Modulvejledning Specialmodul Den Offentlige Lederuddannelse Aarhus Kommune

Transkript

1 Modulvejledning Specialmodul Den Offentlige Lederuddannelse Aarhus Kommune

2 Indhold Velkommen til modulet... 3 Læringsmål... 3 Indhold... 4 Modulets læringsforståelse og form... 4 Din indsats... 6 Synopsis... 6 Vejledning... 7 Eksamen... 7 Den skriftlige opgave - specialet... 8 Mundtlig eksamen... 9 Krav til eksamen, hvis I skriver i gruppe Kvalitetssikring og evaluering af modulet Litteratur Relevante links Fagansvarlig og koordinator for modulet Oversigt over Den Offentlige Lederuddannelse 2

3 Specialemodul (15 ECTS) Velkommen til modulet Først og fremmest vil vi i COK gerne byde dig velkommen til Specialemodulet, det afsluttende modul på Den Offentlige Lederuddannelse. Da modulet er afsluttende for uddannelsen, betyder dette også, at lederstuderende, der indstiller sig til eksamen i Specialemodulet, skal have bestået moduler svarende til 45 ECTS på diplomniveau. Formålet med specialemodulet er at kvalificere dig til at identificere, reflektere og analysere en tværfaglig, praksisnær ledelsesproblemstilling relateret til ledelse i din organisatoriske og ledelsesmæssige kontekst og angive løsninger og handlemuligheder gennem anvendelse af relevante teorier, strategier og metoder. Arbejdet med specialet skal relateres til studiets øvrige moduler og uddybe arbejdet i disse moduler med: videnskabsteoretiske, strategiske og metodiske perspektiver, projektopgaveskrivning, din professionelle kompetenceudvikling. Undervisningen baserer sig på praksisnære problemstillinger, og du vil komme til at inddrage erfaringer og fortællinger fra din egen organisation for at give stof til refleksion og for at forankre læring og udvikling i egen praksis. Modulet udgør 15 ECTS-point. Læringsmål Certificeringsbekendtgørelsen fastslår, at der skal foreligge en klar beskrivelse af de læringsmål, som du som lederstuderende efter endt modul forventes at have tilegnet dig. Konkret betyder det, at der for modulet gælder indhold og læringsmål som beskrevet i nedenstående. Viden og forståelse 1. Skal kunne anvende viden om ledelsesteorier og metoder på en reflekteret måde, og skal i forhold til den valgte problemstilling kunne anlægge et helhedsperspektiv på relevansen af de forudgående modulers indhold og relatere dette specifikt til ledelse i den offentlige sektor. 2. Skal i et videnskabsteoretisk perspektiv kunne identificere, forstå og skelne mellem forskellige teorier og metoder i forhold til en given/egen ledelsesmæssig praksis og den valgte problemstilling. 3. Skal kunne reflektere over deres forskellige betydninger i forhold til egen praksis og den valgte problemstilling, herunder identificere egne perspektiver og reflektere over deres betydning for etiske valg, ledelsesmæssige beslutninger og handlinger. 4. Skal kunne reflektere over de særlige vilkår, der gælder for ledelse og styring i en politisk styret organisation. Færdigheder 1. Skal kunne iagttage, indsamle, bearbejde og analysere empiri i forhold til den valgte problemstilling, til egne ledelsesmæssige forhold, udfordringer og beslutninger på en relevant måde. 2. Skal kunne perspektivere og vurdere resultaterne af analyserne i forhold til valgte teorier og metoder samt begrunde egen ledelsesmæssig praksis i forhold hertil, f.eks. ved at forholde sig reflekterende til resultaternes mulighed for anvendelse i egen praksis. 3. Skal kunne skabe og formidle forståelse for komplekse problemstillinger i forhold til organisationen, til dens samspil med omverdenen, til dens placering i den offentlige sektor og til deraf følgende ledelsesmæssige valg, tiltag og udfordringer. 4. Skal kunne begrunde egen ledelsesmæssig praksis i forhold hertil.. Kompetencer 3

4 1. Skal kunne udvikle strategier for, realisere og håndtere ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer i forhold til den valgte problemstilling. 2. Skal kunne omsætte viden og færdigheder i forhold til den valgte problemstilling inden for rammerne af egne organisatoriske samarbejdsrelationer og ledelsesmæssig etik f.eks. ved at indgå i et konstruktivt samarbejde med organisationens aktører om at håndtere og skabe deltagelse i og refleksion over organisatoriske udviklingsperspektiver. 3. Skal tage ansvar for komplekse ledelses - og organisatoriske problemstillinger og kunne komme med begrundede forslag til valg af løsninger, styringsmetoder og handlinger. 4. Skal kunne identificere behov for og strategisk tilrettelægge kompetenceudvikling i forhold til den valgte problemstilling. Indhold Som lederstuderende sættes du gennem arbejdet med specialemodulet i stand til at bringe de øvrige modulers indhold i spil i forhold til den givne ledelsesproblemstilling. Der lægges i dette arbejde vægt på en reflekteret og systematisk anvendelse af relevante teorier om ledelse i en politisk styret organisation at iagttagelsen, indsamlingen, bearbejdningen og analysen af empirien er gennemarbejdet i forhold til den valgte ledelsesproblemstilling at teorivalg og empiri perspektiveres i forhold til lederens ledelsesmæssige og organisatoriske praksis i øvrigt, at den lederstuderendes formidling af problemstillingen er klar og reflekteret, og at du som lederstuderende kan identificere behov for og strategisk tilrettelægge såvel egen som organisationens professionelle kompetenceudvikling ifht. valgt problemstilling. I specialemodulet er det indholdsmæssige udgangspunkt de studerendes ledelsesmæssige problemstillinger som gennem en reflekteret og metodisk anvendelse af teori og empiri analyseres og perspektiveres. Modulet indeholder specifik metodeundervisning, hvor hovedvægten lægges på fremstillingen af kvalitative data, videnskabsteoretisk refleksion og opgaveskrivning. Det er et selvstændigt formål, at de studerende undervejs i forløbet i størst muligt omfang coacher og vejleder hinanden. Modulets læringsforståelse og form Forståelse og vurdering af egen professionel kompetence, ledelseskapacitet og adfærd udvikles på modulet gennem arbejdet på holdet - og i læringsteam gennem arbejdet med hver enkelt lederstuderendes ledelsesmæssige udfordringer i egen organisation. Din organisatoriske hverdag og praksis spiller ind på og opstiller krav og muligheder for dit handlerum og dine handlekompetencer som leder. Og omvendt understøtter og medudvikler din ledelsespraksis i din del af den kommunale organisation den strategiske dagsorden i relation til kommunens kerneydelser. Modulets læringsforståelse og form er således baseret på en vekselvirkning mellem din egen praksis, din organisatoriske virkelighed og det faglige indhold: Udgangspunktet for læringen er koblingen af teori og praksis, og vi anvender i høj grad den reflekterende kommunikation som koblingsstrategi. Teori, refleksion og praksis forbinder sig med hinanden og 4

5 forbinder hinanden i en sammenhængende proces. Med den store spredning i forudsætninger, vil der være mangfoldige erfaringer og ideer om, hvad der er (god) ledelse, og en sund skepsis over for, om teori nu kan bidrage til praksis. Det er en almindelig tankemåde, at teori og praksis er adskilte størrelser: ét er teori, og noget andet er praksis. Dertil kommer at I som ledere er travle mennesker, som har lært hurtigt at tage stilling til oplæg og skriftlige materialer, og som er trænet i at læse konklusioner og sammendrag og derudfra vurdere og træffe beslutninger. Undervisningen sigter derfor også på at anskueliggøre teoriernes generelle anvendelighed på praktiske, ledelsesmæssige udfordringer. I den konkrete undervisning kobles teori, praksis og reflekterende kommunikation på tre niveauer: Det centrale didaktiske element i specialemodulet er at understøtte din analyse og formidling af arbejdet med den valgte ledelsesproblemstilling inden for rammerne af specialet. Derfor lægges der stor vægt på vejledningen, men også en vis tilstedeværelsesundervisning, som kan give dig de fornødne metodiske redskaber, foruden at der etableres grupper af lederstuderende, som kan coache og vejlede hinanden i forløbet. For at understøtte dette arbejde er alle studerende medlemmer af den internetbaserede del af DOL som muliggør kollaborative læreprocesser i forlængelse af undervisningen og i skriveprocessen. I opfordres særligt på specialemodulet til at udnytte de muligheder, der ligger i de teknologiske hjælpemidler, både i COKs system og udenfor, hvor der fx kan peges på Skype og andre kommunikationsformer. Modulet er på 15 ECTS point. Et ECTS-point svarer derfor til en arbejdsindsats for en "normalstuderende" på cirka 27,5 timer modulet er derfor berammet til ca. 412,5 arbejdstimer. Disse arbejdstimer dækker over forskellige lærings- og arbejdsformer, så som undervisning, læsning, skrivning, vejledning mv. De forskellige læringsformer, som kan indgå, er illustreret herunder: 5

6 Din indsats Undervisningens arbejdsform tager derfor også udgangspunkt i høj studieaktivitet hos dig og dine medstuderende. Det er en forudsætning, at I arbejder selvstændigt med forberedelse til undervisningen og deltager aktivt ved øvelser og debat i undervisningen. Under modulet fokuserer du/i på egne ledelsesudfordringer og skaber veje til at udvide personlig kompetence og sociale færdigheder og medskabe egne læringspointer. Derfor er det også et essentielt i forhold til dit læringsudbytte, at uddannelsesaktiviteterne omsættes til handling i hverdagen. På modulet arbejder hver enkelt lederstuderende således med at opstille og afprøve forskellige prøvehandlinger i hverdagen mellem de enkelte undervisningsgange og reflekterer fra gang til gang over egne oplevelser af prøvehandlingerne i relation til teorien og i relation til andre lederes refleksioner over deres prøvehandlinger som udgangspunkt for specialeskrivningen. Vi anbefaler, at du gennem modulet har fokus på egen læreproces. For at holde dette fokus, kan du med fordel udarbejde din egen læringslogbog. Før de enkelte undervisningsgange formulerer du dine egne læringsmål i forhold til det tema og den litteratur, der er på dagsordenen for undervisningsgangen. Disse mål kan skærpe dit fokus og kan fx bruges i opstarten af undervisningsdagen og som hjælpetekster i skriveprocessen. Vi opfordrer desuden til, at der efter alle undervisningsdage bruges tid på at overveje, hvilke centrale begreber, teorier og metoder, samt hvilke eksempler fra empirien der har betydning for læringsmålene. Din egen logbog kan derved bruges undervejs i forberedelsen, undervisningen, studiegruppedagene og eksamensperioden og fastholder personlige og faglige læringspointer. Synopsis Som en væsentlig del af specialemodulet og forløbet som specialestuderende skal du udarbejde en synopsis. Ordet synopsis kommer af græsk og betyder samlet syn eller overblik. Synopsen er altså en samlet oversigt i kort skriftlig form over designet af specialet med fokus på valg og fravalg af teoretiske og metodiske perspektiver. Formålet med synopsen er at komme i gang med det indledende arbejde omkring specialet, således at du får skitseret et projektdesign. Ligeledes at få tilbagemeldinger på projektdesignet fra andre lederstuderende med det formål at give input til det videre arbejde. Fremlæggelse og tilbagemelding på synopsis foregår på en hel dag afsat til gruppevejledningsproces med underviser. Forud herfor har alle mailet deres synopsis en uge i forvejen til deres synopsisgruppe (3-4 personer) og underviser. Alle lederstuderende forpligter sig således til at læse og forholde sig til gruppemedlemmers synopsis, så man kan give kvalificeret tilbagemeldinger på internatet. Synopsen forstået som specialets projektdesign skal også forevises og gerne tales igennem med vejleder. Vejleder skal godkende den korte synopsis, da den er en vigtig kilde til det videre design af specialet. Det er også vejlederens ansvar at give COK besked om, hvorvidt synopsen kan godkendes. Synopsen skal fylde ca. 5 sider og kan indeholde: (vejledende; skal derfor ikke forstås som formaliakrav): Kort indledning og kontekst: Hvad er din stilling/funktion, hvad laver din organisation, hvordan ser landskabet omkring dig ud hvori du finder dine undersøgelsesspørgsmål? Hvilke ledelsesudfordringer optager dig især? Grundig temabeskrivelse: Indkreds det dilemma, paradoks eller den problemstilling du er optaget af at udforske? Foreløbigt undersøgelsesspørgsmål: Hvad vil du undersøge? Evt. hvilke hypoteser har du? Eller hvilke delspørgsmål er især interessante? Hvad i din ledelsespraksis er anledningen til at dette/disse spørgsmål er interessante og hvad vil det bidrage til, at du finder svar på? 6

7 Foreløbige tanker om empiri og indsamlingsmetode: Hvor, hvordan og hos hvem vil du kunne finde svar og materiale, der kan belyse og besvare dit undersøgelses-spørgsmål? Tanker om, hvordan du vil udarbejde din empiri: interview, spørgeskemaer, observationer, fokusgrupper, brug af rapporter osv. Foreløbige tanker om teorivalg: Hvilke teorier vil kunne bidrage til at udfolde dit tema og gøre det muligt for dig at undersøge og udforske det, du er optaget af? Foreløbig afgrænsning valg og fravalg Vejledning I forbindelse med specialeskrivning tildeles hver lederstuderende muligheden for at få vejledning fra en vejleder. Du vælger selv din vejleder ud fra et vejlederkatalog. I kataloget er en beskrivelse af den enkelte vejleders kompetencer, interesseområder, særlig teoretisk viden og kontaktdata. Vi opfordrer dig til at få skabt afklaring for vejledervalg så tidligt i forløbet som muligt, meget gerne inden du kommer for langt i din skrivning af synopsis. Se vejlederkataloget for en beskrivelse af proceduren for valg af vejleder. 1 studerende får op til 10 vejledningstimer 2 studerende får op til 14 vejledningstimer 3-4 studerende får op til 16 vejledningstimer I vejledningstimerne er indeholdt alle vejleders aktiviteter i forbindelse med vejledningen, kontakt, skrivning af mails, læsning, mødeforberedelse, m.m. Vejledning kan foregå ved møde, pr. mail og/eller telefon/skype. Du bør aftale med din vejleder, hvilken form der bedst tilgodeser dine vejledningsbehov. Vejledningen et fælles ansvar. Det er dig, der som studerende har initiativpligt og skal anmode vejleder om møde, ligesom det er dig, som studerende, der informerer om, hvad det er du ønsker, der skal diskuteres - og formulerer konkrete spørgsmål til vejledningen. Vejlederen bør ses som en faglig og metodemæssig ressourceperson, som du kan anvende som støtte til at få skrevet det bedst mulige speciale. Vejledning kan også foregå som gruppevejledning, da erfaringerne viser at man lærer meget ved at lytte til hinandens vejledning. Vejledningen vil typisk ændre sig fra fasen, hvor emne vælges, problemet formuleres, gennem dataindsamlingen, analysen, skrivefasen og den afsluttende opsamling og formulering af konklusion. Fra at udfordre dig på emnets relevans, undersøgelsesspørgsmålet, gennem hjælp til planlægning af dataindsamling, diskussion af analyser og analyseresultater for endelig i slutningen at hjælpe til konsolidering af arbejdet. Hovedansvaret er dit, mens vejleders funktion er at hjælpe. Det er dig der primært skal styre, tage initiativ og planlægge processen. Vejlederen kan ikke godkende dele af opgaven eller forhåndsgodkende den endelige opgave inden afleveringen. Vejleder vil dog informere dig, hvis der er klar tvivl om, set fra vejleders perspektiv, hvorvidt projektet kan bestå. Du kan derefter selv tage stilling til, hvorvidt du ønsker at aflevere projektet til eksamen. Eksamen I det følgende kan du læse uddybende om den afsluttende eksamen på specialemodulet. Modulet afsluttes med en eksternt censureret, mundtlig, eksamen, individuelt eller i gruppe, med udgangspunkt i det skriftlige speciale. Specialet udarbejdes individuelt eller i grupper på op til 4 og danner grundlag for den mundtlige eksamen. Denne prøveform giver mulighed for, at du i specialet kommer i både bredden og dybden med en selvvalgt problemstilling inden for uddannelsens genstandsområde, og at specialet kan reflekteres ved den mundtlige del. Endvidere følger eksamensformen sædvane for tilsvarende uddannelsers afgangs- eller specialeprojekter. 7

8 Den skriftlige opgave - specialet Specialets problemformulering skal være relateret til din egen organisation og behandle en ledelsesmæssig problemstilling inden for uddannelsens fagområde i såvel et teoretisk som et praktisk perspektiv. Der lægges vægt på, at du viser, hvordan du anvender elementer fra undervisningen i egen praksis i et fremadrettet handlingsperspektiv. Specialets struktur Strukturelementer til en disposition af specialet er både et procesværktøj og en del af det færdige produkt. At disponere er at inddele sit indhold, sætte delene i relation til hinanden og placere dem i en velvalgt rækkefølge. Så snart du har et foreløbig undersøgelsesspørgsmål (problemformulering), kan du begynde at skrive de første punkter til en struktur for ens opgave. Som udgangspunkt består specialet af følgende strukturelementer: Indledning og undersøgelsesfelt hvorfor er den ledelsesmæssige problemstilling relevant? Undersøgelsesspørgsmålet hvad spørges der til? Begrundet teori-, empiri- og metodevalg hvilke valg og fravalg tager specialet Empiri fx en praksisorienteret ledelsesproblemstilling som undersøges Analyse, hvor pointerne i særlig grad reflekterer møder mellem teori og praksis, og hvor disse kan bringe hinanden dynamisk i spil og gensidigt perspektivere Konklusion/afsluttende refleksioner, der indeholder fremadrettede elementer til konkret handling Egen kompetenceudvikling Perspektivering Evt. bilag i begrænset omfang Husk altid at diskutere specialets struktur med din vejleder i relation til specialets undersøgelsesspørgsmål. Ovenstående er et bud på en struktur for specialet og er ment som inspiration. Den kan laves på flere måder, med flere indholdselementer og anden rækkefølge. I øvrigt henvises der til Rienecker, Lotte og Jørgensen, Peter Stray: Den gode opgave, 3. udgave, Samfundslitteratur, 2005 for mere om struktur og disposition. Formelle krav til det skriftlige produkt - specialet Specialet kan udarbejdes individuelt eller i grupper på max 4 studerende. Specialet må højst fylde 60 normalsider, hvis den udarbejdes individuelt, og kan udvides med 20 normalsider for hver af de efterfølgende studerende, hvis flere skriver sammen. Brug tekstbehandlingsprogrammets optællingsfunktion. Til orientering er én såkaldt normalside tegn med mellemrum. Du skal anføre antal tegn i synopsen på forsiden. Omfanget er ekskl. forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste samt relevante bilag i begrænset omfang. Husk også sidetal! Ved gruppeprojekter skal det desuden tydeligt fremgå, hvem der er forfatter til hvilke afsnit, da det skriftlige produkt indgår i bedømmelsen. Se også afsnittet Krav til eksamen hvis, I skriver i gruppe. Hvis du citerer fra eller henviser til bøger, artikler eller andre kilder, skal du angive din kilde. Ved aflevering skal opgaven indeholde underskrift, der kan være digital, som bekræftelse på, at den skriftlige besvarelse er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Specialet skal afleveres som 2 fysiske sæt og 1 samlet pdf.fil til arkivering. Postadresse og mailadresse fremgår af lektionsplanen. Aflevering senest kl på den opgivne dato på lektionsplanen. 8

9 COK anbefaler, at specialet fylder mellem 40 og 60 normalsider. Dette er efter vores erfaring en passende ramme, hvori der kan skrives et sammenhængende og godt speciale der lever op til kravene i bekendtgørelsen. Opgavens forside skal indeholde følgende: 1. Den offentlige lederuddannelse specialemodulet 2. Titel og evt. undertitel 3. Den studerendes fulde navn 4. Vejleders navn 5. Udbyders navn (COK) 6. Måned og år 7. Evt. generel formulering vedr. ophavsret eller fortrolighed 8. Antal tegn inkl. Mellemrum Mundtlig eksamen Modulet afsluttes med en mundtlig, individuel- eller gruppeeksamen med udgangspunkt i det skriftlige produkt. Der er afsat 60 min. til hver eksamen (hver lederstuderende) inklusiv votering. Ved gruppeeksamen forlænges eksaminationen med 15 minutter pr. studerende. Jf. også afsnittet Krav til eksamen, hvis I skriver i gruppe. Eksaminationen forløber som en dialog, og du skal således ikke forberede at tale hele tiden, men tværtimod være åben over for de input, der kommer fra eksaminator og censor. Det er eksaminators ansvar at holde tiden og dialogen i gang og samtidig sikre, at du får præsenteret dine hovedbudskaber. Til mundtlig eksamen er der afsat 60 minutter pr. studerende inkl. votering. Tiden bør som udgangspunkt disponeres som følger. 10 min. til dit indledende oplæg. I indlægget kan du komme ind på specialets hovedpunkter, men fremlæggelsen må meget gerne bevæge sig ud over det skriftlige produkt, som eksaminator og censor har kunnet læse sig til. For eksempel ved at du kommer ind på erfaringer og/eller refleksioner, du har gjort sig i relation til specialeemnet efter afleveringen af det skriftlige produkt, evt. suppleret med nye/andre empiriske, teoretiske og/eller metodemæssige pointer. 35 min. til faglig diskussion og refleksion, hvor eksaminator og censor har lejlighed til at stille spørgsmål 15 min. til votering og tilbagemelding om projektet og det mundtlige forsvar Er du i tvivl om hvordan du griber eksamen an, så tal med din vejleder om det. Der findes ingen klare retningslinjer for, hvilke dele af specialets problemstillinger, der skal fokuseres på til mundtlig eksamen. Og heller ikke på, hvad der skal vægtes i henholdsvis præsentations- og dialogdelen af den mundtlige eksamen. Men som en hovedregel kan man i hvert fald sige, at det er en god idé at lægge hovedvægten til mundtlig eksamen på de dele af specialet, der handler om de mest selvstændige og interessante tiltag i forbindelse med specialet. I de fleste specialer er der typisk et handlingsperspektiv, som normalt også vil være relevant og interessant at få udfoldet. Når du bestemmer dig for, hvordan du vil præsentere specialet til mundtlig eksamen, skal du også huske at tage hensyn til de formelle rammer for specialet som helhed. Hvis der er områder, du ikke berører eller krav du ikke opfylder i det skriftlige produkt, er det vigtigt at prioritere det i den mundtlige præstation og visa versa. Vær opmærksom på, at prioritering af elementer til mundtlig eksamen også kan få betydning for en evt. revidering af disponeringen af den skriftlige projektopgave: Det, som du gerne vil lægge vægt på til mundtlig eksamen, behøver muligvis ikke at fylde så meget i den skriftlige projektopgave, mens det du ikke har tænkt dig at tage op til mundtlig eksamen skal kunne stå alene på en forståelig måde. Derfor er 9

10 det lige fra starten af i arbejdet med synopsis vigtigt at overveje, hvordan den skriftlige og den mundtlige del af eksamensopgaven kan bringes til at hænge sammen og komplementere hinanden bedst muligt. Du kan anvende tekniske hjælpemidler til den mundtlige eksamen, men det er dit ansvar, at de er til stede og fungerer. Eksamen afsluttes med en eksternt censureret bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Der er tale om en samlet vurdering af det skriftlige produkt og den mundtlige præstation. For at bestå kræves mindst karakteren 02. Skalaen og tallenes definition fremgår af nedenstående: Krav til eksamen, hvis I skriver i gruppe Den ny eksamensbekendtgørelse: BEK nr. 714 af 27/06/2012 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser åbner mulighed for at genindføre gruppeeksamen. Gruppearbejde er et pædagogisk middel, som, rigtigt anvendt, styrker den enkeltes indlæring og opøver sociale færdigheder dette gælder også i eksamenssituationen. I COK betragtes gruppearbejdet derfor som et vigtigt led i læringsprocessen på Den Offentlige Lederuddannelse, dels fordi det virker arbejdsmotiverende, dels fordi gruppearbejdet stimulerer selvstændighed og samarbejdsevne, som er en betydningsfuld kompetence i såvel undervisnings- som jobsituationen. COKs regler for gruppeeksamen Såfremt der ønskes gruppeeksamen meddeler de studerende dette til underviseren/vejlederen senest på det af COK fastlagte tidspunkt. Såfremt de studerende har skrevet en opgave sammen i gruppe, går de også op til mundtlige gruppeeksamen. Det er således ikke muligt at udarbejde en skriftlig gruppeopgave, men gå til individuel mundtlig eksamen. Gruppeeksaminationen vil være med individuel bedømmelse. Det betyder, at bedømmelsen altid er individuel, uanset om der er tale om individuel eksamen eller gruppeeksamen. Skriftlig gruppeeksamen En skriftlig opgave til gruppeeksamen kan udarbejdes af 2,3 eller max. 4 studerende. Såfremt den skriftlige opgave indgår i bedømmelsen, er det et krav, at den enkeltes præstation altid skal kunne identificeres i det fælles skriftlige produkt, jf. Prøvebekendtgørelsens 37, stk. 1, hvori det er anført, at grundlaget for bedømmelsen er eksaminandens individuelle præstation. Det bety- 10

11 der, at det alene er det individuelt præsterede/fremstillede, der kan gøres til genstand for den individuelle bedømmelse. Derfor er det alene den enkelte eksaminands egne udarbejdede dele af produktet, der kan bedømmes. Når et gruppefremstillet produkt indgår i bedømmelsesgrundlaget, skal det fremgå, hvilke dele eksaminanden selv har udarbejdet. Typisk er indledning, undersøgelsesspørgsmål og konklusion angivet som fælles gruppe-produkt. Ved den øvrige tekst angives det, hvem der har udarbejdet hvilke dele af den fælles opgave. Gruppen kan med fordel angive den enkeltes bidrag i opgavens indholdsfortegnelse. Mundtlig gruppeeksamen Studerende kan gå til mundtlig eksamen i grupper på 2, 3 eller max. 4 studerende. Studerende, der afleverer et gruppebaseret skriftligt produkt, går til mundtlig gruppeeksamen. Det betyder, at studerende, der skriver sammen i en gruppe, ikke kan vælge at gå op individuelt til den mundtlige eksamen, men skal gå op som gruppe. Den mundtlige gruppeeksamen former sig som en samtale mellem eksaminander, eksaminator og censor og baseres på hele opgaven samt relateres til indholdet af modulet. Forbered et mundtligt oplæg pr. gruppemedlem af ca. 5 minutters varighed Oplæggene skal redegøre for den vinkel, som I ønsker at lægge på de elementer I ønsker drøftet på baggrund af den skriftlige opgave og for den fælles eksamination. Bestræb jer på, at oplæggene ikke er for ens. Eksaminationen tager udgangspunkt i jeres mundtlige oplæg, hvorefter den samlede skriftlige opgave og pensum for modulet inddrages. Det kan være en god idé ved eksaminationens start at aftale med eksaminator og censor, om I vil gennemføre alle oplæg inden den fælles samtale går i gang, eller om hvert enkelt oplæg skal efterfølges af enkeltstående tematiserede samtaler. Votering og tilbagemelding til de studerende gives individuelt. Det betyder, at hver eksaminand i gruppen indkaldes efter den mundtlige gruppeeksamen for en individuel feedback og bedømmelse på vedkommendes præstation. Gruppeeksaminationens varighed, inkl. votering For specialemodulet betyder det, at varigheden for den mundtlige gruppeeksamen er som følger: o Ved 1 eksaminand: 60 minutter inkl. votering o Ved 2 eksaminander: 75 minutter inkl. votering o Ved 3 eksaminander 90 minutter inkl. votering o Ved 4 eksaminander 115 minutter inkl. votering Kvalitetssikring og evaluering af modulet Modulets evalueringspraksis er designet med henblik på kvalitetssikring af den aktuelle undervisning, optimering af den overordnede uddannelsestilrettelæggelse og tegn på handlinger i din praksis. Der evalueres derfor af flere omgange og med forskellig fokus og dybde. Konkret opererer vi med flere integrerede evalueringstyper/niveauer. Kvalitetssikringens punkter er: 1. Procesevaluering i - praksis: Underviseren har en plan for undervisningen, men handler situationsbestemt i undervisningen. Procesevaluering i- praksis foregår som en løbende dialog med de studerende og er som sådan basiselementet i kvalitetssikringen af COKs undervisning. 2. Afsluttende evaluering af hver undervisningsgang: Der anvendes forskellige evalueringsformer efter hver undervisningsgang. Den viden som kommer frem i evalueringerne, vil underviseren bruge til at tilpasse modulet, så det indholdsmæssigt og processuelt passer bedst muligt til de studerende på modulet. 3. Eksamen som kvalitetsindikator: Vi ser eksamen som en evalueringsindikatorer, da de studerendes opfyldelse af læringsmålene vurderes af en censor. 11

12 4. Elektronisk evaluering: Efter undervisningens afslutning og inden eksamen vil der være mulighed for at udfylde et elektronisk spørgeskema over nettet. Litteratur Der læses ca sider pr. modul. De 1500 sider dækker både over litteratur, som du selv vælger at inddrage og modulets litteratur. Modulets litteratur er nøje udvalgt til at rette sig imod modulets læringsmål. Litteratur for modulet fremgår af lektionsplanen. Relevante links Bekendtgørelse nr. 946 af 27/08/2014 om certificering af Den Offentlige Lederuddannelse og i COK s godkendte certificeringsansøgning for modulet se Bekendtgørelse nr. 114 af 03/02/2015 om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelse på uddannelses- og forskningsministeriets område. Se - Bekendtgørelse 1519 af 16/12/2013 Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser se Fagansvarlig og koordinator for modulet Chefkonsulent Jeanet Hardis jha@cok.dk Koordinator Jane Rasmussen jr@cok.dk 12