Hvem leder hvad, hvem og hvordan?
|
|
- Grethe Fog
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvem leder hvad, hvem og hvordan? Vibeke Normann Andersen Ph.d., Analyse- og Forskningschef, VIVE Begrebet offentlige ledere kan ikke skæres over én kam. Politiske målsætninger skal justeres efter organisationens kerneopgave, så også medarbejderne kan følge med og føle ejerskab over opgaven.
2 Ledelse i det offentlige eller ledere i det offentlige er ikke bare ét fænomen. Ledere i det offentlige er for det første kendetegnet ved, at de er placeret forskellige steder i ledelseshierarkiet. Dernæst er de ledere af forskellige områder. For de tredje har de forskellige beføjelser. Og endelig leder de forskellige typer af medarbejdere. Lad os kigge lidt nærmere på disse forskelle altså: 1) Ledelsesniveau Hvor? 2) Ledelsesområde Hvad? 3) Ledelsesrum Hvordan? 4) Medarbejdertyper Hvem? Hvor i ledelseshierarkiet en leder er placeret har betydning for, hvilke ledelsesopgaver, der skal løses, samt hvor ledelsesopmærksomheden rettes hen. Lederen kan orientere sin Ledelse opad, til siden, nedad og udad. Ledelse fra oven Ledelsen på dette niveau er primært orienteret mod det politiske og strategiske niveau. Her udstikkes retningen for resten af den offentlige sektor uanset om man er topleder i staten, en region eller en kommune. En af de store udfordringer i den offentlige sektor er, at vi ikke er gode nok til at håndtere de problemer, som går på tværs af de traditionelle sektorer. Den jobsøgende kan ud over hjælp til forsørgelse have behov for et kompetenceløft, stå med fysiske eller psykiske udfordringer og børn i mistrivsel. Det kræver, at jobcenteret og socialafdelingen samarbejder med familieafdelingen samt sundhedsvæsnet. Topledelsen skal med den rette organisering og incitamentsstruktur facilitere dette samarbejde. Topledelsen tegner mange steder særligt i kommunerne nye streger for at fremme den tværgående koordination, fx ved at etablere koncerndirektioner i kommunerne. Mere end halvdelen af kommunerne har etableret en form for koncernmodel, bl.a. i et forsøg på at håndtere tværsektorielle udfordringer. Der er derfor god grund til, at topledere orienterer sig til siden og samarbejder med deres sidestillede kollegaer inden for og uden for deres egen sektor. Vi er dog næppe i mål på dette område. Og hvor den administrative organisering går mod koncernmodeller, er den kommunalpolitiske organisering ikke ændret på tilsvarende vis. Her er det stadig søjletænkningen, som hersker, og hvorfra ressourcefordelingen foregår. At vi ikke er i mål handler også om toplederens evne til at lede reform-, forandrings- og implementeringsprocesser. Toplederen sætter ikke bare en strategisk retning, men har typisk også en ledergruppe under sig. Toplederen skal udstikke rammer for sin ledergruppe, så de bliver i stand til at eksekvere beslutninger fra oven inden for den vision og mission, som rammesætter udførelsen. Og måske skal der mere tålmodighed til. Vi ved fra international forskning, at det tager år for reformer at slå igennem.
3 Hvis toplederen så har kigget opad, til siden og nedad, er opgaven så løst? Næppe og med behovet for at løse tværgående og ofte meget komplekse problemstillinger med begrænsede ressourcer må toplederen også orientere sig udad mod den private sektor og den frivillige sektor. Her handler det igen om at facilitere rammerne for fx offentligt-privat samarbejde og samskabelse med det civile samfund. Ledelse i midten Lederne i midten skal det hele. Der skal både ledes opad, så ens topledelse får den nødvendige viden om og input til fremtidige beslutninger. Opgaveløsning skal monitoreres, og resultatopnåelse og effektskabelsen vurderes. Der skal ledes til siden, så tværgående problemstillinger håndteres. Der skal ledes nedad, så de ledere, der har ansvar for ledelse af de udførende niveauer, har de optimale rammer for dette. Samarbejde udad til skal gøres konkret på dette niveau. I den kommunale sektor ser vi på dette niveau konturerne af en ny lederrolle. De benævnes ofte centerchefer og har det faglige og økonomiske styringsansvar med reference til et eller flere direktionsmedlemmer fra topledelsen. Dette ledelseslag skal imødegå et behov for at skabe økonomisk tilpasning på sektorniveau i erkendelse om, at demografi- og opgaveudviklingen er en delt opgave på tværs af områderne. Ledere fra neden Det sidste ledelsesniveau afgrænses til ledere, som ikke har ledere, men et antal medarbejdere under sig. Typisk vil ledelse nedad fylde mest for denne gruppe ledere. På dette niveau skal hele organisationen bindes sammen, hvis de politiske mål, lovgivning og organisationens strategi skal omsættes i praksis. Og der kan være grund til at se på, om lederne på dette niveau har de fornødne kompetencer, ressourcer og autonomi til at udfylde deres ledelsesrum optimalt. På dette niveau finder mødet med borgeren sted. Ledelsesudøvelsen her handler i høj grad om at få det optimale ud af de ressourcer, der er til rådighed, herunder de ressourcer, som medarbejderne udgør. En vigtig ledelsesopgave er at motivere medarbejderne, så de bliver i stand til at præstere deres bedste. I tillæg hertil kommer, at hvis vi skal se effekten af en række offentlige ydelser, er det hos borgeren selv, forandringen skal finde sted. Lederen skal derfor formå at få de fagprofessionelle til at tro på, at deres indsats og de reformintentioner, som kommer fra oven, har den tilsigtede effekt. Uanset hvor dygtigt vi organiserer os, vil der fortsat være begrænsede ressourcer, komplekse problemer, nødvendigheden af håndtering af enkeltsager og uforudsete handlinger, som eksempelvis en flygtningestrøm gennem Europa kan bringe med sig. Det handler om, at ledelsen er i stand til at håndtere disse forstyrrelser samtidig med, at de udøver ledelse inden for den faste styringsramme. Side 2 af 4
4 En mindre detaljeret styring med plads til kerneopgaven. Et kig på hypotese 5 Danmark har i lighed med en række vestlige lande i stigende grad bekendt sig til en form for resultatbaseret styring (RBS) i et forsøg på at opnå en mindre deltaljeret styring. RBS foregår både internt i stat og kommuner, men også som ramme for statens styring af kommunerne. RBS er et rammevilkår, som lederne i det offentlige agerer inden for. RBS er en ledelsesstil, der inkorporerer og ideelt set bruger resultatinformationer til at træffe beslutninger. RBS følger fire trin: 1) Formulering af strategiske mål, 2) Indsatser og ressourcer organiseres, så ønskede effekter kan indfries, 3) Løbende monitorering af præstationer og 4) Ledelsen træffer beslutninger på baggrund af resultaterne. Ideelt set giver RBS retning, handlerum for det udførende niveau og et kvalificeret vidensgrundlag til at korrigere indsatser. RBS er bare ikke så nem i praksis. For det første skal målene afspejle kerneopgaven. Det er vanskeligt at opstille klare resultatmål og samtidig rumme den kompleksitet, som præger den offentlige sektor. Når det er svært at lave klare resultatmål, tyes der til proces- eller proceduremål, fx antal samtaler en ledig skal have. Disse mål er ikke forenelige med RBS, som fremhæver nødvendigheden af, at ledelsen på det udførende niveau har tilstrækkelig selvbestemmelse til at indrette sine indsatser, så de efterspurgte resultater kan opnås. Dernæst kan det være svært at linke resultater til indsats. Vi så ovenfor, hvordan mange indsatser sættes i spil for at løse den enkelte borgers problemer. Man kan tale om et usikkerhedsprincip. Jo mere information, der indsamles, jo mere komplekst og jo sværere bliver det at forbinde indsats og resultat. For det tredje ser vi en tendens til, at når et mål ikke virker opstilles nye mål, uden de gamle mål fjernes. Ledelsen har en vigtig opgave, når det kommer til en vedvarende målsanering. Ellers ser vi, at to fænomener i den offentlige sektor RBS og afbureaukratisering fodrer hinanden. RBS skal føre til mindre bureaukratisk styring, mens stigende dokumentationskrav som følge af måleskalation, fører til fornyet behov for afbureaukratisering. Endelig er der risiko for, at medarbejderne snarere fokuserer på forhold, som har betydning for målopfyldelse end borgerens behov. Medarbejdernes orientering skifter fra et fagligt fokus til et fokus på organisatoriske krav. En konsekvens er fx, at medarbejderne prioriterer de lette sager, hvor det er nemt at opnå hurtige resultater. Skal vi have en mindre deltaljeret styring og udnytte potentialerne i et styringssystem som RBS, skal lederne på topniveau sørge for, at de opstillede mål fra det politiske niveau til det udførende niveau er forbundet og opleves som meningsfulde. Vi ved, at hvis fx en skoleleder forholder sig til de resultater, som skolen opnår, og har en dialog med sine lærere om resultaterne, vil lærerne også være mere Side 3 af 4
5 tilbøjelige til at bruge resultaterne til at løfte deres elevers faglige niveau og sociale trivsel. Lederne skal være bevidste om de incitamentsstrukturer, som RBS eksplicit eller implicit skaber. Lederen må forholde sig til, om drøftelser af de opnåede resultater har fokus på at lære og forbedre de offentlige indsatser og ikke finder sted i en ånd præget af kontrol og nulfejlskultur. Styringslandskabet i den offentlige sektor RBS eksisterer ikke i et vakuum. RBS deler pladsen i styringslandskabet med en række andre styringsmodeller og redskaber, fx regelstyring, økonomistyring, tillids- og værdibaseret styring, tværgående koordination og samskabelse samt risikostyring. Lad os tage et kig på styringslandskabet i en socialafdeling i en dansk kommune. Kommunen er helt overordnet underlagt Serviceloven og orienterer sig i høj grad mod Ankestyrelsens afgørelse på det sociale område. Gennem lovbestemte kvalitetsstandarder har kommunalpolitikerne fastsat serviceniveau for området. Kommunen bekender sig overordnet til resultat- og effektstyring. De fagprofessionelle anvender progressionsmålinger til at vurdere borgerne. Og ledelsen ønsker at anvende resultaterne heraf som ledelsesinformation. Kommunen anvender aktivitetsbaseret økonomistyring med fokus på, hvad der kommer ind i systemet. Hver leder har en resultatkontrakt, som specificerer, hvilke resultater han eller hun skal opnå. Der er faste retningslinjer for opfølgning på mål. Og endelig har man lavet en organisationsændring, som skal fremme samarbejde på tværs af myndighed og udfører. Lederne på alle niveauer skal være i stand til at begå sig i et sådant komplekst styringslandskab. Hvert styringsredskab har sin berettigelse. Det er bare ikke altid, at de enkelte styringsmodeller harmonerer. De enkelte modeller fremmer hver for sig og tilsammen forskellige incitamentsstrukturer. Det giver altid mening at have for øje, om styringslandskabet er blevet for deltaljeret eller komplekst. Men den vigtigste ledelsesopgave må være at forstå, skifte mellem og sammentænke elementerne i styringslandskabet. Og som det mest væsentlige at forklare styringsbilledet til medarbejderne, så de forstår og kan begå sig inden for de rammer, som er udstukket også selv om det er komplekse og omskiftelige rammer. Den offentlige sektor er og bliver kompleks. Ledere skal kunne håndtere denne styringsmæssige kompleksitet. Det er afgørende for at understøtte produktionen af kerneydelserne i den offentlige sektor. Side 4 af 4
Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune
Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.
LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve
Læs mereKOMØK 16 Seminar N 26. maj Resultatledelse - hvordan skape kontinuerlig forbedring og læring med utgangspunkt i styringsdata?
KOMØK 16 Seminar N 26. maj 2016 Resultatledelse - hvordan skape kontinuerlig forbedring og læring med utgangspunkt i styringsdata? Resultatledelse - hvordan skape kontinuerlig forbedring og læring med
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereDirektionens årsplan
Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger
Læs mereJob- og personprofil for leder af Forsikrede ledige
Job- og personprofil for leder af Forsikrede ledige Jobcenter Horsens søger pr. 1. marts 2017 en leder til afdelingen Forsikrede ledige. Jobsøgende ledige og virksomheder skal opleve et Jobcenter Horsens,
Læs mereLEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.
v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform
Læs mere4 PEJLEMÆRKER FOR EN SAMMENHÆNGENDE OFFENTLIG SEKTOR. Et debatoplæg fra Kommunaldirektørforeningen
4 PEJLEMÆRKER FOR EN SAMMENHÆNGENDE OFFENTLIG SEKTOR Et debatoplæg fra Kommunaldirektørforeningen DETTE DEBATOPLÆG... Bygger videre på Vejen til en ny forvaltningspolitik Er KOMDIR s indspil til arbejdet
Læs mereKodeks for god ledelse
Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg
Læs mereLedelsesgrundlag FOKUS
sgrundlag FOKUS udøves i relationer I Gladsaxe Kommune har vi høje ambitioner Borgere og virksomheder skal opleve mødet med os som top professionelt. De skal opleve, at vores indsats er båret af energi
Læs mereKvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen
Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre
Læs mereDet nordfynske ledelsesgrundlag
Det nordfynske ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,
Læs mereLedelsesroller i Byens TMF
Ledelsesroller i Byens TMF Med Byens TMF sætter vi yderligere fokus på at imødekomme Byens Behov og fremtidssikre TMF. Vi gør det ud fra følgende fire pejlemærker: Byens behov, Tværgående samarbejde, Mere
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)
Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Dette dokument definerer de generelle rammer i relation til roller og ansvar for de forskellige ledelsesniveauer og ledelsesfora.
Læs mereMiddelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur
Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereLedelsesgrundlag. Maj 2016
Ledelsesgrundlag Maj 2016 1 Indledning I efteråret 2015 blev det besluttet at igangsætte arbejdet med et nyt ledelsesgrundlag for Trekantområdets Brandvæsen Alle afdelingschefer og sektionsledere har udarbejdet
Læs mereRolle og ansvarsbeskrivelse i Ældre og Handicapforvaltningen Juni Ledelse af rehabilitering. Ledelse af relationer
Rolle og ansvarsbeskrivelse i Ældre og Handicapforvaltningen Juni 2017 forretningen en politisk styret organisation relationer rehabilitering Indledning Du sidder nu med en revideret udgave af Ældre- og
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereWorkshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?
Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser
Læs mereJob- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune
Job- og kravprofil HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Børn og Unge søger en forvaltningschef til at stå i spidsen for det strategiske arbejde med mennesker, kultur og samarbejde i hele
Læs mereLedelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV
Ledelsesgrundlag Illustrationer: www.loneboenielsen.dk Layout og produktion: ArcoRounborg God ledelse i Skive Kommune God ledelse er afgørende I Skive Kommune har vi fokus på god ledelse. Det har vi i
Læs mereUdvidet job- og personprofil. Stillingen
Udvidet job- og personprofil Stillingen Faaborg-Midtfyn Kommune er den geografisk største kommune på Fyn. Kommunen har ca. 52.000 indbyggere fordelt over ca. 65 større og mindre byer, der alle har det
Læs mereI forbindelse med afskeden af en direktør har direktionens arbejde været varetaget af den resterende direktion. (1 direktør og Kommunaldirektøren).
1 Administrativ organisering I forbindelse med afskeden af en direktør har direktionens arbejde været varetaget af den resterende direktion. (1 direktør og Kommunaldirektøren). Der har tidligere været
Læs mereForslag ledera rsmøde 7. september 2018
1 Forslag ledera rsmøde 7. september 2018 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 Forslagsstiller: Den lokale lederforenings bestyrelse
Læs mereDet Nordfynske Ledelsesgrundlag
Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,
Læs mereLedelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte
Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 1 DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 1 DECEMBER 2016 1 FORORD Guldborgsund Kommunes ledelsesgrundlag lægger sig tæt op ad vores kerneopgave og er båret af den præcise retning og de værdier, der lægges til grund for kerneopgaven.
Læs mereStrategier i Børn og Unge
Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere
Læs mere1. august Sagsnr Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen NOTAT 1. august 2019 Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber Tillidsdagsordenen er bredt forankret i Københavns Kommune, og dagsordenen har stor opbakning
Læs mereAftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune
1 of 6 26-11-2015 Sagsnummer.: 14/37310 Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune Indledning Dialogbaseret aftalestyring er et af de centrale styringsværktøjer i Syddjurs Kommune, der er baseret på dialog
Læs mereVi vil tættere på naturen! Vi vil være nysgerrige og lærende! Fordi vi kan mere i fællesskaber
NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød kommunen@alleroed.dk alleroed.dk Morten Knudsen 5. januar 2019 Allerød Kommunes politiske styringsmodel Visionen er det helt overordnede pejlemærke for kommunens
Læs mereLedelsesgrundlag Sygehus Lillebælt
Ledelsesgrundlag Sygehus Lillebælt 1) Formål At skabe klarhed over generelle ledelsesmæssige krav, kompetencer og forventninger til sygehusets ledere. 2.1) Fundamentet for ledelsesgrundlaget i Sygehus
Læs mereLedelsesroller i Byens TMF
Ledelsesroller i Byens TMF Med Byens TMF sætter vi yderligere fokus på at imødekomme Byens Behov og fremtidssikre TMF. Vi gør det ud fra følgende fire pejlemærker: Byens behov, Tværgående samarbejde, Mere
Læs mere4 PEJLEMÆRKER FOR EN SAMMENHÆNGENDE OFFENTLIG SEKTOR. Et debatoplæg fra Kommunaldirektørforeningen
4 PEJLEMÆRKER FOR EN SAMMENHÆNGENDE OFFENTLIG SEKTOR Et debatoplæg fra Kommunaldirektørforeningen Kommunaldirektørforeningen i Danmark www.komdir.dk Grafik & layout: Roskilde Kommune, Oktober 2018 Indhold
Læs mereBørn & Unges leadership pipeline. Direktør
Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde
Læs mereSOSU Nord. Fælles ledelsesgrundlag. Januar 2018
SOSU Nord Fælles ledelsesgrundlag Januar 2018 1 God ledelse på SOSU Nord Introduktion / forord Ledelsesgrundlaget beskriver ledergruppens fælles forståelse af, hvad der er god ledelse på SOSU Nord. Ledelsesgrundlaget
Læs mereTre tendenser i moderne offentlig ledelse
Tre tendenser i moderne offentlig ledelse VIVE Tema-møde Med Forsker Louise Ladegaard Bro, Professor Lotte Bøgh Andersen og Forsknings- og analysechef Vibeke Normann Andersen 25. september 2018 Program
Læs mereForskerbidrag til Ledelseskommissionen
Forskerbidrag til Ledelseskommissionen Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Alle mand til kamp! Kæmp, også når det er svært!... 4 Hvem leder hvad, hvem og hvordan?... 10 Offentlige ledere skal lære at
Læs mereSåvel centerledelse, som afdelingsledelse, AMR og TR har alle bidraget til processen, og i det følgende materiale kan resultatet læses.
Forord Inden for det specialiserede socialområde stilles der løbende øgede og andre krav til opgaveløsningen, for såvel af medarbejderne, afdelingsledere og centerledelsen. Det har forårsaget et andet
Læs mereOffentlig ledelse - sejlads i uroligt farvand Hansen, Hanne Foss
university of copenhagen Offentlig ledelse - sejlads i uroligt farvand Hansen, Hanne Foss Published in: Forskerbidrag til Ledelseskommissionen Publication date: 2017 Document version Også kaldet Forlagets
Læs mereKøbenhavns Universitet. Offentlig ledelse - sejlads i uroligt farvand Hansen, Hanne Foss. Published in: Forskerbidrag til Ledelseskommissionen
university of copenhagen Københavns Universitet Offentlig ledelse - sejlads i uroligt farvand Hansen, Hanne Foss Published in: Forskerbidrag til Ledelseskommissionen Publication date: 2017 Document Version
Læs mereProfil og prioriteter - Niveau 2 og 3 ledere. Strategi, Service og Koordination
Profil og prioriteter - Niveau 2 og 3 ledere Strategi, Service og Koordination Niveau 2, fagchefens profil Kommunikativ og analytisk kompetence: Skaber og formidler overblik over eget fagområde Kan kommunikere
Læs mereLedelses- og medarbejdergrundlag
Ledelses- og medarbejdergrundlag Redigeret den 27. november 2015 1 of 9 Grundlæggende resultatansvar Kommunikere tydeligt 7 nøglekompetencer: Være rollemodel Være faglig stærk Kommunikere tydeligt Være
Læs mereStrategi som værktøj til at sikre de rette kompetencer
Strategi som værktøj til at sikre de rette kompetencer At rekruttere, udvikle og fastholde ledere og medarbejdere er en langsigtet opgave og i praksis en stor udfordring i mange offentlige virksomheder.
Læs mereLedelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen
Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens
Læs mereLedelsesgrundlag. Ledelsesgrundlag
Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag I Halsnæs tør vi og vi tør sammen Halsnæs Kommune skal være attraktiv for borgere og erhvervsliv. Borgeren og erhvervslivet i Halsnæs Kommune skal opleve medarbejdere,
Læs mereKalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Læs mereSTILLINGS- OG PERSONPROFIL. Servicedirektør. med ansvar for Skole, Børn og Familie, Sundhed og Forebyggelse, Psykiatri og Handicap samt Ældre
STILLINGS- OG PERSONPROFIL Servicedirektør med ansvar for Skole, Børn og Familie, Sundhed og Forebyggelse, Psykiatri og Handicap samt Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Stillingsprofil... 4 Stillingsbetegnelse
Læs mereLedelseskommissionens anbefalinger. Lasse Jacobsen, Kommunaldirektør Viborg Kommune
Ledelseskommissionens anbefalinger Lasse Jacobsen, Kommunaldirektør Viborg Kommune Fokus for Ledelseskommissionens arbejde Afdække gruppen af offentlige ledere Vurdere styrker, udfordringer og rammevilkår
Læs mereSAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET
SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET Forår 2018 Om undersøgelsen KL s forvaltningsundersøgelse på børn- og ungeområdet er gennemført blandt de kommunale børn-
Læs mereIntroduktion til forskerbidrag
Introduktion til forskerbidrag Ledelseskommissionen ønsker at bygge videre på eksisterende forskning i offentlig ledelse. Som en del af Ledelseskommissionens arbejde, mødtes kommissionens medlemmer derfor
Læs mereStrategi for det specialiserede socialområde for voksne
Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført
Læs mereGod ledelse i Psykiatrien Region H
God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning
Læs mereEffekt og dokumentation af indsatser
NOTAT Effekt og dokumentation af indsatser Introduktion og konceptbeskrivelse 2 Indholdsfortegnelse Figurfortegnelse...3 Effekt og dokumentation af indsatser er vi på rette vej?...4 Baggrund...5 Strategisk
Læs mereStrategisk styring med resultater i fokus. September 2014
1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-
Læs mereRoskilde University. Ledelse er noget vi skaber sammen. Sørensen, Eva; Torfing, Jacob. Publication date: 2017
Roskilde University Ledelse er noget vi skaber sammen Sørensen, Eva; Torfing, Jacob Publication date: 2017 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Sørensen, E.,
Læs mereAalborg Universitet. Offentlige ledere skal lære at bruge både højre og venstre hånd. Elmholdt, Claus Westergård
Downloaded from vbn.aau.dk on: januar 24, 2019 Aalborg Universitet Offentlige ledere skal lære at bruge både højre og venstre hånd Elmholdt, Claus Westergård Published in: Forskerbidrag til ledelseskommissionen
Læs mereAalborg Universitet. Offentlige ledere skal lære at bruge både højre og venstre hånd. Elmholdt, Claus Westergård
Downloaded from vbn.aau.dk on: September 10, 2019 Aalborg Universitet Offentlige ledere skal lære at bruge både højre og venstre hånd Elmholdt, Claus Westergård Published in: Forskerbidrag til ledelseskommissionen
Læs mereUCN UNIVERSITY COLLEGE NORDJYLLAND. Ledelsesgrundlag 1.0
UCN UNIVERSITY COLLEGE NORDJYLLAND Ledelsesgrundlag 1.0 Baggrund Forandringer er et grundvilkår for professionshøjskolesektoren; nye kerneopgaver kommer til, der er begrænsede økonomiske rammer, og der
Læs mereBørn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer
Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre
Læs mereGod ledelse i Solrød Kommune
SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god
Læs mereSTYRINGSGRUNDLAG. Rammer og retning for kerneopgave, styringsprincipper, styringshierarki og aftalesystem
STYRINGSGRUNDLAG Rammer og retning for kerneopgave, styringsprincipper, styringshierarki og aftalesystem Resumé Du sidder med Greve Kommunes Styringsgrundlag. Styringsgrundlaget er dit politiske og faglige
Læs mereDialogbaseret styring
Dialogbaseret styring Indledning Furesø er kendetegnet ved aktive, kreative borgere og velfungerende stærke lokalsamfund. Den politiske styring afspejler en tradition og kultur i Furesø, der bygger på
Læs mereOffentlige ledere, vilkår, styrker og udfordringer. 15 forskerbidrag til Ledelseskommissionen
Offentlige ledere, vilkår, styrker og udfordringer 15 forskerbidrag til Ledelseskommissionen Indholdsfortegnelse Introduktion... Alle mand til kamp! Kæmp, også når det er svært!... 3 4 Hvem leder hvad,
Læs mereMasterplan Horisont 2018
Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet
Læs mereInspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Erhvervsrettet Uddannelse og Tilskud Inspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil Der oprettes 27 institutioner for forberedende grunduddannelse
Læs mereNOTAT. Politiske pejlemærker. Effekt. Mål. Dialog
Dialogbaseret styringsmodel 2018-2021 Formålet med den dialogbaserede styringsmodel, som blev godkendt i 2015 er, at styringen med afsæt i modellen skal være et værdifuldt redskab for Kommunalbestyrelsen
Læs mereStrategiplan
Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.
Læs mereJob- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling
Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling Jobcenter Horsens søger pr. 1. marts 2017 en leder til nyoprettet integrationsafdeling. Integration af flygtninge og familiesammenførte
Læs mereLedelseskommissionens anbefalinger
Borgeren skal i centrum 01 De offentlige ledere skal sikre, at værdiskabelsen for borgere og samfundet er det centrale omdrejningspunkt for organisationen. Dialog om 2018. Side 1 Borgeren skal i centrum
Læs mereArbejdsmiljøstrategi 2014-2018
Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse
Læs mereLedelseskommissionens anbefalinger
Ledelseskommissionens anbefalinger Borgeren skal i centrum 1) De offentlige ledere skal sikre, at værdiskabelsen for borgerne og samfundet er det centrale omdrejningspunkt for organisationen. 2) Offentlige
Læs mereInspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Erhvervsrettet Uddannelse og Tilskud Inspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil Der oprettes 27 institutioner for forberedende grunduddannelse
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Om i UCC For UCC er det ambitionen, at udøves professionelt og med et fælles afsæt. UCC skal fungere som én samlet organisation. Om i UCC er en del af UCC s sgrundlag og
Læs mereResultatbaseret statsstyring af lokal kernevelfærd
Resultatbaseret statsstyring af lokal kernevelfærd Marie Østergaard Møller, Ph.d. i statskundskab, tidligere lektor, AU og seniorforsker, KORA, nu ejer og grundlægger af ProPublic kvalitativ effektmåling
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger
Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen
Læs mereStrategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune
Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige
Læs mereStyringskæden i Lemvig Kommune. Dialog, aftaler og værdibaseret ledelse
Styringskæden i Lemvig Kommune Dialog, aftaler og værdibaseret ledelse Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 29. november 2017 Indledning... 3 Mål vi sigter efter og værdier vi handler efter... 3 Dialogens rolle...
Læs mereStrategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015
Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens
Læs mereGOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer
GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er
Læs mereCENTERCHEF TIL CENTER FOR UDSATTE OG KRIMINALITETSTRUEDE UNGE
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Borgercenter Børn og Unge STILLINGS- OG PERSONPROFIL CENTERCHEF TIL CENTER FOR UDSATTE OG KRIMINALITETSTRUEDE UNGE SOCIALFORVALTNINGEN, KØBENHAVNS KOMMUNE Om Socialforvaltningen
Læs mereNy skole Nye skoledage
Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen
Læs mereKURS KOORDINERING ENGAGEMENT
Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk
Læs mereLedelse. i Odense Kommune
Ledelse i Odense Kommune 9 1 Ledelsesgrundlag i Odense Kommune I Odense Kommunes arbejde med at sikre gode serviceløsninger for borgere og virksomheder og skabe den nødvendige dynamik i udviklingen af
Læs mereHvordan kan ledelseskommissionens anbefalinger bruges til
Hvordan kan ledelseskommissionens anbefalinger bruges til s Forudsætninger for Ledelseskommissionens arbejde Ledelse gør en forskel Offentlig ledelse er en særlig disciplin Offentlig ledelse skal skabe
Læs mereSTYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015
STYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015 STYRINGSPRINCIPPER Følgende styringsprincipper vil ligge til grund for Guldborgsund Kommunes fremtidige styring. Der er en gensidig afhængighed mellem styringsprincipperne
Læs merePædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE
Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk og didaktisk grundlag er fundamentet for det skole-og studiemiljø som TECHCOLLEGE vil kendes på - en fælles pædagogisk kultur. Grundlaget afspejler
Læs mereFÆRRE LEDERE TYDELIGERE ROLLER
FÆRRE LEDERE TYDELIGERE ROLLER Politiet påbegyndte i 2012 en omfattende reform af lederstrukturen på tværs af koncernen. Man har på den baggrund skabt fundamentet for at øge ledelseskvaliteten og samtidig
Læs mereIntern kommunikationsstrategi
gladsaxe.dk Intern kommunikationsstrategi Intern kommunikationsstrategi Hvorfor skal vi have en intern kommunikationsstrategi? Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den interne kommunikation fordi: God intern
Læs mereLedelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser
Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer
Læs mereProaktiv vidensdagsorden gennem forskning i praksis. Vibeke Normann Andersen Analyse- og Forskningschef
Proaktiv vidensdagsorden gennem forskning i praksis Vibeke Normann Andersen Analyse- og Forskningschef Socialpædagogernes Lederkonference 27. september 2017 To indfaldsvinkler Hvordan påvirker I vidensdagsordenen?
Læs mereEFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING
EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE OPLÆGSHOLDERE Andreas Østergaard Poulsen, Senior Manager i BDO o o o Omfattende erfaring med indførsel af effektbaseret styring i offentlige organisationer Har bistået kommuner
Læs mereEvalueringsprocessen i korte træk
Vejledning ledelsesevaluering Medarbejdere og øvrige ledere HR-Centret 03-10-2016 Ledelsesevaluering 2016 - vejledning til medarbejdere Ledelsesevaluering er din leders redskab til at udvikle sin ledelse.
Læs mereVærdigrundlag for Medicoteknik
Version 1 Region Syddanmark Region Syddanmark ønsker at agere sådan, at såvel brugere som ansatte oplever: Ordentlighed i det vi gør og siger Vækst i fagligheden Rum til fornyelse og begejstring Mission
Læs mereHVIDOVREVEJEN. Ledelses- og medarbejdergrundlag for Hvidovre Kommune
HVIDOVREVEJEN Ledelses- og medarbejdergrundlag for Hvidovre Kommune 1 LEDELSES- OG MEDARBEJDERGRUNDLAG for Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune er en veldrevet organi sation, der bygger på en anerkendende
Læs mere