MAKRO 1 SRAS-KURVEN. Y = Ȳ + α(p P e ). 2. årsprøve. Forelæsning 15. Pensum: Mankiw kapitel 13. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Transkript

1 SRAS-KURVEN MAKRO 1 Y = Ȳ + (P P e ). 2. årsprøve Forelæsning 15 Pensum: Mankiw kapitel 13 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e07/makro 1. P = P e Y = Ȳ. SRAS-kurven går igennem punktet (Ȳ,P e ). 2. Højere P e giver højere SRAS-kurve. Hvorfor? 3. VedjævnvækstiP e (konstant inflation) skubbes SRAS-kurven jævnt opad.

2 SAMLET AS-AD MODEL (LUKKET ØKONOMI) ET EFTERSPØRGSELSSTØD Y = C(Y T )+I(r)+G M P = L(r, Y ) (IS) (LM) samt på langt sigt: men på kortsigt: Y = Ȳ (LRAS) 1. Antag initial overensstemmelse mellem ligevægt på langtogkortsigt(y = Ȳ, P = P = P e ): Endogene: Y, r og P. Blandt eksogene: Ȳ. Y = Ȳ + (P P e ) (SRAS) I modellen for kort sigt er P e blandt de eksogene, men man kan ræsonnere over dannelsen af P e Herefter kommer positivt efterspørgselsstød: ADkurven rykker til højre med effekten fra IS-LM-modellen. 3. Effekt på kortsigt: Y og P, så P > P e. Tilpasningen Langsigtet tilpasning: P>P e fører til revision af forventet prisniveau opad, SRAS-kurven rykker opad P videre, mensy tilbage mod Ȳ.

3 STOP FOR JÆVN INFLATION: SACRIFICE RATIO Udgangspunkt: Konstant (høj) forudset inflation, π = P P 1 = π e = P e P 1,medY = Ȳ. Adaptive forventninger: π e = π 1. SRAS-kurven rykker jævnt opad. Det samme gør ADkurven pga. akommoderende pengepolitik (M vokser med prisniveauet): Hvad sker der, hvis pengemængdevæksten stopper i en bestemt periode? AD-kurven stopper sin flugt opad, men SRAS-kurven fortsætter i den pågældende periode opad som hidtil. Hvorfor? Derfor Y < Ȳ i perioden. Men også π<π e! Derfor holder SRAS-kurven op med at rykke så hurtigt opad osv. frem mod ny langsigtsligevægt med Y = Ȳ og π =0. Men i nogle perioder er der et outputtab: Sacrifice ratio. Ét %-point lavere inflation koster 5% af BNP ietår. Tabet skyldes forventningernes inerti. Fravær af forventningsinerti: Rationelle (modelkonsistente) forventninger. Rationelle forventninger og fuld troværdighed ipengepolitikken giver smertefrit inflationsstop! (Barro-synspunkt fra WSJ 1994 nu på hjemmeside).

4 PHILLIPS-KURVEN Og endnu mere imponerende: og hvad den har med AS-kurven at gøre. Phillips-kurven er en empirisk konstateret negativ sammenhæng mellem (løn-) inflation og arbejdsløshed. A. W. Phillips fandt i 1958 over perioden 1861 til 1913 en forbavsende stabil sammenhæng: Økonomiens missing link var fundet. men... Men, men, Friedmann forudsagde i 1968 Phillipskurvens sammenbrud.

5 FRA SRAS- TIL PHILLIPS-KURVE: Y = Ȳ + (P P e ) P = P e + 1 (Y Ȳ ). 1) Fratræk P 1 påbeggesider: P P 1 =(P e P 1 )+ 1 (Y Ȳ ). 2) Definér π P P 1 og π e P e P 1 (inflation bagud) Heraf: den moderne forventningsudvidede Phillips-kurve: π = π e β (u u n )+v Faktisk inflationsrate π givet ved: Fuld indlejring af forventet inflationsrate π e, negativ påvirkning fra cyklisk arbejdsløshed u u n, påvirkning fra udbudsstød v. π = π e + 1 (Y Ȳ ). 3) Fra Okun s lov: I det omgang Y er over naturligt niveau Ȳ, er arbejdsløsheden u under naturligt niveau u n (og omvendt), dvs. 1 (Y Ȳ )= β(u un ): π = π e β(u u n ). 5) Udvid ligning med eksogent udbudschok: π = π e β(u u n )+v.

6 BASALE ÅRSAGER TIL INFLATION ADAPTIVE FORVENTNINGER OG INFLATIONSINERTI π = π e β(u u n )+v. Husk: π = π e β(u u n )+v. Forventet inflation indlejres, fordi lønninger skubbes med op: Løn-pris-spiralen. Simplest mulige adaptive model for forventningsdannelsen: π e = π 1, fører til: π = π 1 β(u u n )+v. Lav arbejdsløshed trækker inflationen opad: Demand-pull inflation. Negative udbudschok (fx stigende oliepriser) skubber inflationen opad: Cost-push inflation. Så længeu = u n lever inflationen videre uændret: Inflationsinerti eller inflationsprocessens momentum. Men også: u < u n fører til stigende inflation, og u>u n fører til faldende inflation. Derfor kaldes u n også fornairu:non-accelerating Inflation Rate of Unemployment. Se Friedman-citat først i kap. 13! Hvad siger empirien?

7 Den gamle Phillips-kurve brød sammen! Den moderne med adaptive forventninger, π e = π 1. siger: π = π 1 β(u u n )+v π π 1 = β(u u n )+v USA, : TRADE-OFF INFLATION/ARBEJDSLØSHED Antag: På kort sigt ligger forventet inflation π e fast. Så giver Phillips-kurven: π = π e β(u u n )+v mulighed for at opnå lavere arbejdsløshed mod accept af mere inflation. Initial situation: u = u n og π = π e. Ekapansiv politik (fx G, M ) vil i AS-AD model betyde højere Y,dermedu<u n og så fra Phillipskurven højere inflation (end π e ). Trade off!

8 Men: Da nu π>π e, begynder folk at korrigere deres inflationsforventninger opad, og Phillips-kurven rykker derfor opad. Og det gør den så længeu<u n! Lavere arbejdsløshed end u n betyder accelererende inflation og til sidst hyperinflation! Phillips-kurven er lodret på langt sigt. Der er ikke noget trade-off lavere arbejdsløshed mod højere inflation på det længere sigt. Derimod: Klassiske dikotomi: Ledighed på naturligt niveau, ikkestrukturel politik påvirker kun inflationsraten. Inflationsbekæmpelse og scarifice ratio én gang til: EN MODERNE AS-AD MODEL Den centrale endogene nominelle variabel er inflationsraten, og centralbanken styrer den nominelle rente. Stykkes sammen af elementer, I nu kender. 1. IS-kurven: Antag og definér: Y = a + b (Y T )+c dr + G b og d er,hvaddeer, a og c er konjunkturafhængige og lig hhv. ā og c i normalsituation, T og G er i fravær af stab.politik lig hhv. T og Ḡ, den realrente, der netop skaber efterspørgsel efter naturligt output i normalsituation, kaldes r. Ȳ =ā + b ³ Y T + c d r + Ḡ

9 Træk den anden fra den første osv.: hvor: z φ δ = Y Ȳ = z + φf δ (r r), (a ā)+(c c) 1 b 1 1 b og f (G bt ) ³ Ḡ b T d 1 b. 2. Definition af realrenten: r = i π e +1 (IS) (RR) 3. SRAS/Phillips-kurve: π = π e + 1 ³ Y Ȳ + v (AS) Bemærk hvor snedigt vi får den svært håndterlige π e +1 ud af modellen via: som medfører: Samlet IS-AS-PP model: r = i π e +1, i π e +1 = r + h (π π ), r = r + h (π π ) Y Ȳ = z + φf δ (r r) (RR) (PP ) (PP) (IS) π = π e + 1 ³ Y Ȳ + v (AS) 4. Pengepolitisk (Taylor-) regel, fx: i = r + π e +1 + h (π π ), hvor π er centralbankens inflationsmål. (PP ) Endogene: Y, r og π. Hvor blev LM-kurven af? r = r + h (π π ) (PP)

10 (IS) og (PP) Y Ȳ = z + φf δ (r r) r = r + h (π π ) kan samles til en moderne AD-kurve: (IS) (PP) Y Ȳ = z + φf δh (π π ) (AD) π = π e + 1 ³ Y Ȳ + v (AS) Y Ȳ = z + φf δh (π π ) Hvad ligger der i denne? Hvad betyder større h? (AD) Initial situation: z = f = v =0ogπ e = π : Samlet AS-AD-model: Y Ȳ = z + φf δh (π π ) (AD) π = π e + 1 ³ Y Ȳ + v (AS) Endogene: Y og π. Blandt eksogene: π e (på dette niveau), men vi har om lidt fornuftigt bud... Midlertidige efterspørgsels- / udbudsstød: z og v. Efterspørgselsstød Udbudsstød

11 DeternemtatløsemodellenforY og π: Y = Ȳ + + δh z δh + δh v + φ + δh f δh + δh (πe π ), (1) π = 1 + δh z + + δh v + φ + δh f + + δh πe + Hvad med det eksogene π e?antag: δh + δh π. (2) 1) De økonomiske aktører har modelkonsistente forventninger og danner π e på basis af (2), idet 2) de til grund lægger det bedste bud på z, v og f man kan give perioden før med den information, man har, nemlig z = v = f =0. Hvad er den rationelt dannede forventning π e til π? Fra (2) er den modeldannede inflation under aktørernes information: π information = + δh πe + δh + δh π, og modelkonsistente forventninger, π e = π information, betyder så: π e = + δh πe + δh + δh π π e = π Rationalle forventninger leder her til generel tiltro til centralbankens inflationsmålsætning (givet generel tillid til, at centralbanken faktisk følger reglen (PP)). Modellens løsning er så: Y = Ȳ + π = 1 + δh z + + δh z δh + δh v + + δh v + φ + δh f φ + δh f + π. Herfra kan man spørge: Hvordan bør CB indrette h?