PASTORALE UDFORDRINGER FOR FAMILIEN I RELATION TIL FORKYNDELSEN
|
|
- Per Thomsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BISPESYNODEN III EKSTRAORDINÆRE GENERALFORSAMLING PASTORALE UDFORDRINGER FOR FAMILIEN I RELATION TIL FORKYNDELSEN FORBEREDENDE DOKUMENT VATIKANET 2013 [1]
2 I. Synode: Familie og forkyndelse Kirken har i historiens løb forkyndt Evangeliet for al skabningen sådan som Vor Herre pålagde disciplene at gøre det. Vor tids åbenlyse sociale og åndelige krise er en pastoral udfordring for Kirken i dens forkyndelse for familien samfundets og det kirkelige fællesskabs vitale byggesten. Forkyndelsen af Evangeliet for familien er mere akut og nødvendig end nogensinde, og derfor har Den hellige Fader besluttet at indkalde en bispesynode som led i en to-trins handleplan; en ekstraordinær generalforsamling i 2014, der skal definere status quaestionis og indsamle biskoppernes erfaringer og komme med forslag til en autentisk forkyndelse og efterlevelse af Evangeliets budskab til familien, og en almindelig generalforsamling i 2015, der skal udarbejde retningslinjer for den pastorale omsorg for såvel familien som den enkelte person. Bekymringer, som indtil for få år siden var ukendte, er som følge af helt nye situationer opstået i dag fra meget udbredte samlivsformer, som ikke fører til ægteskab og endda helt afviser idéen, til homoseksuelle forhold, hvor der tit gives tilladelse til at adoptere børn. Disse mange nye situationer kræver Kirkens fulde opmærksomhed og pastorale omsorg, herunder blandede eller tværreligiøse ægteskaber; familier med kun én forælder; polygami; arrangerede ægteskaber; kastesystemet; kulturen med ikke at ville forpligte sig og hvor de ægteskabelige bånd kan være tidsbegrænsede; visse former for feminisme, som er fjendtligt stemt mod Kirken; migration og omdefinering af familiebegrebet; en relativistisk pluralisme i forståelsen af ægteskabet; mediernes rolle i den folkelige opfattelse af ægteskabet og familielivet; lovudkast med underforståede holdninger, som er med til at devaluere idéen om det ægteskabelige samlivs varige og trofaste karakter; en stigende brug af surrogatmødre; og nye tolkninger af hvad anses for en menneskeret. I Kirken synes troen på ægteskabets sakramentale karakter og skriftemålets helbredende kraft at være svækket eller endda helt opgivet. På den baggrund er det let at forstå, hvorfor biskopper verden over bliver nødt til at samles cum et sub Petro for at adressere disse udfordringer. Når man fx husker på, at mange børn og unge i den nuværende situation aldrig oplever at deres forældre modtager sakramenterne, forstår man umiddelbart hvilke akutte udfordringer denne situation som viser sig næsten overalt i den globale landsby stiller forkyndelsen overfor. Parallelt med denne virkelighed findes i dag en bred accept af læren om den guddommelige barmhjertighed og en bekymring for mennesker, som bliver marginaliserede i vore samfund, globalt og eksistentielt set. Derfor knyttes der store forhåbninger til de pastorale beslutninger, som vil blive truffet med hensyn til familien. En refleksion på bispesynoden over disse emner vil, udover at være meget tiltrængt og akut, være et pligtskyldigt udtryk for barmhjertighed mod dem, som er betroet biskoppernes omsorg og hele den menneskelige familie. II. Hvad siger Kirken og Evangeliet om familien? Det glade budskab om Guds kærlighed skal forkyndes til alle, der selv lever denne grundlæggende menneskelige erfaring i et parforhold og i det familiære fællesskab, og åben for gaven at få børn. Troslæren om ægteskabet må fremstilles på en tydelig og virkningsfuld måde, så den berører folks hjerter og forvandler dem efter Guds vilje, som åbenbaret i Jesus Kristus. Henvisningerne til bibelsteder om ægteskabet og familien i dette dokument har blot referende karakter. Det samme gælder dokumenterne fra Læreembedet, som begrænser sig til at have universel karakter, herunder visse tekster fra Det pavelige råd for Familien. Det er op til biskopperne på synoden at henvise til dokumenter fra deres egne bispekonferencer. [2]
3 Til alle tider og i de mange forskellige kulturer har Hyrdernes undervisning været klar, og det har ikke manglet på konkrete vidnesbyrd fra de troende mænd og kvinder der under meget forskellige omstændigheder har levet familiens Evangelium som en uvurderlig gave for deres liv og deres børn. Målsætningen for næste ekstraordinære synode er inspireret og understøttet af ønsket om at formidle dette budskab med større klarhed med det håb, at åbenbaringens skat, som er blevet betroet Kirken, i stadig højere grad må opfylde alles hjerte (DV, 26). Guds, Skaber og Forløser, plan Bibelens smukke budskab om familien har sit udspring i Skabelsesberetningen, hvor manden og kvinden blev skabt i Guds billede (jf. 1 Mos 1, ,4-25). Bundet sammen i et uopløseligt sakramentalt bånd erfarer ægtefolk skønheden ved kærligheden, fader- og moderskabet og det ophøjede i at være medarbejdere i Guds skaberværk. Som frugten af deres enhed påtager de sig ansvaret for at sætte børn i verden og opdrage dem til at videreføre menneskeslægten. Gennem forplantning opfylder manden og kvinden trofast deres kald som Guds medarbejdere ved at beskytte Skaberværket og videreføre slægten. Den salige Johannes Paul II kommenterede dette i dokumentet Familiaris consortio (Fællesskabet i familien): Gud skabte mennesket i sit billede (jf. 1 Mos 1,26.27), kaldte af kærlighed mennesket til live og samtidig til kærlighed. Gud er kærlighed (jf. 1 Joh 4,8) og lever i sig selv et personalt kærligheds-fællesskabs mysterium. Idet Gud skaber menneskeslægten i sit billede og stadig holder den i live, præger Gud i mandens og kvindens menneskenatur kald til og derfor også evne til og ansvar for kærlighed og fællesskab (Gaudium et spes, 12). Kærligheden er derfor ethvert menneskes grundlæggende og naturgivne kald (FC, 11), Guds skaberplan, der blev forstyrret af arvesynden (jf. 1 Mos 3,1-24), har åbenbaret sig i tidens løb i Hans udvalgte folks historie og helt frem til tidens fylde, hvor gennem Jesus Kristus Hans guddommelige frelse blev åbenbaret, men også forløsningen gennem Hans nåde, som Han tilbyder dem, der følger Hans vilje. Guds Søn Ordet, som blev kød (jf. Joh 1,14) i Jomfru Marias skød levede og voksede op i familien i Nazareth og som deltog i brylluppet i Kana, hvor han gav festlighederne en yderligere dimension gennem sine første tegn (jf. Joh 2,1-11). Med glæde takkede han for den modtagelse, han fik blandt sine disciples familier (jf. Mark 1, ,13-17) og trøstede sine venners efterladte familier i Bethania (jf. Luk 10,38-42; Joh 11,1-44). Jesus Kristus genoprettede ægteskabets skønhed ved atter at henvise til Guds plan, der var blevet forladt på grund af menneskehjertes hårdhed, også blandt Israels folks midte (jf. Matt 5, ,3-12; Mark 10,1-12; Luk 16,18). Ved at vende tilbage til begyndelsen lærte Jesus om enheden og trofastheden mellem ægtemand og kone, idet han forkastede praksis med skilsmisse og utroskab. Netop gennem menneskelig kærligheds ophøjede skønhed allerede lovsunget i Højsangen, og hvis ægteskabelige bånd profeterne Hoseas (jf. Hos 1,2.3,3) og Malakias (jf. Mal 2,13-16) var fortalere for og forsvarede bekræftede Jesus den guddommelige oprindelse til den ægteskabelige kærlighed mellem mand og kvinde. Kirkens lære om familien [3]
4 Selv i de første kristne menigheder beskrives familien som huskirke (jf. Den katolske Kirkes Katekismus, 1655): i de apostoliske breves rettesnore for familien i Det nye Testamente forbindes familien i den antikke verden med det sted, hvor der hersker en dyb solidaritet mellem mand og kvinde, mellem forældre og børn, og mellem den rige og den fattige (jf. Ef 5,21-6,9; Kol 3,18-4,1; 1 Tim 2, 8-15, Tit 2,1-10; 1 Pet 2,13-3,7; jf. også til Brevet til Filemon). Navnlig i Efeserbrevet anerkendes den ægteskabelige kærlighed mellem mand og kvinde som det store mysterium, som gør Kristi kærlighed og Kirken nærværende i verden (jf. Ef 5,31-32). Kirken har gennem århundreder, især i moderne tid helt op til vore dage, vedholdende undervist og udbygget sin lære om familien og ægteskabet. Et af de tydeligste udtryk herfor er Det andet Vatikankoncils pastorale konstitution Gaudium et spes (Håb og glæde), som i sin behandling af akutte problemstillinger bruger et helt kapitel på at belyse ægteskabets og familiens værdighed, og dets værdi som samfundets byggesten: Familien, hvori flere generationer mødes og hjælper hinanden med at nå frem til en dybere visdom, samt til at forene personernes rettigheder med andre samfundsmæssige krav, udgør således samfundets fundament (GS, 52). Påfaldende er især dens appel til en Kristus-centreret åndsliv i ægtefællernes tro. Måtte ægtefæller, der er skabt i den levende Guds billede og udstyret med ægte personsværdighed, selv blive forenede i gensidig kærlighed, sindenes enhed og fælles helliggørelse for at kunne efterfølge Kristus, livets ophav, i trofast kærlighed gennem de glæder og ofre, som deres kald fører med sig, og dermed aflægge vidnesbyrd om det kærlighedens mysterium, som Herren åbenbarede for verden gennem sin død og opstandelse (GS, 52). Efter Det andet Vatikankoncil uddybede Peters efterfølgere Kirkens lære om ægteskabet og familien, navnlig Paul VI med rundskrivelsen Humanae vitae, der udstak principperne og retningslinjerne for det ægteskabelige samliv. Senere insisterede Johannes Paul II i Familiaris consortio på den guddommelige orden i de dybe sandheder om ægteskabelig kærlighed og familien: Det eneste sted, hvor denne given sig hen er mulig i fuld sandhed, er i ægteskabet, i den på basis af en bevidst og fri afgørelse indgåede pagt, hvor mand og kvinde accepterer det livsfællesskab i kærlighed, som er villet af Gud (jf. Gaudium et spes, 48), og som kun i lyset heraf afslører sin sande betydning. Ægteskabet som institution er hverken en uberettiget indblanden fra samfundets eller autoritetens side, eller en udefra pålagt form. Det er derimod en i den ægteskabelige kærlighedspagt liggende nødvendighed, der herved bekendtgøres offentligt som noget uigenkaldeligt og eksklusivt, for at de to kan leve i fuldstændig troskab efter Guds, Skaberens, plan. En sådan troskab indskrænker på ingen måde personens frihed, men beskytter den imod enhver subjektivisme og relativisme og lader den få del i Guds skabende visdom (FC, 11). Den katolske Kirkes Katekismus opremser de grundlæggende aspekter ved denne lære: Ægtepagten, hvorved en mand og en kvinde opretter et livs- og kærlighedsfællesskab mellem sig, er blevet indstiftet af Skaberen og beriget med egne love af Ham. Ifølge sin natur er den henordnet til ægtefællernes bedste såvel som til at føde og opdrage børn. Ægtepagten mellem døbte er af Kristus Herren blevet ophøjet til et sakramentes værdighed [jf. Det andet Vatikankoncil, Gaudium et spes, 48; Den kanoniske Lov, 1055,1] (KKK, 1660). Katekismens lære berører både teologiske principper og moralsk adfærd under to separate artikler: Ægteskabets sakramente ( ) og Det sjette Bud ( ). En opmærksom læsning af disse artikler giver en opdateret forståelse af troslæren, som understøtter Kirkens arbejde i lyset af nutidens udfordringer. Kirkens pastorale virke henter inspiration i sandheden om ægteskabet anskuet som en del af Guds plan, Ham som skabte mand og kvinde og i tidens fylde, i Jesus Kristus, åbenbarede den ægteskabelige kærlighed fuldkommenhed som et sakramente. Det kristne ægteskab, bygget på samtykke, er også beriget af følgevirkningerne af [4]
5 ægtefællernes indbyrdes nydelser og pligter. Men samtidig er ægteskabet ikke immunt over for syndens virkninger (jf. 1 Mos 3,1-24), der kan forårsage dybe sår og endog overgreb på sakramentets værdighed. Pave Frans nyligt udgivne rundskrivelse Lumen fidei (Troens lys) taler om familien i forbindelse med en refleksion over troen, som åbenbarer hvor faste bånd der kan være mellem mennesker, når Gud er midt iblandt dem (LF, 50). De første rammer, hvor troen oplyser menneskenes by, er i familien. Jeg tænker især på ægteskabets stabile pagt mellem mand og kvinde. Denne pagt er affødt af deres indbyrdes kærlighed, som er tegnet på og nærværet af Guds kærlighed, og anerkendelsen og accepten af det gode i den seksuelle differentiering, hvormed ægtefællerne bliver ét kød (jf. 1 Mos 2,24) og i stand til at avle nyt liv en manifestation af Skaberens godhed, visdom og kærlige plan med os. Rodfæstet i denne kærlighed kan manden og kvinden love hinanden gensidig kærlighed således, at den opfylder hele deres liv og udviser mange af troens kendetegn. At love hinanden evig kærlighed er mulig når vi forstår Guds plan, som rækker udover vore egne forestillinger og forpligtelser; en plan, der bærer os og gør os i stand til at lægge vor fremtid helt i vor elskedes hænder (LF, 52). Tro er ikke et tilflugtssted for den forsagte men noget, som beriger vort liv. Gennem den bliver vi klar over kærlighedens storslåede kald. Den forsikrer os om, at denne kærlighed er troværdig og værd at omfavne, fordi den udspringer af Guds trofasthed, som er stærkere end alle vore svagheder (LF, 53). III. Spørgsmål Den følgende gruppe spørgsmål gør det muligt for den enkelte menighed aktivt at medvirke ved forberedelsen af den ekstraordinære synode, hvis formål er at forkynde Evangeliet i forbindelse med de pastorale udfordringer, som familierne står overfor i dag. 1. Udbredelsen af Evangeliets budskab om familien og Kirkens læreembede a) Beskriv hvordan Den katolske Kirkes lære om familien, som den kommer til udtryk i Bibelen, Gaudium et spes, Familiaris consortio og andre efterkonciliære dokumenter fra Læreembedets hånd forstås af folk i dag. Hvilken undervisning modtager katolikkerne om Kirkens familielære? b) Dér, hvor Kirkens lære er kendt, er den helt accepteret eller er der forskelle i hvordan den omsættes i praksis? Hvis ja, på hvilken måde? c) Hvor udbredt er Kirkens lære i pastorale programmer på bispedømme- og sogneniveau? Hvilke former for familiekatekese tilbydes? d) I hvilken grad og navnlig på hvilke områder er denne lære kendt, accepteret, afvist og/eller kritiseret uden for Kirken? Hvilke kulturelle faktorer udgør forhindringer for udbredelsen af Kirkens lære om familien? 2. Ægteskabet og naturretten a) Hvilken plads har begrebet om naturretten inden for samfundets kulturliv: på uddannelsesinstitutioner, akademiske kredse og blandt folk i almindelighed? Hvilke antropologiske begreber danner grundlag for en diskussion om det naturlige grundlag for familien? b) Er naturretsbegrebet i forholdet mellem en mand og en kvinde bredt accepteret blandt katolikkerne generelt set? [5]
6 c) Hvordan er naturretsbegrebet i relation til førnævnte på det teoretiske og praktiske plan udfordret i stiftelsen af en familie? Hvordan fremstilles og udvikles den blandt de civile og kirkelige institutioner? d) Hvordan tackler I den pastorale udfordring når ikke-praktiserende katolikker eller erklærede ateister ønsker at blive viede? 3. Den pastorale omsorg for familien i forkyndelsen a) Hvilke erfaringer har I gjort jer de seneste årtier mht. ægteskabsforberedelse? Hvilke tiltag gøres for at styrke forkyndelsen mod par og familien? Hvordan kan man udbrede kendskabet til familien som huskirke? b) Hvor gode har I været til at styrke bønslivet i familierne som et værn mod livets omskiftelser og den moderne kultur? c) Hvordan har kristne familier i den nuværende generationskrise være i stand til at leve op til deres kald med at give troen videre? d) På hvilke måder har den lokale kirke og kirkelige bevægelser med fokus på familiens spiritualitet været i stand til at anvise efterfølgelsesværdige måder at leve på? e) Hvilke særlige bidrag kan par og familier yde til udbredelsen af en troværdig og holistisk idé om parforholdet og den kristne familie i dag? f) Hvilke pastorale hensyn har Kirken ydet med at undervise og hjælpe par i krisesituationer? 4. Pastoral omsorg for ægteskaber i krise a) Er det at bo sammen ad experimentum en pastoral virkelighed i jeres sogn? Hvor mange procent skønner I gør det? b) Findes der typer af forhold, som hverken er religiøst eller civilt anerkendt? Findes der pålidelige data om dette? c) Er separerede par og gengifte fraskilte en pastoral virkelighed i jeres sogn? Hvor mange procent skønner I det drejer sig om? Hvordan tackler I denne situation med hensigtsmæssige pastorale programmer? d) I de ovennævnte tilfælde, hvordan lever de døbte i denne ikke-lovformelige situation? Ved de det? Eller er de ligeglade? Føler de sig marginaliserede og/eller lider de under ikke at kunne modtage sakramenterne? e) Hvilke spørgsmål stiller gengifte fraskilte angående eukaristien og bodens sakramente til Kirken? Hvor mange, der befinder sig i den situation, efterspørger disse sakramenter? f) Kan en forenkling af kanonisk praksis omkring annullering af ægteskabet bidrage positivt til at løse disse menneskers problemer? Hvis ja, på hvilken måde kunne det foregå? g) Findes der programmer for disse tilfælde? Beskriv venligst dette pastorale program. Findes disse programmer på sogne- og bispedømmeniveau? Hvordan forkyndes Guds barmhjertighed til separerede par og gengifte fraskilte og hvad gør Kirken i praksis for at støtte dem? [6]
7 5. Om homoseksuelle parforhold a) Er civile homoseksuelle parforhold anerkendt ved lov i jeres land og er de derved sidestillet ægteskabet? b) Hvad er holdningen i bispedømmet og i andre kristne trossamfund til at staten fremmer civile homoseksuelle parforhold og personer, der lever i sådanne forhold? c) Hvilken pastoral opmærksomhed kan man give personer, der vælger at leve i sådanne parforhold? d) I de tilfælde, hvor homoseksuelle parforhold har adopteret børn, hvad kan man pastoralt gøre for at give troen videre? 6. Undervisning af børn i kirkeligt irregulære ægteskaber a) Hvor mange børn og unge vurderer I bliver født og vokser op i hhv. irregulære og regulært indgåede ægteskaber? b) Hvordan nærmer Kirken sig forældre i sådanne situationer? Hvad efterspørger de? Kun sakramenterne eller også katekese og religionsundervisning? c) Hvad gør det enkelte sogn for at hjælpe disse forældre med at sikre, at deres børn får en kristen opdragelse? d) Hvad er den sakramentale praksis i sådanne tilfælde; forberedelsen, forvaltning af sakramentet og hvad der følger heraf? 7. Ægteskabet og åbenheden overfor det at få børn a) Hvilket kendskab har kristne i dag om Humanae vitae s lære om ansvarligt forældreskab? Ved de hvordan de moralsk skal vurdere de forskellige former af familieplanlægning? Hvilke pastorale indsigter kan udledes heraf? b) Er denne morallære accepteret? Hvilke aspekter udgør de største vanskeligheder for at størstedelen af parrene accepterer denne undervisning? c) Hvilke naturlige metoder tilbydes af de pågældende sogne som en hjælp til ægteparrene med at omsætte Humanae vitae s undervisning i praksis? d) Hvad er jeres erfaring med dette emne i relation til brugen af bodens sakramente og deltagelse i eukaristien? e) Hvilke forskelle ser man på området mellem Kirkens undervisning og offentlig uddannelse? f) Hvordan fremmes en mere åben holdning mod det at have børn? Og at der bliver født flere børn? 8. Forholdet mellem familien og personen a) Jesus Kristus åbenbarer menneskets mysterium og kald. Hvordan kan familien være et særligt sted, hvor dette sker? b) Hvilke familieproblemer kan i dag virke hindrende for det personlige møde med Kristus? c) I hvilken grad påvirker de mange troskriser, folk kan komme ud for, familielivet? [7]
8 9. Andre udfordringer og forslag Hvilke andre udfordringer eller forslag i relation til ovennævnte spørgsmål anser I for vigtige og nyttige at drøfte? [8]
ÅR A, B og C LANGFREDAG
ÅR A, B og C LANGFREDAG 1. For Kirken: Kære kristne, lad os bede for Guds hellige Kirke, at vor Gud og Herre vil skænke den fred, enhed og beskyttelse over hele jorden, så vi i vort liv kan herliggøre
Læs merePinsedag 4. juni 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan
Læs mereAt forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens
At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds
Læs mereKORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning.
KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE 1. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning. Den Ortodokse Kirke er den oprindelige Kirke, som
Læs mereStudie. Ægteskab & familie
Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden
Læs mereFAMILIENS KALD OG SENDELSE I KIRKEN OG I VERDEN AF I DAG
Bispesynodens 14. ordinære samling FAMILIENS KALD OG SENDELSE I KIRKEN OG I VERDEN AF I DAG Lineamenta Vatikanet 2014 Oversat fra den franske udgave af Hanne Gregersen og Erling Tiedemann 2 INDHOLD Forord
Læs meremenneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk
menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå
Læs mereRitualer i Foursquare Kirke København. Efterår 2016
Ritualer i Foursquare Kirke København Efterår 2016 1 af 5 Beskrivelse af vielsesritual 3 Indledning 3 Overgivelsen af brud 3 Ægteskabsløfter 3 Velsignelse 4 Bøn 4 Præsentation af ægtepar 4 Beskrivelse
Læs mereKRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk
Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten
Læs mereÅndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab
Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab
Læs mereOmvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9)
Omvendelse Den bibelske omvendelse udgør ikke en holdningsændring fremmes af den menneskelige bevidsthed. Integrerer et liv før mænd siger et andet aspekt af det kristne liv, ikke anger fremmes af evangeliet.
Læs mereHilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!
Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets
Læs mere1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015
Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.
Læs mereGudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287
Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav
Læs mereOversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?
Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,
Læs mereDåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja
Dåbsritual tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja På din egen bekendelse, om din tro på Jesus, døber vi dig til Kristus i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn Nadverritual
Læs merePrædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen
Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom
Læs mereBiskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh.
Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh. 1,1-18 I nat hørte vi i første læsning om det store lys, som skal ses af de
Læs mereKlokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.
Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.
Læs mereFørend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.
Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste
Læs mereBryllup med dåb i Otterup Kirke
Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest
Læs mereKom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).
Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,
Læs mereBøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen
5. s. e. påske II 1. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 319 Vidunderligst af alt 417 Herre Jesus, vi er her 312 Sandheds tolk og taler 294 Talsmand, som på 217 Min Jesus, lad 400 Så vældigt det mødte os Bøn:
Læs mere2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød
Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.
Læs mereTrinitatis søndag 31. maj 2015
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var
Læs meremenneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed
Du gode Gud, jeg takker dig for livet, fordi jeg lever og er til i dag. Jeg rækker hånden ud mod livets gave og mod den kærlighed, der ligger bag. Du giver hele verden liv og ånde og holder gang i alle
Læs mereDen, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37
Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der
Læs merestudie Studie Treenigheden
studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle
Læs mereProtestantisme og katolicisme
Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et
Læs mereVisions- og Værdigrundlag
Visions- og Værdigrundlag Kirkens mission Kirkens fire fokusområder Kirkens trosbekendelse Kirkens værdier Kirkens mission Menighedens mission er: Må dit rige bryde igennem. Må din vilje ske på jorden,
Læs mere2. søndag efter påske
2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor
Læs mereÅbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21.
studie 5 Dåben 33 Åbne spørgsmål Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Åbningshistorie Fødsel (frelsens erfaring), adoption (dåb) og ægteskab (Guds lov) kan alle hjælpe os til
Læs mereMå ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«
Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,
Læs mereKolossenserbrevet del -1
Kolossenserbrevet del -1 Gud heler gennem forsoning v. Frank Kristensen Kolossenserne: 1. Det er en ret ung menighed ca. 5-6 år 2. Det er en menighed, som fortrinsvis består af hedningekristne 3. Det er
Læs mereGUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS GUD ÅBENBARER SIG FOR OS Kristne tror, at den treenige Gud til alle tider giver sig til kende for mennesker, og at han helt og fuldt har vist
Læs mereSalmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680. Tema: Den gode del. Evangelium: Luk. 10,38-42
Kl. 9.00 Burkal Kirke Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680 Tema: Den gode del Evangelium: Luk. 10,38-42 Jesus havde nogle gode venner i landsbyen Bethania lige uden for Jerusalem. Det var de to
Læs mereForslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn.
Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.
Læs mereKonfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)
Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din
Læs mere1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.
1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i
Læs mereMålet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.
Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede
Læs merePrædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig
Læs mereDÅBEN. Én Herre, én tro, én dåb; én Gud og alles fader, som er over alle, gennem alle og i alle. Ef 4,5-6
DÅBEN Én Herre, én tro, én dåb; én Gud og alles fader, som er over alle, gennem alle og i alle. Ef 4,5-6 MODTAGELSE Barnet, forældre og faddere modtages af præsten ved kirkedøren eller på et andet egnet
Læs mereBeskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke
Beskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke Den rumænsk ortodokse kirkes messe specifikke struktur, bygger på den kristne tradition, den hellige skrift (Bibelen) og de syv sakramenter.
Læs mereBegravelse. I. Længere form Vejledende ordning
Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1
25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,
Læs mereTROSBEKENDELSEN. Jeg tror på én Gud, Faderen, den Almægtige,Skaberen af himmel og jord, alt det synlige og usynlige.
TROSBEKENDELSEN Jeg tror på én Gud, Faderen, den Almægtige,Skaberen af himmel og jord, alt det synlige og usynlige. Og på én Herre, Jesus Kristus, Guds énbårne Søn; født af Faderen før alle tider, Lys
Læs mereDÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN
HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet
Læs mereDet er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive
Læs mere2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet.
2.Påskedag 20132. I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet. Her møder vi to af Jesu disciple, det er stadig den første dag i ugen, søndag altså,
Læs mere6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum
6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens
Læs mere365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest
Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292
Læs merePrædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725
Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,
Læs mereÅR A 1. SØNDAG I FASTEN. Forbønner for katekumenerne
ÅR A 1. SØNDAG I FASTEN Forbønner for katekumenerne P: Kære brødre og søstre: I forbereder jer nu til at fejre påskens frelsebringende mysterier og har i dag påbegyndt den 40 dage lange vandring frem mod
Læs mereHelligånden Guds Ånd og Guds kraft
Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,
Læs mereKristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30.
Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 100-111/ 98-101- 118 Vinderslev kl.10.30: 100-121- 107/ 98-101- 118 Tekst: Joh 1,1-14 I begyndelsen
Læs mereKom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).
Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus
Læs mereKyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup
Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.
Læs mereHVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE
1 HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE At stille sig ind på pinsen Sammenstillet maj 2016 af Flemming Baatz Kristensen frit efter inspiration fra kirkens tradition Kort før Jesus afsluttede sin tilværelse på
Læs mereDer kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,
2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereCentrale ritualer for Impactchurch Roskilde: Nadver: Dåb:
Centrale ritualer for Impactchurch Roskilde: Nadver: Nadveren betragtes som et mindemåltid over Jesu død og opstandelse. Kirken afholder regelmæssigt nadver. Der er intet fastsat ritual for, hvordan nadveren
Læs mereCellegruppe oplæg Efteråret 2004
Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Velkommen tilbage fra sommerferie og til en ny spændende sæson i Odder Frimenighed. Hvert efterår starter menighedens celler med et fælles oplæg. Som kirke har vi en drøm,
Læs merePalmesøndag 20. marts 2016
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,
Læs mereDiscipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål
Rentemestervej 109 Discipel 24/7 2400 København NV CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål At vokse sammen i troen og i livet som discipel til Guds ære. I cellegrupperne ønsker vi at hjælpe hinanden til at
Læs mereTGF Gospel Inspiration Find din gudgivne passion og lev den ud!
TGF Gospel Inspiration Find din gudgivne passion og lev den ud! En af de spændende og glædelige dimensioner ved kristenlivet er, at gå på opdagelse i hvordan Gud arbejder i os og igennem os. Når vi kommer
Læs mereOmkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.
Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde
Læs mereDåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.
Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse
Læs merePrædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING
Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik
Læs mereDåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.
Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse
Læs merePrædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.
Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om
Læs mereForslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn
Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.
Læs merePrædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:
Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,
Læs mere"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:
Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde
Læs mere3. søndag efter påske
3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har
Læs mereJeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi
Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272
Læs meredød på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.
Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig
Læs mereAnden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723
1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den
Læs mereSidste søndag i kirkeåret 23. november 2014
Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret
Læs mereion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses
ion ækkelses enter Fordi vi brænder for vækkelse! Vores håb er: At et hvert menneske i København, i Danmark og i verden bliver livsforvandlet af Guds kærlighed og kraft og bliver en brændende efterfølger
Læs mereDet er faktisk meget vigtigt, at vi ved, hvad vi mener om Kristus, om Jesus. Derfor er Jesu spørgsmål ikke et
Gudstjeneste i Uvelse & Skævinge Kirke den 20. juli 2014 Kirkedag: 5.s.e.Trin/B Tekst: Matt 16,13-26 Salmer: SK: 334 * 447 * 449 * 332 * 54 * 458,3 * 345 LL: 334 * 332 * 54 * 458,3 * 345 Hvorfor er jeg
Læs mereBruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,
Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap
Læs mereRetfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers
Læs mereDEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN
Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer
Læs merePrædiken til 5. søndag efter påske.
Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker
Læs merePrædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS
Læs mereBruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,
Bruger Side 1 04-06-2017. Tekst. Johs. 14, 22-31. Kærlighed til Kristi ord. Pinsedag har sin egen tone, glædens musik, som løfter og gør glad. Vore salmedigtere har fundet denne tone, givet den ord som
Læs merePrædiken til Alle Helgen Søndag
Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen
Læs mereVelkomst og tema: Prædiken:
Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge
Læs mereStudie. Ægteskab & familie
Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig
Læs mereGudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:
Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har
Læs mereKonfirmandord - og der er vildt mange:
Konfirmandord - og der er vildt mange: Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere
Læs mereTjenestedelingen mellem kvinde og mand. Fossnes november 2013
Tjenestedelingen mellem kvinde og mand Fossnes november 2013 Tjenestedelingen begynder i hjemmet a) Hjem b) Menighed Når der er en tjenestedeling i menigheden, er det, fordi der er en tjenestedeling i
Læs mereForslag til ritual for vielse af to af samme køn.
Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen
Læs mere1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)
1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?
Læs mere18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele
Læs mereHelligånden er Guds ånd. Gud i mig
Helligånden Helligånden er Guds ånd Gud i mig Hvem er Helligånden? Gud er Far, Søn og Helligånd - Gud Fader har skabt os - Gud Søn har frelst os - Gud Helligånd formidler det til os Tre-i-en-Gud (treenig
Læs mereBiskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.
Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes
Læs mereKapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver
Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Oprettet: 16. december 2005 Som ung mand søgte Brigham Young flittigt en religion, i hvilken alle evangeliets
Læs mereHelligåndens virke. kasperbergholt.dk/jesus. Helligåndens virke. Find dias på kasperbergholt.dk/jesus
Helligåndens virke Find dias på Disposition 1. Fra evighed til evighed 2. Åndens opgave(r) 3. Gerning under den gamle pagt 4. Gerning under den nye pagt 5. Hvad med i min hverdag??? 6. Et bibelsk eksempel
Læs mereHvem var Jesus? Lektion 8
Lektion 8 Hvem var Jesus? Vi fortsætter med at se på de tilnavne og beskrivelser, der er af Jesus. I lektion 7 så vi, at han kaldes Messias eller Kristus, og at han kaldes Guds søn. Nu skal vi se på, hvad
Læs merePÅLIDELIGE MENNESKER
1 PÅLIDELIGE MENNESKER Kim Torp, søndag d. 14. juni 2015 HVEM ER DE PÅLIDELIGE MENNESKER? 2. Timotheus 2:1 7 Og du, mit barn, vær stærk ved nåden i Kristus Jesus! Hvad du har hørt af mig i mange vidners
Læs mere