PASSAGERFART. Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer. Januar 2006, nr. 9. Nyt fra Skibsbevaringsfonden. RUTH kom hjem Generalforsamling 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PASSAGERFART. Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer. Januar 2006, nr. 9. Nyt fra Skibsbevaringsfonden. RUTH kom hjem Generalforsamling 2005"

Transkript

1 PASSAGERFART Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer Januar 2006, nr. 9 Læs om M/S Tunø Ole Sohn om skibsbevaring RUTH kom hjem Generalforsamling 2005 Nyt fra Skibsbevaringsfonden

2 Marstal Navigationsskole Skolen som ikke bare simulerer FREGATTEN JYLLANDS TRÆSKIBSVÆRFT Nybygning, reparation, restaurering af træskibe og både. Udføres på moderne værft med bådebyggerhal, skibssmedje, savværk, reberbane, bedding og egen havn. Arbejdet udføres af faglærte skibstømrere og smede med stor erfaring og respekt for traditioner og håndværk. Restaurerings- og vedligeholdelsesprojekter udarbejdes af egen projektafdeling med speciale i restaurering og vedligehold af gamle træskibe. Under værftsophold tilbydes indlogering på Fyrskib XXI i Fregathavnen. Alle navigatøruddannelser og HF-Søfart Kontakt: Tømrermester Niels Henriksen, arkitekt Bernt Kure eller museumsinspektør John Walsted Fregatten Jyllands Værft, Fregatøen, 8400 Ebeltoft. Tlf Mail: Se også Brdr. Petersen s Maskinfabrik Gilleleje A/S SKIBSSMEDEARBEJDE SKIBSELEKTRONIK Salg og service Motorinstallationer Dæksudstyr Trawlspil Aluminiumsstyrehuse Hydrauliske anlæg Furuno Sailor Simrad Litton Marine AHI Havnevej 19, 3250 Gilleleje. Tlf: Fax: hjemmeside: Spar Shipping Aps Nyhavn København K Tlf.: Fax:

3 Vi venter igen Vi har jo til stadighed undret os over, at den reviderede tekniske forskrift for skibe til særlige formål endnu ikke er trådt i kraft. I juni 2005 var notifikationsproceduren i EU overstået, men forskriften er endnu ikke udgivet. I slutningen af november fik vi så besked fra Søfartsstyrelsen om, at man have identificeret behov for yderligere revision inden udgivelsen (læs om dette inde i bladet), og at man derfor vil gennemføre yderligere møder i arbejdsgruppen i løbet af 2006 (hvilket... Søfartsstyrelsens øvrige opgaver taget i betragtning... i princippet sagtens kan betyde december 2006). Det er for så vidt ikke tilfredsstillende. Men på den anden side mener vi ikke, at forskriften, som den ser ud lige nu, på alle punkter afspejler de beslutninger, der tidligere er blevet truffet i arbejdsgruppen så nu får vi en lejlighed til at få rettet op på dét... og så er det måske meget godt alligevel. mellemtiden vil Søfartsstyrelsen udsende en midlertidig forskrift, der skal I være gældende indtil en endelig forskrift er færdiggjort. Denne midlertidige forskrift ændrer ikke ved de tekniske krav til skibene... den omhandler kun spørgsmålet om, hvilke skibe, der kan omfattes af forskriften. Men det er også problematisk nok. Hidtil har man kunnet komme under forskriften, såfremt skibet var erklæret bevaringsværdigt af Skibsbevaringsfonden. Sådan er det stadig, men i tillæg hertil vil Søfartsstyrelsen træffe afgørelse om, hvorvidt skibet kan anerkendes som traditionelt, og her vil man bl.a. lægge vægt på, om skibet er et unikt kulturminde, herunder i hvilket omfang det adskiller sig fra andre skibe, der allerede er anerkendt som traditionelle skibe af Søfartsstyrelsen. Hermed giver Søfartsstyrelsen sig selv mulighed for at frasortere blandt de bevaringsværdige skibe. For snart mange år siden indså samfundet som sådan betydningen af at bevare gamle skibe, og Skibsbevaringsfonden blev etableret som den relevante kompetencemyndighed på området. Efterfølgende var der en politisk vilje til at gennemføre, at sådanne historisk værdifulde skibe skulle have mulighed for at sejle/tjene penge, og at der derfor skulle laves passende regler for disse skibe. Det må derfor være Søfartsstyrelsens opgave at sikre, at sådanne skibe kan sejle... ikke at opstille muligheder for at nægte dem fartstilladelse. Hertil kommer, at Søfartsstyrelsens ekspertise ligger på det søsikkerheds- og skibstekniske område, ikke i spørgsmål om historisk værdi. Derfor bør det fortsat være sådan, at et bevaringsværdigt skib som hovedregel skal kunne få tilladelse til sejlads med passagerer. Og skulle der i fremtiden dukke et bevaringsværdigt skib op, der ikke umiddelbart synes egnet til at komme under forskriften, bør det kunne diskuteres, om der skal stilles supplerende krav, eller om f.eks. fartsområdet og/eller passagerantallet skal begrænses yderligere i forhold til, hvad forskriften ellers giver mulighed for. Men at Søfartsstyrelsen skal give sig af med overvejelser om kulturhistorisk værdi, holder ikke. Ole Vistrup Formand for SME INDHOLD: Ole Sohn (SF) om skibsbevaring Side 4-5 Bøde for ikke at anmelde arbejdsskader Side 9 Større skattefradrag Side 10 Læs om det gode skib TUNØ Side Forskrift undervejs i 5 år Side SKIBSBEVARINGSFONDEN Side 22 PASSAGERFART Udgives af: Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer Allegade Helsingør Tel: Fax: ANNONCER: Hanne Schwensen, Mail: Tekst og layout: Lise Mortensen Høy Udgives: April, juli, okt., og januar. Oplag: 1000 eksemplarer ISSN: Ansv. redaktør: Ole Vistrup, SME Tryk: Sejers bogtryk

4 Træskibene er en del af vores kulturarv Hvis vi skal bevare vores maritime kulturarv, skal der være en uddannelse til de folk, der skal sejle og vedligeholde skibene, mener Ole Sohn (SF) - Vi har stillet Ole Sohn en række spørgsmål om skibsbevaring, kulturarv og uddannelse af sejlskibssøfolk. Skibsbevaring:? Finder du, at det er lige så vigtigt at bevare og formidle søfartsnationen Danmarks gamle fartøjer, som det er at bevare og formidle vore gamle bygninger, og mener du, at det er vigtigt, at Danmark som nation sikrer, at vi fremover kan se sejlende eksempler på vores maritime kulturarv? Hvad mener du om det gab der er imellem de mange ansøgninger til Skibsbevaringsfonden, og de penge, der rent faktisk er til uddeling? Ole Sohn: Jeg vil gerne starte med at sige, at SF arbejder aktivt for, at vi bevarer vores kulturarv. Det gælder både museer, bygninger og den kultur som søfartserhvervet har leveret, og som fortsat sejler. Danmark er en søfartsnation, og vi har alle enten boet ved vandet eller i en havneby ellers kender vi nogen, der gør. Og det første, øjet falder på i en havn, vil altid være et smukt vedligeholdt gammelt træskib. Vi ser vores kulturarv som en væsentlig del af vores forståelse af os selv som nation. Og det er da også SF, der lavede oplægget til den nye kulturbevaringsplan allerede i Planen blev så første realiseret efter regeringsskiftet men det er ingen hemmelighed, at SF har en stor forkærlighed for bevarelse af både bygninger og skibe. Derfor er der ingen tvivl om, at det er et problem, at Skibsbevaringsfonden mangler penge og at det har været et problem længe. Midlerne fra Skibsbevaringsfonden handler ikke om støtte til enkeltpersoner; men om støtte til at bevare vores fælles maritime kulturarv under en form, hvor vi kan se den i aktiv brug og nyde synet af skibene, når vi besøger en havn. Der er ikke nogen hurtig løsning for at få flere midler til Skibsbevaringsfonden, for det er der ikke politisk flertal for. Men vi kan arbejde for det politisk; og de forskellige foreninger kan gøre deres for at påpege problemet og gøre opmærksom på skibene. Så set i SF s optik er det klart, at en opprioritering af Skibsbevaringsfonden er helt nødvendig for at bevare vores maritime kulturarv. Og omvendt; jo flere år der går, hvor ansøgerne ikke får de midler, de søger om jo flere skibe går tabt for eftertiden. Faktisk er jeg overbevist om, at mere støtte til de gamle skibe; så der kommer flere og mere velholdte skibe, vil have 4

5 en rigtig gavnlig effekt på turismen! Bemanding? Sejlskibene mangler sejlskibssøfolk altså søfolk, der har uddannet sig til sejlads med disse særlige skibstyper, der ligger milevidt fra sejlads med fx et stort containerskib, som forliget om de almene søfartsuddannelser retter sig imod. Det har vist sig muligt at etablere en uddannelse for sejlskibssøfolk, men den vil ligge uden for de rammer, som det brede forlig om søfartsuddannelserne har sat, og derfor må en sådan uddannelse i givet fald finansieres 100% af eleverne. Vil du arbejde for, at den situation forbedres? Ole Sohn Jeg var selv med til at udforme forliget om søfartsuddannelserne, og i den forbindelse var et af kravene til uddannelsesplanerne, at der skulle være uddannelser og søfolk til alle fremtidens skibe. Men sejlskibene blev overhovedet ikke nævnt i den sammenhæng; hverken fra Erhvervsministeriets eller Søfartsstyrelsens side. Der er ingen, der har talt om, at der her var en særlig gruppe skibe, der kræver særlige faglige kundskaber. Og det er klart, at sejlskibene i den forbindelse også er en særlig gruppe skibe, der bør tilgodeses med deres særligt uddannede søfolk. Hvis en instans fx SME vil formulere ideerne til en praktisk måde, som uddannelsen kan foregå under; og hvilke faglige kvalifikationer, sejlskibssøfolkene bør have, vil jeg meget gerne spørge ministeren, hvorfor der ikke er taget hensyn til denne gruppe skibe i forliget om søfartsuddannelserne. Det er klart, at hvis vi skal bevare vores maritime kulturarv, skal der også uddannes søfolk, der rent fagligt kan vedligeholde og sejle sejlskibene på både sikker og korrekt vis. Partiprogrammet? Det norske Fremskrittspartiet har indskrevet skibsbevaring i sit partiprogram. Kunne du forestille dig, at skibsbevaring også kommer med i SF s partiprogram? For det første vil jeg sige, at vi ikke har en programdiskussion foran os; så jeg kan ikke love, at skibsbevaring bliver indskrevet i SF s program. Men vi arbejder for tiden på et kulturhistorisk program; som blandt andet omhandler bevarelse af hele vores kulturarv både museer, bygninger og den maritime kulturarv - og der vil det være oplagt at skrive skibene ind. Forsikring med fordele Dansk System Assurance formidler fordelagtig søkasko, ansvars- samt passageransvarsforsikring for medlemmer af Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer (SME). Forsikringen etableres med en konkurrencedygtig præmie samt en meget attraktiv bonusordning med op til 50% tilbagebetaling af kaskopræmien. Ansvarsforsikring samt passageransvarsforsikring indgår ligeledes som en del af den samlede forsikring. Forsikring for besætning skal tegnes særskilt og er ikke en del af forsikringsordningen. Dansk System Assurance er uafhængig af forsikringsselskaberne og fremstår derfor alene som vore klienters personlige forsikringsrådgiver. Vi varetager vore klienters interesser over for forsikringsselskaberne, herunder forsikringsaftaler, præmieaftaler samt bistand ved opståede skader. Ved at benytte Dansk System Assurance som forsikringsmægler, opnår vore klienter tidsbesparelser, således at egne ressourcer kan udnyttes bedst muligt. Dansk System Assurance Forsikringsmæglere A/S Allégade 14, 2000 Frederiksberg. Tel: Fax:

6 Generalforsamling 2005 Der var rigtig godt fremmøde på SME s generalforsamling i Odense den 21. november. 28 skibe var repræsenteret og i alt 18 redere var mødt op. Efter de almindelige formaliteter hvor i øvrigt Ole Jensen blev valgt til ordstyrer - gennemgik SME-formand Ole Vistrup beretningen. Eller rettere, han uddybede forskellige punkter i beretningen. Som første punkt orienterede han om, at fagforbundet 3F i oktober har henvendt sig til SME for at drøfte en overenskomst for de ansatte på SME-skibene. - Men SME er ikke en arbejdsgiverforening. Vi er en brancheorganisation; og vi har på ingen måde mandat til at forpligte medlemmerne gennem en kollektiv overenskomst, understregede SME - formanden. Erhvervspolitisk program Arbejdet i denne forening er altid op ad bakke, var Ole Vistrups indledning til næste punkt i beretningen. Vi skal altid kigge os over skulderen hvilke regler har de nu fundet på og hvornår skal vi igen ind i Styrelsen og slå i bordet og fortælle, at de igen har skudt over målet. Vi skal hele tiden være vagthund, hvor det ikke rigtig kan ses, hvad vi laver, fordi vi mest afværger regler eller andre tiltag. Derfor kan det ofte være svært at forklare nye medlemmer, hvorfor de egentlig skal være medlemmer af SME. Det mest synlige er vores passagermeldesystem og vores forsikringsordning. Jeg mener derfor, at vi skal formulere et erhvervspolitisk program for SME. Hvem er vi, hvad har vi, hvad kæmper vi for. Det vil betyde, at vi for 6

7 det første vil kunne planlægge fremtiden og måske forebygge nogle situationer inden de for alvor bliver problemer. Og desuden vil det være lettere for nye medlemmer at se, hvad vi er for en forening og hvad de kan få ud af et medlemskab. Beretningen blev vedtaget uden kommentarer. Regnskabet Til regnskabet forklarede Ole Vistrup, at der har været en del udskiftning af medlemmer i årets løb. Året startede med 111 medlemmer og sluttede med samme tal men der har været perioder med færre medlemmer. - Derfor er de budgetterede kontingentpenge ikke kommet ind men jeg er glad for at kunne sige, at det samtidig er lykkedes at spare på udgiftssiden, så vi kommer ud med et lille overskud. - Det betyder også, at vi er bedre rustet til at foreslå en kontingentforhøjelse. Ole Vistrup orienterede om, at kun tre numre af Passagerfart har belastet budgettet i 2005; det sidste nummer er trukket, så det kommer på regnskabet i Men det kan vi selvfølgelig ikke gøre hvert år. Desuden har vi ikke fået trykt en ny medlemsstander - men det kan vist ikke vente længere. Næste års budget Til næste års budget forklarede Ole Vistrup, at der ikke er regnet med nye medlemmer. - Mht. annonceindtægter til Passagerfart er der kun regnet med en forhøjelse på i alt 5000 kroner. Og vi har ansat en annoncesælger via et bureau, der hedder Lassen.net. De får procenter af annoncesalget og vi ved selvfølgelig ikke, hvordan det går. Men vi har truffet aftale om, at vi forsøger i seks udgivelser af Passagerfart; det er den tid, de har erfaring for, det tager at opbygge et annoncesalg. Endelig orienterede Ole Vistrup om, at den foreslåede kontingentforhøjelse er indbygget i budgettet. Den betyder, at første skib stiger fra et årskontingent på 3500 kroner til 4200 kroner, og at de efterfølgende skibe stiger med 300 kroner pr skib fra 2500 kroner til 2800 kroner. Regnskab, budget og kontingentforhøjelse blev vedtaget af forsamlingen. Udenlandske medlemmer Bestyrelsen havde foreslået tre vedtægtsændringer; der skulle give mulighed for at optage skibe af anden etnisk oprindelse. Altså dels skibe under dansk flag med udenlandsk reder. Dels skibe under udenlandsk flag; med enten tilhørende dansk eller udenlandsk re- 7

8 der. I forlængelse heraf var der forslag om, at SME s forretningssprog er dansk for at sikre, at evt. udenlandske medlemmer ikke kan kræve medlemsblad, vedtægter mv. oversat til andre sprog. Dette medførte en meget lang debat med indlæg for og imod udenlandske medlemmer. - Sålænge de opfylder SO- LAS, og kan gå igennem en port state control, sejler de under samme betingelser som os andre og så er det OK, at de er med, lød det fra tilhængerne. - Men hvis der kommer et lystfiskerskib under bekvemmelighedsflag, er der ingen kontrol, og så har vi pludselig ulige konkurrence foruden udhuling af SME-standeren, lød det fra modstanderne. -Men vi er ikke tvunget til at optage nogen skibe. Det er bestyrelsens bedømmelse, om vi vil optage dem, lød det fra Ole Vistrup. Trak forslaget Efter mange diskussioner valgte bestyrelsen at trække forslaget om at optage medlemmer under udenlandsk flag. Forslaget skulle bearbejdes mere og muligvis skal udenlandske skibe indskrænkes til EU-skibe. Der blev desuden opfordret til at tage diskussionen op i Passagerfart. Forsamlingen stemte enstemmigt ja til at optage danskflagede skibe med udenlandsk reder samt til at foreningens forretningssprog skal være dansk. Endelig stemte forsamlingen ja til at flytte SME s generalforsamling til første tirsdag i december. Baggrunden er, at det giver bedre tid til at få regnskabet revideret. Valg Herefter var der valg til bestyrelsen. Formand Ole Vistrup genvalgtes; Holger Petersen valgtes som bestyrelsesmedlem efter Ole Jensen (der ikke ønskede genvalg); Carsten Nielsen genvalgtes som bestyrelsessuppleant, og Henning Demuth nyvalgtes som bestyrelsessuppleant. Ole Vistrup overrakte på foreningens vegne Ole Jensen en erkendtlighed og takkede ham for hans mangeårige engagement i bestyrelsesarbejdet, der tog sin begyndelse i starten af 1990erne i det daværende SEDA, der senere i 1996 ved sammenslutning med SIL blev til den nuværende organisation SME. Sven pensionerer sig SME s generalforsamling gav også lejlighed til sige et farvel til Sven Bülow, der om nogen må siges at være en institution i branchen. I mange år var Sven formand for SIL (Sammenslutningen af Indregistrerede Lystfiskerfartøjer), og i 1996, da SIL og SEDA blev sammenlagt og blev til SME, blev Sven næstformand i den sammenlagte forening. Dette stod på indtil november 2001, hvor Sven trådte tilbage fra bestyrelsen og i stedet blev SME s sekretariatsleder, og formand Ole Vistrup nævnte i den forbindelse, at selvom Sven Bülow således afslutter karrieren i et formelt aftaleforhold med SME, har hans næsten 20-årige indsats for branchen været karakteriseret først og fremmest af frivilligt arbejde ved køkkenbordet efter normal arbejdstids ophør. Ole Vistrup takkede også for det gode samarbejde i sekretariat og bestyrelse, der har været præget af Svens behagelige væsen og begavede input et ping-pong-spil, der har været meget givende, sagde Ole Vistrup, og han glædede sig endvidere over, at Sven trods alt ikke er fuldstændig tabt for de gamle skibes sag, idet han fortsat stiller sig til rådighed for frivilligt arbejde i TræskibsSammenslutningen, hvor han varetager posten som redaktør af medlemsbladet. 8

9 Husk at anmelde arbejdskader For sen anmeldelse af arbejdsskader kan fremover udløse en bøde på kroner til arbejdsgiveren. Arbejdsskadestyrelsen vil fremover straffe de arbejdsgivere, der ikke får anmeldt en arbejdsskade til tiden. Styrelsen har besluttet at anvende den hjemmel, der findes i arbejdsskadeloven, til at indstille til politiet, at arbejdsgivere, der smøler med at anmelde skaderne, får en bøde; og indstillingen vil lyde på kroner. Ingen dispensation Førhen har Arbejdsskadestyrelsen af hensyn til den skadeslidte benyttet sin mulighed for at dispensere fra anmeldelsesfristen, hvis en anmeldelse kommer for sent. Den mulighed har Styrelsen ikke længere, fordi Den Sociale Ankestyrelse har sat en stopper for denne praksis. Efter at muligheden for dispensationer er fjernet; er der flere arbejdsskadede, der er blevet nægtet erstatning udelukkende på baggrund af den for sent modtagne anmeldelse og uanset at der rent faktisk fandtes et klart mén eller erhvervsevnetab. Fatale konsekvenser Helt konkret gælder der en etårig forældelsesregel, der siger, at den tilskadekomne, på trods af at en arbejdsgiver har anmeldt for sent, kan rejse krav om erstatning indtil et år efter, at skaden er sket. Den skærpede praksis fra Arbejdsskadestyrelsen side betyder, at man ikke længere vil dispensere fra denne 1-årsregel; og samtidig har man altså skærpet praksis omkring bøder til arbejdsgivere, der ikke overholder anmeldelsespligten. Ulykkesforsikringsforbundet understreger, at det kan blive fatalt for en arbejdsgiver ikke at anmelde en arbejdsskade rettidigt. Rejser sager - Det må forventes, at flere fagforbund / advokater vil rejse erstatningskrav for medlemmer / arbejdsskadede, som har mistet deres ret til at få udbetalt arbejdsskadeerstatning, fordi fristen for anmeldelse ikke er overholdt. - For at undgå ethvert problem om rettidig anmeldelse etc., kan Ulykkesforbundet kun opfordre sine medlemmer til at anmelde alle arbejdsskader, som medlemmet har kendskab til, til Ulykkesforbundet, der derefter vil tage sig kærligt af det videre forløb, lyder det fra Ulykkesforbundet for Dansk Søfart. Sådan er reglerne for de skibe, der har tegnet lovpligtig arbejdsskadeforsikring i Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart: Arbejdsulykker mv., der forventes at medføre ydelser (erstatning mv.) efter loven, skal anmeldes snartest og senest 9 dage efter tilskadekomsten, dog tidligst fra tidspunktet for skibets forbindelse med land. Skaden skal anmeldes til Ulykkesforsikringsforbundet. Dersom en arbejdsskade har medført, at den tilskadekomne endnu ikke på 5-ugersdagen for skadens indtræden har genoptaget sædvanligt arbejde i fuldt omfang, skal skaden under alle omstændigheder anmeldes senest 9 dage efter 5-ugersdagen. Ved dødsfald skal arbejdsgiveren orientere Arbejdsskadestyrelsen inden 48 timer, hvis dødsfaldet må antages at skyldes en arbejdsskade. Det samme gælder ethvert dødsfald, der er indtruffet på en arbejdsplads. Underretningen skal også ske, selvom den skade, der kan have medført dødsfaldet, allerede er anmeldt. Er skaden sket under sejlads, regnes anmeldelsesfristerne fra tidspunktet for skibets forbindelse med land. Det er den sikringspligtige arbejdsgiver, der skal anmelde skaden. EBBES BÅDEBYGGERI EBBES BÅDEBYGGERI OG SEJLLOFT MARSTAL DANMARK Nybygning Sejlmageri Reparation Kran 32 t Bådhaller Yacht service Stor Megin Diesel - Benzin Ebbes Bådebyggeri H. C. Christensensvej 5 - Marstal - Tlf Fax

10 Rasmus og RUTH Byggenummer 4 fra Ring Andersen er kommet hjem til Svendborg efter 97 år på farten Dette er en historie om gammel kærlighed, men da den også handler om et gammelt stålskib, virker det ikke seriøst at påstå, at kærligheden ikke ruster Rasmus fik øje på RUTH allerede i 1997, hvor hun var til salg. Da havde hun sejlet som dykkerskib for en svensk dykkerklub siden 1972, men dykkerne var blevet grå i toppen, og der var ingen til at føre klubben videre. Ruth blev dog solgt og forsvandt ud af Rasmus horisont, indtil hun igen poppede op på Internettet som skib til salg i Stockholm for tre år siden men igen blev hun solgt denne gang til Polen, og Rasmus ventede ikke at se mere til det gode skib. Men så dukkede hun igen op til salg på internettet sidste forår. Nu var der bare det men, at polakkerne havde splittet skibet ad, fjernet dæk og luger og betalt en bondegård for tegninger, der skulle ændre RUTH til et moderne dykkerskib. Dækshus i fuld dækslængde, rigget moderne med to master. I januar var RUTH alt for dyr. Men nu havde Rasmus jo altså ventet i rigtig mange år, så han forhandlede tålmodigt indtil maj og købte RUTH for kroner. Byggenummer 4 Og hvad var det så, han købte. RUTH er intet mindre end byggenummer 4 fra Ring Andersens Stålskibsværft. Nittet sammen af stålplader, med stabelafløbning i 1908 og afleveret til en reder København. Hun er en klassisk tremastet skonnert med clipperstævn, og det originale maskineri var en 36 hk. Alpha Diesel. Hun fik lov til at sejle som fragtskib for en svensk reder i sin originale stand helt ind til 1972, med sine 120 tons lasteevne betjente hun de svenske søer og Østersøkysten. Herefter blev hun, som nævnt, ombygget til dykkerskib og gik så grueligt meget igennem før hun igen kunne komme hjem til Svendborg. Ingen dæk Nå. Men som den opmærksomme læser vil vide, købte 10

11 Rasmus sig en hel del besværligheder sammen med det gamle skibsskrog. RUTH lå i Gdansk i Polen. Hun havde ingen dæk og lugekarm; hovedmotoren, en i øvrigt nyoverhalet Volvo Penta 150 hk, lå til afhentning på et værksted i Warszawa, og rig var der ikke noget af. Skibet hed for resten slet ikke længere RUTH. Det var taget ud af alle skibsregistre og var i juridiske forstand slet ikke et skib, men noget, der i myndighedssammenhæng er en klump stål med luft indeni. Klumpen skulle så senere vise sig at være vanskelig at udføre fra Polen, men det vender vi tilbage til. Lang rejse Hele foråret og sommeren passede Rasmus sin 14 dages tørn på STYRVOLT og delte de fjorten fridøgn mellem familien og RUTH. Han prøvede alle færgeruter, han prøvede at køre i bil og lige meget hvad, var det usandsynligt dyrt og besværligt at komme til Gdansk. Til gengæld fandt han et lille lokalt værft, der kunne lægge nyt ståldæk og lugekarme i RUTH. Han fik motoren hentet i Warszawa, og over sommeren tegnede situationen mere og mere lys. Rasmus blev efterhånden rigtig godt kendt i området; og fandt alle de små underlige værksteder, der kan skaffe en kilerem eller et tandhjul, og som gerne drejer et særligt remhjul ud af den klump stål, man har med i lommen. Det er utroligt hyggeligt. Så tænder de lige op i essen henne i hjørnet og selv om det tager en halv dag, koster det kun hundrede kroner. Men sommeren gik, og rejserne til Polen trak tænder ud, og da efteråret nærmede sig, besluttede Rasmus, at RUTH skulle hjem. Hjem til Svendborg Så han fik gjort RUTH søklar men opgav dog at få hende klar til at sejle for egen kraft. Sidst i oktober var alt færdigt til at slæbe RUTH hjem til Svendborg; en slæbeskonnert lå klar og så opstod der et nyt uforudset problem, for myndighederne ville ikke lade Rasmus klump stål med luft indeni forlade Polen. Efter mange lange trængsler og tre ekstra dage endte det med, at den øverste chef for Søfartsstyrelsen i Gdynia bevægede sig helt ned på Kontor nr. 1244, hvor Rasmus og hans sag befandt sig. Her bad direktøren en forskræmt sekretær om at ringe havnekaptajnen op, og direktøren gav ham en gedigen, polsk generalskideballe efter noder. Herefter var alle Rasmus trængsler forbi, og han kunne få slæbt sit skib hjem. Nå ja, selvfølgelig ville de polske toldmyndigheder først lige tjekke, hvad der mon kunne befinde sig inden i den underlige flydende klump jern med fine nye skalkede luger, men da lasten var tom, var der ingen problemer. Byggebogen lå klar Den 29. oktober kom RUTH hjem til Ring Andersen i Svendborg. Og Ringeren? Ja han er jo rigtig fornøjet med at få det gamle skib hjem igen. Faktisk er der bygget en stålskibe på værftet; men den gamle Ringer fik det stoppet; han mente simpelthen ikke, der kunne være fremtid i stålskibe! Den oprindelige gamle esse er der endnu; og Peter Ring Andersen er villig til at tage nitning op igen. For resten har Rasmus været en tur i Kristiansand på Bredalsholmen efter nitter. Hos Ring Andersen findes stadig alle tegninger og selve byggebogen; og dermed er RUTH nok noget af det mest veldokumenterede skib, man kan opdrive. Skibet har fra starten været klasset i Bureau Veritas, og det fremgår fx, at der er brugt 31,9 ton plader til at nitte skibet sammen, ligesom mastehøjde til overkant salling, bovsprydets længde og sejlcenter for hvert sejl er opgivet. Spanter, stumperne af dæksbjælkerne, mastespor og røstjern er i øvrigt intakte. For resten er skroget 27,5 meter, skibet stikker 2,3 meter og er 6,55 meter bredt. Det har før været opmålt til 102 brt men skal opmåles på ny. Føres tilbage Planen er nu, at RUTH skal ud at sejle i Hun skal føres tilbage til sin oprindelige stand som fragtskib med to luger på dækket, tre master og clipperstævnen, der blev amputeret for mange år siden, skal sættes på igen. Rasmus vil selv lave så meget som muligt med hjælp fra Ring Andersen og gode venner. Planen er at bibeholde så meget som muligt af lastrummet dog med plads til ca. 30 tons ballast, så skibet kan sejle returrejser. Der skal så bygges det oprindelige ruf agter, kabys på dæk og aptering. Ud over besætning skal der være plads til tre drenge m/k. Prisen for det færdige skib kommer til at ligge omkring 2 mio Skibsbevaringsfonden er selvfølgelig allerede på forhånd positiv; og Rasmus vil i øvrigt forsøge at få andre fonde ind i projektet. Fragtsejlads Tanken er for det første at tage tre betalende unge om bord. Skibet skal så sejle med last på den gode gamle maner med trælugedæksler, skalkjern, kiler, presenninger - og for sejl. Rasmus har allerede afsøgt markedet, og mæglerne mener godt, de kan finde små langsomme laster til skibet. Rasmus vil simpelthen lave et skibsprojekt med mening og basal indlæring om at yde før man kan nyde. Vi flytter en last træpiller fra Polen til Danmark. Så har vi tjent nogle penge, og dem kan vi bruge til fx at købe knallerter, så vi kan køre ud og se de lande, vi kommer til. Og netop det med landene er også en del af historien. Jeg er træt af at sejle frem og tilbage i Øresund, siger Rasmus. Og der er flere visioner. For med et helt originalt lastskib, ser Rasmus helt nye muligheder for andre chartere, i andre lande, fx i forbindelse med Tall Ship Race; hvor skibet kunne følge kapsejladsen og medbringe sin last af de lokale specialiteter fra havn til havn. Eller som en autentisk event med god gammeldags håndlosning ved de mange havnearrangementer i både danske og udenlandske havne. Jeg kan jo ikke vide, om det kan lade sig gøre. Men jeg vil prøve at give det en chance, siger den nyslåede skibsreder. 11

12 M/S Tunø et fartøj for Samsø Dette er historien om et skib, en idealist og en gruppe mennesker, der tror så meget på både skibet og manden, at de har sat deres sparepenge i foretagendet. Og det er da i sig selv et ret specielt udgangspunkt. Historien starter med, at Niels Bach - der bor på Samsø og er inkarneret træskibsmand med seks (6) skibsprojekter i bagagen - i august 2004 falder over M/S Tunø, som ligger til salg ved Træskibsbroen i Aarhus. Den fine lille kutter henslæber tilværelsen med at sejle havnerundfart i Århus foruden lejlighedsvise lystfiskerture, men aftagende lønsomhed har motiveret ejeren til at sætte fartøjet til salg. - Her har vi en helt enestående chance for at få et charmerende og velegnet fartøj til Samsø. Det vil blive til stor gavn og glæde for mange mennesker herovre - fastboende og ikke mindst øens gæster, er Niels Bachs første tanke. Og efter at have beset den fine lille kutter, er hans hjerte igen tabt til skibsplanker! M/S Tunø har en historie, der både er flot og helt aktuel for Samsø; og skibet fremstår samtidig både i meget god og meget autentisk stand. Skibet M/S Tunø blev således bygget i 1965 til afløsning for de gamle, mindre kuttere, der indtil da havde klaret øen Tunøs forbindelse til fastlandet og til Samsø. Den blev bygget på træskibsværftet i Hou og apteret til effektiv og efter den tids begreber komfortabel transport af passagerer og gods.i godt 30 år sejlede den lille kut- 12

13 M/S TUNØ måler 19,95 brt, er 12,19 m lang, 4,27 m bred og har en dybgang på 1,80 m. Fartøjet har alt efter fartsområdet fartstilladelse til 38, hhv. 16 passagerer. Skroget er svært bygget af eg på eg. Skrogformen er som en slank fiskekutter med krydserhæk. I midten af fartøjet står et rummeligt dækshus, som er sammenbygget med styrehuset. Under dæk forefindes lukaf, maskinrum og agten derfor et lille lastrum, hvor diverse grej samt fartøjets nødaggregat (motordreven brand- og nødlænsepumpe) er anbragt. På skibets dæk, specielt på agterdækket, er der bekvem plads til de medsejlende. Der er fast indbygget toilet. Hovedmotoren er den oprindelige tocylindrede Callesen, pålidelig og slidstærk! Motoren yder 90 hk., og Tunøs marchhastighed er 8 knob med et forbrug på ca 6-7 liter dieselolie i timen. 13

14 - M/S TUNØ giver en højnelse af øens livskvalitet og tiltrækningskraft! At mange mennesker vil kunne få oplevelser på højt og spændende niveau vil have en række positive, afledte også økonomiske virkninger til gavn for Samsø, siger Niels Bach, glad og stolt medejer af kutteren. ter pendulfart mellem Tunø og Hou; og var desuden det faste bindeled til Samsø, hvor doktoren og præsten foruden Tunøs gæster ofte blev hentet og bragt. Efter godt 30 års trofast tjeneste afløstes m/s Tunø af den nuværende Tunøfærge. Ikke fordi den var udtjent, men fordi transportbehovet var steget ud over, hvad det lille skib kunne formå. Tilbage til Niels Bach og hans tabte hjerte. I vinteren 2004 fik han samlet fem gode folk, som sammen med ham selv oprettede et aktieselskab og erhvervede m/s Tunø for kroner. I januar 2005 gik handelen i orden; og herefter skulle det lille skib sættes i stand til en ny epoke som turistskib på Samsø. Ideen var og er at sejle halvdagsture ud fra Ballen med sommerturister, og derudover betjene øens mere officielle gæster, højskolerne, efterskolerne, virksomhederne - og alle andre, der kunne have glæde af at se Samsø fra søsiden. - Kort sagt: m/s Tunø er et stort aktiv, som vil yde et kraftigt bidrag til at højne øens profil. Og intet andet eksisterende fartøj er ved sin oprindelse og brug så intimt forbundet med farvandet omkring Samsø. Den er i sig selv et stykke Samsø-historie! understreger Niels Bach. Rent teknisk 2005 har indebåret en vidtgående restaurering og forbedring af det lille skib. - Det så fra starten fint ud - men maling og anden sminke kan gøre meget; under malingen, under vandskorpen og under motoren gemte der sig møg og skrammer og anden dårligdom fra de sidste mange år, fortæller Niels Bach: - Det lykkedes dog at få afhjulpet de mest graverende mangler og skader, og fartøjet var både fremviseligt og ganske velfungerende allerede først på sommeren. - Skuden er tæt, skroget er meget stærkt bygget og fast i kødet. Motoren, der for resten er den originale tocylindrede Callesen på 90 hk., går helt fremragende godt. Men selvfølgelig mangler der ganske meget, før m/s Tunø er bragt i en helt tilfredsstillende stand. Økonomi Driftsøkonomien har i denne første sæson ikke været god - kort sagt har udgifterne oversteget indtægterne. - Det er ikke så sært - udgifterne melder sig først (og i startfasen med stor styrke); indtægterne, derimod, kommer først siden hen og mere trægt, forklarer Niels Bach: - Der har til at begynde med været nogle ekstraordinært store udgiftsposter (reparation af stævn og især hæl), som ikke melder sig igen inden for en overskuelig tid. En redningsflåde blev desuden kasseret og måtte genanskaffes. - Endelig er det endnu ikke lykkedes at få selskabet fuldtegnet - vi mangler fire aktionærer, men heldigvis har øens turistchef vist sig som en interesseret fremtidig aktionær; det kan i øvrigt få en positiv effekt på markedsføringen. Arbejdet med klargøringen og afklaringen med Søfartsstyrelsen, der kontrolsynede skibet først i juli, forsinkede sæsonens start med tilsvarende tab af sejladsindtægter. Markedsføringen var desuden utilstrækkelig, men de nye ejere turde simpelthen ikke gå ud med mere solid markedsføring, så længe skibet ikke var synet. - I næste sæson skal markedsføringen intensiveres kraftigt, siger Niels Bach. Tilfredse gæster Efter 2005-sæsonen kunne der optælles i alt 69 gennemførte sejladser med betalende gæster. - Der har ikke været fuldt skib, men interessen har dog været stor; specielt i betragtning af, at markedsføringen 14

15 stort set er foregået ved mund-til-mund metoden. Voksne har betalt 150 kroner for en halv dag til søs, børn er kommet med for 75 kroner. Og som Niels siger: -Det skal ikke være prisen, der afholder folk fra at komme en tur med ud. - Jeg har fået særdeles mange tilkendegivelser fra mennesker, der var glade, ja ligefrem begejstrede, for den oplevelse, som de følte, at sejladsen havde været for dem, fortæller Niels Bach og tilføjer: - Undlad helst at opfatte dette som selvros; det er blot en kendsgerning, og den skyldes i høj grad fartøjets kvalitet og charme, det skønne farvand og ikke mindst skibsassistenternes venlige omsorg for de medsejlende. Besætningen Sejladserne med M/S Tunø er også specielle på den led, at der foreløbig ikke er budgetteret med lønkroner i skibets budget. Niels Bach er selv 68 år og pensionist; men også skibsassistenterne har sejlet for fornøjelsen. Indtil nu er det kun Niels, der har papirer til at føre skibet, og da det er uholdbart i længden at sejle hver dag fra april til oktober, ser han sig for øjeblikket om efter en skipper, der kan tage nogle dage ind imellem. - Det er klart, at vi ikke kan regne med at finde en, der vil sejle ulønnet; og det gør selvfølgelig situationen vanskelig, da man vel ikke kan have noget af besætningen på løn og så lade andre sejle ulønnet, siger Niels Bach. Planlægningen af næste års markedsføring er allerede i fuld gang - og sæsonen starter forhåbentligt allerede til maj. NJ Service Aut. Isolationsmåling Nyinstallation Radio / Navigation Batteri Forsyningsanlæg Tavler Automation Projektering m.m v/ Nicolai Johansen Maglehøjvej Frederiksværk SEJLADSPERIODE: Tirsdag - fredag 30/5-11/ Lør.- søn.- og helligdage 6/5-1/ Sorgenfrivej 23 - Kgs. Lyngby Telefon: Telefax:

16 Forskrift undervejs i Det vil være mange bekendt, at Teknisk forskrift for skibe til særlige formål er en af de mere tunge sager i SME s portefølje. Søfartsstyrelsens revidering og stramning af reglerne for de bevaringsværdige skibe vil ligesom aldrig tage nogen ende. FEM ÅR! - Hver gang, vores forskrift er lige ved at udkomme, er det som om der popper noget nyt op. Eller der er simpelthen gået så lang tid, at der er noget andet, der har nået at ændre sig; og det skal selvfølgelig også lige med. Og når Søfartsstyrelsen nu alligevel er i gang med en nødvendig ændring af forskriften, tjah, så benytter de også lige lejligheden til at smutte en lille stramning mere ind. Det skal så i høring, og som igen tager tid.forklarer SME s formand Ole Vistrup. Arbejdet foregår dels selvfølgelig internt i Søfartsstyrelsen og dels også sammen med en arbejdsgruppe med repræsentanter for TS, Skibsbevaringsfonden og SME sammen med Søfartsstyrelsen. - Når man ser tidsintervallerne for arbejdet, er der ikke rigtig noget at være imponeret over, påpeger formanden. 5 år uden resultat Det hele begyndte med et møde mellem Skibsbevaringsfonden og Søfartsstyrelsen d. 9. november Dette var indkaldt af Søfartsstyrelsen, fordi man ønskede at diskutere grundlaget for godkendelse af bevaringsværdige skibe med Skibsbevaringsfonden; Søfartsstyrelsen havde kort sagt problemer med, at Skibsbevaringsfonden godkendte for mange jernskibe og hjemmeværnskuttere. Siden hen blev arbejdsgruppen indkaldt til revisionsarbejde, første gang d. 6. juni Efter et par års møder, sender Søfartsstyrelsen så i foråret 2004 et udkast til revideret Forskrift for skibe til særlige formål i høring. Godt et halvt år efter, nemlig 1. september 2004, mødes Søfartsstyrelsen igen med arbejdsgruppen for at høre dens kommentarer til udkastet, og Søfartsstyrelsen beslutter sig herefter til endnu en skriftlig høringsrunde. Herefter udstedes forskriften, dog således, at den pr. 28. januar 2005 blev sendt til notifikation i EU Kommissionen. Efter en mindre ændring, som følge af et opklarende spørgsmål fra EU Kommissionen vedrørende anerkendelse af produkter godkendt i Tyrkiet, blev udkastet 16. juni 2005 sendt i høring hos Grønlands Hjemmestyre. Og så blev den vel udstedt? - Næh. For nu var der gået så lang tid, at der lige var dukket et par nye ting op, der også skulle med i forskriften. Ny runde Søfartsstyrelsen har i mellemtiden identificeret yderligere behov for revision og ajourføring af det tekniske bilag. Det arbejde forventes at blive gennemført i løbet at 2006 i samarbejde med arbejdsgruppen, skriver Søfartsstyrelsen således i et brev til SME af 23. november Og videre: Søfartsstyrelsen vil nødig udstede en så omfattende forskrift vel vidende, at der er bestemmelser i bilaget, som ikke er ført ajour. OK da Det lyder meget plausibelt, og direkte adspurgt forklarer Søfartsstyrelsen, at det handler om, at MARPOL-konventionen i mellemtiden er blevet revideret, og at den nye tekst selvfølgelig skal ind i alle nye forskrifter. - Ingen nye tekniske overraskelser, lover man. Men nej! - Men, men så let går det ikke. For i samme åndedrag, nu hvor arbejdet med den tekniske forskrift har holdt fem års jubilæum i arbejdsgruppen og har været sendt i høring tre gange og er blevet notificeret i EU ja, så beslutter Søfartsstyrelsen på falderebet lige at ændre hele grundlaget for forskriften. Med en helt ny enkeltstående forskrift, ændres og strammes reglerne totalt for, hvilke nye skibe, der kan komme til at sejle under forskriften. For mange skibe Begrundelsen lyder sådan her: Årsagen er, at visse skibe, som reglerne oprindelig ikke var tiltænkt, i stigende grad bliver erklæret bevaringsværdige af Skibsbevaringsfonden og på den måde uden videre sikkerhedsmæssige overvejelser bliver omfattet af forskriften. Som en midlertidig foranstaltning agter Søfartsstyrelsen derfor at udstede en enkeltstående forskrift, som alene ændrer anvendelsesområdet. Denne nye forskrift blev så sendt i høring den 23. november, og høringsrunden sluttede den 7. december. SME og TS har sammen indsendt et høringssvar - dele af det kan ses på næste side. 16

17 Helt nye kriterier Indtil nu har kriteriet for at kunne sejle under Forskriften for skibe til særlige formål været, at skibet var erklæret bevaringsværdigt af Skibsbevaringsfonden. Herfra har man som det fremgår herunder i det seneste års tid bedt om, at Fondens afgørelser kun skal være af kulturhistorisk karakter og altså ikke alene give adgang til at sejle under den tekniske forskrift. Derfor har der også i det seneste år været tale om at oprette en komite med repræsentanter for brugerne, fra Skibsbevaringsfonden og fra Søfartsstyrelsen, som skulle træffe afgørelse om, hvilke skibe, der skal sejle efter forskriften. Men, i den nye enkeltstående forskrift vil Søfartsstyrelsen lægge afgørelsen af, om skibe kan sejle under Teknisk forskrift for skibe til særlige formål, i hænderne på sig selv Søfartsstyrelsen. Udpluk fra udkastet: Stk. 2. Ved Søfartsstyrelsens afgørelse af, om et skib kan anerkendes som traditionelt, vil der blive lagt vægt på, om skibet: 1) er erklæret bevaringsværdigt af Skibsbevaringsfonden, 2) er et unikt kulturminde, herunder i hvilket omfang det adskiller sig fra andre skibe, der allerede er anerkendt som traditionelle skibe af Søfartsstyrelsen, 3) anvendes til et formål, der er foreneligt med dets kulturhistoriske værdi. Fælles høringssvar Hertil svarer SME og TS i fælles høringssvar: Søfartsstyrelsen har ikke den faglige kompetence til at vurdere den kulturhistoriske værdi af et skib, og dette har Søfartsstyrelsen for resten selv givet udtryk for i forløbet med revisionen af den tekniske forskrift. Søfartsstyrelsens faglige kompetence er af teknisk karakter på det sikkerhedsmæssige område. Man kan ikke bedømme bevaringsværdighed / kulturmindeværdi ud fra tekniske overvejelser. Skibsbevaringsfonden, der besidder en faglige kompetence m.h.t. vurdering af skibes kulturhistoriske værdi, er en institution under Kulturministeriet, og den er nedsat bl.a. med det formål at udstede bevaringsværdighedserklæringer til skibe med kulturhistorisk værdi. Varetages andet sted En offentlig myndighed i dette tilfælde Søfartsstyrelsen kan ikke egenhændigt beslutte sig for at foretage bedømmelser på et ressortområde, der allerede varetages af en anden offentlig myndighed og for hvilke, der allerede er fastlagt godkendte og klart definerede retningslinjer. Fortsættelse følger.. Skibsbevaringsfonden: gidsler! Vil ikke være - Fra Skibsbevaringsfondens side har vi indtil det sidste regnet med, at det nye regelsæt ville adskille Skibsbevaringsfondens erklæringer om bevaringsværdighed fra spørgsmålet, om et skib kan sejle under Forskrift for skibe til særlige formål, siger daglig leder i Skibsbevaringsfonden, Jes Kroman. - Vores bevaringsværdighedserklæringer handler udelukkende om kulturhistorisk arv. Som vi læser udkastet til de nye regler, er der udelukkende tale om ændringer af kosmetisk art, idet tilladelse til at sejle under det nye regelsæt fortsat kræver en erklæring fra Skibsbevaringsfonden. Godt nok står der, at erklæringerne indgår i overvejelserne, men Søfartsstyrelsen bekræfter selv telefonisk at erklæringen reelt vil være et krav fra Styrelsens side. Skibsbevaringsfondens afgørelse vil derfor fortsat have direkte indflydelse både på skibenes sikkerhed og deres økonomi. - Det er helt uden for Skibsbevaringsfondens område, og vi føler, at vores kulturhistoriske arbejde bliver taget som gidsel, understreger Jes Kroman. - Vi fremførte allerede på arbejdsgruppemøderne ønske om, at også skibe uden en bevaringsværdighedserklæring ville få mulighed for at ansøge om tilladelse til at sejle under det særlige regelsæt. Og så længe det ikke er sket, så er der ingen relle ændringer. Jes Kroman peger på, at tidligere vicedirektør i Søfartsstyrelsen, Hans Christensen, skriftligt - i brev at 19. april 2004 direkte lovede Skibsbevaringsfonden, at Søfartsstyrelsen ville imødekomme Fondens ønske om ikke at være den instans, der afgør, om et skib skal sejle under den særlige forskrift. Hans Christensen lovede i samme brev, at Søfartsstyrelsen ville arbejde videre med ideen om at oprette et særligt råd, der skal være med til at indstille skibene til at kunne sejle på de særlige regler. - Men det lader til, at både Hans Christensens løfte til Skibsbevaringsfonden og det særlige råd er gået på pension sammen med Hans Christensen, påpeger Jes Kroman. - Hvis de nye regler og den fortsatte praksis bliver sådan, at en erklæring fra Skibsbevaringsfonden og Søfartsstyrelsens ja til at sejle under de særlige regler hænger sammen, ser vi det som dybt problematisk! 17

18 Rød bil vædrer skonnert De bruger nu også mere og mere rabiate metoder til at indkræve havnepenge, kunne man fristes til at mene - men historien bag dette billede er nu meget fredelig... Nu er det min tur til at give wienerbrød, var således meldingen fra havneassistenten på Ærøskøbing Havn en tidlig morgen sidste år. Kvaje-wienerbrød, vel at mærke. Han havde lige fået udstedt sit meget eftertragtede kørekort, og benyttede selvfølgelig enhver lejlighed til at fremvise sine nyerhvervede køreevner. Så da han skulle ned på havnen og hæve havnepenge om morgenen hvad var så mere nærliggende end at komme rullende i farmands dyt. Grebet af succesen ville han så lige lave en flot James Bond-vending foran skibet; men i skyndingen tog fødderne fejl af gas og bremse og så viser billedet vist resten. Det skal siges, at både far der ejer bilen - og havnefoged Peter Gregersen der ses grinende på billedet, tog mavelandingen med knusende ro. Kaptajnen på det vædrede skib, Anny Von Hamburg, hævede i første omgang øjenbrynene, da den lille røde dyt skramlede ud over hans flot lakerede teaklønning. Men da det viste sig, at forsikringen dækkede det hele, tog han det også efter omstændighederne pænt. Lovlig promillesejlads med 50 knob De danske sunde og bælter er ved at være pressede af flere og flere store hurtiggående lystbåde alligevel er der hverken promillegrænse eller politikontrol Danskernes gode økonomi omsættes rigtig ofte i store hurtiggående motorbåde, mange af dem sejler snildt 50 knob; hvad der i øvrigt er lovligt i de fleste danske farvande, så længe man sejler i en vis afstand fra kysten og opfører sig forsvarligt. Men det med evne og forsvarlighed kan man nok stille spørgsmål ved, når føreren af båden i bedste fald har et motorbåd-bevis og i værste fald ingen bevis har, og måske endda har fået et glas rødvin eller to for meget. Det mener ihvertfald politiassistent Henrik Olesen fra Middelfart Politi. Han har igennem de sidste tolv år fulgt udviklingen i de snævre fynske farvande, og er nu parat til at slå alarm: -Det er utroligt mange forskellige interessenter, der bruger de danske farvande; og der skal være plads til alle. Der er rolige sejlere, der vil nyde stilheden for sejl. Der er kajakroere, der hurtigt vælter i store dønninger. Og der er masser af dykkere, badegæster og børn i optimistjoller. I de sidste tolv år har Henrik Olesen patruljeret i farvandene i Fiskerikontrollens skibe på fire fem dagsture i løbet af sejlsæsonen: -Der er alt for mange, der sejler alt for stærkt og alt for hensynsløst. Vi stopper dem, vi kan; nogle kan vi give en bøde, mens mange får en påtale, fordi de faktisk ikke gør noget ulovligt, men blot er til gene for alle de andre brugere af farvandene, siger Henrik Olesen. Ingen håndhævelse Politiassistenten understreger, at der faktisk er rigtig mange regler og love, der gælder til søs også for lystsejlerne. - Problemet er bare, at der ikke er nogen til at håndhæve, at lovene bliver overholdt. Det svarer til, at der ikke var færdselspoliti på vejene så er det nemt at forestille sig, hvordan det vil gå med at overholde færdselsreglerne! Min holdning er, at på en lang række områder er love og regler for lystsejlads ikke fulgt med tiden. For det første er der ingen promillegrænse til søs; og det betyder, at vi kun kan give fulde sejlere en reprimande for de har faktisk ikke gjort noget ulovligt, førend de rent faktisk sejler galt. Reglen er nemlig, at man skal kunne sejle forsvarligt! Henrik Olesen peger på Norge som et godt eksempel; her har han arbejdet i tre måneder i sommer: -I Norge er der promillegrænse på 0,8 for lystsejlere; og der er for resten et politi, der både har timer og udstyr til at håndhæve reglerne. Kræver ressourcer - Men både de udmærkede gældende love og nye, der måtte komme; kræver håndhævelse, understreger politiassistenten: -Det er vigtigt, at politiet bliver udrustet med hurtigtgående både, der både signalerer fart og professionalisme, så vi undgår lange jagter efter hurtige både. Desuden kræver en håndhævelse af lovene til søs, at politiet rent faktisk har ressourcer og bemanding til at være på vandet i sommerperioden. 18

19 Lov om promillesejlads på trapperne Alt tegner til, at der pr. 1. juli 2006 bliver indført promillegrænser for ansvarshavende om bord på både erhvervsfartøjer og større fritidsfartøjer. Et ændringsforslag fra Folketinget ang. fastsættelse af en promillegrænse har netop været i høring hos bl.a. søfartsorganisationerne. Ændringsforslaget indeholder en regel om, at der ved al erhvervssejlads, herunder fiskeri, fastsættes en promillegrænse på 0,20. Forslaget omfatter alle om bord, som fører skib eller i øvrigt udfører arbejde om bord i en stilling af væsentlig betydning for sikkerheden, og politiet får mulighed for at gennemføre stikprøvekontroller. I lovforslaget lægges der op til, at sanktionerne skærpes, så de i vidt omfang kommer til at svare til det niveau, som anvendes ved spirituskørsel. Det gælder både for erhvervs- og fritidssejlads. Strafferammen fastsættes ligesom for spirituskørsel til bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder. Som noget nyt åbner lovforslaget mulighed for, at der kan ske betinget frakendelse af retten til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester. Tal pænt til styrmanden! Skal du absolut skælde ud - så tag en skibsassistent eller lad det gå ud over kokken... I en nylig udkommet BIMCO/ISF 2005 Manpower Update kan man orientere sig om den øjeblikkelige globale mangel på skibsofficerer, ligesom rapporten giver et kvalificeret bud på den fremtidige udvikling. BIMCO s opgørelse regnes for en af de mest nøjagtige. Den bygger på studier foretaget i 1990, 1995, 2000 og i år. Hvor det ser ud til, at der er rigeligt af menige, er der til gengæld mangel på officerer. Dette gør sig især gældende indenfor specielle skibstyper og officerer med specielle kvalifikationer. Generelt viser rapporten, at der i 2005 på verdensplan er et udbud af skibsofficerer på i alt og en efterspørgsel på , altså en generel mangel på officerer. Hvis man regner fremtidsberegner, vil manglen i 2015 være på officerer. Terrorsikring af ø-færger Der har været en del forlydender om, at EU s terrorbekæmpelses-pakke ville komme til at indeholde krav til de små ø-færgeruter om terrorsikring af både havnen og færgen. Dette kan Tom Elmer Kristensen, sekretariatschef i Danske Havne, nu afkræfte. - De små færger ud til landets øer vil der ikke blive nogen terrorsikringskrav til fra EU s side. For de færger, der binder landsdelene sammen; og kan være vitale, hvis fx en af landets store broer blev terrorbombet; vil der blive krav om terrorsikring. EU s terrorbekæmpelse bygger så at sige oven på IMO s regler om terrorsikring, ISPS-koden, og forventes færdig om et års tid. Men selv om EUs regler ikke rammer øfærgerne, ligger der fortsat et krav i ISPS-koden om, at alle øfærger skal sårbarhedsvurderes inden juli Fra Småøfærgerne melder Ove Jensen, at man sammen med Bilfærgernes Rederiforening er i gang med at lave et udkast til, hvordan en terrorsikring kunne se ud for inderigsfærgerne. Stakit ved Hatter På baggrund af den seneste grundstødning ved Hatter samt Søfartsstyrelsens temaundersøgelse om grundstødninger i danske farvande ( ), har Farvandsvæsenet i samarbejde med Søfartsstyrelsen besluttet at udlægge yderligere to lystønder samt fem dagsømærker i farvandet ved Hatter i Samsø Bælt. Sømærkerne blev udlagt i uge af Farvandsvæsenets inspektionsfartøjer. Søfartsstyrelsen undersøger sammen med Farvandsvæsenet, om der er andre områder i danske farvande, der giver anledning til at overveje ændringer i søafmærkningen. Restaurering af gamle skibe, træ / stål Reparation Nybygning 2 beddinger på 150 tons og 350 tons Flydedok 1000 tons v/ Peter Ring-Andersen Frederiksø Svendborg Tel Fax E.mail: 19

20 Fylla i klemme i kommunalreformen 20 Alt lå faktisk klar til en politisk beslutning om Fyllas fremtid den 6. januar men nu er der gået politisk ged i sagen. Rygter har der været nok af om det gode skib Fylla. Nu tyder alle tegn på, at hun får base i Ærøskøbing i det, der i gamle dage var Viggo Drejers værft, og som i dag er lejet af Udviklingsfonden Værftet på Ærø. Fondens formand, Frans Albertsen, forklarer gerne, hvad Fonden kan og vil: - Udviklingsfonden er organiseret som en erhvervsdrivende almennyttig fond, altså en institution uden tilhørsforhold til hverken organisationer eller kommuner eller lignende. Fonden har i et partnerskab med Ærø Kommune forpligtet sig til at få forskellige aktiviteter op at stå, og kommunen har bl.a. for en periode på 20 år overdraget værftet i Ærøskøbing kvit og frit til fonden. - Planen er at skabe et område til glæde for alle altså både øens egne beboere og turister. Desuden vil vi gerne gøre værftet til et sted med særlige muligheder for svage grupper, herunder sent udviklede unge som f.eks. eleverne på Ærø Efterskole. - Så arbejdet har et helt klart socialt islæt, understreger Frans Albertsen. I øvrigt tjener fonden penge til almindelig drift og vedligeholdelse ved at leje værftets bygning ud, bl.a. til kommunen til et arbejdsløshedsprojekt. Der for resten arbejder med at sætte bygningerne i stand (Altså: de bygninger, som kommunen har overgivet til projektet.) Så på den måde er der rigtig mange ting, der hænger sammen på Ærø, og eksemplet viser med al tydelighed, at Fonden har gode relationer til den kommunale verden hvad der er et godt udgangspunkt for at overtage Fylla. Hvad med Fylla? Men tilbage til Fylla. Udviklingsfonden har allerede for meget lang tid siden lagt billet ind på skibet. - Det er et kæmpe aktiv for vores lokale projekt, når og hvis Fylla får base i Ærøskøbing, forudser Frans Albertsen. For det første vil skibet i sig selv skabe arbejde og aktivitet på værftet. Det vil så måske på lidt længere sigt give mulighed for at sætte værft og bedding i stand; og så kan andre skibe og besætninger benytte beddingen og selv arbejde på deres skibe. Alt sammen aktiviteter, der giver liv og gør havnen spændende at besøge. God økonomi Som udgangspunkt har Udviklingsfonden i samarbejde med Ærø kommune truffet aftale med tre andre sydfynske kommuner om sammen at indgå i en af Fyns Amt stiftet Fylla Fond. Fylla er allerede booked det meste af 2006 og et godt stykke ind i Samtidig har det vist sig, at der ud af hele kommunalreformen og nedlæggelsen af amterne er kommet en del overgangsordninger og at én af dem rammer Fylla, så skibet får sit sædvanlige støttebeløb fra staten de første fire år af de nye tider efter kommunalreformen træder i kraft pr ,5 mio. kroner helt præcis lander årligt i Fyllas budget; hvad der med Frans Albertsens ord giver et rigtigt godt udgangspunkt til at omstille skibet til sejlads på almindelige ser. markedsbetingel- Nye tider For besætningen betyder den nye konstruktion, at de fortsætter på den amtslige overenskomst de næste to år. - Herefter skal overenskomsten genforhandles, understreger Frans Albertsen: - For hvis Fylla skal sejle på markedsvilkår, skal der ske en del ændringer i planlægningen af sejladsen. Helt grundlæggende skal der sejles mere, der skal sejles om aftenen og der skal sejles i weekenderne. Desuden skal der sejles mere charter og nogle få af lejrskolerne skal flyttes hen til tidspunkter, hvor de ikke blokerer for mere indbringende chartervirksomhed. Også på vedligeholdelsessiden forudser Frans Albertsen frem til nye tider: - Som der er nu, bliver Fylla blot lagt over på Ring Andersens Værft for reparation. I fremtiden vil større arbejder komme i licitation. Ged Faktisk forventede alle, at sagen lå lige til højre fod for politikerne. Fagudvalget Undervisning og Kultur vedtog også planen 1. december. Men den 12. december slog Økonomiudvalget stop. I stedet for at sende planen til endelig godkendelse i Amtsrådet, sendte de Fyllas fremtid tilbage til Undervisning og Kultur med besked om, at der skal indhente underskudsgaranti fra de fire deltagende kommuner, Faaborg, Svendborg, Langeland og Ærøskøbing EF- TER de fire år med tilskud på 1,5 mio. kroner. Skagen Skipperskole - har du viljen, kender vi vejen! Skipperuddannelser Radiokurser Radarkurser ARPA-kurser ECDIS-kurser -16 kurser BANKVEJ SKAGEN TELEFON: FAX

21 E VTS Storebælt udvides Fra 2008 vil VTS Storebælt kunne give sejladsvejledning til skibstrafikken helt fra Hatter i nord til Agersø Flak i syd VTS Storebælt område skal gå helt op til Hatter området. VTS Storebælts beføjelser udvides, så operatørerne også kan give sejladsvejledning altså direkte opkald af skibene med anbefalinger til, hvordan de skal passere VTS området. Sådan lyder visionen for VTS Storebælt i et projekt, som Søfartsstyrelsen og SOK som ansvarlig myndighed for VTS Storebælt sammen vil fremlægge for IMO i løbet af i år, og hvis gangen gennem IMO ikke bliver alt for kringlet, skønnes udvidelsen af VTS Storebælt at kunne være en realitet først i Udvidelsen skal ses som den direkte konsekvens af kollisionen mellem BERGITTA og MSC EYRA ved Agersø Flak forrige år. I forlængelse af ulykken anbefalede Opklaringsenheden i søulykkesrapporten, at der oprettes sejladsvejledning af skibe, der sejler i VTS området, så skibene har mulighed for i god tid at træffe forholdsregler for at undgå at møde andre skibe i knudepunkterne i VTS Storebælts område. Problemområde - Området ved Agersø Flak har i mange år været udpeget som problemområde, og fra VTS Storebælt følger vi allerede området nøje, siger Jørgen Brandt, chef for VTS Storebælt. Han understreger, at planerne for VTS-udvidelsen foreløbig kun foreligger med et notat udarbejdet af SOK og Søfartsstyrelsen og godkendt af Forsvarsministeriet. - Hele arbejdet med at afdække behovet og udforme detaljerne kommer til at ligge i en arbejdsgruppe, hvor lodserne og VTS-operatørerne kommer til deltage. Kun anbefalinger Sejladsvejledning defineres i denne sammenhæng som Rådgivning af skibstrafikken. Der er altså ikke tale om lodsning fra land, men en assistanceservice til at forbedre beslutningsgrundlaget for den ansvarlige navigatør om bord. Der kan blive tale om navigatoriske anbefalinger til den ansvarshavende om bord men det må aldrig få karakter af ordregivning. Hvis for eksempel VTSoperatøren ud fra radar- og AIS-oplysningerne konstaterer, at et skib er på den forkerte side af den anbefalede rute, kan han anbefale, at skibet trækker over i sin egen side af vejbanen. Men det er i sidste ende skibsførerne ude i skibene, der må tage stilling til, hvad de vil gøre og om de overhovedet vil gøre noget. Notatet understreger, at sejladsvejledning ikke er et alternativ til lodsning, men derimod et supplement til sejladsens sikre gennemførsel. Nye krav til centeret Hvis og når VTS Storebælt udvides, skal der tages højde for, at formålet med sejladsvejledningen er forskellig i de forskellige dele af overvågningsområdet. I Hatter området og ved Agersø flak skal vejledningen primært forebygge grundstødninger og kollisioner, og i nærheden af broen skal den forebygge påsejlingen af Storebæltsforbindelsen, og omfanget af sejladsvejledning vil derfor skulle undersøges nærmere. Det ligger også i kortene, at de øgede opgaver vil betyde, at der sandsynligvis vil være behov for at udvide antallet af operatører på hvert vagthold. Flere radarer Rent teknisk vil en udvidelse af VTS Storebælts ansvarsområde samt evnen til at kunne udføre sejladsvejledning i hele området sandsynligvis stille krav om en forbedret radardækning i området ved Hatter foruden sikker VHF kommunikation. Det igangværende kystradarprojekt (KYRA) vil dække området, og kan muligvis hjælpe VTS Storebælt. Men spørgsmålet om radardækning er ikke endeligt afklaret, og den bedste tekniske løsning vil blive afdækket af arbejdsgruppen. Omkostningsneutralt Da de tekniske løsninger endnu ikke er afdækkede, er det endelige anlægsbudget ikke fastlagt. På indtægtssiden ligger det i kortene, at SHIPPOS muligvis kan afvikles over nogle år, Kjeld Gaard-Frederiksen, der er chef for Maritime Assistance Service (MAS), oplyser, at systemet er ved at blive overhalet indenom af alle de nye teknologiske tiltag inden for sejladsovervågning. Er du eier av et verneverdig stålskip? I Norge er Bredalsholmen det nasjonale fartøyvernsentet for jern- og stålskip. Vi utfører arbeid på antikvarisk grunnlag innen flere tradisjonelle håndverksfag, platearbeid, klinking, maskinoverhaling m.m. Egen dokumentasjonsavdeling. Kontakt oss for tilstandsvurdering og rådgivning. E BR Under restaurering i 2004/05: D/S HESTMANDEN fra 1911 D/S KYSTEN 1 fra 1909 L DALSHO M Stiftelsen Bredalsholmen Dokk og Fartøyvernsenter N-4623 Kristiansand Tlf Faks

22 Skibsbevaringsfonden orienterer: Om arbejdets udførelse forbindelse med en pågående strukturdebat i Skibs- I bevaringsfondens bestyrelse, har det været naturligt samtidigt at se på det informationsmateriale, som Fonden udsender. I den anledning pågår en revision af vores Vejledning for ansøgere, hvori det er beskrevet, hvad der skal til for at opnå støtte fra Skibsbevaringsfonden. Desuden beskriver vejledningen kort, hvad Fonden forventer af de værfter, der kommer til at udføre de arbejder, der er ydet lån til. Det skal slås fast, at det er fartøjets ejer, der suverænt bestemmer, hvilket værft der skal udføre de ønskede arbejder. Men når skibsejeren har lavet aftale med værftet, kommer Skibsbevaringsfonden naturligt på banen, idet de arbejder, der er ansøgt om lån til og i øvrigt også alle fremtidige arbejder på skibet, skal udføres i en håndværksmæssig tradition og standard, som lever op til det tidsbillede, skibet skal vise. En restaureringssag bliver således et tæt samarbejde mellem ejeren, værftet og Skibsbevaringsfondens konsulenter. Grundlaget for arbejdet er den på forhånd indsamlede dokumentation, som vil være den røde tråd videre frem i projektet. Det betyder, at uoriginale håndværksløsninger som oftest ikke vil blive accepteret, hvis andet kan dokumenteres. Der opstår af og til situationer, hvor bådebyggerne ønsker at anvende moderne løsninger, fordi de nogle gange er mere holdbare. Nogle gange vil det blive accepteret, og andre gange ikke, idet en given detalje, der er udført traditionelt, kan være helt afgørende for netop dette fartøjs særegenhed og fortælleværdi. Samarbejdet mellem Fonden og bådebyggerne er i høj grad baseret på gensidig tillid og udveksling af erfaring. Når en fartøjsejer beder om et tilbud, mener han naturligvis det billigste tilbud. Men det er ikke nødvendigvis sådan, at det billigste tilbud er det bedste. Det bedste tilbud er, set fra Fondens side, det tilbud, der tager højde for, at der kan være detaljer, der skal udføres traditionelt og måske lidt mere besværligt. Desuden spiller materialerne ind i tilbuddet, for det kan sagtens være, at det er billigt. Men hvad hjælper det alt sammen, hvis vi efter ganske få år skal lave tingene om, fordi materialerne var for billige og dårlige. Det giver heller ikke værfterne specielt gode karakterer og det er den slags, der snart rygtes i miljøet. Der er mange ting, man som fartøjsejer selv kan lave på sit skib, men Skibsbevaringsfonden vil opfordre til, at fartøjsejerne tænker sig endog meget godt om, inden de går i gang med arbejdet. Man må først og fremmest vurdere, om det arbejde, man vil udføre, kan medføre nogen som helst risiko for skibets sikkerhed. Dernæst må man vurdere, om man vil være i stand til at lave det tilfredsstillende, således at fartøjets øvrige konstruktioner ikke lider skade, hvis man trods alt ikke har fået lavet det ordentligt. Efter et par uheldige sager i de sidste par år, vil Skibsbevaringsfondens råd til alle fartøjsejere være at lade anerkendte værfter udføre de fleste af de nødvendige arbejder. Så har man nemlig også et sted at klage, hvis det viser sig, at arbejdet ikke er udført tilfredsstillende, eller hvis materialerne har været for dårlige. Det vil formentlig også være lettere at overbevise forsikringsselskabet om, at man er uforskyldt i skaden, hvis man ikke selv har været fremme med hobbyværktøjet. Vi ved, det er svinedyrt at gå på værft. Men en ordentlig langsigtet vedligeholdelses- og restaureringsplan er det bedste middel til at planlægge kommende udgifter år frem i tiden. Og et vel vedligeholdt skib er billigere at forsikre end et dårligt! Desværre viser erfaringen, at det er de færreste skibsejere, der har en sådan vedligeholdelses- og restaureringsplan. Det vil blive et af Skibsbevaringsvondens kommende indsatsområder, at hjælpe fartøjsejere med at udfærdige sådanne planer. Næste ansøgningsfrist til Skibsbevaringsfonden er den 1. marts Skibsbevaringsfonden, Skovhusevej 35, 4720 Præstø, tlf

Restaureringsguide for værfter

Restaureringsguide for værfter Restaureringsguide for værfter En guide til skibs og bådebyggerierne om Restaurering og istandsættelse af bevaringsværdige fartøjer At sætte sit fartøj på værft er en tillidssag. Skibsejeren og værftet

Læs mere

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973 Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973 Januar 2006 Rantzausminde Bådelaug s bestyrelse. Formand: Jens Ejner Petersen, Stenbukken 64B Tlf. 62 20 93 07 Mobil. 20 98 93 07 Næstformand & Bladudvalg: Leif Sølvason,

Læs mere

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi.

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi. Generalforsamling 2013 referat Generalforsamling i Foreningen Hus Forbi, 2013 Referat 1) Formand Ole Skou bød velkommen og foreslog daglig leder Rasmus Wexøe Kristensen som dirigent. Rasmus blev valgt.

Læs mere

Forebyggende arbejde

Forebyggende arbejde Seminar om arbejdsulykker Forebyggende arbejde Anmeldelse af arbejdsulykker bliver ikke kun brugt til erstatningssager. Både Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste og Søfartsstyrelsens OK-Enhed bruger anmeldelserne

Læs mere

Ordinær generalforsamling 29. februar 2012 kl. 19.30-22.00

Ordinær generalforsamling 29. februar 2012 kl. 19.30-22.00 1 Ordinær generalforsamling 29. februar 2012 kl. 19.30-22.00 Dagsorden + referat Formanden Michael Thaarup byder velkommen til klubbens ordinære generalforsamling. Generalforsamlingen er Skagen Havkajakklubs

Læs mere

Turistforeningen for Sydfyn

Turistforeningen for Sydfyn Turistforeningen for Sydfyn Generalforsamling mandag den 26. marts kl. 19.00 på Hotel Svendborg Der var fremmødt 40 til generalforsamlingen. Formand Allan Mariager bød velkommen til en noget anderledes

Læs mere

2.1 Selskabet har til formål at eje og drive Rungsted Havn med tilknyttede arealer, og at sikre

2.1 Selskabet har til formål at eje og drive Rungsted Havn med tilknyttede arealer, og at sikre 1 Navn og hjemsted 1.1 Selskabets navn er Rungsted Havn A/S. 1.2 Selskabets hjemsted er Hørsholm Kommune. 2 Formål 2.1 Selskabet har til formål at eje og drive Rungsted Havn med tilknyttede arealer, og

Læs mere

Referat. T ræskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde 6 2011/2012.

Referat. T ræskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde 6 2011/2012. Referat T ræskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde 6 2011/2012. Dato: 4. marts 2012 i København. Deltagere: Poul Erik Clausen, formand (PEC), Nis-Edwin List-Petersen, næstformand (NELP), Egon Hansen,

Læs mere

Vision grønne færger. Eldrevne færger til Ærø. www.greenferries.dk

Vision grønne færger. Eldrevne færger til Ærø. www.greenferries.dk Vision grønne færger Eldrevne færger til Ærø www.greenferries.dk Visionen I stedet for tre store dieselfærger satses på mindre eldrevne færger med batteridrift og ladning fra vindstrøm. Alle Ærøs færger

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling i AB Hesseløgård, mandag den 22. april 2013 klokken 19:00

Referat af ordinær generalforsamling i AB Hesseløgård, mandag den 22. april 2013 klokken 19:00 8. maj 2013 Referat af ordinær generalforsamling i AB Hesseløgård, mandag den 22. april 2013 klokken 19:00 Bestyrelsen takker for en god og ordentlig generalforsamling samt det gode fremmøde. Der skal

Læs mere

KTH startede mødet med at byde de 10 fremmødte velkommen. Herefter gennemgik han kort dagsordenen.

KTH startede mødet med at byde de 10 fremmødte velkommen. Herefter gennemgik han kort dagsordenen. Afdelingsmøde for Vilh. Jensensvej/Højdevej afdeling 11. Onsdag, den 16. september 2015 kl. 17.00. Tilstede fra boligforeningen var direktør Kenneth Taylor Hansen (KTH), inspektør Thomas Petersen (TP)

Læs mere

Gl. Turisten. en passagermotorbåd. bygget 1922 i Ry. Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet.

Gl. Turisten. en passagermotorbåd. bygget 1922 i Ry. Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet. Gl. Turisten en passagermotorbåd bygget 1922 i Ry Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet.dk 1 Forhistorie Fra 1861 og frem til 1922 var det Hjejle-selskabet

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Københavns Motorbådsklub

Københavns Motorbådsklub Københavns Motorbådsklub København d. 25. marts 2015 Referat af ordinær generalforsamling i KMK 22. marts 2015 kl. 10.00 Referent: Anders Carstensen Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Årsberetning 3. Årsregnskab

Læs mere

DIVISIONSDOMMERFORENINGEN

DIVISIONSDOMMERFORENINGEN Referat af Generalforsamlingen Lyngby. i den 11. april 2010 kl. 1000 i Formanden indledte generalforsamlingen og bød velkommen til de fremmødte deltagere. Pkt. 1. Valg af dirigent. Bestyrelsen foreslog

Læs mere

Referat, ordinær generalforsamling i Snekkersten Badelaug 30 sept. 2012 kl. 14

Referat, ordinær generalforsamling i Snekkersten Badelaug 30 sept. 2012 kl. 14 Referat, ordinær generalforsamling i Snekkersten Badelaug 30 sept. 2012 kl. 14 Sted: Klubhuset, Snekkersten Havn Dagsorden jf udsendt indkaldelse. 1. Valg af dirigent. 2. Aflæggelse af bestyrelsens beretning

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

Ordinær generalforsamling. Sundhedscentret, Hvidovrevej 278 E Tirsdag 24. marts 2015

Ordinær generalforsamling. Sundhedscentret, Hvidovrevej 278 E Tirsdag 24. marts 2015 Ordinær generalforsamling Sundhedscentret, Hvidovrevej 278 E Tirsdag 24. marts 2015 Kalenderåret 2014 Grundejerforeningen Ny Hvidovre Hjemhørende i Hvidovre Kommune Stiftet 16. juni 1918 Titel Referat

Læs mere

Grundejerforeningen Tornerosebugten

Grundejerforeningen Tornerosebugten Grundejerforeningen Tornerosebugten Ordinær generalforsamling søndag den 10-06-2012 i Odden Forsamlingshus Antal deltagere: ca. 20 (19 stemmeberettigede var repræsenteret, heraf 4 ved fuldmagt) Dagsorden

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 23 juni 2003. Everten Rebekka af Fanø.

Nyhedsbrev nr. 23 juni 2003. Everten Rebekka af Fanø. Everten Rebekka af Fanø Nyhedsbrev nr. 23 juni 2003 Afsender: Everten Rebekka af Fanø. Adresse: Konsul Lauritzens Plads 26, Nordby DK 6720 Fanø. 1 2 Nyhedsbrev nr. 23-2003. Everten Rebekka af Fanø Adresse:

Læs mere

Inden generalforsamlingen gik i gang, bød Brian velkommen til hans arbejdsplads, og fortalte lidt om stedet, og det der foregår der.

Inden generalforsamlingen gik i gang, bød Brian velkommen til hans arbejdsplads, og fortalte lidt om stedet, og det der foregår der. Ordinær generalforsamling i Modelsejlklubben den 10. marts 2012 Afholdt på Christianshavns brandstation Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Forelæggelse af regnskab til godkendelse

Læs mere

Referat Ordinær generalforsamling Vestre Baadelaug Torsdag d. 27. marts 2014

Referat Ordinær generalforsamling Vestre Baadelaug Torsdag d. 27. marts 2014 VESTRE BAADELAUG Bådehavnsvej 6 9000 Aalborg Referat Ordinær generalforsamling Vestre Baadelaug Torsdag d. 27. marts 2014 1 Vestre Baadelaug Indledning: Den ordinære generalforsamling startede kl. 19.00

Læs mere

Klitmøller Lystfisker Forening Ørhagevej 156, Klitmøller, 7700 Thisted Telefon klubben: 97 97 56 91, CVR nr: 32 95 26 82

Klitmøller Lystfisker Forening Ørhagevej 156, Klitmøller, 7700 Thisted Telefon klubben: 97 97 56 91, CVR nr: 32 95 26 82 Fremmødt: 48 stemmeberettigede Pkt Forslag/Beslutning (Godkendelse af referater på næste møde) 1. Valg af dirigent Erik Odder blev foreslået som ordstyrer. Erik gennemgik at generalforsamlingen er indkaldt

Læs mere

Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje Den gamle havn.

Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje Den gamle havn. Beretning 2015 Jeg har i år valgt at dele beretningen op i flere hovedpunkter. Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT J.nr. 17013 Endelig udgave 01.11.2013 AC/ah V E D T Æ G T E R for Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT (F.M.B.A) (CVR.NR. 20905115) Foreningens navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Nordisk

Læs mere

Aktiviteter sommeren 2009

Aktiviteter sommeren 2009 Museums, Kultur og aktivitetsskibet H.V.RAVN Frederikssund 200 år Aktiviteter sommeren 2009 Niels Sømand Pedersen, Færgen GRØNSUND, Tovholder for den kommende dif drift af H. V. RAVN, og ld leder af projektet.

Læs mere

Referat af Foreningen Bona Gratias Generalforsamling. Lørdag d. 2. november 2013

Referat af Foreningen Bona Gratias Generalforsamling. Lørdag d. 2. november 2013 Referat af Foreningen Bona Gratias Generalforsamling Lørdag d. 2. november 2013 Dagsorden Ad 1. 1. Valg af dirigent og referent 2. Godkendelse af dagsorden 3. Opgørelse af stemmeberettigede medlemmer 4.

Læs mere

STRANDPARKENS BÅDELAUG, ISHØJ HAVN 2635 ISHØJ. REFERAT FRA GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 19. MARTS 2013 kl. 19.00.

STRANDPARKENS BÅDELAUG, ISHØJ HAVN 2635 ISHØJ. REFERAT FRA GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 19. MARTS 2013 kl. 19.00. REFERAT FRA GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 19. MARTS 2013 kl. 19.00. GENERALFORSAMLINGEN BLEV AFHOLDT I KLUBHUSET Punkt 1 Punkt 2 Valg af dirigent og evt. stemmetællere. Michael Johansson blev valgt som

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

Generalforsamling. mandag den 28. november 2011 kl. 19.30 i Multihuset Referat

Generalforsamling. mandag den 28. november 2011 kl. 19.30 i Multihuset Referat Generalforsamling. mandag den 28. november 2011 kl. 19.30 i Multihuset Referat Dagsorden iflg. vedtægterne: 1. Valg af ordstyrer: Tage Kristensen 2. Valg af skriftsfører: Lars Barslund 3. Formandens beretning:

Læs mere

Referat. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde 4 2011/2012. Dato: 19.november 2011 i Middelfart

Referat. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde 4 2011/2012. Dato: 19.november 2011 i Middelfart Referat Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde 4 2011/2012. Dato: 19.november 2011 i Middelfart Deltagere: Poul Erik Clausen, formand (PEC), Nis-Edwin List-Petersen, næstformand (NELP), Egon Hansen,

Læs mere

DHF generalforsamling lørdag d. 1. feb.2014. Godkendelse af dagsorden, samt indkaldelsen. Godkendt af de 11 fremmødte. Inkl. Bestyrelsen.

DHF generalforsamling lørdag d. 1. feb.2014. Godkendelse af dagsorden, samt indkaldelsen. Godkendt af de 11 fremmødte. Inkl. Bestyrelsen. DHF generalforsamling lørdag d. 1. feb.2014 1.Valg af dirigent. Thor Rasmussen blev valgt. Godkendelse af dagsorden, samt indkaldelsen. Godkendt af de 11 fremmødte. Inkl. Bestyrelsen. 2. Beretninger fra

Læs mere

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 6. juni 2014 kl. 18.00 på Flensborg Søfartsmuseum, Flensborg.

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 6. juni 2014 kl. 18.00 på Flensborg Søfartsmuseum, Flensborg. REFERAT af Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 6. juni 2014 kl. 18.00 på Flensborg Søfartsmuseum, Flensborg. Deltagere: Formand Lauge Damstrup Brøndum Næstformand Merete Ettrup Kasserer

Læs mere

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport.

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport. Enmandsbetjente fartøjer SIKKER DRIFT Informations-kampagner, periodiske syn, arbejdsmiljøsyn og risikovurdering - det er nogle af de ting, der skal forsøges for at gøre det mere sikkert at fiske på de

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Lovbekendtgørelse nr. 419 af 1. maj 2007 Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Herved bekendtgøres lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jfr. lovbekendtgørelse

Læs mere

Indhold. Ret&Råd er Danmarks førende kæde af selvstændige advokatvirksomheder. Havnevej 3, 4000 Roskilde. Fax 46 38 03 50 Bolig - Købers Mand

Indhold. Ret&Råd er Danmarks førende kæde af selvstændige advokatvirksomheder. Havnevej 3, 4000 Roskilde. Fax 46 38 03 50 Bolig - Købers Mand Ret&Råd er Danmarks førende kæde af selvstændige advokatvirksomheder. Ret&Råd har specialiseret sig i: Ret&Råd har sekretariat på Havnevej 3, 4000 Roskilde Erhverv - Rettidig Rådgivning Telefon 70 20 70

Læs mere

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken.

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat fra Garantloekkens generalforsamling Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat Indledning: Rigtig

Læs mere

Referat Ordinær Generalforsamling GEV 13. april 2015

Referat Ordinær Generalforsamling GEV 13. april 2015 Referat Ordinær Generalforsamling GEV 13. april 2015 Indkaldelse til generalforsamlingen, der blev afholdt Jernbane Allé 48, Fiskafeen, er tilsendt alle medlemmerne pr. mail den 23. marts 2015 kl. 19.00.

Læs mere

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Hvad er en forening? En forening er en sammenslutning af en gruppe mennesker med fælles interesser og med ønske om, at samarbejde omkring et fælles formål og

Læs mere

4. Fastlæggelse af kontingent v/kasserer bestyrelsen foreslår følgende kontingentsatser.

4. Fastlæggelse af kontingent v/kasserer bestyrelsen foreslår følgende kontingentsatser. Skawdyks generalforsamling 2014 Fredag den 28. februar 2014 kl. 19.00 i klubhuset, Chr. X Vej 39, 9990 Skagen. Fremmødte: 29. heraf 21 stemmeberettigede. Grundet at mødet trak ud var der frafald under

Læs mere

Ordinær generalforsamling d. 17. april 2012 Andelsboligforeningen Ingerslev II

Ordinær generalforsamling d. 17. april 2012 Andelsboligforeningen Ingerslev II Ordinær generalforsamling d. 17. april 2012 Andelsboligforeningen Ingerslev II Referat af ordinær generalforsamling afholdt tirsdag den 17. april 2012 kl. 19:00 Referent: Helle Madsen Dirigent: Johan L

Læs mere

Beretningen her på afdelingsmødet vil tage udgangspunkt i den skriftlige beretning og alene omfatte nogle væsentlige emner fra beretningen.

Beretningen her på afdelingsmødet vil tage udgangspunkt i den skriftlige beretning og alene omfatte nogle væsentlige emner fra beretningen. Afdelingsmøde for Mariagervej 2 A-F afdeling 13. Mandag, den 7. september 2015 kl. 16.00. Tilstede fra boligforeningen var direktør Kenneth Taylor Hansen (KTH), Inspektør Thomas Petersen (TP), og Jette

Læs mere

Generalforsamling i BOS Danmark den 29. april 2008 kl. 18.30.

Generalforsamling i BOS Danmark den 29. april 2008 kl. 18.30. Generalforsamling i BOS Danmark den 29. april 2008 kl. 18.30. Medborgerhuset, Kapelvej 44, 2200 København N Dagsorden 1) Valg af dirigent og referent 2) Formandens beretning 3) Godkendelse af regnskab

Læs mere

Referat: Ekstraordinær generalforsamling. Torsdag d. 6/11 2014 kl. 19.00

Referat: Ekstraordinær generalforsamling. Torsdag d. 6/11 2014 kl. 19.00 Andelsboligforeningen Christiansgaarden Christian X s Allé 26-54 & 56 2800 Kongens Lyngby Kontor: 38 Kælderen Telefon: 45 93 09 18 E-mail: info@christiansgaarden.dk 17. november 2014 TIL ANDELSHAVERNE

Læs mere

DRAGSMUR VANDFORSYNING I/S

DRAGSMUR VANDFORSYNING I/S DRAGSMUR VANDFORSYNING I/S Generalforsamling lørdag den 18. juni, 2011, kl. 10.00 Fuglsø Centret, Dragsmurvej, Knebel Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Regnskab 4. Budget 5. Indkomne

Læs mere

Referat af Generalforsamling tirsdag den 19. Marts 2013 kl. 1930 i Dalby Forsamlingshus lille sal.

Referat af Generalforsamling tirsdag den 19. Marts 2013 kl. 1930 i Dalby Forsamlingshus lille sal. Referat af Generalforsamling tirsdag den 19. Marts 2013 kl. 1930 i Dalby Forsamlingshus lille sal. Dagsorden: 1: Valg af dirigent 2: Bestyrelsens beretning 3: Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse

Læs mere

2. Beretning fra bestyrelsen om foreningens virksomhed i det forløbne år

2. Beretning fra bestyrelsen om foreningens virksomhed i det forløbne år Referat af ordinær generalforsamling i G/F Tøpkilde Onsdag den 26. februar 2014 kl. 19.00 på Terslev Skole Formanden Ivan nr. 51 bød velkommen til de fremmødte. Til stede var følgende parceller og andelsboliger

Læs mere

Afgørelse fra Ankenævn for biler

Afgørelse fra Ankenævn for biler Afgørelse fra Ankenævn for biler Klagesag nr.: 12949 Klager: NN Indklaget: CVR-nr.: 10 14 31 52 ES Motor ApS Vallensbækvej 6 2605 Brøndby Klagen vedrører: Reparation af bil Modtagne dokumenter: 1. Forbrugerens

Læs mere

Referat for generalforsamling i bådelaget Elbo. Lørdag den 23 marts 2013 kl. 11.00 i Havbådehuset Slette Strand

Referat for generalforsamling i bådelaget Elbo. Lørdag den 23 marts 2013 kl. 11.00 i Havbådehuset Slette Strand Referat for generalforsamling i bådelaget Elbo. Lørdag den 23 marts 2013 kl. 11.00 i Havbådehuset Slette Strand Dagsorden 1 : Valg af ordstyrer 2 : Valg af referent og 2 stemmetællere 3 : Årsberetning

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

Læs mere

Den 24. maj i Århus samt d. 11. juni i Missionshuset i Allinge på Bornholm.

Den 24. maj i Århus samt d. 11. juni i Missionshuset i Allinge på Bornholm. INDKALDELSE TIL ÅRSMØDE I ALTERNATIVET Den 24. maj i Århus samt d. 11. juni i Missionshuset i Allinge på Bornholm. Først og fremmest: tak, tak, tak! Vi kan ikke understrege nok, hvor glade vi er for, at

Læs mere

Formanden forklarede at det tomme sæde i bestyrelsen med at Holger Schmidt som vi er bekendt med, er flyttet til Jylland.

Formanden forklarede at det tomme sæde i bestyrelsen med at Holger Schmidt som vi er bekendt med, er flyttet til Jylland. Referat af ordinær generalforsamling i Greve Brandmandsforening den 5. februar 2015 Formanden startede med at byde velkommen til den ordinære generalforsamling, særlig velkommen til foreningens æresmedlem

Læs mere

Referat af generalforsamlingen i DMKA den 6. april 2011 Formand Svend Erik Andersen bød velkommen til dette års generalforsamling.

Referat af generalforsamlingen i DMKA den 6. april 2011 Formand Svend Erik Andersen bød velkommen til dette års generalforsamling. Referat af generalforsamlingen i DMKA den 6. april 2011 Formand Svend Erik Andersen bød velkommen til dette års generalforsamling. Valg af Dirigent Niels Einer Rytter blev valgt som dirigent. Han startede

Læs mere

Referat af Ordinær Generalforsamling i Hellerup Roklub, afholdt den 27.02.2013.

Referat af Ordinær Generalforsamling i Hellerup Roklub, afholdt den 27.02.2013. Referat af Ordinær Generalforsamling i Hellerup Roklub, afholdt den 27.02.2013. Sted: Hellerup Roklub Referent: Maureen Jørgensen 1. Valg af dirigent og referent. Bestyrelsen foreslog Dorthe Budtz som

Læs mere

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE J.nr. 204951 JSN/vj REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE mandag den 19. august 2013 kl. 19.00 i Sognegården, Engholmvej 6, 3660 Stenløse. Til stede ved generalforsamlingen

Læs mere

Årsberetning. Rapport til Fylla Fonden og Undervisningsministeriet vedr. driften af skonnerten Fylla

Årsberetning. Rapport til Fylla Fonden og Undervisningsministeriet vedr. driften af skonnerten Fylla Årsberetning 2014 Rapport til Fylla Fonden og Undervisningsministeriet vedr. driften af skonnerten Fylla Rederiet Fylla Ærøskøbing Havn 4a 5970 Ærøskøbing 62521222 www.skonnertenfylla.dk 1 Indhold 1. Rederiet

Læs mere

SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK

SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK Slipkrog til "Tyskertræk" SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK En ny-udviklet slipkrog kan hurtigt fjern-udløse tyskertrækket. Det har været lovpligtigt siden 1. december. Trækpunktet skal også ned. Den nye slipkrog

Læs mere

Gentofte Hospital Sportsforeningen - love og vedtægter. Love

Gentofte Hospital Sportsforeningen - love og vedtægter. Love Gentofte Hospital Sportsforeningen - love og vedtægter. 1. Navn og tilslutning: Love Foreningens navn er Gentofte hospitals sportsforening Foreningen er stiftet den 13. august 1946. På ny igen ved generalforsamling

Læs mere

Årsrapport 2012 Forsikringskontoret

Årsrapport 2012 Forsikringskontoret Årsrapport 2012 Forsikringskontoret Indledning Budget Risikoomkostninger Skader Fuld fart på forebyggelsen Samarbejde også om udbud Ny forsikringspolitik? 1 Indledning 1. Nærværende Årsrapport omhandler

Læs mere

Vedtægter. Foreningen Den mobile Retshjælp. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er Den mobile Retshjælp.

Vedtægter. Foreningen Den mobile Retshjælp. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er Den mobile Retshjælp. Vedtægter Foreningen Den mobile Retshjælp 1. Foreningens navn, hjemsted og formål Foreningens navn er Den mobile Retshjælp. Foreningens hjemsted er Aarhus Kommune. Foreningens formål er, at drive en retshjælpsordning

Læs mere

DTU ser det som sin naturlige opgave at tage aktiv del i den aktuelle fodboldfaglige debat.

DTU ser det som sin naturlige opgave at tage aktiv del i den aktuelle fodboldfaglige debat. LOVE Navn. 1. Unionens navn er: Dansk Træner Union. Forkortet: DTU. Unionen er stiftet under navnet Dansk Fodboldtræner Sammenslutning den 31. marts 1957. Dens hjemsted er formandens adresse. Stk. 2. Stk.

Læs mere

Vedtægter for Skive Søsports Havn

Vedtægter for Skive Søsports Havn Vedtægter for Skive Søsports Havn Vedtægter for Skive Søsports Havn 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Skive Søsports Havn. Foreningens hjemsted er Skive kommune. Foreningens adresse er

Læs mere

Vedtægter for. Dyrlægeskovens Lodsejerlag

Vedtægter for. Dyrlægeskovens Lodsejerlag Vedtægter for Dyrlægeskovens 1. Navn, stiftelse og hjemsted Lagets navn er Dyrlægeskovens. Laget er stiftet af ejerne af matr. nr. 97a, 98c og 99i Nykøbing Sj. købstads vestre lyng, matr. nr. 79, Nykøbing

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Igennem de sidste 20 år har arbejdet til søs forandret sig. Bl.a. er administrativt arbejde blevet en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Det skyldes primært myndighedernes

Læs mere

VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE

VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE 1 Foreningen navn er Støtteforeningen for Kellers Minde. Foreningens hjemsted er H.O.Wildenskovsvej 10,7080 Børkop. 2 Foreningens formål er.: 1. at udbrede

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Dagsorden. Fællesmøde d. 19. juni 2014, kl. 19:00 i fællessalen, center 4, 1. sal. 1) Valg af ordstyrer. Natacha 16-18. 2) Valg af referent.

Dagsorden. Fællesmøde d. 19. juni 2014, kl. 19:00 i fællessalen, center 4, 1. sal. 1) Valg af ordstyrer. Natacha 16-18. 2) Valg af referent. Fællesmøde d. 19. juni 2014, kl. 19:00 i fællessalen, center 4, 1. sal. Dagsorden 1) Valg af ordstyrer Natacha 16-18 2) Valg af referent Sara 5-12 3) Valg af to stemmetællere Robin 4-13, Katrine 19-44

Læs mere

ANSVARSFORSIKRING TIL EJENDOMSMÆGLERE SPØRGESKEMA

ANSVARSFORSIKRING TIL EJENDOMSMÆGLERE SPØRGESKEMA ANSVARSFORSIKRING TIL EJENDOMSMÆGLERE 1. generel info SPØRGESKEMA Virksomhedens navn: Telefon: Virksomhedens adresse: CVR nummer: Kontaktperson: Mailadresse: Website: Betjener (forsikringsmægler eller

Læs mere

Referat fra Brande Golfklubs Generalforsamling Tirsdag den. 16 Marts kl. 19.00 i Klubhuset, Nordlundvej 87, 7330 Brande

Referat fra Brande Golfklubs Generalforsamling Tirsdag den. 16 Marts kl. 19.00 i Klubhuset, Nordlundvej 87, 7330 Brande Referat fra Brande Golfklubs Generalforsamling Tirsdag den. 16 Marts kl. 19.00 i Klubhuset, Nordlundvej 87, 7330 Brande Dagsorden for den ordinære generalforsamling var følgende: 1. Valg af dirigent 2.

Læs mere

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3...

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv ENMARK Marcos von Ring Kære Peter! Jeg har

Læs mere

Vedtægter. Foreningens navn er experimenterende Danske Radioamatører Vestfyn Afdeling og dens hjemsted er Middelfart kommune.

Vedtægter. Foreningens navn er experimenterende Danske Radioamatører Vestfyn Afdeling og dens hjemsted er Middelfart kommune. Vedtægter Vedtægter for EDR Vestfyn afdelingen: 1. Navn og hjemsted: Foreningens navn er experimenterende Danske Radioamatører Vestfyn Afdeling og dens hjemsted er Middelfart kommune. 2. Formål: Foreningens

Læs mere

Frederiksberg, 13. marts 2007 Ref.: 8061/AH/kr G E N E R A L F O R S A M L I N G S R E F E R A T. Bremensgade 30-34

Frederiksberg, 13. marts 2007 Ref.: 8061/AH/kr G E N E R A L F O R S A M L I N G S R E F E R A T. Bremensgade 30-34 Frederiksberg, 13. marts 2007 Ref.: 8061/AH/kr G E N E R A L F O R S A M L I N G S R E F E R A T Bremensgade 30-34 År 2007, den 13. marts kl. 19.00 afholdtes ordinær generalforsamling i ejerforeningen

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen den 14. april 2013 afholdt i Brorsons Kirke, København

Referat fra generalforsamlingen den 14. april 2013 afholdt i Brorsons Kirke, København 2013-04-16 Referat fra generalforsamlingen den 14. april 2013 afholdt i Brorsons Kirke, København 1 Annelise blev foreslået som ordstyrer. En deltager fra forsamlingen mente, at ordstyreren ikke måtte

Læs mere

BØLGEBRYDEREN. 24. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2013. Læs inde i bladet:

BØLGEBRYDEREN. 24. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2013. Læs inde i bladet: BØLGEBRYDEREN 24. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2013 Læs inde i bladet: INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING SPÆNDENDE FOREDRAG I FORBINDELSE MED GENERALFORSAMLINGEN SE ÅRETS ARRANGEMENTSKALENDER

Læs mere

Referat. Bestyrelsesmøde i Danske Tursejlere onsdag den 21. marts 2012 kl. 16.00 20.00. Bestyrelsesmødet blev afholdt i Odense.

Referat. Bestyrelsesmøde i Danske Tursejlere onsdag den 21. marts 2012 kl. 16.00 20.00. Bestyrelsesmødet blev afholdt i Odense. Referat Bestyrelsesmøde i Danske Tursejlere onsdag den 21. marts 2012 kl. 16.00 20.00 Bestyrelsesmødet blev afholdt i Odense. Deltagere: PEJ, EH, SF, VJ, HJ, TM, SG, BH og LN 1. Godkendelse af dagsorden

Læs mere

Foreningens navn er: Foreningen Registrerede Fysiurgiske Massører, forkortet FRFM. Hjemsted er sekretærens adresse.

Foreningens navn er: Foreningen Registrerede Fysiurgiske Massører, forkortet FRFM. Hjemsted er sekretærens adresse. 1 Vedtægter Vedtaget på generalforsamlingen 7/4 2013 Foreningen Registrerede Fysiurgiske Massører 1 Foreningens navn og hjemsted 2 Foreningens formål 3 Medlemskab 4 Medlemspligter og regler for god klinisk

Læs mere

LOKAL FORSIKRING G/S CVR nr. 68 50 98 15 Holsted Park 15, 4700 Næstved VEDTÆGTER FOR

LOKAL FORSIKRING G/S CVR nr. 68 50 98 15 Holsted Park 15, 4700 Næstved VEDTÆGTER FOR LOKAL FORSIKRING G/S CVR nr. 68 50 98 15 Holsted Park 15, 4700 Næstved VEDTÆGTER FOR LOKAL FORSIKRING G/S 1. Selskabets navn 1.1 Selskabets navn er Lokal Forsikring G/S. 1.2 Selskabet har følgende binavne

Læs mere

Vedtægter Danske Bestyrelsesadvokater

Vedtægter Danske Bestyrelsesadvokater Bestyrelsesadvokater Vedtægter Danske Bestyrelsesadvokater En professional, kompetent og velfungerende bestyrelse er vigtig for ethvert selskab uanset størrelse og branche. Danske Bestyrelsesadvokater

Læs mere

17 virksomheder Gro Andersen (dirigent) Niels Strange (referent) 7. Fremlæggelse af næste års budget samt fastsættelse af kontingent og indskud

17 virksomheder Gro Andersen (dirigent) Niels Strange (referent) 7. Fremlæggelse af næste års budget samt fastsættelse af kontingent og indskud Generalforsamling i Dansk Tækkemandslaug Den 12. marts 2005, kl. 13.00 Byggecentrum, Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart Mødedeltagere: Fra sekretariatet: 17 virksomheder Gro Andersen (dirigent) Niels Strange

Læs mere

Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent spørgsmål:

Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent spørgsmål: Fra: Sendt: 26. oktober 2014 20:52 Til: 'ask@ask.dk' Emne: Tilføjelse til klage - 14-641-0043 Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent

Læs mere

Vedtægter for foreningen Solbakkens Fritidsskole

Vedtægter for foreningen Solbakkens Fritidsskole Vedtægter for foreningen Solbakkens Fritidsskole Vedtægter for foreningen Solbakkens Fritidsskole Stiftet September 2013 Side 2 Side 11 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Solbakkens Fritidsskole, foreningen

Læs mere

Vedtægter. for. Foreningen Destination Sønderjylland

Vedtægter. for. Foreningen Destination Sønderjylland Jura og Byrådssekretariatet Udkast 3-11-2014 Sags nr.: 14/42287 Vedtægter for Foreningen Destination Sønderjylland 1. Navn, hjemsted 1.1 Foreningens navn er Destination Sønderjylland 1.2 Foreningen har

Læs mere

Mødereferat 30. april 2015 / side 1 af 5 Referat af SMP møde Holdt den 7. april 2015 Tilstede Fra sekretariatet Fra tværmødekredsen Fraværende

Mødereferat 30. april 2015 / side 1 af 5 Referat af SMP møde Holdt den 7. april 2015 Tilstede Fra sekretariatet Fra tværmødekredsen Fraværende 30. april 2015 / side 1 af 5 Referat af SMP møde Holdt den 7. april 2015 Tilstede Fra sekretariatet Fra tværmødekredsen Fraværende Atradius Aros Bornholms Brand FTF-A GF Forsikring Gjensidige Forsikring

Læs mere

Vedtægter for Andelsforening. Nordenskov Forsamlings- og Kulturhus

Vedtægter for Andelsforening. Nordenskov Forsamlings- og Kulturhus Vedtægter for Andelsforening Nordenskov Forsamlings- og Kulturhus 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Nordenskov Forsamlings- og Kulturhus, med hjemsted i Øse Sogn, Varde kommune. 2 Formål At eje og

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Lodshaven. Afholdt den 06.marts 2014, kl. 19.00, i fælleshuset.

Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Lodshaven. Afholdt den 06.marts 2014, kl. 19.00, i fælleshuset. Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Lodshaven. Afholdt den 06.marts 2014, kl. 19.00, i fælleshuset. Lone bød velkommen, og deltagerne startede med at ære de 3, Mogens, Keld og Ulla,

Læs mere

Generalforsamling. Grundejerforeningen Stangkjær. 25. marts 2010

Generalforsamling. Grundejerforeningen Stangkjær. 25. marts 2010 Generalforsamling Grundejerforeningen Stangkjær 25. marts 2010 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse 4. Forslag fra medlemmer og bestyrelse

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Afgivet til forslagets 2.

Læs mere

Afdelingsformand Allan Mortensen afgav bestyrelsens beretning og fremhævede bl.a.:

Afdelingsformand Allan Mortensen afgav bestyrelsens beretning og fremhævede bl.a.: Referat fra Stautrup Tennisklub's ordinære generalforsamling lørdag den 23. juni 2012 kl. 11.00 Formanden bød velkommen til de 25 fremmødte medlemmer. Dagsorden 1. Valg af dirigent: Freddy Jacobi blev

Læs mere

Vedtægter for Nykøbing Sjælland Lokalhistoriske Forening

Vedtægter for Nykøbing Sjælland Lokalhistoriske Forening Historisk selskab for Nykøbing Sjælland og omegn Lokalhistorisk Forening for Nykøbing Sjælland og omegn 1 Foreningens navn Foreningens navn er: Historisk selskab for Nykøbing Sjælland og omegn 2 Hjemsted

Læs mere

Generalforsamling Torsdag d. 7. maj 2015 kl. 19.00, i Vipperødhallen

Generalforsamling Torsdag d. 7. maj 2015 kl. 19.00, i Vipperødhallen Generalforsamling Torsdag d. kl. 19.00, i Vipperødhallen Til stede: Fra bestyrelsen: Marianne, Charlotte, Mette, Malene, Anne Dorthe, samt 6 medlemmer. Fraværende: Morten, Pia 1. Valg af dirigent. Bestyrelsen

Læs mere

Referat af Ordinær generalforsamling 6. april 2011

Referat af Ordinær generalforsamling 6. april 2011 Referat af Ordinær generalforsamling 6. april 2011 Grundejerforeningen Skanderborg Bakker 1, Augustas Vænge og Elisabeths Vænge Grundejerforeningen Skanderborg Bakker 1, Augustas Vænge og Elisabeths Vænge

Læs mere

Referat af Generalforsamling d. 18.marts-2014 på Skårup skole

Referat af Generalforsamling d. 18.marts-2014 på Skårup skole Skårup 18,marts-2014 Referat af Generalforsamling d. 18.marts-2014 på Skårup skole Repræsenteret på generalforsamling husnumre (antal personer i parentes): Agerskiftet nr. 1(2)-3(1)-4(1)-6(1)-8(2)-10(1)-11(2)-14(1)

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

VEDTÆGTER. for AALBORG BOLDSPILKLUB A/S 1.0. NAVN

VEDTÆGTER. for AALBORG BOLDSPILKLUB A/S 1.0. NAVN VEDTÆGTER for AALBORG BOLDSPILKLUB A/S 1.0. NAVN 1.1. Selskabets navn er Aalborg Boldspilklub A/S med bifirmanavne AaB A/S (Aalborg Boldspilklub A/S); Aalborg BK A/S (Aalborg Boldspilklub A/S); AaB Håndbold

Læs mere

BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015

BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015 BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2014024172 Senere ændringer til

Læs mere

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Folkeoplysningsloven stiller krav om etablering af en forening med vedtægter.

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Folkeoplysningsloven stiller krav om etablering af en forening med vedtægter. Vejledning, vedtægter - frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Folkeoplysningsloven stiller krav om etablering af en forening med vedtægter. Den 16. maj 2000

Læs mere