Ansøgning om tilskud fra den tværgående udviklingspulje til udvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne 2011

Transkript

1 Ansøgning om tilskud fra den tværgående udviklingspulje til udvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne 2011 Ansøgningsskemaets enkelte punkter skal læses i sammenhæng med krav til projektet og ansøgningen i udmeldingsbrev af 27. januar For hvert punkt i ansøgningsskemaet, hvor der er direkte reference til kravene, vil denne sammenhæng være angivet. Grundlæggende krav står i udmeldingsbrevet side 2, og øvrige krav er nummererede fra A1 til D12 på siderne 2-3. For at ansøgningen kan behandles, skal ansøger udfylde samtlige punkter i ansøgningsskemaet. BEMÆRK: Der skal udfyldes i de hvide felter. ANSØGER/PROJEKTANSVARLIG 1. Kode/nummer: 8. E-post: Selandia@selandia-ceu.dk 2. AMU-udbyder/ efteruddannelsesudvalg: Selandia Center for Erhvervsuddannelser 9. Hjemmeside: 3. Adresse: Bredahlsgade Kontaktperson: VEU-Centerchef John Vinsbøl 4. Postnummer: Kontakttlf: By: Slagelse 12. Kontakt e-post: jpvi@selandia-ceu.dk 6. Tlf.: Samarbejdspartnere (grundlæggende krav 1): VEU-Center MidtØst VEU-Center Østsjælland og Øerne 7. Faxnummer: Skemanummer (fra det elektroniske formular): PROJEKTBESKRIVELSE 15. Projekttitel: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer 16. Tema: Startdato (grundlæggende krav 5) Slutdato (DD-MM-ÅÅ) (grundlæggende krav 4):

2 19. Resumé (indeholdende kort version af formål/problembeskrivelse, aktiviteter og forventede effekter max. 600 tegn inkl. mellemrum): Det overordnede formål med projektet er følgende: For det første at videreudvikling og afprøve et innovationskoncept, som allerede har vist sin anvendelsesværdi, som er udviklingsredskab for arbejdspladsniveauet isoleret. For det andet at medvirke til at opbygge et didaktisk beredskab på AMU-området med henblik på at styrke AMU-målgruppens kompetence til at understøtte innovative udviklingsprocesser på arbejdspladsniveau (primært i form af medarbejderdreven innovation). For det tredje at medvirke til at styrke AMU-uddannelsernes position i forhold til innovationsprocesser på arbejdsplads- og medarbejderniveau, således at uddannelseselementet indtænkes som et dynamisk og aktivt element i selve innovationsprocessen og ikke alene fungerer som en overordnet og bagvedliggende rammebetingelse for at der overhovedet kan arbejdes med innovation på arbejdspladsniveau. For det fjerde at medvirke til at opbygge en kompetence på AMU-området, som ikke alene retter sig mod at styrke deltagernes innovative kompetence, men også mod at opbygge et innovativt beredskab internt i AMU-systemet. Projektet planlægges gennemført med følgende faseopdelte forløb: (a) Fase 1; kortlægning; (b) Fase 2; Udvikling; (c) Fase 3; Kvalificering; (d) Fase 4; Afprøvning og implementering samt (e) Fase 5; Resultatopsamling og formidling Den umiddelbare effekt af projektet forventes at være følgende: For det første via en kortlægning at præcisere og prioritere det videre udviklingsarbejde i projektet. For det første - via et udviklingsarbejde at udarbejde: (a) dels en didaktisk forståelse af selve innovationsbegrebet i en AMU-sammenhæng, holdt op mod et kendt læringsbegreb; (b) dels en række undervisningsplaner med fokus på, hvordan innovationsperspektivet kan indarbejdes i eksisterende AMUuddannelser; (c) dels en pædagogisk vejledning for, hvordan man som faglærer kan indbygge innovationsperspektivet i eksisterende AMU-uddannelser samt dels (d) et konkret forslag til indhold og didaktisk tilrettelæggelse af en egentlig innovationsuddannelse i AMU-regi. For det tredje via et kvalificeringsforløb at kvalificere minimum 40 faglærere i forhold til dels at indarbejde de udviklede koncepter i egen undervisningspraksis samt dels at igangsætte mindre innovationsforløb på egen skole med fokus på den fortsatte udvikling af udbudte AMU-uddannelser. For det fjerde via en implementering at afprøve de udviklede i et samarbejde med minimum 25 regionale virksomheder. For det femte via en evaluering at systematisere og formidle de opnåede projektresultater og erfaring; og her primært via landets VEU-centre. 20. Formål/problembeskrivelse (krav A1): Projektets baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: AMU-uddannelserne udfordres i stigende omfang på også at kunne medvirke til at understøtte innovative processer på arbejdspladsniveau, som blandt andet skal understøtte vækst og udvikling. Denne udfordring skal ikke mindst set i sammenhæng mellem to markante udviklingstendenser på hhv. det samfundsmæssige makroniveau og det arbejdspladsnære mikroniveau: o På makroniveau opleves stadig stærkere omskiftninger, hvor eksempelvis et traditionelt sektorområde som industriproduktionen nærmest eksplosivt kommer i vanskeligheder fra den ene dag til den anden, mens andre sektorområder kan opleve en tilsvarende pludselig vækst. Disse udsving er mere og andet en afledt affekt af skiftende konjunkturer, men må i højere grad forstås som resultatet af mere grundlæggende, globale omstruktureringer (som eksempelvis den globale arbejdsdeling). 2

3 o På mikroniveau udfordres den enkelte arbejdsplads på kompetence til dels en løbende udviklings af produkter og services og dels til en ligeledes løbende optimering af den daglige drift. Begge disse udviklingstendenser indebærer også markante udfordringer for AMU-området. Med den skitserede udvikling bliver det således vanskeligt at fastholde en position som en væsentlig arbejdsmarkedspolitisk aktør, hvor såvel den faglige profil som den dominerende pædagogiske metode har fokus på at støtte arbejdspladssiden i dens løbende og gradvise tilpasning til et forholdsvist stabilt marked. Den fleksibilitet, som AMU-uddannelserne med rettet har været anerkendt fremhævet for, synes med andre ord i et vist omfang at forudsætte et arbejdsmarked præget af stabil og forudsigelig udvikling. I forhold til at AMU-uddannelserne skal kunne fastholde sin position som en central arbejdsmarkedspolitisk aktør synes der således at være behov for at igangsætte et udviklingsarbejde, hvor der fokuseres på at støtte arbejdspladssiden i at forholde sig til markante udviklingstendenser på såvel det samfundsmæssige makroniveau som det arbejdspladsnære arbejdspladsniveau. Kort sagt handler det her, om at AMU kvalificeres til også at kunne understøtte innovative processer på arbejdsniveau. Og idet denne støtte primært må have en uddannelseskarakter vil det være naturligvis for AMU-området, at specifikt at understøtte den tilgang og de metoder, der ligger omkring konceptet medarbejderdreven innovation Den overordnede intention med dette projekt er at videreudvikle og afprøve innovationsredskabet InnovationCUBE i en uddannelsesmæssig sammenhæng. Om InnovationCUBE gælder i korthed følgende: o InnovationCUBE etablerer en "linse" så virksomheden spotter nye muligheder, samtidig med at den hjælper med at afsløre potentielle høje omkostninger eller problemer med dårlig kvalitet. o InnovationCUBE hjælper til at indse, at virksomheden ikke kan løse fundamentale problemer med løsninger, der hører fortiden til. Virksomheden kan ikke skabe nye, innovative løsninger ved blot at gentage fortidens mønstre. Der skal noget nyt til, før virksomheden bevæger sig ind på områder, hvor virksomheden identificere det, der holder virksomheden fast i forældede tanke- og handlingsmønstre. o InnovationCUBE skaber en "fælles fodslag" og fælles sprog mellem alle berørte parter. Interessenterne lærer at arbejde med først at definere og derefter bidrage til løsning af et givet problem. o InnovationCUBE giver virksomheden mulighed for at bruge målinger til at forudsige mulige resultater. InnovationCUBE hjælper med kvantitative analyser i alle udviklingsfaserne. Virksomheden får mulighed for at opdage nye muligheder og for på stedet at afdække potentielle risici og spildmuligheder. o InnovationCUBE er både en konkret fysisk terning, ligesom den også findes digitalt med alle innovationsværktøjerne umiddelbart tilgængelig Videreudviklingen af dette koncept vil således bestå i to elementer: Dels at der indtænkes en uddannelsesvinkel i konceptet samt dels at konceptet også vil kunne anvendes af skolesiden i forhold til rådgivning af arbejdspladser omkring innovationsprocesser, hvor uddannelsesdelen naturligt indtænkes. Som del af denne konceptudvikling indebærer projektet ligeledes en intern kvalificering af undervisere og konsulenter; dels i forhold til med effekt at kunne anvende det udviklede koncept og dels med henblik også at forholde sig innovativt til egen praksis. Projektets innovationselement har således såvel et direkte, udadrettet perspektiv rettet mod arbejdspladssiden samt dels et indirekte, indadvendt perspektiv rettet mod skolesidens egen udvikling. En grundlæggende tese for projektet er således, at det næppe vil være muligt for AMU-området at arbejde målrettet med innovative processer på arbejdspladsniveau, hvis dette arbejde ikke også har betydning for skolesidens faglige og didaktiske profil. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem VEU-Center Vestsjælland/Selandia Center for Erhvervsuddannelse, VEU-Center MidtØst samt VEU-Center Østsjælland og Øerne. Selandia - Center for Erhvervsuddannelse vil fungere som overordnet ansvarlig og dermed leadpartner - for projektets gennemførelse. 3

4 Projektets overordnede formål Det overordnede formål med projektet er følgende: For det første at videreudvikling og afprøve et innovationskoncept (InnovationCUBE), som allerede har vist sin anvendelsesværdi, som et udviklingsredskab fra strategiske overvejelser til taktiske processer, på arbejdspladsniveau. Videreudviklingen af dette koncept, som er internationalt anerkendt, vil således bestå i to elementer: Dels at der indtænkes en uddannelsesvinkel i konceptet samt dels at konceptet også vil kunne anvendes af skolesiden i forhold til rådgivning af arbejdspladser omkring innovationsprocesser, hvor uddannelsesdelen naturligt indtænkes. For det andet at medvirke til at opbygge et didaktisk beredskab på AMU-området med henblik på at styrke AMU-målgruppens kompetence til at understøtte innovative udviklingsprocesser på arbejdspladsniveau; primært i form af medarbejderdreven innovation. Et vigtigt fokus her vil være, at denne innovationskompetence ikke alene skal kunne anvendes i forhold til uddannelsesprojekter med eksplicit fokus på netop innovation, men også helt eller delvist skal kunne medvirke til at kvalificere uddannelsesdelen og leverancen på det samlede AMU-udbud. For det tredje at medvirke til at styrke AMU-uddannelsernes position i forhold til innovationsprocesser på arbejdsplads- og medarbejderniveau, således at uddannelseselementet indtænkes som et dynamisk og aktivt element i selve innovationsprocessen og ikke alene fungerer som en overordnet og bagvedliggende rammebetingelse for at der overhovedet kan arbejdes med innovation og vækst på arbejdspladsniveau. For det fjerde at medvirke til at opbygge en kompetence på AMU-området, som ikke alene retter sig mod at styrke deltagernes innovative kompetence, men også mod at opbygge et innovativt beredskab internt i AMU-systemet gennem etablering af netværk og lignende. 21. Indhold (krav A1): Projektet planlægges gennemført med følgende faseopdelte forløb: Fase 0; Etablering af projekt Projektetablering, hvor der fokuseres på følgende: Nedsættelse af projektorganisation med styregruppe, projektleder, tværinstitutionel udviklingsgruppe - samt ekstern bistand. Der udarbejdes et kommissorium for den samlede projektorganisation. Gennemførelse af opstartsseminar (udarbejdelse af forandringsteori) via seminar med deltagelse af lederog medarbejderrepræsentanter fra de projektdeltagende VEU-centre og partnerskoler. Formidling omkring projektet til alle de deltagende parter; primært via en mindre informationsfolder, som udsendes til alle partnerskoler. Fase 1; Foranalyse og kortlægning Der gennemføres en mindre kortlægning, hvor der fokuseres på bl.a. følgende: I hvilket omfang bidrager AMU-uddannelser allerede i dag direkte og indirekte til at understøtte innovationsprocesser på virksomhedsplan? I hvilket omfang kan specifikt den læringskompetence, som opnås via AMU-uddannelser parallelt med den faglige opkvalificering, understøtte behovet for en supplerende innovationskompetence? I hvilket omfang vil der kunne gøres brug af eksisterende og kendte innovationsredskaber i forhold til det videre udviklingsarbejde i projektet? Hvilke yderligere udviklingsbehov kan der peges på i forhold til i særlig grad at styrke faglærergruppens forudsætninger for også at have et innovationssigte i deres undervisning? Kortlægningen gennemføres primært som et mindre desk-study, suppleret af 2 fokusgruppeinterviews med skolerepræsentanter (undervisere/uddannelseskonsulenter/ledelsesrepræsentanter) og individuelle interviews med virksomhedsrepræsentanter og øvrige ressourcepersoner repræsenterende de regionale arbejdsmarkeder. 4

5 Fase 2; Udvikling Der gennemføres et udviklingsarbejde, hvor der fokuseres på bl.a. følgende: Hvordan kan gennemførelsen af undervisningen på AMU-området tilrettelægges på en måde, så den bidrager til parallelt med den faglige opkvalificering at styrke deltagernes evne til at indgå i innovationsprocesser på virksomhedsniveau? Hvordan kan undervisningen i AMU-regi tilrettelægges på en måde, så den i sig selv bliver et eksempel på et innovativt udviklingsforløb; og herunder en særlig fokus på sammenhængen mellem begreberne læring og innovation? I hvilket omfang og på hvilken måde - vil det indebærer en ændret samarbejdsform med virksomhedssiden, hvis AMU-uddannelserne skal spille en aktiv rolle også i forbindelse med selve gennemførelsen af medarbejderdrevne innovationsprocesser? Udviklingsarbejdet gennemføres med afsæt i en tværinstitutionel udviklingsgruppe, hvor der indgår minimum en repræsentant for hver af de projektdeltagende skoler. Fase 3; Efteruddannelse Der gennemføres et efteruddannelsesforløb for udvalgt gruppe af undervisere/konsulenter med fokus på bl.a. følgende: Hvordan arbejdes der med afsæt i det udviklede innovationsværktøj konkret med at understøtte innovative processer på arbejdspladsniveau? Hvilke mere generelle didaktiske overvejelser giver en øget fokus på innovation i relation til AMUuddannelser anledning til? På hvilken måde tilrettelægges et kvalificeringsforløb for faglærergruppen, som i sig selv bliver eksemplarisk i forhold til at arbejde målrettet med at styrke en kompetence til at kunne indgå i innovationsprocesser? Kvalificeringsforløbet opbygges omkring tre primære elementer: (a) fire fælles temadag med faglige/teoretiske input; (b) møder i to fire netværksgrupper, som deltageren opdeles i, og hvor der sker en drøftelse af tidligere erfaringer og præcisering af fremtidige kvalificeringsbehov samt (c) gruppecoaching (af netværksgrupperne) med afsæt i de erfaringer fra praksis, som opnås med projektet. Der planlægges med at op til 40 undervisere/uddannelseskonsulenter vil deltage i dette efteruddannelsesforløb. Fase 4; Afprøvning og implementering Der gennemføres en implementering af de udviklede koncepter med fokus på bl.a. følgende: Hvordan der løbende arbejdes med at indarbejde arbejdspladssidens respons på den praktiske anvendelse af det udviklede innovationsværktøj, med henblik på en videre udvikling af samme og af den understøttende didaktiske praksis? Hvordan afprøvningen af de udviklede koncepter i sig selv kan ske via en innovativ proces, hvor der løbende sker en fortsat produktudvikling og videnopbygning blandt deltagerne? Implementeringen gennemføres med inddragelse af op til 20 regionale virksomheder, hvor de netværksgrupper, der er dannet som del af kvalificeringsforløbet, gruppevis arbejder med virksomheden og her med fokus på understøttelsen af innovative processer. I forlængelse af denne implementering indgår, de undervisere/uddannelseskonsulenter som er uddannet med projektet i et train-the trainer-forløb, med deltagelse af øvrige undervisere/uddannelseskonsulenter fra de deltagende VEU-centre og partnerskoler. Fase 5; Resultatopsamling og formidling Der gennemføres en evaluering og spredning af de opnåede resultater/erfaringer med fokus på følgende: Hvordan også resultatopsamlingen og resultatfomidlingen kan supplere og fortsætte den innovative proces, som er igangsat med projektets udviklings- og kvalificeringsdel? Evalueringen gennemføres primært via (a) indsamling og systematisering af udarbejdede materialer; (b) fokusgruppeinterviews med den gruppe af undervisere/uddannelseskonsulenter, som har deltaget i projektarbejdet samt (c) udvalgte repræsentanter fra de arbejdspladser, som ligeledes har deltaget i projektet. 5

6 Projektets umiddelbare effekt Den umiddelbare effekt af projektet forventes at være følgende: For det første via en foranalyse og kortlægning at præcisere og prioritere det videre udviklingsarbejde i projektet. For det første - via et udviklingsarbejde at udarbejde: (a) dels en didaktisk forståelse af selve innovationsbegrebet i en AMU-sammenhæng, holdt op mod et kendt læringsbegreb; (b) dels en række undervisningsplaner med fokus på, hvordan innovationsperspektivet kan indarbejdes i eksisterende AMUuddannelser; (c) dels en pædagogisk vejledning for, hvordan man som faglærer kan indbygge innovationsperspektivet i eksisterende AMU-uddannelser samt dels (d) et konkret forslag til indhold og didaktisk tilrettelæggelse af en egentlig innovationsuddannelse i AMU-regi. For det tredje via et kvalificeringsforløb at kvalificere minimum 40 faglærere i forhold til dels at indarbejde de udviklede koncepter i egen undervisningspraksis samt dels at igangsætte mindre innovationsforløb på egen skole med fokus på den fortsatte udvikling af udbudte AMU-uddannelser. For det fjerde via en implementering at afprøve de udviklede i et samarbejde med minimum 20 regionale virksomheder. For det femte via en evaluering at systematisere og formidle de opnåede projektresultater og erfaring; og her primært via landets VEU-centre. 22. Projektets relevans for det valgte tema (krav A1): Projektets relevans i forhold til tema 1 vurderes at være følgende: For det første indebærer projektet via udviklingen af en særlig innovationsmodel - en styrket mulighed for, at man fra AMU-side vil kunne støtte arbejdspladser og deres medarbejdere i forhold til iværksættelsen af innovative processer; først og fremmest i form af en medarbejderdreven innovation, der relaterer sig til en stadig udvikling af arbejdspladsens primære produkter og services. For det andet vurderes den skole-interne implementering af de metoder, som udvikles med projektet, også indirekte at bidrage til, at AMU-områdets egen innovative kompetence vil blive styrket. Projektets specifikke faglige fokus vurderes med andre ord at kunne styrke det innovationsperspektiv, der mere grundlæggende er bærende for det valgte tema. For det tredje indebærer projektet, at den didaktiske nyudvikling, som sker i projektet, nok primært vil have relevans i forhold til et specifikt innovationsperspektiv. Men samtidig vurderes denne nyudvikling også at have værdi i forhold til den løbende didaktiske udvikling på AMU-siden, hvor en grundlæggende målsætning må være at styrke deltagernes mulighed for at forholde sig kritisk reflekterende til egen praksis. Og dermed også en lærende og innovativ forholden til den sammen praksis; også selv om innovation ikke er eksplicit udtalt som et udviklingstema. 23. Målgruppe (krav A1): Projektets er rettet mod følgende målgrupper: For det første en gruppe af undervisere og konsulenter fra de deltagende skoler, som direkte eller indirekte - er involveret i en undervisning, hvor det vil være relevant at integrere et innovationselement; med særlig fokus på at understøtte en medarbejderdreven innovation på arbejdspladsniveau. Samlet udgør denne gruppe ca. 40 personer. For det andet en gruppe af medarbejdere ansat i de deltagende VEU-centre, som fremadrettet vil spille en vigtig rolle i forhold til en overordnet rådgivning omkring innovationsspørgsmål; med særlig fokus på, hvordan man fra fælles uddannelsessiden vil kunne understøtte en medarbejderdreven innovation på arbejdspladsniveau. Samlet udgør denne gruppe ca. 10 personer. 6

7 For det tredje en gruppe af ledelsesansvarlige fra de deltagende skoler, som er ansvarlige i forhold til at skabe de institutionelle rammer, som muliggør såvel en realisering af selve projektets udviklingsarbejde som en efterfølgende, skoleintern implementering af de opnåede projektresultater. Samlet udgør denne gruppe ca. 15 personer. For det fjerde ansatte i regionale virksomheder, som kunne have interesse for at arbejde med innovative processer, med afsæt i en medarbejderdreven innovation. Der kalkuleres her med at inddrage op til ca. 20 virksomheder og op til 200 medarbejdere fra disse arbejdspladser i projektets afprøvningsfase. 24. Hvori består nyudviklingen i projektet (grundlæggende krav 2): Projektets nyudvikling består først og fremmest i følgende: For det første sker der med projektet en implementering af en konkret metode, som kan anvendes af arbejdspladssiden i forhold til at arbejde systematisk med medarbejderdreven innovation. For det andet indebærer projektet udviklingen af en didaktisk tilrettelæggelsesform, som vil kunne supplere først og fremmest eksisterende pædagogiske metoder, hvor målet er at styrke deltagernes kritiske refleksion i forhold til den daglige opgaveløsning. For det tredje indebærer projektet udviklingen af en supplerende rolle for de regionale VEU-centre i forhold til at rådgive arbejdspladssiden om mulige måder at arbejde systematisk med innovative processer, som del af den daglige opgaveløsning. 25. Hvorfor er projektet relevant og brugbart for godkendte AMU-aktiviteter (grundlæggende krav 2): Projektets fremadrettede relevans ligger primært i følgende: For det første vil projektet bidrage til at styrke en generel didaktisk kompetence på AMU-området, idet det vurderes, at en række af de pædagogiske/didaktiske overvejelser, som vil være relevante specifikt i en innovationssammenhæng og vil have en anvendelsesværdi i forhold til en generel pædagogisk metode. For det andet vil projektets specifikt faglige fokus på innovationsområdet også kunne anvendes i sin helhed eller i fragmenter i forhold til en lang række AMU-uddannelser. Det centrale her vil således være at styrke en deltagergruppes forudsætning for at forholde sin kritisk reflekterende og dermed udviklende til sin egen praksis. ORGANISERING OG FORANKRING AF PROJEKTET 26. Bemandingsplan, herunder konsulentbistand (krav A4 og D12): Projektet tænkes bemandet på følgende måde: Der nedsættes en styregruppe med repræsentation dels af de deltagende 2 VEU-centre og dels fra et udvalg af de ligeledes deltagende, lokale skoler. Med reference til styregruppen udpeges en projektleder, som får til opgave at sikre en realisering af styregruppens prioriteringer og beslutninger. Der nedsættes en tværinstitutionel udviklingsgruppe, som får til opgave at udvikle og afprøve de udviklingsopgaver, som igangsættes på initiativ af projektets styregruppe. 7

8 Der kobles en ekstern bistand til projektet, i forhold til løsningen af konkrete og afgrænsede opgaver i projektet. Omfanget og karakteren af denne bistand besluttes af projektets styregruppe. 27. Sikring af løbende ledelsesforankring hos uddannelsesinstitutionen -(er) (krav C7): Den løbende ledelsesmæssige forankring hos de deltagende uddannelsesinstitutioner søges sikret på følgende måde: For det første foretager VEU-centrene bag projektet en orientering til deres partnerskoler ved projektstart en orientering om projektets mål og væsentligste indhold. Denne orientering sker på et i forvejen aftalt fællesmøde, mellem ledelsen af VEU-centrene og af de lokale skoleledelser. For det andet afholdes der midtvejs og afslutningsvis i projektet et lignende møde mellem VEU-centrene og de lokale skoleledelser, hvor der sker en drøftelse af de opnåede projektresultater, og deres anvendelsesværdi i forhold til en lokal skolekontekst. For det tredje forpligtes de lokale skoleledelser på i forbindelse med projektets afslutning - at udarbejde en plan for en videre, lokal implementering af de opnåede projektresultater. Denne plan udfordres de lokale skoleledelser på af VEU-centrene hhv. et halvt og et helt år efter projektets afslutning. 28. Forankring af det udviklede i ordinær drift på medvirkende institution (er) (krav C8): I forhold til en forankring af det udviklede i ordinær drift iværksættes følgende: For det første vil der ske en forankring i den forstand, at der i projektet arbejdes mod udviklingen af et nyt AMU-mål med fokus på innovation. For det andet vil der som del af projektets udviklingsarbejde også blive fokuseret på, hvordan der kan udvikles en didaktisk tilgang, som understøtter deltagernes medvirken i medarbejderdrevne innovationsprocesser, tilbage på arbejdspladsen. Det er målsætningen, at den nye didaktiske forståelse skal kunne anvendes bredt inden for AMU-området. For det tredje vil der ligeledes som del af projektets udviklingsarbejde blive fokuseret på, hvordan en eksisterende arbejdspladsrettet rådgivning eksempelvis i form af en uddannelsesrådgivning i en førfase kan udbygges til også at omfatte rådgivning i iværksættelsen af medarbejderdrevne innovationsprocesser. 29. Begrundelse for ekstern bistand (krav D12): Begrundelsen for inddragelsen af ekstern bistand i projektet er følgende: For det første vurderes det som vigtigt med en ekstern bistand i forhold til en række faglige input, med projektets særlige fokus på innovationsprocesser. Og det af to årsager: Dels er innovationsområdet et felt, som der endnu kun findes få erfaringer med og en mindre viden om på AMU-området, hvorfor der notorisk er behov for en ekstern kvalificering på dette felt. Og dels rejser projektets fokus på innovation og nye tilgange i sig på behovet for, at kendte didaktiske metoder udfordres af nye vinkler og perspektiver, som en eksternt samarbejdspartner typisk i højere grad vil kunne bidrage med end en tilsvarende skoleintern partner vil kunne tilføre. For det andet gøres der brug af en ekstern bistand i forhold til den løbende og den afslutningsvise opsamling af projektets resultater. Den eksterne bistand her skønnes vigtig dels i forhold til at sikre en uvildighed i denne erfaringsopsamling, dels i forhold til at evalueringen også kan bidrage med et forstyrrende (og innovativt) perspektiv på udviklingsprocessen samt dels i forhold til at understøtte en bredere tematisering af de opnåede projektresultater, således at de sættes ind i en sammenhæng, som 8

9 rækker ud over de projektdeltagende skoler og dermed også kan få en strategisk betydning for det samlede AMU-område. 30. Beskrivelse af hvordan opnåede kompetencer ved ekstern bistand kan fastholdes (krav D12). Besvarelsen ses i sammenhæng med skemaets punkt 38 om konsulentbistand: De kompetencer, som den eksterne bistand tilføjer projektet søges fastholdt på følgende måde: For det første lægges der vægt på, at gøre brug af ekstern bistand, som i forvejen har et solidt kendskab til AMU-området, og som tillige er anerkendt og faglig kompetent til omsætning og udvikling af innovationsprocesser. Derved sandsynliggøres det også, at den eksterne bistands input umiddelbart vil kunne anvendes og integreres i den eksisterende praksis på AMU-området. For det andet får styregruppen til opgave meget klart at definere omfanget og karakteren af den eksterne bistand, således at det sikres, at den eksterne bistand holder sig inden for veldefinerede og præcise rammer, hvor der på forhånd er gjort overvejelser omkring nytteværdien og implementeringen af den eksterne bistand. For det tredje anvendes den eksterne bistand alene i forhold til afgrænsede opgaver, hvor resultatet umiddelbart kan overføres til skolernes drift. Den eksterne bistand skal med andre ord ikke forholde sig til projektets forløb og de overordnede organisatoriske ramme for projektets gennemførelse. Dette sikrer, at den eksterne bistand ikke i sig slev bliver en forudsætning for en videre organisatorisk forankring af de opnåede projektresultater, idet kompetencen til at gennemføre og videreføre projektet alene ligger på skolesiden. FORANDRINGSTEORI skal ses i sammenhæng med bilag om projektets forandringsteori 31. Uddybning af forandringsteori: Beskriv hvorfor de valgte aktiviteter skaber de beskrevne effekter (krav B6). Evt. som XX aktivitet skaber YY effekt, fordi målgruppen påvirkes med ZZ : Aktiviteter Effekt Initiativ Der gennemføres en mindre kortlægning, hvor der fokuseres på følgende: I hvilket omfang bidrager AMU-uddannelser allerede i dag direkte og indirekte til at understøtte innovationsprocesser på virksomhedsplan? I hvilket omfang kan specifikt den læringskompetence, som opnås via AMUuddannelser parallelt med den faglige opkvalificering, understøtte behovet for en supplerende innovationskompetence? I hvilket omfang vil der kunne gøres brug af eksisterende og kendte innovationsredskaber i forhold til det videre udviklingsarbejde i projektet? Præcisering og prioritering af det videre udviklingsarbejde i projektet. Kortlægningen gennemføres primært som et mindre desk-study, suppleret af fokusgruppeinterviews med skolerepræsentanter og individuelle interviews med virksomhedsrepræsentanter. 9

10 Hvilke yderligere udviklingsbehov kan der peges på i forhold til i særlig grad at styrke faglærergruppens forudsætninger for også at have et innovationssigte i deres undervisning? Der gennemføres et udviklingsarbejde, hvor der fokuseres på følgende: Hvordan kan gennemførelsen af undervisningen på AMU-området tilrettelægges på en måde, så den bidrager til parallelt med den faglige opkvalificering at styrke deltagernes evne til at indgå i innovationsprocesser på virksomhedsniveau? Hvordan kan undervisningen i AMU-regi tilrettelægges på en måde, så den i sig selv bliver et eksempel på et innovativt udviklingsforløb; og herunder en særlig fokus på sammenhængen mellem begreberne læring og innovation? I hvilket omfang og på hvilken måde - vil det indebærer en ændret samarbejdsform med virksomhedssiden, hvis AMUuddannelserne skal spille en aktiv rolle også i forbindelse med selve gennemførelsen af medarbejderdrevne innovationsprocesser? Udviklingsarbejdet vil resultere i følgende: (a) dels en didaktisk forståelse af selve innovationsbegrebet i en AMUsammenhæng, holdt op mod et kendt læringsbegreb; (b) dels videreudvikling og afprøve et innovationskoncept, som allerede har vist sin anvendelsesværdi, som er udviklingsredskab for arbejdspladsniveauet isoleret. Videreudviklingen af dette koncept vil således bestå i to elementer: Dels at der indtænkes en uddannelsesvinkel i konceptet samt dels at konceptet også vil kunne anvendes af skolesiden i forhold til rådgivning af arbejdspladser omkring innovationsprocesser, hvor uddannelsesdelen naturligt indtænkes; (c) dels en række undervisningsplaner med fokus på, hvordan innovationsperspektivet kan indarbejdes i eksisterende AMU-uddannelser; (c) dels en pædagogisk vejledning for, hvordan man som faglærer kan indbygge innovationsperspektivet i eksisterende AMU-uddannelser samt dels (d) et konkret forslag til indhold og didaktisk tilrettelæggelse af en egentlig innovationsuddannelse i AMU-regi. Udviklingsarbejdet gennemføres med afsæt i en tværinstitutionel udviklingsgruppe, hvor der indgår minimum en repræsentant for hver af de projektdeltagende skoler. Der gennemføres et kvalificeringsforløb for en faglærergruppe med fokus på følgende: På hvilken måde tilrettelægges et kvalificeringsforløb for faglærergruppen, som i sig selv bliver eksemplarisk i forhold til at arbejde målrettet med at styrke en kompetence til at kunne indgå i innovationsprocesser? Kvalificering af minimum 40 faglærere i forhold til dels at indarbejde de udviklede koncepter i egen undervisningspraksis samt dels at igangsætte mindre innovationsforløb på egen skole med fokus på den fortsatte udvikling af udbudte AMUuddannelser. Kvalificeringsforløbet opbygges omkring tre primære elementer: (a) fire fælles temadag med faglige/teoretiske input; (b) møder i to fire netværksgrupper, som deltageren opdeles i, og hvor der sker en drøftelse af tidligere erfaringer og præcisering af fremtidige kvalificeringsbehov samt (c) gruppecoaching (af netværksgrupperne) med afsæt i de erfaringer fra praksis, som opnås med projektet. Der gennemføres en implementering af de udviklede koncepter med fokus på følgende: Hvordan afprøvningen af de udviklede koncepter i sig selv kan ske via en innovativ proces, hvor der løbende sker en fortsat produktudvikling og videnopbygning blandt deltagerne? Afprøvning af de udviklede koncepter og den parallelt gennemførte opkvalificering i et samarbejde med minimum 20 regionale virksomheder. Implementeringen gennemføres med inddragelse af op til 20 regionale virksomheder, hvor de netværksgrupper, der er dannet som del af kvalificeringsforløbet, gruppevis arbejder med virksomheden og her med fokus på understøttelsen af innovative processer. 10

11 Der gennemføres en evaluering og spredning af de opnåede resultater/erfaringer med fokus på følgende: Hvordan også resultatopsamlingen og formidlingen kan supplere og fortsætte den innovative proces, som er igangsat med projektets udviklings- og kvalificeringsdel? Systematisering og formidling af de opnåede projektresultater og erfaring; og her primært via landets VEU-centre. Projektets evaluering gennemføres primært via afholdelsen af en række evalueringsseminarer, med inddragelse af skolerepræsentanter. Der gennemføres såvel en midtvejs evaluering som en afsluttende evaluering. 32. Uddybning af forandringsteori (fortsat) Jf. afsnit Beskriv hvordan koblingen er mellem de beskrevne effekter og det valgte tema (krav B5a): Jvf. afsnit 22. DOKUMENTERING OG SPREDNING AF PROJEKTETS RESULTATER 34. Metode til måling og vurdering af effekter (krav D9): Ved en evaluering af projektet og i den forbindelse en måling/vurdering af den opnåede effekt planlægges med følgende initiativer: For det første opstiller projektets styregruppe ved projektstart en række måleparametre, som kan anvende si forhold såvel en løbende som en afslutningsvis vurdering af projektets effekt. Disse parametre formuleres med afsæt i projektets forandringsteori. For det andet nedsættes der en intern evalueringsgruppe, som består af repræsentanter fra de deltagende skoler, der ikke direkte indgår i projektets øvrige aktiviteter. Denne evalueringsgruppe får til opgave under ekstern støtte løbende at forholde sig reflekterende til, i hvilket grad projektet reelt lever op til de på forhånd opstillede mål. Evalueringsgruppen refererer alene til den eksterne evaluator. For det tredje gennemføres der et evalueringsseminar med deltagelse af repræsentanter fra alle deltagende skoler, såvel midtvejs som afslutningsvis i projektet. Dette seminar bliver den primære kilde til udarbejdelse af såvel en midtvejsevaluering som en afsluttende evaluering af projektet. Seminarerne suppleres dog af en række individuelle interviews med ledelsesrepræsentanter fra skolesiden og repræsentanter fra projektets eksterne samarbejdspartnere (og her primært arbejdspladssiden). For det fjerde gennemføres der i forbindelse med projektets afslutning et skoleinternt seminar, hvor der sker en præsentation og drøftelse af evalueringens resultater (se også punkt 35). 11

12 35. Spredning til andre institutioner (krav D10): Ved en formidling af de opnåede projektresultater til øvrige udbydere af AMU-uddannelser vil der blive lagt vægt på følgende: For det første afholdes der i forbindelse med projektets afslutning et seminar, hvor der inviteres undervisere og konsulenter, dels fra de skoler, som direkte har medvirket ved projektets gennemførelse - samt dels fra de partnerskoler, som de tre projektdeltagende VEU-centre repræsenterer. På dette seminar vil der ske en præsentation og en drøftelse af projektets resultater, primært med afsæt i den gennemførte evaluering. På seminaret drøftes det endvidere, hvordan der kan ske en yderligere spredning af projektresultaterne, med afsæt i de samarbejdskonstellationer og netværk med øvrige AMU-udbydere, som de deltagende skoler indgår i. For det andet vil der i forbindelse med projektets afslutning blive udarbejdet en kort oversigtspublikation, som elektronisk formidles til alle landets udbydere af AMU-uddannelser. Med denne publikation præsenteres de overordnede projektresultater for en underviser- og konsulentgruppe. Med denne oversigtspublikation henvises til de metoder og koncepter, som er udarbejdet med projektet, og som vil kunne understøtte en undervisning og en undervisningsdidaktik med fokus på innovative processer. For det tredje vil de projektdeltagende skoler på deres hjemmeside lægge et link til en separat side, hvor der løbende vil blive orienteret omkring projektets resultater og fremdrift. Denne side vil primært være rettet mod undervisere og konsulenter fra landets øvrige udbydere af AMU-uddannelser. 36. Beskrivelse af hvordan væsentlige og afgørende processer og erfaringer vil blive dokumenteret og formidlet, herunder til målgruppen (er) for formidling (krav D11): Ved en synliggørelse og formidling af de opnåede resultater til projektets primære målgrupper - vil der blive lagt vægt på følgende: For det første vil der i forbindelse med projektets afslutning blive udarbejdet en kort oversigtspublikation, som elektronisk formidles til alle landets udbydere af AMU-uddannelser (jf. venligst punkt 35). For det andet vil der ligeledes i forbindelse med projektets afslutning blive udarbejdet en pjece, som informerer om de uddannelsestilbud med fokus på innovation, som er udviklet med projektet. Pjecen målrettes potentielle brugere af AMU-uddannelser, og vil have fokus på såvel medarbejder- som virksomhedssiden. For det tredje vil der ca. midtvejs og afslutningsvis i projektforløb ske en formidling af de opnåede projektresultater til landets øvrige VEU-centre. Ved denne formidling lægges der i særlig grad vægt på at synliggøre projektets arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske perspektiver. Den planlagte formidling foretages i forbindelse med i forvejen aftalte fællesarrangementer for kredsen af VEU-centre. Desuden fremsendes de udarbejdede skriftlige materialer fra projektet ligeledes til landets VEU-centre. 12

13 BUDGET OPGJORT PR. UDGIFTSTYPE 37. TP-sats, angiv antal timer: 4507 Samlet beløb: ,- 38. Evt. ekstern bistand, angiv antal timer: Samlet beløb: ,- 39. Rejse- og opholdsudgifter (jf. statens regler), samlet beløb: ,- 40. Andet (anføres kort): ,- Samlet beløb: ,- 41. Ansøgt tilskud i den tværgående udviklingspulje i alt: ,- 42. Evt. medfinansiering (anfør hvorfra?): Samlet beløb: ,- 43. Projektets totalbudget: ,- BILAG (udover ansøgningen skal der som minimum vedlægges følgende tre bilag: 1) forandringsteori for projektet (krav B5b og B6), 2) en projektplan (krav A2) samt 3) et faseopdelt budget med klar beskrivelse af de forskellige udgiftsformer (krav A3). Materiale til forandringsteorien og projektplanen findes på Hvis der vedlægges yderligere bilag, bedes det noteret her). Underskrifter Projektansvarlig Dato Ledelse hos projektansvarlig uddannelsesinstitution eller efteruddannelsesudvalg Dato 13

14 Eventuelle samarbejdspartnere: Samarbejdspartnere Dato Samarbejdspartnere Dato Samarbejdspartnere Dato Samarbejdspartnere Dato 14