HAPS. Medlemsblad for Herfølge Civile Hundeførerforening. 9. årgang 2010 Nr. 4 - December. DM 2010: Nr. 3 i Eliteklassen Lone og Brutus

Transkript

1 HAPS 9. årgang 2010 Nr. 4 - December DM 2010: Nr. 3 i Eliteklassen Lone og Brutus Medlemsblad for Herfølge Civile Hundeførerforening

2

3 Nyt fra formanden 4 Indkaldelse til generalforsamling 6 Kontingent Konkurrence-B 8 Hapsdoggen 11 Klubmesterskab Lidt fra klubmesterskab i C og A 16 Ledproblemer hos hund 18 DM fra en beregnervinkel 21 Se lige her 24 Træningsweekend september 25 Til de lange mørke vinteraftener 27 Kursus for trænere 30 Tip en 13 er for Rengøring i klubhuset 33 DcH-bladet og HAPS 34 Lokale resultater 35 Konkurrenceresultater 36 Årets oprykninger 38 Konkurrencer Den lokale kalender 40 Træningstider 41 Adresser 42 Deadline til næste nummer er onsdag 16. marts Herfølge civile Hundeførerforening er medlem af landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening (DcH). DcH har på landsplan ca medlemmer fordelt på 120 lokalforeninger. Side 3

4 NYT FRA FORMANDEN Året er ved at være slut og så kommer man til at tænke lidt tilbage over 2010 og årets gang i DcH. Vi har haft et travlt år med mange aktiviteter og bestyrelsen har brugt en del tid på at diskutere, hvordan foreningen skal køres i den nærmeste fremtid. Vi har kigget på, hvad der fungerer godt og hvad der fungerer mindre godt og det har betydet, at vi har taget nogle aktiviteter ud, som der ikke var så stor tilslutning til. Vi har også forsøgt med nogle nye tiltag, som f.eks. hyggeaftener om mandagen, som vi selv synes gik rigtig godt og var rigtig hyggeligt. Især afslutningen på aftentræningen med grillpølser var en succes, som vi helt sikkert vil gentage. Vi har lige holdt det årlige klubmesterskab, som var en stor succes med 25 deltagere fordelt på alle 4 klasser det var rigtig dejligt at se så mange aktive hundeførere på pladsen. Til gengæld har vi ikke haft så mange hunde til kredskonkurrencer i år. Vi plejer at være repræsenteret med mange hunde i alle klasser og have en del deltagere med til DM. I år hvor DM var på Sjælland havde vi kun én deltager med, Lone og Brutus i eliteklassen de klarede sig til gengæld flot og fik en 3.-plads stort tillykke! Klubfesten var en rigtig hyggelig aften med 18 festklædte og glade deltagere. Vi havde en god aften med lækker mad og masser af hunde- og anden snak. Det er også her, at resultaterne fra klubmesterskabet bliver offentliggjort, pokaler, vandrepokaler og klapsalver bliver uddelt. Desværre var rigtig mange af deltagerne fra klubmesterskabet ikke med til festen og det betyder, at det bliver meget lidt festligt med resultater og pokaler, da over halvdelen af pokalerne stod uafhentede tilbage. Så det er muligvis det næste område, vi må tage fat på i bestyrelsen. Desværre, for det er ellers en festlig måde at kåre klubmestre på, men det kan jo ikke hjælpe noget, hvis medlemmerne ikke synes det samme. Så har du en god ide til en anden måde at gøre det lidt festligt på, som deltagerne har lyst til at være med til, så kom endelig frem med det! Problemet er, at vi holder klubmesterskabet over 2 dage, så det er heller ikke særlig festligt at udråbe halvdelen af klubmestrene den ene dag og den anden halvdel ugen efter. Så gode ideer efterlyses!!! Side 4

5 Vi har rigtig mange B-hunde til sæsonen hold det er helt vildt! Hundene er på mange forskellige niveauer og blandet rundt på holdene, så vi vil forsøge med en anden måde at sætte hold. Hundene fortsætter på de to B-hold, som vi har nu og alle nyoprykkede og ny indmeldte starter på et nyt B-hold. Den 19. marts holder vi så en B-prøve/konkurrence hvor alle stiller op. Ud fra resultaterne fra denne dag, øvrige konkurrenceresultater og sikkert også andre ting, bliver der lavet 3 nye hold, som formentlig bliver blandet godt og grundigt. Det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at gå, det er en helt ny måde at sætte hold på, som vi ikke har prøvet før. Nu står jul og nytår for døren og vi holder juleferie i december måned. Vi slutter sæsonen af med juleafslutning med prøver for begynder og C-hunde og fællestræning for alle andre. Når vi kører hjem mætte af æbleskiver og gløgg, ses vi igen i 2011 lørdag den 8. januar. Træningstiderne for de forskellige hold kan du se, bagerst i bladet. I det nye år er der generalforsamling mandag den 24. januar og sidste frist for indbetaling af kontingent er lørdag den 22. januar. Har du gode ideer, kritik, ros eller bare noget, du gerne vil sige så kom til generalforsamlingen. Bestyrelsen vil meget gerne høre fra medlemmerne hvordan synes du det går? Jeg vil slutte med at ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår!!! Annette Side 5

6 Indkaldelse til GENERALFORSAMLING Valg af dirigent 2. Beretning af foreningens formand 3. Regnskabsaflæggelse af foreningens kasserer 4. Indkomne forslag Ændring af vedtægter som er krævet af landsforeningen. Se opslag i klubhuset. 5. Fastsættelse af kontingent og træningsgebyr (indstilling fra bestyrelsen skal foreligge) 6. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer for 2 år Katrine Kure (modtager genvalg) Karin Ernst (modtager ikke genvalg) 7. Valg af 1 suppleant til bestyrelsen for 1 år Majken Fjeldsted (modtager genvalg) 8. Valg af 2 revisorer for 1 år Anita Iversen (modtager genvalg) Liselotte Geertz (modtager genvalg) 9. Valg af 1 revisorsuppleant for 1 år Lene Karberg (modtager genvalg) 10. Eventuelt Side 6

7 KONTINGENT 2011 Hvis du vil fortsætte med at gå til træning med din hund til næste år, så skal du betale dit kontingent senest lørdag den 22. januar. På den ekstraordinære generalforsamling i september blev der vedtaget nye satser for kontingent gældende fra 2011, så kig her inden du betaler. Bemærk nye kontingentsatser! Kontingent Medlemskab ,00 Familiemedlem 825,00 Passivt medlem 600,00 Trænere (aktive) 600,00 Begynderhold 700,00 Familiemedlem skal have samme adresse som et almindeligt fuld-pris medlem. Passivt medlem er medlem af foreningen, men træner ikke hund. Du kan betale kontant ved kassereren eller via netbank: Registreringsnummer: 2362 Kontonummer: HUSK at skrive dit navn som det første, når du overfører penge. Side 7

8 Præsentation af de forskellige hold KONKURRENCE-B Hvem er vi? Vi er 8 hundeførere som hver træningsdag tropper op med godt humør og masser af lyst til at vise hvor dygtige vores hunde er blevet siden sidst. Som sidegevinst er der endda et bagland, som bakker både holdet og klubben op, så vi har altid hjælpende hænder til at grille en pølse, til at sætte telt op eller bage en kage. De fleste gik sammen på konk-c og rykkede op som en samlet flok sidste år. Det har været rigtig godt at alle er startet på samme niveau (næsten). Et par stykke var endda med til DM sidste år og det er også målet for nogen i denne klasse derfor skal alle B-hundeførere bare vente til næste år, for så kommer vi De forskellige ekvipager: Mette træner med en irsk terrier Carlson. Han hader alt stikkende og brændende ukrudt, så hvis der skal laves felt med disse forhindringer kan han være meget stædig. Carlson elsker kattemad (hvilket nederlag for en hund) og han er kommet op i et helt andet gear for at få fat i det. Endelig er han vel ikke for ingenting en ægte terrier enten laver han øvelserne så vi alle er grønne af misundelse, eller også står han bare stille og både ser og er meget stædig (eller egenrådig tror jeg der vil stå i en racebeskrivelse). Mette har meldt klart ud hun vil til DM næste år inden Carlson bliver for Side 8

9 gammel. Og når den gamle terrier-tæve derhjemme ikke er der mere, skal det være en dobermann som næste hund. Majken har en meget vandglad hund Laika vandglæden deles til dels også af føreren, så derfor er det sket at de sammen er hoppet i vandet. Endvidere er Laika meget jagtglad og både mus og svaler skal passe på når hun er der. Men dette er nykker, som nu næsten er under kontrol. Laika er meget populær hos alle de andre hanhunde, selvfølgelig på grund af sit køn, men også hendes glæde ved at lege og hendes blide væsen tiltaler dem (den anden tæve på holdet mener at det gælder om at slå først, og det gider hanhundene trods alt ikke). Rene har nærmest en usynlig snor i sin meget førerafhængige hund Milo, eller også er det omvendt. Milo kan alle øvelser så længe far passer på. Øvelserne bliver udført i rasende fart så jordklumper og græstotter flyver om ørerne på dem der er i nærheden. Det værste han ved er, når andre skal holde ham eller bare vil snakke med ham, så bliver han lidt panikslagen. Det er dog ikke mere end en godbid normalt kan hjælpe. Laila træner med Buster, der virker som om han ikke er til at slå ud. Ligegyldig hvilke irriterende øvelser eller hunde han udsættes for, så er han bare sig selv og altid parat til lidt leg. Og meget racetypisk så er han meget madglad og åbenbart også dameglad hører vi. Vi har dog også set en magelig side hos hundeføreren, idet en lille byge vist kan holde hende væk fra træningen. I lang tid var Rene ene mand på holdet, men så dukkede Per op med schæferhunden Yatzy. Bare for lige at vise sig fra starten fik han lige sin oprykning sidst på året han havde 2 chancer og han fik dem. Yatzy elsker at arbejde, men den gider ikke andre hunde i sin nærhed, så de andre hunde får nogen gange en meget højrøstet skideballe af hende. Pers største svaghed er, at han mener, at holdet altid snakker om kage men heldigvis er han gift med én, der kan bage for ham/os. Linda træner med schæferblandingen Balou, som vist bedst kan beskrives ved et citat: den person som det lykkes at finde de vise sten i forhold til Balou kan klare alle hunde. Han er en stor glad dreng, som er overbevist om at alt det de andre laver er meget sjovere end det han er blevet sat til de andres bolde er meget bedre end hans osv. Samtidig er han en frygtelig tøsedreng, der ikke bryder sig om at være langt væk fra føreren eller at blive presset i øvelserne. Derfor må vi af og til starte forfra med indlæringen af øvelserne. Side 9

10 Holdets 2 heldige mænd Endelig er vi blevet udvidet med et par hundeførere mere og selvfølgelig er de af hunkøn. De har været med et par måneder nu og de ser stadig glade ud når de kommer. Lene med en hvid schæfer er ligesom os andre i gang med at lære de mange nye udgaver af øvelserne, mens Dil med border collien Joythi allerede har været til flere konkurrencer i B-klassen. Men der er som bekendt ingen røg uden ild og hos os er ilden lig med træneren Katrine. Altid klar med gode råd, altid klar med lektier til næste gang og ligesom man tror at hun ikke kan skælde ud og derfor slapper lidt af, så kommer det. Men hun er normalt meget positiv og selv kritik bliver serveret så det nærmest virker som et godt råd. Og bare for lige at fortælle om hvor ambitiøse vi er, så drog næsten hele holdet af sted mod det mørke Jylland for at træne en hel weekend hos vores gamle træner. Hold da op hvor det var sjovt og vi havde lavet en aftale med vejrguderne. Selvom det måske burde forbigås i tavshed har klubben faktisk endnu et B- hold kaldet baby-b. Det består hovedsagelig af rutinerede hundeførere som har fået ny hund og vilde rygter går på at de tror at de kan vinde klubmesterskabet Side 10

11 HAPSDOGGEN er denne gang havnet hos Yvonne Staal og Donna Jeg har fået fornøjelsen at skrive om mit første år med Donna. Det hele startede med at Frank og jeg sidste sommer talte om, at det ville være rart med en ny hund, mens vi havde vores gamle hund, Bernhard det kunne være, at han kunne være med til at opdrage på en ny hund. Vi ville gerne hjælpe en af de hunde, som skulle have et nyt hjem. Vi kiggede på nettet. Tænkte på at købe en græsk gadehund. Men det endte med at vi kiggede efter hund fra de sjællandske internater. Vi så et billede af en kæk hvid hund med sorte øre. Hun boede på Roskilde Dyreinternat og vi faldt for hendes herlige udtryk. I rubrikken stod, at hun var en Samojede blanding og ca. 9 mdr. Da hun var en hittehund (hun var taget op af politiet) kendte de ikke meget til hende, men hun havde let ved at lære og i øvrigt var en pragtfuld hund som fortjente en ny chance i livet. Vi kontaktede internatet for at høre lidt mere om Donna. Kunne hun lide andre hunde? katte? (vi har 3 af slagsen) og hvordan ville hun mon reagere med heste (dem har vi også 3 af). Efter en snak med internatet, blev vi enige om at besøge hende, så vi kunne se hvordan vores kemi var. Vi fik en MEGET STOR VELKOMST af hende, det var vi blevet orienteret om. Men hun var rigtig sød og vi gik en tur med hende. Hun var dog lige blevet opereret for navlebrok et par dage forinden, så måske derfor var hun lidt stille. Vi aftalte, at vi skulle komme et par dage senere med Bernhard for at se hvordan det gik. Det gik godt, måske var det medvirkende at Donna var i slutningen af hendes løbetid. Vi hentede hende en uge efter i slutningen af juli Hun faldt hurtigt til. Kattene holdt sig på behørig afstand. Det varede dog ikke så længe før Bandit, den ene af vores katte, gik med på skovtur med begge hunde. Hestene var meget interessante de kunne løbe rigtig stærk, så drønede hun frem og tilbage efter dem. Hun lærte også hvad et stødhegn er for noget. Side 11

12 Hun nærmest skreg og gemte sig inde i huset, og det varede noget før hun turde gå forbi hegnet. Nu mener hun, at hun udfører en vigtig opgave når hestene skal ind. Hun løber hen til den hest, som jeg siger navnet på og gør og løber rundt om den i håb om at den sætter i løb mod stalden så hun kan sætte efter, og så går turen til den næste osv. Efter en sådan omgang skal hun tit sk - Det gør hun ikke på vores folde hun drøner under hegnet og løber langt ud på marken for at forrette sin nødtørft og kommer ligeså hurtigt tilbage, hvis hun da ikke lige ser en måge flere hundrede meter væk. Hun kigger også meget på flyvere, og er ved at vende hovedet om på ryggen for at følge flyverens retning. Men nu tilbage til sommeren. Efter sommerferien skulle Donna og Bernhard være alene hjemme i 4-5 timer hver dag. Resultatet blev: at der ikke fandtes træhåndtag på vores døre at hun havde forsøgt at se hvor mange meter der er i toiletruller trukket holderen ud af væggen med den ekstra toiletrulle smagt på alle tandbørster (både vores og hendes egen) tjekket om der er skumgummi i sofaer og boksmadras Vi er sikre på, at Bernhard har haft travlt med at opdrage på hende og haft sine problemer med hende. Side 12

13 Frank mente, at hun nu kom på tålt ophold og hun fik et år til at forbedre sig i! Hun fik en løbegård i vores carport. Så måtte vores udfordringer være løst! Og der skulle hun være når vi ikke var hjemme. Nogle dage efter hun havde indviet sin hundegård, kom vi hjem omkring midnat og der kom Donna løbende os i møde! Hun havde mast sig igennem nettet! Vi var lykkelige over, at hun ikke var stukket af. Hun elskede hendes jo nye familie kunne vi se! Næste morgen så vi, at alle vore yderdøre bar tydeligt præg af, at hun havde forsøgt at komme ind hun havde forsøgt sig på 4 døre! Dum er hun ikke. Nu var tiden kommet til vi skulle til hundetræning. Det må siges, at hun var meget lidt koncentreret, og jeg tænke om dette nogensinde kunne blive til en hund som ville komme til at gå pænt og have fokus på sin ejer. Jeg ville ikke give op, og vi fortsatte. Det gik bedre og bedre, og jeg kunne jo se hvor glad hun var hver gang vi skulle af sted. Vi gik op til den første prøve og kunne fortsætte på Ny-C efter julen Vi gik til gik prøve i ny C i sommer og her blev vi nr. 1, hvilket var en utrolig overraskelse. Nu er vi på hold Fri-C. Her er kommet mange spændende øvelser med bl.a. agility som hun er helt vild med. Hun er i hele taget super hurtig til at lære nye øvelser, og har masser af mod. Hun har fået så mange hundevenner både de 4 benede og dem som er i den anden ende af snoren. Jeg syntes, at jeg skylder min hund at gå til træning med hende så hun bliver stimuleret og møder en masse hunde. Det er det mindste jeg kan gøre for min hund. Den time ville jeg ønske, at alle hundeejere ville give deres hund for den hengivenhed hundene giver deres ejer. Behøver jeg at sige, at Donna er ikke længere på tålt ophold? Side 13

14 Klubmesterskab 2010 Så nåede Laika og jeg til vores første konkurrence i B klassen, det var til klubmesterskabet den 14. november Da jeg er med til at planlægge konkurrencen, havde jeg nogle opgaver før konkurrencen startede, så der var ikke tid til at være nervøs. Vi skulle starte med spor, en meget stor øvelse, som vi aldrig har prøvet i konkurrence før. Laika har ikke prøvet at gå fremmede spor før, og heller ikke et spor uden godbidder. Jeg blev godt nok nervøs da det var ved at være min tur, jeg tænkte at jeg hellere måtte give Laika sporselen på inden dommeren kom hen til os, så han ikke skulle se hvordan jeg kunne rode rundt i det. Dommeren kom og jeg satte Laika på sporet, og det gik rigtig godt, vi nåede op til 1. genstand, som hun tog i munden, men smed den igen, men tog den hurtig igen, og kom glad hen til mig. Vi forsatte op mod 1. knæk, nu kom vi til det svære, Laika gik over, men fandt hurtigt tilbage, og vi kunne gå videre. Når man går spor, må føreren ikke gå før hunden er ude i fuld line, så jeg lod linen løbe i hånden og VUPTI, så var enden også ude af min hånd. Laika satte farten op, nu hvor der ikke var nogen til at holde hende tilbage, og jeg løb efter hende, for at fange hende, det skal lige siges, at det ikke var nogen nem opgave, men det var mit held at Laika ikke forlod sporet, og jeg nåede også at få fat i hende inden 2. knæk. Sidste knæk var også lidt rodet, men hun fandt sporet, og vi var på vej sammen igen som et team imod sidste genstand, som Laika flot fandt og kom med. De næste øvelser var felt og rundering, 2 øvelser vi har prøvet mange gange i konkurrencer. Vi havde 5 min til at finde 2 genstande, og vi brugte 4 min og 53 sek. og jeg skulle hilse og sige at der var RIGTIG mange musehuller, og med en meget muse glad hund, var det noget af en opgave, men som skrevet nåede vi det. Laika vil ikke rundere i øjeblikket, så jeg vidste godt det var en øvelse vi ikke ville få, og ganske rigtigt, hun ville ikke give hals, men jeg syntes det var en kæmpe sejr, at jeg kunne vende hende i det tomme skjul (man sender Side 14

15 hunden ud til den ene side, og skal kalde hunden hjem, og sende den til den anden side, hvor den skal finde en figurant og begynde at gø). Laika på sporet Vi skulle tilbage til pladsen og lave lydigheden, som ikke gik særlig godt, Laika syntes simpelthen der var meget meget klamt, hun ville ikke dæk, sit eller spring, men det er øvelser jeg ved hun normalt meget gerne vil, så det skal bare trænes noget mere. Den sidste nye øvelse var fremadsendelsen, (man skal sende hunden 20 m ud, og dække den af mens den har ryggen til føreren) Laika løb lidt skævt, og jeg måtte give en ekstra kommando, men så lagde hun sig også, og kom fint hjem til mig igen. Den 20. november var A-klassen og C-klassen til klubmesterskaberne, og om aften skulle vi til fest, hvor der blev uddelt pokaler og gaver. Det var en rigtig hyggelig aften, med dejlig mad og godt selskab og hyggelig underholdning. Det blev en fest som jeg er sent vil glemme, som varede til kl , og det må man jo sige er sent for en fest i DcH Herfølge. Mange hilsner Majken fra Konkurrence B Side 15

16 Lidt fra C- og A-klubmesterskabet Af Linda Mogensen Findes der mon nogen mere tossede personer end hundefolket? En tidlig lørdag morgen kl. 8 med temperaturen lidt over frysepunktet, og hvor alle med en lille smule fornuft i behold endnu ikke har forladt morgenmaden, trodsede et par figuranter både store vandmasser og filtrede tornebuske for at lægge fært ud til A-konkurrencen med start kl Da det så var gjort og dommeren var ankommet blev vi placeret forskellige steder i området og undertegnede befandt sig så liggende på den meget kolde jord under afskårne grene og andet ukrudt og ventede den næste times tid. Jeg turde næsten ikke røre mig af frygt for at hele skjulet faldt sammen, så ventetiden gik med at tænke på om der mon var mus i nærheden, om hundene mon kunne finde på at tisse på dig i den tro at det bare er ukrudt eller hvad Da første hund endelig kom, hoppede den glad gøende rundt ovenpå skjulet uden tanke for at det faktisk også var mig, den hoppede rundt på derfor er det altid en god ide at ligge på maven, og ingen hunde bør veje alt for meget. Næste hund trådte bare på mine ben, men jeg skulle måske ha sagt av, for den fandt mig desværre ikke. Sidste hund fandt mig, og den skulle selvfølgelig stille sig sådan at spyt og savl dryppede ned i mit hoved - lækkert. Lettere afkølet kunne jeg derefter kravle ud af mit skjul og børste græs og småkviste væk. Katrine med pokalerne i A-klassen Senere kiggede jeg lige forbi pladsen for at se hvordan det gik for de øvrige konkurrerende hunde. Jeg havde hørt, at konkurrenceudvalget havde haft lidt travlt om morgenen for der havde været besøg af nogen (måske nisser?) så alle de markeringspinde, der var sat op dagen før, var pist forsvundet. Pindene dukkede op senere, men der mangler stadig den døde genstand som vist nok er et aktivitetscenter til små børn (hvem har små børn det må være der vi skal lede). Side 16

17 Sandra og Annette, nr. 2 og 1 i C-klassen C-klassen manglede kun de sidste øvelser så jeg måtte nøjes med at høre lidt om deres oplevelser. Det var jo heller ikke så dårligt der var både varm kaffe og hjemmebagt kage og jeg kunne stå indenfor i klubhuset og se dem. Så vidt jeg kunne bedømme var der både flotte præstationer og mindre veludførte øvelser. Der var også en hund, som ikke havde fattet at badesæsonen var overstået, så den hoppede da lige i vandet det var sjovere end at vente på næste kommando. Inden A-hundene skulle i gang med deres lydighed valgte jeg at køre hjem og i et meget varmt bad. Der var jo også en fest om aftenen som man skulle være klar til. Side 17

18 Led-problemer hos hund Mange af vores hunde går rundt og har smerter pga. slidgigt. Faktisk har 20 % af alle hunde problemer pga. slidgigt, og hos hunde over 6 år er det 50 % der har problemer. Slidgigt kan opstå af flere årsager. Typisk ser vi det hos ældre hunde, fordi ledbrusken slides. Ledbrusken beklæder alle knogleender og fungerer som en stødpude mellem 2 knogler. Når brusken slides eller beskadiges, så forsvinder stødpuden, og leddet bliver overbelastet. Når et led overbelastes sker der en vævsreaktion i form af knoglenydannelse gigtforandringer. Hos unge hunde af større racer ser vi også slidgigt. Dette skyldes, at de store racer er mere udsatte for vækstforstyrrelser. De kan være arveligt disponerede; men deres led er også mere udsatte, da disse hunde er tungere, og de når deres voksenvægt i løbet af relativt få måneder, hvilket stiller store krav til knoglernes vækst. Ledproblemer og slidgigt kan også opstå efter forstuvninger, infektioner i led, overbelastning pga. for hård/for meget motion eller pga. overvægt. De led, der typisk angribes, er hofte-, knæ-, albue-og skulderled, men også ledfladerne mellem ryggens hvirvler kan udvikle slidgigt. Smerter er som regel det første symptom hos hunden. Den kan f.eks. have svært ved at rejse sig efter hvile, den vil ikke springe op i bilen, eller den vil halte på det pågældende ben. Når den er kommet op, og musklerne er blevet varmet igennem, er der tilsyneladende ingen problemer. Hvis det får lov at Side 18

19 fortsætte, vil hunden efterhånden miste muskelmasse, da leddet aflastes pga. smerter. Evt. vil der komme hævelser omkring leddet. Der vil være nedsat bevægelighed i leddet det er sværere at strække og bøje i leddet, og hunden vil vise tegn på smerte. Haltheden forsvinder ikke, når hunden har bevæget sig rundt. Den vil ligge mere og være mindre aktiv, og når den bevæger sig, vil det være med en stiv, usikker gang. Ofte vil hunden slikke på det sted, hvor det gør ondt. Nogle hunde kan ændre adfærd pga. smerter og de kan begynde at gemme sig eller de kan pludselig blive aggressive. Det første skridt på vejen er at få stillet en diagnose. Er det et problem, der kan opereres for og derved fjerne årsagen til smerten, eller er det et kronisk ledproblem, der kan afhjælpes, men ikke helbredes? For begge typer patienter gælder, at smerten i leddet skal afhjælpes her og nu, og yderligere skade skal forebygges. Smertestillende medicin ordineres af dyrlægen i form af tabletter eller flydende medicin. Andre former for smertelindring kan f.eks. være guldakupunktur, hvor der indlægges små stykker 24 karat guld omkring et led. Der kan også sprøjtes forskellige stoffer ind i og omkring leddet, som kan have smertestillende effekt. Det er vigtigt, at hunden ikke er overvægtig. Overvægt vil yderligere belaste leddet og derfor forværre symptomerne. Hold din hund slank. Fodringen er en vigtig komponent til hunde med ledproblemer. Det gælder både de unge hunde med vækst-relaterede problemer, men i særdeleshed også de gamle gigtplagede hunde. Der findes flere forskellige typer af specialfoder beregnet til hunde med slidte led. Det, der kendetegner disse fodertyper er, at der er tilsat omega 3 fedtsyrer, antioxidanter, chondroitinsulfat og glucosamin. Det har vist sig, at disse stoffer har en beskyttende effekt på ledbrusken. Omega 3 fedtsyrer: Hæmmer den betændelsesreaktion, der kommer, når brusken beskadiges. Virker derfor også smertelindrende. Antioxidanter (f.eks. E-vitamin, C-vitamin): Frie radikaler dannes i kroppen ved oxidation. Frie radikaler er ansvarlige for aldring, vævsskader og muligvis forskellige sygdomme (kræft). Antioxidanter beskytter kroppen mod de frie radikalers skadevirkning også i et sygt led. Side 19

20 Chondroitinsulfat og glucosamin: Chondroitinsulfat, som er en glucosaminoglycan, er en vigtig bestanddel af ledbrusken. Da det ofte også er ledbrusken, det går ud over i slidgigt, kan chondoitinsulfat hjælpe med at holde brusken sund og eventuelt opbygge allerede ødelagt ledbrusk. Glucosamin indgår i dannelsen af glucosaminoglycaner. Derfor kan disse også være med til at forebygge bruskskader. Tilskud: Alternativt kan man give hunden det normale foder og give tilskud i form af omega 3 fedtsyrer og glucosaminoglycaner. Selvom hunden har fået konstateret gigt, så skal den stadig stimuleres og holdes i gang. Den skal selvfølgelig ikke have en type motion, der belaster leddene voldsomt. Muskelmassen svinder hurtigt, hvis hunden ikke bruger sine ben og dermed forværres situationen. Musklerne skal langsomt opbygges efter en periode med stilstand. Hvis hunden har været vant til 1 eller 2 lange gå-løbeture om dagen, så kan de erstattes af flere små kortere ture. Fysioterapi er en rigtig god og skånsom måde at komme i gang på igen. Svømning/waterwalker er en rigtig god motionsform til hunde med ledproblemer. Muskulaturen bliver styrket og leddene belastes mindst muligt. Tal med dyrlægen om, hvilken type motion der lige passer til jeres hund og dens problemer. Mie Løje, fagdyrlæge, Herfølge dyreklinik. Side 20

21 DM fra en beregner vinkel... Alle der færdes i DcH-Herfølge har på et eller andet tidspunkt stødt på ordet konkurrence, enten fordi man som hundefører træner målrettet for selv at kunne deltage, som hjælper til en lokal- eller kreds-konkurrence, som tilskuer eller blot som læser af HAPS. Der er mange grader af involvering i en lokalforening og der hvor der i hvert fald kræves meget af slagsen er netop til afvikling af en konkurrence, der er brug for alle de hjælpere det er muligt at skaffe, og nogen gange flere end det og det er nødvendigt ude i lokalforeningerne, for uden hjælpere, var der heller ikke det ypperste indenfor DcH: DANMARKSMESTERSKABERNE! Jo større en konkurrence er, jo flere hjælpere og frivillige skal der selvsagt til, men før man har været der, er det næsten umuligt at forestille sig det kæmpe apparat der sættes i gang for at afvikle et DM. I år var det Frederikssund der var værter, men en lokalforening kan umuligt klare den opgave alene, så rigtig mange klubber på Sjælland har været med, både i planlægning og udførelse. Jeg var en af de heldige, der på en anderledes måde kunne give mit bidrag tilbage til en forening, der har gjort en forskel for mig og mine hunde. Allerede i foråret, hvor planlægningen havde været i gang længe, meldte jeg mig til den ansvarlige for beregnercentralen, Lise Klysner; det er nemlig her mit bidrag giver størst udbytte, jeg er hverken god til at lægge spor eller være vejviser, men heldigvis er der en opgave til alle Vi skulle være ca. 15 mennesker i beregnercentralen, det lyder af mange, men da der helst ikke skal opstå fejl i udregningen af point, skal alting tjekkes og dobbelttjekkes og DM er jo både for lydighedsfolk, agility og IPO, så det er enormt mange tal der skal indtastes i løbet af sådan en konkurrence. Jeg havde desværre ikke mulighed for at deltage i de 2 første planlægningsmøder i beregnercentralen, men da jeg både kendte til beregnerprogrammet og til afvikling af konkurrence, fik jeg alligevel lov at være med, og på vores 3. møde fik vi alle tildelt vores helt specifikke opgave... Hmmm Jeg havde nok ikke lige forestillet mig at jeg skulle ende med IPO-klassen, men det gjorde jeg altså! IPO er både i udførelse, men også på beregner-siden væsentlig forskellig fra den almindelige Side 21

22 lydighed, som jeg ellers kender til; så det som skulle være en travl, men let opgave, blev pludselig svær og lidt uoverskuelig. Jeg blev klasseansvarlig, dvs. det var mit ansvar at udregningerne var korrekte og at alle dokumenter var tjekket på alle IPO-hundeførerne og deres hunde, samt udlevering af point og dommersedler ved DM's afslutning for IPO. Og jeg var som den eneste i flokken alene om opgaven... Pyh... Fredag den 24. september kørte jeg med familien mod Frederikssund, med campingvognen på slæb; jeg skulle møde i beregnercentralen senest kl lørdag morgen, for der skulle gøres klar til modtagelse af hundeførerne og de skulle hver have udleveret en pose med startnummer, nyttige oplysninger, lidt reklamer mv., og en del af de poser var ikke pakket færdige, da alle DcH-klistermærker endnu ikke var kommet fra trykkeriet. - Sådan en stressfaktor kan man godt undvære på dette tidspunkt! Men vi nåede det og da klokken var sad vi alle klar til at tage imod hundeførerne i vores respektive klasser. Jeg havde fået udleveret en grå kasse, (fordi grå er IPO-klassens farve) og i den skulle alle relevante dokumenter opbevares i bestemt rækkefølge, og det var også denne kasse der senere skulle gives til Allan Iversen, der skulle råbe resultater op den grå kasse skulle vogtes godt! Jeg skulle modtage 12 hundeførere, tjekke at deres startbøger var i orden, både med forsikring og vaccinationer, og det gik rigtig nemt! De IPO-folk havde orden i sagerne, og det var her denne regnvåde formiddag jeg pludselig blev rigtig glad over at jeg havde fået IPO-klassen. De havde som sagt orden i sagerne, så jeg havde ret meget ventetid og kunne følge lidt med i, hvordan det gik mine beregnerkollegaer og jeg må sige jeg blev fuldstændig målløs! Der kom en hundefører ind som startede med at sige hun ikke lige havde fået forsikringspapirerne med ind fra bilen, men da hun jo var udtaget til DM, kunne enhver idiot jo regne ud, at det var i orden. Damen fik pænt at vide at hun skulle hente papirerne, hvorefter hun råbte at de åndssvage regler kun var til for at genere seriøse hundefolk og at hun bare skulle have sit startnummer. Igen blev hun bedt om at hente sine papirer, hvorefter hun trampede ud i regnen. Hun kom tilbage lidt senere, og smed papirerne på bordet og sagde at nu gad hun #!&$% ikke mere brokkeri fra os. Hmm... Nå det kunne jo skyldes nerver Side 22

23 Men så kom der en til, der heller ikke havde orden i papirerne (og de har ellers alle fået brev om, hvad de skal medbringe ved indskrivning) Hun blev lige så sur, og fik provokerende, synes jeg, en hundefører fra sin lokalforening til at skrive under i hendes startbog på at der var orden i vaccination og forsikring der lige for øjnene af os! - Men hun slap heller ikke for en tur i regnen efter de omtalte papirer. Det var virkelig en spøjs oplevelse, der var vel rundt regnet hundeførere der ikke medbragte det de skulle, og over halvdelen af dem, blev virkelig sure... - En stille tak til mine IPO-folk, de var eksemplariske! Et par stykker måtte desværre melde afbud p.g.a. skader, så det endte med en lille sluttet flok på 8. Det betød at der blev rykket rundt på øvelserne og den rækkefølge de ellers skulle have været udført i, så den plan der var lagt, blev ændret i løbet af formiddagen, hvilket igen betød at jeg fik nogle andre resultater ind end dem jeg havde regnet med. Jeg fik kun 6 tal om lørdagen, og det var ikke på en dommerseddel som jeg ellers er vant til, det var en lille håndskrevet lap papir, afleveret af prøveleder og dommer. Jeg havde ikke travlt om lørdagen, og brugte derfor en del af tiden til at se på noget godt (og noget mindre godt) hundearbejde. Da vi alle var færdige lørdag aften, tog jeg tilbage til campingvognen, hyggede med familien og faldt hurtigt i søvn oven på en underlig dag med ventetid og hyggeligt samvær. Søndag gik det løs! Resultaterne vrimlede ind og der summede af aktivitet i beregnercentralen, undtagen for mig jeg ventede og ventede og ventede... Og blev mere og mere utålmodig, fordi de øvrige klasser så småt begyndte at være afsluttede. Vi havde en deadline, og jeg ville faktisk være rigtig ked af, hvis jeg ikke kunne overholde den tænk hvis man var den der forsinkede et helt DM!!! Pludselig skete der noget, alle mine resultater kom på en gang, de blev tastet ind i programmet, diplomer og resultatlister blev udskrevet og underskrevet og jeg fik styr på, hvem af de dygtige hundeførere der skulle have vandrepokaler, fik arrangeret det hele pænt i den grå kasse, som jeg nu vogtede endnu bedre. Pyh! Jeg nåede det, og jeg var ikke den der blev sidst færdig. Så blev det tid til resultater, og efterhånden som klasserne blev gjort færdige skyndte alle kasseansvarlige sig over på pladsen med deres respektive kasser under armen. Rækkefølgen af resultatopråbningen blev lidt tilfældig, da A og E-klassen ikke var helt færdige, da B-klassen var råbt Side 23

24 op så kom min lille IPO-klasse ind, og vupti, så var A og E også klar. Alt klappede, men det var godt nok på et hængende hår! Så skulle der indsamles startnumre, tages fællesfoto og ryddes op i beregnercentralen; det blev gjort under livlig snak og en del lettelse og nu var der tid til at nyde en kop kaffe og et par store stykker kage - lønnen for arbejdet, sammen med alle de dejlige timer jeg har brugt i DcH, hvor nogen har stillet op for mig og min hund Tak fra Henriette Trouelsen. SE LIGE HER Prøv lige at se denne flotte kage, som konkurrence C holdet fik den 9. oktober Det er Linda fra konkurrence C som selv har lavet denne flotte kage, og grunden er at hun er blevet B- Hundefører fra januar 2011, og at hun og kæresten er blevet forældre til en skøn lille pige Kaja. Vi ønsker dem begge endnu engang tillykke med Kaja, og Linda ønskes tillykke med oprykningerne Side 24

25 TRÆNINGSWEEKEND SEPTEMBER HOS ANNETTE MATHER Hvor heldig kan man næsten være??? Sådan tænkte jeg, da jeg fredag d 10. sep. ud på eftermiddagen pakkede bilen med diverse mængder af tilbehør til en træningsweekend hos Mather. Godt nok var det en lille kassevogn, hunden og jeg skulle af sted i - men min hund, Snowie, følte vist, at hans hjørne blev begrænset voldsomt i omfang. Heldigvis havde han set, at hans rygsæk var blevet stablet med ind så han blev siddende. Vi kørte glade af sted på eventyr. Jeg vidste kun om Mather, at hun var holdets forrige træner, som nu var flyttet til Esbjerg-kanten og var så sød også at invitere mig med på weekend-træning, sammen med resten af holdet. Snowie og jeg er nye i Herfølge og lige startet d. 2. aug. på Katrines B- hold. Det gik tjept til det jyske, og vi indtog, som de første, Mathers gårdsplads. Kort efter sad vi bænket med varm te og hyggelig snak. Glemt var spændingen og det lille tryk i maven over, hvordan hende Mather mon var!! Magen til betænksom og generøs imødekommende person skal man vist lede længe efter.. De andre fra holdet kom lidt efter lidt - og snakken gik livligt. Der var mange ting, som liige skulle ajour føres!! Efter Mathers lækre aftensmad lagde vi planer for, hvordan vores lørdag skulle forløbe. Lidt vin blev drukket og mere hyggesnak, inden vi entrede vores soveposer. Lørdagen startede i en plantage, hvor vi trænede frit søg på et meget anderledes underlag end vi er vant til. Vi fik en mængde kommentarer og nye ideer til lidt anderledes motivering af hundene. Derefter rundering, med Mathers skarpe øje på fejl - og nogle sjove og anderledes tip til løsning af problemerne. På det tidspunkt, var jeg allerede begyndt at notere ned, for det nærmest regnede med guldkorn og hvem vil dog ikke gerne beholde og bruge sådanne!! Efter en ny omgang frit søg et andet sted i plantagen, drog vi mod DcH s plads i Esbjerg. Efter en hurtig medbragt madpakke, gik vi i gang med fremadsendelsen. Der var jo selvfølgelig forskellige ting at påpege og igen tip til, hvordan vi kunne komme videre. Mather demonstrerede også, hvordan en kaster bruges i fremad sendelsen. Det lykkedes fint for alle hunde!! Så var tiden inde til at køre retur til Mather og efter en hurtig kop te/kaffe var det tid til at lægge spor. Mather bor dejligt omgivet af masser af marker og de Side 25

26 velvillige naboer havde stillet stubmarkerne til vores rådighed. Spor af forskellige sværhedsgrader og et cirkelspor blev lagt. Nu var trætheden begyndt at sætte ind. Øjnene posede lidt og vores spændstige gang fra morgenstunden var ikke speciel synlig længere. Alligevel gik de fleste et godt spor, Carlson lavede i den grad blær med sine knæk, så jeg tror Mette i sit stille sind svævede med på de andres spor!! Som afslutning gik vi efter Mather og Søtte (hørte aldrig Mather kalde hende andet) og så deres spor. Inspirerende!! og hvor mangler vi meget!!! Aftensmaden blev indtaget og kommentarer omkring dagens gøremål og planer for søndagen blev drøftet. Soveposerne kaldte og en dejlig dag sluttede... Søndag morgen oprandt og min weekend hos Mather sluttede, da jeg måtte tidligt hjem. Briefingen fra søndagen, fik jeg næste aften til alm. træningsaften i Herfølge. Der var atter gået spor og masser af informationer omkring de forskellige øvelser vi havde været igennem, blev atter prentet ind i hjerne kisten. Jeg vil slutte med at sige Annette Mather tusind tak for en uforglemmelig weekend og også en stor tak til mine holdkammerater for jeres søde, kammeratlige og hjælpsomme væremåde. Hilsen fra Snowie og Lene Side 26

27 TIL DE LANGE MØRKE VINTERAFTENER af Mette Marie Andersen Jeg er blevet bedt om at skrive et lille indlæg til dette fortrinlige blad om hvilke bøger om hunde jeg kan anbefale at læse/slå op i. Mit fokus er på hundetræning og derfor er de fleste hundebøger jeg har læst i den genre. Så her er en lille liste over nogle af dem jeg har haft glæde af - og så gik jeg lidt udenfor opgaven til sidst i artiklen. Irene Jarnved: Helhjertet hundetræning. Egentligt en bog henvendt til instruktører. Den handler meget om adfærd i relation til træningen og så er der er ret stort afsnit om de forskellige hundetypers temperament og karakteristika, hvad man skal fokusere på hos de enkelte typer samt hvad man typisk kan opleve af problemer med de forskellige typer. Den indeholder også en del indlæringsteori. Jeg har været glad for den som instruktør, men sandelig også som hundefører. Irene Jarnved: Hunden i hverdagen forebyggelse og løsning af adfærdsproblemer. Bogen tager udgangspunkt i den situation at hunden har fået nogle uvaner og giver forslag til hvordan de kan løses. Men det er også en nyttig bog at læse uden at ens hund har deciderede problemer fordi den også omhandler hundeadfærd, hundesprog og hundens udvikling. Den har derudover en lang række forslag til for sjov øvelser man kan træne med sin hund. Karen Pryor: Klikkertræning af hunde En bog der beskriver helt grundlæggende om hvad klikkertræning er og hvordan man bruger det. Rigtig god hvis man er interesseret i klikkertræning. Turid Rugaas: På talefot med hunden En lille letlæst norsk bog af en dame der beskriver en hulens masse dæmpende signaler som din hund kan sende. Den agiterer meget for at mange problemer kunne undgås, hvis blot vi lærte at læse vores hunde og lod være med at sætte dem i pressede situationer. Så langt giver jeg hende ret. Men jeg kan samtidig ikke se bort fra at den ikke er særlig videnskabelig og at meget af teorien er noget anekdotisk og det er ikke alt det hun medregner til dæmpende signaler der rent faktisk har kunnet bevises at have den effekt. At jeg alligevel vil anbefale den skyldes at den fortæller lidt om hvad høflig opførsel er hunde imellem og hvor vigtigt det er at vores hunde får lov at tale hundsk. Side 27

28 Anders Hallgren: Alfasyndromet Et opgør med hele den forældede tankegang om at der er en hakkeorden/et hieraki i en hunde-/ulveflok og at hundene skal holdes nede og kende deres plads. Den behandler emner som hvad er dominans egentlig, hvad er biologien bag aggression, hvad er lederskab i forhold til en hund. Ser hundene egentligt os som andre hunde eller? Den argumenterer mod alle de forstokkede regler, som diverse hundeadfærdseksperter har lavet, om at hunden vil prøve at erobrer verdensherredømmet fordi den får lov at ligge i sofaen eller gå først ud af døren (dejlig læsning når man, som jeg, altid har haft hunde i sengen og egentlig aldrig har oplevet at de forsøgte at tage magten...) Freddy Worm Christiansen: Hundes og ulves adfærd. Bogen er en gennemgang af hvad man ved om hundes og ulves adfærd fra den lidt mere videnskabelige kant. Den tager mange af adfærdsterapeuternes og de lidt mere selvbestaltede hundeadfærdseksperters teorier op til revision. Og punkterer rigtig mange af disse teorier. En bog der er god til at sætte det hele lidt i perspektiv. The Domestic Dog it s evolution, behavior and interactions with people. Edited by James Serpell, udgivet på Cambridge University Press En lidt mere hard-core hundebog. Det er samling af videnskabelige studier om hundes udvikling, adfærdsstudier blandt både tamme og vilde hunde samt ulve. Der er også en masse opgørelser omkring adfærd og adfærdsproblemer (f.eks. opgjort på racer). Den er på engelsk og man får mest ud af den, hvis man kender til, hvordan man laver rent videnskabelige studier og forsøg. Men det kunne jo være at der var andre end mig der havde de lyster. Vil man gerne vide noget mere racerelateret, så kan jeg anbefale at man starter med Hundeleksikon af Eva Maria Krämer og så går videre i sin søgning på nettet. Det er ganske vist en ældre bog (1992), men det gør den bestemt ikke dårlig. Den har en meget kort og meget ærlig beskrivelse af en hulens masse racer og er dermed et godt udgangspunkt i en grovsortering hvis man f.eks. står og skal have ny hund. Som træner møder man jo engang imellem en race man ikke kender i forvejen og så er det rart lige at kunne slå racen op og få en kort beskrivelse af hvad det er for en starut. Side 28

29 Internettet Ud over bøger er der selvfølgelig også internettet. Et kæmpe stort og vildt uoverskueligt informations-rod-sammen. Men her er et par steder, hvor man kan starte: Alt hvad du måtte ønske dig at vide om DcH. Konkurrenceprogrammer, links til kreds og klubber. Oplysninger om konsulenter, konkurrencekalender, resultater osv. osv. Hvis du gerne vil vide noget mere racerelateret, så er her links til alle specialklubberne. Her er link til hundeweb ( hvor du kan finde opdrætter- og hvalpelister. En netbutik, hvor du kan købe alt muligt træningsrelateret hundegrej og en masse bøger om hunde og hundetræning. Men der er også et udmærket debatforum og så ligger der faktisk en masse små videoer om f.eks. klikkertræning. Meget af det er på norsk, da Canis er et norsk foretagende, men det er altså ikke så svært at forstå. Tidsskrifter Og sidst men ikke mindst så kan man jo også kaste sig over tidsskrifter. I den forbindelse vil jeg faktisk anbefale de to vi holder i DcH Herfølge. De handler begge to om hundetræning - surprise! Begge tidsskrifter ligger ude i klubben til fri læsning (HUSK AT LÆGGE BLADET TILBAGE!!!). Det drejer sig om tidsskriftet Canis, der er norsk. Det indeholder artikler om alle former for hundetræning; jagt, brugs, agility, lydighed osv. osv. Der er artikler med løsningsforslag til problemer, artikler om adfærd, løsningsforslag til hvordan man indlærer en øvelse eller et trick. Tilgangen til træning er moderne; ros, ros og mere ros. Klikkertræning fylder meget. Det andet tidsskrift er Hund og Træning. Dette er sådan set en fordansket og lidt lettere udgave af Canis. Der er knapt så mange sider i og det hele er lidt mere kortfattet. Men absolut brugbart. Og så er der selvfølgelig også DcH Bladet der udkommer 6 gange om året til alle DcH s medlemmer. Det ligger til afhentning i klubben. Der er faktisk ofte gode artikler i om træning, adfærd eller et løsningsforslag til et problem eller hvordan man kan bygge en øvelse op fra grunden. At dømme efter den bunke gamle blade vi efterhånden har liggende så er der vist mange der glemmer at få hentet deres DcH Blad. FY FY FY! Det var lidt om hvad jeg vil foreslå at man læser hvis man skulle kede sig en af de mørke aftener her til vinter, mens man går og tæller dagene til det igen bliver lyst nok til at man kan komme ud og træne hund i hverdagene. Men altså først når man har læst sit HAPS! Side 29

30 KURSUS FOR TRÆNERE For hele tiden at være på forkant med de krav og forventninger som stilles til klubbens trænere afholdes løbende lokale kurser med forskelligt indhold. Denne gang fandt det sted søndag d. 19. september og kurset var rettet mod indlæring af hhv. C og B-rundering og eftersøgning i A og E. Instruktionen stod Annette Lunau for. Dagen bød på en blanding af teori og praksis. Vi startede med eftersøgning, en konkurrenceøvelse som for mit vedkommende er begrænset til at jeg en enkelt gang har været med til at lægge fært ud og derefter lå meget længe som figurant. Vi fik en gennemgang af hvordan selve øvelsen kunne startes op, og hvilke fordele og ulemper der er ved forskellige indlæringsmetoder. Kort fortalt drejer det sig om brug af trækker (enten en person eller en spand med godbidder) som giver et hurtigt resultat hunden løber ud i den angivne retning men det kan være svært at få aflært igen, når der bygges videre på øvelsen. Det bedste er at finde et areal med rimelige naturlige stier, send hunden af sted med en ny kommando fx ud og ros den mens den bevæger sig i den ønskede retning. Der bruges en ny kommando for at hunden ikke skal forveksle øvelsen med runderingen, hvor den jo er vant til en hurtig belønning. Først når systemet med at blive sendt ud i en bestemt retning er indlært, sættes figuranter på. Efter den teoretiske gennemgang drog vi til arealet ved lystbådehavnen i Køge for at se et par hunde arbejde. Men først skulle der laves et areal til eftersøgningen. Håbet om et forholdsvist åbent areal blev ødelagt af en anden gruppe hundeførere. Altså måtte vi op i det tættere vildnis. Når der skal lægges fært ud ved eftersøgning er det et af de tidspunkter hvor man dels nemt mister orienteringen i forhold til midterlinjen og dels på forunderlig vis altid kommer op at slås med alverdens tornekrat, brombærkrat, brændenælder og andre stikkende ukrudtsplanter. Men det blev klaret og et par dage senere var de sidste torne sørmer også fundet og uskadeliggjort. Vi så 2 hunde arbejde, og selvom der var tider hvor kun larmen fortalte hvor hunden var, fik vi alligevel set, hvor vigtigt det er at samarbejdet hund/fører fungerer. Tilbage på pladsen var det så C og B-runderingen det gjaldt. På forunderlig vis var der fremtryllet en lækker frokost som bare stod klar da vi kom tilbage fra eftersøgningen, så den blev først indtaget. Herligt og endnu engang tak til kantineudvalget (vist nok mest fru Knudsen). Side 30

31 Næste øvelse var noget vi alle havde erfaringer med, og vanen tro gik den teoretiske gennemgang da også ud på at tænke i momenter. Hvad skal der til for at få den ønskede halsgivning (vedvarende gøen, starte med det samme, gø højt og regelmæssigt) og bevogtning (afstand til figurant, ikke røre, fastholde bevogtningen og fokus)! Når disse ting er på plads kan der arbejdes med fremmede figuranter på fremmede steder placering af figuranten at hunden ikke ser øvelsen bliver forberedt m.m. Alt dette skulle gerne resultere i en hund, som er i stand til at finde figuranten både ved hjælp af synet og ved hjælp af færten. Vi blev delt i 2 grupper, og opgaven lød så på at vi skulle komme med en løsning/bud på, hvad der skal arbejdes med fremover for den pågældende hund. Dette fremlagde vi så efterfølgende for den anden gruppe, som så kunne spørge ind til vores forslag. Da vi jo også kan risikere at figuranterne får besked om at lægge sig ned, blev der også arbejdet med det. Det foregik ved søen og første hund mente da også at søen var mere spændende end figuranten (som jo alligevel bare lå og sov til middag). En ny figurant blev udvalgt, og denne gang skulle vedkommende ligge i et område, som bestemt ikke var tørt. Denne gang var det altså figurant og ikke hund, der blev våd. (Godt at jeg endnu ikke har så meget rutine at jeg skulle være den der blev lagt ned.) Da det så begynder at trække op til regn er der én som pludselig finder sine regnbukser frem for ikke at blive våd mon ikke der burde være byttet om på figuranten Regnen kom heldigvis så sent på dagen at vi var nået igennem programmet og derfor kunne vi bare skynde os ind i tørvejr og nyde det sidste af søndagen. Side 31

32 TIP EN 13-ER FOR Får DcH Herfølge flere end 4 hunde med til DM? 2 Er en fila brasileiro forbudt i Danmark? 3 Er der 100 eller flere medlemmer i DcH Herfølge den 31. december 2011? 4 Rykker flere end 5 B-hunde op i A-klassen? 5 Må en border collie være helt korthåret iflg. FCI? 6 Vinder en Herfølgehund en af klasserne til vores kredskonkurrence den 1. maj? 7 Skal en hund have en udvidet ansvarsforsikring for at gå til træning i DcH? 8 Har DcH Herfølge 10 års jubilæum i 2011? 9 Kommer der mindst 14 medlemmer til generalforsamlingen i januar? 10 Deltager flere end 12 B-hunde i klubmesterskabet? 11 Er klubmesteren i B-klassen under 3½ år (hunden altså)? 12 Er der en flatcoated retriever på begynder- eller hvalpehold til september? 13 Kommer der flere end 22 med til klubfesten i november? JA NEJ Navn Afleveres i klubhuset senest ved juleafslutningen den 4. december Svarene afgøres ved juleafslutningen 2011, hvor præmien til den med flest rigtige svar også uddeles. Side 32