Relationer der rykker - om mødet mellem mennesker på biblioteket

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Relationer der rykker - om mødet mellem mennesker på biblioteket"

Transkript

1 Relationer der rykker - om mødet mellem mennesker på biblioteket En guide og en værktøjskasse til godt samspil Anne Linder & Randers Bibliotek i dit bibliotek

2 Forord Det gode samspil i biblioteket Bibliotekspersonale har erfaring i kundehenvendelser og spørgeteknik. Alle har vi en professionel baggrund, som vi bruger i det daglige arbejde. Vi kan alle blive bedre, især når vi har det rigtige værktøj. Folderen her indeholder 8 temaer, der tager fat på det gode samspil med brugeren i biblioteket. Folderens vejledninger er en stor hjælp på vejen til at professionalisere det gode møde mellem personale og bruger og til at få et fagsprog på området. I projektet Relationer der Rykker deltog personale fra biblioteker i Viborg, Silkeborg, Herning, Århus og Randers i foråret 2010 i en kursusrække på 6 kursusdage ledet af psykolog Anne Linder. Kurset gennemgik de 8 samspilstemaer om den guidende dialog med brugeren - med kommunikation som nøgleord. Alle deltagere har udtrykt stor begejstring for kurset. Gejst og glæde har været den gennemgående følelse. Jeg har hørt udtryk som før gik jeg bare på arbejde og champagne for sjælen. Det har givet mening med stort M for deltagerne og væsentlig betydning i det daglige arbejde. Alle har rykket sig i løbet af kurset, og det er en stor tilfredsstillelse at være leder for, et om muligt, endnu mere engageret personale. Med International Child Development Programme (ICDP) har vi fået et fantastisk redskab i hverdagen. Håber mange af landets biblioteker vil tage værktøjet/guiden til sig. Brug det. Inge Müller Leder af Børne- og ungeområdet Randers Bibliotek 2

3 Indledning Ind i relationen det mellemmenneskelige møde Der er forskellige typer af relationer: Private, personlige og professionelle. Vores private relationer består af forholdet til vores familie og meget nære venner. Disse strong ties er forhold, der bygger på gensidighed, intimitet og nærhed i tid og rum. Alle aktørerne i disse private arenaer har en tydelig rollefordeling som fx mor/far/søster/bror skabt gennem mange års samspil. Dette tætte og stærke netværk giver vores liv mening og får vores nære verden til at hænge mentalt sammen for os. En anden type relationer er de personlige. Vores personlige relationer adskiller sig ved at være i grænselandet imellem Strong and weak ties. I vores personlige relationer kan vi vise andre udgaver af os selv end vi måske får og har plads til i de private, meget nære relationer. En god og personlig relation er præget af engagement og gensidighed fra begge parter. De fleste biblioteksansatte kender fra jobbet (specielle) relationelle forhold, der har større grad af personlighed end andre relationelle forhold. Relationen mellem brugeren og den biblioteksansatte vil typisk være af professionel karakter. En professionel relation er karakteriseret ved at forholdet er asymmetrisk. Den ene part er fx ansat til at servicere den anden og har således ansvaret for en opgaveløsning. Dette kaldes weak ties af sociologen Mark Granovetter (1982). Granovetter hævder, at disse weak ties i et sociologisk perspektiv er samfundets stærke ties, fordi netop disse bånd mellem mennesker sikrer den samfundsmæssige sammenhængskraft og forbinder folk, der er meget forskellige. Umiddelbart er det nok de færreste biblioteksansatte, der forstår sig selv som velfærdssamfundets kit, men ved at arbejde aktivt med det relationelle forhold, bidrager den biblioteksansatte på to fronter. På den ene side understøtter den relationskompetente biblioteksansatte brugerens biblioteksoplevelse, og på den anden side understøttes brugerens oplevelse af at være en betydningsfuld deltager i det store samfundsmæssige fællesskab. 3

4 Hvad er relationskompetence? Tidligere har vi manglet et fælles fagteknisk sprog for det relationelle forhold. Men med ICDP-programmet - skabt af den norske psykologi professor Karsten Hundeide (2004) - har vi fået en samspilsguide med tre forskellige dialogformer, der er kernekomponenterne i et godt samspil. Den følelsesmæssige dialog (tema 1-4): Anvendes til at optimere den konkrete kontakt mellem brugeren og den biblioteksansatte. Den meningsskabende dialog (tema 5-7): Anvendes til at samle opmærksomheden mod noget uden for relationen. Den guidende og vejledende dialog (tema 8): Anvendes til at støtte brugeren i at gøre det mest hensigtsmæssige i den sociale kontekst. Overordnet set kan dialogerne sensitivere og systematisere den biblioteksansattes relationelle kommunikation. Anvendelsen af samspilsguiden kan reaktivere og udvikle de professionelles tavse viden, så det relationelle forhold kan anvendes som faglig og personlig ressource i biblioteksarbejdet. De otte samspilstemaer 1. Vis glæde for brugeren 2. Se brugerens initiativ juster dig 3. Inviter brugeren til samtale lyt og svar 4. Vis venlighed og anerkendelse overfor brugeren 5. Fang brugerens opmærksomhed. 6. Fasthold brugerens opmærksomhed vis følelser og entusiasme 7. Forbind brugerens oplevelse uddyb og forklar 8. Fortæl brugeren, hvad denne må og skal. Trin for trin. 4

5 Når man mestrer alle 8 samspilstemaer, er man relationskompetent. Det defineres således: Relationskompetence er evnen til at etablere, fastholde en følelsesmæssig kontakt, og udfra denne kontakt at skabe en lærende og vejledende dialog. Model: Lån fra bogen Pædagogisk relationsarbejde Anne Linder (Dafolo, 2010) Kortfattet om teorirammen Relationen er kilden til livet. Det relationelle forhold er centrum for vores overlevelse, liv, læring, udvikling og bidrager til oplevelsen af et godt liv. En god relation er kendetegnet ved, at det ene menneske retter sin opmærksomhed mod et andet menneske og handler på en sådan måde, at det andet menneske blomstrer. Relationen er menneskets element ligesom fisken har vandet, er mennesker afhængig af gode og sunde relationer. Relationer er et usynligt, mentalt bånd, der forbinder mennesker. Båndet bliver aldrig nagelfast, men vil altid indeholde en snert af tvivl. Glæde, venlighed og anerkendelse er positive emotioner, der vitaliserer det relationelle forhold. Negative emotioner er skadelige for vores helbred. Relationer styrker vores fornemmelse af at tilhøre et fællesskab. Når vi oplever nærvær, åbenhed og interesse hos andre, øges vores menneskelige velbefindende, og vi oplever at have et godt liv. 5

6 Forslag til brug af hæftet I hæftet præsenteres de otte temaer for godt samspil udførligt. Hæftet er primært tænkt som en introduktion til de otte samspilstemaer. Du kan alene eller i en gruppe gennemlæse hæftet og reflektere over dine og/eller andres relationelle samspilsevner. Der vil være en del spørgsmål, som kan støtte din/jeres selvvurdering, og som besvares efter følgende graduering. Du vil blive bedt om at sætte et kryds. Spørgsmålene vil støtte din selvvurdering og egen refleksion og derved støtte udviklingen af dine relationelle kompetencer. Hæftet kan endvidere bruges som analysemodel: Af relationelle forhold som man oplever som problematiske Af relationelle forhold som man oplever som gode og stærke 6

7 Forslag til brug af værktøjskassen på nettet Det er næsten obligatorisk, at man sender sin bil på værksted til kilometereftersyn bare for at være på den sikre side. Der er ikke nødvendigvis noget i vejen med bilen, men man udsætter den alligevel for et fagligt servicetjek, hvor der måske justeres på dæk og olietryk for at sikre, at bilen fortsat kan klare de kørselsmæssige udfordringer. Refleksionsøvelserne i værktøjskassen giver mulighed for, at det relationelle dæktryk kan blive justeret. Ud over dette hæfte består materialet af nogle refleksionsøvelser, der kan anvendes på utallige måder, men grundlæggende er de tænkt som en slags servicetjek af de relationelle, personlige og organisatoriske holdninger, værdier, antagelser, erfaringer og vurderinger. Øvelserne er ikke kun anvendelige, når der skal formuleres problemer og sættes fokus på det, der er svært og tungt. Også de positive oplevelser og stjernestunder kan være genstand for refleksionen. Værktøjerne, der er udviklet i forbindelse med projektet, kan downloades på: Brugen af værktøjerne forudsætter kendskab til de 8 samspilstemaer, der præsenteres i dette hæfte. Værktøj 1: Selviagttagelsesskema Værktøj 2: Samspilscirkel Værktøj 3: Stjernestunder Værktøj 4: Videoanalyseskema 7

8 Den følelsesmæssige dialog Samspilstema 1. Vis positive følelser for brugeren Det er vigtigt for mennesker at blive mødt positivt af andre. Smilet bekræfter, at du er følelsesmæssigt tilgængelig. Smilet signalerer, at du er positivt stemt og tilgængelig for kontakt. Positive emotioner udvider og åbner din mentale kapacitet så det er nemmere for dig at være nærværende i samspillet med brugeren. Det er selvfølgelig ikke muligt at være lige smilende alle dage og på alle tidspunkter af dagen, men når du fx har udlånsvagt, er det vigtigt, at du får signaleret, at du er åben for de besøgenes kontaktmæssige initiativer. Nogle af bibliotekets brugere kan have svært ved at tage kontakt til dig, men hvis du smiler, støtter du deres kontaktforsøg. Det er særligt vigtigt i første del af samspillet i kontaktetableringsfasen, at brugeren oplever, at du bekræfter deres spæde kontaktmæssige initiativer. Nogle brugere er generte og usikre, når de skal tage kontakten til dig. Disse brugere må du være særlig opmærksom på, da de er meget sensitive overfor dine signaler om tilgængelighed. Selvvurdering A. B. C. D. E. F. I hvor høj grad viser du positive følelser overfor brugerne. (sæt kryds) Giv eksempler på, hvordan du viser positive følelser i praksis. Hvordan tror du, at en bruger, der bliver mødt med ligegyldighed fra den biblioteksansatte, oplever sit biblioteksbesøg? Forsøg at beskrive dine evner til at vise positive følelser. Hvordan tror du, at dine kollegaer vil beskrive dine evner til at vise positive følelser? Er der nogen brugere, du har lettere ved at være imødekommende overfor end andre? 8

9 Den følelsesmæssige dialog Samspilstema 2. Se brugernes kontaktmæssige initiativer justér dig Identitet og selvværd udvikles i samspil med andre mennesker. Vi bliver til og formet i samspillet med andre. Vi udvikler og vedligeholder vores selvværd gennem hele livet, blandt andet ved at omgivelserne reagerer positivt på vores initiativer. Et tydeligt initiativ kan være, når brugeren henvender sig og spørger dig direkte om noget eller forsøger at få øjenkontakt med dig. Men brugerens kontaktmæssige initiativer kan også være mindre synlige: Fx ved at brugeren bliver ved med at kredse om dig, selvom denne ikke tager direkte kontakt. Det er også vigtigt at kunne justere sig følelsesmæssigt: det vil sige, at du forsøger at stille dig på den samme følelsesmæssige frekvens, som brugeren er på. Brugeren oplever det positivt, når deres følelser bliver spejlet. Vi kan spejle andres glæde, ked-af-det-hed, irritation, generthed, etc. Når vi med vores mimik, kropssprog og tale spejler den andens emotioner, styrkes kontakten mellem mennesker. Selvvurdering A. B. C. D. E. F. I hvor høj grad magter du at justere dig efter brugeren, og i hvor høj grad forsøger du at tilpasse din adfærd til brugeren. (sæt kryds) Giv eksempler på, hvordan du justerer dig i praksis. Hvordan tror du, at en bruger, der bliver overset af den biblioteksansatte, oplever sit biblioteksbesøg? Forsøg at beskrive dine evner til at justere dig. Hvordan tror du, at dine kollegaer vil beskrive dine evner til at justere dig? Er der nogen brugere, hvis udspil/initiativer du hurtigere opdager end andres? 9

10 Den følelsesmæssige dialog Samspilstema 3. Invitér til samtale lyt og svar Lyt og svar er grundlæggende elementer i den menneskelige kommunikation. Denne kommunikative turtagning er betydningsfuld for alle mennesker. Turtagningen skaber gensidighed og oplevelsen af at indgå i et mikro-socialt fællesskab. I en travl hverdag på biblioteket kan denne turtagning og oplevelse af gensidighed have trange kår, hvis den biblioteksansatte stiller for mange og for hurtige spørgsmål til brugeren. Det er vigtigt at kunne tåle pauser i samspillet. Det tager tid at tænke sig om nogle brugere tænker langsomt og har derfor brug for mere tid til at svare på dine spørgsmål. Du kender sikkert den følelse af usikkerhed eller utilfredshed, man kan opleve på et dansegulv, hvis man ikke kan fange rytmen i dansen. Urytmisk kommunikation kan efterlade samme følelse af utilstrækkelighed. Både den verbale og nonverbale kommunikation skaber et emotionelt bånd mellem mennesker og bidrager til vores oplevelse af at have værdi for os selv og andre. Selvvurdering A. B. C. D. E. F. I hvor høj grad magter du at være åben overfor brugerens følelsesmæssige og kommunikative initiativer? (sæt ét kryds) Giv eksempler på, hvordan du inviterer til dialog? Hvordan tror du, at en bruger, der kun sjældent eller aldrig oplever at fange rytmen i samtalen, oplever sit biblioteksbesøg? Forsøg at beskrive dine evner til turtagning i kommunikationen. Hvordan tror du, at dine kollegaer vil beskrive dine evner til at lytte og svare? Er der nogen brugere, du har nemmere ved at falde i rytme med? 10

11 Den følelsesmæssige dialog Samspilstema 4. Vis brugeren venlighed og anerkendelse Venlighed og anerkendelse vitaliserer mødet mellem mennesker. Vi kan alle genkalde os situationer, hvor vi ikke blev mødt med venlighed. Når du er venlig, tilfører du samspillet positiv energi og sikrer et andet menneskes velbefin-dende. Anerkendelse betyder at erkende som havende gyldighed, hvilket ligger tæt op af begrebet at værdsætte. Når du anerkender dig selv eller andre, værdisætter du dig selv eller andre positivt. Anerkendelse er psykologisk ilt. Vi føler os mentalt opløftet og oplever at få tilført ny energi. Det gode liv er afhængigt af at vi oplever glæde og positive emotioner. Når du udviser anerkendelse, formidler du en følelse af menneskelig betydningsfuldhed overfor brugeren i modsætning til en adfærd, der overser og ignorerer andre. Anerkendelse adskiller sig fra ros. Anerkendelse handler om at bekræfte den anden, mens rosen mere går på at bedømme den anden. Eller lidt forenklet formuleret: Anerkendelse handler om, hvad brugeren er, altså en accept af mennesket, som det er med dets paradokser og modsætninger, mens rosen handler om hvad brugeren gør. Når du møder brugeren med venlighed og anerkendelse, siger du måske noget positivt, som følges af et smil, et klap på skulderen eller et venligt blik eller nik eller et thumps up. Selvvurdering A. B. C. D. E. F. I hvor høj grad magter du at vise brugeren anerkendelse? (sæt ét kryds) Giv eksempler på, hvordan du viser anerkendelse i praksis. Hvordan tror du, at en bruger, der bliver overset og ignoreret af personalet på biblioteket, oplever sit biblioteksbesøg? Forsøg at beskrive dine evner til at give anerkendelse. Hvordan tror du, at dine kollegaer vil beskrive dine evner til at vise anerkendelse? Er der nogen brugere, du har nemmere ved at vise anerkendelse end andre? 11

12 Den meningsskabende dialog Samspilstema 5. Fang brugerens opmærksomhed Allerede inden barnet er 1 år, begynder det at pege. Pegningen er et biologisk og socialt signal, der fortæller, at barnet nu er modent, så det kan begynde at interessere sig for verden omkring sig. Denne biologiske og sociale parathed finjusteres og udvikles hele livet. Efterhånden suppleres eller erstattes pegningen med en fælles blikretning. Når andre mennesker peger eller ser i en bestemt retning, er vi biologisk forprogrammeret til at samle vores opmærksomhed mod samme punkt. Men vi kan have vanskeligheder ved at samle vores opmærksomhed og bevare fokus. Hvis man fx er usikker og utryg, kan det være svært at fastholde sin opmærksomhed. I nogle situationer kan brugeren have brug for hjælp til at samle sin opmærksomhed mod ting eller forhold i omgivelserne. Du kan sige: Se her på skærmen, mens du peger og viser det frem, du ønsker brugeren skal se. En fælles opmærksomhed mod et fælles tredje (her PC skærmen) uden for relationen er en forudsætning for, at du kan hjælpe brugeren og imødekomme dennes behov. Selvvurdering A. B. C. D. E. F. I hvor høj grad magter du at skabe en fælles opmærksomhed? (sæt ét kryds) Giv eksempler på, hvordan du skaber fælles opmærksomhed. Hvordan tror du, at en bruger, der sjældent formår at samle sin opmærksomhed på biblioteket, oplever sit besøg? Forsøg at beskrive dine evner til at skabe fælles opmærksomhed. Hvordan tror du, at dine kollegaer vil beskrive dine evner til at skabe fælles opmærksomhed? Er der nogen brugere, du har nemmere ved at skabe fælles opmærksomhed med end andre? 12

13 Den meningsskabende dialog Samspilstema 6. Fasthold brugerens opmærksomhed Oplevelsen vil stå klarere, når man beskriver dét, man oplever sammen, med følelser og entusiasme. Når den biblioteksansatte med sine følelser fx beskriver en bog eller en aktivitet: Det er en virkelig god bog eller Det er en meget sjov klub, signaleres betydningsfuldhed overfor brugeren. Gennem brugen af sine følelser kan den biblioteksansatte fortolke og formidle meningsfuldhed. Et hverdagsliv består af mange oplevelser, men brugeren husker bedst de episoder, der havde en tydelig følelsesmæssig grundtone. For at fastholde brugerens opmærksomhed, må den biblioteksansatte give sig selv i pant ved at bruge sine positive følelser. Når brugeren oplever, at den biblioteksansatte er engageret og committed i den enkelte situation, er der stor chance for at biblioteksbesøget opleves som noget positivt, og at brugeren føler, at dennes ønsker og behov bliver taget alvorligt. Selvvurdering A. B. C. D. E. F. I hvor høj grad magter du at fastholde brugerens opmærksomhed ved at vise følelser og entusiasme? (sæt ét kryds) Giv eksempler på, hvordan du viser følelser og entusiasme. Hvordan tror du, at en bruger, der sjældent/aldrig oplever en engageret bibliotekar, oplever sit biblioteksbesøg? Forsøg at beskrive dine evner til at fastholde brugerens opmærksomhed. Hvordan tror du, at dine kollegaer vil beskrive dine evner til at fastholde brugerens opmærksomhed? Er der nogle brugeres opmærksomhed, som er nemmere at fastholde end andres? 13

14 Den meningsskabende dialog Samspilstema 7. Forbind brugerens oplevelse Når mennesker lærer, er det en kombination af processer gennem livsforløbet, hvor fortidens oplevelser fletter sig ind i nuet og får betydning for fremtiden. Vi forsøger hele tiden at skabe mening i vores møde med omverdenen. Brugerens aktuelle ønsker og behov er et aktuelt/nuværende ønske/behov, men udspringer af tidligere/fortidige oplevelser. Når du som bibliotekar imødekommer brugerens ønske/behov, påvirker du samtidig brugerens fremtid. I en almindelig vejledningssituation forbinder du brugerens aktuelle ønsker med fortiden, når du fx spørger: Jeg husker du lånte en rejsebog sidste gang hvordan gik rejsen?. Det er alment menneskeligt, at vi glædes over, at andre mennesker husker, hvad vi har fortalt dem. I en anden vejledningssituation er det måske nærliggende at forbinde den aktuelle situation med fremtiden, når du fx spørger: Det tema, du er interesseret i, har vi netop tænkt på at holde en temaaften om kunne du tænke dig at komme? Den biblioteksansattes relationelle kompetencer er veludviklede, når det lykkes at overskride eller måske overbyde brugerens aktuelle behov ved at skabe sammenhæng både bagud og fremadrettet. Når det lykkes, forlader brugeren måske biblioteket med noget andet end det, de oprindeligt troede, de kom efter men gladere, og med en oplevelse rigere. Selvvurdering A. B. C. D. E. F. I hvor høj grad magter du at udvide brugerens oplevelse ved at inddrage en relevant tidligere og/eller fremtidig oplevelse?(sæt ét kryds) Giv eksempler på, hvordan du udvider brugerens oplevelser? Hvordan tror du, biblioteksbesøget opleves af en bruger, der ikke får udvidet sin oplevelse? Forsøg at beskrive dine evner til at folde oplevelsen ud. Hvordan tror du, at dine kollegaer vil beskrive dine evner til at folde oplevelsen ud? Er der nogen brugere, du har nemmere ved at udfolde dig personligt og fagligt overfor? 14

15 Den guidende og vejledende dialog Samspilstema 8. Guid og vejled brugeren Biblioteket er et offentligt rum med sine egne formelle og uformelle regler for samvær. Hvis man ikke er vokset op med kulturen og har fået internaliseret den adfærdsmæssige kodeks gennem mange års besøg, kan brugeren have brug for at få præciseret og tydeliggjort hvilke adfærdsmæssige forventninger, der er til brugeren. Fortæl brugeren, hvad der forventes, og giv tydelige handleanvisninger. Det er langt nemmere for brugeren at gøre det rigtige, hvis brugeren ved, hvad det rigtige er. Det er opslidende og ubehageligt for brugeren at skulle prøve sig frem og måske gang på gang fejle og blive mødt med negative påbud/ forbud. Det er nemmest for både den biblioteksansatte og brugeren, når der gives tydelige handleanvisninger som fx: Når du bruger bibliotekets computere, må du gerne.. Handleanvisningerne adskiller sig fra påbud/forbud som fx: Når du bruger bibliotekets computere må du ikke.. Vi har alle sammen brug for at blive guidet og vejledt, når vi kommer ind i ukendte sociale arenaer. Skiltet på skrivebordet, hvor der står: Spørg her, er et godt eksempel på en god og enkel guidning og vejledning af brugeren. Selvvurdering A. B. C. D. E. F. I hvor høj grad magter du at guide og vejlede brugeren? (sæt ét kryds) Giv eksempler på, hvordan du guider og vejleder brugeren. Hvordan tror du, at en bruger, der har brug for vejledning, men ikke får det, oplever sit biblioteksbesøg? Forsøg at beskrive dine evner til at guide og vejlede. Hvordan tror du, at dine kollegaer vil beskrive dine evner til at guide og vejlede? Er der nogen brugere, du har nemmere ved at guide og vejlede end andre? 15

16 Anne Linder & Randers Bibliotek Hæftet udgives med støtte fra: Styrelsen for Bibliotek og Medier og Randers Kommune. Læs mere om projektet Relationer der rykker på: course/view.php?id=129 De otte samspilstemaer Den følelsesmæssige dialog 1. Vis glæde for brugeren 2. Se brugerens initiativ juster dig 3. Inviter brugeren til samtale lyt og svar 4. Vis venlighed og anerkendelse overfor brugeren Den meningsskabende dialog 5. Fang brugerens opmærksomhed 6. Fasthold brugerens opmærksomhed vis følelser og entusiasme 7. Forbind brugerens oplevelse uddyb og forklar Den guidende/vejledende dialog 8. Fortæl brugeren, hvad denne må og skal. Trin for trin.

Relationskompetence. En guide til bedre samspil For professionelle omsorgsgivere og opdragere

Relationskompetence. En guide til bedre samspil For professionelle omsorgsgivere og opdragere Relationskompetence En guide til bedre samspil For professionelle omsorgsgivere og opdragere Anne Linder efter inspiration af ICDP netværket, Karsten Hundeide, Oslo Relationskompetence_hæfte.indd 1 30/05/06

Læs mere

Introduktion til. Psykolog og Centerchef Anne Linder Dansk Center for ICDP

Introduktion til. Psykolog og Centerchef Anne Linder Dansk Center for ICDP Introduktion til Psykolog og Centerchef Anne Linder Dansk Center for ICDP www.danskcenterfor-icdp.dk Program for intromødet Kort intro til ICDP Uddannelsen Formål Indhold Struktur Datoer Videoanalysen

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

God relational kommunikation med Betweenagere. Psykolog Anne Linder www.annelinder.dk

God relational kommunikation med Betweenagere. Psykolog Anne Linder www.annelinder.dk God relational kommunikation med Betweenagere Psykolog Anne Linder www.annelinder.dk Due og Holstein, 2008 Gode børneliv ifølge Betweenageren Gode relationer til sine forældre At blive mødt positivt af

Læs mere

PP og AL PP to go ICDP VIA

PP og AL PP to go ICDP VIA Program. Onsdag d. 3.maj 2017 Relationer, styrker og flow PP og AL PP to go ICDP VIA Psykolog og Centerchef Kontakt Anne Linder Tlf 20133476 www.danskcenterfor-icdp.dk 1996, Opgave På jagt efter glæden

Læs mere

ICDP in a nutshell. Professionel relationskompetence. Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder. Fredag d. 16.juni 2017

ICDP in a nutshell. Professionel relationskompetence. Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder. Fredag d. 16.juni 2017 ICDP in a nutshell Professionel relationskompetence Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder Fredag d. 16.juni 2017 www.danskcenterfor-icdp.dk Rutter 1997 Pædagogisk selvfølgelighed Det har positive

Læs mere

Pædagogisk bæredygtighed og en relationelle grammatik

Pædagogisk bæredygtighed og en relationelle grammatik Psykolog og forfatter Anne Linder www.annelinder.dk Pædagogisk bæredygtighed og en relationelle grammatik Oplæg ved psykolog og forfatter Anne Linder www.annelinder.dk Michael Rutter, 1997 Pædagogiske

Læs mere

Psykolog Anne Linder

Psykolog Anne Linder Psykolog Anne Linder Positiv psykologis to fædre Martin Seligman Michael Csikszentmihalyi Rundt om de gode relationer 1.Del Dine karakterstyrker 2.Del Den gode atmosfære og Livsduelighed Hildebrandt,

Læs mere

Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand

Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand Forskning viser At du som dagplejer, pædagog, pædagogmedhjælper eller lærer er den vigtigste

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Forældre guide Fokus på det der virker Online Version klar til din skærm Børnehuset Søholm ICDP i praksis Information I Søholm samler vi på guldkorn - nogle vi kender fordi vi kender ICDP Barnet kan være

Læs mere

Mortensen og Linder 2006 Glædens pædagogik

Mortensen og Linder 2006 Glædens pædagogik Mortensen og Linder 2006 Glædens pædagogik Intensionen er ikke at skabe et pædagogisk glansbillede Intensionen er at sætte fokus på den glæde og de stjernestunder der allerede er i praksis Er ikke problemfornægtende,

Læs mere

Moss kommune. Fagdag d. 10.november Glæde og relationskompetence nøgle til gode fællesskaber. Psykolog og centerchef Anne Linder

Moss kommune. Fagdag d. 10.november Glæde og relationskompetence nøgle til gode fællesskaber. Psykolog og centerchef Anne Linder Moss kommune Fagdag d. 10.november 2017 Glæde og relationskompetence nøgle til gode fællesskaber Psykolog og centerchef Anne Linder annelinder@danskcenterfor icdp.dk Dagens program og dagens nøgleord Formiddag

Læs mere

Professionel relationskompetence

Professionel relationskompetence Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder Tirsdag d. 7.juni 2016 Professionel relationskompetence Hvad Hvorfor Hvordan Elsborg, 1999 Mønsterbryderforskning Kvalitative relationer har mere end noget

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik

Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik Psykolog og forfatter Anne Linder Oplæg ved psykolog og forfatter Anne Linder www.annelinder.dk Program. Inklusion Kl. 9 10.30 Pædagogisk relationsarbejde

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Hvordan skaber vi trivsel og læring for alle børn og voksne i vore institutioner og skoler?

Hvordan skaber vi trivsel og læring for alle børn og voksne i vore institutioner og skoler? FYRAFTENSMØDE RINGKØBING - SKJERN Hvordan skaber vi trivsel og læring for alle børn og voksne i vore institutioner og skoler? Psykolog Jens Andersen jensa@post.tele.dk Tlf. 21760988 RELATIONEN ER GRUNDSTENEN

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

Vitalitet, engagement og pædagogisk relationsarbejde Psykolog og forfatter Anne Linder. Fredag d. 28.jan 2011

Vitalitet, engagement og pædagogisk relationsarbejde Psykolog og forfatter Anne Linder. Fredag d. 28.jan 2011 Vitalitet, engagement og pædagogisk relationsarbejde Psykolog og forfatter Anne Linder Fredag d. 28.jan 2011 Vitalitet, engagement og pædagogisk relationsarbejde 1.Del Pædagogisk relationsarbejde Betydning

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Forældrevejledning i Dagplejen. Det gode samspil

Forældrevejledning i Dagplejen. Det gode samspil Forældrevejledning i Dagplejen Det gode samspil 1 Gennem dagplejen kan forældre få vejledning i positivt samspil. Forord I Vordingborg kommune har vi en ambitiøs børnepolitik. Vi vil skabe rammerne for

Læs mere

Evaluering med fokus på kvaliteten af det relationelle samspil mellem underviser og kursister i En god start sammen vha. ICDP.

Evaluering med fokus på kvaliteten af det relationelle samspil mellem underviser og kursister i En god start sammen vha. ICDP. Evaluering med fokus på kvaliteten af det relationelle samspil mellem underviser og kursister i En god start sammen vha. ICDP. Sundhedsplejerske, ICDP træner Trine Lund og Sundhedsplejerske, ICDP træner

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2

UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 Kl. 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer Kl. 10.15-10.30 Pause Kl. 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen Kl.11.45-12.15 Frokost Kl.12.15-13.30

Læs mere

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse Visionen for Trøjborg dagtilbud Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse En udviklingsstøttende metode, i forhold til samspil En metode der tager

Læs mere

Indledning. I antologien præsenteres baggrunden for og formålet med projektet af Elisabeth Staun, som er HR- og udviklingskonsulent, og som har

Indledning. I antologien præsenteres baggrunden for og formålet med projektet af Elisabeth Staun, som er HR- og udviklingskonsulent, og som har Indholdsfortegnelse Indledning 7 Relationer der forvandler Elisabeth Staun 11 Hvad er relationskompetencer? Anne Linder 17 Oplevelser og relationer i folkebiblioteket Thessa Jensen 31 Inklusion, mønsterbryder

Læs mere

Kære forældre til børn i dagtilbud

Kære forældre til børn i dagtilbud Kære forældre til børn i dagtilbud I Jammerbugt Kommune har vi siden 2007 arbejdet med at udvikle kvaliteten i vores dagtilbud. Det har været et mål, at alle, der arbejder med børn i Jammerbugt Kommune,

Læs mere

Rundt om begrebet livsduelighed

Rundt om begrebet livsduelighed Rundt om begrebet livsduelighed Dansk Center for ICDP www.annelinder.dk Dagens program Rundt om begrebet livsduelighed Vitalitet og livsduelighedsmodel Selvværd, selvtillid og selvforståelse Professionelt

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

ICDP opgave Forår 2009

ICDP opgave Forår 2009 ICDP opgave Forår 2009 Det du tror om mig, Den måde du er imod mig på, Den måde du ser på mig på, Det du gør imod mig, Gør mig til den Jeg bliver. Anlægsvejens børnehave. Stine, Annette og Elsemarie Indledning

Læs mere

I dag. Rela4onskompetence og professionel, ressourcefokuseret kollegial sparring 28/02/2015

I dag. Rela4onskompetence og professionel, ressourcefokuseret kollegial sparring 28/02/2015 Rela4onskompetence og professionel, ressourcefokuseret kollegial sparring Pædagogisk dag - Smørblomsten Lørdag den 28. februar 2015 Kobæk Strand I dag En dag med oplæg, dialoger og gruppearbejde om rela4onskompetence

Læs mere

Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla

Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla Kort om Marte Meo som metode Marte Meo betyder ved egen kraft, begrebet refererer til og gengiver

Læs mere

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære Marte Meo metodens principper At følge initiativ At positiv bekræfte initiativ At sætte ord på egne og andres initiativer Turtagning Positiv ledelse at skabe en følelsesmæssig god atmosfære at følge, bekræfte

Læs mere

3 gange guld og så forhåbentlig guld en 4. gang

3 gange guld og så forhåbentlig guld en 4. gang 3 gange guld og så forhåbentlig guld en 4. gang Et 3-årigt uddannelsesforløb for skolens pædagogiske personale er afsluttet november 2008. I disse 3 år har personalet ud fra en anerkendende og ressourceorienteret

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Relationel klasseledelse

Relationel klasseledelse Relationel klasseledelse Nordisk LP-konference Tønsberg d. 27.5.2013 Margit Margrethe Nielsen mmn@ucnact2learn.dk Margit Margrethe Nielsen mmn@ucnact2learn.dk 1 Fokuspunkter Relationers betydning for læring

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Lær at lede og. motivere frivillige

Lær at lede og. motivere frivillige Lær at lede og Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. motivere frivillige V/ Sociolog Foredragsholder, forfatter og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Hvor er du? 1) I har

Læs mere

www.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009

www.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009 Vis skolen og skolens ansatte anerkendelse og skab understøttende refleksionsrum for egen praksis - så stiger alle de parametre (glæde, tillid, trivsel og læring) som alle I og omkring folkeskolen gerne

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med

Læs mere

Den professionsuddannede pædagog på Petersmindeskolen

Den professionsuddannede pædagog på Petersmindeskolen Den professionsuddannede pædagog på Petersmindeskolen Hvis du bliver vækket om natten kl. 3 og spurgt, hvad dit arbejde som pædagog på Petersmindeskolen består i hvad vil du så svare? Det er ønskeligt,

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Værdier for Solsikken/Dyrefryd.

Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Bilag til Virksomhedsplanen Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Vores mission er: - at passe godt på børnene - at udvikle og lære børnene - at være i dialog med forældrene om børnene - at yde et positivt samarbejde

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Lone Svinth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Hvad skal der ske i denne workshop? Lones forskning

Læs mere

Psykolog og forfatter Anne Linder. icdp.dk

Psykolog og forfatter Anne Linder.  icdp.dk Psykolog og forfatter Anne Linder www.danskcenterfor icdp.dk Dagens 3 nøgleord 1. Verdens vigtigste job 2. Barnet i centrum 3. Professionelt pædagogiske arbejde Dagens 1. nøgleord Verdens vigtigste job?

Læs mere

RELATIONSKOMPETENCE I ARBEJDSFÆLLESSKABER

RELATIONSKOMPETENCE I ARBEJDSFÆLLESSKABER RELATIONSKOMPETENCE I ARBEJDSFÆLLESSKABER Når samspillet med unge fremmer trivsel og udvikling både fagligt, socialt og personligt Oplæg v. Louise Klinge Produktionsskolernes årsmøde d. 19.4.18 kl. 13.30-14.15

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber

Læs mere

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009. Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Kan vi tænke mere kreativt og nuanceret, når vi skal vejlede bachelorstuderende ift. valg af metode? Er videoobservation en mulighed? Fordele-ulemper?

Kan vi tænke mere kreativt og nuanceret, når vi skal vejlede bachelorstuderende ift. valg af metode? Er videoobservation en mulighed? Fordele-ulemper? Kan vi tænke mere kreativt og nuanceret, når vi skal vejlede bachelorstuderende ift. valg af metode? Er videoobservation en mulighed? Fordele-ulemper? Hvordan opleves de studerendes evne til at håndtere

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

Det gode liv. Glæde, håb og personlige styrker. Psykolog Anne Linder. Oplæg ved psykolog og forfatter Anne Linder www.annelinder.

Det gode liv. Glæde, håb og personlige styrker. Psykolog Anne Linder. Oplæg ved psykolog og forfatter Anne Linder www.annelinder. Det gode liv Glæde, håb og personlige styrker Psykolog Anne Linder Oplæg ved psykolog og forfatter Anne Linder www.annelinder.dk Program Det gode liv om glæde, håb og personlige styrker 1. Del 13.15 14.30

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter Vuggestuen At føle at egne personlige grænser respekteres At styrke sit selvværd. At udvikle /videreudvikle kompetencer At lære at bede om hjælp. At lege alene. Vi er anerkendende i vores relationer til

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Hverdagslivstema i Spirens vuggestue

Hverdagslivstema i Spirens vuggestue Hverdagslivstema i Spirens vuggestue Måltidet som en pædagogisk aktivitet. Beskriv vores praksis i forhold til hverdagslivstemaer. Hvad foregår der? Hvem bestemmer hvad? Hvilke regler er der? Fysiske rammer

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Det gode børneliv set i et Marte meo perspektiv

Det gode børneliv set i et Marte meo perspektiv Det gode børneliv set i et Marte meo perspektiv Denne artikel tager udgangspunkt i, hvordan vi som professionelle omsorgspersoner i børns liv, kan være medvirkende til, det gode børneliv bliver en mulighed

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder, forfatter og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Hvad vil du høre om? Hvad er dine

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Brøndvejs pædagogiske hus

Brøndvejs pædagogiske hus Brøndvejs pædagogiske hus Inklusion gennem robuste læringsfællesskaber en guide til det pædagogiske arbejde i Børnehuset Brøndvej. Skrevet af personalet i samarbejde med Anne Linder Forord En hilsen fra

Læs mere

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre'

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre' Rapport for Svendborg kommune Legestuen 'Dagplejen Østre' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Legestuen Dagplejen Østre 1 = I meget lille grad 2 = I lille grad 3 = I nogen grad =

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

At dele stjernestunder

At dele stjernestunder TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse

Læs mere

Fra: Cykler til Senegal Til: Frivillige i u- landsforeninger

Fra: Cykler til Senegal Til: Frivillige i u- landsforeninger Fra: Cykler til Senegal Til: Frivillige i u- landsforeninger Kære frivillige kollegaer Cykler til Senegal har via Projektpuljens oplysningsmidler fået mulighed for at arrangere et 2-dages kursus i samarbejde

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere