NOTAT fra pædagogisk dag nr. 5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT fra pædagogisk dag nr. 5"

Transkript

1 NOTAT fra pædagogisk dag nr. 5 Dette er et notat fra pædagogisk dag med ansatte (17 i alt) fra. Notatet består af sammenskrivninger af output fra dagens øvelser, citater fra plenumdiskussionerne, samt en sammenskrivning af de forskellige diskussioner og gruppeøvelsers vigtigste pointer. Er jeres højskole en pædagogisk institution? Den første plenumdiskussion startede ud med at have fokus på forskellen mellem at have unge eller mere voksne elever. Særligt den ene af højskolerne har en stor andel af elever som er over 25 år. Der blev i denne forbindelse diskuteret om hvorvidt højskolens praksis er opdragende. Der var relativ stor enighed om at højskolen kan og vil opdrage både gennem undervisningen, men også for at få undervisningen til at lykkes. Det blev dog også i denne forbindelse pointeret at for at eleverne kan tage ansvar og handle selvstændigt, må de højskoleansatte nogle gange træde et skridt tilbage og lade f.eks. konflikter opstå, og dermed ikke være opdragende i traditionel forstand. Mødet mellem mennesker blev draget frem som en central del af højskolens pædagogik også elevernes møde med f.eks. pedeller og køkkenpersonale. Noter fra 1. plenumdiskussion: Er jeres højskole en pædagogisk institution? Pædagogik indebærer både uddannelse, pædagogik og opdragelse. Der hvor vi adskiller os er at vi opdrager i høj grad i forhold til de andre undervisningsinstitutioner. Så, ja vi er helt klart en pædagogisk institution. Jeg vil også svare ja, men tilføje dannelsesbegrebet. Det er det vi gør. Det (at opdrage) bliver mere og mere nødvendigt jo ældre man bliver Vi har begge dele. En fjerdedel af vores elever er under 25. Det er tydeligt at der er en anden udfordring med de unge i forhold til helt grundlæggende ting som at stå op og morgenen mm. Der er også noget med de voksne der vil vi bare ikke kalde det for opdragelse, men det er det samme. Det er spændende hvilken værdi vi tillægger opdragelsen. Vi plejer at sige at vores seniorkursister er meget modige at de lader sig genopdrage og gendanne. Opdragelse er lidt mere militaristisk end dannelse. Jeg tænker ikke at jeg tager på arbejde for at opdrage. Det lyder for uselvstændigt. Vi gør det en gang imellem med nogle af eleverne. Jeg tager mere på arbejde for at livsoplyse. Jeg skubber på og hjælper. Men jeg ser ikke mig selv som opdrager. Undervisning i fag fylder meget i vores bevidsthed, men det gør samværet også. Og det er her vi opdrager meget. Der foregår meget fordi vi bor sammen og er sammen. Vi lærer noget ved at være sammen. Det sker bare. Nogle gange er vi meget bevidst om det, men ikke altid. Der er nogle regler, men der er ikke så mange. Vi er i spændingsfeltet mellem begreberne. Der er helt klart nogle af eleverne der skal opdrages. Vi inspirerer også og bombarderer dem med fag det er der vi præger dem i den dannelsesproces de er i som unge mennesker. Det er livsoplysning. Vi kan ikke modsige os de begreber der er sat på banen nu. Når jeg kommer på skolen, kommer jeg for at undervise. Men hvis de skal være klar til at møde undervisningen er vi nød til at opdrage på dem. Jeg kan som højskolelærer også gøre noget ved alt det andet som ligger rundt om undervisningen. Og det er særligt. Vi har færre regler i virkeligheden resultatet er at der opstår konflikter mellem alle de voksne Side 1 af 20

2 mennesker der kommer hos os. De kommer med faste vaner og de skal selv finde den samværsform der skal være på højskolen. Der er vi ikke så opdragende. De skal selv tage de konflikter og finde ud af hvad det gør ved dem at være i de konflikter. Der er en interessant afstand hvor vi lader det ske. Jeg prøver at opdrage folk så lidt som muligt. Jeg prøver at skabe rammerne for at min undervisning kan fungere. Det er det der er det centrale for mig. De opdrager ligeså meget på mig. Det der er vores elevers udfordringer er at slippe af med alle de interne og voksne forældre. De skal kunne selv. Derfor er man nød til at træde et skridt tilbage og lade det ske. Vi er en pædagogisk institution i og med at vi faciliterer læringsrum og er åbne for en gruppe mennesker der er meget forskellige. Vi er åbne for at inkludere dem. Hvorfor er i en pædagogisk institution? I højskoleverdenen kan vi godt lide begreber og at diskutere dem. For mig klinger pædagogik lidt ærgerligt. I højskolen er der en art af udveksling om hvordan man kan gøre ting lidt bedre og en mulighed for at kunne kigge på sig selv. Det er jo ikke sjovt at skælde sine børn ud, men nogen gange er man nød til det. I højskolen kan vi alt det der ligger udenom undervisningen. Jeg kan f.eks. sige til en elev at han skal gå i bad og hvordan han gør det. Det er ikke så sjovt, men pædagogisk. Det er væsentligt at der er skabt nogle rammer hvor mennesker kan mødes. Det er måske ikke os lærere der huskes, men selve mødet mellem mennesker. Hvem medvirker til at I er en pædagogisk institution? Det gør eleverne så afgjort. Mødet mellem mennesker. Det gør alle det er i samarbejde med køkkenet og pedellerne. Alt skal jo fungere. At alt skal fungere, er der noget meget opdragende i. Jeg synes at eleverne har den største effekt i forhold til at rette af og danne. Jeg bruger eleverne aktivt i min undervisning til at rette af på hinanden. Vi skaber nogle trykke rammer det kan ske i. Vi har lige ansat en ny pedel og vi havde en diskussion om vi skulle vælge en der havde en pædagogisk baggrund. Vi endte med at vælge en der ikke har pædagogisk sans. Det at han er rent pedel giver også noget til det pædagogiske. Vi har lige ansat to nye kokke. Den ene er pædagog der bare er god til at lave mad, fordi jeg synes der trænger til et pædagogisk overblik i køkkenet. I forhold til eleverne, men også i forhold til de fleksjobbere vi har derude. Selvfølgelig spiller fagligheden ind men man ansætter mennesker. Det handler om hvor vidt de kan gøre sig pædagogisk. Pædagogik er jo udsprunget af noget med børn. Jeg synes det er interessant hvor meget vi kan fjerne os fra det pædagogiske. Det her handler om uddannelse og mødet mellem voksne mennesker. Hvad er højskolepædagogik? I forbindelse med gruppearbejdet med statementøvelsen, lagde de fleste af grupperne ud med at sætte fokus på fællesskabets betydning, hvilket også afspejler sig i selve statementene. Der blev i en gruppe fokuseret på at fællesskabet i højskolen er sammenbragt (modsat vennegrupper), og dermed ofte mere udfordrende. Højskolen skaber et rum, hvor der er mulighed for at støde på hinanden. Elevernes skal indgå i et forpligtende fællesskab, hvor der er fokus op at finde det fælles for at kunne være sammen. Der blev videre argumenteret for at et godt højskoleophold er forudsat af at man deltager i fællesskabet. I denne forbindelse blev undervisningen fremhævet som mindre vigtig. Side 2 af 20

3 I en anden gruppe blev højskolens overordnede formål diskuteret, og der var enighed om at målet med at tage på højskole ikke i sig selv er at blive god til noget, men nærmere at blive afklaret, eller at få hjælp til at nå et mål, man måske allerede er afklaret om at man vil nå. Der var i alle grupper en fælles forståelse af at højskolen gør noget særligt for den enkelte og sigter på den enkeltes valg i livet og dermed er til for den enkeltes liv. Højskolen handler om at lære at trives i sit liv. Statements fra øvelse Højskolepædagogik er socialisering mod medborgerskab Højskolepædagogik er en livsstil/samværsform i uformelle rammer som er båret af inspirerende undervisning og meningsfuldt samvær. Højskolepædagogik er at skabe sammenhænge og skabe udvikling. Højskolepædagogik er ambition om gennem mødet mennesker imellem at inspirere til at mennesket får perspektiver på, reflekterer over og handler på at søge det gode liv for den enkelte. Den anden plenumdiskussion lagde ud med at fokusere på højskolens formål og de pædagogiske rammer højskolen bygger op for at arbejde frem mod disse. I denne forbindelse blev fagenes placering i højskolen diskuteret. I slutningen at plenumdiskussion blev denne diskussion taget op igen, og her blev der bl.a. argumenteret for at højskolen kan noget særligt, som ligger ud over undervisningen, men at undervisningen samtidig er en vigtig brik på lige fod med samværet, for at bære højskolens projekt igennem. Videre blev der sat fokus på højskolelærerens rolle, og det blev understreget at det er vigtigt at højskolelæreren både bliver stimuleret på sit fagområde, men også i forhold til de opgaver der ligger ud over undervisningen, i kostskoledelen. Det blev af flere fremhævet at det vigtigste de bidrager med i deres arbejde er deres personlighed. Noter fra 2. plenumdiskussion: Hvad er højskolepædagogik? Er der nogen der undervejs har ændret syn på om højskolen er en pædagogisk institution? Jeg synes stadigvæk det handler om definitionen af pædagogik. Hvis vi tager udgangspunkt i at pædagogik handler om at føre barnet, så nej, men vi kan kalde det for en bevidstgørende institution. Det kunne jeg tale for. Bevidsthed er jo også lys, hvis vi skal blive i de terminologier. Jeg mener ikke vi kan komme ud over, at så snart de træder indenfor på højskolen, kan vi ikke afskrive at det bliver en del af en struktureret pædagogisk virkelighed. Det er et spørgsmål om hvordan vi definerer begreberne. Jeg betragter højskolen som et mikrokosmos. Opgaven er at brede det pædagogiske ud over det faglige. Rigtig meget af det faglige foregår også udenfor klasselokalet. Man kan godt brede det ud og problematisere det lidt. Nogle højskoler har det formål at forberede en til at kunne tage en bestemt uddannelse. Forbereder det til livet så? Er det kontraproduktivt til højskolens formål? Nej de kommer her med en interesse og her kan de prøve det af. Nogle gange ændrer folk jo fokus mens de er her, eller når at fordybe sig i noget andet også. Jeg mener godt man kan alt muligt andet mens de forbereder sig til en bestemt uddannelse. Det er jo også livsforberedende og bliver en afklaringsproces. Side 3 af 20

4 For mig handler det om, om det kun er det vi gør. Så længe vi også holder højskole er det fint for mig at gøre det. Er fagene en undskyldning for at lokke folk ind på højskolen? Det kan godt gå side om side. Det ene udelukker ikke det andet. Man bliver lykkeligere og bedre mennesker af at udvikle sig. Det at man finder ud af at man kan noget eller bliver bedre til noget bliver man et bedre menneske. Det er noget andet at undervise på en højskole hvor folk er kommet af sig selv. Det vigtigste på højskolen er at man på højskolen er sammen når det gør ondt har man mulighed for at vende det der gør ondt fordi vi er sammen hele tiden. Vi er også gode til at få bredden med. Her lærer de af hinanden fordi de er på forskellige niveauer. Samværet er et bærende element for den undervisning vi kan lave på højskolen. Jeg synes det har ændret højskolen da jeg startede som højskolelærer havde vi kun idræt. I dag har vi det almendannende. Det gør at vi får nogle andre elever ind. Man skal være interesseret i flere ting. Der er flere fag. Det giver en dynamik: Vi har flere lærertyper og fagtyper. Det er det der er fordelen for de almendannende højskoler. Tænker i over at der er de her roller/funktioner som man opererer med? Ja det tror jeg. Det ligger i det. Det er problematisk i forhold til at man har så mange forskellige opgaver man er jo fuldt beskæftiget, så det kan være svært at blive ved med at blive stimuleret på sit fagområde. Vi skal huske at vi ikke bare kan stagnere på vores fag. Så daler mit niveau i undervisningen. Jeg skal have input for at blive ved med at lave god og interessant undervisning. Jeg tror det handler om at ansætte de mennesker man har en forventning om kan udfylde alle rollerne. Inspirationen til kostskolearbejdet ligger på lærerværelset og kurser i FFD-regi eller lignende. Når jeg tænker kostskolearbejde er der meget af det hvor man bare er sammen med eleverne som menneske. Der hvor det bliver svært er når tingene brænder på. Det er der man kommer i vanskeligheder. Bliver det ikke farligt at personligheden bliver inddraget så meget? Der har jeg en opgave som forstander. Jeg skal sikre mig at lærerne ikke involverer sig for meget. Vi er undervisere ikke behandlere. Jeg skal passe på mine lærere og beskytte dem. Man skal være åbne overfor hinanden, så vi kan få delt tingene. Det er vigtigt. Jeg har aldrig som forstander sagt nej til efteruddannelse. Det er fantastisk at lærerne ønsker at blive endnu bedre til det de gør. Det med at være en god kostskolelærer, det bliver vi bedre til når vi taler sammen med andre i højskolen. Og noget af det kan ikke læres det er noget man bare kan. Hvad er forskellen på en almen lærer og en faglærer? Jeg savner en rolle som højskolelærer. Hvad er forskellen på at være lærer og underviser? For mig er underviseren meget fagspecifik og læreren er meget bredere. Personligt så oplever jeg sætningen så længe jeg har elever lærer jeg som sand. Jeg udvikler mig i mødet med eleverne. Jeg tror de her titler virker forvirrende, men i bund og grund er de med til at definere den måde jeg møder eleverne i de forskellige situationer. De hjælper mig til at skifte og finde ud af hvordan jeg skal agere i de forskellige situationer. Er du bevidst om når du gør det? Ja, nogen gange er jeg dybt engageret i det faglige, og så sker der noget så jeg skal påtage mig e anden rolle. Det gør jeg nogle gange eleverne bevidste om. En rolle jeg er meget bevidst om ikke at påtage mig er den rådgivende. Jeg forsøger at være Side 4 af 20

5 vejledende, så de kan vælge det der er rigtigt for dem selv og ikke hvad der er rigtigt for mig. Jeg har det svært med at dele mit arbejde ind i de forskellige roller. Når jeg går på arbejde vil jeg helst bare være mig. Jeg mener at det er nødvendigt at vi bruger vores personlighed. Jeg kan ikke være højskolelærer hvis ikke jeg bruger min personlighed. Man er bevidst om at man nogle gange må handle professionelt og ikke altid som sig selv. En af højskolens forser, er det komplette fravær af institution og pædagogik udtalt i hverdagen. Det er også højskolens bagside, fordi højskolen kan lukke lidt om sig selv. Det bliver et mikrokosmos hvor alting fylder og fylder rigtigt meget i elevernes hoveder. I og med at man gør i det på den måde man gør, kan det blive et opslugende sort hul, hvor det for eleverne kan blive for stor en verden, der lukker ned for sig selv og mister sin relevans og kontakt til omverdenen. Opsamling på statements. Det er interessant at kun en nævner undervisning. Hvor er fagligheden? Jeg tror en af grundene er at det bliver trængt i baggrunden, at vi sætter fokus på det særlige højskolen kan. Og så træder undervisningen i baggrunden, for det kan andre også. Men der er også noget særligt ved højskoleundervisningen fordi det er så lystbetonet. Liv og læring er det centrale for mig. Undervisningen er situeret ind i et konkret liv. Det specielle er at vi kan fordybe os i processen og at målet ikke er så vigtigt. Det er det der er det særlige på højskolen. Kan eleverne godt slippe koblingen mellem undervisning og læringsmål? Ja, det kommer med en anden forventning. Målet er vel bare noget andet. Målet er ikke væk, det er bare noget andet. Det der er specielt er sammenhængen. Det de kan få på højskolen kan de få mange andre steder også men lige præcis det de får på højskolen er sammenhængen. Tingene står ikke individuelt. Det der er helt særligt for højskolen er rammen det er kostskolen og aldersgruppen der gør vores arbejde unikt. Det er selvfølgelig en udfordring hvis ikke vi har fokus på uddannelse når alle andre jo har det. Jeg synes at undervisningen er en vigtig brik. Det er noget af det der bærer de andre ting igennem. Det er samværet og undervisningen der bærer højskolen igennem. Det betyder at man kan flytte folk rigtigt, rigtigt langt fordi de sker. Der er et flow i det der sker. Nogle af de værdier højskolen står for bredden, folkeligheden der er åbenbart liv i det i Danmark stadigvæk. Og repræsenterer vi så det? Eller opfattes det som støvet fordi vi ikke kan gøre det klart og forklare hvad vi gør? Når man tænker didaktisk i de her sammenhænge kan man godt se at vores elevers forudsætninger er anderledes end andre elevgruppers. Derfor er det vigtigt hvad vi underviser i. For mig er det nogle få rammefaktorer der gør forskellen: vi er her 24-7, metodefrihed, indholdsfrihed. Det unikke er at vi kan være to så forskellige højskoler sammen som i dag, og alligevel er der mange ting der binder os sammen. Der er mere der binder os sammen end der skiller os ad. For mig glemmer vi nogle gange at tale om at vi har et højere mål end det gode liv mm. Vi uddanner medborgere, det er vores højere formål. De kommer ud og er med til at skabe samfundet. Side 5 af 20

6 Hvordan hænger jeres praksis sammen med højskolepædagogikken? I forbindelse med matrixøvelse 1 der sætter fokus på højskolens aktiviteter, blev de forskellige tider (undervisning, samvær og elevernes egen tid) diskuteret i de fleste grupper. I en gruppe blev der lagt vægt på at højskolen er pædagogisk, fordi alle tider indgår i højskolen, og at selv elevernes fritid er institutionaliseret, så både ansatte og elever er tvunget til at forholde sig til hvordan den bliver brugt. Højskolen laver et minisamfund, som eleverne lærer at agerer i, og det er det de tager med videre. I en gruppe blev det diskuteret om det overhovedet kunne kaldes for elevernes egen tid, når højskolen også vil dem noget der. De fleste af grupperne brugte en del tid på at forstå matrixens kategorier, og i flere grupper nåede man frem til at graden af pædagogisk struktur afhænger af hvem der står for undervisningen eller aktiviteten man mødes om når det er på initiativ af en lærer opleves aktiviteten som pædagogisk struktureret, hvorimod elevernes egen initiativer ikke nødvendigvis ses som pædagogisk strukturerede, selvom de afholdes indenfor højskolens rammer. En deltager udfylde ikke matrixøvelsen, men skrev på tværs af øvelsen følgende kommentar: Da målet med vores skole er livsoplysning betragter jeg hele højskoleopholdet som en stor fantastisk pædagogisk struktur!!. En deltager udtrykte stor begejstring for Fag-skemaøvelsen. Han har selv en baggrund med en læreruddannelse og havde som højskolelærer identificeret en manglende didaktisk refleksion. Han mener at en didaktisk forståelse og fokus vil være en stor hjælp for mange højskoler. Fag-skemaøvelsen repræsenterer 6 forskellige eksempler på fag eller undervisningssituationer, med følgende overskrifter: Outdoor (linjefag) Sammenspil Filosofi Emneuge om Flow Event iværksætterfag Elevers egen planlægning og afholdelse af undervisning. Se bilag 1: Hvordan kommer Højskolepædagogikken til udtryk i praksis (Matrix 1) Se bilag 2: Hvordan kommer højskolepædagogikken til udtryk i undervisningen (Fag-skema) Hvad/hvem er man, når man er ansat i højskolen? Se bilag 3: Hvilke roller udfylder højskolelæreren/højskoleansatte hvornår (Matrix 2) Hvad vil vi arbejde videre med som skole? Vægtningen af det faglige og det sociale i højskolens hverdag blev central i begge skolers arbejde med øvelsen om elevevaluering. Det blev igen understreget at det er vigtigt at læreren skal kunne arbejde med begge dele. Der blev i den ene gruppe talt om at elevernes fokus skifter i løbet af højskoleopholdet. Når de kommer til højskolen har de fleste det største fokus på det faglige, efterhånden er det det sociale der kommer til at fylde for dem. Side 6 af 20

7 I en af grupperne blev elevernes forhold til regler og rammer diskuteret, med fokus på de svage og de stærke elevers forhold til skolens løse og individuelle regler. Der blev talt om at de svage elever har svært ved at manøvrere i skolens individuelle regler, og at de stærke elever bedre kan navigere i det og forstå det pædagogiske formål med at behandle eleverne forskelligt og stille individuelle krav. Se bilag 4: Elevundersøgelse Side 7 af 20

8 Bilag 1: Hvordan kommer højskolepædagogikken til udtryk i praksis? Overvej hvornår hhv. undervisning, samvær og elevernes egen tid er struktureret pædagogisk med henblik på et bestemt lærings- og dannelsessigte? Notér gerne korte eksempler på, hvornår og hvornår ikke. Pædagogisk strukturerede aktiviteter Undervisning Samvær Elevernes egen tid Elever underviser hinanden Vagtlæreraktivitet Køkkenvagt Undervisningstimer Kontaktsamtaler Rengøring Zumba, filosofi, trivselsfag, kend Husmøder Aktivitetsudvalgets aktiviteter din krop osv. Højskoleaften Køkkenvagt Skemalagt undervisning generelt. Udflugter Barudvalg frit, men igangsat af Dans i lokalet inden for en Udflugter højskolen tidsramme. Vejledning Når eleverne tager initiativ til Til foredrag. Motivation undervisning for hinanden. I klasselokalet Højskoleaftener Når eleverne tager initiativ til at Til foredrag Adventureracedeltagelse, hvor lave noget, typisk en aftenaktivitet. Skarpt defineret aftenaktivitet. eleverne har mulighed for at Hvis eleverne f.eks. bruger Undervisning/morgensamling. komme med. refleksionsværktøjer til at arbejde kontroltid (eftersyn på værelser, Samtaler lærer/elev med egen personlig udvikling. krop f.eks. vejning). Arrangerede fester Struktureret cirkeltræning for alle Kostvejledning. Højskoleaftener (eleverne står selv fuldt og holdent Træningsvejledning ift. f.eks. hvilke Spise/kaffepauser for det). træningsformer fører til etc. etc. Køkkrenvagt Boformen Undervisningen Vagtlæreraktivitet Pligter Oprydning Højskoleaften Regler omkring Rengøring Skolemøde Cirkeltræning Arbejdsdag for alle Familie/vennedag Sport Skabe læringsrum mellem elever Kontaktsamtaler Musik, øvning Undervisning på fagene Husmøde Barudvalg: vi (lærerne) har sat det i Foredrag Højskoleaften gang, rammerne bestemmer vi. Filosofi Køkkentjans vi inddeler eleverne i Psykologi hold på tværs af gangene, de skal Søren Kierkegaard arbejde sammen på tværs, alle Side 8 af 20

9 Delvist pædagogisk strukturerede aktiviteter Sjældent eller aldrig pædagogisk strukturerede aktiviteter Noveller og Lyrik Selvtræning Flowuge : find dit flow I selvvalgt aktivitet på baggrund af teori. Forestilling/kunstudstilling et formål med at vise eleverne det de skal opleve. Kontaktsamtaler F.eks. se en danseforestilling, museum, koncert. Kontaktsamtalerne. Motion, gåture Praktiske undervisningsforløb Elevernes afrettelse af de andre elever der kommer for sent, eftersom at det medfører kollektiv straf (fysiske øvelser). Elevernes arrangementer (volley, fodbold, rollespil, kreative ting). Skærgårdens Flowuge. Skærgårdens Flow -uge. Gåtur uden pædagogisk projekt. Flowaktiviteter Museumsbesøg? Innovation/kaos (som projekter, hvor eleverne skal finde egen drivkraft). Spontane fester Valgaften aktivitet Køkkentjans Måltider Åbent hus hvor eleverne inviterer gæster. Afslutningsfester Køkkenvagter Kontaktsamtaler Vagter: spilleaften f.eks. Fester Aftenvagter Kontaktsamtalerne. Aftenaktiviteter Måltider F.eks. husmøder Højskoleaftener m/foredrag. Åben kreaaften -> eleverne står for et kreativt værksted Sports-aktiviteter om aftenen. Familie/vennedag Vagtaftener. Åbent hus i boliger. Vagtlæreraktiviteter. Guiness rekordforsøg Måltider. Frokost/måltider Frokost Kaffepauser Det tilfældige møde En gåtur Spisetider Kaffepauser mm. hjælper, bidrager til dette (dette kan være et pædagogisk sigte). Biografudvalg Fester, vi bestemmer hvem der bestemmer og hvad der i baren og hvornår det slutter. Selvplanlagte aktiviteter på baggrund af undervisningen (arbejde i værkstedet f.eks.). Når eleverne tager initiativ til undervisning for hinanden. Rammer udfoldelsesmuligheder her er fastlagt, og det danner delvis baggrund for hvilke former for samvær/aktiviteter der opstår. Festerne er styret af eleverne, tema, bar mm. Biografudvalget. Musikarrangementer Forestillinger Biografudvalg Weekendaktiviteter, fester Vinterbadning i søen. Fester Spontanopståede aktiviteter Eleverne udfordrer hinanden gruppevis, mændene laver kalender, kvinder laver film som svar osv. Egne aktiviteter i huset. Elevernes egne fester når f.eks. Side 9 af 20

10 Det tilfældige møde. Spisning læreren er gået hjem. Når de går i svømmehal. Vinterbadning i søen. Fester. Side 10 af 20

11 Bilag 2: Hvordan kommer højskolepædagogikken til udtryk i undervisningen? Beskriv et fag eller en undervisningssituation fra jeres højskole. Beskriv hvad indholdet af undervisningen består i (indhold), hvordan undervisningen udmøntes i praksis (metoder og praksis) og hvorfor eleverne ud fra en højskolepædagogisk betragtning bør stifte bekendtskab hermed (formål). Fagbeskrivelse Hvad (indhold)? 1. Linjefaget Outdoor Faget er en sammensmeltning mellem klassisk nordisk friluftsliv og det mere moderne outdoorfelt, hvor udøveren søger udfordringer/grænser via nyere teknologi/materiel. F.eks. vinterfjeld (klassisk) F.eks. rebhop fra bro (moderne højteknologisk) Uddybning 2. Sammenspil 3. Filosofi Om Descartes og virkelighedsopfattelser og sanserne. 4. Emneuge om Flow Valgfrie aktiviteter og eget initiativ. Finde dem selv. Udfordrer dem på deres ansvar for dem selv. Sammen om noget meningsfuldt. Starte lukket og brede rammerne ud. Give sig selv i undervisningen. 5. Event iværksætterfag PR, skabe rammer, ideudvikling, logistisk, økonomi, teori 6. 4 elever skal tilrettelægge for de andre. Planlægge, gennemføre, evaluere en undervisning med faste elementer, f.eks. differentiering, i en fysisk træning. Valg af indhold ud fra elevgruppe/sammensætning ud fra dem og egen agenda. 3. Det er svært at få eleverne til at vælge faget! Forsøger at tage udgangspunkt i almene spørgsmål og dagligdagssituationer. F.eks. Platons hulelignelse, at være lænket til f.eks. dårlige vaner. 4. Udgangspunkt i at finde sit flow. Undervisningen hele tiden i flow. Valgfrie aktiviteter -> selv finde eget projekt f.eks. basket. Finde balance i flowet hvad har jeg lyst til. Tage ansvar for egen aktivitet. 5. HVORFOR? fordi arbejdspladser/virkeligheden efterspørger mennesker, der kan tænke selv/være idérige/gode til at samarbejde/kunne arbejde i frie rammer. 6. Hvad hvis du skulle undervise i noget andet? - hele tiden at have for øje at den enkelte bliver udfordret i nærmeste/næste udviklingszone. Side 11 af 20

12 Hvordan (praksis og metode)? 1. Induktiv og deduktiv undervisning, hvor vi i forløbet bevæger os fra deduktiv til induktiv. 1) videnformidles, 2) afprøves i praksis og er genstand for refleksion og videre praksis. Der undervisningsdifferentieres ofte i praksis, eksempelvis gennem flere muligheder i orientering/klatring/sejlads 2. Musikalsk legestue = rytmisk træning som leg og ryste sammen. Arbejde med et konkret nummer. Spille numre som eleverne kender godt. 2. My music. Eleverne fortæller hinanden om hvorfor et nummer f.eks. betyder noget for dem. 3. Et forsøg med 3 spande vand (varmt, koldt og lunkent), hvor man stikker hænderne ned + filmklip fra Matrix. 4. Flowteorien( Mihály Csikszentmihalyi) Teori -> praksis. Lagt ud til den enkelte. Situationsbestemt, guide de enekelte. Skemalagt Flow. Hvordan adskiller der sig fra alm. undervisning? sammen lærer, men friere rammer. Udfordrer eleverne med forskellige metoder. 4. Teori (psykologisk) om at befinde sig i en proces hvor man ikke har tid til at beskæftige sig med sig med dig selv. Selvforglemmende oplevelse af at være i proces. Gennemgå teorien, tanker osv. Fortsætter til det praktiske arbejdealene eller i grupper. 5. Klasseundervisning, starter med workshops Kaos Hvordan eleverne når målet, er ikke defineret på forhånd. Vejledning Processen er vigtig åbne rammer. 6. Give ansvar (for; lære at tage sig af; blive et godt menneske i faget). Forberedelse til at eleverne kan det (de 4 elever). Igennem lang tid at inddragelse af dem: egne overvejelser, både på fysisk form og pædagogisk metode. Tjekke op på deres plan, og at de har detaljerne med. Alle skal have fornemmelse for at blive set og hørt. Efterbehandling af reaktioner og oplevelser, tid og mulighed for refleksion, både over egen og gruppens reaktion. Side 12 af 20

13 Hvorfor (formål)? 1. Vores fysik og mentalitet er individuel. Der ligger en renhed i faget, hvor vi, fordi vi tager væk fra den materielle hverdag bliver tvunget til at få det til at fungere (socialt) når det regner og når solen skinner. I klatring holder vi hinandens ve og vel i hænderne og det fordrer ansvar og tillid, og afstedkommer i sidste ende en fantastisk fællesskabsånd. - At eleverne bekræftes i/genoptager værdien af det sociale fællesskab. - At lykken/de gode oplevelser ikke findes indendørs. 2. At lære at bruge musikken som udtryksform og kommunikation. At eleverne oplever at kunne komme til orde via musikken. At opleve at indgå i samspil med andre. 3. At få dem selv til at filosofere og gøre filosofien håndgribelig. At lære at reflektere. Lære om at tænke både sjæl og legeme. Føre eleverne frem til de helt store spørgsmål i livet. 4. Hvad er det gode liv? Flow: hvornår får jeg lov til at være i det gode Flow, der hvor jeg har det godt. At få lov af sig selv. Vi tør at lade det falde på gulvet -> hvad er gaven ved det? 5. Navigere i kaos. Lave en festival. Lære sine kompetencer at kende Færdigt mål Prioritering sætte rammerne for tiden Fokus Lære om gruppedynamik Blive klogere på sig selv og andre. 2. At lytte til andres argumenter om hvordan musikken skal udfolde sig og hvad de skal vælge/spille. 3. Hvordan ved du om indhold og undervisning bibringer? - når der er summen bagefter og gode spørgsmål fra eleverne. Kan du også se det i elevernes udvikling og handling? - ja, når en elev f.eks. gør op med en situation fra barndommen. Træffer beslutning om at leve sit liv på en ny måde. Får fornyet lyst til at samtale med andre. 4. Hvor får vi lov at være? Trivsel, det gode liv. Finde det du har lyst til. Individuel læring f.eks. vægttab = målet, men igennem den rejse finder de rammerne og muligheden og lærer at tage ansvar for eget liv. 5. Lave en velfungerende festival. Opleve at samarbejde og planlægning betaler sig. At ting kan lade sig gøre. Det forudsætter meget planlægning, og at eleverne kan tage dem. Den lægger meget ansvar over på eleven. Den gode læring. Side 13 af 20

14 6. lære at tage dig af andre, blive et godt medmenneske Lære at tilrettelægge et undervisningsforløb. Fornemmelse for hvad og hvordan de kan formidle, til den brede gruppe med forskellige behov. Samt at alle skal være med og synes at det er sjovt. Træne dem til at kunne gribe alle. Fysisk træning/fysisk form er grundpille til alle andre fysiske udfoldelsesgenre. Test på om elevernes har lært det de skulle i forhold til egne (lærerens) målsætning med faget. Side 14 af 20

15 Bilag 3: Hvilke roller udfylder højskolelæreren/højskoleansatte hvornår? Overvej hvilke roller I som ansatte på højskolen udfylder. Føj gerne andre rollebeskrivelser til. Notér gerne korte eksempler på, hvornår og hvordan de forskellige roller kan komme til udtryk. Roller Undervisning Samvær Egen tid Underviser /lærer?? Kostskolelærer Kontaktsamtalerne der ofte kan indeholde spørgsmål og problemer i det at leve sammen med andre. Morgensamlinger Valgfag Fællestimer Fag: filosofi: give eleverne indblik i filosofiens univers: filosoffer, filosofiske problemer, fagdiscipliner, filosofiske meninger mv. Fag: kost og sundhed Klasserummet 30% gennem oplæg, workshops Skemalagt fagundervisning. Praktisk og teoretiske oplæg/instruktioner, som eleverne modtager. I timerne/lektionerne. Didaktiske overvejelser. I undervisningen i de tidsbegrænsede perioder. Musiklærer: lære dem at spille Yogalærer. Zumba Billedkunst Når jeg underviser. Den faglige hjælper eller snak udenfor lokalet. Interessebaseret. God stemning på holdet Tilbyde dansetimer f.eks. Fag: samvirke Om aftenen, undervisning, vejledning Vagtlæreraktivitet Mountainbiketure med eleverne. Tage ansvar for rammer og situationer. Tilrettelæggelse af samværet. Jeg er underviser i samværssituationer når vi f.eks. tager på en udflugt ud af huset. Når jeg har tilrettelagt en aftenaktivitet med et undervisende formål. Ved aktiviteter under vagter f.eks. salsa og keramik. Vi hygger os eleverne spiller musik og skal lige have et par gode råd af underviseren. Når snakken udenfor timerne bliver faglig dvs. tit. Samtalen om eftermiddagen og om aftenen i Café farmor eller andre steder. Deltagelse i fester, Fag: samvirke: orientering om husregler mv. Inviteret med på en elev paintball tur og begynder at vejlede om hvordan de forholder sig til en skade. Øvelsesudvalg til elever som kan anvendes i træningen, sker efter arbejde, hvor jeg selv træner i træningslokalet. Være med til at beslutte rammer, tone, norm, tilsyn i f.eks. weekender og aften i elevboligområde. Når de har brug for hjælp til egne initiativer f.eks. åben scene, festudsmykning, dansebilleder osv. Når eleverne kontakter mig (eller jeg dem!) vedrørende faglige spørgsmål på f.eks. sms eller facebook. Besøg på værelserne Uformelle snakke på gangene. Være til stede og opmærksom på elever, især dem som har brug for Side 15 af 20

16 /medmenneske Vejleder Når en elev kommer i konflikt med andre elever og skal gøres bevidst om hvordan hans/hendes adfærd virker på andre. Mentor/sparingspartner. Coach Kammeratlighed, smalltalk, information om hverdag. F.eks. at tilse at en elev trives og er med både fysisk og mentalt. Jeg er kostskolelærer når jeg må vække en elev, der ikke er mødt op til undervisningen eller hvor jeg må tage en samtale om at grunden dertil evt. er fest aftenen før. Lærer dem om ansvaret overfor fællesskabet og dem selv og arbejdet derimellem. At have overblik/ansvar for det praktiske (f.eks. kaffevogn, instrumenter, undervisningslokale). Jeg manglede dig til mit fag i dag hvor var du henne? Når fagligheden hænger sammen med elevens sociale liv. I forhold til mentorelever Vejledning/fag: studievejledning/ Ungdomsuddannelse/videregående uddannelse. Faglige vejleder individuel faglig guidence. Drømmeknuser Problemløsninger Fremtid Vejleder om orientering til fritiden og forsøger at gøre eleverne hooked på selv at bruge fritiden på at drøne rundt i skovene. arrangementer Kontaktsamtaler Vagter, aftenaktiviteter uden den store pædagogiske struktur. Løse opgaver på vagter Tilsyn i fritid/elevers fritid. Måltider Aftenvagt med og uden aftenaktivitet. Under fester, sociale situationer på værelserne eller i fælles opholdsrum. Være til stede og opmærksom på elever, især dem som har brug for støtte/et skub Tilstedeværelse/deltagelse i måltider, sociale arrangementer. Vagtlærer, fester, kursusleder. Husmøde Køkkentjans Når jeg er på skolen. Spontan snak om hvad de skal efter højskolen. Hvordan de har det på skolen, i familien, derhjemme Kontaktsamtale: studievejledning/ ungdomsuddannelse/ videregående uddannelse. Mentorarbejdet Vejledning om stort og småt i samtale. Kontaksamtaler Mountainbiketure med eleverne (det kan foregå både som konkret støtte/et skub Godnatrunde i husene. Tur på skadestuen. Når elever kontakter mig om sociale/personlige emner. Kostvejledninger At de bringer fagene ind i samværet. Fagvejledning i nogle tilfælde. Når eleverne har brug for støtte/vejledning/nogen at snakke med. Når jeg ser en elev på gangen som har brug for det. Når eleven henvender sig i uformel samtale: hvad synes du er bedst for (f.eks. fremtidsvalg). Hjælp til at anskaffe materiale til Side 16 af 20

17 Faglig rådgivning Mellemmenneskelig erfaringsudveksling også elever imellem. Jeg er vejleder i undervisningssituationer i forhold til elevernes kunstværker også vejleder i forhold til måder at gribe en stillet opgave an på. I høj grad når man har svage elever. Vejledning i undervisningen, specielt i dans i forhold til forskellige opgaver (f.eks. skadesforebyggelse). Især for at få det sociale til at være i balance og alle til at føle sig set. Vejledning indenfor faget. Vejledning med hensyn til fremtidsperspektiv for faget -> til tid efter højskolen. Træningsplaner Åbent værksted. Snak om uddannelse i forlængelse af mine fag. Pædagog Ro i undervisningstimerne mobiltelefoner slukkede, en finger op hvis man vil sige noget Undervisningsplanlægning, faglige mål, tilrettelæggelse af undervisning. Undervisningsdifferentiering. Konflikter, manglende fremmøde. Pædagogiske overvejelser Didaktiske overvejelser. undervisning og vejledende) apropos diskussion med vejleder/guide. Faglig rådgivning Samtaler på udflugter. De spontane samtaler i fælles aktiviteter som studieture, frokost mm. Mentorelev. Kontaktlærersamtale Snak om fremtid. Løse konflikter Laver aktiviteter Snakker om konflikter Konflikmægler Studietur, udflugt Fester: være stopklods hvis nødvendigt, afhverve katastrofer Vagtlærer: sætte aktiviteter i gang. Konfliktløser mellem elever. Kun hvis det er nødvendigt elever egne projekter. Igen ved kontakt på elevers initiativ. Skruer ned for musikken til fester, hvis lydniveauet kun er til dem der danser tekno på dansegulvet. Stoppe aktiviteter hvis de kører af sporet (men det sker heldigvis meget sjældent). TIL STEDE og sætte de rammer der er nødvendigt for at højskoleboblen kan fungere. Meget sjældent. Side 17 af 20

18 Mor/far Mere onkel/storebror Jeg tænker mig selv som pædagog i undervisningssituationer når jeg bl.a. gør mig overvejelser om hvordan jeg formulerer mig i forhold til en given elev. Konfliktløser Deduktiv introduktion Lerværksted Meget lidt. Opdrage på eleverne til f.eks. morgensamlinger. Vækning, fremmøde, sige til elever de skal huske morgenmad. Trøster elever hvis zone for nærmeste udvikling overskrides eller hvis følelser løber af med dem. Lukkes ind i andres private og personlige sfære. Jeg føler mig som mor/far når eleverne ikke selv kan finde ud af at rydde op, eller se hvad der bør gøres, og jeg derfor bliver nød til at fortælle dem det. Hvis de ikke kommer til timerne. Hvis de er kede af det. Ryd jeres instrumenter op efter jer! (musiklokalet). Når pointer vedrørende bestemte elever kan illustreres af mine egne erfaringer. (sjældent). Samtale med eleverne om både faglige og private spørgsmål. Advarsler og andet. Det er altid et problem når man skal udfylde denne rolle, og det er kun overfor elever som oplever svigt hjemmefra. Ofte som vejledende funktion til livet. Trøst, omsorg og grin. Fest: løftet pegefinger, lukke baren, sætte rammer. Mentorstøtte, forståelse. Jo, aftalen var at du skulle flytte ud af dit værelse søndag! Igen når min alder og erfaring kan vejlede på det personlige plan. Mange elever henvender sig og vil snakke. Løftet pegefinger/ kraftig advarsel eller bortvisning ved hashmisbrug. Snakker med elever om store private følelser og svære situationer. Forsøger at få dem til at finde sig selv i en moderne verden. Når eleverne, især mentoreleverne mangler en at snakke med. Sjældent. Andet Forstander Gennemgang af regler, højskolehistorie, værdigrundlag At til fester og i samværssituationer altid at være Fysioterapeut i forhold til skader. Vagter (nøglebundt og Side 18 af 20

19 Mentor Lærer Forbillede Vært Makker Nøglebundt Blæksprutte Ven/veninde Mere privat Konsulent Ven!!! mm (forstander). Prøver at være et fagligt og menneskeligt forbillede. At levere inspiration på et niveau de ikke har oplevet før. Det lyder fedt personlige kommentarer, kontra subjektiv vejledning/undervsining. Inddrager sig selv og personlige oplevelser, antagelser i undervisningen. Temauger hvor elever arbejder med egne projekter (konsulent). Altid så vidt muligt (ven) velovervejet, fattet og overskudsagtig. Morgensamling med praktiske oplysninger og informationer(vært) Spisesituationer (vært) Køkkenvagt og klargøring (makker) At være et eksempel på det at være menneske i alle sine facetter, SAMT være repræsentant på det ideologiske (være mor og far). Vagter (nøglebundt og blæksprutte). Mentorelev Elever kommer med i hyggeorkester, vi øver privat og optræder evt. til højskolearrangement. blæksprutte). Spiser sammen med familie og højskoleelever. Når det sker (ven). Side 19 af 20

20 Bilag 4: Elevundersøgelse Overvej hvilke spørgsmål I ville stille jeres elever, hvis I skulle undersøge, hvordan jeres elever oplever den pædagogik de udsættes for, mens de er på en højskole og hvad de får ud af at være en del af højskolens pædagogiske praksis Højskole nr. 1 Højskole nr. 2 Hvad vil I spørge jeres elever om? Er der forskel på den undervisning du har modtaget på højskolen end den undervisning du har modtaget andre steder? - Hvordan? Har det nogen betydning at din lærer er til stede udenfor undervisningen? - Hvorfor? Opfatter du lærerne på højskolen son andet end undervisere? - Som hvad? Hvordan oplever I den pædagogik I udsættes for? Hvorfor vil du bruge tid og penge og lide afsavn for at komme på højskole? Hvad har du fået ud af opholdet, som du ikke regnede med? - og hvordan har du fået det? Hvad vil du gerne lære på højskolen? Hvorfor vil I spørge om det? For at undersøge hvad evt. forskelle mellem vores højskole og anden institution. Om det gør en forskel at vi engagerer os i andet end undervisningen. For at vide om vi adskiller os fra andre undervisningssteder. For at høre hvad eleverne peger på og hvilke ord de sætter på! For at undersøge læringssituationen. Afdække sidegevinsterne. Side 20 af 20

Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt PÆDAGOGISKE DAGE

Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt PÆDAGOGISKE DAGE Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt PÆDAGOGISKE DAGE Dagens platform Fælles spilleregler Formålet med dagen 1. Læg mobiltelefoner væk 2. Læg uret væk 3. Ingen fælles pauser udover frokost (hvis man skal

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø?

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø? UNDERVISNINGSMILJØUNDERSØGELSE /min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Hvilken linje/værksted går du på? Er du: kvinde: 29 (59,2%) mand: 20 (40,8%) Hvor gammel er du?_gennemsnit: 20,4 år.

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 1

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 1 NOTAT fra pædagogisk dag nr. 1 Dette er et notat fra pædagogisk dag med ansatte (12 i alt) fra højskole. Notatet består af sammenskrivninger af output fra dagens øvelser, citater fra plenumdiskussionerne,

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Elevvurdering af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen efterår 2008

Elevvurdering af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen efterår 2008 Elevvurdering af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen efterår 2008 Linje: Alle 7 Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på

Læs mere

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Evaluering af skoleåret 2014-15. SE som skole. Status Hvor står vi?

Evaluering af skoleåret 2014-15. SE som skole. Status Hvor står vi? Evaluering af skoleåret 2014-15 SE som skole Erhvervsklasse: Vi har en erhvervsklasse med 5 elever med særlige behov. Som noget nyt har fire ud af fem elever været til FP9 i dansk og matematik. De har

Læs mere

dig selv og dine klassekammerater

dig selv og dine klassekammerater Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE 1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold

Læs mere

Relationsarbejde på Vejrup skole

Relationsarbejde på Vejrup skole Relationsarbejde på Vejrup skole Trædesten på vejen Vision og værdier Klasseledelse Konstruktiv konflikthåndtering Relationer Gøre det synligt for forældre og elever Afspejler klasseregler Værdierne er

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Sund og glad. Uge 29 13/7-19/7 2014

Sund og glad. Uge 29 13/7-19/7 2014 2014 Sund og glad Uge 29 13/7-19/7 2014 Side 2 Sund og glad Vi har her på Livsstilshøjskolen rigtig gode erfaringer med sommerkurset Sund og glad gennem de sidste 2 år. Det er en fantastisk uge, og derfor

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering 2016 Midtfyns Efterskole

Undervisningsmiljøvurdering 2016 Midtfyns Efterskole Undervisningsmiljøvurdering 2016 Midtfyns Efterskole Denne vurdering er foretaget på baggerund af spørgeskemaundersøgelse blandt skolens elever juni 2016. Alle elever var inviteret til at deltage. Omkring

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

Selvevaluering Sorø Fri Fagskole

Selvevaluering Sorø Fri Fagskole Selvevaluering Sorø Fri Fagskole Skoleåret 2015-2016 Indledning Sorø Fri Fagskole (SFF) har i slutningen af skoleåret 2015/2016 foretaget den obligatoriske årlige selvevaluering af skolens værdigrundlag

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning - og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning Revideret august 2016 Indledning Den pædagogiske virksomhed i Jels SFO er en bred vifte af situationer, hvor vi med afsæt i den anerkendende tænkning

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. På Nøvlingskov vil vi gerne skabe trivsel og gode rammer for undervisning, fællesskab og efterskoleliv. Derfor har vi

Læs mere

Din tilfredshed med institutionen

Din tilfredshed med institutionen Din tilfredshed med institutionen a. Jeg er samlet set tilfreds med mit barns dag/fritidstilbud b. Der er et godt samarbejde mellem os og pædagogerne c. Jeg bliver taget med på råd i beslutninger (f.eks.

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. 1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.

Læs mere

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære 1 KÆRE FORÆLDRE Frederikssund Klubberne er meget andet og mere end et traditionelt fritidstilbud. Klubben spiller en vigtig rolle i

Læs mere

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,

Læs mere

Evaluering: En god start - sammen. Telefon interview af forældre der har deltaget i En god start sammen.

Evaluering: En god start - sammen. Telefon interview af forældre der har deltaget i En god start sammen. Evaluering: En god start - sammen. Telefon interview af forældre der har deltaget i En god start sammen. Telefon interviewene fandt sted efter den sidste gang på 11. kursusgang. Forventninger til forløb:

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Denne undersøgelse er lavet med alle skolens elever. Eleverne har siddet i deres kontaktgrupper og diskuteret

Læs mere

Samværets betydning på højskolen. Oplæg til debat og udvikling på skolerne

Samværets betydning på højskolen. Oplæg til debat og udvikling på skolerne Samværets betydning på højskolen Oplæg til debat og udvikling på skolerne Introduktion På disse slides finder I ideer til, hvordan I på højskolen kan tage fat på drøftelser og udvikling vedrørende samværet

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA Gruppe: Udgård Emne: Musik forløb. Periode: februar/marts 2018 Værdisætning det der er vigtigt/betydningsfuldt: Det er værdifuldt, at børnene oplever samhørighed gennem musik,

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING 22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,

Læs mere

hjælpepakke til mentorer

hjælpepakke til mentorer forventningsafstemning Ved kaffemøder: Mentee sørger for en agenda Hvor mødes vi? Hvor længe varer mødet? Hvad er ønskede udbytte af mødet? Ved længere forløb: Se hinanden an og lær hinanden lidt at kende.

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

Ud med indskolingen -oplæg om udeskole

Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Hvordan defineres udeskole Hvad kræver det af lærerne og pædagogerne Hvordan arbejder vi med udeskole Eksempler/billeder fra egen praksis En lille ide øvelse Forskellige

Læs mere

I skal bare sige: I har valgt GIE her gælder VORES regler

I skal bare sige: I har valgt GIE her gælder VORES regler Selvevaluering 2017/18 I skal bare sige: I har valgt GIE her gælder VORES regler Således formulerede en elev sig da diskussionen omkring regler og konsekvenser var godt i gang. Glamsdalens Idrætsefterskole

Læs mere

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til

Læs mere

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal

Læs mere

teknikker til mødeformen

teknikker til mødeformen teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,

Læs mere

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Ledelsesberetning Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Skolens formål Skolens formål er at drive friskole, fritidsordning, fribørnehave og snarligt frivuggestue ifølge skolens værdigrundlag og efter

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. På Nøvlingskov vil vi gerne skabe trivsel og gode rammer for undervisning, fællesskab og efterskoleliv. Derfor har vi

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

så ka du lære det SAMMENHOLD KREATIVITET PERSONLIG UDVIKLING FÆLLESSKAB FORDYBELSE

så ka du lære det SAMMENHOLD KREATIVITET PERSONLIG UDVIKLING FÆLLESSKAB FORDYBELSE så ka du lære det! lærer du fordi du har lyst! arbejder du med det DU brænder for! KREATIVITET FORDYBELSE PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHOLD FÆLLESSKAB ANDEBØLLE UNGDOMSHØJSKOLE HØJSKOLE FOR UNGE MELLEM 16

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Uddannelsesplan for PAU elever 2014 Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen

Læs mere

Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen

Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen Vi mødes i fælles ånd, med ønsket om at hele os selv og andre. Indhold: Intro Fælles ramme og motivation Ansvar og organisering Konkret, hvad foregår

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Hvordan har du det i børnehaven?

Hvordan har du det i børnehaven? Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej 40. DK -

Læs mere

Sølvgades Skole. Trivsel

Sølvgades Skole. Trivsel Sølvgades Skole Trivsel Sølvgades Skole Jeg kan godt lide, at der bliver taget så godt hånd om eleverne (Elev fra 9. klasse) Skolen emmer af nærvær og ånd. Den er gammel, men vi er stolte af den, fordi

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 8

NOTAT fra pædagogisk dag nr. 8 NOTAT fra pædagogisk dag nr. 8 Dette er et notat fra pædagogisk dag med ansatte (22 i alt) fra Djurslands Folkehøjskole og Børkop Højskole. Notatet består af sammenskrivninger af output fra dagens øvelser,

Læs mere

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 I klassen: 1. Hvilken af nedenstående påstande passer bedst til dig? (93 a. Jeg er en af de dygtigste i klassen. 16 % b. Enkelte

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE

SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE lægger op til et tværprofessionelt samarbejde mellem folkeskole og musikskole. Samarbejdet mellem folkeskolelærer og musikskolelærer går sjældent af sig selv. Det

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på din efterskole. Det indeholder også nogle spørgsmål

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Selvevaluering Sorø Husholdningsskole

Selvevaluering Sorø Husholdningsskole Selvevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2014-2015 Indledning Sorø Husholdningsskole (SH) har i slutningen af skoleåret 2014/2015 foretaget den obligatoriske årlige selvevaluering af skolens værdigrundlag

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere