Mentorskabets relationer, roller og positioner
|
|
- Gregers Thomsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mentorskabets relationer, roller og positioner Højskolementor efterår 2014 Anette Bjerregaard Hansen
2 Mentorskab Mentorskab er en dynamisk relation mellem en mentor og en mentee, som bidrager til at inkludere udsatte og marginaliserede unge frem mod at blive selvbestemmende på kvalificeret vis Day, Harck og Kaiser: Den reflekterende mentor s.14 2
3 det særlige det handlekraftige væren til stede i direkte samvær og samliv med de unge 1. hvad er det for relationer? Hvordan kan vi beskrive, forstå og udvikle disse relationer? 2. er det godt nok og tilstrækkeligt at gå intuitivt til værks, eller er der behov for at kvalificere arbejdet? 3
4 Mentorskabets særlige karakter En tæt relation mellem mentor og mentee Relationen etableres for en tid Relationen udvikles og forandres over tid 4
5 Mentorskabets udvikling over tid læring 1: Relationen etableres 2: Læringen tager til 3: Læringen aftager 4: Læringsforholdet afsluttes 5: Relationen afsluttes tid Fra Birte Kaiser: Forandring gennem professionelle relationer. Dansk Pædagogisk Rådgivning 6/2006 5
6 Om relationer Menneskets udviklinger afhængig af de relationer, de har mulighed for at indgå i. Gennem relationer skaber vi konkrete erfaringer om os selv, om andre og om verden Vi må forstås i forhold til de relationer vi indgår i Vi er medskabere af de relationer og magtforhold vi indgår i Derfor er det afgørende, hvad for en relation mentoren etablerer til den unge. 6
7 Morgentur med opgave Grupper a 2. der fortælles mens man går i området. Fortællingen skal dreje sig om: Kan du erindre en person du har mødt i dit liv, som har betydet at dit liv på en eller anden måde ændrede retning og dermed fik indflydelse på din personlige livsbane? 7
8 Mentor som den unges selvobjekt. Rettetheder- det, der skal vitaliseres efter Jan Tønnesvang 8
9 Mentoren som medspillende modspiller Tønnesvang fortsat Unge har brug for betydningsfulde andre, som er: 1. udfordrende (for at skabe mestring og refleksion) 2. empatisk spejlende (at blive set, hørt og anerkendt) 3. værdisættende (som rollemodel/forbillede) 4. samhørighedsskabende (for at skabe fællesskaber) 9
10 De 4 rettetheder og den psykologiske ilt, den giver Vi er alle motiveret for at få tilfredsstillet nogle grundlæggende behov. Dels er der de grundlæggende fysiologiske behov såsom mad og drikke og dels er der de grundlæggende psykologiske behov såsom autonomi, relaterethed, kompetencer og mening. Det er de grundlæggende psykologiske behov, som viitaliseringsmodellen har sit fokus på. Som mennesker orienterer vi os hele tiden mod andre og andet for at blive vitaliseret i forhold til de 4 rettetheder. Psykologisk ilt er en kernemetafor indenfor vitaliseringspsykologi, og den henviser til de vitaliserende dimensioner ved forholdet til både andet og andre, som af den enkelte opleves som livsunderstøttende, livsopløftende eller på anden måde livsvitaliserende. Vitaliseringsrelationer: der er tale om en særlig responsmåde fra vores omgivelser, som vi har brug for. 10
11 Den selvhenførende rettethed og den anerkendende vitaliseringsrelation. Nøgleord: se mig som den jeg er Selvmanifestation, selvfremhævelse, selvfremstilling og hertil hørende behov for anerkendelse. at være den jeg er I daglig tale: behov for autonomi. Understøtter vores udvikling af selvværd og selvagtelse, der danner grundlag for, at man vil noget med sig selv. Relationen giver psykologisk ilt ved at respondere på personens selvhævdelse og selvfremstilling. Dette sker gennem empatisk spejling og eksistentiel anerkendelse. At spejle på en empatisk måde sker ved, at man udviser forståelse, men ikke nødvendigvis ved, at man accepterer alting. 11
12 Den andenhenførende rettethed og den betydningsbærende vitaliseringsrelation Nøgleord: Vis mig hvem/hvad jeg kan blive Oplevelse af mening, tilværelsesorganisering og tilværelsesåbning; en betydningshorisont. At være på vej I daglig tale: Behov for mening Handler om behovet for meningsgivende retning via relevante og meningsfulde strukturer og organiseringer, via forbilleder og noget at se op til; vækker vores gejst! Relationen giver psykologisk ilt ved at vise mulige livsretninger og større mening: en tilværelsesåbner. Et eks. kan være elevens forhold til den erfarne og interessante lærer/træner/mentor, som formå at strukturere og organisere sin undervisning på måder, så eleven oplever, at der en mening og en værdi ved læring. 12
13 Den fællesskabshenførende rettethed og den samhørighedsskabende vitaliseringsrelation Nøgleord: At høre til blandt/med andre og kan udtrykkes som et lad mig høre til ligesom dig. Vi-hed og identitetsfællesskaber Intimitet og tilhør (tolerance) I daglig tale: behov for at høre til Det betyder, at vi orienterer os efter at opleve tillid til fællesskab og samvær og mod at indgå i tilhørsforhold med andre, som vi føler os dus med. Relationen giver to forskellige typer af psykologisk ilt: den ene er intimitet og den anden er oplevelsen af vi-hed og tilhør. Intimitet findes i nære relationer: nærvær, varme tillid og omsorg. Vi-hed og tilhør findes i de relationer, hvor der er velfungerende grupper, hvor der er en oplevelse af ligeværd på trods af forskelligheder, og hvor der opleves tilhør og identitetsfællesskab med andre, der er gjort af samme stof som en selv. 13
14 Den mestringshenførende rettethed og mestringsudfordrende vitaliseringsrelationer Nøgleord: giv mig passende udfordring At mestre mine opgaver Medspillende modspil, talenter færdigheder, stil. I daglig tale: behov for at mestre Ved at få opgaver som er passende udfordringer, og som ikke overstiger eller går helt ved siden af de evner man har, men i stedet frustrerer tilpas til, at man udvikles derved. Relationen giver psykologisk ilt der, hvor der findes medspillende modspil, som handler om at udfordre i vækstlaget for individets kunnen. 14
15 Case opgave Diskuter de 4 forskellige rettetheder og relationer I kan se som væsentlige områder for jeres hovedperson Giv hinanden et kvarter og hjælp gennem spørgsmål: altså en er hovedperson med sin case, en er tidstager/ lytter/indsparker og en er nysgerrig interviewer. Er der nogle dilemmaer, så skriv dem ned. Trine Hinchely Harck Udvikling i vejledning 15
16 Mentoropgaven Gu er vi forældre, men vi er somme tider også noget andet. Vi er følgesvende og brandslukkere, lidt hattedame, tante, og det sker også, at vi fungerer som sporskiftere. Vi er ikke pædagoger, ikke vejledere, ikke sagsbehandlere, men heller ikke venner. Vi er der intenst i en periode, men så løber forholdet lige så langsomt ud, når han (mentee) får lidt mere styr på det hele. En mentors beskrivelse af sin opgave 16
17 Roller og positioner Mentor og mentee skaber hinandens roller eller positioner Vi positionerer os bevidst eller ubevidst i relationen og gør på den måde bestemte positioner tilgængelige for den unge vi stiller bestemte positioner til rådighed for den unge 17
18 Eksempler på rollesæt Mor Barn Onkel Ung Lods Kaptajn Guiden Turisten Træneren Løberen Livredderen Den druknende Tolken Den fremmede Stifinderen Den vildfarne Mester - Lærling 18
19 Mor - Barn Nærhed, fortrolighed, kærlighed Ubetinget anerkendelse & rummelighed fra mor-rollen Intimitetens sfære Asymmetrisk mor ved bedst og barn retter sig efter Tæt tilknytning afhængighed 19
20 Far - Barn Nærhed, forbundethed Vurderende opmærksomhed mod barnets præstationer & adfærd Gensidig afhængighed i livslangt perspektiv Asymmetrisk Farens anerkendelse livsvigtigt for barnet Opdragende funktion socialisering til samfundet 20
21 Onkel/tante Nevø/niece Baserer sig på slægtskab og er forankret i familiebånd Mindre forpligtende end mor/far-barn og har slet ikke dennes symbiotiske aspekter Alternativ forælder, eller en anden ordentlig voksen Magt og lederskab træder ikke tydeligt frem Kommunikationen åben, legende og ligetil - gensidig anerkendelse 21
22 Livredderen - Den druknende Karakteriseret ved dyb afhængighed og underdanighed Ekstrem asymmetrisk relation (prisgivelse og taknemmelighed overfor redningsmanden) Livredderens funktion er at redde liv og give kunstigt åndedræt - få den unge ind på land og tilbage til livet Kommunikationen i relationen er typisk stærk, følelsesfuld og eksistentiel (liv og død)
23 Mester - Lærling Lærlingen ser op til mesters faglighed og måske også personlighed Den unge er ny i faget, i periferien, uerfaren, men også med gå-på-mod og indstillet på krav, læring og bedømmelse Mesteren på den anden side kender kulturen og faget - er kompetent, myndig og magtfuld Asymmetrisk relation, men mester opfattes som en legitim autoritet, med en position som ekspert indenfor faget
24 Træneren - Orienteringsløberen Træner og løber arbejder på en fælles og klar målsætning Interaktionen mellem de to er hele tiden i udvikling nye træningsmetoder nye resultater nye skader.. Træneren har indsigt i den valgte disciplin -har indsigt og fornemmelse for det trænings-pædagogiske det coachende aspekt Asymmetrisk relation - kommunikationen er direkte og verbal med karakter af opmuntring og hepning.
25 Stifinder Den vildfarne Afgrænset til at finde vej til det sted, den unge vildfarne søger Den unge vildfarne har mistet fokus, mistet orienteringen, men har et billede af et mål, en destination Stifinderen er kendt i terrænet og kan som Krak angive den hurtigste og mest bekvemme vej til destinationen Stifinderen følges med den unge indtil vejen er sikker og tydelig og målet i sigte Gensidig anerkendelse: Stifinder skal anerkende den unges valg af destination og den vildfarne skal anerkende stifinderens kortkompetence og følgeskab
26 Livredderen - Den druknende Tegningerne er af Allan Stocholm Day, Harck og Kaiser: Den reflekterende mentor. VUE 2009 Day, Kaiser og Nielsen: Min mentor er min voksenven. I 6 belysninger af vejledning. VUE
27 Case-opgave Hvilke relationsfigurer trækker i mest på dels i jeres arbejde som mentor og i casen? Er der andre som kunne være gode at stile efter? Er der noget, som trænger til udfasning? Drøft i gruppe 27
Mentorskabets relationer, roller og positioner. tirsdag d. 7. februar 2012 Trine Hinchely Harck Udvikling af vejledning
Mentorskabets relationer, roller og positioner tirsdag d. 7. februar 2012 Udvikling af vejledning www.trineharck.dk Mentorskab en kompleks opgave Parinterview Hvordan forstår du relationen mellem mentor
Læs mereMentorskabets relationer, roller og positioner
Mentorskabets relationer, roller og positioner Højskolementor efterår 2013 Anette Bjerregaard Hansen Mentorskab Mentorskab er en dynamisk relation mellem en mentor og en mentee, som bidrager til at inkludere
Læs mereLÆRING OG LÆRINGSPROCESSER I MENTORARBEJDET. Diplom mentorer efteråret 2011 Anette Bjerregaard Hansen, VIAUC
LÆRING OG LÆRINGSPROCESSER I MENTORARBEJDET Diplom mentorer efteråret 2011 Anette Bjerregaard Hansen, VIAUC MENTORSKABET BYGGES OP Et mentorskab skal forstås rumligt. Det er et sted hvor relationen er
Læs mereMestringshenførende rettethed. Fællesskabshenførende rettethed
Mestringshenførende rettethed Selvhenførende rettethed Andenhenførende rettethed Fællesskabshenførende rettethed Mestringsudfordrende Mestringshenførende rettethed (Mestring) Empatisk-spejlende Selvhenførende
Læs mereForandringer gennem professionelle relationer Mentorkarussellen. Mentor på højskole, efterår 2013 Anette Bjerregaard Hansen, VIAUC
Forandringer gennem professionelle relationer Mentorkarussellen Mentor på højskole, efterår 2013 Anette Bjerregaard Hansen, VIAUC FORANDRINGSPRESSET Relationerne i dag skal styrkes, så personligheden kan
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14
UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00
Læs mereEn sammenhængende Børneog Ungepolitik
En sammenhængende Børneog Ungepolitik -Med inspiration fra selvpsykologisk tænkning 1 Teoretisk grundlag Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik er skabt med inspiration fra Dannelsestænkning Systemisk
Læs mereSelvevaluering 2017 Identitetsdannelse
Selvevaluering 2017 Identitetsdannelse Udarbejdet af: Mette Stentoft Nielsen Maj-juni 2017 1. Indledning En af skolens fem værdier er identitetsdannelse, og det er emnet for selvevalueringen i 2017. I
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereJan Tønnesvang & Nanna B. Hedegaard. en introduktion
Jan Tønnesvang & Nanna B. Hedegaard vitaliseringsmodellen en introduktion Jan Tønnesvang & Nanna B. Hedegaard: vitaliseringsmodellen en introduktion Copyright Jan Tønnesvang & Nanna B. Hedegaard og forlaget
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2
UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 Kl. 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer Kl. 10.15-10.30 Pause Kl. 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen Kl.11.45-12.15 Frokost Kl.12.15-13.30
Læs mereKommunikation dialog og svære samtaler
Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan
Læs mereVITALISERINGSMODELLEN
Jan Tønnesvang & Nanna B. Hedegaard VITALISERINGSMODELLEN en introduktion KLIM Jan Tønnesvang & Nanna B. Hedegaard: VITALISERINGSMODELLEN en introduktion Copyright Jan Tønnesvang & Nanna B. Hedegaard og
Læs mereInklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013
Inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013 ET INKLUDERENDE SAMFUND Hvilket samfund vil vi have? Ønsker vi et samfund, der giver plads til alle?
Læs mere1. Inklusions-områder, -kompetencer og behov. 2. Praksiseksempler ved I-vejlederne
1. Inklusions-områder, -kompetencer og behov 2. Praksiseksempler ved I-vejlederne 3. Gruppearbejde med udgangspunkt i hjemmearbejde 1. Hvad I allerede gør? 2. Hvor I kan blive bedre 4. Opsamling på spørgsmål
Læs mereKognitiv LivsVejledning At være aktør i sin livsbaneskabelse med uddannelsesgennemførelse som middel
Livsbaneskabelse Kognitiv LivsVejledning aktør i sin livsbaneskabelse med uddannelsesgennemførelse som middel Jan Tønnesvang, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet & Marianne Schøler, UngLiv.DK Jan
Læs mereDet pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.
Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune
Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er
Læs mereJeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen
Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.
Læs mereKIT for mentorer og mentees i Magistra Vitae Historisk Alumneforening
KIT for mentorer og mentees i Magistra Vitae Historisk Alumneforening Indeholder: Handleplan for mentorforløb, side 2. Fem metaforiske eksempler på mentorrelationer, side 3. Øvelse, jobvalg, side 4. Refleksionsøvelse,
Læs mereSocial inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014
Social inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Hvor skal vi hen, du? Hovedpersonen i et mentorforløb er den, som har brug for hjælp til at komme videre
Læs mereRelationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.
Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereDit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?
Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereherunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?
Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereat skabe sig en verden at leve i
at skabe sig en verden at leve i MentorNet Inkluderende mentorering (45 minutter) Mentorroller øvelser (35 minutter) Pause 18.30 Forskellige typer mentorforløb (30 minutter) Den lyttende mentor øvelse
Læs mereIntro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet
Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs mereNy Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!
Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.
Læs mereArbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune
Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Kommunikation der flytter andre, så de kan.. Torsdag den 17. september 2015 Jesper Loehr-Petersen, MacMann Berg. 1 Sådan er dagen tænkt.. Kommunikative
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereOpdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018
Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en
Læs mereBørnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.
1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske
Læs mereProjekt 1.3. kompetenceudvikling af mentorer. Mentorordninger og. Lone Nordskov Nielsen, medlem af driftsgruppen i VUE og Birte Kaiser
Projekt 1.3 Projektgruppen består af Barbara Day, projektleder, Lone Nordskov Nielsen, medlem af driftsgruppen i VUE og Birte Kaiser Oplæg ved Birte Kaiser Mentorordninger og kompetenceudvikling af mentorer
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereetik i pædagogisk praksis debat
etik i pædagogisk praksis debat etiske principper Pædagogen i relationen Pædagoger tager udgangspunkt i såvel fællesskabet som i den enkelte og dennes forhold til fællesskabet, derfor skal pædagogen: møde
Læs mereMIT KOMMENDE SKOLEBARN. Aut.psykolog Louise K. Junge
MIT KOMMENDE SKOLEBARN Aut.psykolog Louise K. Junge LOUISE JUNGE Uddannet psykolog i 2008 Siden 2009 ansat i Svendborg PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) Særligt optaget af børns udvikling og al det
Læs mereKommunikation og forældresamarbejde
Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv
Læs mereForældresamarbejdet i et relationelt perspektiv
Forældresamarbejdet i et relationelt perspektiv Lidt om mig: 2 Pædagogmedhjælper Lærer Psykolog Leder Konsulent Forfatter Far/Forælder 1 Foredragets indhold Relationen som centrum Relationens betydning
Læs mereRedskab til selvevaluering
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis ud fra
Læs mereDet gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet
Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 08.00 Velkomst - Tjek ind: Præsentation af underviser og deltagere - Erfaringer med Hjernen & Hjertet indtil nu... Kl. 08.20 Oplæg v/ Inge
Læs mereErfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. 1 Elevcentreret skoleledelse hvad kan Erhvervsskolen
Læs mereMATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK
MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 1 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereRESULTATRAPPORT RAMBØLL LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING. Nørrelandskirkens Børnehus Kommunale institutioner Holstebro Kommune
RAMBØLL LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Lege- og Læringsmiljøvurvering 218 RESULTATRAPPORT Nørrelandskirkens Børnehus Kommunale institutioner Holstebro Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION 4 2 LÆSEVEJLEDNING
Læs mereGrundforløbspakker for elever som har behov for udvikling af faglige, personlige og sociale kompetencer for at opnå et grundforløb.
Grundforløbspakker for elever som har behov for udvikling af faglige, personlige og sociale kompetencer for at opnå et grundforløb. Michael Svendsen Pedersen Institut for Pædagogik og Uddannelsesforskning
Læs mereat skabe sig en verden at leve i
at skabe sig en verden at leve i Integrationstræf 2014 www.mentorblog.dk Lars Holmboe Forskningsbaseret viden Hovedpersonen: er udsatte flygtninge og familiesammenførte Betydningen af tillid i mentorrelationer
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereVelkommen. nsdag d. 30. marts 2011
I Velkommen nsdag d. 30. marts 2011 Et bud på en ny lærerautoritet Der findes ingen sandheder om, hvad en lærerautoritet skal bestå af, og hvordan den bedst udvikles. Men der findes mere eller mindre kvalificerede
Læs mereMaria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning
Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereDen inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013
Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles
Læs mereDEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole
DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle
Læs mereRessourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge
Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereSkolens DNA (værdigrundlag)
Skolens DNA (værdigrundlag) Amager Fælled Skole lægger vægt på trivsel, at skolen er et godt og trygt sted at være for såvel børn som voksne. Der skal være plads til alle, men ikke til alt er vores motto,
Læs mereRedskab til selvevaluering
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis inden
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereDAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere
Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.
Læs merePÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16
PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 Buskelunds pædagogiske platform udtrykker og afspejler et fælles menneskesyn og en fælles grundforståelse af børns og unges læring, udvikling, trivsel og dannelse.
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereLP-modellen Den konkrete anvendelse af modellen
LP-modellen Den konkrete anvendelse af modellen For at kunne arbejde efter principperne i LP-modellen og derved få en pædagogisk platform er det vigtigt, at alle benytter samme begreber i forhold til arbejdet
Læs mereMentorordning elev til elev
Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mere9. Bilagsoversigt. Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger. Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger. Bilag 3: Interviewguide Leder
9. Bilagsoversigt Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger Bilag 3: Interviewguide Leder Bilag 4: Værdier og pædagogisk fundament 1 Bilag 1: Interviewguide Interview
Læs mereFælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune
Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Juni 2017 1 I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med vores børne- og læringssyn at sætte
Læs mereInkluderende lærings- og udviklingsmiljøer er for alle børn
Egebjerg Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer er for alle børn Definition: Inklusion er at undgå eksklusion Børn skal opleve sig som en del af et fællesskab Skift fra individfokus til fællesskabsfokus
Læs mereVejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere
Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereVærdier i det pædagogiske arbejde
Værdier i det pædagogiske arbejde SFO s formål er at drive en skolefritidsordning under privatskolen Skanderborg Realskole. SFO er i sin virksomhed underlagt skolens formålsparagraf. SFO ønsker et konstruktivt
Læs mereEsse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget
Læs mereHøringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014
Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,
Læs mereOmråde Hestkøbs Pædagogiske principper
Område Hestkøbs Pædagogiske principper Børn- og Ungepolitikken i Rudersdal, samt dagtilbudsloven, danner rammen for vores pædagogiske arbejde. Citat fra Børn- og Ungepolitikken s. 7: Læring og glæden ved
Læs mereLisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform
1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges
Læs mereBørnepolitik Version 2
Børnepolitik Version 2 Læring Helhed Omsorg Forskellighed Anerkendelse Ansvar Leg - venskab Sundhed Borgmesteren og udvalgsformandens forord Børnepolitikken Mariagerfjord Kommune har med en fælles børnepolitik
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereBørne- og læringssyn i Allerød Kommune
Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereSkab lærings - øjeblikke
Skab lærings - øjeblikke i hverdagens små rutiner Skab læringsøjeblikke i hverdagens små rutiner Børnemiljø og læreplaner I dette inspirationsmateriale vælger vi at tildele hverdagens små rutiner øget
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereDEN GODE KOLLEGA 2.0
DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7
Læs merePædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereKonkrete indsatsområder
Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereGuide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut
Guide for mentorer Mentorordningen på Biologisk Institut 1 Kære mentor! Du sidder nu med en Guide for mentorer, som gerne skulle give dig et godt overblik over, og forståelse af, mentorordningen på Biologisk
Læs mere