Midtvejsevaluering af Kommunikation og læring kurserne Projekt SKUB, Gentofte Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Midtvejsevaluering af Kommunikation og læring kurserne Projekt SKUB, Gentofte Kommune"

Transkript

1 September 2002 Midtvejsevaluering af Kommunikation og læring kurserne Projekt SKUB, Gentofte Kommune Danmarks Pædagogiske Universitet Forskningsprogram om professionalisering og ledelse Per Fibæk Laursen Lejf Moos

2 Baggrund Danmarks Pædagogiske Universitet, Forskningsprogram om professionalisering og ledelse, indgik i marts 2003 aftale med SKUB-sekretariatet, Gentofte Kommune, om at fortage en Midtvejsevaluering af de Kommunikation og læring kurser, der afholdes for alle medarbejdere på de skoler, der er involveret i SKUB. Kurset blev første gang afholdt for Maglegårdsskolens medarbejdere, og dette kursus blev evalueret af Køge Handelsskole i en rapport fra sommeren I det forløbne år har syv skoler deltaget i kurset, og denne rapport omfatter kurserne på seks af disse skoler. Efter aftale med SKUB-sekretariatet og Søgård Skole indgår denne skole ikke i evalueringen, fordi skolen og dens medarbejdere har været involveret i flere andre undersøgelser og evalueringer. En foreløbig udgave af rapporten har i juni været drøftet med SKUB-sekretariat og kursusudbyderne. Formål Formålet med projektet er at evaluere Kommunikation og læring kurserne cirka midtvejs i SKUB s samlede kursusaktivitet med henblik på: en justering af den resterende kursusaktivitet at inspirere strategier for fortsat udvikling af personalets kompetencer på længere sigt at øge den generelle viden om, hvilke kompetencekrav, der stilles til personalet som følge af den pædagogik og de institutionelle rammer, der udvikles i projekt SKUB. Det datamateriale, vi har indhentet, består primært af interview med kursusdeltagere og elever, og det giver grundlag for at udtale sig ret detaljeret om det første punkt. Materialet er mere summarisk med hensyn til de to øvrige punkter. Efter aftale med SKUB-sekretariatet går vi i rapporten særligt i detaljer med de indikatorer på en egentlig effekt af kurserne, som materialet indeholder. Rapporten er baseret på en undersøgelse af brugernes oplevelser og holdninger, og vi, der har udført undersøgelsen, har indsamlet og systematiseret materialet og har ikke foretaget selvstændige vurderinger af kurserne. Materiale Evalueringen omfatter fire skoler, der har afsluttet forløbet: Dyssegård, Tjørnegård, Munkegård og Ordrup. Og to skoler, der er i gang med forløbet: Hellerup og Bakkegårdsskolen. Det skal understreges, at kursusforløbet har været forskelligt for skolerne: Nogle skoler har gennemgået en 4-ugers version, andre en kortere, og der har været brugt forskellige instruktører og forskellige kursussteder. Kursernes formål, hovedideer og centrale indholdspunkter har dog været de samme. Rapporten er primært baseret på fire fokusgruppeinterview afholdt på hver skole: et med skoleledelsen, to med medarbejdergrupper og et med elever. Følgende antal personer har været interviewet: Skoleledere 4 Viceinspektører 4 GFO-ledere 5 Administrative ledere 2 Lærere 25 2

3 Børnehaveklasseledere 3 Pædagoger 9 Sekretærer 3 Teknisk personale 1 Elever 20 Interviewene er foretaget i maj 2003 og optaget på minidisc. Vi takker de deltagende for deres medvirken og skoleledelserne for deres bistand ved tilrettelæggelsen. Rapporten er endvidere baseret på 135 evalueringsskemaer, som deltagerne har udfyldt ved afslutningen af kurserne, og som er stillet til rådighed af Ethica. Skemaerne omfatter kun Ordrup, Dyssegård og Tjørnegård skoler (samt nogle lærerstuderende). Nærværende rapport er dog primært baseret på interviewene, på enkelte punkter suppleres med oplysninger fra spørgeskemaerne. Vi har endvidere holdt et møde med Carl Koch-Jensen, Ethica, hvor vi er blevet introduceret til kursets idegrundlag og overordnede indhold. I det følgende gennemgås holdninger, vurderinger og forslag fra de tre interviewede grupper: medarbejdere, ledelse og elever. Der lægges vægt på den overordnede vurdering af kurserne, på kritikken og på konkrete forslag til ændringer for elevernes vedkommende gør vi også rede for deres generelle holdning til undervisningen. I et kort afsnit giver vi en sammenfatning af deltagernes vurdering af et særligt forhold omkring kurserne, nemlig virkningen af at de faste medarbejdere var væk fra deres klasser, herunder hvordan praktikanter og vikarer har fungeret. Vi gør forholdsvisdetaljeret rede for de indikatorer af egentlige effekter på undervisningen, som materialet indeholder. Endelig konkluderer vi og giver en række forslag til ændringer af kurserne. Medarbejderne Den generelle vurdering fra flertallet af medarbejderne er, at man er tilfreds med dele af kurserne og har oplevet dem som inspirerende og igangsættende. Man oplever at have fået et fælles grundlag for arbejdet med skoleudvikling og et fælles sprog, hvilket vurderes som væsentligt for skolens videre deltagelse i SKUB-projektet. Medarbejderne vurderer det som værende meget positivt, at ledelse, lærere og pædagoger har været på kursus sammen, mens der er usikkerhed om værdien af at have været sammen med det øvrige personale. Indtrykket fra interviewene af generel tilfredshed med kurserne bekræftes af spørgeskemaerne fra Ethica. Deltagerne er blevet bedt om at udtrykke deres generelle tilfredshed på en skala fra 1 til 4 (meget tilfreds, tilfreds, mindre tilfreds, ikke tilfreds). 132 har besvaret dette spørgsmål og svarene fordeler sig således: Meget tilfreds 52 Tilfreds 71 Mindre tilfreds 9 Ikke tilfreds 0 De fleste af medarbejderne har dog også haft kritikpunkter og forslag til justeringer. Nogle medarbejdere har været overvejende kritiske og enkelte meget kritiske. I det følgende gennemgås først de positive vurderinger, derefter kritikken og endelig forslag til justeringer af kurserne. De positive vurderinger af kurset drejede sig især om følgende: 3

4 Dele af kurset har generelt været oplevet som inspirerende, igangsættende og energigivende. Det har givet deltagerne en oplevelse af, at der er et sammenhængende grundlag for SKUB-projektet. Det har givet dem en tro på at skolernes pædagogiske praksis kan forbedres, og det har givet dem mod på at arbejde videre. Det har givet en oplevelse af fælles grundlag, fælles ideer og fælles sprog. Flere af medarbejderne berettede, at ord og vendinger fra kurset er indgået i almindelige samtale på skolerne. Nogle har oplevet, at måden, man taler med hinanden på i almindelighed og på pædagogisk råds møder i særdeleshed, er blevet forandret efter kurset. Man har lært hinanden bedre at kende på skolen. Især vurderes det, at lærere og pædagoger er kommet tættere på hinanden. Der er dog forskellige vurderinger af, hvorvidt det har ført til et tættere samarbejde i hverdagen. Dele af kursusindholdet har inspireret til konkrete ændringer i den daglige pædagogiske praksis. Det gælder primært for emnet læringsstile, hvor flere af medarbejderne beretter, at de har ændret deres pædagogiske praksis for at give udfoldelsesmuligheder for elevernes forskellige læringsstile. Også emnet kommunikation har inspireret en del, det gælder særligt vigtigheden af at kommunikere et positivt budskab til eleverne. Også emnet supervision nævnes af flere medarbejdere som noget, der var inspirerende og brugbart i praksis, men der var for kort tid til at sætte sig ind i og afprøve metoden på kurset. I spørgeskemaerne er deltagerne blevet spurgt, hvilke emner de fandt mest udbytterige. De hyppigst nævnte er i prioriteret rækkefølge: læringsstile/mange intelligenser, transaktionsanalyse, motivationsankre, kommunikation, kollegial supervision, selvværd og hjerneforskning (deltagerne har frit formuleret sig om på dette punkt og mange af dem giver svar, som er vanskelige at fortolke eller kategorisere). Adskillige af deltagerne nævner, at kurset har givet dem et andet grundsyn på børn præget af større tolerance for forskellighed. Den generelle vurdering af kurserne er ret forskellige blandt medarbejderne på de seks skoler. På tre af skolerne er medarbejderne generelt positive, mens kritikken er betydeligt mere udbredt på de tre andre skoler. Vi kan ikke vurdere, om denne forskel i vurderinger beror på faktiske forskelle i skolernes kursusforløb eller på andre forhold. De medarbejdere, der var generelt kritiske over for kurset, fremhævede især følgende: Indholdet var i for ringe grad konkret brugbart i skolen. Man savnede værktøjer og redskaber. Kurset blev oplevet som handlede for generelt om personlig udvikling og for lidt om professionelt pædagogisk arbejde. Man oplevede, at instruktørerne havde for ringe kendskab til folkeskolen, og flere fremhævede, at der ikke var en eneste folkeskolelærer blandt instruktørerne. Enkelte kritiserede, at kurset ikke var tilpasset den enkelte skole og dens pædagogiske linje, således at kurset kom til at virke som en standardvare. Nogle kritiserede, at der ikke var lagt op til, at man skulle diskutere kursusindhold i relation til egen skole og egen praksis på kurset. Flere oplevede kursusindholdet som værende tyndt i forhold til den tid, der var afsat. Nogle fremhævede, at kurset reelt var startet sent, der var holdt lange pauser, og dagen sluttede tidligt. De havde fået en oplevelse af, at nogle af instruktørerne ikke have tilstrækkeligt med indhold i forhold til den tid, der var afsat, og det gav nogle af deltagerne en oplevelse af at spilde deres tid. 4

5 Enkelte af deltagerne har oplevet indholdet i kurset som utroværdigt og udokumenteret. De oplevede kurset som udtryk for en topstyret holdningspåvirkning på et grundlag, som deltagerne ikke fik mulighed for at kontrollere og kritisere. Mere generel tilslutning har følgende kritikpunkter og ændringsforslag haft: Kurset handler for meget om personlig udvikling generelt og for lidt om pædagogisk praksis i folkeskolen. Dele af indholdet giver ikke inspiration til udvikling af den pædagogiske praksis. Alle deltagere har oplevet Carl Koch-Jensen som meget inspirerende, men nogle af de øvrige instruktører vurderes som mindre interessante, kompetente og inspirerende. Der har været en vis modstrid mellem indhold og form. I forhold til hvor megen vægt, der indholdsmæssigt har været lagt på læringsstile og betydningen af elevaktivitet, har kursets form været for meget præget af, at deltagerne har lyttet til instruktørforedrag. Der er dog ikke enighed om dette kritikpunkt. Kurset har generelt virket for lidt intensivt. Der er delte meninger om, hvorvidt kurset bør være på 3 eller 4 uger, og hvorvidt man foretrækker korte eller lange kursusdage. Men der er generel enighed om, at der bør være en bedre udnyttelse af tiden, større intensitet og en oplevelse af mere kød på programmet. I Ethica s spørgeskemaer er den hyppigst nævnte kritik (udover de praktiske rammer), at kurset var for langtrukket og havde for lidt substans. For mange emner er blevet introduceret, men ikke fulgt op. Det skriftlige kursusmateriale var sjusket og for lidt gennemarbejdet. Man savnede et lidt mere detaljeret kursusprogram på forhånd, evt. med indbyggede valgmuligheder. De praktiske rammer har på flere af kursusstederne været for dårlige. Nogle af kursusstederne har været kraftigt kritiseret. Der er dog tilfredshed med Hellerup Skole som kursussted, om end nogle nævner, at der var for megen forstyrrelse. For nogle af skolerne har kurset ikke været hensigtsmæssigt placeret i forhold til den samlede proces i projekt SKUB. De fleste synes at mene, at kurset ideelt bør ligge før eller samtidig med, at man diskuterer værdigrundlag på skolen. Lederne Lederne var generelt mere positive i deres vurdering af kurset end medarbejderne, selv om et par af de interviewede ledere var overvejende forbeholdne. Lederne lagde især vægt på værdien af, at alle medarbejdere har været sammen på kursus, og at de derved har fået et fælles sprog og et fælles grundlag for at udvikle skolen. Alle de interviewede ledere, også dem med visse forbehold over for kurset, vurderer dette aspekt som meget værdifuldt. Det har givet en fælles referenceramme og en oplevelse af, at man er sammen om stort fælles projekt. Det er, som en leder sagde det, nødvendigt med et sådant fælles grundlag, hvis man virkelig skal ændre hele organisationen. Også lederne lægger særlig vægt på værdien af, at lærere og pædagoger har været sammen på kurset og mener, at det har haft en positiv signalværdi over for det øvrige personale, at også de har deltaget i kurset. 5

6 Det er ledelsernes vurdering, at kurserne har haft konkrete effekter i form af ændringer af den pædagogiske praksis på skolerne. Ligesom medarbejderne vurderer man, at især emnerne læringsstile og kommunikation har inspireret til konkrete ændringer. Nogle ledere fremhæver, at kurset har haft som effekt, at medarbejderne er blevet mere tolerante over for forskelligheden blandt eleverne. Også lederne nævner, at begreber, ord og vendinger fra kurset er kommet til at indgå i den almindelige samtale mellem kolleger på skolen. Ledelserne vurderer, at medarbejderne generelt har været glade for og tilfredse med kurserne, og at de har virket inspirerende og energigivende på medarbejderne, en del medarbejdere har ifølge ledelsen været decideret begejstrede. Flere nævner, at kurset ud over at have inspireret til ændret pædagogisk praksis også har haft en generel menneskelig betydning for deltagerne. Lederne har været glade for selv at deltage i kurset sammen med medarbejderne, men lederne nævner ikke noget om, at kurset har påvirket deres måder at lede på, og de nævner heller ikke, at de har taget initiativer til opfølgning af kurserne. Lederne vurderer, at kurset har haft en generelt positiv effekt i forhold til skolernes deltagelse i SKUB-projektet. Det er den generelle vurdering, at kurset ligger bedst i den samlede proces, hvis det er samtidigt med arbejdet med skolens værdigrundlag. Flere af lederne deler nogle af de kritikpunkter, der var udbredt blandt medarbejder: Konkret brugbare redskaber har fyldt for lidt på kurset. Der har været lidet intensiv udnyttelse af tiden og en oplevelse af for lidt kød på programmet. Nogle af emnerne har været behandlet lidt overfladisk. Eleverne I modsætning til medarbejdere og ledere har eleverne ikke deltaget i kurserne. Vi har i interviewene koncentreret os om, hvorvidt de har oplevet nogen effekt i undervisningen af, at lærerne havde været på kursus (eleverne har været fra klasse og har ikke forholdt sig til pædagogerne). Vi har også drøftet, hvordan de generelt oplever SKUB-projektet, og endelig har vi interviewet dem om deres generelle vurderinger af, hvordan skole, undervisning og lærere bør være. Det store flertal af de interviewede elever har mærket virkninger af, at lærerne har været på kursus. De fleste nævner emnet læringsstile som det område, hvor virkningen har været mest mærkbar. De fleste elever har været bekendt med begrebet læringsstil og har været fortrolige med tankegangen om, at mennesker lærer på forskellig måde. De fleste af de interviewede elever har oplevet, at lærerne har drøftet læringsstile med dem i undervisningen, men der er noget forskellig vurdering af, hvorvidt lærerne har forandret deres undervisning og i højere grad praktiserer en undervisning, der tager hensyn til forskellige læringsstile. I de tilfælde, hvor de mener, at der faktisk tages mere hensyn, nævnes især som eksempel, at lærerne har fået større forståelse for kinæstetikerne (et begreb der er bekendt for en del af de interviewede elever). Nogle elever beretter, at lærerne praktiserer mere gruppearbejde, efter at de har været på kursus. Enkelte fortæller, at der er kommet mere spændende emner i nogle af fagene, bl.a. natur/teknik, som følge af kurserne. Eleverne er generelt vidende om og opmærksomme på SKUB-projektet, og nogle fortæller, at de har båret store stakke af informationsmateriale hjem til forældrene. Eleverne har ganske vist ikke 6

7 læst dem, men de siger, at de alligevel har en fornemmelse af, hvad der står i dem. På nogle skoler har de været involveret i diskussioner af værdigrundlag og ombygninger, men de synes dog ikke selv, at elevdeltagelsen har været særlig kvalificeret. Nogle af eleverne på de andre skoler er meget opmærksomme på Hellerup Skole og har meninger om, hvordan det er at gå der: Det kræver, at man har lyst til at lære noget og kan tage initiativ, ellers er der stor risiko for, at det laller. Eleverne blev også spurgt om deres generelle vurdering af, hvad der er god undervisning, og hvad der karakteriserer den gode lærer. Naturligvis kan man ikke forvente et sammenhængende syn på sådanne komplicerede emner hos eleverne, men nogle træk går dog igen i besvarelserne: Eleverne har faktisk, hvad man fra et voksent synspunkt vil betegne som meget fornuftige holdninger til undervisningen. Det er ikke primært sjov og ballade, der efterspørges, men de lægger vægt på, at de lærer noget nyt. Undervisningen skal være spændende, læreren skal kunne fortælle, og man skal undersøge ting. De nævner nogle eksempler på interessante emner, blandt andet: elektricitet, blomster og forfatterportrætter. Elevernes forhold til det faglige indhold er ofte præget af en vis ambivalens: det er værdifuldt at lære noget nyt, men nogle gange også noget kedeligt. Nogle elever, der er på første år i fransk, siger f.eks., at det er sjovt at lære et nyt sprog bare ikke grammatikken havde været så kedelig. De kan godt lide, at man kan se, hvad man skal bruge tingene til. Et problem med matematik er, at man tit tænker: Hvad F. skal man bruge det til?. De kan godt lide afveksling i undervisningen: en god lærer er en, der finder på mange ting og underviser på en anderledes måde. Eleverne kan godt lide, at man kommer uden for klasseværelset og ved selvsyn oplever naturen, udstillinger m.m. På en skole fremhæver de, at en klasse har en grøn dag pr uge, hvor de er ude at undersøge ting i naturen. Det er kedeligt, hvis man altid er inde i klassen og skal sidde stille. Eleverne er generelt positive i forhold til projektarbejde, især hvis man fremstiller et konkret produkt som f.eks. en avis eller en billedserie. Den overvejende holdning blandt eleverne er, at projektarbejde er kanon. Enkelte siger dog, at ved projektarbejde er det vanskeligere at vide, hvad man lærer og hvornår. Nogle elever er kritiske over for elevstyret undervisning, i hvert fald hvis det indebærer, at eleverne selv skal komme med det hele. Eleverne er enige om, hvad der også er kendt fra mere omfattende undersøgelser af elevers syn på den gode lærer: En lærer skal være engageret i sit stof og skal kunne forklare tingene, så man kan forstå dem. Lærerne må ikke tale for indviklet eller snakke ind i tavlen. Et vigtigt aspekt for eleverne er også det, som med et lærerbegreb hedder disciplin: Eleverne mener, at en god lærer skal kunne styre os. Gode lærere er lidt skrappe, men ikke for skrappe, det er f.eks. vigtigt, at lærerne aldrig bliver sure, men altid kan snakke om tingene. Lærerne skal være positive, sjove og afslappede. Eleverne lægger også vægt på, at lærerne kender dem og interesserer sig for dem personligt. En god lærer tager ansvar for det sociale klima i klassen og sørger for, at problemer bliver taget op og konflikter løst. Man kan dog også få nok af alt det der sociale. Et par af grundene til, at de ikke så godt kan lide vikarer er, at det ikke rart med en lærer, der ikke kender dem, og at vikarer er tilbøjelige til at hidse sig op og blive sure. Det er måske ikke så 7

8 mærkeligt, at vikarerne reagerer sådan i hvert fald siger nogle elever, at man jo altid kan fuppe en vikar. På flere af skolerne synes eleverne, at det hele er lidt gammeldags. Det hjælper dog, hvis de får nye og unge lærere. Eleverne interesserer sig en del for lokalerne og faciliteterne på skolerne. På en af skolerne fremhæver de som skolens centrale kvaliteter: boldbane, gymnastiksale, bibliotek og festsal. De synes det er vigtigt med udstyr, materialer, pæne møbler og rigeligt med computere. På en skole, der er blevet ombygget i forbindelse med SKUB, siger eleverne, at de godt lide, at der er kommet grupperum, men de synes, det er synd, at klasseværelserne er blevet mindre. De har en del ønsker og har også givet udtryk for dem i forbindelse med diskussionerne om ombygninger som led i SKUB. De er dog også selvkritiske i forhold til elevbidrag til den diskussion og synes, at forslag om svømmepøl og rutsjebane har været useriøse. Eleverne på Hellerup Skole, hvor man mest vidtgående har udviklet nye undervisningsformer og nye rammer om undervisningen, ser de nye forhold som en udfordring: De nye former er krævende med hensyn til selvdisciplin, men det bliver efterhånden lettere, også fordi skolen er bygget til den form for undervisning. De kan godt lide, at de har en vis frihed til at disponere over tiden og til at bevæge sig rundt på skolen. Men de synes samtidig, at det er vigtigt, lærerne tjekker op på arbejdet. Eleverne understreger, at det særligt med de nye og uvante rammer er vigtigt, at lærerne er velforberedte, og enige om klare linjer (nogle af eleverne har været ude for at få modstridende besked fra forskellige lærere). De kan godt lide den nye organisering i storgrupper (der omfatter tre klasser), fordi man lærer flere at kende. En enkelt elev er lidt nervøs for, om man også får lært nok sammenlignet med elever på de andre skoler. Praktikanter Alle parter er enige om, at det har været problematisk, at lærere og pædagoger har været så længe væk fra deres normale arbejde, og at det har haft væsentlige negative virkninger for eleverne. Ledere og medarbejdere fremhæver, at det har krævet et stort arbejde at ordne de rent praktiske forhold omkring praktikanter og vikarer. Lærere og pædagoger har personligt haft det dårligt med at være så meget væk, og flere af dem har oplevet, at de har svigtet deres elever. Eleverne er enige om, at vikarer og praktikanter fungerer mindre godt end de faste lærere, og at man som regel ikke lærer noget særligt i deres timer. Det er den generelle vurdering, at praktikanterne fra Zahles Seminarium har fungeret væsentligt bedre end praktikanterne fra Blaagaard Seminarium. Det skyldes formentlig dels, at de var længere i deres uddannelse, dels at de var bedre forberedt på den konkrete opgave. Effekt Denne evaluering er baseret på interviews med og spørgeskemabesvarelser fra ledere, medarbejdere og elever. Den er altså baseret på deres oplevelser og vurderinger, for medarbejderne og ledelsens vedkommende især deres tilfredshed med kurserne. Tilfredshed er ikke identisk med effekt. Kursernes formål er at inspirere deltagerne og lære dem noget, som de kan bruge til at udvikle deres pædagogiske praksis. Men i princippet kunne man tænke sig, at deltagerne var tilfredse, ikke fordi kurserne havde nået deres mål, men blot fordi man have fået fri fra det vanlige arbejde, følte sig underholdt el. lign. Derfor er det interessant at søge at vurdere kursernes egentlige effekt: Hvilken virkning har de haft på undervisningen og på elevernes læring? 8

9 Effektvurderinger inden for det pædagogiske område er dog vanskelige. Den effekt, som det hele i sidste ende skal vurderes på, er elevernes langsigtede udbytte af skolegangen, og den er meget vanskelig at måle. Især er det meget svært at vurdere effekten af enkelte tiltag, fordi elevernes udvikling påvirkes af en meget lang række faktorer både inden for og ikke mindst uden for skolen. Det er umuligt at vurdere, hvad Kommunikation og læring kurserne betyder for elevernes udbytte af skolegangen, især naturligvis på grundlag af et materiale, der er indsamlet med det hovedformål at belyse deltagernes tilfredshed. Vores materiale giver dog enkelte indikatorer på effekt i mere begrænset henseende, nemlig kursernes effekt på den pædagogiske praksis på skolerne, primært undervisningen og samarbejdet blandt medarbejderne: Læringsstile: De fleste indikatorer for effekt af kurserne handler om emnet læringsstile, altså undervisningens tilpasning til at eleverne lærer på forskellig måde. Effekt med hensyn til læringsstile nævnes både af ledere, lærere, administrativt personale og elever. Som et af de mest markante eksempler på effekt nævnes, at en elev har kunnet tages ud af specialundervisningen og komme tilbage i sin normale klasse, efter at læreren begyndte at støtte ham i brug af sin kinæstetiske og musikalske læringsstil. Eleven er blevet trænet i læsning, mens han vandrede rundt på skolen og satte melodi på sin læsning, og forældrene er blevet opfordret til også at benytte denne form for gående læsetræning i weekend erne. Også andre lærere nævner, at der på deres skole er blevet praktiseret gående læsetræning som en effekt af kurserne. Generelt er det især større hensyn til den kinæstetiske læringsstil, der nævnes som effekt af kurset: Elever har fået lov at bevæge sig mere rundt i klassen og på skolen, og der er blevet større opmærksom omkring, at nogle elever lærer bedst ved motorisk at undersøge tingene. Adskillige af lærerne og eleverne nævner, at læringsstil har været diskuteret som emne i undervisningen. Sigtet har været at gøre eleverne mere opmærksomme på, at de lærer forskelligt og at opmuntre dem til at udnytte deres styrkesider. Flere af de interviewede elever demonstrerer da også i samtalen, at de kender ord som læringsstil og kinæstetiker. Nogle lærere nævner, at de har brugt spørgeskemaer og andre analyseværktøjer om læringsstile, som de er blevet introduceret til på kurserne. På trods af disse effekter efterlyser nogle af lærerne, at man i højere grad havde arbejdet med praktiske værktøjer til at tilgodese elevernes forskellige læringsstile i undervisningen. Kursets indhold har været for generelt, finder de. Større tolerance og rummelighed: Både lærere, pædagoger og administrativt personale nævner, at de er blevet mere rummelige og tolerante i forhold til børnene. Det er primært en effekt af de dele af kursusindholdet, der handlede om læringsstile og om selvværd: Mennesker er forskellige, disse forskelle skal ikke blot respekteres, men også betragtes som en ressource. Der er, som en lærer siger det, kommet mere respekt for forskellighed. Tolerancen giver sig bl.a. udslag i, at der skældes mindre ud. Nogle af medarbejderne nævner også, at de tilstræber i højere gad at bruge et positivt og ikke-begrænsende sprog med færre negationer i forhold til eleverne. En elev siger, at lærerne er blevet mere lydhøre og mere på den enkelte person. På en skole siger ledelsen, at den større tolerance og rummelighed har resulteret i, at færre elever bliver sendt ned på kontoret. Hos nogle lærere er reglerne for, hvad der er tilladt og ikke tilladt i klasseværelserne, blevet liberaliseret. Lærerne er blevet opmærksomme på, at nogle af de regler, der tidligere gjaldt for god opførsel 9

10 i klasseværelset, snarere har været et resultat af tradition end af hensyn til gode arbejdsbetingelser. Det gælder f.eks. regler om ikke at spise eller drikke, om ikke at høre musik i klasseværelset eller om ikke at forlade klasseværelset i timen. Flere af disse ting er til en vis grad blevet tilladt i en bestræbelse på at tage hensyn til de forskellige læringsstile. En børnehaveklasseleder siger, at presset på hende er lettet: det virker ikke længere så vigtigt, at kunne få alle børn til at sidde stille på en stol i 45 minutter. Bedre relationer mellem de ansatte: Næst efter læringsstile er den hyppigst nævnte effekt, at der er blevet udviklet bedre relationer mellem de ansatte. At de har været på kursus sammen og haft lejlighed til at lære kolleger nærmere at kende, også på tværs af personalegrupperne, har betydet en forbedring af samarbejdsklimaet på skolerne. Det er en helt generel vurdering hos både ledelse og alle grupper af medarbejdere, at det har haft en positiv virkning på samarbejdsklimaet på skolerne, at man har været på kursus sammen og haft lejlighed til at lære hinanden nærmere at kende og at udveksle erfaringer og inspiration. På en skole nævner ledelsen, at kommunikationen på møder er blevet mere positiv. Fælles sprog og referenceramme: Nogle ledere og medarbejdere fremhæver også, at ikke blot er relationerne blevet bedre, men de har også fået et indhold i form af fælles referenceramme og fælles sprog. Kursets indhold og de begreber, der er blevet brugt på kurset (f.eks. læringsstile, og NAP (neutral analytisk position)) er blevet en fælles referenceramme for medarbejderne, og flere af ordene fra kurset er kommet til at indgå i de almindelige kollegiale samtaler. Emner og projekter: Nogle elever nævner, at de har fået mere projektarbejde og nogle mere spændende emner, efter at lærerne har været på kursus. Det må dog nok betragtes som usikkert, om dette kan tilskrives kurset. Friske og glade lærere: Enkelte elever nævner, at lærerne måske var lidt mere friske og glade i en uges tid, efter at de havde været på kursus! Medarbejdernes langsigtede udviklingsbehov Ledelse og medarbejdere blev spurgt om, hvad de betragtede som medarbejdernes langsigtede behov for udvikling og efteruddannelse i forhold til at realisere pædagogisk udvikling af den type, som SKUB sigter mod. Svarene på disse spørgsmål var dog kortfattede og generelle, og udtalelserne bygger i høj grad på vurderinger af det nuværende kursus. Der er almindelig enighed om, at når sigtet er at udvikle en hel skoles praksis, må der etableres et fælles grundlag for alle ansatte på skolen, f.eks. gennem fælles kurser. Man må have et fælles sprog, en fælles referenceramme, og man må lære hinanden at kende. I denne henseende vurderes de afholdte kurser klart positivt. På et andet vigtigt punkt har kurserne imidlertid været mindre gode set i forhold til medarbejdernes principielle syn på, hvad kurser bør indeholde: Indholdet skal helst være umiddelbart relevant i forhold til de konkrete ændringer, der skal gennemføres på den enkelte skole. Hvis skolen f.eks. har besluttet at arbejde særligt med læringsstile, vil de gerne have et kursus, der handler om læringsstile. 10

11 For det tredje vil man gerne have redskaber og værktøjer, som det siges. Man vil gerne have konkrete eksempler på, hvad man gøre på skolen, man vil gerne have materialer, der kan anvendes direkte, og man vil gerne høre, hvad man har gjort i praksis på andre skoler. Vigtigheden af anvendelighed og nærhed til praksis blev understreget også i form af et ønske om opfølgningsaktiviteter. Der blev nævnt to muligheder, nemlig brush up kursus hvor man mødes nogen tid efter hovedkurset for at følge op på, hvilke erfaringer man har gjort i praksis, og konsulentbistand hvor f.eks. en af kursusinstruktørerne kunne tilkaldes og støtte praktisk arbejde med anvendelse af de principper, der er arbejdet med i kurset. Der var i forbindelse med de aktuelle kurser tilfredshed med, at kurset er opbygget af moduler med pauser imellem. Der gør dels afbrækket i det daglige arbejde mindre, dels giver det mulighed for undervejs at afprøve noget af det, man har arbejdet med på kurset, i praksis. Også mere generelt var man tilhænger af, at kurser opbygges på denne måde. Endelig nævnte adskillige lærere, at der fortsat er behov for faglige kurser ved siden af kurser for hele skolens personale. Konklusion og anbefalinger Der er blandt de interviewede medarbejdere og ledere overvejende tilfredshed med kurserne, mest udpræget er tilfredsheden blandt lederne. Den positive vurdering baserer sig især på, at kurserne er blevet oplevet som inspirerende, igangsættende og energigivende. Det vurderes også positivt, at kurserne har givet skolens personale en oplevelse af fælles referenceramme og fælles sprog, og man har lært hinanden bedre at kende også på tværs af personalegrupperne. Samtidig har der dog også været en vis kritik af kurserne, og den baserer sig særligt på, at indholdet efter deltagernes mening i for ringe grad har været brugbart i skolen, og at kurset har været for lidt intensivt og haft for lidt indhold i forhold til den afsatte tid. Der er en del udtalelser fra både ledere, medarbejdere og elever, der tyder på, at kurserne har haft effekt i den forstand, at de har været med til at ændre den pædagogiske praksis på skolerne og samarbejdet blandt personalet. Flest indikatorer på effekt er der med hensyn til læringsstile, idet emnet er blevet behandlet i undervisningen hos en del lærere, og undervisningsformerne og reglerne i nogle klasser er blevet ændret for at tilgodese forskellige læringsstile. Også forholdet og kommunikationen mellem medarbejderne ser ud til at være blevet positivt påvirket af kurserne. Når det principielt gælder efteruddannelse som led i skoleudvikling, ønsker både ledere og medarbejdere kurser og andre aktiviteter, hvor alle skolens medarbejdere deltagere i samme aktiviteter. Kurserne skal være relevante i forhold til den pågældende skoles særlige udviklingsbehov, og de skal give praktisk brugbare redskaber og værktøj. Der er behov for at kurser bliver fulgt op med konsulentbistand eller lignende. I forhold til det aktuelle kursus er der bred enighed om at anbefale følgende ændringer: Kursets indhold bør have større nærhed til folkeskolens praksis med flere indslag af værktøjer og redskaber. Der bør afsætte tid til og gives forslag til, at deltagerne kan reflektere og diskutere det introducerede indhold i relation til deres egen skole og pædagogiske praksis. 11

12 Herunder bør der afsættes tid til at udforme konkrete handleplaner for implementering af den nye praksis i skolerne. Der bør være en højere grad af overensstemmelse mellem form og indhold, således at indholdets pædagogiske principper, f.eks. hensyntagen til forskellige læringsstile, i højere grad praktiseres på kurset. Der bør skabes bedre sammenhæng i kursets indhold, således at emner, der annonceres og introduceres, også bliver behandlet mere uddybende. Deltagerne bør have bedre information om kursets indhold på forhånd, f.eks. i form af et mere detaljeret program, evt. med indbyggede valgmuligheder Kursusdagene bør være mere intensive, tiden bør udnyttes bedre, og dagene bør ikke slutte før tidligst midt på eftermiddagen. Kursusmaterialet bør være mere gennemarbejdet og evt. bedre dokumenteret. Der bør vælges undervisere, der har indsigt i både de teorier og metoder, de introducerer, og i den pædagogiske praksis, metoder og teorier skal bruges på. 12

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

ER DU PARAT? Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang (hvis du ved det nu):

ER DU PARAT? Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang (hvis du ved det nu): Dit navn: Skole: Dato: Klasse: ER DU PARAT? Dit valg Efter 9.klasse regner jeg med at starte på (sæt kryds) Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører

Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Når man er instruktør på en patientuddannelse, skal man arbejde sammen med en anden frivillig instruktør om at give deltagerne den bedst

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet

Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune 2013-15 27. Marts 2014 Håkon Grunnet Kurser. Surveys udsendelser mv. Hold nr. Datoer kursus. Udsendelse spm.-skema: udsendt 1. gang (a) Rykker Udsendelse spm.

Læs mere

patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører

patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Indhold 1 Guide til det gode samarbejde mellem instruktører 2 Forventningsafklaring 4 Forberedelsesskemaer 5 Evaluering (udover vejledning)

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Hvert år opstilles en evalueringsform og metode, hvor et særligt område på Stubbekøbing efterskole evalueres. I 14/15 evaluerede

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Selvevaluering Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5:

Selvevaluering Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5: Selvevaluering 2015 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5: Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole Dato: 25. juni 2011 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen

Læs mere

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne

Læs mere

Kvalitet i elevens uddannelse ved brug af den personlige uddannelsesplan.

Kvalitet i elevens uddannelse ved brug af den personlige uddannelsesplan. Kvalitet i elevens uddannelse ved brug af den personlige uddannelsesplan Baggrund: I det sidste år har vi bevidst arbejdet med at forbedre kvalitet i arbejdet med den personlige uddannelsesplan er er arbejdet

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Elev APV Indledning

Elev APV Indledning Indledning I undersøgelsen af elevernes undervisningsmiljø er programmet Termometeret blevet brugt. Vi vil i den efterfølgende bearbejdning af undersøgelsen skitsere de forskellige svar eleverne har givet,

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Nøglepersoner Overvejelser og anbefalinger

Nøglepersoner Overvejelser og anbefalinger 07.04.11 Nøglepersoner Overvejelser og anbefalinger Nu er det tid til at komme ind på nogle af de overvejelser, I skal gøre jer, når I implementerer SIP på jeres botilbud. Det er vigtigt at understrege,

Læs mere

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV

MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV Selvdisciplin: Jeg kan holde fokus på det, der skal gøres, og bliver ikke afledt af andet, der kunne være sjovere at lave Jeg kan sætte mål, lægge en plan og gennemføre den Jeg kan holde fokus,

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved

Læs mere

Selvevaluering Sorø Fri Fagskole

Selvevaluering Sorø Fri Fagskole Selvevaluering Sorø Fri Fagskole Skoleåret 2015-2016 Indledning Sorø Fri Fagskole (SFF) har i slutningen af skoleåret 2015/2016 foretaget den obligatoriske årlige selvevaluering af skolens værdigrundlag

Læs mere

Trivselsundersøgelse for skolen på Skovgården 2017

Trivselsundersøgelse for skolen på Skovgården 2017 Trivselsundersøgelse for skolen på Skovgården 2017 Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i et spørgeskema af en medarbejder i skolen, og der er hentet inspiration fra andre trivselsundersøgelser

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE 1 Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister på kurset Lær at tackle kroniske smerter i Odense Kommune

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014

SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014 SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014 Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til 40 studerende den

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder Studerendes evaluering i den kliniske undervisning 1. De studerendes evaluering af læringsmiljø i den kliniske undervisning Evalueringen foretages ved afslutning af klinisk undervisning på henholdsvis

Læs mere

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter er i sommeren 2016 blevet evalueret gennem et digitalt spørgeskema udsendt til læsevejlederne

Læs mere

Arbejde med Kvalitet I Dagtilbud i. Slagelse Kommune - KIDS

Arbejde med Kvalitet I Dagtilbud i. Slagelse Kommune - KIDS Arbejde med Kvalitet I Dagtilbud i Slagelse Kommune - KIDS Mandag den 23.1.2012 Turnusanalyse på dagtilbudsområdet INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 1 2. Workshop det vi fik med... 2 2.1. Hvordan kan

Læs mere

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.

Læs mere

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Strategi for læring Daginstitution Torsted

Strategi for læring Daginstitution Torsted 2016-2017 SMTTE Pædagogisk læreplan via 2016-17 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed

Læs mere

Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb

Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb Generelt: Fysisk aktiv leg og bevægelse er fundamentale elementer i et barns udvikling. At skabe rum og motivation for alsidig fysisk aktiv leg er derfor noget

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Baggrund Rådhushallen var torsdag d. 23. februar 9-15 rammen om den anden temadag for inklusionsvejledere. Første

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse gennemført af MDI i maj 2012

Tilfredshedsundersøgelse gennemført af MDI i maj 2012 Tilfredshedsundersøgelse gennemført af MDI i maj 2012 Spørgsmålene er besvaret på en skala fra 1-5 hvor 5 er det bedste Om barnet 2012 Børnenes gennemsnitsalder 3,4 Tilfredshed og trivsel a) Jeg er samlet

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Guide til Medarbejder Udviklings Samtaler

Guide til Medarbejder Udviklings Samtaler Her får du en guide til, hvordan du kan forberede, gennemføre og følge op på en medarbejder-udviklingssamtale (MUS). Der findes et utal af skemaer og anbefalinger til, hvordan en MUS skal forløbe. Det

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Selvevaluering Sorø Husholdningsskole

Selvevaluering Sorø Husholdningsskole Selvevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2014-2015 Indledning Sorø Husholdningsskole (SH) har i slutningen af skoleåret 2014/2015 foretaget den obligatoriske årlige selvevaluering af skolens værdigrundlag

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Evaluering af Mentorordningen. HA (almen) Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet

Evaluering af Mentorordningen. HA (almen) Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet ?idx=dfxb55&rid=tstinq-20100119084352-840176267&np=1&hidepreview=1&lg=engl... Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet Mentorordningen er de ældre studerende, der blandt andet har holdt oplæg på dit hold

Læs mere

Dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed

Dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed Dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed OM DIALOGREDSKABET Dialogredskabet er udviklet til elever, forældre, vejledere og lærere for at understøtte dialog om og vurdering af uddannelsesparathed.

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål?

Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål? Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål? Da det er ledelse i det offentlige, der er i fokus, vil det forbedre udbyttet, hvis der

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. På Nøvlingskov vil vi gerne skabe trivsel og gode rammer for undervisning, fællesskab og efterskoleliv. Derfor har vi

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Indledning: Denne uddannelsesplan er lavet i henhold til 13.2 jf. BEK nr. 231 af 8/3-2013. Uddannelsesplanen er et

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Tysk

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Tysk Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Tysk Generelle oplysninger Hvilken uddannelse går du på dette semester? På hvilket semester har du fulgt undervisningen? Praktikophold Har du været på praktikophold

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Når traditionel undervisning spiller fallit

Når traditionel undervisning spiller fallit Når traditionel undervisning spiller fallit Forsøg med undervisning tilpasset læringsstile på Roskilde Handelsskoles hg- uddannelse i perioden 2009 11. Ansvarlige deltagere: Klaus Puls Johansen og Kristina

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

Tallene i skemaet er i % og er resultatet af besvarelser fra 34 hold i almenundervisningen.

Tallene i skemaet er i % og er resultatet af besvarelser fra 34 hold i almenundervisningen. Svarskema Undervisningsmiljøundersøgelsen Guldborgsund Ungdomsskole Tallene i skemaet er i % og er resultatet af besvarelser fra 34 hold i almenundervisningen. Enkelte punkter er ikke besvaret og enkelte

Læs mere

Velkommen. Uddannelse af kursusleder

Velkommen. Uddannelse af kursusleder v/ 2 Velkommen Tusinde tak for at du har valgt at blive frivillig kursusleder. Gennem dit frivillige arbejde er du med til at sikre, at forældre til børn med ADHD, voksne med ADHD og søskende til børn

Læs mere

Hvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning.

Hvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning. Specialundervisning Specialundervisning defineres som en undervisning, der gives til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, og hvor det ikke er muligt at tilgodese de særlige behov

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet. Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den

Læs mere