SBi 2012:05. Levetider for bygningsdele omfattet af ejerskifteforsikring og huseftersynsordningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SBi 2012:05. Levetider for bygningsdele omfattet af ejerskifteforsikring og huseftersynsordningen"

Transkript

1 SBi 2012:05 Levetider for bygningsdele omfattet af ejerskifteforsikring og huseftersynsordningen

2

3 Levetider for bygningsdele omfattet af ejerskifteforsikring og huseftersynsordningen Niels-Jørgen Aagaard Eva B. Møller Ernst Jan de Place Hansen SBi 2012:05 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012

4 Titel Levetider for bygningsdele omfattet af ejerskifteforsikring og huseftersynsordningen Serietitel SBi 2012:05 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2012 Forfattere Niels-Jørgen Aagaard, Eva B. Møller, Ernst Jan de Place Hansen Sprog Dansk Sidetal 24 Litteraturhenvisninger Side 22 Emneord Bygningsdele, levetider, ejerskifteforsikring, huseftersynsordning ISBN Omslag Udgiver Foto: Niels-Jørgen Aagaard Statens Byggeforskningsinstitut, Dr. Neergaards Vej 15, DK-2970 Hørsholm E-post Der gøres opmærksom på, at den publikation er omfattet af ophavsretsloven.

5 Indhold Forord Indledning... 5 Formål... 5 Baggrund... 5 Omfang... 5 Grundlag... 6 Forskningsbaseret viden om levetider Levetid for bygningsdele... 8 Generelt om levetid... 8 Erfaringsbaseret viden om levetider... 8 Vurdering af restlevetid... 9 Levetidsmodellering... 9 Levetidsfaktorer Levetid for velholdte bygningsdele Vurdering af levetider Grundlag for vurderinger Kvalitet af de vurderede bygningsdele Vurdering af middellevetider for velholdte bygningsdele Vurdering af spredning på middellevetid af velholdte bygningsdele Vurdering af middellevetider for alle bygningsdele Levetidstabeller for udvalgte bygningsdele Referencer Udvikling af levetidstabeller

6 Forord Denne rapport er udarbejdet for Erhvervs- og Byggestyrelsen i 2011, som et led i revision af huseftersynsordningen i Danmark. Rapporten er baseret på offentlig tilgængelig viden samt forfatternes erfaring på tidspunktet for dens udarbejdelse. Forudsætninger og vurderingsmetoder fremgår i øvrigt af rapporten. Rapportens forfattere er blevet støttet af seniorforsker Erik Brandt, seniorforsker Niels Haldor Bertelsen samt seniorforsker Kim Haugbølle. Der er gennemført utallige telefoninterview med personer kyndige med bygningsdeles holdbarhed og levetid inden for særskilte fagområder i forbindelse med vurdering af de anførte levetider. Seniorkonsulent Leon Steen Buhl, Teknologisk Institut, har bidraget med værdifuld viden om installationers holdbarhed. Alle de anførte levetider er SBi s vurderinger, og ingen andre står til ansvar herfor. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Byggeri og sundhed Juni 2012 Niels- Jørgen Aagaard Forskningschef 4

7 1. Indledning Formål Formålet med dette notat er at vurdere levetid for velholdte bygningsdele omfattet af ejerskifteforsikringer for boliger. Vurderingen er uvildig og gennemført på et overordnet og fagligt grundlag. De skønnede levetider anvendes ved fastlæggelse af erstatninger ved skader. Erstatning fastlægges på basis af afskrivningstabeller fælles for alle ejerskifteforsikringer. Endvidere indeholder notatet en uvildig fagligt baseret vurdering af gennemsnitlige levetider for tagbelægninger og undertage, til brug for bygningssagkyndiges angivelse af tagets restlevetid i tilstandsrapporter. Tilstandsrapporter udarbejdes på basis af eftersyn i forbindelse med hushandler underlagt den danske Huseftersynsordning 1. Baggrund Justitsministeren fremsatte den 2. december 2010 forslag til revision af huseftersynsordningen m.v. (L 89). Lovforslaget bygger på betænkning nr. 1520/2010 om huseftersynsordningen. I lovforslaget lægges der bl.a. op til, at: der indføres bindende afskrivningstabeller for udvalgte bygningsdele, hvor ejeren kun undtagelsesvist stilles ringere end i dag. tilstandsrapporten skal indeholde oplysninger om restlevetiden på bygningens tag. Levetidstabeller til brug for afskrivning skal derfor ikke nødvendigvis tage udgangspunkt i en ren gennemsnitsbetragtning med hensyn til levetid, men derimod i et forsigtigt skøn for den forventede levetid for vel vedligeholdte bygningsdele. Levetidstabeller til brug for oplysning i tilstandsrapport om forventet restlevetid skal derimod baseres på et forsigtigt skøn over den gennemsnitlige levetid for bygningsdelene. Lovforslaget er vedtaget i Folketinget som lov nr. 609 af 14. juni På baggrund heraf beskriver dette notat hvorledes levetider kan defineres og vurderes til de nævnte formål. Beskrivelse og metode er kun tænkt til den her beskrevne anvendelse, og kan således ikke ukritisk anvendes i andre sammenhænge. Notatet er udarbejdet med baggrund i SBi s forskning i estimering af bygningsdeles levetid; se blandt andet (SBi, 2011b) og (Hansen, 2003). Omfang Levetidsvurderingerne omfatter de almindeligst forekommende bygningsdele i boligers klimaskærm samt enkelte andre faste indre bygningsdele i boliger. Der anvendes følgende grupper af bygningsdele: tagbelægninger og undertage vinduer og udvendige døre 1 5

8 facader og udvendigt træværk (bortset fra trækonstruktioner i kontakt med jord) trægulve og gulvbelægninger af tæpper og vinyl vvs-installationer til opvarmning, brugsvand og vandafledning Boliger omfatter villaer, rækkehuse, ejerlejligheder og sommerhuse. Bygningsdele omfatter byggematerialer, byggevarer og byggesystemer som samlet er indbygget i bygningen for at opfylde en given funktion, fx udgøres bygningsdelen tagbelægning, tegl af byggematerialerne tagsten, fuger, fastgørelsesmidler og evt. forskalling. Grundlag Grundlaget for vurderingen er kommissorium for referencegruppe om afskrivningstabeller og levetidstabeller for tage under Erhvervs- og Byggestyrelsen (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2011) samt Justitsministeriets betænkning 1520 om huseftersynsordningen (Justitsministeriet, 2010). Vurderingerne er blandt andet baseret på levetider for danske bygninger fra følgende kilder: Levetider.dk, (GI, 2011) V&S prisbog, (Byggecentrum, 2011) Forsikring og Pension, (Forsikring og Pension, 2011) Byggeriets udviklingsråd, (BUR, 1985). Disse datakilder er formentlig ikke uafhængige af hinanden, da det må formodes at de ældste kilder i nogen grad har dannet grundlag for de senere. Levetider.dk er udarbejdet af et ekspertpanel baseret på erfaringer fra praksis til støtte for bygherres valg af bygningsmaterialer og -dele. Levetider i V&S Prisbog er baseret på tekniske og økonomiske informationer som det uvildige firma V&S Byggedata A/S har indsamlet. Hvorledes informationerne er indsamlet fremgår ikke af kilden. Værktøjet er almindeligt anerkendt og brugt i byggebranchen og bruges fx til udarbejdelse af drift- og vedligeholdsplaner. Levetider opgivet af Forsikring og Pension er ifølge det oplyste baseret på erfaringer fra forsikringsselskabernes bygningssagkyndige i forbindelse med erstatning for skadede bygningsdele samt levetidstabeller fra Forsikring og Pension selv fra Levetider i BUR rapporten er udarbejdet til brug for totaløkonomiske beregninger, og opererer med en levetid begrænset til højest 60 år. Forskningsbaseret viden om levetider SBi er ikke bekendt med forskningsbaserede data eller systematisk erfaringsopsamling om konkrete bygningsdeles levetider i Danmark. Opgivelse af levetider i forskellige sammenhænge herunder de ovenfor anførte kilder beror derfor i vid udstrækning på erfaringer og ekspertskøn, og er kun undtagelsesvis underbygget af statistisk viden om bygningsdeles faktiske levetid. 6 Nye byggematerialer eller nye udførelsesmetoder kan ændre levetiden af en bygningsdel betydeligt set i forhold til tidligere byggeri, ligesom ny anvendelse eller ændringer i omgivelser eller påvirkninger kan ændre levetiden for allerede eksisterende bygningsdele. Klimaforandringer vil spille en rolle for le-

9 vetiden af allerede eksisterende bygningsdele. Denne dynamik, der primært hidrører fra innovation og udvikling i byggeriet, bidrager til en stor spredning på bygningsdeles levetider, og tilsidesætter i nogen grad allerede opbygget erfaring. Internationalt arbejdes der forskningsmæssigt med bygningsdeles levetider; blandt andet i Norge SINTEF Byggforsk, England Building Research Establishment Group (bre) Frankrig Centre Scientifique et Technique du Bátiment (CSTB) Canada National Research Council (NRC) USA National Institute of Standards and Technology (Nist) Udenlandske forskningsresultater og erfaringer med konkrete bygningsdeles levetid er imidlertid vanskelige at overføre til danske forhold; blandt andet afviger klima, byggeskik og byggematerialer betydeligt mellem selv nærtliggende lande. Viden om udenlandske bygningsdele levetid vil derfor kræve en betydelig transformation og udbygning, for at kunne anvendes under danske forhold. Den internationale forskning har bl.a. ført til udvikling og anvendelse af strukturerede metoder til at inddrage forskellige forhold af betydning for levetiden; se kapitel 2. Der findes således en ISO standard om bygningsdele levetider: ISO 15686: Buildings and constructed assets - Service life planning; (ISO, 2011). Denne er opdelt i flere dele, der er udkommet på forskellige tidspunkter og løbende revideres. Der findes ikke tilsvarende europæiske eller danske standarder, og en dansk metode til systematisk vurdering af levetider, kan derfor med fordel bygge på den internationale standard. I dette notat er der hentet principper, strukturer og inspiration fra disse arbejder, især (ISO, 2008). 7

10 2. Levetid for bygningsdele Generelt om levetid Der skelnes ofte mellem teknisk, funktionel, økonomisk og æstetisk levetid. Bygningsdele udskiftes fordi modstandsevnen overfor aktuelle påvirkninger ikke længere er tilstrækkelig til at opfylde den oprindelige funktion (teknisk levetid). fordi funktionen ikke længere er tidssvarende (funktionel levetid) fordi vedligehold eller reparation bliver for dyrt (økonomisk levetid) eller på grund af forhold vedrørende mode og livsstil (æstetisk levetid) I praksis vil levetiden ofte ophøre som en kombination af ovennævnte forhold. Dette notat vedrører kun den tekniske levetid. Erfaringsbaseret viden om levetider Erfaringsbaseret viden om levetider vil i sagens natur fokusere på de involverede personers eller organisationers erfaring; skadessager, renovering, pludselige hændelser etc. Man vil være mest opmærksom på situationer, hvor levetiden bringes til ophør, og i mindre grad være opmærksom på de mange tilsvarende bygningsdele, som i al ubemærkethed lever videre. Erfaring med ophør af bygningsdeles levetid vil være konservative og i den lave ende, som vist ved skravering i figur 1. Vurdering af restlevetider for bygningsdele, der fortsat er i brug, er som udtrykket antyder netop ikke erfaringer, men vurderinger. Erfaringsbaserede levetider Levetider af velholdte bygningsdele Antal Levetider Figur 1. Erfaringsbaserede levetider, vurderet ud fra skadessager, sammenholdt med levetider af velholdte eksemplarer af en bygningsdel. Figuren er principiel, hvor langt til højre de velholdte bygningsdele skal placeres, afhænger af, hvor stor betydning vedligeholdet har for bygningsdelens levetid. 8 Erfaringsbaserede levetider vil blandt andet omfatte skadede bygningsdele og bygningsdele med fejl, som opdages i den første tid efter opførelsen. I princippet bør levetidsvurderinger ikke omfatte sådanne fejlbehæftede bygningsdele, eftersom disse er et udtryk for fejl i produktion eller udførelse, og udbedring af sådanne fejl kan derfor opfattes som den sidste kvalitetskontrol af det afleverede. Tilsvarende bør længere perioders produktion af bygningsdele, hvor de indgående materialers kvalitet egentlig ikke er egnet til formålet, eller hvor der har været systematiske produktionsfejl, også udskilles; fx anvendelse af for ringe trækvalitet til vinduer, de første års produktion af tageternitplader uden asbest eller gule tagsten af tegl fra før ca

11 Man bør derfor korrigere levetidsvurderingerne på en måde, der tager højde for disse effekter. Da levetidens fordeling i figur 1 eller fejlproduktioners andele ikke er kendt, beror korrektionen på et skøn. Vurdering af restlevetid En bygningsdels levetid bedømmes bedst ved på et givent tidspunkt at vurdere restlevetiden på basis af hidtidig performance, og dertil lægge den allerede opnåede alder. Der er megen information at hente i at vurdere om den aktuelle tilstand svarer til det, man må forvente for den pågældende bygningsdel. Levetidsmodellering I (Hansen, 2003) er beskrevet en række deterministiske og statistiske metoder til levetidsmodellering. Ved deterministiske metoder forstås metoder, som giver et fast tal for levetiden; fx som i de tidligere nævnte (GI, 2011) og (Forsikring og Pension, 2011). Deterministiske metoder kan suppleres med modellering af nedbrydningsmekanismer; fx galvanisk korrosion eller oxidering af metaller. Levetiden for en bygningsdel afhænger i praksis af så mange faktorer, at en fast værdi for levetiden vil være en meget dårlig beskrivelse af virkeligheden, medens udnyttelsen af statistiske begreber som fordeling, middelværdi og spredning, såkaldte statistiske metoder, giver mulighed for en mere realistisk beskrivelse af en given bygningsdelstypes levetid, fx tagbelægning af tegl, se figur 2. Middel levetid Antal Alle forekomster af bygningsdelstypen Øvre levetid Alle forekomster af bygningsdelstypen Levetider Figur 2. Levetid beskrevet som en normalfordeling, med angivelse af middelværdi og spredning, udtrykt ved en øvre levetid. Fordelingen kan være forskellig alt efter bygningsdelens modstandsevne og påvirkninger. For mange bygningsdele vil levetidsfordelingen formentlig ikke være symmetrisk, som antydet på figur 2, men vil variere i form afhængig af materialer og nedbrydningsmekanismer; den kan være skæv eller have en pukkel umiddelbart efter udførelse på grund af fejl i materialer eller udførelse. Som tidligere omtalt bør fejl i materialer og udførelse sorteres fra ved vurdering af levetiden. I praksis beskrives levetidsfordelingen ofte ved at betragte en øvre værdi; fx 90%-fraktilen under hvilken 90% af alle levetider for den betragtede bygningsdel befinder sig. I det følgende kaldes denne levetid for Øvre levetid, Alle bygningsdele. 9

12 Levetidsfaktorer For en given bygningsdelstype vil den tekniske levetid almindeligvis variere som følge af forskelle i en række faktorer (ISO, 2008): A. Materialekvalitet B. Udformning og design C. Udførelse D. Påvirkninger indendørs E. Påvirkninger udendørs F. Brugsforhold G. Vedligehold I henhold til (ISO, 2008) beregnes levetiden for en konkret bygningsdel på følgende vis: ESL = RSL A B C D E F G hvor ESL udtrykker estimeret levetid for bygningsdelen, RSL angiver referencelevetid (middel) og faktorerne A-G tager hensyn til ovenstående faktorer. Når det erfaringsmæssigt er overordentlig vanskeligt at fastsætte levetider for bygningsdele, er det fordi levetiden vil afhænge af så mange af de nævnte forhold, at spredningen på levetiden vil være meget stor, med mindre omstændighederne kan fastlægges meget nøje. I praksis vil det sige, at fx levetiden for et vindue må angives for en lang række specielle tilfælde eller angives som et meget bredt interval. Fx vil et vindue af god materialekvalitet (A), hensigtsmæssigt udformet (B), leveret af en producent med god kvalitetskontrol (C), monteret af en dygtig håndværker (C) i et hus beskyttet mod vejrlig i et forstadskvarter i Øst-Danmark (D/E), som anvendes nænsomt (F) og løbende vedligeholdes efter forskrifterne (G), have en meget længere levetid end et vindue af dårlig materialekvalitet, leveret af en producent med ringe kvalitetskontrol, monteret af en ikke-erfaren håndværker, ubeskyttet mod vejrlig i et hus ved Jyllands vestkyst, som anvendes hårdhændet og ikke vedligeholdes efter forskrifterne. Levetidsforskellene kan ofte være betydelige, op til en faktor 20 er påvist, se fx (Hovde et al 2005) og (Listerud, 2011). Hvor påvirkninger og brug beskriver det, som bygningsdelen bliver udsat for gennem sin levetid, beskriver de resterende levetidsfaktorer bygningsdelens ydeevne eller modstandskraft om man vil: A. Materialekvalitet: Sammensætningen og arten af de materialer som indgår i en bygningsdel, har en stor betydning for levetiden. Det kan fx være, hvor hårdt en tegltagsten er brændt, om der benyttes kernetræ eller splinttræ til vinduesrammer eller om mineralske facadeplader er med eller uden asbest. Denne type materialekvalitet har betydning for sårbarheden overfor påvirkninger, såvel brugsmæssige påvirkninger som påvirkninger fra det indre eller ydre miljø, fx styrke, slagfasthed, kemiske nedbrydningsmekanismer, tø/frost-passager eller fugtpåvirkninger. 10 B. Udformning/Design: Bygningsdelens udformning har betydning for, hvor sårbar bygningsdelen er overfor påvirkningerne fra brugen. Kompleks udformning med mange og vanskelige detaljer, fx mange sammenskæringer, vil normalt medføre, at bygningsdelen er mere sårbar end hvis udformningen er enkel. I forbindelse med den komplekse udformning har projekteringens detaljering særlig betydning. Ligeledes vil såkaldt konstruktiv beskyttelse mod vejrliget både af selve bygningsdelen og af andre bygningsdele kunne reduce-

13 re indflydelsen fra påvirkningerne og dermed medføre længere levetid. Fpr eksempel vil større fald på flade tage reducere den tid tagbelægningen er våd og et stort tagudhæng vil reducere påvirkningen af både UVlys og nedbør på vinduer under udhænget. Omvendt kan bevoksning nær ved eller på en facade føre til hurtig nedbrydning af facaden, afhængig af planteart og facademateriale, men kan også samtidig beskytte mod dele af vejrligets påvirkninger. Sårbarheden kan dels skyldes, at et komplekst design er vanskeligere at udføre (mindre bygbart), dels at antallet af sårbare steder er større med mange gennemføringer, samlinger eller materialeskift. Udformningens betydning for levetiden vedrører såvel udformningen af selve bygningsdelen - som sådan forstået som en systemleverance; fx et vindue, - og indbygningen af bygningsdelene i bygværket, fx placeringen af vinduet i klimaskærmen; tilbagetrukket eller langt ude i facaden. C. Udførelse: Byggeriets udførelse har betydning for levetiden af bygningsdelene. God udførelse i henhold til gennemprøvede byggemetoder vil alt andet lige give en lang levetid. Nye udførelsesmetoder kan give længere levetid, men normalt øges sandsynligheden for lang levetid ved god udførelse og ved at anvende gennemprøvede byggemetoder. En dårlig udførelse kan medføre skader, fx i form af indtrængende vand i konstruktionen eller skader ved storme og snebelastninger. En dårlig udførelse kan fx skyldes ikkegennemprøvede byggemetoder eller fejl under udførelsen. D. Påvirkninger udendørs: Den udendørs påvirkning omfatter blandt andet mekaniske påvirkninger, vejrlig og forurening. For klimaskærmen vil de afgørende faktorer hidrøre fra vejrlig og omfatte fugt, vind og lys. Påvirkningen er afhængig af husets beliggenhed og orientering i forhold til omgivelserne. Her kunne der findes inspiration i de terrænkategorier, der benyttes ved fastsættelse af vindbelastninger i statiske beregninger (Dansk Standard, 2007), (Byg- Erfa, 2006) eller terrænparametre, der benyttes ved klassificering af undertage (DUKO, 2011). Det vil næppe være nødvendigt at opdele landet i forskellige overordnede klimazoner, som det fx kendes fra Sverige (Boverket, 2011), Tyskland (DIN, 2006) eller USA (ICC, 2006). Derimod kan det være relevant at skelne mellem kystnære og kystfjerne zoner. I de kystnære zoner vil vejrlig og saltindhold i luften ofte påvirke levetiden af en given bygningsdel betydeligt. E. Påvirkninger indendørs: Indendørs påvirkninger omfatter blandt andet kemiske, mekaniske og fugtmæssige påvirkninger. Afhængig af klimaskærmens opbygning vil især fugt have betydning. Boliger i fritliggende enfamiliehuse og i etageejendomme henregnes eksempelvis til to forskellige fugtbelastningsklasser, da beboelsestætheden forventes at være højere i etageejendomme end i enfamiliehuse (Brandt, 2009). Ændringer i bygningen som følge af renovering eller regulering af indeklima, fx energirenovering eller etablering af nye ventilationsformer, kan ændre indendørs påvirkninger betydeligt, og fx medføre uhensigtsmæssige fugttilstande i klimaskærmen, med reduceret levetid for de berørte bygningsdele. 11

14 F. Brugsforhold: Den måde en bygningsdel bruges på; fx er levetiden af en gulvbelægning afhængig af, hvor meget der gås på gulvet, og levetiden af et vindue er blandt andet afhængig af, hvor ofte det åbnes og lukkes. En utiltænkt eller uhensigtsmæssig brug vil ofte forkorte levetiden. Almindeligvis vil en sparsom brug medføre lang levetid og en hyppig brug føre til kortere levetid pga. slitage mm, men det kan også forekomme, at hyppig brug hindrer nedbrydningsmekanismer som fx korrosion eller fugtbetinget nedbrydning. G. Vedligehold: Vedligehold spiller for de fleste bygningsdele en rolle for, hvor sårbar bygningsdelen er overfor påvirkningerne. De fleste bygningsdele kræver et løbende vedligehold for fortsat at kunne modstå almindeligt forekommende påvirkninger og fastholde den tiltænkte funktion. En række bygningsdele kan ved et nøje planlagt og gennemført vedligehold holde næsten ubegrænset. Et eksempel: Et tegltag holder længe, men enkelte sten nedbrydes hurtigere end andre, fx af frost/tø, og udskiftes. Efter 100 år er der meget få sårbare sten tilbage, og taget har derefter formentlig en meget lang restlevetid. At signalere en levetid på fx 100 år er således en rimelig vejledning for en bygherre, der skal vælge mellem forskellige løsninger, men dette kan ikke lægges til grund for at sige, at et velholdt tegltag med en alder på 100 år, stort set er værdiløst. Af dette ræsonnement kunne man tro, at bygningsdele kan vedligeholdes i det uendelige. For en række bygningsdele er dette imidlertid ikke tilfældet - de vil have en endelig levetid. Det kendes især fra bygningsdele, som er følsomme over mekanisk slid, og som er en del af bygningens aptering, hvor tingene simpelthen bliver slidt op, fx trægulve, kedler til centralvarme eller ventilationsanlæg. Det kendes dog også fra bygningsdele som er sårbare overfor en kemisk nedbrydning, fx visse fuger, tagpaptage og plastvinduer. For disse bygningsdele vil delvis udskiftning ofte ikke være mulig eller rentabel. For en række bygningsdele vil et godt vedligehold kunne medføre meget lange levetider, fx vil en muret facade ved et beskedent vedligehold i praksis kunne holde mange år tænk bare på Københavns brokvarterer eller kvarterer indenfor voldene. Sådanne bygningsdele kan siges at holde ubegrænset. Mangelfuldt vedligehold kan fx være manglende overfladebehandling, fx af trædele udskiftning af defekte fuger/tætningslister, fx omkring vinduer udskiftning af nedbrudte delkomponenter, fx glaslister eller tagsten SINTEF Byggforsk i Norge har udarbejdet tabeller over sammenhæng mellem vedligehold og levetider (Byggforsk, 2010). Her beskrives systematik og intervaller for vedligehold af en lang række bygningsdele, men det er svært at anvende på danske forhold, og data er baseret på et begrænset materiale. Levetid for velholdte bygningsdele 12 I kommissoriet (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2011) peges på, at der skal tages udgangspunkt i velholdte bygningsdeles forventede levetid, for at bygningsejeren kun undtagelsesvist bliver stillet ringere end i dag. Den forven-

15 tede levetid svarer til middellevetiden, og den vil for velholdte bygningsdele af en given type i sagens natur være længere end for alle bygningsdele af pågældende type set under et. Middellevetid Antal Middellevetid Alle bygningsdele Velholdte bygningsdele Øvre levetid Alle bygningsdele Figur 3. Middellevetid for velholdte eksemplarer af en bygningsdel i forhold til øvre levetid for den givne bygningsdel, afbildet på en normalfordeling for den givne bygningsdel. Eksemplarer af bygningsdelen med fejl og mangler indgår ikke. Figuren er principiel og beskriver fordelingen af levetiden for eksemplarer en enkelt bygningsdel, fx facader af træpladebeklædning. Afhængigt af hvilken bygningsdel, der beskrives, vil afstanden mellem middellevetiden for velholdte og for samtlige eksemplarer af den aktuelle bygningsdel variere. Det skønnes, at middellevetiden for mange velholdte bygningsdele ligger på niveau med eller lidt under den øvre levetid for alle bygningsdele; se figur 3. Dette vil selvsagt variere meget, eftersom spredningen på levetiden for alle bygningsdele er forskellig fra bygningsdelstype til bygningsdelstype, og fordi betydningen af et godt vedligehold vil variere alt efter materialets karakter og bygningsdelens udformning. Spredningen på levetiden afhænger eksempelvis af om bygningsdelen er tilgængelig for vedligehold, eller om den er skjult og utilgængelig for vedligehold; fx er det nemmere at vedligeholde en overfladebehandling på en træfacade end at vedligeholde et undertag, der som oftest er svært tilgængeligt. Levetider 13

16 3. Vurdering af levetider Grundlag for vurderinger Dette kapitel beskriver grundlaget for vurdering af levetiderne anført i tabellerne i kapitel 4. For at begrænse tabellernes omfang er der valgt et vist detaljeringsniveau, hvad angår typen af bygningsdele. Bygningsdele, hvor forskellige varianter vurderes at have tilnærmelsesvis samme levetid, er ikke underopdelt yderligere i typer. Et eksempel er facader af murværk, hvor der ikke er skelnet mellem skalmur og massiv mur, da begge vurderes at have en næsten ubegrænset levetid. Grundlaget for vurderingerne er kilderne nævnt tidligere i dette notat SBi-forskeres viden og erfaringer fra blandt andet forskning, skadesundersøgelser og deltagelse i internationalt arbejde om principper for vurdering af bygningsdeles levetider samtaler med faglige repræsentanter for Dansk Tækkemandslaug (http://www.taekkelaug.dk/) Dansk Undertagsklassifikationsordning (DUKO) (http://duko.dk/) Murerfagets oplysningsråd (MURO) (http://www.muro.dk/) Teknologisk Institut (http://teknologisk.dk/) Træinformation (http://www.traeinfo.dk/) Vinduesindustrien (http://www.vinduesindustrien.dk/) kommentarerne fra projektets referencegruppe til et af SBi udarbejdet notat dateret 23. juni 2011 (SBi, 2011a) kombineret med, at der i nærværende notat tages udgangspunkt i levetider for velholdte bygningsdele og ikke levetider baseret på skadesbilleder (se figur 1). Kvalitet af de vurderede bygningsdele For en lang række bygningsdele er der perioder, hvor ibrugtagning af nye materialer, omlægning af produktionen eller ændrede udførelsesmetoder på byggepladsen har ledt til en dårligere kvalitet, end man almindeligvis har set før og efter en sådan periode med kvalitetsudfald. Det gælder fx de første forsøg med eternittagplader uden asbest i en periode omkring 1990, Gule tagteglsten før ca. 1990, glaserede tagteglsten efter ca. år 2000, termoruder fra 1970 erne eller vinduer med blødt træ (splintved) fra 1960 erne til 1980 erne. Sådanne bygningsdele indgår i de vurderede levetider ved deres skønsmæssige andel af bestanden af de pågældende bygningsdele. De er således ikke udskilt som selvstændigt anførte bygningsdele, dels fordi levetidstabellerne i så fald ville blive meget lange og dermed vanskeligere at anvende -, dels fordi der ofte hersker stor usikkerhed om de pågældende perioders præcise afgrænsning. 14

17 Vurdering af middellevetider for velholdte bygningsdele Levetiden er angivet som et specifikt antal år afrundet til nærmeste 10; dog med mulighed for nærmeste 5 ved levetider under 30 år. Skalaen ser således ud: 5, 10, 15, 20, 25, 30, 40, 50, 60, 70, 80, 100. For en række bygningsdele vurderes levetiden til mere end 100 år. For så lange levetider er vurderingerne overordentlig usikre, og det giver fagligt ikke mening at angive præcise årstal. For disse bygningsdele er i tabellen angivet > 100 år. De fleste sådanne bygningsdele vil have en levetid mellem 100 og 200 år, men en lille gruppe velholdte bygningsdele vurderes at have en ubegrænset levetid. For disse bygningsdele er i tabellen angivet ubegrænset. De anførte levetider forudsætter i hvert enkelt tilfælde, at der er udført et godt vedligehold som udtrykt ved levetidsfaktoren G. Bygningsdele, der traditionelt ikke vurderes at have lang levetid, fordi de ofte ikke vedligeholdes i nævneværdigt omfang, kan her godt have en levetid på over 100 år; fx en udvendig facadebeklædning af træbrædder, som overfladebehandles hyppigt, og hvor enkelte brædder udskiftes efterhånden som de nedbrydes. De resterende levetidsfaktorer, A-F, er alle sat til 1,0, svarende til normalt niveau. Den skønnede middellevetid af velholdte bygningsdele forudsætter et vedligehold baseret på den viden, der er tilgængelig på udførelses- eller vedholdstidspunktet(-erne). Vurdering af spredning på middellevetid af velholdte bygningsdele Spredningen på middellevetiden angives som lav (L), middel (M) eller høj (H), som udtryk for, hvor meget levetidsfaktorerne A-F betyder for levetiden. Et eksempel på forskelle på levetidsfaktorernes betydning er tagbelægninger af strå og naturskifer, hvor levetiden af stråtag i modsætning til naturskifer er meget afhængig af tagets orientering og bygningens beliggenhed. Spredningen på levetiden for stråtag har derfor fået betegnelsen H, mens den for naturskifter har fået betegnelsen L. Vurdering af middellevetider for alle bygningsdele Denne vurdering er kun foretaget for tagbelægninger og undertage, jf. Kommissoriet (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2011). I modsætning til middellevetiden for velholdte bygningsdele er middellevetiden for alle bygningsdele baseret på normalt vedligehold. I de tilfælde, hvor vedligeholdet ikke har nogen praktisk betydning, fx fordi vedligehold ikke er muligt, vil de to middellevetider være stort set ens. Et eksempel er undertage. På samme måde vil de to middellevetider være stort set ens, hvis det er normalt, at bygningsdelen er velholdt. Det vil typisk være bygningsdele, der ikke kræver meget vedligehold, som fx eternitskifer med asbest. Det modsatte er tilfældet, hvis det er normalt at bygningsdelen ikke er vedligeholdt, samtidig med at det har stor betydning, om bygningsdelen vedligeholdes. Et eksempel er tagdækning med stenlag, hvor forskellen mellem middellevetiden for velholdte bygningsdele og middellevetiden for alle bygningsdele er stor. Det skyldes, at vedligehold i form af at sikre, at stenlaget er intakt, så tagdugen eller tagpappet fortsat er beskyttet mod sollys og an- 15

18 16 den ydre påvirkning, har stor betydning for levetiden. I mange tilfælde er det imidlertid ikke noget som ejeren er opmærksom på, dvs. at det er normalt, at bygningsdelen ikke er velholdt.

19 4. Levetidstabeller for udvalgte bygningsdele Tabelkolonner: a. Grupper af bygningsdele. I parentes er angivet relevant kode fra Dansk Bygge Klassifikation (bips, 2006). b. ID for bygningsdel c. Bygningsdele, opdelt efter hyppigt forekommende materialetyper eller komponenter d. Middellevetid for velholdte bygningsdele. Der er forudsat faktor = 1,0 svarende til almindelig materialekvalitet udformning jf. almindelig byggeskik almindelig udførelse normalt forekommende ydre og indre påvirkninger normal brug e. Spredning på middellevetid for velholdte bygningsdele (kolonne d) f. Middellevetid for alle bygningsdele af pågældende type/materiale. Bemærk, at levetidsfaktoren materialekvalitet og til dels levetidsfaktoren udformning er foldet ind i tabellen over bygningsdele. Der er hermed indirekte i de skønnede levetider taget hensyn til disse faktorers betydning for levetiden. 17

20 a Gruppe (DBK kode) Middellevetid for velholdte bygningsdele: b ID c Bygningsdel Tagdækning ( ) og inddækning ( ) d Middellevetid Velholdte bygningsdele [år] e Spredning på middellevetid 1 Naturskifer Ubegrænset L 2a Tegl, vingetagsten, røde > 100 H 2b Tegl, vingetagsten, gule og brune 60 H 2c Tegl, falstagsten > 100 M 2e Tegl, glaserede tagsten > 100 H 2f Tegltagsten med fugesystem 60 M 3a Betontagsten 80 M 3b Betontagsten med fugesystem 60 H 4a Eternitbølgeplader med asbest 80 M 4b Eternitbølgeplader uden asbest 30 M 4c Eternitskifer med asbest (taghældning > 35 gr) 80 L 4d Eternitskifer med asbest (taghældning < 35 gr) 50 L 4e Eternitskifer uden asbest 30 M 5a Stråtag 50 H 5b Træspån (ubehandlet) 50 M 6a Stål- og aluminiumtag (belagt, hældning > 10 gr) 60 M 6b Stål- og aluminiumtag (belagt, hældning < 10 gr) 40 M 6c Kobbertag 100 L 6d Zinktag 60 L 7a Tagpaptage (hældning > 10 gr) 40 L 7b Tagpaptage (hældning < 10 gr) 30 L 7c Tagdækninger med stenlag 40 M 8a Plastplader, 1 lag (UV-stabiliseret) 15 L 8b Plastplader, flere lag (UV-stabiliseret) 25 L 9a 9b Aftrækshætter, inddækninger, skot- og tagrender (metal) Aftrækshætter, inddækninger og tagrender (plast) Undertagkonstruktion ( ) 11a 11b 12a 12b 13a 13b Faste undertage af brædder/krydsfiner med belægning (lukket tagdækning) Faste undertage af brædder/krydsfiner med belægning (åben tagdækning) Frithængende banevarer af bitumen og oliebehandlede træfiberplader (lukket tagdækning) Frithængende banevarer af bitumen og oliebehandlede træfiberplader (åben tagdækning) Frithængende lette banevarer af filt eller film (lukket tagdækning) Frithængende lette banevarer af filt eller film (åben tagdækning) Vinduer ( ) og yderdøre ( ) 60 H 60 H 80 L 60 L 60 L 40 L 40 L 20 L 18

Forsikringsbetingelser Ejerskifteforsikring 5-årig Forsikringsbetingelser nr. E11 1. maj 2012

Forsikringsbetingelser Ejerskifteforsikring 5-årig Forsikringsbetingelser nr. E11 1. maj 2012 Forsikringsbetingelser Ejerskifteforsikring 5-årig Forsikringsbetingelser nr. E11 1. maj 2012 1. Hvem er sikret på policen Sikret på policen er den i policen oplyste forsikringstager (køber). 2. Hvad er

Læs mere

E J E R S K I F T E F O R S I K R I N G

E J E R S K I F T E F O R S I K R I N G E J E R S K I F T E F O R S I K R I N G Almindelige Forsikringsbetingelser nr. DBF.1.1.13 1. Sikrede 2. Forsikringens dækningsomfang 3. Hvilke forhold er dækket 4. Undtagelser fra dækning 5. Erstatningsberegning

Læs mere

Betingelser. Alm. Brand Ejerskifteforsikring. Nr. ES 1501. Alm Brand FORSIKRING. Midtermolen 7 2100 København Ø Telefon 35 47 47 47 almbrand.

Betingelser. Alm. Brand Ejerskifteforsikring. Nr. ES 1501. Alm Brand FORSIKRING. Midtermolen 7 2100 København Ø Telefon 35 47 47 47 almbrand. Alm Brand FORSIKRING Midtermolen 7 2100 København Ø Telefon 35 47 47 47 almbrand.dk Side 1 af 22 3 Alm. Brand Ejerskifteforsikring Betingelser Nr. ES 1501 Indholdsfortegnelse Side 2 af 22 1 Fællesbestemmelser

Læs mere

Forsikringsbetingelser for Ejerskifteforsikring 2

Forsikringsbetingelser for Ejerskifteforsikring 2 Forsikringsbetingelser for Ejerskifteforsikring 2 25.04.2011 Indholdsfortegnelse for Ejerskifteforsikring 1. Sikrede 2. Forsikringens dækningsomfang 3. Hvilke forhold er dækket? 4. Undtagelser fra dækningen

Læs mere

Ejerskifteforsikring Forsikringsbetingelser nr. 1205

Ejerskifteforsikring Forsikringsbetingelser nr. 1205 Ejerskifteforsikring orsikringsbetingelser nr. 1205 ftalegrundlag orsikringsaftalen med Tryg udgøres af policen, eventuelle policetillæg, tilstandsrapporten og forsikringsbetingelserne. or forsikringen

Læs mere

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 Titel Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Serietitel

Læs mere

6620-2 Januar 2015. vilkår for ejerskifteforsikring ejerlejlighed

6620-2 Januar 2015. vilkår for ejerskifteforsikring ejerlejlighed 6620-2 Januar 2015 vilkår for ejerskifteforsikring ejerlejlighed Topdanmark Forsikring A/S Vilkår for Ejerskifteforsikring ejerlejlighed 6620-2 Januar 2015 2 Fortrydelsesret Du har ret til at fortryde

Læs mere

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer dimensionering Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 235 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer dimensionering Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

K Ø B E R H J Æ L P MED TILBUD OM EJERSKIFTEFORSIKRING

K Ø B E R H J Æ L P MED TILBUD OM EJERSKIFTEFORSIKRING K Ø B E R H J Æ L P MED TILBUD OM EJERSKIFTEFORSIKRING fra Dansk Boligforsikring og Willis Forsikringsservice 14-08-2014 Houvej 54, 5953 Tranekær Ejendomsmægleren har jf. reglerne herom ingen indflydelse

Læs mere

K Ø B E R H J Æ L P MED TILBUD OM EJERSKIFTEFORSIKRING fra Dansk Boligforsikring og Willis Forsikringsservice

K Ø B E R H J Æ L P MED TILBUD OM EJERSKIFTEFORSIKRING fra Dansk Boligforsikring og Willis Forsikringsservice K Ø B E R H J Æ L P MED TILBUD OM EJERSKIFTEFORSIKRING fra Dansk Boligforsikring og Willis Forsikringsservice 05-03-2013 Svalehaven 20, 7430 Ikast Ejendomsmægleren har jf. reglerne herom ingen indflydelse

Læs mere

K Ø B E R H J Æ L P MED TILBUD OM EJERSKIFTEFORSIKRING fra Dansk Boligforsikring og Willis Forsikringsservice

K Ø B E R H J Æ L P MED TILBUD OM EJERSKIFTEFORSIKRING fra Dansk Boligforsikring og Willis Forsikringsservice K Ø B E R H J Æ L P MED TILBUD OM EJERSKIFTEFORSIKRING fra Dansk Boligforsikring og Willis Forsikringsservice 04-05-2015 P A Wedels Vej 2, 5881 Skårup Fyn Ejendomsmægleren har jf. reglerne herom ingen

Læs mere

DF20160-1 December 2013. Vilkår for Udvidet Ejerskifteforsikring

DF20160-1 December 2013. Vilkår for Udvidet Ejerskifteforsikring DF20160-1 December 2013 Vilkår for Udvidet Ejerskifteforsikring Fortrydelsesret Du har ret til at fortryde din bestilling Ifølge forsikringsaftalelovens 34 i, kan du fortryde, at du har bestilt forsikringen.

Læs mere

Bygnings rapport med drift og vedligehold.

Bygnings rapport med drift og vedligehold. Bygnings rapport med drift og vedligehold. Marts 2012 Andelsboligforeningen Ulfbuen 2620 Albertslund. Michael Jensen Skibbroen 26, 2450 København SV. - telefon 20 15 06 42 - www.godtbyggeri.com - info@godtbyggeri.com

Læs mere

K Ø B E R H J Æ L P MED TILBUD OM EJERSKIFTEFORSIKRING OG HUSFORSIKRING fra Dansk Boligforsikring, GF Forsikring og Willis Forsikringsservice

K Ø B E R H J Æ L P MED TILBUD OM EJERSKIFTEFORSIKRING OG HUSFORSIKRING fra Dansk Boligforsikring, GF Forsikring og Willis Forsikringsservice K Ø B E R H J Æ L P MED TILBUD OM EJERSKIFTEFORSIKRING OG HUSFORSIKRING fra Dansk Boligforsikring, GF Forsikring og Willis Forsikringsservice 15-01-2015 Valdemar Holmers Gade 45, 2100 København Ø Ejendomsmægleren

Læs mere

27-11-2014. Østerbro 31, 5985 Søby Ærø. Ejendomsmægleren har jf. reglerne herom ingen indflydelse på valget af bygningssagkyndig

27-11-2014. Østerbro 31, 5985 Søby Ærø. Ejendomsmægleren har jf. reglerne herom ingen indflydelse på valget af bygningssagkyndig K Ø B E R H J Æ L P MED TILBUD OM EJERSKIFTEFORSIKRING OG HUSFORSIKRING fra Dansk Boligforsikring, GF Forsikring og Willis Forsikringsservice i samarbejde med ARNE BIRK v/ Søren Thomsen 27-11-2014 Østerbro

Læs mere

Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 234 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse

Læs mere

Korrosion i vvs-installationer. Erik Brandt (red.)

Korrosion i vvs-installationer. Erik Brandt (red.) Korrosion i vvs-installationer Erik Brandt (red.) SBi-anvisning 227 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Korrosion i vvs-installationer Serietitel SBi-anvisning 227 Udgave 1.

Læs mere

11-03-2015. Ulsevej 28, 4690 Haslev. Ejendomsmægleren har jf. reglerne herom ingen indflydelse på valget af bygningssagkyndig

11-03-2015. Ulsevej 28, 4690 Haslev. Ejendomsmægleren har jf. reglerne herom ingen indflydelse på valget af bygningssagkyndig K Ø B E R H J Æ L P MED TILBUD OM EJERSKIFTEFORSIKRING OG HUSFORSIKRING fra Dansk Boligforsikring, GF Forsikring og Willis Forsikringsservice i samarbejde med Ejendomsmæglerfirmaet, Knud Pedersen, DanBolig

Læs mere

16-06-2015. Themstrupvej 49, 4690 Haslev. Ejendomsmægleren har jf. reglerne herom ingen indflydelse på valget af bygningssagkyndig

16-06-2015. Themstrupvej 49, 4690 Haslev. Ejendomsmægleren har jf. reglerne herom ingen indflydelse på valget af bygningssagkyndig K Ø B E R H J Æ L P MED TILBUD OM EJERSKIFTEFORSIKRING OG HUSFORSIKRING fra Dansk Boligforsikring, GF Forsikring og Willis Forsikringsservice i samarbejde med Ejendomsmæglerfirmaet, Knud Pedersen, DanBolig

Læs mere

Vandinstallationer installationsdele og anlæg

Vandinstallationer installationsdele og anlæg SBi-anvisning 236 Vandinstallationer installationsdele og anlæg 1. udgave 2011 0 10 20 30 40 50 60 70 Vandinstallationer installationsdele og anlæg Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 236

Læs mere

Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning. Eva B. Møller

Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning. Eva B. Møller Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning Eva B. Møller SBi-anvisning 239 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 ISBN 978-87-563-1564-7 Titel Efterisolering af småhuse

Læs mere

Vandinstallationer installationsdele og anlæg. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer installationsdele og anlæg. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer installationsdele og anlæg Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 236 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer installationsdele

Læs mere

SBi-anvisning 240 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger

SBi-anvisning 240 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger SBi-anvisning 240 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger 1. udgave 2012 30 20 10 0-10 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

K Ø B E R H J Æ L P MED TILBUD OM EJERSKIFTEFORSIKRING OG HUSFORSIKRING fra Dansk Boligforsikring, GF Forsikring og Willis Forsikringsservice

K Ø B E R H J Æ L P MED TILBUD OM EJERSKIFTEFORSIKRING OG HUSFORSIKRING fra Dansk Boligforsikring, GF Forsikring og Willis Forsikringsservice K Ø B E R H J Æ L P MED TILBUD OM EJERSKIFTEFORSIKRING OG HUSFORSIKRING fra Dansk Boligforsikring, GF Forsikring og Willis Forsikringsservice 03-04-2014 Birketinget 8, 8000 Århus C Ejendomsmægleren har

Læs mere

Aktuelle emner INFORMATIONSMØDE FOR BESKIKKEDE BYGNINGSSAGKYNDIGE

Aktuelle emner INFORMATIONSMØDE FOR BESKIKKEDE BYGNINGSSAGKYNDIGE Aktuelle emner INFORMATIONSMØDE FOR BESKIKKEDE BYGNINGSSAGKYNDIGE AKTUELLE EMNER Ændringer af bekendtgørelse om HE Orientering om SBi s Projekt om måling af fugt i danske boliger Opfølgning på nye regler

Læs mere

Vådrum. Erik Brandt Martin Morelli

Vådrum. Erik Brandt Martin Morelli Vådrum Erik Brandt Martin Morelli SBi-anvisning 252 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Vådrum Serietitel SBi-anvisning 252 Format E-bog Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2015 Forfatter

Læs mere

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001 By og Byg Anvisning 200 Vådrum 1. udgave, 2001 Vådrum Erik Brandt By og Byg Anvisning 200 Statens Byggeforskningsinstitut 2001 Titel Vådrum Serietitel By og Byg Anvisning 200 Udgave 1. udgave, 2. oplag

Læs mere

På toppen siden 1966

På toppen siden 1966 På toppen siden 1966 ISOPLASTICON ApS Tømrer & Tagdækning Isoplasticon ApS Tømrer & Tagdækning servicerer primært kunder i Østjylland, men vi har kunder over hele landet. Sådan har det været siden begyndelsen

Læs mere

På baggrund af dine oplysninger følger her tilbud på dine forsikringer, du har efterspurgt:

På baggrund af dine oplysninger følger her tilbud på dine forsikringer, du har efterspurgt: danbolig v/andersen og Pedersen ApS Vildbjerg Østvænget 18 A 7480 Vildbjerg 18.12.2012 Tilbud om forsikring På baggrund af dine oplysninger følger her tilbud på dine forsikringer, du har efterspurgt: Tilbud

Læs mere

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger 1. udgave, 2008 Efterisolering af etageboliger Jørgen Munch-Andersen SBi-anvisning 221 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 14139

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 14139 SKØNSERKLÆRING J.nr. 14139 Besigtigelsesdato: Den 12. januar 2015 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.)

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Korroderede trådbindere i murværk

Korroderede trådbindere i murværk SBi-anvisning 211 Korroderede trådbindere i murværk Undersøgelse af nedstyrtningsfare og vejledning i eftermontering af nye bindere 1. udgave, 2005 Korroderede trådbindere i murværk Undersøgelse af nedstyrtningsfare

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

SBi-anvisning 239 Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning

SBi-anvisning 239 Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning SBi-anvisning 239 Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning 1. udgave 2012 11 0,034 56 0,005 45,45 0,022 1,088 0,00045 0,002 2200 0,6875 Efterisolering af småhuse energibesparelser og

Læs mere

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT nders Dahl Mogensen 1 EBS - TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse: Havrevej 3 2765 Smørum Dato: 16-9-2015 Lb nr. Kommunenr./Ejendomsnr: 240-733 Matr. nr./ejerlav 4fæ, SMØRUMNEDRE BY, SMØRUM EBS sagsnr. 59621

Læs mere

Overordnet disponering

Overordnet disponering Overordnet disponering Mange variationer meget projektering, tilsyn ikke bygbart stor sandsynlighed for svigt i udførelsen store krav til driften Materialer med kort levetid Manglende konstruktiv beskyttelse

Læs mere

BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Side 1 af 5 BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse: Lundemarken 38 4400 Kalundborg Dato: 23.01.2014 Lb nr. H-14-01989-0015 Kommunenr./Ejendomsnr.: 326-22841 Matr. nr./ejerlav 1 DO Ladegården, Kalundborg

Læs mere

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Bent Ole Laursen 1 EBS - TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse: Kongensbrovej 8 8881 Thorsø Dato: 12-2-2015 Lb nr. Kommunenr./Ejendomsnr: 710-14738 Matr. nr./ejerlav 9e - idt, 8881 Thorsø EBS sagsnr. 49619

Læs mere

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Michael Nørnberg Larsen 1 EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Adresse: Gl Røsnæsvej 45B 4400 Kalundborg Dato: 4-7-2014 Lb nr. Kommunenr./Ejendomsnr: 326-27713 Matr. nr./ejerlav 76yx KALUNDBORG MARKJORDE

Læs mere

Byggetekniske erfaringer TÆTTE TAGE - OG UNDERTAGE

Byggetekniske erfaringer TÆTTE TAGE - OG UNDERTAGE Fonden BYG-ERFA Ny Kongensgade 13 1474 København K Telefon 82 30 30 22 info@byg-erfa.dk byg-erfa.dk Byggetekniske erfaringer TÆTTE TAGE - OG UNDERTAGE Onsdag den 14. maj 2014, København Jens Østergaard

Læs mere

Estate mæglerne. KvalitetsMærke

Estate mæglerne. KvalitetsMærke Estate mæglerne KvalitetsMærke For ejendommen : Kløvervej 6, Kulhuse, 3630 Jægerspris Indhold i Estate mæglerne KvalitetsMærke 1. Estate mæglerne KvalitetsMærke og den offentlige Tilstandsrapport 2. Konklusion

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue.

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Væg på baghave siden og front siden. Plantegning 1 sal.

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 14122

SKØNSERKLÆRING J.nr. 14122 SKØNSERKLÆRING J.nr. 14122 Besigtigelsesdato: Den 27.11.2014 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

TAGHAVERS TEKTONIK. BYG ERFA Byggetekniske Erfaringer. AgroTech Tirsdag den 7. juni 2011, Taastrup

TAGHAVERS TEKTONIK. BYG ERFA Byggetekniske Erfaringer. AgroTech Tirsdag den 7. juni 2011, Taastrup Fonden BYG-ERFA Hillerødvejen 120 3250 Gilleleje Telefon 82 30 30 22 redaktion@byg-erfa.dk byg-erfa.dk TEKTONIK Udformning og sammenføjning af elementer til en helhed TAGHAVERS TEKTONIK AgroTech Tirsdag

Læs mere

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Michael Nørnberg Larsen 1 EBS - TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse: Hedevej 26 4400 Kalundborg Dato: 3-7-2014 Lb nr. Kommunenr./Ejendomsnr: 326-18725 Matr. nr./ejerlav 5ey ÅRBY BY, ÅRBY EBS sagsnr. 42213

Læs mere

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING SBI-ANVISNING 245 1. UDGAVE 2014 Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen

Læs mere

Energi- & Ingeniørgruppen A/S

Energi- & Ingeniørgruppen A/S TILSTNDSRPPORT 1 Energi- & Ingeniørgruppen /S dresse : llingvej 62 2650 Hvidovre TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT Dato : 2009-09-25 Lb nr. Kommunenr./Ejendomsnr : 1671742 Matr. nr./ejerla 10 DL / Hvidovre By,

Læs mere

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING 11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 Skolen består af 10 bygninger fra perioden 1952 til 2004, hvoraf de 9 er sammenbyggede. Kun SFO fremstår som en selvstændig bygning. Der pågår

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 10052 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: Pkt.1. Der er monteret kobberrør i brugsvandsinstallationen før galvaniserede stålrør. (i vandretningen) Pkt.2. Tæring og lille

Læs mere

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Sønderkærskolen Adresse Placering Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Sønderkærskolen er bygget i etaper, bygningen mod gaden er fra 1926, i 1949

Læs mere

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger 1. udgave, 2009 Etablering af tagboliger Ernst Jan de Place Hansen (red.) Lis Strunge Andersen (red.) SBi-anvisning 225 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

Tillæg til tilstandsrapport

Tillæg til tilstandsrapport Tillæg til tilstandsrapport Adresse Dato Tilstandsrapport løbenr. Kommunenr./ Ejendomsnr. HE-konsulent Grønnemose Alle 59, 2860 Søborg 26. august 2015 H-15-02235-0186 159-50742 2235-Olekjølhede Som sælger

Læs mere

INDFLYTNINGSKLART HUS UDEN BESVÆR OG BYGGEROD HELÅRSHUS SOMMERHUS FRITIDSHUS HAVEHUS ANNEKS MULIGHEDERNE ER UENDELIGE...

INDFLYTNINGSKLART HUS UDEN BESVÆR OG BYGGEROD HELÅRSHUS SOMMERHUS FRITIDSHUS HAVEHUS ANNEKS MULIGHEDERNE ER UENDELIGE... INDFLYTNINGSKLART HUS UDEN BESVÆR OG BYGGEROD HELÅRSHUS SOMMERHUS FRITIDSHUS HAVEHUS ANNEKS MULIGHEDERNE ER UENDELIGE... Danboxhuset - nemt og sikkert Undgå byggerod og besvær Danboxhuset leveres færdigt

Læs mere

Det er naturligvis frivilligt, om du vil deltage, men fordelen for dig er, at du får et gratis ekstra eftersyn af din ejendom.

Det er naturligvis frivilligt, om du vil deltage, men fordelen for dig er, at du får et gratis ekstra eftersyn af din ejendom. Dato: 11. juli 2013 Kontor: Boliglovgivning Sagsnr.: 2013-620 Sagsbehandler: eta Dok id: notat Notat om ændringer af Håndbogen og HEWEB Dette notat indeholder en beskrivelse af ændringer, som foretages

Læs mere

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086 J. nr. 8086 Oversigt over klagepunkter: 1. Fejlagtige oplysninger om ydervægskonstruktion. Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: Vi klager over, at den byggesagkyndige ikke har videregivet

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006 SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik 1. udgave, 2006 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik Kirsten Engelund Thomsen Kjeld Johnsen Lars Gunnarsen Claus Reinhold

Læs mere

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Michael Nørnberg Larsen 1 EBS - TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse: Gl Røsnæsvej 37 4400 Kalunborg Dato: 25-5-2015 Lb nr. Kommunenr./Ejendomsnr: 326-24133 Matr. nr./ejerlav 76my KLUNDBORG MRKJORDER EBS sagsnr.

Læs mere

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Ove Kirkeby 1 EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Adresse: Højdevej 17 2750 Ballerup Dato: 16-9-2015 Lb nr. Kommunenr./Ejendomsnr: 151-13546 Matr. nr./ejerlav 9 fc Ballerup by, Ballerup EBAS sagsnr. 59702

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Brandstrupvej 107 2610 Rødovre

Brandstrupvej 107 2610 Rødovre "Vi ved, at din bolig er noget særligt for dig og dine. Det er selve grundlaget for vores indsats. Vi rådgiver også med hjertet." Brandstrupvej 107 2610 Rødovre Bolius Boligejernes Videncenter A/S Lautrupvang

Læs mere

Skadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange

Skadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange Facader og tag Skadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange Mulige årsager til revnede termoruder Termisk last Termoruden opklodset forkert Mangelfuld fastgørelse af

Læs mere

VOJENS ANDELS-BOLIGFORENING AFD. 12 TILSTANDSVURDERING OG RENOVERINGSFORSLAG

VOJENS ANDELS-BOLIGFORENING AFD. 12 TILSTANDSVURDERING OG RENOVERINGSFORSLAG TILSTANDSVURDERING OG RENOVERINGSFORSLAG DAGSORDEN Velkomst og valg af dirigent v/vojens Andels-Boligforening Tilstandsvurdering v/rambøll Renoveringsforslag v/rambøll Økonomi, herunder huslejestigning

Læs mere

Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege

Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege TILSTANDSVURDERING af 15. juli 2014 Steen Knudsen Rådgivende ingeniør Ledreborg Alle 12 4320 Lejre TLF 40 55 33 42 1 Sammenfatning Hotel/ restaurant Skydevænget Langelinie

Læs mere

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter?

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? 1 Hvem er Eva Møller? Ansat i Statens Byggeforskningsinstitut i 5 år Har været med til at skrive SBi-anvisning

Læs mere

Energi- & Ingeniørgruppen A/S

Energi- & Ingeniørgruppen A/S TILSTNDSRPPORT 1 Energi- & Ingeniørgruppen /S dresse : Mandholmen 11 2650 Hvidovre TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT Dato : 2009-05-19 Lb nr. Kommunenr./Ejendomsnr : 16752762 Matr. nr./ejerla 7 IF / Hvidovre By,

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 12158

SKØNSERKLÆRING J.nr. 12158 SKØNSERKLÆRING J.nr. 12158 Besigtigelse d. 25. januar 2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager/k.k.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede/b.b.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Eksempel på en tilstandsrapport hvor sælger måtte give et afslag i salgsprisen på grund af en afskrækkende tilstandsrapport.

Eksempel på en tilstandsrapport hvor sælger måtte give et afslag i salgsprisen på grund af en afskrækkende tilstandsrapport. 15. januar 2013 Ejendom 2 Eksempel på en tilstandsrapport hvor sælger måtte give et afslag i salgsprisen på grund af en afskrækkende tilstandsrapport. Boligen er opført i 1968 og er i 1 plan. Boligarealet

Læs mere

SBi-anvisning 220 Lysstyring. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 220 Lysstyring. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 220 Lysstyring 1. udgave, 2008 Lysstyring Claus Reinhold Steen Traberg-Borup Anette Hvidberg Velk Jens Christoffersen SBi-anvisning 220 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Tillæg til tilstandsrapport

Tillæg til tilstandsrapport Tillæg til tilstandsrapport Adresse Dato Tilstandsrapport løbenr. Kommunenr./ Ejendomsnr. HE-konsulent Strynøvej 7, 4700 Næstved 18. maj 2015 H-15-02034-0160 370-020870 Benny Lillelund Som sælger eller

Læs mere

B Y G G E S K A D E F O N D E N

B Y G G E S K A D E F O N D E N B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E STATISTIK OM TAGE BvB STATISTIK MAJ 24 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor.

En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor. Indledning En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor. Skallen, der foruden lukker (døre, vinduer m.v.) kan bestå af ydervægge,

Læs mere

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer efteruddannelse HørsHolm, lyngby, odense & Vejle Vinter/forår 2012 bygningers

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 10128. Besigtigelse dato: 28. januar 2011. Ejendom: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab:

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 10128. Besigtigelse dato: 28. januar 2011. Ejendom: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: SKØNSERKLÆRING J.nr. 10128 Besigtigelse dato: 28. januar 2011 Ejendom: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: Tilstede ved skønsmødet: Bilag: Plantegning Bilag 1 Facadetegning

Læs mere

Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995

Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995 Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995 Småhuses stabilitet Småhuses stabilitet MOGENS BUHELT HENRY HØFFDING KNUTSSON SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

Indtegningsskema home og Topdanmark

Indtegningsskema home og Topdanmark Adresse HE-nr.: Pkt. Spørgsmål til særlige risici Ja Nej 0.1 Er sælger bygmester eller en investeringsvirksomhed/kreditforening, der har overtaget huset fra bygmester og hvor der reelt aldrig har fundet

Læs mere

BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Side 1 af 5 BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse: Ellebuen 1 2950 Vedbæk Dato: 15-05-2015 Lb nr. H-15-02710-0150 Kommunenr./Ejendomsnr.: 230/10967 Matr. nr./ejerlav 9fa/TRØRØD BY, GL. HOLTE Botjek sags

Læs mere

Nordiskt Vattenskadeseminarium 2013. Byggeskadefonden v/ Kasper Boel Nielsen - Teknisk sagsansvarlig

Nordiskt Vattenskadeseminarium 2013. Byggeskadefonden v/ Kasper Boel Nielsen - Teknisk sagsansvarlig Byggeskadefonden v/ Kasper Boel Nielsen - Teknisk sagsansvarlig Baggrund for etablering af BSF Store offentlige udgifter til byggeskader efter byggeboomet op gennem 1960 erne og 70 erne i det offentligt

Læs mere

Ventilation af tagkonstruktioner

Ventilation af tagkonstruktioner Ventilation af tagkonstruktioner Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA / DUKO København 14. maj 2014 Ventilation af tagkonstruktioner med lille og stor taghældning 2 Erfaringsblade : (27) 130605 (27) 131105

Læs mere

EJ LÆNGERE GYLDIGT. Anvendelsesklasser DUKO Dansk Undertagsklassifikationsordning

EJ LÆNGERE GYLDIGT. Anvendelsesklasser DUKO Dansk Undertagsklassifikationsordning Anvendelsesklasser DUKO Dansk Undertagsklassifikationsordning Anvendelsesklasserne relateres til den konkrete tagkonstruktion efter en metode, hvor forskellige forhold omkring tagkonstruktionen fører til

Læs mere

Ansøgning om principgodkendelse af tagrenoveringsprojekt med efterisolering herunder dispensation for Lokalplan nr. 72. 7.2.

Ansøgning om principgodkendelse af tagrenoveringsprojekt med efterisolering herunder dispensation for Lokalplan nr. 72. 7.2. Kokkedal, den 19. april 2010 FREDENSBORG KOMMUNE Byggesager Rådhuset Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal GRUNDEJERFORENINGEN FASANVÆNGET 2980 KOKKEDAL Bebyggelsen Fasanvænget, Kokkedal. Ansøgning om principgodkendelse

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Ådalen 6 Q 6710 Esbjerg V BBR-nr.: 561-166226 Energikonsulent: Michael Sven Koch Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Bygningskonsulenten

Læs mere

Folketinget Boligudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Boligudvalget Christiansborg 1240 København K Boligudvalget 2010-11 L 89, endeligt svar på spørgsmål 17 Offentligt Folketinget Boligudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 12. maj 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-7005-0036

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Granbakkevej 14 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107983-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

E/F Gammel Ladegaard

E/F Gammel Ladegaard E/F Gammel Ladegaard Åboulevarden 7 13, 1635 København V Julius Thomsens Gade 16 22, 1632 København V Herman Triers Plads 2 6, 1631 København V Kleinsgade 2, 1633 København V Tilstandsrapport Tag Marts

Læs mere

Dette notat indeholder en beskrivelse af ændringer, som foretages i HEWEB, Tilstandsrapporten og Håndbogen med virkning fra den 1. oktober 2013.

Dette notat indeholder en beskrivelse af ændringer, som foretages i HEWEB, Tilstandsrapporten og Håndbogen med virkning fra den 1. oktober 2013. Dato: 16. september 2013 Kontor: Boliglovgivning Sagsnr.: 2013-620 Sagsbehandler: eta Dok id: notat Ændringer af HEWEB, Tilstandsrapporten og Håndbogen Dette notat indeholder en beskrivelse af ændringer,

Læs mere

flad fals tagsten piano

flad fals tagsten piano flad fals tagsten piano B y g g e m a t e r i a l e r s i d e n 1 9 0 7 A S MEYER HOLSEN producerer Piano på et af Tysklands mest moderne teglværker, der har eksisteret i mere end 150 år. Produktionen

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN SBI-ANVISNING 244 1. UDGAVE 2014 Lydisolering af klimaskærmen Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen SBi-anvisning

Læs mere

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S 24-03-2009 Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Domæner og aspekter Det domæne, der primært

Læs mere