Indholdsfortegnelse:
|
|
- Ida Holm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning side 2 Metode side 3 Autisme og Aspergers syndrom side 3 Delkonklusion side 4 Relationer side 4 Delkonklusion side 5 Infantil autisme, Aspergers syndrom og relationer side 5 Delkonklusion side 8 Ligheder og/eller modsætninger side 8 Sociale kompetencer i forhold til at kunne indgå i sociale relationer side 9 Konklusion side 10 Perspektivering side 10 Handleforslag side 11 Litteraturliste side 12 Bilag 1 side 14 1
2 Indledning: Autisme Center Vestsjælland 1 er et amtskommunalt specialcenter oprettet efter 19, 51 og 92 i Lov om social service samt 20.2 i Folkeskoleloven for børn, unge og voksne med diagnoser indenfor autismespektret. Udover problemer i forhold til socialt samspil, kommunikation og forestillingsevne, er der en del af beboerne der er karakteriseret ved et varigt omfang af adfærdsproblemer, herunder også udadrettet adfærd. Centeret er organiseret i 16 teams samt administration. Den samlede personalenormering udgør ca. 135 fuldtidsstillinger fordelt på ca. 185 ansatte. Team 9 er et socialt tilbud, som er oprettet efter Lov om social service og 79 i henhold til 81, samt 82, 83, 86, 92 og I løbet af mit praktikophold, på ACV, har jeg lavet en del observationer på de unge i Team 9. Teamet består af 6 unge mennesker i teamet findes der både unge med diagnosen Infantil autisme og med diagnosen Aspergers syndrom. Det, jeg har observeret, har overrasket mig. Inden jeg startede på ACV, havde jeg en lille smule kendskab til autisme og jeg har efterfølgende undret mig over, at de unge udadtil virker meget sociale og derfor vil jeg i følgende opgave belyse Infantil autisme samt Aspergers syndrom, for at se om der eventuelt kunne være en forskel på det sociale felt. Dette leder mig hen til følgende problemformulering. Problemformulering: Hvor vidt er det muligt at indgå i sociale sammenhænge når man har Infantil autisme eller Aspergers syndrom? Emneafgrænsning: Ud fra min problemformulering vil jeg tage udgangspunkt i den problematik, der er forbundet med det, at have diagnosen Infantil autisme eller Aspergers syndrom og indgå i sociale relationer. Jeg ved, at der er forskellige kategorier af autisme men jeg har valgt, at holde fokus på Infantil autisme samt Aspergers syndrom, da børnene i teamet er diagnosticeret med disse. 1 Autisme Center Vestsjælland vil blive forkortet til ACV i resten af opgaven 2 Se ACV s hjemmeside, 2
3 Jeg tager udgangspunkt i 2 beboere fra teamet - en beboer med diagnosen Infantil autisme samt en beboer med diagnosen Aspergers syndrom, for at holde diagnoserne op mod hinanden og sammenligne mulighederne for at indgå i sociale relationer både med hinanden og med andre. Metode: Jeg har valgt, kort, at belyse selve diagnosen autisme og hvad de karakteristiske symptomer på autisme er. Dette er for at gøre læseren bevidst om forskellen på diagnoserne samt at gøre læseren opmærksom på, hvad der kendetegner en person med diagnosen Infantil autisme og hvad der kendetegner en person med diagnosen Aspergers syndrom? Jeg vil ydermere, kort, belyse hvad en social relation er, og hvordan man som mennesker indgår i den. Jeg vil i opgaven tage udgangspunkt i 2 beboere fra Team 9 en med diagnosen Infantil autisme og en med diagnosen Aspergers syndrom. Jeg ønsker at holde deres sociale adfærd op mod det teorien fortæller. Jeg har, ud fra det jeg ser i teamet, en hypotese om, at mennesker med Aspergers syndrom er mere sociale end mennesker med Infantil autisme jeg vil derfor undersøge om teorien passer med min hypotese. Autisme og Aspergers syndrom: Autisme er en udviklingsforstyrrelse, hvilket betyder, at personer med autisme er hæmmet i deres udvikling i forhold til normaludviklingen. De karakteristiske symptomer på autisme er: - Mangelfuld udvikling af normalt socialt sammenspil. - Forstyrret og ofte forsinket sprog. - Ritualpræget, tvangspræget adfærd. Der er forskellige kategorier indenfor autisme, der er bl.a.: - Infantil Autisme: Det er den kategori, der er bedst beskrevet ud fra de tre karakteristiske symptomer, som nævnt ovenfor. - Aspergers syndrom: Det er oftest en betegnelse, der bruges om normalt begavede personer og som umiddelbart virker meget velfungerende. 3
4 - Atypisk autisme: Det er en fællesbetegnelse for alle autismelignende tilstande, der ikke omfattes af de ovenstående diagnoser. 3 Aspergers syndrom er i nogle tilfælde en vanskeligere diagnose at skulle stille end fx Infantil autisme pga. mildere symptomer og glidende overgang til normale variationer i personligheden. Aspergers syndrom kan forklares ved at sige, at det er en neurologisk 4 tilstand der indebærer, at personer med Aspergers syndrom skal lære at være sociale samt forstå andre menneskers følelser og tanker. 5 Aspergers syndrom med relevans til social adfærd: 6 - Manglende evne til at have samvær med jævnaldrende - Ingen trang til samvær med jævnaldrende - Manglende evne til at opfatte sociale signaler - Social og følelsesmæssig upassende adfærd Delkonklusion: Infantil autisme og Aspergers syndrom kan opfattes som forskellige grader af den samme grundlæggende udviklingsforstyrrelse, hvor hovedsymptomet er, at personen har vanskeligheder med socialt samvær og kontakt til andre mennesker. 7 Relationer: Begrebet relation betegner forholdet eller kontakten mellem to mennesker, man kan sige, at der er relationer tilstede, i det øjeblik to mennesker er sammen. Relationer eksistere i en kontekst 8, de både formes af konteksten og er med til at forme selve konteksten. 3 ACV s Introduktions mappe, rev. D.2/11-04, side 5 4 Neurologisk = nervesystemets opbygning og reaktionsmåde. Psykologisk pædagogisk ordbog, 14. udgave, af: Mogens Hansen, Poul Thomsen og Ole Varming, Nordisk forlag A.S., Copenhagen En fod ude en fod inde, aspergers syndrom, af: Tony Attwood, Dansk psykologisk forlag, udarbejdet maj En fod ude en fod inde, aspergers syndrom, af: Tony Attwood, Dansk psykologisk forlag, udarbejdet maj Psykiske sygdomme og problemer hos børn og unge, 1. udgave, 2. oplag 2001, af bl.a.: Per Hove Thomsen, Psykiatrifondens Forlag Kontekst = den sammenhæng i hvilken hændelse finder sted omgivelserne. Psykologisk pædagogisk ordbog, 14. udgave, af: Mogens Hansen, Poul Thomsen og Ole Varming, Nordisk forlag A.S., Copenhagen
5 Når vi indgår i relationer, vil vi uundgåeligt interagere 9, også selvom vi ikke har til hensigt at gøre det. Vi er selv medskabere af de relationer, vi indgår i. Det er selvfølgelig ikke alle disse sociale relationer, der er lige vigtige for os. Der er to typer af relationer man, som barn/ung, kan indgå i: - Den vertikale relation: Den relation der er mellem voksen og barn. Denne form for relation er oftest præget af asymmetri og ulighed, fordi den almindeligvis er baseret på, at barnet søger en form for hjælp hos den voksne, og som denne voksne yder. - Den horisontale relation: Den relation, der er mellem barn/barn. Denne relation er præget af symmetri og jævnbyrdighed, da parterne i princippet er lige kompetente. 10 Børns/de unges indbyrdes position er lige/symmetrisk og relationen mellem dem skal opnås og vedligeholdes. Kontakten mellem dem skulle gerne være præget af sammenligninger og afprøvninger. De sociale relationer mellem jævnaldrende er først og fremmest påvirket af, hvor børnene/de unge befinder sig i deres udvikling, altså fx hvilke former for sociale kompetencer, de kan gøre brug af. Delkonklusion: Man er nødt til at besidde visse former for sociale kompetencer, hvis man skal kunne indgå i relation med andre. Der er umiddelbart mange kompetencer man kan gøre brug af, men jeg mener, at nogle af de vigtigste kompetencer for at kunne indgå i relationer er, at man kan tage initiativ for at kunne opbygge en relation, at man kan kommunikere for at vedligeholde en relation. Det, at kunne kommunikere, indebærer mange ting, man skal blandt andet kunne indgå i en dialog, man skal kunne afgrænse sig i forhold til den anden, man skal kunne tackle egne samt andres følelser. Infantil autisme, Aspergers syndrom og relationer: For at kunne indgå i en betydningsfuld relation, er det vigtigt, at være i stand til at indleve sig i den anden, aflæse den andens signaler og kunne reagere på dem. 9 Interagere = indvirke på hinanden, påvirke hinanden. Psykologisk pædagogisk ordbog, 14. udgave, af: Mogens Hansen, Poul Thomsen og Ole Varming, Nordisk forlag A.S., Copenhagen Psykologiske grundtemaer, Tema: Relationer sociale relationer mellem børn, af: Ole Løw,
6 Kan det lade sig gøre, når man har diagnosen Infantil autisme eller diagnosen Aspergers syndrom? Teorien fortæller, at disse mennesker ikke har denne sociale forståelse og mangler evnen til at kunne indleve sig i andre. Vil det så sige, at de ikke er i stand til at tage initiativ til noget socialt? Eller ikke kan vedligeholde en social relation? Jeg tager hermed udgangspunkt i 2 beboere fra teamet - en beboer med diagnosen Aspergers syndrom, han vil følgende blive beskrevet som NN-1, samt en beboer med diagnosen Infantil autisme, han vil blive beskrevet som NN-2. Efterfølgende vil jeg sammenligne NN-1 og NN-2 s måde at indgå i sociale relationer på. NN-1 er 15 år gammel og har diagnosen Aspergers syndrom. NN-1 går, som andre unge, i skole 11. Min oplevelse af NN-1 er, at han er meget social - allerede fra dag et, har han været meget opsøgende, imødekommende og meget snaksalig overfor mig. Mine første tanker omkring ham var, at han ikke kunne have Aspergers syndrom, fordi han fungerede så godt socialt som han gjorde. Jeg undrede mig blandt andet over, at NN-1 havde interesse i at spille computer med de andre unge i teamet. De spiller ofte spil sammen, hvor man kæmper mod hinanden. Det er sjældent de spiller spil, hvor de spiller for dem selv. De har, i teamet, arrangeret en netværksdag, hvilket vil sige, at de unge holder en form for netcafe for andre jævnaldrende unge. Det er meningen, at de skal sidde og spille computer på kryds og på tværs af hinanden i en weekend. Det er både for unge i centeret på ACV, men også andre unge er inviteret. NN-1 går til rollespil. Han spiller blandt andet i Slagelse lystskov, hvor der plejer at være mellem 100 og 200 mennesker. Han går meget op i rollespillet, figurernes kostumer samt våben og andet der hører sig til for at kunne spille spillet. Udover rollespillet går NN-1 til vandpolo og fodbold han dyrker ydermere en masse interesser/aktiviteter med ungdomsskolen, hvor han indgår i sociale sammenhænge og ofte med mange mennesker på en gang. 11 NN-1 går på ACV s egen skole. Se 6
7 NN-2 er 18 år gammel og har diagnosen Infantil autisme. Min oplevelse af NN-2 er, at han er meget asocial. Han udviste, i starten af min praktikperiode, en meget negativ adfærd overfor mig grundet, at han havde det svært med nye mennesker og, at der var ændringer i dagligdagen. Min første tanke omkring ham var, at han var lige efter bogen, fordi han opførte sig som han gjorde. Han holdt sig meget for sig selv inde på sit værelse og havde ikke lyst til at være sammen med nogen eller snakke med nogen om noget som helst. Han kom faktisk kun frem, når det var tid til at spise eller hvis han selv ville opnå noget, som fx at han skulle bruge en kode til et computerspil for at kunne gennemføre banen. NN-2 har et arbejde som han er glad for, han arbejder på skov og land 12 og hans arbejde foregår for det meste udenfor. Han er meget glad for livet udenfor men kun om sommeren. Han holder fx meget af sin havetraktor, han holder af, at komme ud om sommeren og slå plænen. Han laver stort set ikke andet i sommerperioden. Vinter halvåret er straks værre, for der kan han ikke foretage sig noget i haven og slet ikke på traktoren, så der kniber det med at få tiden til at gå. Det er her, han bruger meget af sin tid på at spille play-station. Min tanke omkring NN-1 og NN-2 er, at de er to vidt forskellige mennesker. Her tænker jeg ikke på deres personlighed, men jeg tænker, at det udadtil virker som om, at deres diagnoser ligger meget langt fra hinanden. NN-1 formår at indgå i sociale sammenhænge, mens NN-2 ikke gør. Jeg oplever, at NN-1 uden problemer kan indgå i sociale relationer, selvom han har Aspergers syndrom og selvom en del af hans handicap er, at han har svært ved at indgå i sociale sammenhænge. Det til trods, har jeg oplevelsen af, at han har en social forståelse og at han er i stand til at indleve sig i andre mennesker. Anderledes tænker jeg det i forhold til NN-2. Her oplever jeg at NN-2 s adfærd passer efter teorien, om at have Infantil autisme og det at indgå i sociale relationer. NN-2 er, til forskel fra NN-1, ikke meget for at lave noget som helst med de andre unge i teamet. Han vil fx hellere sidde for sig selv inde på værelset og spille computer spil i fred. 12 Skov og land hører under vasac center 3. Se 7
8 Der er dog nogle gange, hvor han vælger at lade døren stå åben når han sidder på sit værelse og spiller dette kan umiddelbart godt være hans måde at være social på. Delkonklusion: Infantil autisme og Aspergers syndrom kan, som tidligere nævnt, opfattes som forskellige grader af den samme grundlæggende udviklingsforstyrrelse, hvor hovedsymptomet er, at personen har vanskeligheder med socialt samvær og kontakt til andre mennesker. 13 Jeg er klar over, at mennesker med Aspergers syndrom har en bedre social kontakt end mennesker med fx Infantil autisme, men derfor er deres kontakt stadig afvigende, især i forholdet til børn/jævnaldrene. 14 Umiddelbart ser det ud som om, at NN-1 og NN-2 s diagnoser ligger meget langt fra hinanden. Jeg oplever, at NN-1 uden problemer kan indgå i sociale relationer, mens NN-2 har problemer med dette. Ligheder og/eller modsætninger: De steder, hvor det ser ud som om, at NN-1 og NN-2 er hinandens modsætninger, er ikke svære at få øje på. Derimod kan det måske være sværere, at finde de ligheder, der måtte være. Det kan godt være, at det udadtil, ser ud som om, at der ingen ligheder er mellem NN-1 og NN-2, men det må der være, eftersom de begge har den samme udviklingsforstyrrelse dog ikke i samme grad eftersom deres diagnoser ikke er enslydende. Som tidligere nævnt i opgaven har man blandt andet afvigelser i den sociale udvikling, når man har denne form for udviklingsforstyrrelse samt kommunikationsproblemer. Dette er nogle, af de ligheder jeg bemærker, at der kan være mellem NN-1 og NN-2. Derfor er der nogle ting jeg kan stille mig undrende overfor, blandt andet om det burde kunne lade sig gøre, at NN-1 spiller rollespil? Burde det være muligt, at kunne spille en eller anden fantasi figur, samt at kunne indleve sig i den rolle, når man er diagnosticeret Aspergers syndrom? 13 Psykiske sygdomme og problemer hos børn og unge, 1. udgave, 2. oplag 2001, af bl.a.: Per Hove Thomsen, Psykiatrifondens Forlag Se bilag 1 8
9 Når man har Aspergers syndrom har man problemer med at indgå i en dialog og ikke mindst problemer med at aflæse mimik. 15 Men man er vel nødt til, at kunne gøre sig en forestilling om, hvordan det væsen ser ud samt hvad det kan, for at kunne spille det? Min tanke omkring dette er, at rollespillet kan være en særinteresse. Jeg er opmærksom på, at der er mange ting man kan indlære når man har Aspergers syndrom og at det også kommer an på hvilken grad af Aspergers syndrom man har. Jo mildere grad af syndromet man har, jo tættere på det normale kan man komme. Men man må stadig ikke glemme, at mennesker med Aspergers syndrom har det svært i kontakten med andre og har vanskeligheder i det sociale samspil. Jeg kunne forestille mig, at rollespillet kunne være en tilflugt til en fantasiverden altså en måde for NN-1 at koble af på. Sociale kompetencer i forhold til at kunne indgå i sociale relationer: Jeg er klar over, at der er mange former for sociale kompetencer forbundet med det, at skulle indgå i sociale relationer. Jeg vil, som nævnt tidligere, tage udgangspunkt i de kompetencer jeg mener, er de vigtigste, nemlig det at kunne tage initiativ samt at kunne kommunikere. Jeg mener, at man skal kunne tage initiativ for at kunne opbygge en relation. Hvis jeg starter med, at tage udgangspunkt i NN-1, har jeg fået et lidt andet syn på hans måde at indgå i sociale relationer på. Jeg oplever stadig NN-1 indgå i sociale relationer, både i den vertikale og i den horisontale, men jeg tror bare ikke, at det er den hensigt, han selv har for øje når han fx deltager i aktiviteter, hvor han indgår i sociale relationer. Jeg oplever ikke at NN-2 tager initiativ til at opbygge en social relation han tager dog initiativ til en vertikal relation, men det er, fordi han ønsker at opnå noget. Det kan enten være, at han har brug for nøglen, så han kan få låst sin traktor ud, eller han kan opsøge relationen, fordi han søger, at få dækket sit tryghedsbehov. Dernæst mener jeg, at man skal kommunikere for at vedligeholde en relation. Umiddelbart vil jeg mene, at NN-1 er god til at indgå i en dialog hvis det vel at mærke er en dialog omkring en ting der interesserer ham. Han er ikke god til at small-talke. 15 Se bilag 1 9
10 Han besidder evnen til at kunne lave sjov og til dels også forstå det. Han har problemer med at aflæse andres mimik og kropssprog og derved svært ved at finde ud af samt forstå hvornår, grænsen hos andre er nået. NN-2 kan ikke indgå i dialog på samme måde som NN-1, men NN-2 formår at føre en dialog i korte og begrænsede sætninger, hvis det er om noget der interesserer ham, ellers svarer han for det meste bare ja, nej eller det ved jeg ikke. NN-2 virker ikke som om, at han har nogen form for empati for andre mennesker alt hvad han foretager sig, set med mine øjne, er kun for egen vindings skyld. Konklusion: Efter afsnittet, sociale kompetencer i forhold til at kunne indgå i sociale relationer, kan jeg nu konkludere på følgende: Hvor vidt er det muligt at indgå i sociale sammenhænge når man har Infantil autisme eller Aspergers syndrom? Ud fra den viden jeg har fået, efter at have beskæftiget mig med denne opgave, vil jeg mene, at man til dels godt kan indgå i sociale relationer, når man er diagnosticeret Infantil autisme eller Aspergers syndrom. Jeg mener derimod ikke, at det kommer til at være en social relation, hvor man er i direkte samspil med hinanden, forstået på den måde, at relationen vil være behovsstyret. For at kunne indgå i en relation, set ud fra teorien samt ud fra mine kriterier for sociale kompetencer, er det vigtigt, at være i stand til at indleve sig i den anden, aflæse den andens signaler og kunne reagere på dem dette er der nok ingen af dem der i realiteten kan, da de begge har afvigelser på det sociale felt samt kommunikationsproblemer. Jeg vil dertil tilføje, at jeg er af den overbevisning, at de mennesker der er diagnosticeret Infantil autisme samt Aspergers syndrom hele tiden er i læring i de situationer de befinder sig i de imitere os andre, bevidst eller ubevidst alt efter graden af diagnosen. Perspektivering: NN-2 var lige præcis, som jeg havde forventet at resten af teamets unge mennesker også ville være, men set i bakspejlet er jeg blevet klogere. Jeg lod mig snyde af, at der udadtil var så stor en forskel på NN-1 og NN-2, til trods for at de har den samme udviklingsforstyrrelse. 10
11 Jeg har været af den overbevisning, at NN-1 kunne langt mere, end hvad han reelt set var i stand til. For mig at se, var NN-1 meget social, og der var mange ting han gerne ville. Det virkede på mig, som om han tog initiativ til disse forskellige begivenheder, fordi han ønskede at opbygge et fællesskab med de mennesker der var deltagende i disse arrangementer som blandt andet hans rollespil eller de arrangementer han meldte sig til via ungdomsskolen. Nu er jeg derimod af en anden overbevisning, - nemlig at NN-1 og NN-2 er meget ens i forhold til deres udviklingsforstyrrelser. Det, der især snød mig, har nok været deres måde, hvorpå de gik op i deres særinteresser jeg tror, at NN-1 har været gået så meget op i særinteresserne, samt været god til, at imitere de mennesker, der beskæftiger sig med ham, at jeg har set tingene i en helt forkert kontekst. Jeg forbandt umiddelbart hans særinteresser med sociale relationer. Handleforslag: Jeg mener ikke, at der umiddelbart kan ændres på NN-1 og NN-2 s måde at indgå i sociale relationer på, grundet deres udviklingsforstyrrelser. Det er dermed ikke sagt, at man ikke skal opfordre dem til det sociale, for det mener jeg bestemt at man skal. Man skal bare have for øje, at de er diagnosticeret forskelligt og dermed skal mødes forskelligt. NN-1 tager initiativ til forskellige sociale begivenheder, hvilket jeg synes vi fortsat skal være anerkendende overfor. Det kan godt være, at han som udgangspunkt kun opsøger dette, fordi det er særinteresser. Men han vil - bevidst eller ubevidst imitere de mennesker der er omkring ham og fortsat være i læring i de sociale situationer, hvilket jeg mener, vil komme ham til gavn på et senere tidspunkt i hans liv. NN-2 skal opfordres og hjælpes til at indgå i sociale relationer. Her mener jeg, at man som indgangsvinkel, til en relation, bør tage udgangspunkt i det fælles tredje. Efterfølgende mener jeg, at man bør være anerkendende i relationen for at fastholde hans interesse. Alt i alt kan man sige, at det på længere sigt, må være brugbart at arbejde intenst og fremadrettet med dem begge. Dermed vil der måske være mulighed for, at forøge deres sociale kompetencer. Det kan nytte det lønner sig til sidst. 11
12 Litteraturliste: Primær litteratur: ACV s Introduktionsmappe, rev. D. 2/11-04 Attwood, Tony En for ude en fod inde, Aspergers syndrom Dansk psykologisk forlag, udarbejdet maj 2002 Hansen, Mogens, Thomsen, Poul og Varming, Ole Psykologisk pædagogisk ordbog Nordisk forlag A.S., Copenhagen 2003 Løw, Ole Psykologiske grundtemaer, Tema: Relationer Sociale relationer mellem børn Børge Møllers grafiske hus, Århus, 2002 Thomsen, Per Hove Psykiske sygdomme og problemer hos børn og unge, 1 udgave, 2 oplag 2001 Psykiatrifondens forlag 1999 Hjemmesider:
13 Sekundær litteratur: Happé, Francesca En introduktion til autisme: Psykologisk teori Hans Reitzels forlag 1995 Kap 8.: Aspergers syndrom Jørgensen, Ole Sylvester og Trillingsgaard, Anegen Autisme skriftserie om autisme 1 Forlaget skolepsykologi i samarbejde med foreningen af specialskoler mm for autistiske børn 1993 Mesibov, Gary B. og Shea, Viktoria Autismens kultur: Fra teoretisk forståelse til praktisk undervisning skriftserie om autisme 5 Forlaget skolepsykologi 1994 National autisme plan Ungdom, 1. oplag, 1. udgave Udgivet af: Videnscenter for autisme, april 2006 Wing, Lorna Diagnosticering af forstyrrelser på det autistiske kontinum skriftserie om autisme 2 Forlaget skolepsykologi
14 Bilag 1 Skematisk oversigt over vigtige forskelle på og ligheder mellem Infantil Autisme og Aspergers Syndrom: 16 Socialt samspil Sprog og kommunikation Handlinger og interesser Infantil Autisme Fra middel til svært forstyrret kontakt til børn og voksne Svær forstyrrelse, fra sprogløshed til begrænset, stereotypt sprog Præget af ritualer og tvangshandlinger. Bevægelsesstereotypier. Stereotyp, fantasifattig brug af legetøj Aspergers Syndrom Bedre social kontakt, men afvigende, især i forholdet til børn/jævnaldrene Normalt ordforråd og sætningsbygning. Problemer med dialog og med at aflæse mimik og gestus Hyppighed 0,1 % 0,3 % Køn Tre gange så mange drenge som piger Dyrker særinteresser, fx køreplaner, fortidsuhyrer eller computerspil, i ekstrem grad Fem gange så mange drenge som piger Alder ved diagnose Under 3 år Typisk 5-10 år Intelligens ¾ mentalt retarderede Normal begavelse Årsager En biologisk sygdom, men hjernedefekt ikke lokaliseret. Arv spiller en afgørende rolle Som ved Autisme Forløb Livslangt handicap Særpræget varer hele livet, men Behandling Sociale forhold som voksne Rådgivning og specialpædagogisk træning. Medicin og psykoterapi påvirker ikke grundlidelsen Alle får førtidspension. De fleste bor i institution eller under lignende beskyttede forhold stor variation i tilpasning og livskvalitet Som ved Autisme. Gruppe- og samtalebehandling oftere aktuel De fleste får førtidspension og beskyttet bolig. Nogle kan bo for sig selv og være i job 16 Psykiske sygdomme og problemer hos børn og unge, 1. udgave, 2. oplag 2001, af bl.a.: Per Hove Thomsen, Psykiatrifondens Forlag 1999, side 72 14
Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov
Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning s. 2. Målformulering s. 3. Problemformulering s. 4. 1.1 Social interaktion s. 4. 1.2 At være barn med autisme s.
Autisme og venskab SKREVET AF: LOUISE GLAD 3. PRAKTIKPERIODE: 01.02.11 31.07.11 AUTISME CENTER VESTSJÆLLAND TEAM 21, ROSENKILDE EFTERSKOLE VEJLEDER: KATHRINE PAULSEN 0 Indholdsfortegnelse Indledning s.
Læs merePraktikopgave Udarbejdet af: Rania Kaddoura 05b Slagelse Pædagogseminarium 2. lønnet praktik på ACV Team2 Afleveringsdato: 02/ 01-2008 Praktik
Praktikopgave Udarbejdet af: Rania Kaddoura 05b Slagelse Pædagogseminarium 2. lønnet praktik på ACV Team2 Afleveringsdato: 02/ 01-2008 Praktik vejleder: Torben Rasmussen Indholdsfortegnelse: Side: Indledning
Læs mereKreativt projekt i SFO
Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering
Læs mereDet skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser
Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Undersøgelser viser, at der er en kønsfordeling på 60 % drenge og 40 % piger, der
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs mereJeanette Ringkøbing Rothenborg
INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg cand.merc.int. (interkulturel kommunikation, strategi & ledelse, CBS/WSU) Journalist og ICC-certificeret coach Kommunikationschef Center for Familieudvikling,
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs merebarn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.
Et anderledes barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. I den ene familie følger vi Tobias, en 10-årig dreng, som har fået
Læs merePrøvenr: januar 2009
Intern 4 timers skriftlig prøve Prøvefag: Pædagogik Hold: S06C Prøvenr.: 262 Disposition: Indledning Analyse/diskussion Handling Æstetik og dannelse i det pædagogiske felt Prøvedato: d. Side 1 af 5 Indledning:
Læs mereAUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1
AUTISME & ADHD Uddannelsesforbundet Oktober 2017 Modul 1 2017 1 WHO - Samfundskompetencer Selvbevidsthed Evne til kritisk refleksion Evne til at tage beslutninger Samarbejdsevne Evne til at håndtere følelser
Læs mereTema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen
Tema aften for den Nord jyske kredsforening Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Hvad er Autisme og ADHD - En neuro biologisk udfordring det sker i hjernen, vi ser det på adfærden -
Læs mereDisse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!
Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning... 2 Problemformulering Psykologi eksamen april - maj 2006 Pædagogseminariet i Aalborg Lisa Olesen 03221
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 2 Problemstilling...3 Afgrænsning...3 Begrebsafklaring...4 Selvværd...4 Undersøgelsesspørgsmål... 4 Hvad er selvværd og hvordan dannes det?...
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs merePROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme
PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af
Læs mereBørn med social-kognitive vanskeligheder
Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000
Læs mereHvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between
Hvad er autisme? Jeg indleder med en introduktion til autismen. Jeg komme med eksempler på, hvordan I som familiemedlemmer kan forstå jeres familiemedlem med autisme. Kaffepause Det sidste fra mig / Spørgsmål
Læs mere- adfærdsproblemer er ofte en reaktion på et uhensigtsmæssigt samspil -
- adfærdsproblemer er ofte en reaktion på et uhensigtsmæssigt samspil - Mie Frank 4s0606 University College Sjælland Pædagoguddannelsen i Haslev Praktiklærer: Søren Hegstrup 2. lønnede praktik 1. februar
Læs mereAutisme og Aspergers Syndrom
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Autisme og Aspergers Syndrom Information til forældre BUPA - Børne- og ungdomspsykiatrisk Afdeling Psykiatricenter Midt Kolding Når jeres barn har fået stillet diagnosen
Læs mereBEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER
BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.
Læs merePsykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge
Psykiatri Information om AUTISME hos børn og unge 2 HVAD ER AUTISME hos børn og unge? Autisme er en arvelig udviklingsforstyrrelse, der kommer til udtryk ved, at barnet eller den unge har en begrænset
Læs mereHvad er Autisme - Aspergers Syndrom. Autisme
Hvad er Autisme - Aspergers Syndrom Autisme Autisme er det man kalder en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Med gennemgribende udviklingsforstyrrelse mener man, at barnets udvikling adskiller sig væsentligt
Læs mereLige lidt historie. Hvorfor gives diagnosen? Go between. Fokus i mit oplæg
Go between Speciale i ASF og ADHD Rådgivning, vejledning og kurser Mentorordninger Supervision Huskurser og undervisning Viso leverandør mail: dh@dorthehoelck.dk mobil: 24657309 Fokus i mit oplæg Oplæg
Læs mereASPERGERS SYNDROM Som vi andre og så alligevel ikke helt. Psykoterapeut Lene Brøndum Madsen
ASPERGERS SYNDROM Som vi andre og så alligevel ikke helt PROGRAM Hvad er Aspergers Syndrom Facts og cases Fælles træk og forskelle Spørgeteknik Pil op Mødet med Aspergere Angst og Aspergers Syndrom Øvelser
Læs mereAutisme- spektrum- forstyrrelser. Karina N. Jørgensen, cand.psych
Autisme- spektrum- forstyrrelser Karina N. Jørgensen, cand.psych 1 Hvad tænker i, at autismespektrumforstyrrelser er? 2 Infantil autisme, 1943 ICD-10: Gennemgribende udviklingsforstyrrelse (1992) ICD-11:?
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereOG DE DILEMMAER VI SOM PÆDAGOGER KAN KOMME I VED AT EFTERLEVE LOV OM SOCIAL SERVICE
OG DE DILEMMAER VI SOM PÆDAGOGER KAN KOMME I VED AT EFTERLEVE LOV OM SOCIAL SERVICE Udarbejdet af: Diana Mikkelsen stud. T2 Vejleder: Torben Rasmussen Afleveringsdato: 30-11-2005 1 Indholdsfortegnelse:
Læs mereHARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE
HARLØSE SKOLE 2017-2018 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for
Læs mereAT SAMTALE SIG TIL VIDEN
Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver
Læs mereIndledning. Problemformulering. Infantil autisme. Liselotte Nautrup V04A
Indledning Jeg har valgt at skrive om dette emne, idet man kan møde disse børn i institutionerne inden diagnosen autisme er stillet. Derfor er det godt at have en viden om autisme symptomer, så man kan
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereMagt & Etik Udarbejdet af Nanna Hvidthøft Jørgensen
Magt & Etik Udarbejdet af Nanna Hvidthøft Jørgensen Pædagoguddannelsen Slagelse University College Sjælland 2. praktikperiode 01.02.2010-31.07.2010 Praktiksted: Autisme Center Vestsjælland - team 8 Vejleder:
Læs mereINTRODUKTION TIL AUTISME
INTRODUKTION TIL AUTISME d. 18 maj, kl. 19-21 V. Psykolog Lise S. Westermann PROGRAM Program Hvad er autismespektrumforstyrrelser Diagnoser Komorbiditet Diagnosesystemer Hvilke udfordringer og styrker
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereBørn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje
Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Workshop ved KL-konference: Børn og unge med handicap 2015 9. september v. projektleder Carsten Kirk Alstrup 1 Center for Familiepleje Centerchef
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereArbejdsark Unge & ADHD
1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister
Læs mereEt liv med Turners Syndrom
Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre
Læs mereSocialfag Intern fagprøve Opg. 3. Intern fagprøve. Socialfag Maj opgave 3. Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet.
Intern fagprøve Socialfag 29. 30. Maj 2006 opgave 3 Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet Side 1 af 7 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 PRÆCISERING... 3 2.1 PROBLEMFORMULERING... 4 2.2 FELT... 4 3.0 LIVSKVALITET...
Læs mereHARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE
HARLØSE SKOLE 2018-2019 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for
Læs mereHvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between. Udviklingsforstyrrelser
Hvad er autisme? Jeg indleder med en introduktion til autismen. Jeg komme med eksempler på, hvordan I som familiemedlemmer kan forstå jeres familiemedlem med autisme. Kaffepause Det sidste fra mig / Spørgsmål
Læs mereMJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ
Læs mereOverordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber
Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i
Læs mereOm socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær
Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og
Læs mereDen næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Læs mereJeg kan ikke, vel? Jeg kan ikke
Jeg kan ikke, vel? Vi er nødt til at stemple de mennesker der skiller sig lidt ud som sociale afvigere for at fastholde hvad der er normalt og hvad der ikke er normalt. Vi stempler dem for at vi selv kan
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs mereBenedicte Clausen
2. Rejsebrev Studerendes navn: Studienummer: E-mail.: Praktikperiode: 2. el. 3. Praktik fra til: dd.mm.år: Benedicte Clausen PV11303 benedicteclausen@hotmail.dk 3.praktikperiode 01.08.13 31.01.14 Institutionens
Læs mereUDDANNELSESFORBUNDET MODUL 1 ADHD OG ASF - KERNESYMPTOMER LISELOTTE RASK
UDDANNELSESFORBUNDET MODUL 1 ADHD OG ASF - KERNESYMPTOMER LISELOTTE RASK AUTISME GENNEMGRIBENDE UDVIKLINGSFORSTYRRELSE MEDFØDT GENETISK BETINGET FORSTYRRELSE I CENTRALNERVESYSTEMET GRUNDET IKKE AFKLAREDE
Læs mereInformation om AUTISME HOS BØRN OG UNGE Diagnosen, indsatser og livskvalitet
Til forældre og andre pårørende Information om AUTISME HOS BØRN OG UNGE Diagnosen, indsatser og livskvalitet Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er autisme? 06 Tænkning og forståelse hos
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereProblemer med autismebegrebet?
Thomas Hvid Thingstrup, filosof, lærer på Fjordskolen i Roskilde Problemer med autismebegrebet? I en række sammenhænge nævnes det, at autismebegrebet ikke er entydigt, at der ikke er nogen endelig forklaring
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mereBilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole
Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel
Læs mereMagt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5
Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte
Læs mereBeskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016
Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Piger med autisme: Der er i de senere år kommet øget fokus på piger og kvinder med autismer. Piger og kvinder med autisme fremtræder ofte anderledes
Læs mere- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere
- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket
Læs mereAutisme. Socialt samspil og forståelse. Beskriv jeres elev ud fra følgende kernesymptomer: NB: I dette skema referer man til eleven
NB: I dette skema referer man til eleven Autisme. Beskriv jeres elev ud fra følgende kernesymptomer: Socialt samspil og forståelse Gennemgående problemer i forhold til: At kunne sætte pris på at være sammen
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereBilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34
Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag
Læs mereBørn med AUTISME i skolen
Inklusionsundersøgelse 2017 Børn med AUTISME i skolen Siden inklusionsloven i 2012 har Landsforeningen Autisme hvert år taget temperaturen på børn med autismes trivsel i skolen. Undersøgelsen i år, April
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mere6 grunde til at du skal tænke på dig selv
6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser
Læs mere4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus
4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og
Læs mereUdviklingshæmning og Autismespektrumforstyrrelser
Udviklingshæmning og Autismespektrumforstyrrelser Fagkonference, 9. maj Marie Louise Stochholm, Cand.scient.soc i psykologi og socialvidenskab VISO-specialist 1 Oplæggets opbygning Udviklingsforstyrrelser
Læs mereTromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk
Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereØje for børnefællesskaber
Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning
Læs mereSådan afdækker du problemer i en gruppe
Sådan afdækker du problemer i en gruppe Det er ikke alltid let at se med det blotte øje, hvad der foregår i en elevgruppe. Hvis man kan fornemme, at der er problemer, uden at man er sikker på, hvad det
Læs mereIndledning Side 1. Beskrivelse af Autisme Center Vestsjælland..Side 2. Beskrivelse af Team 11 Side 2. Problemformulering.Side 4.
KOMMUNIKATION Hans Henrik Nielsen Slagelse Seminariet 03D 1. lønnet praktik Praktikperiode 1/9 2004 31/1 2005 Praktiksted : Team 11 Autisme Center Vestsjælland Praktikvejleder : Vibeke Rolighed Andersen
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mere» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune
» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen«delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune Delpolitik børn og unge med handicap Denne delpolitik er den fælles ramme
Læs mereNÅR DIT BARN IKKE TALER
NÅR DIT BARN IKKE TALER HVORDAN SNAKKER I SÅ MED HINANDEN? Informationspjece til forældre om Alternativ og Supplerende Kommunikation - ASK Denne brochure er udarbejdet af: Anna Voss, IKT-gruppen, BUR,
Læs mereSkoleangst hos børn med autisme
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 203 Offentligt Inklusionsundersøgelse 2018 Skoleangst hos børn med autisme Siden inklusionsloven i 2012 har Landsforeningen Autisme hvert
Læs mereAu#sme og stresshåndtering
Au#sme og stresshåndtering Go between Speciale i ASF og ADHD Rådgivning, vejledning og kurser Mentorordninger Supervision Huskurser og undervisning Viso leverandør mail: dh@dorthehoelck.dk mobil: 24657309
Læs mereMen lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.
Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder
Læs mereHARLØSE SKOLE 2013-2014 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE
HARLØSE SKOLE 2013-2014 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereProblemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.
1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.
Læs mereOptagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.
Bilag 2 T=Thomas A= Anders K= Kristian Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. K: Som sagt så kommer det til at handle om at være ung i Danmark
Læs merePraktikprojekt. Motorisk udvikling for unge med autisme Jane Sørensen Team 9. 3. praktik periode 01/02-31/07 2010 Vejleder Bente Marie Christensen
Praktikprojekt Motorisk udvikling for unge med autisme Jane Sørensen Team 9 3. praktik periode 01/02-31/07 2010 Vejleder Bente Marie Christensen Indholdsfortegnelse Indledning 1 Problemformulering 1 Metode
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereDen usynlige klassekammerat
Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereDen voksne går bagved
Læreplaner Læreplaner skal bruges som et pædagogisk arbejdsredskab, som skal være med til at dokumentere og synliggøre det pædagogiske arbejde i børnehaven. Lærerplaner skal udarbejdes udfra følgende 6
Læs mereADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.
Spil Løs! Af Natasha, Lukas, Shafee & Mads. Del 1. Vores målgruppe er 0-3 klasse med og uden diagnoser. Brainstorm: - Praksis/teoretisk brætspil. - Kortspil med skole-relaterede spørgsmål. - Idræts brætspil.
Læs mereSynops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev
SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:
Læs mereAUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER
AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? SIMON KRATHOLM ANKJÆRGAARD JOURNALIST, FORFATTER OG PÅRØRENDE HVEM ER JEG
Læs mereFlere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Nogle få input omkring unge, foreningsliv og udviklingspuljer! DUF 6.oktober 2011 Victor s
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereInformation til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen
Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling
Læs mereIndholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4
Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik
Læs mere