Mad til børn sunde børn
|
|
- Filippa Brøgger
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Mad til børn sunde børn Nr Udviklet af: Majbritt Kielsgaard Kristensen Allan Kirk Heegaard Allan Borup Hejndorf HC Andersensvej 7 Virksomhed 8800 Viborg April 2010
2 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB og TAK er Arbejdsmarkedsuddannelsen Mad til børn Sunde børn hører til den fælles kompetencebeskrivelse (FKB) 2778 Mad til grupper med varierede behov for ernæring. FKB en kan hentes på Der er stor fokus på kost til børn. Undersøgelser viser, at der er sammenhæng mellem børns kostindtag og deres udvikling og indlæring. Med henblik på at fremme og inspirere børn til næringsrigtig mad og måltider, er det vigtigt at køkkenpersonalet opnår kompetencer til at anvende viden om behovet for energi og næringsstoffer til fremstilling af sund hverdagsmad til børn på forskellige alderstrin. Den fremstillede mad skal således være spændende, velsmagende og velegnet for børnene, så børnenes lyst til at spise sunde måltider og smage ny mad fremmes. Arbejdsmarkedsuddannelsens målformulering: Deltagerne kan fremstille sund mad og bagværk til børn på forskellige alderstrin ud fra grundlæggende viden om økologi, råvarekendskab og tilberedningsmetoder. Deltageren kan, med viden om ernæringsrigtig kost til børn, udarbejde kost- og menuplanlægning med udgangspunkt i de officielle anbefalinger, der er om ernæring til børn på forskellige alderstrin. Deltageren kan fremstille sensoriske måltider til børn på forskellige alderstrin, så børnenes lyst til at spise sunde måltider og smage ny mad fremmes. Deltageren kan efterleve gældende hygiejneregler for madproduktion på arbejdspladsen/inden for arbejdsområdet. Sammenhæng med TAK: Uddannelsesmålet er relateret til tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer (TAK) i FKB en og skal kvalificere deltageren inden for følgende TAK: Planlægning og produktion af hverdagsmad. Kompetencen til at planlægge og producere hverdagsmad på baggrund af viden om: - brugernes ernæringsmæssige behov og ønsker herunder kostformer og diæter - Sensorik og tilberedningsmetodik Hygiejne og rengøring i institutionskøkkener I arbejdsmarkedsuddannelsen indgår kompetence til at kunne efterleve de lovgivningsmæssige regler for fødevarehygiejne. Arbejdsfunktioner Arbejdsmarkedsuddannelsen retter sig mod medarbejdere (faglærte og ikke faglærte) der beskæftiget med madfremstilling i skoler, og dag og døgninstitutioner. Side 2 af 13
3 2. Ideer til tilrettelæggelse Idet kurset henvender sig til faglærte og ikke-faglærte, vil det være relevant at få udviklet et praksisrum, hvor kursisterne kan arbejde med målpindene. Dette praksisrum vil være køkkenet, hvor alle tre kursusdage vil foregå. Nedenstående er skitseret et forslag til indholdet i dagene. - Velkomst, præsentation og orientering om kursets mål. - Rystesammenleg - Grundlæggende teori: Ernæringslære Opgave i de 8 kostråd Menu og kostplanlægning Teori om hygiejne i daginstitutioner. - Arbejde med case Dag 1 Dag 2 Dag 3 - Praktisk dag i køkkenet Tilberedningsmetoder Råvarekendskab - Produktion af planlagt menu. - Grundlæggende teori: Økologi i køkkenet Sensorik Øvelser i smagning Arbejde med casen og fremlægning. - Afslutning på kurset Afrunding og evaluering Opgaver og case findes i bilaget. Side 3 af 13
4 Dag 1. Velkomst, præsentation og orientering om kursets mål. Deltageren formulerer forventninger til uddannelsen ved kursusstart Deltagernes erfaringer med fremstilling af mad til børn. Rystesammenleg : Deltagerne deles op i fire hold. Hvert hold får udleveret en håndfuld spaghetti og en pose skumfiduser. Holdene skal på tid konkurrere om, hvem der kan lave det højeste tårn af spaghetti og skumfiduser. Grundlæggende teori: - Ernæringslære - 8 kostråd til børn - Anbefalinger for: - Frugt og grønt - Kartofler, ris og pasta - Brød og gryn - Kød, pålæg og æg - Fedtstoffer - Oste og mælkeprodukter - Sukker og søde sager - Salt - Energigivende stoffer - Energibehov - Vitaminer og mineraler - Måltidsfordeling og måltidsstørrelser - Kost til børn på forskellige alderstrin gennemgås. - Kost til børn - Spædbørn 0-1 år - Småbørn 1-2 år - Større børn over 2 år - Teenagers - I gennemgangen lægges der vægt på de forskellige brugergruppers ønsker og ernæringsmæssige behov (energi, energigivende stoffer, vitaminer og mineraler). - Opgave i de 8 kostråd til børn (se bilag). Menu og kostplanlægning - Y-tallerkenen - Hvordan sammensætter jeg en menu? - Hvilke ting skal man tage højde for i menuplanlægning? - Udarbejde menuplan. - Produktionsformer Side 4 af 13
5 Teori om hygiejne i daginstitutioner. - Opvarmning/nedkøling - Genopvarmning - Temperaturkrav for opbevaring af fødevarer - Personlig hygiejne - Krydskontaminering og rå fødevarer - Børn i køkkenet - Vedligeholdelse - Egenkontrol og kritiske kontrolpunkter - Opgave i hygiejne (se bilag) - Arbejde med case 1 - Deltagerne starter med at arbejde med case 1 (Se bilag). De skal udarbejde en ugemenuplan med frokost- og mellemmåltider ud fra de 8 kostråd. Mellemmåltiderne skal hovedsageligt være bagværk. - Der skal tages udgangspunkt i dagens øvrige teori. Deltagerne kan desuden hente idéer fra Internettet samt diverse opskriftsbøger (se litteratur og nyttige links). Evaluering af dagen Dag 2. Praktisk dag i køkkenet: Tilberedningsmetoder - Deltagerne har praktisk teori i køkkenet, hvor de arbejder med forskellige tilberedningsmetoder. F.eks. pandestegning, ovnstegning, kogning, blanchering og bagning. - En kødtype tilberedes på forskellige måder, (ex. Pandestegning contra kogning), således kursisten får indgående og uddybende indblik i de forskellige smage der udvikles. Råvarekendskab - Deltagerne undervises desuden i råvarekendskab. Hvor der er vægt på bl.a. sæson, sundhed og forarbejdning af råvaren. Tilberedning af planlagt frokost- og mellemmåltid - Deltagerne tilbereder et af de planlagte frokost- og mellemmåltider ud fra casen. - De forskellige retter vurderes af underviseren og kursisterne og spises til sidst. - Deltagerne kan eventuelt arbejde videre med casen, hvis der er tid til overs. Evaluering Side 5 af 13
6 Dag 3. Praktisk dag i køkkenet: - Grundlæggende teori: Økologi i køkkenet - Hvad er forskellen på økologi og konventionel? - Klimamad - Praksis - Arbejde med økologiske produkter. - Deltagerne laver to simple retter ud fra samme opskrift, men den ene ret er med økologiske råvarer og den anden med konventionelle varer. - Retterne smages og diskuteres på klassen. - Deltagerne arbejder med casen omkring økologi - Grundlæggende teori: Sensorik - Sanserne - Smag, lugt, syn, høre, føle - Mundfølelse og madens teksturer - Grundsmage - Salt, sødt surt, bittert umami - Kulinariske succesfaktorer - Deltagerne tilbereder en ret, der stemmer overens med de kulinariske succesfaktorer. - Opgave 2, øvelser i smagning (se bilag). - Deltagerne arbejder med casen omkring sensorik og færdiggør den. - Deltagerne fremlægger deres cases for hinanden. Casen evalueres mundtligt af underviseren. Afslutning på kurset Afrunding og evaluering (skriftlig og mundtlig) Afsked Side 6 af 13
7 3. Afholdelsesformer I forhold til implementering af den nyerhvervede viden vil det være hensigtsmæssigt, at undervisningen er praksisnær. Det vil sige at den teoretiske del, ligeledes præsenteres i køkkenet, samtidig med at man arbejder med emnerne i praksis. Der skal ikke være mange teoretisk oplæg, men omvendt heller ikke, mangle tilstrækkelig ny viden. På denne måde oplever kursisterne en sammenhæng mellem teori og praksis, hvilket, for målgruppen, sandsynligvis vil fremme læringen. Detailplanlægning af de enkelte dage, sker når man har overblik over hvem der tilmelder sig, samt hvor mange tilmeldte der er. Dette gøres for at kunne skræddersy det bedst mulige kursus. Ved detailplanlægningen af kurset vil det derfor være givtigt at tage afsæt i deltagernes konkrete hverdag og afgrænse problemstillingerne til denne. Det betyder, at underviserne bør fortage en form for kompetence/forventnings afstemning af kursisterne inden de møder første dag. 4. Litteraturliste og nyttige links Forslag til undervisningsmaterialer: Internetsider: Bøger: Astrup A, Dyerberg J, Stender S. Menneskets ernæring. Munksgaard Danmark (2006). Karina Kyhn Andersen. Kulinarisk sensorik Ernæringsassistent. Kost & Ernæringsforbundet. Erhvervsskolernes forlag (2008). Karina Kyhn Andersen. Sans din mad. Erhvervsskolernes Forlag Almen fødevare hygiejne Certifikatuddannelsen. Erhvervsskolernes Forlag. 19 udg Kost & Ernæringsforbundet. Ernæringslære Ernæringsassistent. Erhvervsskolernes forlag (2008). Kost & Ernæringsforbundet. Kostlære og vurdering Ernæringsassistent. Erhvervsskolernes forlag (2006). Christelle Le Ru: Frisk start. Sunde opskrifter og madtips til småbørnsforældre. Forlaget Kle art Lotte Salling: Mit barn er for sødt! Kogebog til forældre der vil spare på sukkeret Forlaget Forum Sif Orellana: Krudtugler og kanelsnegle Side 7 af 13
8 Rollinger og roulader Gyldendal og 2009 Camilla Plum: Ælle, bælle frikadelle Mad for børn og voksne Gyldendal - 3. udg Publikationer: Sundhedsstyrelsen: Hygiejne i Daginstitutioner. Anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø og sikkerhed Fødevarestyrelsen: Vejledning om hygiejneregler for køkkener i børneinstitutioner Side 8 af 13
9 Bilag Opgave 1: Opgave omkring de 8 kostråd til børn 1. Hvor mange gram fisk og fiskepålæg bør børn spise om ugen? 2. Hvor meget frugt og grønt bør børn spise om dagen? 3. Hvad bruger kroppen fedt til? 4. Hvorfor er det godt at spise frugt og grønt? 5. Tæller kartofler og juice med i regnskabet med 6 om dagen? 6. Hvorfor der det godt at spise fisk? 7. Er makrel i tomat og tun på dåse rigtig fisk? 8. Hvor får vi kulhydrat fra? 9. Hvorfor er rugbrød sundere end toastbrød? 10. Hvad betyder tomme kalorier? 11. Nævn de 8 kostråd for børn. 12. Hvad består en sund madpakke af? 13. Hvad er en Y-tallerknen? 14. Hvor mange minutters motion skal børn have om dagen? 15. Hvor meget sukker må børn få om dagen? 16. Hvor meget mælk/mælkeprodukt skal børn have om dagen? 17. Hvad er en gennemsnits energibehov for børn? 18. Nævn de energigivende næringsstoffer. 19. Hvor meget energi (kj) giver de energigivende næringsstoffer pr. g? 20. Hvor meget kartofler, ris og pasta bør børn spise om dagen? 21. Hvilke fedttyper anbefales det børn at spise? 22. Hvor meget salt bør børn spise om dagen? 23. Hvilke kødtyper anbefales det at børn spiser mest af? Side 9 af 13
10 Case 1 Børnehuset Sofiendal laver hver dag frokost og mellemmåltider til børnehusets 60 børn og voksne. Køkkenpersonalet har for en uge siden været på kursus i ernæring og de 8 kostråd i børn, og vil derfor gerne lave nogle nye frokost- og mellemmåltider ud fra disse retningslinjer. Personalet synes selv, at de er kørt lidt fast i nogle kedelige opskrifter, og vil derfor gerne have nogle mere spændende retter. Børnehuset har en ernæringsassistent og en køkkenmedhjælper og de har hver dag 4 børn med i køkkenet. Frokost- og mellemmåltiderne skal derfor planlægges, så det er muligt, at børnene kan være med. Du skal til børnehuset sammensætte og udvikle en ugemenu med frokost- og mellemmåltider, hvor årstiden er vinter. Mellemmåltiderne skal hovedsageligt være bagværk. En af frokost- og mellemmåltiderne skal udvikles ud fra en råvareliste, og retten skal senere tilberedes og anrettes i køkkenet. Retterne vurderes mundtligt af underviseren. Deltagerne skal i grupper planlægge fem forskellige ernæringsrigtige frokost- og mellemmåltider til børn. Mandag Frokost og mellemmåltider Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Følgende skal beskrives skriftligt: - Beskriv tre tilberedningsmetoder du kan bruge til de planlagte frokost- og mellemmåltider. - Beskriv tre råvarer du vil vælge til de planlagte frokost- og mellemmåltider. Kom bl.a. ind på sæson, sundhed og forarbejdning af råvaren. - Beskriv om du vil vælge økologiske råvarer eller konventionelle råvarer og beskriv, hvorfor du vælger som du gør. - Beskriv en af retterne ud fra sensoriske retningslinjer. Du skal komme ind på grundsmagene, mundfølelse, samt lugt-, høre- og følesansen. Side 10 af 13
11 Opgave 2 Øvelser i smagning: Alle forsøg tilrettelægges, så deltagerne ikke ser emballagen og produkterne før de er klargjort til smagning. De forskellige prøver lægge op på ens service fx ens hvide tallerkner, så bedømmelsen ikke sløres af ydre faktorer. Mellem hver smagning skal munden renses for tidligere smagsindtryk. Hertil kan anvendes: a. rå, skællet salatagurk b. almindeligt vand tappet lige fra vandhanen (må ikke være iskoldt, da det "bedøver" smagsevnen) c. knækbrød (flatbrød) eller "crackers" naturel og efterskylning med vand Lidt tricks til smagningen: De mest neutrale ting smages først, og herefter følger de mere skarpe/krydrede /sure eller søde ting. Det er ikke muligt at foretage en kvalificeret smagning efter at have bedøvet mundhulen med meget stærk mad, men knækbrød og agurk renser dog mundhulen mere effektivt end bare rent postevand. Ligeledes bliver man smagsmættet efter mange forskellige smagsindtryk. Derfor er der grænser for, hvor mange forskellige ting man kan smage på lige efter hinanden. Denne grænse er ikke helt firkantet. Det afhænger bl.a. af, hvad der smages på. Det kræver som nævnt i eksemplet ved bedømmelse af buddingen meget træning at kunne skelne mellem ca. 15 forskellige smagninger af den sammen ret. Det kan være anderledes ved smagning af komponenter med forskellige smagsretninger, men afhænger dog også af formålet og omstændighederne under bedømmelsen (tid, sted mv.) To forskellige gulerodssorter skæres op i bjælker. Nummeres. Lægges op på to ens hvide tallerkner. Evt. kan den ene type være økologisk Opgave: Hvilken foretrækker du, og beskriv hvorfor? 2) 2-3 forskellige æble-, eller pæresorter skrælles og skære i både. Nummeres. Lægges op på ens hvide tallerkner. Hvilken foretrækkes? og beskriv hvorfor du bedst kunne lide denne. De samme æblesorter skæres i både uden at blive skrællet. Byt rækkefølgen på numrene. Opgave: Hvilken æbletype foretrækker du med skræl på? Æblerne lægges hele på tallerknerne, og nummereres. Hvilken foretrækkes? Foretrak du samme æble i de tre små øvelser? Betyder æblets størrelse, form og farve noget for vurderingen af et æble/ pære? Tip:Indkøb evt. æblerne i papirs-, kontra plastpose for at se, om det har betydning for valg af sort. Tillægges emballagen nogen værdi? 3) 3-5 surmælksprodukter hældes op i ens, hvide skåle og nummereres. Bed deltagerne om at udarbejde et skema, hvor de beskriver og bedømmer produkterne mht. duft, udseende, smag og konsistens. Side 11 af 13
12 Opsamling på smagsøvelserne: Er der enighed i bedømmelserne? Er det muligt på baggrund af øvelserne at fastlægge kvalitetsmål for de forskellige produkter? Hvordan ses de forskellige kvalitetskriterier til forskellige målgrupper? Ovennævnte øvelse kan foretages på vilkårlige produkter, som anvendes i køkkenet. Det er en nem og billig måde at igangsætte en diskussion om kvalitet set fra forskellige vinkler: Hvad lægger jeg selv som køkkenfaglig medarbejder vægt på ved dette produkt? Hvad foretrækker jeg derhjemme sammen med familien? Hvad foretrækker vores brugere/kunder? Det er nødvendigt at kunne skille disse ting ad for at åbne op for, hvor forskelligt vi opfatter kvalitet. Dernæst er det naturligvis kundernes/brugernes behov og forventninger, der skal i fokus. Derfor kan disse småøvelser også indgå som en lille smagstest i fx en cafe eller en kantine. Det kan tjene formålet at høre kundernes/brugernes spontane mening om eksempelvis to forskellige "snack-gulerødder" o.lign. Samtidig får brugerne/kunderne måske en oplevelse af at "blive hørt", og forholder sig generelt mere aktivt og positivt til den mad køkkenet serverer. I de fleste køkkener gennemføres undersøgelser af kundernes eller brugernes mening om maden. Nogle køkkener har iværksat systematiske brugerundersøgelser, mens andre jævnligt opfordrer kunderne til at vurdere maden på evaluerinsskemaer i forbindelse med selve måltidet. Det kan naturligvis være retningsgivende for, om køkkenets kvalitet passer til målgruppen. Gennem erfaringsudveksling mellem forskellige køkkener er det dog fremsat som et generelt behov, at diskussionen om "kvalitet, smag og behag" føres ud i mere konkrete handlinger, hvor det bliver muligt at forholde sig mere proffessionelt til en bestemt kvalitet. Underforstået at maden bedømmes ud fra mere objektive kriterier, mens "behag" forbliver noget meget individuelt. Det kan i virkeligheden kun komme til sin fulde ret i de "hjemlige kødgryder". Hermed menes ikke at maden skal være "kønsløs", dvs. uden personligt præg, men det er vigtigt hver dag at "have styr på kvaliteten", så den hver dag passer til målgruppens behov og forventninger. En tyk skyssovs den ene dag og en tynd og gennemsigtig skyssovs næste dag er ikke et udtryk for det personlige præg. Det er nærmere en manglende afklaring af, hvilken sovsekonsistens, der tilsvarer brugernes/kundernes behov og forventninger. På denne baggrund opstilles en række faktorer vedr. smagsbedømmelser: Fordele: Kan give indtryk Kan give meninger Kan samle flere indtryk til et samlet indtryk Side 12 af 13
13 Ulemper: Er tidskrævende og derfor dyrt at gennemføre Kræver træning af smagsdommere Stor usikkerhed på resultater Resultatet vil være påvirket af smagsdommeren Case 2: Skriftlig opgave til grundlæggende hygiejne Skriftlig opgave til vurdering af viden inden for grundlæggende hygiejne. Forestil dig, at du er ernæringsassistent i en daginstitution, hvor der produceres frokost- og mellemmåltider. Det er mandag, og børnene skal have karrysuppe med kylling og grøntsager og brød. Nævn de 6 områder der er væsentlige i forbindelse med egenkontrol og dagens ret i køkkenet: Side 13 af 13
Børn og mellemmåltider
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Børn og mellemmåltider Nr. 42888 Udviklet af: Majbritt Kielsgaard Kristensen Allan Kirk Heegaard Allan Borup Hejndorf HC Andersensvej 7 Virksomhed 8800
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Mad i børnehøjde for små og mellemstore børn
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Mad i børnehøjde for små og mellemstore børn Nr. 42 898 Udviklet af: Ulla Kirkegaard Hvid Arensbach EUC Nord M P Koefoeds Vej 10 9800 Hjørring Juni 2015
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Take-away koncept for produktionskøkkener Nr. 46 812 Udviklet af: Peter Schyum Jensen Katrine Olesen Hinge Allan Kirk Heegaard Mercantec HC Andersensvej
Læs mereMad til børn organisering og samarbejde
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Mad til børn organisering og samarbejde Nr. 42 887 Udviklet af: Majbritt Kielsgaard Kristensen Allan Kirk Heegaard Allan Borup Hejndorf HC Andersensvej
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning Nr. 47 397 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring Maj 2013
Læs mereMad og måltider til forskellige brugergrupper
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Mad og måltider til forskellige brugergrupper Nr. 42885 Udviklet af: Majbritt Kielsgaard Kristensen Allan Kirk Heegaard Allan Borup Hejndorf HC Andersensvej
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer.
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer. Nr. 47531 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring November
Læs mereInspirationsmateriale. til. Arbejdsmarkedsuddannelse. Salat og salatbar i madfremstilling
Inspirationsmateriale til Arbejdsmarkedsuddannelse 45531 Salat og salatbar i madfremstilling Udviklet af: Susanne Pedersen Hotel- og Restaurantskolen København KHRU 2006 1 1. Uddannelsesmålets sammenhæng
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Salg og markedsføring inden for madproduktion
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Salg og markedsføring inden for madproduktion Nr. 46 811 Udviklet af: Peter Schyum Jensen Katrine Olesen Hinge Allan Kirk Heegaard Mercantec HC Andersensvej
Læs mereMandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886
UGE 9 29. februar 1. marts 2. marts 3. marts 4. marts Amu nr. 30265-3 30265-3 42886 45874 42886 2 dage 30265-3 2 dage 42886 1 dag 45874 Vurdere forskelle på økologiske og konventionelle varer Vurdere forskelle
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved møder
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Institutionskøkkenets forplejning ved møder Nr. 47 532 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring November 2012
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende kost- og menuplanlægning
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende kost- og menuplanlægning Nr. 47 673 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M. P.Kofoedsvej 10, 9800 Hjørring maj 2013 1. Uddannelsesmålet
Læs mereSensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring
Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Ved Karina Kyhn Andersen www.viffos.dk Sensorik Kulinarisk sensorik er læren om alle de oplevelser vi har omkring et måltid. Alle
Læs mereØkologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt.
UGE 44 26.oktober 27. oktober 28. oktober 29. oktober 30. oktober Amu nr. 30265-3 30265-3 45874 45492 45492 Smagen i centrum menu i restaurant og menu i restaurant og 2 dage 30265-3 1 dag 45874 2 dage
Læs mereInspirationsmateriale til AMU-uddannelsen
Inspirationsmateriale til AMU-uddannelsen Nr. 40845 Udviklet af 2009 Mette Pilegaard og Grethe Esbensen Erhvervsskolerne Aars Østre Boulevard 10 9600 Aars 1 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB og TAK
Læs mereMenuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.
Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket
Læs mereKostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus
Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets
Læs mereKOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:
KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov
Læs mereØkologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.
Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen NR. 48027 Sæson- og temaprodukter hos detailslagteren Udviklet af: Peder Holme Brix og Charlotte Kastrup Uddannelsescenter Holstebro Efteråret 2014 1.
Læs mereSpørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt
Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens
Læs mereMadkundskab Årsplan 5.B og 5.D 2014-15
Hver hjemkundskabsgang vil jeg indlede med at spørge, hvad eleverne har lavet/hjulpet til med at lave af mad derhjemme siden sidst. Lektien i hjemkundskab er således; Mindst en gang om ugen at være en
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018
MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018 Høje-Taastrup Kommune tilbyder mad og drikke til alle børn under 3 år. Det betyder, at alle børn i kommunens dagplejer og vuggestuer
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereAppetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune
Læs mereAppetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune
Læs mereKost- og sukkerpolitik 2017
HORSENS KOMMUNE Kost- og sukkerpolitik 2017 Daginstitution Midtby Forældrebestyrelsen Kost- og sukkerpolitikken er udarbejdet af forældrebestyrelsen. Politikken gælder for alle vuggestueog børnehavebørn
Læs mereMad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk
Mad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk Mange børn spiser mindst halvdelen af deres daglige måltider i daginstitutionen. Måltiderne spiller derfor en vigtig rolle i børnenes hverdag, og de har betydning
Læs mereKost og måltidspolitik i Galaksen
Kost og måltidspolitik i Galaksen Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sunde mad og måltider. Politikken skal endvidere bidrage til at skabe og fastholde sunde mad og måltidsvaner. Kostpolitikken
Læs mereforældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:
Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereKostpolitik. Kostpolitik 0-6 år
Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereKostpolitik i Valhalla.
Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de
Læs mereMad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.
Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Forord: Denne politik indeholder Stavtrup Dagtilbuds mad - og måltids politik for børn i Stavtrups daginstitutioner og dagpleje. Den indeholder foruden
Læs mereSmagen i centrum. Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Nr. 45874. Udviklet af: INSPIRATIONSMATERIALE: 45 874 Smagen i centrum
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 45874 Smagen i centrum Udviklet af: Rasmus Gøtsche Københavns Madhus Jonn Vinther Martinsen og Mariann Præstegaard Hotel- og Restaurantskolen Oktober
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Ernæring og økologi med spisemærket
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Ernæring og økologi med spisemærket Nr. 47 529 Udviklet af: Berit Brøndum Troels Peter Schyum Jensen Susanne Nygaard Bertelsen Mercantec H.C. Andersens
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Omlægning til økologisk madproduktion
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Omlægning til økologisk madproduktion Nr. 47 804 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M. P. Kofoedsvej 10, 9800 Hjørring Oktober 2013 1.
Læs mereMadmod og madglæde. - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg
Madmod og madglæde - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg Småfolk er elskelige og sårbare, opmærksomme og letpåvirkelige. De er indlæringsparate og har alle muligheder for sammen med de voksne at
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereKostpolitik Børnehuset Petra
Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen
Læs mereKostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere
Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere Revideret i 2012 Skolen ved Nordens Plads Sofus Francks Vænge 32 2000 Frederiksberg Tlf. 38 21 10 00 skolenvednordensplads@frederiksberg.dk
Læs mereKostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene
Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Smagsoplevelsen af drikkevaren i samspil med maden
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Smagsoplevelsen af drikkevaren i samspil med maden Nr. 40908 Udviklet af: Thomas Stig Jørgensen og Frida Engholm Techau Hotel & Restaurantskolen, Kbh
Læs mereMad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud
Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Brugerindflydelse i produktionsplanlægning Nr. 46 860 Udviklet af: Lone Algayer Gert Petersen Ida Kamp Nyborg Uddannelsescenter Holstebro September 2011
Læs mereMad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben.
Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. ugust 2008. Vi tror på god sund mad af høj kvalitet tilberedt med kærlighed 1 Indholdsfortegnelse Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben....
Læs merePjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner
Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution Kostpolitik i daginstitutioner Hvorfor en kostpolitik? Stevns kommune ønsker med en overordnet kostpolitik på før-skoleomådet
Læs mereKostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene
Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den
Læs mereHusk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde
Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk Tammin, Ølgod Husk mad- Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Har du en plan? Mandag: Rugbrød Tirsdag: Sandwich med tunsalat Onsdag: Rugbrød
Læs mereMenuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.
Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Håndtering og styring af madvarer i storkøkkener Nr. 46 935 Udviklet af: Lone Algayer Gert Pedersen Ida Kamp Nyborg Uddannelsescenter Holstebro 09. 2011
Læs mereMellemmåltider. i SFO en. En guide til SFO erne i Roskilde Kommune
Mellemmåltider i SFO en En guide til SFO erne i Roskilde Kommune 2 Et godt mellemmåltid er sund fornuft SFO en spiller en central rolle i børns dagligdag. Her får de en tryg og legende overgang mellem
Læs mereBilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune
Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen
Læs mereTallerken-modellen til dig der træner meget
Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken
Læs mereVejledning til skolemad
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for
Læs mereBørneuniverset Vuggestuen Kostpolitik
Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.
Læs mereMad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune
Mad og måltider i dagplejen Mariagerfjord Kommune Indhold Målet med dagplejens mad og måltidspolitik er at sætte rammerne for at børnenes mad er ernæringsrigtig, og de får gode kostvaner og energi til
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mereOverordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne
Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der
Læs mereGrundforløbsopgave og -prøve Uddannelsen til ernæringsassistent
Formalia Grundforløbsopgave og -prøve Uddannelsen til ernæringsassistent Grundforløbsprøven er en prøve i det uddannelsesspecifikke fag og danner grundlag for bedømmelse af din opfyldelse af de faglige
Læs mereBakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.
www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg
Læs mereKostpolitik i Dagmargården
Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,
Læs mereMAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15
MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN Revideret den 28.05.15 Mad og måltidspolitik for Karla Grøn Denne mad og måltidspolitik er lavet på baggrund af Vejle kommunes inspirationshæfte til institutionernes mad-og
Læs mereKOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset
KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er
Læs mereKost & Ernæring K1 + K2
Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereKostpolitik for Helsted Børnehus
Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,
Læs mereMSE - mad og måltider
MSE - mad og måltider Kostpolitik og dagligdagspraksis På MSE kræser vi for mad, sundhed og den lækre smag. Vi er stolte af vores mad, og vi vil gerne sikre eleverne en velsmagende, ernæringsrigtig, varieret
Læs mereNATURLIGVIS INFORMATION TIL DIG OM MADEN PÅ KALØ
NATURLIGVIS INFORMATION TIL DIG OM MADEN PÅ KALØ TILBEREDNING, DYRKNING & ØKOLOGI At leve sundt er et samspil af mange faktorer - det gælder din krop såvel som din psyke. TILBEREDNING På Kalø Økologisk
Læs mereKostpolitik for Helsted Børnehus
Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,
Læs mereBilag 2: KVALITETSKRAV FOR MADSERVICE
Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Bilag 2: KVALITETSKRAV FOR MADSERVICE Til kommunale og private leverandører af Madservice med udbringning og Spisetilbud Københavns Kommune Sundheds-
Læs mereKostpolitik ved egenproduktion
Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik ved egenproduktion Foreløbigt gældende for Vuggestuen Smaaland, D.I.I. Villekulla, Vuggestuen Vimmerby Kostpolitik ved egenproduktion for Dagtilbud Ø-gaderne: Vuggestuen
Læs mereMad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen
Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Økologi og bæredygtighed i restauranten
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Økologi og bæredygtighed i restauranten Nr. 48290 Udviklet af: Frida Techau Hotel & Restaurantskolen, Kbh januar 2016 1. Uddannelsesmålet og dets sammenhæng
Læs mereAnbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner
Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration
Læs merePLANLÆGNING AF PRAKTISK PRØVE:
Ernæringsassistent Svendeprøve efteråret 2017 Version 7 PLANLÆGNING AF PRAKTISK PRØVE: Onsdag / torsdag den 22. og 23. november 2017 PRAKTISK / MUNDTLIG PRØVE: ONSDAG DEN 29.NOVEMBER.2017 Praktisk / mundtlig
Læs mereFÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER
FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du
Læs mereLokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje
Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)
Læs mereKilde: www.okologi.dk
Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden
Læs mereKostpolitik 2014-2016
Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere
Læs mereKostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene
Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den
Læs merePLANLÆGNING AF PRAKTISK PRØVE:
Ernæringsassistent Svendeprøve efteråret 2018 Version 7 PLANLÆGNING AF PRAKTISK PRØVE: Onsdag / torsdag den 5. og 6. december 2018 PRAKTISK / MUNDTLIG PRØVE: TORSDAG DEN 13. DECEMBER 2018 Praktisk / mundtlig
Læs mereDagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik
Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik Gældende for: Vuggestuen Vimmerby Vuggestuen Småland D.I.I. Villekulla Udarbejdet Maj 2010 Indholdsfortegnelse Formål og målsætning... 1 Køkkenpersonalets arbejde... 1
Læs mereSkole madens mange muligheder
Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også
Læs mereFIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker
FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget
Læs mereAnbefalinger for sund frokost i daginstitutioner
Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Sundere smørrebrød Nr.47 283 Udviklet af: Susanne Berthelsen Berit B. Troels Peter Schyum Jensen Mercantec 8800 Viborg. November 2012. 1. Uddannelsesmålet
Læs mereBørnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune
Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker
Læs mereSeptember Frokostordning. for daginstitutioner i Rudersdal Kommune
September 2017 Frokostordning for daginstitutioner i Rudersdal Kommune Hvorfor frokostordning? De overordnede linjer i kravene er, at: I 2008 besluttede Folketinget, at alle børn i daginstitutioner skal
Læs mereMad- og måltidspolitik
Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 47404 Udviklet af: Kristinn Ingi Kristinsson Kold College Odense August 2012 1. Uddannelsesmålet og dets sammenhæng til FKB og TAK hører til den
Læs mereKost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.
Kost- og ernæringspolitik for Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016. Kostpolitik for Trækronerne. Mad er vigtigt som brændstof, nydelse og som samlende element i hverdagen. Både derhjemme, i institutionen
Læs mereLokal Undervisningsplan for hovedforløb. Ernæringsassistent. 2. skoleperiode (10 uger) block. Beskrivelse af
Lokal Undervisningsplan for hovedforløb Ernæringsassistent 2. skoleperiode (10 uger) block Beskrivelse af læringsaktiviteterne på 2. skoleperiode i ernæringsassistentuddannelsen (3. niveau) 28. juli 2016
Læs merePortionerne i Menuplanen
Portionerne i Menuplanen I nedenstående skemaer finder du en oversigt over portionsstørrelser til hhv. vuggestue- og børnehavebørnene til dagens måltider; morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.
Læs mereMadpakker & Madglæde. -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-)
Madpakker & Madglæde -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-) Gi madpakken en hånd -Eksempler: Klassisk brød med pålæg: - Fire halve rugbrødsmadder med pålæg fra hver af de
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Kreative retter med korn og spirer
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Kreative retter med korn og spirer Nr. 47731 Udviklet af: Tom Mørck Nielsen Hotel- og Restaurantskolen i København august2013 1. Uddannelsesmålet og
Læs mereKostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune
12. november 2007 udviklingsenheden Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune Forord Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik forpligter til et tværfagligt samarbejde mellem de personalegrupper,
Læs mere