SPROGBASERET FAGUNDERVISNING I MATEMATIK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPROGBASERET FAGUNDERVISNING I MATEMATIK"

Transkript

1 SPROGBASERET FAGUNDERVISNING I MATEMATIK Hvert fag i hver sin skoleform har sine fagtekster og sine specifikke sproglige træk. Fagsprog [ ] har grundlæggende generelle træk på tværs af både fag og skoleformer. - Ruth Mulvad FIP- kursusdag Rasmus Greve Henriksen (rg@rasmusgreve.dk)

2 Mål med oplægget(i skulle gerne gå herfra med..) Viden om sprog i matematik - I har viden om førfaglige begreber og disses betydning for elevernes læring Planlægningsinspiration - I har fået inspiration til at planlægge undervisningen med fokus på interaktion og dialog mellem elever indbyrdes og mellem lærer og elev Inspiration til at udvikle jeres undervisningspraksis - I har viden om forskellige aktiviteter, der kan anvendes i undervisningen

3 Det ambitiøse program! 1. Hvorfor fokus på fagsprog? - mål med oplægget - sprog i formål for matematik i hhv. HHX og HTX 2. Hvad består fagsprog af? - hverdagssprog fagsprog - ordforråd hele tekster 3. Hvordan kan man planlægge sin undervisning med både sproglige og faglige mål? - sprogbrugssituationer 4. Overgange fra grundskole til gymnasium - hvad er elevernes udfordringer

4 Men først! Brainstorm: Hvad ved I om sprog i matematik?

5 Hvorfor fokus på fagsprog? Undervisningen foregår MED sprog, men ikke nødvendigvis OM sprog. = viden om fagets sprog er en kompetence, som læreren skal besidde men der skal ikke nødvendigvis undervises i det. Fagsprog er både mål og middel i undervisningen Det handler om at præsentere et fagligt indhold i en sproglig ramme!

6 Hverdagssprog Fagsprog Elevernes udgangspunkt skolens sprog mål for elever

7 Hvad karakteriserer fagsprog? Fra vejledning: Lærer: Og så skal du huske at bruge fagsprog. Elev: ja, altså altså, hvad mener du? Lærer: Hvad ville du svare???

8 Hvad karakteriserer fagsprog? I undervisningen: Lærer: Det var næsten rigtigt, men jeg kunne godt tænke mig, at du prøvede at sige det på en mere faglig måde. Elev: Nå, OK altså med flere rigtige ord. Men jeg synes det lyder mega kunstigt.. Lærer: Hvad ville du svare???

9 Om fagsprog i gymnasiet Lærerens baggrund, uddannelse og arbejde præger sproget både mht. ordforråd, sætningskonstruktioner og normer for sprogbrug. Det kan være svært for læreren at få øje på den sproglige forskel. Elevers udfordringer kan være faglige, sproglige eller en kombination MEN det er vanskeligt at isolere de to uden eksplicit sproglig opmærksomhed. Er det fagbegrebet/ fænomenet eller selve sproget i forklaringen, som er vanskelig? Når gymnasiet er en fremmed verden, 2009

10 begrunde? Hvad skal eleverne kunne med sprog? præsentere et emne? kunne formulere sig i og skifte mellem det matematiske symbolsprog og det daglige skrevne eller talte sprog Hvornår øver man det i undervisningen? demonstrere viden? Hvad skal man kunne (sprogligt) for at. anvende og kombinere viden?.oversætte mellem matematisk symbolsprog og dagligt talt eller skrevet sprog redegøre? samtale? analysere? kunne stille spørgsmål? formulere sig i et klart sprog? undersøge, beskrive og vurdere sammenhænge? give respons til andre?.formidle matematiske metoder og resultater i et hensigtsmæssigt sprog

11 HVAD ER FAGSPROG? SPROG SOM MÅL SPROG SOM MIDDEL

12 3 lag i fagsprog Semiotiske praksisformer Fagligt register Ordforråd Sproget i funktion. Fx i eksperimenter, samarbejdsrelationer, fremlæggelser, Måder at bruge sproget på i faget, som er særlige. Fx specielle sproglige træk, argumentation mv. Ord som ofte optræder sammen. Fagbegreber Førfaglige begreber - Helle Pia Laursen, 2007

13 ORDFORRÅD, SPROGLIGE TRÆK OG HELE TEKSTER

14 Ordforråd i fagbøger - Golden & Hvenekilde (Norsk undersøgelse af 40 fagbøger fra 4.-9-kl til orienteringsfagene) PRÆMIS: Kendskab til 95 % af ordforrådet i en tekst er en forudsætning for at læse med rimelig hastighed og forståelse Udelukkede: forkortelser og egennavne, sjældne ord (forekom én gang) de mest frekvente ord ( 176 ord= 60% af teksten) Tilbage: Hyppigt anvendte = nødvendige men ikke hyppigt nok til lært Fagord forklares betydningen fremgår af bogen/undervisningen klart flest i fysik / kemi Er meget fagspecifikke: 93 % optræder kun i ét fag ens for alle Ikke-fagord (de resterende) formodes kendte forklares ikke anvendes ofte som middel til forklaring af fagordene / forudsætning for læring Er oftest fagspecifikke: 55 % optræder kun i ét fag optræder sjældent uden for undervisningen ikke ens for alle dansksprogede elever kender oftere ordene ordene er umarkerede i pæd. sammenhæng dvs. usynlige for underviserne. Lavfrekvente ord + gråzoneord = førfaglige ord

15 Om ordforråd i matematik FSA 2002 Diana Kringelbach Den sproglige faktor om tosprogedes vilkår ved FSA i skriftlig matematik Konklusion: Ringe sproglige forudsætninger er en barriere for at kunne demonstrere matematiske færdigheder. To fejltyper: Meningsfulde fejl påvirker ikke i samme grad løsning af opgaven Meningsløse fejl påvirker i høj grad løsning af opgaven

16

17

18 Førfagligt ordforråd

19 Førfagligt ordforråd - ord og udtryk, som ikke tilhører ét fag, men som eleverne primært møder i skolen Ord som: velstand, yder, i kølvandet på, den samlede x, den oprindelige x, det tilsvarende x, øge, at have indflydelse analyse, kompleks, kontrasterende, implicit, sekvens, diversitet, radikalt, konvention, faktor, fortrinsvis, begunstigelser, embeder, brutto, praksis, procedure, forkaste, udskiller, påvirker, vækst, harmonisering, melankoli, ydermere, forbundet med, forårsaget af, hvorvidt, hvorved, på grundlag af, derudover, via Meget lav hyppighed i hverdagssproget

20 Matematiske registre Duval taler om to forskellige typer af processer (transformationer): Bearbejdning: inden for et register fx brøk til decimaltal Raymond Duval Omdannelse: på tværs af felter overskrider registre fx en sproglig version af en ligning eller omvendt Omdannelse er væsentligt sværere end bearbejdning!

21 MEN! Sprog er ikke udelukkende til at formidle fagets viden med. Sproget har en kommunikativ funktion i faget. Vi taler om matematik for at lære i faget.

22 SPROGBRUG (I UNDERVISNINGEN)

23 Sprogbrugssituationer - hvad afhænger sprogbrugen af? kommunikations - måde kommunikations - relation kommunikations - indhold Man kommunikerer altid om noget bestemt(indhold) - i en bestemt social relation på en bestemt måde. I en tv-udsendelse, i en avisartikel, hjemme ved spisebordet - vil måden at kommunikere om samme indhold være forskellig.

24 Hverdagssprog fagsprog 1. Den her nej, det dur ikke.. Den bevæger sig ikke prøv at ja, den gør.. lidt, det vil ikke.. det dur ikke, det er ikke metal de her er de bedste nu går det stærkt Sprog som ledsagelse til handling 2. Vi prøvede en pind en blyantspidser nogle metalspåner og et stykke plastik. Magneten tiltrak ikke pinden, men den tiltrak blyantspidseren og metalspånerne den tiltrak ikke plastikken. 3. I vores eksperiment skulle vi finde ud af, hvad en magnet tiltrækker. Vi fandt ud af, at en magnet tiltrækker nogle slags metal. Den tiltrak metalspånerne, men ikke pinden, Den tiltrak heller ikke andre ting, som ikke var af metal. 4. En magnet er et stykke metal, som er omgivet af et usynligt kraftfelt, som påvirker ethvert magnetisk materiale. Det kan opsamle eller tiltrække et stykke jern, fordi dets magnetiske felt flyder ind i magneten, som forvandler den til en midlertidig magnet. Magnetisk tiltrækning finder kun sted mellem jernholdige materialer. Mundtlig rekonstruktion af handling Elevers skriftlige rekonstruktion, Sprog som konstruktion, fagtekst Ruth Mulvad, NVL

25 HVAD SÅ MED UNDERVISNINGEN?

26 En sprogbaseret tilgang At læreren har tænkt over hvilke måder at bruge sprog på, der kan bygge bro mellem elevsprog og fagsprog: Hvilket sprog har eleverne? Hvilket sprog kræves der i undervisningen? Hvilket sprog skal eleverne lære - og hvordan gør jeg det? Pauline Gibbons

27 Tre planlægningslag Makro - aktiviteter (Hvad skal vi lave?) Meso - sprogbrug (Hvordan skal vi kommunikere?) Mikro - interaktion (Hvordan understøtter jeg/andre den ønskede kommunikation i de enkelte samtaler med eleverne?)

28 Aktivere viden + erfaringer/ færdigheder Bearbejde og systematisere viden Konsolidere viden FØR - Gøre eleven parat fagligt - Gøre eleven parat sprogligt - Aktivere forforståelse - Skabe forforståelse - Fælles fundament - Viden om emnet UNDER - Fordybe sig - Tilegne sig viden - Bearbejde - Øve - Stillads EFTER - Konsolidere ny viden - Evaluere Hvad har jeg lært? Hvad kan jeg nu? - Evt. ekstra sprogligt fokus Gælder både en blok og et helt forløb

29 Meso - niveau Det handler om at justere: - kommunikations-indhold - kommunikations-relation - kommunikations-måde Hvor mange (par, trio, gruppe, alene?) Hvilke roller? (eksperter, udforskere, æstetikere) Har alle samme rolle? Hvad er lærerens relation med eleverne? Hvad er afstanden til de andre? - i tid, i rummet? Hvad er sprogets funktion? - til at demonstrere viden med - til at kommunikere med?

30 En kæde af sprogbrugssituationer Sproglig og faglig progression Aktivitet Aktivitet Aktivitet Aktivitet Aktivitet Mål

31 MIKRO - niveau At støtte elevens sprogtileegnelse i den enkelte samtale og i den enkelte ytring. DET ER UNDERVISNING LIVE! Når sprogbrugen er stilladseret ( planlagt ) har underviseren langt større mulighed for at støtte og udvikle det ønskede sproglige output i dialoger med elever. Fx - hvordan taler en ekspert modsat en udforsker? Giv tid! Bliv ved den enkelte elev gennem flere ytringer

32 EKSEMPLER PÅ AKTIVITETER TIL FØR-, UNDER- OG EFTER-FASEN

33 Elevernes viden/færdigheder kan aktiveres ved: At eleverne i før-fasen arbejder med brainstorm

34 Eleverne kan bearbejde og systematisere viden ved: At arbejde med pusleaktiviteter i efter-fasen

35 Den faglige viden kan konsolideres ved: At eleverne i efter-fasen arbejder med krydsord/ infokløft

36 OVERGANGE FRA GRUNDSKOLE TIL GYMNASIUM

37 Hvad kan elever fra grundskolen? Mere fokus på mål og færdigheder. I gymnasiet - mere fokus på proces og forståelse?? Er overhovedet ikke vant til at læse fagtekster.

38 Matematikbøger i grundskolen Meget kontekst Mange opgaver + meget indirekte instruktion Mindre grad af forklaring (det står læreren for) Løsninger kan anvendes på virkelige konkrete problemstillinger, men i mindre grad fokus på overførbarhed.

39 Matematikbøger i gymnasiet Mindre kontekst Meget abstrakt forklaring (generaliseret, almengyldigt, principielt) Meget symbolsprog Ingen opgaver eller opgaver på adskilte sider / i en anden bog. NB! Eleverne har aldrig mødt sådan en matematikbog før.

40 Pointer fra studiegruppe med grundskolelærere og gymnasielærere Der er ikke så store faglige forskelle men opbygning, indhold, forhold mellem tekst og opgaver er meget forskelligt. Gymnasiebøgerne repræsenterer teksttyper som eleverne ikke har mødt før. Grundskolebøgerne er baseret på eksempler bogen indeholder opgaver modsat gym-bøgerne, som forklarer stoffet. I grundskolebøgerne bruges hverdagssprog til at forklare matematiske fænomener det er først i gym, at fagsprog bruges til at tale om fænomener. I grundskolen lærer eleverne mest gennem mundtlighed. De er ikke vant til at læse fagtekst for at tilegne sig viden. I gymnasiet forstår eleverne det meget bedre når læreren forklarer. I grundskolen nurser læreren meget i gym er det mindre. Bøgerne (og undervisningen) i gymnasiet fordrer en anden elevadfærd som skal læres!

41 Inden vi slutter Refleksion og opsummering: Læringsmålene Tre ting jeg er blevet opmærksom på

42 Mål med oplægget(i skulle gerne gå herfra med..) Viden om sprog i matematik - I har viden om førfaglige begreber og disses betydning for elevernes læring Planlægningsinspiration - I har fået inspiration til at planlægge undervisningen med fokus på interaktion og dialog mellem elever indbyrdes og mellem lærer og elev Inspiration til at udvikle jeres undervisningspraksis - I har viden om forskellige aktiviteter, der kan anvendes i undervisningen Hvordan gik det med dem her?

SPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK

SPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK SPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK UVM Matematikfaglige temadage - Rebild 14.9.18 og Roskilde 21.9.18 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Dagens pointer Sprogbaseret undervisning handler om: - at

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

SPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK

SPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK SPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK Læreruddannelseskonference, Odense Congress Center, 11. nov. 2016 Rasmus Greve - rg@rasmusgreve.dk Indhold i workshoppen 1. Afsæt - Projekt Uddannelsesløft - FFM - læringsmålstyret

Læs mere

En sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan?

En sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan? En sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan? Rådmandsgade skole den 2. februar 2015 Jannie Høgh Jensen Hvad skubber til udviklingen af sprogbaseret undervisning? At genopdage fagets

Læs mere

Sprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag. Jannie Høgh Jensen

Sprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag. Jannie Høgh Jensen Sprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag Jannie Høgh Jensen Formål Opnå indblik i: Hvordan læreren kan organisere klasserumskonteksten, så eleverne opnår faglig forståelse og sproglig udvikling

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Sprog og fag på Strandgårdskolen

Sprog og fag på Strandgårdskolen Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen

Læs mere

Overskrift, arial 32 pt, normal Faglig læsning i relation til læsekrav Sproglige mønstre fra sidst

Overskrift, arial 32 pt, normal Faglig læsning i relation til læsekrav Sproglige mønstre fra sidst Overskrift, arial 32 pt, normal Faglig læsning i relation til læsekrav Sproglige mønstre fra sidst Indhold, arial 20 pt, normal 16. Marts 2009 Ruth Mulvad Dagens program Sproglige mønstre Sprogbaseret

Læs mere

Ideer til sproglige aktiviteter.

Ideer til sproglige aktiviteter. Matematikundervisning har gennem de senere år fokuseret på refleksion, problemløsning og kommunikation som både et mål og et middel i forhold til elevernes matematiske forståelse og begrebsudvikling. I

Læs mere

En sprogbaseret tilgang til matematikundervisning. Tema oplæg den 14. marts Hotel Nyborg Strand. ved Lars Salomonsen Skoleleder Gjøl skole

En sprogbaseret tilgang til matematikundervisning. Tema oplæg den 14. marts Hotel Nyborg Strand. ved Lars Salomonsen Skoleleder Gjøl skole En sprogbaseret tilgang til matematikundervisning Tema oplæg den 14. marts Hotel Nyborg Strand ved Lars Salomonsen Skoleleder Gjøl skole Program Velkommen Hvem er jeg Sprogbrug (kontekst sprog og omvendt)

Læs mere

Ulla Kofoed Professionshøjskolen UCC Ulla Kofoed Professionshøjskolen UCC

Ulla Kofoed Professionshøjskolen UCC Ulla Kofoed Professionshøjskolen UCC Ulla Kofoed Professionshøjskolen UCC Mail:uk@ucc.dk 0045 61260907 Den fælles oplevelse som udgangspunkt for sproglæring Ulla Kofoed Reykjavík den 4.-8.8. 2016 Efter-/videreuddannelse i udvikling Diplomuddannelsen

Læs mere

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb 8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING

Læs mere

National konference EUD 2014

National konference EUD 2014 Fra hverdagssprog til fagsprog - en sprogbaseret tilgang National konference EUD 2014 Jannie Høgh Jensen Formål Introducere en forståelsesramme: hverdagssprog/fagsprog - Relevans? Give et indblik i principper

Læs mere

Den sproglige dimension i fagene

Den sproglige dimension i fagene Den sproglige dimension i fagene Temadag om faglig læsning 26. september 2012 Ahmed, 4. klasse Født i Danmark, yngst af 3 Arabisk: Modersmål - Dansk: Flydende Siden skolestart: Kvik, ivrig, dygtig, populær,

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Nyt fra UVM. DKMAT Udskolingskonference april 2019

Nyt fra UVM. DKMAT Udskolingskonference april 2019 Nyt fra UVM Fælles Mål Læseplan og undervisningsvejledning Skrivegruppe har afleveret, internt arbejde er i gang nu i ministeriet Hvornår gælder de fra Ikrafttræden fra medio maj Opmærksomhedspunkterne

Læs mere

Introduktion: Inspirationsmaterialer til arbejdet med sproglig udvikling i undervisningen

Introduktion: Inspirationsmaterialer til arbejdet med sproglig udvikling i undervisningen Introduktion: Inspirationsmaterialer til arbejdet med sproglig udvikling i undervisningen I Fælles Mål for folkeskolen sætter det tværgående tema Sproglig udvikling fokus på den dobbelte opgave, som faglærere

Læs mere

FRA FACIT TIL RÆSONNEMENT LÆRER OG MATEMATIKVEJLEDER BETTINA NILAUSEN, NØRRE FÆLLED SKOLE PÆDAGOGISK KONSULENT I MATEMATIK KIRSTEN SØS SPAHN, CFU, KP

FRA FACIT TIL RÆSONNEMENT LÆRER OG MATEMATIKVEJLEDER BETTINA NILAUSEN, NØRRE FÆLLED SKOLE PÆDAGOGISK KONSULENT I MATEMATIK KIRSTEN SØS SPAHN, CFU, KP FRA FACIT TIL RÆSONNEMENT LÆRER OG MATEMATIKVEJLEDER BETTINA NILAUSEN, NØRRE FÆLLED SKOLE PÆDAGOGISK KONSULENT I MATEMATIK KIRSTEN SØS SPAHN, CFU, KP UDFORDRINGEN TALLENE TALER: ELEVER MED DANSK SOM ANDET

Læs mere

Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division

Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne

Læs mere

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Temadag Tyve Samarbejdskommuner 9.april. Workshop 1 Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Målet er at arbejde med sproglige læringsmål i udvalgte fag tegn på læring i forhold til de sproglige

Læs mere

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Udvikling af forældredidaktik & brug af forældre som en ressource i elevernes lærerprocesser

Udvikling af forældredidaktik & brug af forældre som en ressource i elevernes lærerprocesser Udvikling af forældredidaktik & brug af forældre som en ressource i elevernes lærerprocesser Workshop Kolding 2014 V/ Nanna Bøndergaard Butters Cand. mag., Integrationsvejleder Blågård Skole Forældrenes

Læs mere

Katalog over sprogpædagogiske aktiviteter

Katalog over sprogpædagogiske aktiviteter Katalog over sprogpædagogiske aktiviteter Aktivitet: Progressiv brainstorm Mål/hjælper til: At videndele i klassen i begyndelsen af et temaarbejde. Hjælper læreren med at vurdere elevernes her og nu viden

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på flere elever ad gangen TRIN

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på flere elever ad gangen TRIN Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Infokløft. Beskrivelse. Faglige mål (i dette eksempel) Sproglige mål(i dette eksempel)

Infokløft. Beskrivelse. Faglige mål (i dette eksempel) Sproglige mål(i dette eksempel) Infokløft Beskrivelse Eleverne sidder 2 og 2 med skærm imellem sig De får forskellig information som de skiftes til at diktere til hinanden. Fx en tegning eller ord /begreber. Der er fokus på præcis formulering

Læs mere

Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål

Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter 5 Efter 2. 5 Efter 5. 6 Efter 7. 7 Efter 9. 8 Fælles Mål efter kompetenceområde

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Projekt Mod på Mat. Nyborg 2018

Projekt Mod på Mat. Nyborg 2018 Projekt Mod på Mat Nyborg 2018 Kort om projekt Mod på Mat Projektet undersøger læringsvanskeligheder og udvikler nye materialer til undervisning i matematik og dannelse for flygtningebørn og unge. Centralt

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på én elev TRIN

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på én elev TRIN Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog

Læs mere

Med nogle ting virker det som om, at lærerne i folkeskolen og lærerne på gymnasiet er to helt forskellige steder. Det er slet ikke det samme, de

Med nogle ting virker det som om, at lærerne i folkeskolen og lærerne på gymnasiet er to helt forskellige steder. Det er slet ikke det samme, de Med nogle ting virker det som om, at lærerne i folkeskolen og lærerne på gymnasiet er to helt forskellige steder. Det er slet ikke det samme, de lægger vægt på. (gymnasieelev, 1.g) Samarbejde mellem grundskoler

Læs mere

Synliggørelse af sproget i matematikundervisningen. Workshop Den 7. februar 2013

Synliggørelse af sproget i matematikundervisningen. Workshop Den 7. februar 2013 Synliggørelse af sproget i matematikundervisningen Workshop Den 7. februar 2013 Hvem er vi? Lone Stilling Karlsen lærer i matematik og fysik (og dansk). Ama El-Nazzal lærer i matematik og kemi Vi er begge

Læs mere

Forældre som ressource for børns læring

Forældre som ressource for børns læring Forældre som ressource for børns læring 9. April 2015 kl. 9.00-16.00 Hotel Opus Horsens Lektor og konsulent Ulla Kofoed mail: uk@ucc.dk Formålet med oplægget At give inspiration til hvordan vi som fagprofessionelle

Læs mere

FLERSPROGEDE ELEVERS LÆRING HVILKE LÆRERKOMPETENCER KRÆVER DET?

FLERSPROGEDE ELEVERS LÆRING HVILKE LÆRERKOMPETENCER KRÆVER DET? FLERSPROGEDE ELEVERS LÆRING HVILKE LÆRERKOMPETENCER KRÆVER DET? METTE GINMAN, LEKTOR VED PROFESSIONSHØJSKOLEN UCC OG MARIA NEUMANN LARSEN, LEKTOR VED PROFESSIONSHØJSKOLEN UCC. BEGGE SKRIBENTER ARBEJDER

Læs mere

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011 Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier

- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier 1 Projekt om gymnasiefremmede unge I danskgruppen på Langkær Gymnasium og HF har vi i forhold til projektet om gymnasiefremmede unge især fokuseret på ét initiativ: Stilladssering (model-læring) i forbindelse

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

UDVIKLING AF SAMTALEN FOR GYMNASIEFREMMEDE ELEVER

UDVIKLING AF SAMTALEN FOR GYMNASIEFREMMEDE ELEVER HTX Køge UDVIKLING AF SAMTALEN FOR GYMNASIEFREMMEDE ELEVER Forsøgs- og udviklingsprojekt nr. 127923 SARAH BREDGAARD STAMPE HJORTH MIKKEL STAMPE HJORTH HANNE VEJLGAARD NIELSEN INDHOLD Udgangspunkt... 3

Læs mere

SPROGUDVIKLENDE UNDERVISNING I FAGENE HVORDAN BYGGER VI BRO TIL FAGSPROGET?

SPROGUDVIKLENDE UNDERVISNING I FAGENE HVORDAN BYGGER VI BRO TIL FAGSPROGET? SPROGUDVIKLENDE UNDERVISNING I FAGENE HVORDAN BYGGER VI BRO TIL FAGSPROGET? Workshop 11 Hillerød 7. august 2019 Helene Thise, helt@kp.dk Helene Thise helt@kp.dk Lektor Dansk som andetsprog Videreuddannelsen,

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse.

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kommunikation vedrører det at udtrykke sig med og om matematik og at sætte sig ind i og fortolke andres udtryk med og om

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Vejledning til forløbet: Hvad er chancen?

Vejledning til forløbet: Hvad er chancen? Vejledning til forløbet: Hvad er chancen? Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne er blevet til på baggrund af

Læs mere

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat 1 Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Liebe und Gefühle. Forløbet tager udgangspunkt i det sprog unge benytter sig af i Tyskland i dag. Det gælder både det talte sprog og det skrevne.

Liebe und Gefühle. Forløbet tager udgangspunkt i det sprog unge benytter sig af i Tyskland i dag. Det gælder både det talte sprog og det skrevne. Liebe und Gefühle Niveau 9.-10. klasse Varighed 12 lektioner Om forløbet Forløbet Liebe und Gefühle er tænkt som et supplerende forløb til undervisningen, som eleverne kan arbejde selvstændigt med. Eleverne

Læs mere

Hvad er matematik? Indskolingskursus

Hvad er matematik? Indskolingskursus Hvad er matematik? Indskolingskursus Vordingborg 25. 29. april 2016 Matematikbog i 50 erne En bonde sælger en sæk kartofler for 40 kr. Fremstillingsomkostningerne er 4/5 af salgsindtægterne. Hvor stor

Læs mere

Dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed

Dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed Dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed OM DIALOGREDSKABET Dialogredskabet er udviklet til elever, forældre, vejledere og lærere for at understøtte dialog om og vurdering af uddannelsesparathed.

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

ER DU PARAT? Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang (hvis du ved det nu):

ER DU PARAT? Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang (hvis du ved det nu): Dit navn: Skole: Dato: Klasse: ER DU PARAT? Dit valg Efter 9.klasse regner jeg med at starte på (sæt kryds) Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang

Læs mere

MATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV

MATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV 1 MATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV Arbejdsgruppen for matematik stx om problemer for elever med gymnasiefremmed baggrund: Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF, Niels Hjølund Pedersen,

Læs mere

Den virtuelle værktøjskasse. Sprogværkstedet. rkstedet

Den virtuelle værktøjskasse. Sprogværkstedet. rkstedet Den virtuelle værktøjskasse Sprogværkstedet rkstedet Dagens indhold og program Sprogværkstedet rkstedet Den virtuelle værktv rktøjskasse problemformulering: Hvordan støtter tter vi bedst muligt elever

Læs mere

Målstyret undervisning i dansk som andetsprog. Katja Vilien kavi@ucc.dk d. 27.11.15 Kursus for lærere på Bornholm

Målstyret undervisning i dansk som andetsprog. Katja Vilien kavi@ucc.dk d. 27.11.15 Kursus for lærere på Bornholm Målstyret undervisning i dansk som andetsprog Katja Vilien kavi@ucc.dk d. 27.11.15 Kursus for lærere på Bornholm Dagens program Introduktion til læringsmålstyret undervisning Sproglig progression i undervisningen

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

resultaterne og sammenholde dem med hinanden.

resultaterne og sammenholde dem med hinanden. ! "#$%!& ' ( ( ' Hvordan har du fattet interesse for at undervise dine kollegaer i dansk som 2. sprog? Det er meget tilfældighedernes spil. Det startede med, at Lise Thorn bad mig om at tage på et kursus,

Læs mere

Gør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1

Gør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1 Gør tanke til handling VIA University College Læs og Lær Kursusgang 1 Program kursusgang 1 kl. 12.00-16.00 1. Intro til forløbet 2. Hvad er læsning? 3. Eksempler på teksttyper 4. Øvelse identificer teksttype

Læs mere

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner Energi Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: I forløbet Energi arbejdes med de grundlæggende energibegreber, der er baggrundsviden for arbejdet med forløbet Energiteknologi. Forløbet består

Læs mere

Et sprogudviklende forløb om affald og genbrug i Natur/Teknologi i 3. klasse. Ole Goldbech og Stine Kragholm Knudsen

Et sprogudviklende forløb om affald og genbrug i Natur/Teknologi i 3. klasse. Ole Goldbech og Stine Kragholm Knudsen Et sprogudviklende forløb om affald og genbrug i Natur/Teknologi i 3. klasse Ole Goldbech og@ucc.dk og Stine Kragholm Knudsen skk@ucc.dk Disposition - Præsentation hvem er vi og hvad er vores fokus i dag?

Læs mere

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion Firemodellen bruges til at strukturere undervisningen i innovation. Modellen består af fire dele, der gennemføres i rækkefølge.

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau D

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau D Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige emner Eleven kan, inden for niveauet,

Læs mere

Inspirationskatalog til sprogudviklende undervisning

Inspirationskatalog til sprogudviklende undervisning Hillerød Kommune Inspirationskatalog til sprogudviklende undervisning Dette inspirationskatalog er udviklet af lærere og vejledere i forbindelse med Projekt Læringsløft, der i perioden 2015-18 har været

Læs mere

Matematikpolitik

Matematikpolitik Matematikpolitik 2018-2022 Baggrund Folketingets mål i matematik er, at 80 % af eleverne skal være gode til at regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i matematik skal stige år for

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Idrætsundervisning med fokus på elevernes sproglige udvikling

Idrætsundervisning med fokus på elevernes sproglige udvikling Idrætsundervisning med fokus på elevernes sproglige udvikling Oplæg, november 2016 LLN Ulla Kofoed, Ruth Mulvad & Inge Regnarsson Opdrag Oplægget har til hensigt at pege på, hvorfor elevers sproglige udvikling

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

FLERKULTURALITET. som undervisningsbetingelse som ny udfordring

FLERKULTURALITET. som undervisningsbetingelse som ny udfordring FLERKULTURALITET som undervisningsbetingelse som ny udfordring PRÆSENTATION Min baggrund Præsentationsrunde Oplæg med debat AVEDØRE GYMNASIUM 470 elever 19 klasser: 6+5+5 gym 2 HF 1 GIF (1 år) 65 lærere

Læs mere

Dagens indhold og program

Dagens indhold og program Den virtuelle værktøjskasse Sprogværkstedet rkstedet Dagens indhold og program Sprogværkstedet rkstedet Den virtuelle værktv rktøjskasse problemformulering: Hvordan støtter tter vi bedst muligt elever

Læs mere

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Sproginddragelse i matematikundervisningen Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Mål og fokusområder der skal indgå i planlægning og gennemførelse

Læs mere

Baggrund. Arbejdet med fagsproget gennem læsning og samtale Matematik, Fysik og Teknologi. Fokus på læsning af matematikfagtekster.

Baggrund. Arbejdet med fagsproget gennem læsning og samtale Matematik, Fysik og Teknologi. Fokus på læsning af matematikfagtekster. Arbejdet med fagsproget gennem læsning og samtale Matematik, Fysik og eknologi Mikkel Stampe Hjorth, Sarah Stampe Hjorth og Hanne Nielsen Baggrund Fokus på læsning af matematikfagtekster. Chancelighed

Læs mere

FORSKELLIG LÆRINGSBAGAGE MÅLET MED WORSHOP

FORSKELLIG LÆRINGSBAGAGE MÅLET MED WORSHOP MÅLET MED WORSHOP eksemplificere hvordan systematisk eksplicit instrument og kollaborativ læring via målrettet dialogisk instruktion kan bruges til at styrke tosprogede børns læsefærdigheder diskutere

Læs mere

24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget.

24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget. 24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget. 24-03-2014, 16:05:56 Vejleder : Alle vejledere er fortsat optaget. Du

Læs mere

Temadag for undervisere i FVU for tosprogede med fokus på ordforråd. Workshop Gråzonesprog

Temadag for undervisere i FVU for tosprogede med fokus på ordforråd. Workshop Gråzonesprog Temadag for undervisere i FVU for tosprogede med fokus på ordforråd Workshop Gråzonesprog Hvordan kan vi aktivere og udnytte kursisternes sproglige og faglige viden, og inddrage flersproglige resurser

Læs mere

Faglige overgange i dansk, matematik og engelsk

Faglige overgange i dansk, matematik og engelsk Faglige overgange i dansk, matematik og engelsk Præsentation af erfaringer og resultater fra tidligere runder Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Færøsk Pakhus, København 21. september 2016

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau C

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau C Kommunikation Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om varierede og alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige og varierede emner Eleven

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Læseløft Syd - Et følgeforskningsprojekt

Læseløft Syd - Et følgeforskningsprojekt Læseløft Syd - Et følgeforskningsprojekt LENE ILLUM 29. MARTS 2017 Dagsorden 1. Undersøgelsens formål 2. Følgeforskning: Metode og analyse Fund 3. De første bud på anbefalinger Baggrund for undersøgelsen

Læs mere

Overgangen fra grundskole til gymnasium

Overgangen fra grundskole til gymnasium Overgangen fra grundskole til gymnasium Oplæg på konference om Faglig udvikling i Praksis Odense, Roskilde, Horsens November 2015 Lars Ulriksen www.ind.ku.dk Overgange kan være udfordrende Institut for

Læs mere

Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017

Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017 Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig 2013 2017 FIP 30. marts 2017 Hvilke væsentlige forskelle? Justering af kernestof mm Ændring af prøveformer Disposition: 1. Hurtig præsentation af

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal.

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal. 4. oktober 9.00-15.00 Tårnby Faglig læsning Program Præsentation Hunden - en aktivitet til at vågne op på Oplæg om begrebsdannelse Aktiviteter hvor kroppen er medspiller Matematikkens særlige sprog Aktiviteter

Læs mere

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse

Læs mere

VEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte

VEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier - Barrierer - Støtte Indledning Hensigten med at arbejde med uddannelsesparathed er at tydeliggøre og styrke processen frem mod elevens valg af

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Praksisteorier på spil!

Praksisteorier på spil! Praksisteorier på spil! Ift. forståelser af hvad GOD UNDERVISNING er Undervisningsobservation som udviklingsværktøj Guldborgsund Kommune OPLÆG på baggrund af Handal og Lauvås På egne vilkår KLIM 2002 20.

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Hvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning?

Hvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning? Hvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning? Anna-Vera Meidell Sigsgaard & Anne Holmen Flersprogede elever udgør en stor ressource, når klassen skal i gang med at

Læs mere

Fransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers

Fransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers Fransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers Program for eftermiddagens ateliers 13.45 15.45: Faglige indspark Oplæg og aktiviteter om det kommunikative-funktionelle sprogsyn, sproglig

Læs mere

10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering

10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering 10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering - Information til forældre og elever 10 spørgsmål og svar om vurdering af uddannelsesparathed: Hvem skal vurdere min uddannelsesparathed? Det er dine

Læs mere

LURE BOG FOR TOSPROGEDE

LURE BOG FOR TOSPROGEDE Læring Undring Refleksion - Evaluering Velkommen til din LURE bog LURE er en forkortelse og står for: Læring Undring Refleksion Evaluering Hvorfor skal du bruge LURE? Der er i dag større og større krav

Læs mere