektoratet JERNBANEFORBINDELSE PÅ TVÆRS AF VEJLE FJORD Rasmus Larsen Lars Hansen Projektleder, Vejdirektoratet Projektleder, Rambøll OPLÆGSHOLDERE RASMUS LARSEN Projektleder, Vejdirektoratet VVM- og forundersøgelser,

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Idéfasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/opgraderingkystbanen Forord Som led i Togfonden DK er det

Læs mere

Storstrømsforbindelsen. Vejforum 4. dec. 2014 - Ulrik Larsen og Niels Gottlieb Vejdirektoratet

Storstrømsforbindelsen. Vejforum 4. dec. 2014 - Ulrik Larsen og Niels Gottlieb Vejdirektoratet Storstrømsforbindelsen Vejforum 4. dec. 2014 - Ulrik Larsen og Niels Gottlieb Vejdirektoratet Hvorfor en ny bro? Forbindelsen har stor betydning og er samtidig en vigtig del af jernbanekorridoren mellem

Læs mere

Natura. 2000-områder. Vejle. Hedensted. også vurderes, hvad der skal gøres for at fjerne eventuelle skader.

Natura. 2000-områder. Vejle. Hedensted. også vurderes, hvad der skal gøres for at fjerne eventuelle skader. Hedensted Bredal Daugård Assendrup Vejle Stouby Vejle Fjord Natura 2000områder Andkær Brejning Linjeføring fra forundersøgelse Natura 2000-områder Fredninger Børkop Natura 2000 er et internationalt netværk

Læs mere

Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne. Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør

Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne. Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør De tre forbindelser Sverige Danmark SGA035 Tyskland Sund & Bælt Holding A/S Den danske stat Den svenske stat Sund

Læs mere

Idefasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering gennem Ringsted

Idefasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering gennem Ringsted Idefasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering gennem Ringsted Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-182-0 Forord Med den politiske aftale: En ny

Læs mere

Nordeuropas største anlægsprojekt Vi skaber en ny region

Nordeuropas største anlægsprojekt Vi skaber en ny region e ter acing paste ould Femern A/S Nordeuropas største anlægsprojekt Vi skaber en n region Tak fordi vi må komme l. Niels Erik Mortenn Design Manager, Portals & Ramp Femern A/S er bgherre for den faste

Læs mere

Den faste forbindelse udløser grønne gevinster

Den faste forbindelse udløser grønne gevinster Nyhedsbrev nr. 28 oktober 2013 Indhold Den faste forbindelse udløser grønne gevinster 1 Udbud af de store tunnelentrepriser er godt i gang 3 Nye udbud sætter strøm på Femern forbindelsen 4 Femern forbindelsens

Læs mere

Verdens største sænketunnel Cross Boarder

Verdens største sænketunnel Cross Boarder 08-10-2014 Projects: Across Bounderies Verdens største sænketunnel Cross Boarder Steen Lykke, Technical Director 1 Verdens længste sænketunnel mellem Rødby og Puttgarden med tilhørende landanlæg 2 1 1.

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn Idéfasehøring - Debatoplæg Banebetjening af Billund Lufthavn Revideret tekst. Version af 16. oktober 2014 Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

E47 SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN

E47 SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN VVM- UNDERSØGELSE E47 SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN DEBATOPL ÆG DEBATOPL ÆG OPGRADERING AF E47 SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN TYSKLAND OG DANMARK HAR INDGÅET EN TRAKTAT OM

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Fra: Transportministeriet [mailto:abonnement@trm.dk] Sendt: 10. marts 2008 14:30 Emne: Abonnementbesked fra Transportministeriet - Transportminister

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Planlægning af Danmarks grænseoverskridende infrastruktur. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Helsingborg, den 17. november 2011

Planlægning af Danmarks grænseoverskridende infrastruktur. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Helsingborg, den 17. november 2011 Planlægning af Danmarks grænseoverskridende infrastruktur Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Helsingborg, den 17. november 2011 Danmark i det internationale transportsystem 2011 Side 2 Danmark i det internationale

Læs mere

Nationalt udvalgsmøde NVF Marked og Organisering den 19. november 2014. Teknisk dialog. Torkil Schrøder-Hansen, Vejdirektoratet

Nationalt udvalgsmøde NVF Marked og Organisering den 19. november 2014. Teknisk dialog. Torkil Schrøder-Hansen, Vejdirektoratet Nationalt udvalgsmøde NVF Marked og Organisering den 19. november 2014 Teknisk dialog Torkil Schrøder-Hansen, Vejdirektoratet Dagsorden Den nye Storstrømsbro Fjordforbindelsen Frederikssund Udbudsstrategi

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst Idéfasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Ringsted Øst Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med Trafikaftalen af 24. juni mellem regeringen og Venstre,

Læs mere

GREEN STRING CORRIDOR

GREEN STRING CORRIDOR GREEN STRING CORRIDOR Femern Bælt-forbindelsens betydning for den sydvestlige del af Østersøen Ved udviklingschef Kristian Johnsen, Region Hovedstaden PowerPoint har forhindret en automatisk overførsel

Læs mere

Den faste forbindelse over Femern Bælt: ProjeKt

Den faste forbindelse over Femern Bælt: ProjeKt Den faste forbindelse over Femern Bælt: ProjeKt OG Region Indhold 1 Forord 3 Den faste forbindelse over Femern Bælt 3 Baggrund 4 Tidsplan 4 Brugerne betaler 6 En sænketunnel er den foretrukne løsning 6

Læs mere

STORSTRØMSFORBINDELSEN ARBEJDSAREALER NY BRO

STORSTRØMSFORBINDELSEN ARBEJDSAREALER NY BRO DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 21. marts 2014 13/18231 STORSTRØMSFORBINDELSEN ARBEJDSAREALER NY BRO 1. BAGGRUND OG TIDSPLAN I forbindelse med anlægsarbejderne af en ny Storstrømsbro bliver der

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

25 år med VVM Eksempler på vanskelige VVM er. Strategichef Ole Kirk, Vejdirektoratet

25 år med VVM Eksempler på vanskelige VVM er. Strategichef Ole Kirk, Vejdirektoratet 25 år med VVM Eksempler på vanskelige VVM er Strategichef Ole Kirk, Vejdirektoratet 25 år med VVM Direktivet Frederikssundmotorvejen og den iterative proces Frederikssundmotorvejen Trafikale forhold SIDE

Læs mere

Svar på aktuelle spørgsmål til Femern-projektet

Svar på aktuelle spørgsmål til Femern-projektet 24 Juni 2014 Svar på aktuelle spørgsmål til Femern-projektet I den seneste tid er blevet mødt med mange spørgsmål fra borgere, medier og debattører. Vi er glade for interessen for verdens længste sænketunnel.

Læs mere

Storstrømsbroen. Høring af farvandets brugere 22. september 2016 Orienteringsmøde Medborgerhuset Skovvej Vordingborg

Storstrømsbroen. Høring af farvandets brugere 22. september 2016 Orienteringsmøde Medborgerhuset Skovvej Vordingborg Storstrømsbroen Høring af farvandets brugere 22. september 2016 Orienteringsmøde Medborgerhuset Skovvej 2 4760 Vordingborg Dagsorden Velkommen og status på projektet Formål med høringen Baggrund for projektet

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Køge Nord - Næstved

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Køge Nord - Næstved Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Køge Nord - Næstved Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-184-4 Forord Som led i et større elektrificeringsprogram

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Kommissorium VVM-undersøgelse af motorvej på strækningen Give- Billund-E20-Haderslev

Kommissorium VVM-undersøgelse af motorvej på strækningen Give- Billund-E20-Haderslev Dato 13. marts 2017 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon 7244 3606 Dokument 17/00417-1 Side 1/5 Kommissorium VVM-undersøgelse af motorvej på strækningen Give- Billund-E20-Haderslev I

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 2 / 2009

Nyhedsbrev nr. 2 / 2009 Nyhedsbrev nr. 2 / 2009 12. oktober 2009 Indhold skaber arbejde Hjemmeside med nyt design Støtte fra Bruxelles Hvem er hvem 2. oplag af publikationen Fakta om Femern Avancerede laboratorietest efter geotekniske

Læs mere

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt

Læs mere

Sikkerheden er en væsentlig parameter, når design og udformning af tunnelen under Femern Bælt fastlægges.

Sikkerheden er en væsentlig parameter, når design og udformning af tunnelen under Femern Bælt fastlægges. Sikkerhedskonceptet for Femern-tunnelen - forklaring, spørgsmål og svar. (Dette er en overordnet introduktion. Mere detaljeret information findes i bl.a. ORA og andre dok.). Indledning Sikkerheden er en

Læs mere

Ny motorvej Give-Billund- E20-Haderslev

Ny motorvej Give-Billund- E20-Haderslev Ny motorvej Give-Billund- E20-Haderslev Indkaldelse af forslag og idéer til VVM-undersøgelse Juni 2017 Ny motorvej på strækning fra Give til Haderslev Med aftale mellem regeringen (V, LA og K), S, DF,

Læs mere

Nordhavnstunnel. VVM-undersøgelse. Borgermøde den 13. juni 2016

Nordhavnstunnel. VVM-undersøgelse. Borgermøde den 13. juni 2016 Nordhavnstunnel VVM-undersøgelse Borgermøde den 13. juni 2016 Velkomst og program Planlægningsdirektør Helga Theil Thomsen, Vejdirektoratet Indledning Nordhavnstunnel Formål med mødet Kort orientering

Læs mere

2) Præsentation af projektet og anlægsarbejdet v/ projektchef Rasmus Warborg Larsen, Femern A/S

2) Præsentation af projektet og anlægsarbejdet v/ projektchef Rasmus Warborg Larsen, Femern A/S NOTAT Dato J. nr. 28. november 2013 2013-2313 Referat af borgermøde i forbindelse med den offentlige høring af VVM-redegørelsen for en fast forbindelse over Femern Bælt Dato og sted: Torsdag den 29. august

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere

Stigende opbakning til Femern Tunnel

Stigende opbakning til Femern Tunnel Nyhedsbrev nr. 36 maj 2014 Indhold Stigende opbakning til Femern Tunnel 1 Økonomien i Femern Bælt tunnelen er sund 3 Virksomheder i Slesvig- Holsten klar til at blive underentreprenører på Femern tunnel

Læs mere

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren DK I 2021 vil mulighederne for forretningsrejser og arbejdspendling - både med bil og tog - være drastisk forandret i trafikkorridoren Øresund

Læs mere

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Teknisk og tidsmæssig gennemførelse af projektet. Delrapport

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Teknisk og tidsmæssig gennemførelse af projektet. Delrapport Teknisk og tidsmæssig Delrapport Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 4 2. DET FORELIGGENDE PROJEKT... 5 2.1. Beskrivelse af VVM-redegørelsens forslag S1.... 6 2.2. Landanlæggene... 6 3. FORHOLD VEDRØRENDE

Læs mere

Den faste forbindelse over Femern Bælt: ProjeKt

Den faste forbindelse over Femern Bælt: ProjeKt Den faste forbindelse over Femern Bælt: ProjeKt OG Region Indhold 1 I fremtidens værksted 3 Den faste forbindelse over Femern Bælt 3 Baggrund 4 Tidsplan 5 Brugerne betaler 6 En sænketunnel er den foretrukne

Læs mere

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Dansk-Tysk Handelskammer, maj 2016 1 Dansk-tysk infrastruktur er grundlaget for handelen mellem Tyskland og de nordeuropæiske lande. For virksomheder i Danmark,

Læs mere

Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag

Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag VVM for udvikling af Kvickly-grunden i Horsens til byområde for butikker og boliger mv. 1. Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering

Læs mere

Infrastruktur Ring 5 og HH-forbindelse

Infrastruktur Ring 5 og HH-forbindelse Infrastruktur Ring 5 og HH-forbindelse IBU: Infrastruktur og byudvikling i Øresund IBU Øresund er et dansk-svensk samarbejde med 28 deltagende kommuner, regioner og myndigheder og har et budget på 28-29

Læs mere

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Dansk-Tysk Handelskammer, februar 2016 1 Dansk-tysk infrastruktur er grundlaget for handelen mellem Tyskland og de nordeuropæiske lande. For virksomheder i Danmark,

Læs mere

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde Afdelingsleder BIRGITTE HENRIKSEN PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst og Introduktion Afdelingsleder Birgitte Henriksen, Vejdirektoratet VVM-redegørelse

Læs mere

Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg

Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg December 2015 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Naturstyrelsen VVM Haraldsgade 53 2100

Læs mere

November 2014. Finansiel analyse af Femern Bælt-forbindelsen inkl. danske landanlæg

November 2014. Finansiel analyse af Femern Bælt-forbindelsen inkl. danske landanlæg November 2014 Finansiel analyse af Femern Bælt-forbindelsen inkl. danske landanlæg INDHOLD 1. Forord... 3 2. Indledning... 4 2.1. Formålet med den finansielle analyse... 4 2.2. Baggrund og lovmæssige rammer...

Læs mere

Krav til mulige produktionssteder

Krav til mulige produktionssteder Februar 2010 Krav til mulige produktionssteder Illustrationer af størrelse, layout og behov ved anlæg af mulige elementfabrikker til den faste forbindelse over Femern Bælt Krav til mulige produktionssteder_dk_second

Læs mere

3. LIMFJORDSFORBINDELSE

3. LIMFJORDSFORBINDELSE 3. LIMFJORDSFORBINDELSE PRÆSENTATION AF PROJEKTET BORGERMØDE I AALBORG 18. AUGUST 2011 VELKOMST Rådmand Mariann Nørgaard Aalborg Kommune INTRODUKTION Planlægningschef Ole Kirk Vejdirektoratet TIDLIGERE

Læs mere

Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring

Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring September 2015 Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Udgivet af Banedanmark Grafisk tilrettelæggelse: Karen Krarup

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment. - udfordringer og foranstaltninger. Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen

Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment. - udfordringer og foranstaltninger. Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment - udfordringer og foranstaltninger Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen Den faste forbindelse over Femern Bælt Femern A/S som bygherre og VVM processens

Læs mere

Sund økonomi i både bro- og tunnelforslag

Sund økonomi i både bro- og tunnelforslag Nyhedsbrev nr. 8 11. november 2010 Indhold Sund økonomi i både broog tunnelforslag 1 Miljødata fra Femern Bælt på internettet 3 Jernbane over Femern Bælt er højt prioriteret 4 Store muligheder hvis barrierer

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Udbygning af Rute 54 Næstved-Rønnede

Udbygning af Rute 54 Næstved-Rønnede Udbygning af Rute 54 Næstved-Rønnede Debatoplæg VVM-undersøgelse December 2014 VVM-undersøgelse af Rute 54 Næstved-Rønnede I trafikaftalen fra juni 2014 har en række partier i Folketinget besluttet at

Læs mere

Udkast til. Kapitel 1. Anvendelsesområde. Kapitel 2. Anmeldelsespligt

Udkast til. Kapitel 1. Anvendelsesområde. Kapitel 2. Anmeldelsespligt Udkast til Bekendtgørelse om vurdering af virkningerne på miljøet (VVM), konsekvensvurdering vedrørende Natura 2000-områder og beskyttelse af visse dyre- og plantearter i forbindelse med ændringer eller

Læs mere

Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket

Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket Indkaldelse af ideer og forslag Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket Oktober 2009 Hvad er en VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår

Læs mere

Indkaldelse af ideer og forslag

Indkaldelse af ideer og forslag Indkaldelse af ideer og forslag VVM- redegørelse af " Fredericia Rangerbanegård henstilling af farligt gods" December 2014 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM (Vurderinger af Virkninger på Miljøet) står for

Læs mere

Hamborg og København vil være et europæisk forbillede

Hamborg og København vil være et europæisk forbillede Nyhedsbrev nr. 12 Juni 2011 Indhold Hamborg og København vil være et europæisk forbillede 1 Placering af produktionssted kan gavne hele Femern Bælt-regionen 2 Produktionsanlæg i Rødbyhavn 3 Tak for 2000

Læs mere

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Sten Hansen, Region Skåne www.ibu-oresund.dk sten.hansen@skane.se Banebranchen 11. maj 2011 Rejser med tog Vækst i den kollektive trafik IBU - Øresund

Læs mere

PRÆSENTATION AF VVM-REDEGØRELSEN BORGERMØDE 17. MAJ 2010 FREDERIKSSUND

PRÆSENTATION AF VVM-REDEGØRELSEN BORGERMØDE 17. MAJ 2010 FREDERIKSSUND NY FJORDFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND PRÆSENTATION AF VVM-REDEGØRELSEN BORGERMØDE 17. MAJ 2010 FREDERIKSSUND PROGRAM for borgermødet den 17. maj 2010 Kl. 19.00 Kl. 19.05 Kl. 19.15 Kl. 20.15 Kl. 20.35 Velkomst

Læs mere