Vejledning til bekendtgørelse nr. 746 af 5. september 2002 om BVD hos kvæg. Indhold. 1. Generelt Anmeldepligt Oplysningspligt...

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til bekendtgørelse nr. 746 af 5. september 2002 om BVD hos kvæg. Indhold. 1. Generelt. 2. 2. Anmeldepligt 3. 3. Oplysningspligt..."

Transkript

1 Vejledning til bekendtgørelse nr. 746 af 5. september 2002 om BVD hos kvæg Indhold 1. Generelt Anmeldepligt 3 3. Oplysningspligt Saneringspligt Omsætningsprøver.4 6. Specialiserede slagtekalvebesætninger Omsætning til andre EU-lande og eksport til 3. lande Slagtning 6 9. Statusundersøgelser Hvilke dyr skal blodprøves? Ny- eller genetablerede besætninger Udbinding Registrering i forbindelse med udstationering Diverse.10 Bilag 1: Regler for indsættelse af kreaturer på fællesgræs Bilag 2: Adresser.13 Bilag 3: Skema over regler for flytning af dyr..14 1

2 Bekendtgørelsen, der trådte i kraft den 15 september 2002, handler om anmeldepligt og oplysningspligt for infektion med BVD-virus, samt pligt til at finde mulige PI-dyr i ikke frie besætninger. Samtidig indeholder bekendtgørelsen påbud om virusfrihed ved omsætning og flytning, (jf. bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder), samt pligt til afklarende statusundersøgelser i kvægbesætninger. BVD er medtaget i bilag 1, gr. B og bilag 2, gr. II i Lov om sygdomme og infektioner hos dyr. Nedenstående uddyber nogle af bekendtgørelsens begreber og krav. 1. Generelt Bekendtgørelsen er en hjælp til bekæmpelsen af BVD. Bekendtgørelsen skal bl.a. standse omsætningen af PI-dyr (persistent inficerede dyr) og udbredelsen af smitte fra PI-dyr, som anses for at være den altovervejende årsag til spredning af virus. PI-dyr er dyr, der er immunologisk tolerante overfor BVD-virus, idet dyrene opfatter virus som en naturlig del af dyrenes egen organisme. Dyrene danner typisk ikke antistoffer mod virus, og de udskiller store mængder af virus gennem hele deres levetid. PI-dyr opstår i fosterstadiet ved infektion af et drægtigt dyr i den første tredjedel af drægtighedsperioden. PI-dyr vil altid føde PI-dyr. Mødre til "ikke PI-dyr" kan ikke være PI-dyr. PI-dyr påvises ved isolation af BVD-virus i en blodprøve fra dyret. Hvis et dyr på over tre måneder er vist fri for virus, vil det ikke være et PI-dyr. Et "ikke PI-dyr" vil ved smitte med BVD-virus gennemgå en kort sygdomsperiode (evt. uden symptomer) og danne antistoffer mod virus. Disse antistoffer vil findes i dyrets blod (og mælk) i resten af dyrets levetid. En antistofpositiv ko kan overføre antistoffer med råmælken til en nyfødt kalv. De første tre måneder kan sådanne antistoffer forhindre påvisning af virus hos en PI-kalv ved en blodprøveundersøgelse. Udtages en blodprøve af en kalv, før denne får råmælk, kan blodprøven anvendes til en fuldt gyldig undersøgelse for BVD-virus og -antistof (se senere). En normal kalv, der får overført antistoffer med råmælken, vil som regel være antistof negativ når den er over 8 måneder gammel. Det kan forekomme, at kreaturer kan smittes flere gange med BVD-virus. Antistoffer giver derfor kun delvis beskyttelse. Undersøgelser i forbindelse med erhvervets kontrolprogram foretages på et af Fødevaredirektoratet godkendt laboratorium. Resultater her fra og beregninger af status overføres til CHR både på enkeltdyrs- og besætningsniveau og danner grundlag for udskrivning af sundhedsdokumenter. 2

3 Alle besætninger skal have afklaret og efterkontrolleret status med højst 12 måneders mellemrum. Kan statusundersøgelsen ikke afklare, om der er PI-dyr i besætningen, skal der foretages yderligere blodprøvning i besætningen. Alle blodprøver, der udtages til BVD-undersøgelse, undersøges for såvel BVD-virus som antistof. En kreaturbesætning kan have BVD-fri eller ikke BVD-fri status. En BVD-fri besætning er en besætning, hvori der ikke befinder sig PI-dyr, og hvor det ikke er sandsynligt, at der fødes PI-kalve. Der findes 2 slags BVD-fri besætninger: 1. En BVD-fri besætning, der har været i fri i under 24 måneder. 2. En BVD-fri besætning, der har været fri over 24 måneder. Der findes også 2 slags ikke BVD-fri besætninger: 1. En ikke BVD-fri besætning, hvori der er mulighed for forekomst eller fødsel af PIdyr. 2. En ikke BVD-fri besætning, hvor status ikke er afklaret eller efterkontrolleret. Ændring af status fra ikke BVD-fri i en besætning, hvor PI-dyr er påvist, til BVD-fri kan tidligst opnås 12 måneder efter, det sidste PI-dyr er slagtet ud af besætningen; og der skal foretages en repræsentativ statusundersøgelse ved blodprøvning af mindst 3 dyr, der er over 8 måneder gamle. 2. Anmeldepligt Ved mistanke om akut udbrud af BVD i en besætning med forventet BVD-fri status skal ejeren kontakte sin praktiserende dyrlæge. Er der mistanke om akut udbrud, indsendes næsesvaberprøver og blodprøver til analyse for virus til Danmarks Veterinærinstitut, Lindholm. I tilfælde af dødsfald og ved aborter sendes materiale til Danmarks Veterinærinstitut, København (jf. Danmarks Veterinærinstituts brugerhåndbog). Alle andre prøver end ovennævnte indsendes til et af Fødevaredirektoratet godkendt laboratorium. Visse prøver til undersøgelse af avlsdyr, og i visse tilfælde prøver af dyr til eksport, indsendes dog efter særlige regler til Danmarks Veterinærinstitut, København. 3. Oplysningspligt Ejere af ikke BVD-fri besætninger har pligt til at oplyse om den ikke BVD-fri status over for alle, der kommer i forbindelse med besætningen (dyrlæger, vognmænd, mælketankvognschauffører, inseminører, kontrolassistenter, klovbeskærere m.fl.). Oplysningspligten gælder selvfølgelig også overfor ejere af besætninger, hvis kreaturer 3

4 kan græsse på ejendommens nabomarker. Samt til kvægbrugere der har købt kreaturer fra den smittede besætningen. 4. Saneringspligt Ikke BVD-fri besætninger skal have udarbejdet en handlingsplan for sanering af BVD i samarbejde i mellem besætningejer, lokale rådgivere og Dansk Kvæg. Handlingsplanen udarbejdes senest 30 dage efter at besætningen er overgået til ikke BVD-fri status. Saneringsundersøgelserne i besætninger med henblik på at finde PI-dyr kan variere fra besætning til besætning. Specielle forhold i de enkelte besætninger må drøftes mellem ejer og den praktiserende dyrlæge. Alle kalve født i en ikke BVD-fri besætning skal blodprøves inden de er 4 måneder gamle. Findes et PI-dyr i en besætning, har ejeren pligt til at lade dette dyr isolere efter Fødevareregionens anvisninger. Et PI-dyr må ikke føres væk fra ejendommen i levende live, og skal derfor aflives eller slagtes på ejendommen. For at en sanering hurtigere kan afsluttes, kan det accepteres af programmet, at ejeren selv, efter aftale med dyrlægen, udtager en blodprøve af nyfødte kalve, før disse har fået råmælk. Dette for påvisning af virus (PI-dyr) og antistoffer eller frihed herfor. Det kræves dog, at det er dyrlægen, som indsender prøverne, og at dyrlægen oplyser på blodprøveformularen, at prøverne er udtaget af ejeren. Denne oplysning indtastes i registret, således at resultatet ikke kan bruges som grundlag for udstedelse af sundhedsdokumenter. Det skal understreges, at det alene er besætningsejeren, der har ansvaret for at reglerne omkring sanering overholdes, og at de tilstrækkelige undersøgelser til belysning af saneringen er gennemført. Men den praktiserende dyrlæge har en meget central rolle, idet det er dyrlægen som fagmand, der rådgiver og foretager de nødvendige blodprøvninger. Dansk Kvægs Overvågningsudvalg kan som hjælp til sanering i smittede besætninger tilbyde økonomisk kompensation for visse afholdte udgifter til blodprøvning. Udbetalingen sker efter endt sanering, ifølge den udarbejdede handlingsplan, efter indsendelse af fakturakopier som dokumentation for udgifterne. Det første år efter sanering anbefales det at kontrollere status hyppigere f.eks. hvert kvartal, som opfølgning på at saneringen er lykkedes. 5. Omsætning og udstilling Dyr der omsættes eller flyttes skal ledsages af et sundhedsdokument. Dog undtaget kalve der føres til en specialiseret slagtekalvebesætning jf. 7, stk. 3 og 10, stk. 1. For detaljer i omsætningen og udstilling se bilag 4 4

5 Kalve under 3 måneder fra ikke BVD-fri besætninger skal blodprøveundersøges for BVD-virus og antistof med negativt resultat, hvis de skal omsættes. Kalve over 3 måneder fra ikke BVD-fri besætninger skal blodprøveundersøges for BVD-virus med negativt resultat, hvis de skal omsættes. Ejerudtagne blodprøver kan ikke bruges i forbindelse med omsætning. 6. Specialiserede slagtekalvebesætninger Kalve under 4 måneder (123 dage) fra BVD-fri besætninger der ikke har været fri i mere end 24 måneder og fra BVD-fri besætninger der har været BVD-fri i mere end 24 måneder, men hvor status ikke er bekræftet inden for de sidste 4 måneder kan flyttes til fedning i specialiserede slagtekalvebesætninger (såkaldte besætninger), jf. 10. Det kræves da, at dyrene ledsages af et dokument til omsætning af slagtekalve. Kalven skal ledsages af et sundhedsdokument, hvis dette kan udstedes. En modtagerbesætning til sådanne flytninger skal godkendes af den lokale Fødevareregion. Betingelserne for en godkendelse er bl.a., a) at der ikke er andre kreaturbesætninger på ejendommen, b) at slagtekalvene ikke udbindes, c) at slagtekalvene kun forlader besætningen direkte til et slagtehus. Specialiserede slagtekalvebesætninger vil blive registreret med ikke BVD-fri status i CHR. Ændring fra en specialiseret slagtekalvebesætning til almindelig slagtekalvebesætning (tilbagekaldelse af dispensationen) kan ske ved henvendelse til den lokale Fødevareregions Veterinærafdeling. Besætningen fortsætter med en ikke BVD-fri status, og må herefter følge reglerne med hensyn til omsætning og udbinding på græs. Ønskes en BVD-fri status kan det ske i samråd med BVD administrationen under Dansk Kvæg efter følgende retningslinier: Der skal som minimum altid udtages en statusprøve i besætningen, der dokumenterer fri status. Hvis der er uprøvede dyr fra besætninger, som ikke har BVD-fri status, skal hvert enkelt af disse dyr prøves. Blandt dyr fra besætninger med BVD-fri status under 24 måneder, kontrolleres mindst 3 dyr fra hver oprindelsesbesætning. Dyr fra besætninger med BVD-fri status over 24 måneder anses som udgangspunkt som værende ikke PI-dyr. 7. Omsætning til andre EU-lande og eksport til 3. lande Det er en betingelse for omsætning til eller transport gennem andre EU-lande, at dyrene er ledsaget af kvægpas, samt at de i øvrigt opfylder de til enhver tid gældende betingelser for en sådan omsætning. 5

6 Efter aftale med eksportørerne kan kun kreaturer fra BVD-fri besætninger eksporteres over en eksportisolationsstald. Samtlige dyr skal ved indsættelsen i isolationsstalden være ledsaget af et sundhedsdokument. Den indsynende dyrlæge skriver under på en formular Statuserklæring for eksportisolationsstalde, for at bekræfte, at samtlige kreaturer kommer fra BVD-fri besætninger med et gyldigt sundhedsdokument. Formularen fremsendes til i Fødevareregionen. Den ansvarlige for isolationsstalden skal sørge for, at de dyr der eksporteres endviderer er ledsaget af et gyldigt kvægpas til brug ved eksporten. Der er specielle regler for flytning af kreaturer ud fra en eksportisolationsstald, hvis disse ikke bliver eksporteret, og kreaturerne er taget ind på et kvægpas eller har stået sammen med dyr, der er indsat på et kvægpas. Muligheder for flytning fra eksportstald til dansk besætning. Alle dyr indsættes i eksportstalden fra BVD-frie besætninger. Embedsdyrlægen ved eksportstalden kontrollerer dette. Dyr, der i hjembesætning er testet negative for BVD-virus og -antistof, kan flyttes fra eksportstald til en dansk besætning på sundhedsdokument. Dyr, der i hjembesætning ikke er testet for BVD-virus og -antistof, skal i eksportstald undersøges for BVD-virus og kan flyttes fra eksportstald til dansk besætning på sundhedsdokument. Der vil gå 2-3 dage fra blodprøveudtagning til modtagelse af sundhedsdokument. Hvis der er dyr fra ikke BVD-frie besætninger i eksportstalden, skal alle dyr der ønskes afsat til dansk besætning, testes for BVD-virus og BVD-antistof tidligst 21 dage efter dyrene til eksport har forladt eksportstalden. BVD-virus og BVD-antistofpositive dyr kan ikke flyttes til en dansk besætning. Eksport til 3. lande skal ske efter gældende regler fra importlandet. Kreaturer fra besætninger der har ikke BVD-fri status, som følge af sidste statusprøve er over 12 måneder gammmel, kan ikke eksporteres. Fra øvrige ikke BVD-fri besætninger kan der kun ekporteres dyr såfremt undersøgelser har vist at dyrene er fri for BVD-virus. Dyr under tre måneder virus- og antistofnegative i samme prøve. 8. Slagtning Dyr fra en ikke BVD-fri besætning, hvori der er mulighed for forekomst eller fødsel af PI-dyr, må kun føres til slagtning såfremt en undersøgelser har vist at dyrene er fri for BVD-virus. Dyrene skal afhentes sidst på vognmandens rute. Dyr fra en ikke BVD-fri besætning, hvor status ikke er afklaret eller efterkontrolleret, må ikke føres til slagtning 6

7 9. Statusundersøgelser Alle besætninger skal afklare eller efterkontrollere deres BVD-status med højst 12 måneders mellemrum. Undersøgelserne skal placere besætningerne som BVD-fri eller ikke BVD-fri. Hvis den ordinære statuskontrol ikke udløser BVD-fri status, har besætningsejeren pligt til at få foretaget yderligere blodprøvning af besætningen for at klarlægge eventuel forekomst af PI-dyr. Bliver BVD-fri status ikke efterkontrolleret i en besætning indenfor de 12 måneder udløber status, og det er herefter ikke tilladt at flytte dyr fra besætningen, herunder til slagtning. Det er heller ikke lovligt at udbinde dyr, med mindre undersøgelser har vist at dyrene er fri for BVD-virus. Der kan ikke udskrives omsætningsdokumenter til besætningens dyr. Hvis kreaturejeren stadig ikke får foretaget prøverne, vil sagen blive overdraget til Fødevareregionens Veterinærafdeling, der vil kontakte ejeren af besætningen. Er denne henvendelse også uden resultat, kan der gives en administrativ bøde og / eller sagen kan overgå til politiet. Generhverver besætningen sin BVD-fri status på baggrund af en blodprøvekontrol foretaget efter fristen for fornyelse af status, vil datoen for generhvervelsen af BVD-fri status være startdatoen i den ny periode med uafbrudt BVD-fri status. Den eneste undtagelse fra kravet om efterkontrol af besætningsstatus er i besætninger, der udelukkende består af handyr, og/eller hvor alle dyrene er blodprøvet for BVD. Undtagelse kan udelukkende ske ved en henvendelse til BVDadministrationen under Dansk Kvæg. Specialiserede slagtekalvebesætningerne, hvor der udelukkende er handyr, er undtaget for den årlige statusundersøgelse. 10. Hvilke dyr skal blodprøves? Alle besætninger skal have BVD-status efterkontrolleret mindst hver 12. måned. Fristen for at foretage fornyet statusundersøgelse skrives på grønne besætningsstatusskilte og på dyrlægens BVD-besætningsliste, der udskrives og tilsendes dyrlægen hver 14. dag. Besætningen får tilsendt et påmindelsesbrev ca. 6 uger inden, der skal foretages statusundersøgelse. Fra alle ikke-mælkeleverende besætninger foretages blodprøvekontrol, som hovedregel ved undersøgelse af mindst 3 dyr over 8 måneder gamle. Virus- og antistofnegative prøver bekræfter BVD-fri status. Ved flere veladskilte besætninger/epidemiologiske enheder på en ejendom, hvor der ikke er tilstrækkelig kontakt mellem dyrene i de forskellige enheder, skal der udtages statusprøver i hver enhed. Den praktiserende dyrlæge vurderer hvilke dyr, der skal blodprøves for at afspejle besætningens BVD-status. Den vurdering skal også foretages, når der er tale om Samdrift. Ved blodprøvekontrol af samdriftbesætninger, skal dyrlægen ved indsendelse af blodprøver oplyse om samdriften og de involverede CHR-numre. 7

8 I samdriftsbesætninger, hvor statuskontrol sker ved hjælp af mælkeprøver, kan BVD status overføres mellem de involverede CHR-numre hvis den praktiserende dyrlæge vurderer, at mælkeprøven afspejler samdriftsbesætningernes BVD-status. Dyrlægen skal, for hver statuskontrol der ønskes overført meddele CHR-numrene på involverede samdriftsbesætninger til BVD-administrtionen under Dansk Kvæg. I mindre besætninger - typisk med under 10 dyr - kan det være svært at klarlægge, hvilke dyr der skal blodprøves. Hvis besætningen udelukkende består af antistofnegative dyr, kan prøver af vilkårlige dyr indgå i fastlæggelse af status. Hvis der i besætningen findes voksne dyr, der tidligere er testet antistofpositive, er det unyttigt at genteste dyret, idet det ikke vil fortælle noget nyt om besætningens BVD status. I stedet skal status fastlægges ved hjælp af prøver på dyr over 8 mdr., der er født i besætningen, efter at smitten er udryddet. Indkøbte antistofnegative dyr, der har stået i besætningen i over 6 måneder, kan ligeledes anvendes (se senere). I enkelte besætninger vil det ikke være muligt at bekræfte besætningens BVD-fri status, fordi der ikke er dyr i besætningen, der er egnet til blodprøvning. I sådanne tilfælde udskydes afklaringen af besætningen, indtil der er egnede dyr. Besætningen vil indtil da have ikke BVD-fri status. Udskydelse af afklaring kan kun ske efter aftale med BVD-administrationen under Dansk Kvæg. Besætningens størrelse skal i alle tilfælde angives på blodprøveformularen sammen med dyrenes alder. Indkøbte dyr (dyr med fremmed CKR-nr) kan kun anvendes til at fastlægge besætningens BVD-status, hvis dyrene har opholdt sig i besætningen i tilstrækkelig lang tid. BVD-programmet regner som udgangspunkt med mindst 6 måneder. Perioden er fastlagt ud fra, at der i løbet af 6 måneder har været tilstrækkelig kontakt mellem dyrene til, at en eventuel BVD-smitte med stor sandsynlighed vil afsløres i et fund af antistoffer. Et hjælpemiddel til at overskue de små besætninger kan være en Egenudskrift fra kvægbrugskontoret eller opslag i CHR på Fra alle mælkeleverende besætninger undersøges tankmælksprøver for BVD antistoffer 4 gange om året. Mælkereaktioner under eller lig med 50 målt på en skala fra betyder, at kun en mindre del af køerne kan være BVD-antistofpositive. Mælkeleverende besætninger hvor mælkereaktion er under eller lig med 50 får derfor bekræftet BVD-fri status uden blodprøvekontrol. Besætninger med mælkereaktion større end 50 skal altid foretage blodprøvekontrol af status. Ved ekstraordinær ændring i mælkereaktionen f.eks. hvis en mælkereaktion stiger med 25 eller mere, eller falder med 30 eller derover foretages automatisk en ny analyse af en tankmælksprøve. En sådan ekstra kontrol foretages også ved stigning fra under 50 til over 50. BVD-administrationen under Dansk Kvæg evaluerer markante udsving i mælkereaktionen regelmæssigt og sender ekstra information til ejer og dyrlæge, hvis 8

9 der er anledning til at reagere på resultatet f.eks. for at afklare om besætningen er blevet smittet. Det skal påpeges, at det altid anbefales ejer og dyrlæge straks at følge op på uventede stigninger i BVD tankmælksreaktion. 11. Ny- eller genetablerede besætninger Oprettes en kreaturbesætning hvad enten der har været kreaturer på ejendommen før eller ej vil besætningen automatisk få tildelt BVD-fri status, hvis dyrene er indkøbt med gyldigt sundhedsdokument. Ved nyetablering, hvor dyrene udelukkende stammer fra én besætning og denne besætning har BVD-fri status over 24 måneder, kan denne status undtagelsvis overføres til den nye besætning. For eksempel ved overtaglese af en hel besætning. Ved genetablering år efter år, hvor besætningen er tildelt BVD-fri status, kan dyr føres fra besætningen efter reglerne om BVD-fri status over 24 måneder. Det kan ske, hvis besætningen uafbrudt er genetableret med mindre end 12 måneders mellemrum, og status er bekræftet inden for de sidste 4 måneder. 12. Udbinding PI-dyr må ikke udbindes, men skal holdes isoleret på ejendommen. Isolationen skal ske efter Fødevaredirektoratets anvisninger. Besætninger, der har fået tildelt BVD-fri status, må antages ikke at indeholde PI-dyr, og dyr fra sådanne besætninger kan udbindes. Fra besætninger, hvor statusafklaring har fundet besætningen ikke BVD-fri, må kun udbindes dyr, som er blodprøveundersøgt og fundet ikke at være PI-dyr, eller som kan konkluderes at være fri eksempelvis som mødre til ikke PI-dyr. Køer og kvier må ikke kælve på græs, og kalvene må ikke udbindes uden sikkerhed for at de ikke er PI-dyr. I få og ganske særlige tilfælde kan dog gives dispensation ved henvendelse til den lokale Fødevareregions Veterinærafdeling. Fra en besætning, som er ikke BVD-fri pga. at status ikke er afklaret eller efterkontrolleret, må der ikke udbindes kreaturer, med mindre undersøgelser har vist at dyrene er fri for BVD-virus. 13. Registringer i forbindelse med udstationeringer Når kreaturer føres til fælles græsgang, skal de ledsages af et sundhedsdokument. Sundhedsdokumentet opbevares af den ansvarlige for græsgangen. De større fælles græsningsområder, der af er defineret som en fælles græsgang, er tildelt et CHR-nr., således at dyrene kan skrives ind på dette CHR-nr., når de flyttes ud til den fælles græsgang, og tilsvarende ved hjemtagelsen, som ved enhver anden flytning. Dette har stor betydning ved opsporingsarbejde i forbindelse med udbrud af 9

10 smitsom sygdom, og vil ikke få indflydelse på eventuelle præmieordninger, da flytningerne registreres som en midlertidig udstationering af dyrene og ikke som en egentlig flytning. Udskrivning til fælles græsgang sker i staldregistreringsblokken med en kode 50. Ved hjemtagelse fra den fælles græsgang skal der i hver besætning undersøges 3 dyr, der ved udsættelsen var antistofnegative. Prøverne skal tages senest 3 uger efter hjemtagelsen, jf. 10, for at afklare om der er sket smitte på den fælles græsgang. Dette gælder for hver hjemtagelse. Hjemtagelse fra en fælles græsgang sker i staldregistreringsblokken med en kode 51. Vejledning til reglerne for fælles græsgang findes separat og kan rekvireres ved henvendelse til Fødevareregionens Veterinærafdeling, se bilag Diverse Hvis der trænger dyr fra en anden besætning, med ukendt BVD-status, ind i ens egen besætning, bør de fremmede dyr blodprøves straks. I tilfælde, hvor det/de fremmede dyr ikke kan identificeres, kan det være relevant, at gentage blodprøvningen igen 1 mdr. senere for at se, om smitte kan være overført. Dyrlæge Pia Vestergaard Dansk Kvæg, BVD-administrationen Fødevaredirektoratet Frederiks Alle Århus C Husdyrsygdomskontoret Telefon:

11 Bilag 1 Regler for indsættelse af kreaturer på fællesgræs En fælles græsgang defineres som et græsningsareal, hvor der findes dyr fra mere end en besætning, også selvom dyrene på den fælles græsgang går i separate fenner. De større fælles græsningsområder, der af veterinærchefen bliver defineret som en fælles græsgang, får alle tildelt et CHR-nr. via Landskontoret for Kvæg. Dette har følgende betydning for kreaturer, der skal indsættes på fællesgræs: For hver fælles græsgang skal udpeges en ansvarlig. Den ansvarliges navn, adresse og telefon nr. m.m. skal oplyses til CHR, således at denne kan kontaktes. Indsættelse af dyr på den fælles græsgang: Kreaturerne skal ved flytningen udstationeres fra hjembesætningen med kode 50 i staldregistreringsblokken og indmeldes på det CHR-nr., der hører til den fælles græsgang. Flytningen bliver ikke i CHR registreret som en egentlig flytning, men som en midlertidig udstationering og får derved ingen betydning i præmiesammenhæng. Kreaturerne skal være ledsaget af et sundhedsdokument, der gives til den ansvarlige for den fælles græsgang, og opbevares her til hjemtagelsen. Kun kreaturer fra BVD-fri besætninger må komme på fælles græsgang. Hjemtagning af dyr fra den fælles græsgang til den besætning, der indsatte dyret: Ved hjemtagelse til oprindelsesbesætningen fra den fælles græsgang skal sundhedsdokumentet udleveres til ejeren af kreaturet igen med påtegning (dato og underskrift) af den ansvarlige for græsgangen. Hjemtagelse fra fællesgræs skal ske ved indmeldelse i hjembesætningen med kode 51 i staldregistreringsblokken. Senest 3 uger efter hjemtagelsen udtages mindst 3 blodprøver af dyr, der var kendt antistofnegative ved indsættelsen på græsgangen, og som var med på græs. Dette for at se, om der er forekommet BVD smitte på græsgangen. Hjemtages et drægtigt dyr fra græsgangen med ukendt BVD-status eller kendt antistofpositiv status, bør der tages forholdsregler for evt. fødsel af en PI-kalv ved kælvning. Er der færre end 3 dyr eller er der færre end 3 antistofnegative dyr, der hjemtages fra græsgangen, tages prøver af den/de antistofnegative. Findes der kun antistofpositive dyr, tages de normale forholdsregler ved eventuel kælvning. Prøverne skal tages ved hver hjemtagelse af dyr fra en fælles græsgang, f.eks. hvis en flok hjemtages en måned tidligere end resten, men dog ikke ved hjemtagelse af eventuelt enkelte syge dyr. Reglen gælder heller ikke, hvis dyrene tages hjem fra samme græsgang over en kortere periode (f.eks. en uge). Tages dyrene hjem fra flere græsgange, gælder reglen om prøver ved hver hjemtagelse. 11

12 Prøver fra hjemtagne dyr kan ikke anvendes til at bekræfte besætningens BVDfri status. Overtagelse af dyr, der findes på den fælles græsgang: Sælges et kreatur, mens det er på græsgangen, skal der bestilles et sundhedsdokument til flytningen. Dokumentet kan enten bestilles til hjembesætningen eller til den fælles græsgang, hvor det så vil blive fremsendt til den ansvarlige for græsgangen. Dette dokument skal ledsage dyret til den nye besætning. Den ansvarlige for græsgangen påfører dokumentet dato for hjemtagelse og underskrift. Købes et dyr, der er på fælles græsgang, og skal dyret forblive på den fælles græsgang efter købet, indskrives dyret ved hjælp af staldregistreringsblokken i købers besætning og udstationeres samtidig igen til fællesgræs med kode 50. Kælvninger på fællesgræs: Fødes en kalv på græsgangen skal denne ved hjælp af staldregistreringsblokken meddeles til CHR som født i hjembesætningen, altså ejers eget CHR-nr. Den skal ligeledes øremærkes med hjembesætningens øremærkenummer. Samtidig skal kalven udstationeres fra besætningen, ved at den i staldregistreringsblokken udmeldes med kode 50 og indmeldes på fælles græsgangens CHR-nr. Kalven skal ikke have et sundhedsdokument. Skal en kalv født på en fælles græsgang sælges direkte fra græsgangen, skal den blodprøves for BVD-virus og -antistof inden salget, og der skal bestilles sundhedsdokument. Herefter kan salget ske som tidligere beskrevet om salg af dyr fra fælles græsgang. Slagtning af dyr direkte fra den fælles græsgang: Ejeren af dyret noterer i sin staldregistreringsblok at dyret er afgået til slagtning, som om det var en helt normal afgang slagtning fra egen besætning. Dyr der dør på den fælles græsgang: Ejeren af dyret noterer i sin staldregistreringsblok at dyret er afgået til destruktion, som om det var en helt normal afgang til destruktion fra egen besætning. 12

13 Bilag 2 Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade Søborg Tlf: Fødevareregion København Fjeldhammervej Rødovre Tlf: Fødevareregion Nordsjælland Fjeldhammervej Rødover Tlf: Fødevareregion Ringsted Søndervang Ringsted Tlf: Fødevareregion Fyn Lille Tornbjerg Vej Odensen SØ Tlf: Fødevareregion Sønderjylland Ole Rømersvej Haderslev Tlf: Fødevareregion Århus Sønderskovvej Lystrup Tlf: Fødevareregion Herning Kirkestræde Holstebro Tlf: Fødevareregion Viborg Klostermarken Viborg Tlf: Fødevareregion Nordjylland Sofiendalsvej Ålborg SV Tlf: Dansk Kvæg, BVD-administrationen Frederiks Allé Århus C Tlf: Dansk Kvæg, BVD-administrationen Kolding Herreds Landbrugsforening Niels Bohrs Vej Kolding Telefon: Fødevareregion Esbjerg Høgevej Esbjerg Ø Tlf: Fødevareregion Vejle Tysklandsvej Vejle Tlf:

14 Bilag 3 Flytninger af dyr Besætningens BVDstatus Flytning af dyr til anden besætning Flytning af kalve under 3 måneder til specialiseret slagtekalvebesætning Udbinding Udbinding på fællesgræsning eller udstilling Hjemtagelse fra fællesgræsning Slagtning og/eller eksport BVD-fri over 24 måneder, sidste statusprøve under 4 måneder gammel BVD-fri over 24 måneder, sidste statusprøve over 4 måneder gammel BVD-fri under 24 måneder Ikke BVD-fri, da sidste statusprøve er over 12 måneder gammel. Hvis en statusundersøgelse viser BVD-fri gælder regler som BVD-fri under 24 måneder Ikke BVD-fri, PI, nysmittet, underlagt saneringshandlingsplan Specialiserede slagtekalvebesætninger, Sundhedsdokument, der udskrives uden blodprøvning Sundhedsdokument, der udskrives efter blodprøveundersøgels e med negativt resultat Sundhedsdokument, der udskrives efter blodprøveundersøgels e med negativt resultat Ikke lovligt Hundyr over 1 år må ikke flyttes, øvrige ledsages af et Sundhedsdokument. Dyr over 3 måneder virusnegative. Dyr under 3 måneder virusog antistofnegative i samme prøve Sundhedsdokument, der udskrives uden blodprøvning Slagtekalvedokument, der udskrives uden blodprøvning Slagtekalvedokument, der udskrives uden blodprøvning Ikke lovligt Sundhedsdokument, der udskrives efter dyrlæge udtaget blodprøveundersøgels e med negativt resultat for både virus og antistof i samme prøve Alle dyr kan udbindes, køer og kvier må kælve på græs Alle dyr kan udbindes, køer og kvier må kælve på græs Alle dyr kan udbindes, køer og kvier må kælve på græs Dyr kan udbindes hvis undersøgelser har vist at de er fri for virus. Køer og kvier må ikke kælve på græs Dyr kan udbindes hvis undersøgelser har vist at de er fri for virus. Køer og kvier må ikke kælve på græs Sundhedsdokument, der udskrives uden blodprøvning Sundhedsdokument der udskrives efter blodprøveundersøgels e med negativt resultat Sundhedsdokument der udskrives efter blodprøveundersøgels e med negativt resultat Blodprøvning af 3 dyr der ved udbindingen var antistofnegative Blodprøvning af 3 dyr der ved udbindingen var antistofnegative Blodprøvning af 3 dyr der ved udbindingen var antistofnegative Slagtning: opslag i CHR, eller dyret ledsages af Kvægpas. Eksportdyr ledsages af Kvægpas Slagtning: opslag i CHR, eller dyret ledsages af Kvægpas. Eksportdyr ledsages af Kvægpas Slagtning: opslag i CHR, eller dyret ledsages af Kvægpas. Eksportdyr ledsages af Kvægpas Ikke lovligt Ikke lovligt Ikke lovligt Ikke lovligt Ikke lovligt Ikke lovligt Ikke lovligt Ikke lovligt Ikke lovligt Ikke lovligt Slagtning og/eller Kvægpas: kun såfremt undersøgelse har vist at dyret er fri for BVD-virus. Dyr over 3 måneder virusnegative. Dyr under 3 måneder virus- og antistofnegative i samme prøve. Slagtning: opslag i CHR. Kvægpas kan ikke udstedes 14

Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015

Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015 Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015 Indsyning Alle dyr skal synes af en dyrlæge ved ankomsten til skuet. Alle dyr skal ind ved indgangen på havnevej, så vi er sikre på at alle kommer forbi dyrlægekontrollen

Læs mere

SUNDHEDSREGLER. Adgang til skuet Der er dyrlæge til stede ved modtagelse af dyrene onsdag den 1. juli fra kl. 13.00 til kl. 21.00.

SUNDHEDSREGLER. Adgang til skuet Der er dyrlæge til stede ved modtagelse af dyrene onsdag den 1. juli fra kl. 13.00 til kl. 21.00. SUNDHEDSREGLER Sundhedsreglerne er lavet for at undgå smittespredning og dermed beskytte frie dyr eller besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger, der har sygdomme. Reglerne er lavet i samarbejde

Læs mere

Sundhedsregler for dyrskuet

Sundhedsregler for dyrskuet Sundhedsregler for dyrskuet I forbindelse med deltagelse på dyrskuer i Danmark. Sundhedsreglerne er lavet for at undgå smittespredning, så smittefrie dyr eller besætninger beskyttes mod smitte fra dyr

Læs mere

VETERINÆRE REGLER opdateret den 09.04.14

VETERINÆRE REGLER opdateret den 09.04.14 VETERINÆRE REGLER opdateret den 09.04.14 Det er vigtigt at du læser de veterinære regler godt igennem for det dyr du skal udstille. Det er ærgerligt hvis du kommer til dyrskuet og bliver afvist af dyrlægen

Læs mere

Der er en risiko for spredning af smitte ved at udstille dyr på dyrskuer. Alle har et medansvar for at mindske denne risiko.

Der er en risiko for spredning af smitte ved at udstille dyr på dyrskuer. Alle har et medansvar for at mindske denne risiko. Sundhedsregler som gælder ved deltagelse i dyrskuer i Danmark For at undgå smittespredning gælder en række regler for deltagelse på dyrskuer. Reglerne skal beskytte sunde dyr og besætninger mod smitte

Læs mere

Alt kvæg skal være øremærket og registreret i CHR-registret efter gældende regler.

Alt kvæg skal være øremærket og registreret i CHR-registret efter gældende regler. SUNDHEDSREGLER Sundhedsreglerne er lavet for at undgå smittespredning og dermed beskytte frie dyr eller besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger, der har sygdomme. Reglerne er lavet i samarbejde

Læs mere

Veterinære bestemmelser

Veterinære bestemmelser Veterinære bestemmelser 2016 18-04-16 Veterinære bestemmelser Der er en risiko for spredning af smitte ved at udstille dyr på dyrskuer. Alle har et medansvar for at mindske denne risiko. KVÆG Alt kvæg

Læs mere

Reglerne er lavet i samarbejde mellem Landsskuet, Viking Danmark og SEGES Kvæg. Øvrige dyrskuer opfordres til at følge de samme regler.

Reglerne er lavet i samarbejde mellem Landsskuet, Viking Danmark og SEGES Kvæg. Øvrige dyrskuer opfordres til at følge de samme regler. Sundhedsregler 2017 For at undgå smittespredning gælder en række regler for deltagelse på dyrskuer. Reglerne skal beskytte sunde dyr og besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger med sygdomme. Sundhedsreglerne

Læs mere

Saneringer og smittebeskyttelse

Saneringer og smittebeskyttelse Saneringer og smittebeskyttelse Heidi Bundgaard Voss, Dyrlæge BVD-administrationen, Dansk Kvæg BVD Virus Dyret udvikler antistoffer Faren er smitte af fostre 0-5 måneder Udvikler tolerance overfor virus

Læs mere

PLAN OG REGLER 2015 For 4H-udstillere

PLAN OG REGLER 2015 For 4H-udstillere PLAN OG REGLER 2015 For 4H-udstillere 28-04-15 ALMINDELIGE BESTEMMELSER 1) Dyrskuet afholdes d. 19. og 20. juni 2015 på adressen: Halvorsmindevej 31, 9800 Hjørring 2) Ret til at udstille har enhver med

Læs mere

SUNDHEDSREGLER. Alt kvæg skal være øremærket og registreret i CHR-registret efter gældende regler.

SUNDHEDSREGLER. Alt kvæg skal være øremærket og registreret i CHR-registret efter gældende regler. SUNDHEDSREGLER Sundhedsreglerne er lavet for at undgå smittespredning og dermed beskytte frie dyr eller besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger, der har sygdomme. Reglerne er lavet i samarbejde

Læs mere

Sundhedsregler for Det Østjyske Dyrskue

Sundhedsregler for Det Østjyske Dyrskue Sundhedsregler for Det Østjyske Dyrskue (Det Østjyske Dyrskue anvender reglerne for højprævalent område). Hvis sundhedsreglerne ændres inden dyrskuet vil dyrskuet følge de ændrede regler. KVÆG Alt kvæg

Læs mere

Bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin

Bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin Bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1329 af 30.11.2010. I medfør af 30, stk. 1 og 3, 34, 63 og 70, stk. 3, i lov nr. 432 af 9. juni

Læs mere

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2004D0558 DA 19.03.2008 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS BESLUTNING af 15. juli 2004 om gennemførelse af Rådets direktiv

Læs mere

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Dyresundhed 5. december 2014 J.nr.: 2014-14-81-00616 Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Regler vedrørende scrapie i forbindelse med ind- og udførsel af får og geder, også kaldet scrapie-udførsels-programmet.

Læs mere

DET FRIVILLIGE MAEDI-VISNA/CAE SUNDHEDSPROGRAM FOR FÅR OG GEDER REGELSÆT. Revideret pr. januar 2015

DET FRIVILLIGE MAEDI-VISNA/CAE SUNDHEDSPROGRAM FOR FÅR OG GEDER REGELSÆT. Revideret pr. januar 2015 DET FRIVILLIGE MAEDI-VISNA/CAE SUNDHEDSPROGRAM FOR FÅR OG GEDER REGELSÆT Revideret pr. januar 2015 Det Frivillige Maedi-visna/CAE Sundhedsprogram for får og geder Sundhedsprogrammet for får og geder omfatter

Læs mere

Retteblad nr. 2 af 15. september 2014 til Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2014, februar 2014 (Kontrolvejledningen)

Retteblad nr. 2 af 15. september 2014 til Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2014, februar 2014 (Kontrolvejledningen) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Retteblad nr. 2 af 15. september 201 Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 201, februar 201 (Kontrolvejledningen) Dette retteblad

Læs mere

Medlemsmøde Sundhedsrådgivningsaftaler for Kvægbesætninger Nye regler xx december Sektions v. Kvæg Vigsted Kursus og Konferencecenter

Medlemsmøde Sundhedsrådgivningsaftaler for Kvægbesætninger Nye regler xx december Sektions v. Kvæg Vigsted Kursus og Konferencecenter Medlemsmøde 29-11-2016 Sundhedsrådgivningsaftaler for Kvægbesætninger Nye regler xx december 2016 Sektions v. Kvæg Vigsted Kursus og Konferencecenter Jens Philipsen Program 17.00 Velkomst 17.05-17.30 Orientering

Læs mere

Kom godt i gang med Dyreregistrering

Kom godt i gang med Dyreregistrering Kom godt i gang med Dyreregistrering Denne vejledning er tænkt som en hjælp til, at landmandsbrugere hurtigt kan komme i gang med Dyreregistrering. Derfor er kun de mest nødvendige funktioner beskrevet.

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr

Udkast til bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr Udkast til bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr I medfør af 29, 30, stk. 1 og 3, 33, 34, stk. 1, 35, 37, og 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 15. maj af 2014, fastsættes

Læs mere

Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser for omsætning af klovbærende dyr

Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser for omsætning af klovbærende dyr BEK nr 1426 af 03/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 11. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Regler for indberetning til CHR. Frivillige oplysninger

Regler for indberetning til CHR. Frivillige oplysninger Staldregistreringsskema Denne blok kan anvendes både til lovpligtig registrering af kvæg i det offentlige Centralt Husdyrbrugsregister (CHR) og til frivillig registrering af øvrige oplysninger (f. eks.

Læs mere

Bekendtgørelse om dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr

Bekendtgørelse om dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr BEK nr. 185 af 20. marts 2000 Bekendtgørelse om dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr I medfør af 9, 18, 19, stk. 1, 20, stk. 2 og 43, stk. 2, i lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme

Læs mere

Brugervejledning til Dyreregistrering

Brugervejledning til Dyreregistrering Brugervejledning til Dyreregistrering Dansk Kvæg 25. februar 2005 Brugervejledning til Dyreregistrering 1/13 Indledning Denne vejledning er tænkt som en hjælp til, at landmandsbrugere hurtigt kan komme

Læs mere

Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr

Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr BEK nr 1433 af 01/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 5. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-14-31-00240 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr

Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr BEK nr 1447 af 15/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 30. september 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j. nr. 2009-20-2301-00207 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE

Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Medicinkontrol og supervision af dyrlæger 2010 J.nr.: 2010-V4-74- / (journaliseres) (initialer) Stamoplysninger Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Internt arbejdsdokument til brug for 1 Besøgsdato:

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder 1)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder 1) Lovtidende A Bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder 1) I medfør 4-5, 6, stk. 1 og stk. 3-6, 33, 37, 44, 58, stk. 1, 67 og 70, stk. 3, i lov om hold af dyr,

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1) BEK nr 1328 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Kontrol af dyrevelfærd

Kontrol af dyrevelfærd Kontrol af dyrevelfærd 2 Kontrol af dyrevelfærd Hvorfor kontrollere dyrevelfærd? Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under

Læs mere

Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning

Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning December 2013 Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning Vejledning vedrørende typiske mangler og fejl ved handlet kvæg Videncentret for Landbrug og SamMark foreslår i dette dokument konkret håndtering

Læs mere

Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger

Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger I medfør af 11, stk. 1, 3 og 4, 12, stk. 3 og 4, 13, stk. 2, 15 og 38, stk. 4, i lov om dyrlæger jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 12. september

Læs mere

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning.

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning. ødevarestyrelsen KONTOR OR HUSDYRSUNDHED 18.08.2011 J.nr.: 201120230100717/HEHE Opbevaringsfaciliteter til opbevaring af døde produktionsdyr Døde produktionsdyr skal bortskaffes efter biproduktforordningens

Læs mere

Test for BSE. Antal prøver i 2001

Test for BSE. Antal prøver i 2001 Test for BSE Antal prøver i 2001 250.408 slagtedyr over 30 måneder 20.296 selvdøde dyr 1.797 nødslagtede dyr 4.025 dyr fra UK eller foderkohorter (blå eller grønne øremærker) 70 kliniske mistanker I alt

Læs mere

NR. 08 Krav 2.3 Kontrolordning 5050_15 (KO-støvsuger), 5021_15 Version juli, 2015

NR. 08 Krav 2.3 Kontrolordning 5050_15 (KO-støvsuger), 5021_15 Version juli, 2015 FAGINSTRUKS NR. 08 Krav 2.3 Kontrolordning 5050_15 (KO-støvsuger), 5021_15 Version juli, 2015 MÆRKNING & REGISTRERING UREGISTREREDE BESÆTNINGER 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Faginstruks nr. 08... 1 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

PRRS-regler for konventionelle besætninger

PRRS-regler for konventionelle besætninger Agro Food Park 15, Skejby, DK 8200 Århus N Tlf. +45 87 40 50 00 www.spfsus.dk SE-nr.: 3419 9329 PRRS-regler for konventionelle besætninger gældende fra 2. januar 2018 Indholdsfortegnelse Betegnelser og

Læs mere

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1)

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1) BEK nr 712 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-14-31-00111 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

BRS-vaccine til slagtekalve - skal/skal ikke. Lars Erik Larsen, Veterinærinstituttet, DTU og Anne Mette Graumann, AgroTech

BRS-vaccine til slagtekalve - skal/skal ikke. Lars Erik Larsen, Veterinærinstituttet, DTU og Anne Mette Graumann, AgroTech BRS-vaccine til slagtekalve - skal/skal ikke. Lars Erik Larsen, Veterinærinstituttet, DTU og Anne Mette Graumann, AgroTech BRSV FOREKOMST Globalt Alle aldre, mest alvorligt kalve < 9 mdr Hyppige reinfektioner

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af afrikansk svinepest 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af afrikansk svinepest 1) BEK nr 1469 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Det Frivillige Maedi-visna/CAE Sundhedsprogram for får og geder

Det Frivillige Maedi-visna/CAE Sundhedsprogram for får og geder Det Frivillige Maedi-visna/CAE Sundhedsprogram for får og geder Sundhedsprogrammet for får og geder omfatter sygdommene Maedi-visna/CAE. Programmet administreres af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret,

Læs mere

REVIDERET PR. SEPTEMBER 2015 DET FRIVILLIGE MAEDI-VISNA/CAE SUNDHEDSPROGRAM FOR FÅR OG GEDER REGELSÆT

REVIDERET PR. SEPTEMBER 2015 DET FRIVILLIGE MAEDI-VISNA/CAE SUNDHEDSPROGRAM FOR FÅR OG GEDER REGELSÆT REVIDERET PR. SEPTEMBER 2015 DET FRIVILLIGE MAEDI-VISNA/CAE SUNDHEDSPROGRAM FOR FÅR OG GEDER REGELSÆT Det Frivillige Maedi-visna/CAE Sundhedsprogram for får og geder Sundhedsprogrammet for får og geder

Læs mere

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Faringsprocent Udviklingen i faringsprocent i E-kontrollerne 88 87 86 85 84 83 82 81 94-95 95-96 96-97 97-98 98-99 99-2000 2000-01 01-02 02-03

Læs mere

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING HVAD ER SMITTEBESKYTTELSE? Tiltag som kan reducere risikoen for, at smitsomme kvægsygdomme introduceres

Læs mere

Dyr. Kontrolinstruks. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen. Kontrolordning 5001_2015 2015

Dyr. Kontrolinstruks. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen. Kontrolordning 5001_2015 2015 Kontrolinstruks Dyr Kontrolordning 5001_2015 2015 Kontrol med overholdelse af bestemmelserne for slagtepræmie til kvier, tyre og stude. Om identifikation og registrering af dyr i besætninger med kvæg,

Læs mere

Vejledning til dyrlæger i forbindelse med vaccination mod bluetongue i 14 kommuner i Midtjylland i 2008

Vejledning til dyrlæger i forbindelse med vaccination mod bluetongue i 14 kommuner i Midtjylland i 2008 08.10.2008 J.nr.: 2008-20-321-02133 Vejledning til dyrlæger i forbindelse med vaccination mod bluetongue i 14 kommuner i Midtjylland i 2008 Lovgrundlag for vaccination mod bluetongue, serotype 8 Følgende

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Test-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg

Test-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg KvægInfo nr.: 1201 Dato: 26-08-2003 Forfatter: Søren Saxmose Nielsen Test-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg Af dyrlæge Søren Saxmose Nielsen Institut for Husdyrbrug

Læs mere

at importerede svin skal slagtes på et slagteri, som ikke er USA-godkendt,

at importerede svin skal slagtes på et slagteri, som ikke er USA-godkendt, Bilag 1 Vejledning for importører af avls- og brugssvin samt grise til opfedning, indført fra et 3. land, hvor EU har foreskrevet samhandelsbetingelser eller via samhandel. Før import 1. Alle, der ønsker

Læs mere

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 201x om bekæmpelse af rabies (hundegalskab)

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 201x om bekæmpelse af rabies (hundegalskab) Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 201x om bekæmpelse af rabies (hundegalskab) I medfør af 14 og 15, stk. 2, i landstingsforordning nr. 17 af 28. oktober 1993 om kontrol med levnedsmidler

Læs mere

Fakta om regler for virksomheder Elite-smiley og offentliggørelse

Fakta om regler for virksomheder Elite-smiley og offentliggørelse Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg tlf. 33 95 60 00 fax 33 95 60 01 Fakta om regler for virksomheder Elite-smiley og offentliggørelse Hvis du

Læs mere

Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger

Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger BEK nr 1537 af 12/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 8. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j. nr. 2015-15-31-00187 Senere ændringer

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 17. september 1997 om bekæmpelse af rabies (hundegalskab). Kapitel 1. Område og definitioner

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 17. september 1997 om bekæmpelse af rabies (hundegalskab). Kapitel 1. Område og definitioner Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 17. september 1997 om bekæmpelse af rabies (hundegalskab). I medfør af 14 og 15, stk. 2 i landstingsforordning nr. 17. af 28. oktober 1993 om kontrol med levnedsmidler

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD)

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) I medfør af 4, stk. 1, 5, 9, 29-30, 33, 34, 35, 37, 44, stk. 1, 45, stk. 2, 47, 53,

Læs mere

Vejledning om udarbejdelse af smittebeskyttelseplan

Vejledning om udarbejdelse af smittebeskyttelseplan Vejledning om udarbejdelse af smittebeskyttelseplan i henhold til Fødevareministeriets bekendgørelse nr. 1329 af 30.11.2010. 1. Forord Denne vejledning beskriver de regler, der gælder i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Dyrepræmier og øremærkning

Dyrepræmier og øremærkning Plantedirektoratet Plantedirektoratet Kontrol af Dyrepræmier og øremærkning www.pdir.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2 3 Kontrolbesøg fra Plantedirektoratet Denne folder fortæller kort,

Læs mere

Bekendtgørelse om veterinær godkendelse af zoologiske anlæg 1)

Bekendtgørelse om veterinær godkendelse af zoologiske anlæg 1) BEK nr 31 af 13/01/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 30. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2009-20-2301-00153 Senere ændringer til

Læs mere

Værd at vide om. klovsyge. - Hvad er klovsyge? - Behandling - Forebyggelse - Sundhedsprogram

Værd at vide om. klovsyge. - Hvad er klovsyge? - Behandling - Forebyggelse - Sundhedsprogram Værd at vide om klovsyge? - Hvad er klovsyge? - Behandling - Forebyggelse - Sundhedsprogram KLOVSYGE Klovsyge kan være en meget smertevoldende sygdom hos får og geder. Sygdommen er smitsom og skyldes bakterien

Læs mere

Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark

Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Rev. 4.0 Juni 2017 Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Denne beredskabsplan beskriver, hvordan der skal ageres ved fund af trikiner hos dyr, som har opholdt sig i Danmark (jf. Trikinforordningen,

Læs mere

Evaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans

Evaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans university of copenhagen Evaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans Publication date: 2013 Document Version Peer-review

Læs mere

Få overblik over klovtilstanden

Få overblik over klovtilstanden Få overblik over klovtilstanden v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Registreringer og hvad de kan bruges til Opgaver Opgavegennemgang Klovgrafer Denne besætning registrerer ikke klovdata.. Rasmus Christiansen

Læs mere

Ærø Fåre-og Gedelaug Temaaften

Ærø Fåre-og Gedelaug Temaaften Ærø Fåre-og Gedelaug Temaaften Dyrenes sundhed og forebyggelse af sygdomme Baggrund Startede studiet i Australien 2007 afsluttede på Landbohøjskolen København juni 2012. Startede hos september 2012 Praktisk

Læs mere

Bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder 1)

Bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder 1) BEK nr 1448 af 01/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 1. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-14-31-00254 Senere ændringer

Læs mere

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Luftvejskomplekset hos slagtesvin Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Introduktion Lungesygdom er en dyr lidelse hos slagtesvin. Klinisk sygdom, høj dødelighed Dårlig foderudnyttelse, nedsat tilvækst Årsager

Læs mere

Til de praktiserende dyrlæger. J.nr.: /TM/BRB Informationer om bluetongue og fugleinfluenza

Til de praktiserende dyrlæger. J.nr.: /TM/BRB Informationer om bluetongue og fugleinfluenza Til de praktiserende dyrlæger KONTOR FOR HUSDYRSUNDHED J.nr.: 2007-20-321-01475/TM/BRB 03.04.2007 Informationer om bluetongue og fugleinfluenza Bluetongue Sygdommen bluetongue (BT) er en anmeldepligtig

Læs mere

Oversigt over eksportrestriktioner

Oversigt over eksportrestriktioner Oversigt over eksportrestriktioner Oversigt over tredjelande, som har lukket for import af danske dyr og produkter, hvorfor der ikke kan eksporteres til nedenstående lande. Det skal bemærkes, at Danmark

Læs mere

Om gederacer, pasning, avl og gedeprodukter

Om gederacer, pasning, avl og gedeprodukter Her kan du møde de forskellige gederacer i Danmark, læse om love og regler, pasning og pleje, sundhed og sygdomme, samt hvad man kan bruge geden og dens mælk til. Men det er ligeså vigtigt at forstå gedens

Læs mere

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning Hans Jørgen Andersen LVK Overgangsperioder fra goldning til kælvning Ved goldning Tilbagedannelse af mælkekirtler Fostervækst Ændret foderoptagelse Stofskifte

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af vesikulær stomatitis 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af vesikulær stomatitis 1) BEK nr 1327 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. november 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger

Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger I medfør af 8 b, 11, stk. 1, 3 og 4, 12, stk. 3 og 4, 13, stk. 2, 15 og 38, stk. 4, i lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgørelse nr. 815 af

Læs mere

Bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder 1)

Bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder 1) BEK nr 374 af 27/04/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 1. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen j.nr., 2012-14-527-00594 Senere ændringer til

Læs mere

Bekendtgørelse om samhandel inden for den Europæiske Union med kvæg samt om indførsel af kvæg fra tredjelande 1)

Bekendtgørelse om samhandel inden for den Europæiske Union med kvæg samt om indførsel af kvæg fra tredjelande 1) BEK nr 25 af 07/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 3. januar 2018 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER

REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER FJERKRÆVIRKSOMHED, REGISTRERING Besætninger med flere end

Læs mere

Introduktion til Bedriftsbegrebet

Introduktion til Bedriftsbegrebet Introduktion til Bedriftsbegrebet Det er vigtigt at du læser dette dokument grundigt inden du anvender DMS! Udgivet September 2011 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver

Læs mere

Slagtehus-nyt december 2012

Slagtehus-nyt december 2012 BSE prøver Produktionsafgift Kompetencebeviser og priser Kompetencebevis for polakker Fødevarekædeoplysninger Ny kode for kassation Nye regler om betalingsfrister Lovpligtige arbejdsmiljøkurser DSMs vedtægter

Læs mere

Regler for kunstig insemination af arabiske fuldblodsheste

Regler for kunstig insemination af arabiske fuldblodsheste Regler for kunstig insemination af arabiske fuldblodsheste (Januar 2000) Forord: Flere organisationer og instanser har haft indflydelse på udformningen af Reglerne for Kunstig Insemination. WAHO (World

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Håndtering af syge og tilskadekomne dyr i konventionelle mælkeleverende kvægbesætninger og slagtesvinebesætninger

Slutrapport for kampagnen Håndtering af syge og tilskadekomne dyr i konventionelle mælkeleverende kvægbesætninger og slagtesvinebesætninger J. nr.: 2015-10-60-00116 30-08-2016 Slutrapport for kampagnen Håndtering af syge og tilskadekomne dyr i konventionelle mælkeleverende kvægbesætninger og slagtesvinebesætninger INDLEDNING Fødevarestyrelsen

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

Instruks. for. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen

Instruks. for. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Instruks for kontrol med overholdelse af bestemmelserne for handyrpræmie til tyre og stude og om identifikation og registrering af dyr i besætninger med kvæg, får og geder 2014 Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, helt som det har været hidtil. Den er

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse nr. 954 af 13. juli 2013 om salmonella hos kvæg m.m.

Vejledning til bekendtgørelse nr. 954 af 13. juli 2013 om salmonella hos kvæg m.m. Vejledning til bekendtgørelse nr. 954 af 13. juli 2013 om salmonella hos kvæg m.m. 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad handler vejledningen om... 3 2. Definition af besætning, bedrift og ejendom... 3 3. Overvågningsprogram

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse nr. 886 af 2. juli 2014 om salmonella hos kvæg m.m.

Vejledning til bekendtgørelse nr. 886 af 2. juli 2014 om salmonella hos kvæg m.m. Vejledning til bekendtgørelse nr. 886 af 2. juli 2014 om salmonella hos kvæg m.m. 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad handler vejledningen om... 4 2. Definition af besætning, bedrift og ejendom... 4 3. Overvågningsprogram

Læs mere

PRRS-regler for konventionelle besætninger

PRRS-regler for konventionelle besætninger Drejervej 7, DK 6600 Vejen Tlf. +45 76 96 46 00 Fax +45 76 96 47 06 www.spf-sus.dk CVR-nr. DK-2893 8632 PRRS-regler for konventionelle besætninger gældende fra 4. januar 2010 Indholdsfortegnelse Betegnelser

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

Tyrekalveaftalen - et vigtigt element i et tilfredsstillende samarbejde

Tyrekalveaftalen - et vigtigt element i et tilfredsstillende samarbejde S:\9-2131 Kødprod.rådgivn\Småkalveaftale 15012008.doc Tyrekalveaftalen - et vigtigt element i et tilfredsstillende samarbejde En tyrekalveaftale er det formelle grundlag og et praktisk værktøj for samarbejdet

Læs mere

MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det?

MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det? MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det? Tinna Ravnholt Urth - hvordan skal vi

Læs mere

Sådan er Limousinen. Statistiske oplysninger benyttet i hæftet er hentet fra: Dansk Kødkvægs årsstatistik 2014 www.klassificeringskontrollen.

Sådan er Limousinen. Statistiske oplysninger benyttet i hæftet er hentet fra: Dansk Kødkvægs årsstatistik 2014 www.klassificeringskontrollen. Sådan er Limousinen Sådan er Limousinen Et hæfte til nystartede og til kommende limousineavlere om limousinekvægets adfærd og kendetegn, krydret med tips til livet med limousiner. Statistiske oplysninger

Læs mere

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 69 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 17. november 2010 TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN

Læs mere

Grundbeløb pr. besæning, kr. 269 269 Moderdyr, kr./stk. 20,50 20,50 Max 100 dyr Øvrige dyr, kr./stk. 6,85 6,85

Grundbeløb pr. besæning, kr. 269 269 Moderdyr, kr./stk. 20,50 20,50 Max 100 dyr Øvrige dyr, kr./stk. 6,85 6,85 20. december 2013 Priser i 2014 Videncentret for Landbrug, Kvæg har fastlagt nedenstående priser for 2014. Priserne er tilpasset i henhold til aftaler og prisudvikling. Nye ydelser indlægges løbende på

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som

Læs mere

Bekendtgørelse om grænseværdier for antibiotikaforbrug og dødelighed i kvæg- og svinebesætninger

Bekendtgørelse om grænseværdier for antibiotikaforbrug og dødelighed i kvæg- og svinebesætninger BEK nr 1651 af 19/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-15-31-00258 Senere

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Forebyggelse frem for brandslukning

Forebyggelse frem for brandslukning Forebyggelse frem for brandslukning v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovlidelser Horn- & hudrelaterede Klovbeskæring Klovgrafer og lidt af hvert Hornrelaterede klovlidelser Såleblødning Sålesår Dobbeltsål

Læs mere

DMS Dyreregistrering. Vejledning i brug af Dagligt overblik

DMS Dyreregistrering. Vejledning i brug af Dagligt overblik DMS Dyreregistrering Vejledning i brug af Dagligt overblik Vejledning i brug af Dagligt overblik Dette hæfte er en vejledning i brug af Dagligt overblik i DMS Dyreregistrering. Med Dagligt overblik kan

Læs mere

Fundament for værktøj til fejlfinding

Fundament for værktøj til fejlfinding Notat Dato 15. december 2015 Til Henrik Martinussen, Anne Marcher Holm Fra Søs Ancker / Team Sundhed, Velfærd og Reproduktion Fundament for værktøj til fejlfinding Dokumentet fungerer, som et supplement

Læs mere

LVK Årsmøde 2011 Per Henriksen, Veterinærdirektør, Fødevarestyrelsen

LVK Årsmøde 2011 Per Henriksen, Veterinærdirektør, Fødevarestyrelsen LVK Årsmøde 2011 Per Henriksen, Veterinærdirektør, Fødevarestyrelsen HVOR ER VI PÅ VEJ HEN? landmand fødevareproducent miljøforvalter dyrevelfærdsgarant Generelle udviklingstendenser Godt internationalt

Læs mere

Regler for Kvægerstatningsordningen

Regler for Kvægerstatningsordningen Regler for Kvægerstatningsordningen Disse hovedregler skal ses i sammenhæng med bilag vedrørende den aktuelle sygdom og beregningsmodellen for tab ved kastninger. Adgang til alle ordningens dokumenter

Læs mere