Ægtefællers pensionsrettigheder
|
|
- Caroline Bagge
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ægtefællers pensionsrettigheder Behandling på skifte af fællesbo Betænkning afgivet af Ægtefællepensionsudvalget Betænkning nr
2 - 2 -
3 - 3 -
4 - 4 -
5 - 5 - Kapitel Indledning Udvalgets kommissorium og arbejde Udvalgets sammensætning Kapitel Sammenfatning Pensionsrettigheders behandling ved en ægtefælles død Udviklingstendenser og gældende ret Udvalgets overvejelser Udvalgets forslag Pensionsrettigheders behandling ved separation og skilsmisse Udviklingstendenser og gældende ret Udvalgets overvejelser Udvalgets forslag Bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse Udviklingstendenser og gældende ret Udvalgets overvejelser Udvalgets flertals forslag Kapitel Pensioners behandling på ægtefælleskifte historisk udvikling Indledning Den historiske baggrund for de private pensionsordninger og arbejdsmarkedspensioner De private pensionsordninger Arbejdsmarkedspensionerne De lovbaserede arbejdsmarkedspensioner a. Tjenestemandspension b. Arbejdsmarkedets Tillægspension - ATP c. Lønmodtagernes dyrtidsfond (LD) d. Efterløn Overenskomstbaserede aftaler og virksomhedsordninger Den historiske udvikling vedrørende pensioners behandling på ægtefælleskifte Tiden op til ægteskabslovgivningen i 1920'erne Tiden fra 1920 erne til 1960 erne Tiden fra 1960 erne til i dag Kapitel Pensionstyperne Indledning Pensionstyper Pensionsformål Pensionsindhold Rentepension Sumudbetalinger (herunder livsforsikringer) Ratepension Pensionsgrundlag Social pension Pensioner knyttet til et ansættelsesforhold Selvstændige erhvervsdrivende Privatpension uden tilknytning til et ansættelsesforhold Forskellige pensions- og forsikringsordninger Tjenestemandspensioner Arbejdsmarkedets tillægspension (ATP) og den særlige pensionsopsparing (SP) Pensionskasserne... 43
6 Forsikring Pensionsopsparing i pengeinstitut Indeksordninger Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) Efterløn Pensionstyper og pensionsordninger - øvrige forhold (genkøb, overførsel, skattemæssige forhold og valgfrihed) Genkøb Overførsel/flytning og valgfrihed Pensions- og livsforsikringsselskaber Arbejdsmarkedspensioner Individuelle pensioner Pengeinstitutter Andre ordninger Skattemæssige forhold Valgfrihed Skatter og afgifter Reglerne for fradrag Udbetaling Pensionsbeskatningslovens 30, stk Boafgift Kapitel Statistik Indledning Sammenligning af pensionsmæssige forhold Ordningerne i pensionssystemet og deres betydning for kvinder Pensionsopsparing, fravær og pensionsdækning i et længere perspektiv Pensionsformuen og anden formue Ægteskaber Ægtefællers pensioner Forskellen mellem ægtefællers pensionsopsparing Par hvor begge har foretaget pensionsopsparing Par hvor alene den ene ægtefælle har foretaget pensionsopsparing Kapitel Pensionsrettigheders behandling ved en ægtefælles død Indledende bemærkninger Førstafdøde ægtefælles pensions- og forsikringsrettigheder Efterlevendes ægtefælles egne pensions- og forsikringsrettigheder Skifte i længstlevendes levende live efter hensidden i uskiftet bo Længstlevendes egne ikke udbetalte pensionsrettigheder ved skifte i længstlevendes levende live efter uskiftet bo Pensionsydelser udbetalt i anledning af førstafdøde ægtefælles død uskiftet bo Pensionsydelser fra længstlevendes egne ordninger udbetalt under det uskiftede bo Skifte efter længstlevendes død Konkluderende bemærkninger Kapitel Pensionsrettigheders behandling ved separation og skilsmisse Indledende bemærkninger Løbende livsbetinget pension - rentepension Tjenestemandspension, ATP, pensionskassepension, pensionsforsikring i ansættelsesforhold mv
7 Privat livrente Kapital- og ratepension mv Pensionsordninger knyttet til ansættelsesforhold Privat kapital- og ratepension Delingsmetoder ved kapital- og ratepensioner Den kvalitative deling - udtagelse a. Ægtefællens udtagelse af pensionsretten b. Forholdet til arbejdsgiveren og pensionsinstituttet Udlodning eller begunstigelse a. Udlodning b. Begunstigelse c. Deling ved udtagelse af ordningen mod kontant kompensation Værdiansættelse Passivering med latent skattebyrde Invaliditetsydelse og efterladteydelse Invaliditetsydelse Efterladteydelse til ægtefællen Enkepensionsloven af kollektiv enkepension Overlevelsesrente i ansættelsesforhold Privat overlevelsesrente Begunstigelse i kapital - og ratepensionsordninger Blandede pensionsordninger Ægtefæller med forskellige pensionsordninger Vederlagskrav, urimeligt-ringe reglen og skævdeling Vederlagskrav Urimeligt ringe reglen Skævdeling Særeje og aftaler Forhåndsaftale om forlods udtagelse - særeje Specifikation Særejeformer Særejefastsættelse Forhåndsaftale om deling Kapitel Værdiansættelse og deling af pensioner Indledning Værdiansættelse Pensionsordning i et pengeinstitut Pensionsordning i et livs- og pensionsforsikringsselskab eller i en pensionskasse Kapital- og rateforsikringer Livsbetingede ordninger Tjenestemandspension Sammenligning af pensionsværdier Overførsel af en andel af den opgjorte værdi Overførsel af en andel af kapital- og ratepensioner Overførsel af en andel af løbende livsbetingede ydelser Eksempler på metoder til deling af løbende livsbetingede ordninger Valg af delingsmetode ved løbende livsbetingede ydelser Kapitel Fremmed ret Indledning Norge
8 Pensionstyper Pensionsrettigheders behandling ved separation og skilsmisse Formueordningen Særeje Pensionsrettigheders behandling ved en ægtefælles død Efterlevendes pensionsrettigheder Førstafdødes pensionsrettigheder Pensionsordninger, hvori der kan indsættes begunstigede Den fraskilte ægtefælles ret til ægtefællepension efter førstafdøde ægtefælle Sverige Pensionstyper Pensionsrettigheders behandling ved separation og skilsmisse Formueordningen Vederlagskrav og urimelig ringe-regler Vederlagskrav Urimelig ringe-regler Særeje Pensionsrettigheders behandling ved en ægtefælles død Efterlevendes pensionsrettigheder Førstafdødes pensionsrettigheder Ordninger, hvori der kan indsættes en begunstiget Den fraskilte efterlevende ægtefælles ret til ægtefællepension på grundlag af førstafdøde ægtefælles pensionsrettigheder England Pensionstyper Formueordningen Pensionsrettigheders behandling ved separation og skilsmisse Pensionsrettigheders behandling ved en ægtefælles død Efterlevendes pensionsrettigheder Førstafdødes pensionsrettigheder Den fraskilte ægtefælles ret til ægtefællepension efter førstafdøde ægtefælle Tyskland Pensionstyper Formueordningen Pensionsrettigheders behandling ved separation og skilsmisse Pensionsrettigheders behandling ved en ægtefælles død Efterlevendes pensionsrettigheder Førstafdødes pensionsrettigheder Den fraskilte ægtefælles ret til ægtefællepension efter førstafdøde ægtefælle Kapitel Tidligere reformovervejelser Indledning Ægteskabsudvalget af 1957 betænkning V fra Finansministeriets embedsmandsudvalg fra Kommissoriet Løsningsmodeller Industriministeriets udvalg. Betænkning 1293/1995 om fraskiltes pensionsret Kommissorium Udvalgets overvejelser
9 Advokatrådets redegørelse fra oktober 1995 om pensioners behandling på ægtefælleskifte Høringsudtalelser Konkluderende bemærkninger Kapitel Udvalgets overvejelser om pensioners behandling ved en ægtefælles død Indledning Ændrede forudsætninger Hensynsafvejning Modstående hensyn Udvalgets hensynsafvejning Førstafdødes pensions- og forsikringsordninger Længstlevendes pensions- og forsikringsordninger Særligt om beløb udbetalt til længstlevende, når et uskiftet bo skal skiftes i længstlevende ægtefælles levende live Omfanget af forlods udtagelse af udbetalte beløb Særligt om hensynet til den førstafdøde ægtefælles særbørn Sikring mod misbrug mv Udvalgets samlede forslag Kapitel Udvalgets overvejelser om og forslag til pensioners behandling ved separation og skilsmisse Baggrund Gennemførelse af regler om pensionsrettigheders behandling ved skilsmisse Grundmodeller Ligedeling af alle pensionsrettigheder Forlods udtagelse af alle pensionsrettigheder Mellemløsninger Mulige sondringer Sondring mellem rentepension og kapital- og ratepension Sondring mellem privatpension og arbejdsmarkedspension Sondring mellem obligatoriske og frivillige pensionsordninger Sondringen mellem ordninger henholdsvis med og uden mulighed for genkøb på separations- og skilsmissetidspunktet Sondring mellem en ægtefælles rimelige pensionsordninger og samme ægtefælles for store pensionsordninger i forhold til ægtefællens økonomiske situation Sondring mellem kortere- og længerevarende ægteskaber Sondring mellem pensionsrettigheder oparbejdet før og under ægteskabet Sammenfatning Mulige former for pensionssammenligning og/eller kompensation Konklusion Forslagets nærmere indhold Forlodsudtagelsen begrænses til rimelige pensionsrettigheder Alle pensionsrettigheder efter et korterevarende ægteskabs skal kunne udtages forlods Den ene ægtefælle har som følge af forholdene under ægteskabet foretaget en mindre pensionsopsparing, end hvad der svarer til en rimelig pensionsordning for den pågældende - fællesskabskompensation Rimelighedsreglen ved længerevarende ægteskaber Udbetalte pensioner Udtagelsesret, udtagelsespligt og betaling af kompensation
10 Ekstra opsparing - en opsparing ud over det rimelige - skal deles Ægtepagter om pensionsrettigheder Særligt om vederlagskrav efter retsvirkningslovens 23, stk Konsekvensændringer Ikrafttræden Kapitel Udvalgets overvejelser om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse Indledning Gældende ret Udvalgets overvejelser Kriterier for bevarelse af retten til ægtefællepension Bidragspligt Aftale om gensidig bidragspligt med virkning for pensionsmyndigheden Ægteskabets varighed og skæringstidspunkt Afkald på pensionsret til fordel for den tidligere ægtefælles nye ægtefælle Udtræden og pensionsoverførsler Udtræden og tilbagekøb af pensionsordninger Overgang til en anden pensionsordning Supplerende engangsydelser Individuel overlevelsesrente Deling af ægtefællepension mellem flere berettigede ægtefæller Kapitaliseret ægtefællepension Pensionsordninger opretholdt uden forbindelse med et ansættelsesforhold Særeje Kapitel Udvalgets lovudkast Pensionsrettigheders behandling ved død samt separation og skilsmisse Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser Kapitel Udvalgets lovudkast Bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser Bilag Bilag 1 - Terminologi (vedr. pensions- og forsikringsrettigheder) Bilag 2 - Familieretlig ordliste Bilag 3 - Problemstillinger vedrørende pensionsdeling i relation til tjenestemænd Bilag 4 - Brev af 19. maj 2005 fra Justitsministeriet Bilag 5 - Brev af 9. juni 2005 fra Beskæftigelsesministeriet
11 Kapitel 1 Indledning 1.1. Udvalgets kommissorium og arbejde I februar 1998 nedsatte Justitsministeriet Ægtefællepensionsudvalget. Udvalgets kommissorium er følgende: Inden for de senere årtier er den samlede pensionsformue vokset meget betydeligt. Samtidig har samfundsforholdene og forholdet mellem ægtefæller, bl.a. med hensyn til indtægts- og formueforhold, ændret sig væsentligt. Endvidere er antallet af separationer og skilsmisser steget betydeligt. På den baggrund er det uheldigt, at retsstillingen med hensyn til behandlingen af pensions- og forsikringsrettigheder på ægtefælleskifte på en række punkter kan give anledning til tvivl eller opfattes som urimelig. Det gælder i et vist omfang ved skifte i anledning af den ene ægtefælles død, men navnlig ved skifte i forbindelse med separation eller skilsmisse. Med hensyn til skifte i forbindelse med separation eller skilsmisse kan det opleves som urimeligt, hvis den ene ægtefælle har en kapitalpensionsordning, der ifølge praksis skal inddrages i ligedelingen mellem ægtefællerne, mens den anden ægtefælle har en pension, der giver ret til løbende ydelser, som ifølge praksis kan udtages forlods på ægtefælleskifte. Det samme gælder tilfælde, hvor den ene ægtefælle har en pensionsordning med ret til løbende ydelser, der kan udtages forlods på skiftet, mens den anden ægtefælle slet ingen pensionsordning har. Advokatrådet udsendte i oktober 1995 en redegørelse om pensioners behandling på ægtefælleskifte. I redegørelsen anbefales det, at der sker en lovregulering af området. I redegørelsen drøftes i den forbindelse 3 alternative løsningsmodeller. En model går ud på, at der skal ske ligedeling af alle pensionsrettigheder. Efter den anden model skal der ske forlods udtagelse af alle pensionsrettigheder, således at ingen af dem indgår i ligedelingen mellem ægtefællerne. Den tredje model er en skønsmæssig regel, der giver mulighed for at foretage en konkret vurdering af, hvad der vil være rimeligt i det enkelte tilfælde. Justitsministeriet har på denne baggrund besluttet at nedsætte et udvalg, der skal overveje behovet for en særskilt lovmæssig regulering af pensioners og forsikringsrettigheders behandling på skifte i anledning af den ene ægtefælles død og i forbindelse med separation og skilsmisse og i givet fald fremkomme med forslag til udformningen af denne regulering. Udvalget
12 kan i den forbindelse foreslå ændringer i gældende lovbestemmelser, herunder retsvirkningslovens 15, stk. 2. Udvalget skal i arbejdet inddrage de overvejelser, der er gjort i tidligere betænkninger m.v. på området, herunder betænkning nr. 1293/1995 om fraskiltes pensionsret og Advokatrådets ovennævnte redegørelse om pensioners behandling på ægtefælleskifte. Udvalget kan give særligt sagkyndige og andre mulighed for at fremkomme med deres synspunkter, herunder ved foretræde for udvalget. Udvalget har afholdt 55 møder. Udvalgsarbejdet har i 2001/2002 ligget stille i knap 1½ år og blev i forbindelse med regeringens ressortomlægning i august 2004 overflyttet til Ministeriet for familie- og forbrugeranliggender Udvalgets sammensætning Udvalget havde ved afslutningen af arbejdet følgende sammensætning: Formand: Professor, dr. jur. Irene Nørgaard Medlemmer: Juridisk konsulent Evelyn Jørgensen, Landsorganisationen i Danmark (udpeget efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark) Direktør Dorrit Sylvest Nielsen, Familiestyrelsen (udpeget efter indstilling af Ministeriet for familie- og forbrugeranliggender) Højesteretsdommer Jytte Scharling (udpeget efter indstilling af Den Danske Dommerforening) Kontorchef Johan Jessen, PKA (udpeget efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd) Chefkonsulent Gorm Neigaard, Personalestyrelsen (udpeget efter indstilling af Finansministeriet)
13 Kontorchef Ole Kirkegaard, Statsamtet Nordjylland (udpeget efter indstilling af Foreningen af Statsamtsjurister og Foreningen af Statsamtsmænd) Vicedirektør Carsten Andersen, Forsikring og Pension (udpeget efter indstilling af Forsikring og Pension) Seniorøkonom Gitte Terp Henriksen, Akademikernes Centralorganisation (udpeget efter indstilling af Akademikernes Centralorganisation) Advokat Hellen Thorup (udpeget efter indstilling af Advokatrådet) Fuldmægtig Jesper Ruvald Knudsen, Finansrådet (udpeget efter indstilling af Finansrådet) Advokat Jytte Lindgård (udpeget efter indstilling af Ligestillingsrådet, nu Ministeriet for ligestilling) Overenskomstchef Steen Müntzberg, Dansk Arbejdsgiverforening (udpeget efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening) Sekretariatschef Jens Ove Dall, Kommunernes Lønningsnævn (udpeget efter indstilling af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, København og Frederiksbergs Kommuner) Specialkonsulent Kristian Vie Madsen, Økonomi- og erhvervsministeriet (udpeget efter indstilling af Økonomi- og erhvervsministeriet) Fg. Kontorchef Birgit Thostrup Christensen, Justitsministeriet (udpeget af Justitsministeriet) Særlig sagkyndig uden stemmeret: Seniorkonsulent Klaus Grünbaum, Pædagogernes Pensionskasse Sekretariat: Specialkonsulent Malene Vestergaard, Familiestyrelsen Specialkonsulent Claus Mikkelsen, Domstolsstyrelsen
14 Tidligere formand og medlemmer: Professor, dr. jur. Linda Nielsen var formand for udvalget i perioden og blev i 2002 erstattet af professor, dr. jur. Irene Nørgaard. Økonomiministeriet var ved udvalgets begyndelse og indtil den 8. juli 1998 repræsenteret ved fuldmægtig Claus Blendstrup. Ministeriet har herefter været repræsenteret ved konsulent Lotte Pia Mollerup og fra den 5. november 2003 været repræsenteret ved specialkonsulent Kristian Vie Madsen. Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd var ved udvalgets begyndelse og indtil den 25. november 1998 repræsenteret ved direktør for PKA Bent Nyløkke Jørgensen. FTF har herefter været repræsenteret ved kontorchef i PKA Johan Jessen. Finansrådet var ved udvalgets begyndelse og indtil udgangen af marts 2002 repræsenteret ved kontorchef Tine Roed. Finansrådet har herefter og frem til oktober 2005 været repræsenteret ved underdirektør Jens Loft Rasmussen, hvorefter fuldmægtig Jesper Ruvald Knudsen har repræsenteret Finansrådet. Akademikernes Centralorganisation var ved udvalgets begyndelse og indtil den 8. juli 1998 repræsenteret ved chefkonsulent Else Medom Madsen. Organisationen var herefter repræsenteret ved konsulent Bendt Bulow, der den 7. september 1999 afløstes af konsulent Elisabeth Petersen. Fra den 1. september 2001 har organisationen været repræsenteret ved seniorøkonom Gitte Terp Henriksen. Dansk Arbejdsgiverforening var ved udvalgets begyndelse og indtil den 1. januar 2001 repræsenteret ved ansættelsesretschef Anne Kathrine Schøn. Herefter har Dansk Arbejdsgiverforening været repræsenteret ved overenskomstchef Steen Müntzberg. Forsikring og Pension var ved udvalgets begyndelse og indtil den 30. september 2002 repræsenteret ved kontorchef Åse Kogsbøll. Herefter og indtil den 13. maj 2003 var Forsikring og Pension repræsenteret ved Dorthe Bundgaard, hvorefter Forsikring og Pension har været repræsenteret ved kontorchef Anne Seiersen og af vicedirektør Carsten Andersen. Finansministeriet var ved udvalgets begyndelse og indtil den 1. november 2000 repræsenteret ved chefkonsulent Britta Ljungquist. Ministeriet har herefter været repræsenteret ved chefkonsulent Gorm Neigaard. Justitsministeriet var ved udvalgets begyndelse og indtil den 28. august 1998 repræsenteret ved daværende kontorchef i Justitsministeriet Henrik Estrup Nielsen. Som nyt medlem af udvalget indtrådte derefter kontorchef Jørgen Steen Sørensen, der den 7. april 2000 blev afløst i udvalget
15 af kontorchef Birgit Kleis, som efterfølgende blev afløst af kontorchef Anne-Louise Bormann. Ministeriet har fra den 1. marts 2004 været repræsenteret ved fg. kontorchef Birgit Thostrup Christensen. Justitsministeriet har endvidere fra udvalgets begyndelse og indtil den 7. april 2000 været repræsenteret ved daværende underdirektør i Civilretsdirektoratet nu politimester Jesper Vorstrup Rasmussen. Herefter indtrådte ny underdirektør i Civilretsdirektoratet Marianne Samuelsson. Ved ressortomlægningen i august 2004 indtrådte direktør i Familiestyrelsen Dorrit Sylvest Nielsen. Udvalget har for den sidste del af udvalgsarbejdet (fra maj 2000) efter udvalgets anmodning modtaget pensionsteknisk bistand fra seniorkonsulent i Pædagogernes Pensionskasse Klaus Grünbaum.
16 - 16 -
17 Kapitel 2 Sammenfatning 2.1. Pensionsrettigheders behandling ved en ægtefælles død Behandlingen af pensionsrettigheder ved en ægtefælles død indebærer en afvejning af hensynet til den længstlevende ægtefælle over for hensynet til førstafdødes livsarvinger. Når en ægtefælle dør, skal det fastlægges, hvad der skal ske med den pågældendes aktiver, herunder afdødes pensions- og forsikringsrettigheder. Den efterlevende ægtefælle må, hvis der er børn efter førstafdøde, tage stilling til, om vedkommende kan og vil sidde i uskiftet bo. I den forbindelse skal det afklares, hvordan længstlevende ægtefælles pensions- og forsikringsrettigheder behandles, hvis der skiftes straks, eller hvis der skiftes efter et uskiftet bo Udviklingstendenser og gældende ret I lovgivning og praksis har afvejningen af de nævnte (modstående) hensyn igennem en årrække været præget af en ægtefællevenlig tendens, som er begrundet i hensynet til længstlevendes forsørgelse og det beskyttelsesværdige i ønsket om at opretholde det hidtidige hjem og om muligt den hidtidige levestandard. De fleste børn er ved førstafdøde ægtefælles død voksne, og på den baggrund forekommer det rimeligt som udgangspunkt at lade deres behov vige for den længstlevende ægtefælles forsørgelsesbehov. Længstlevende ægtefælle kan efter gældende ret udtage næsten alle sine egne pensions- og forsikringsrettigheder forlods, dvs. uden at de skal indgå i skiftet med førstafdøde ægtefælles arvinger. Det gælder efter nyeste retspraksis også længstlevendes egne rimelige kapital- og ratepensioner. Længstlevendes pensionsrettigheder, der er afledt fra førstafdøde ægtefælles pensionsordning(er), herunder ægtefællepension og overlevelsesrente, udtages også forlods af længstlevende ægtefælle. Det er på en række væsentlige punkter uafklaret, hvordan pensionsrettigheder, der er indgået i et uskiftet bo, skal behandles. Spørgsmålet forudsættes løst af arvelovsudvalget. Førstafdødes pensionsrettigheder vil i en lang række tilfælde bortfalde ved dødsfaldet, idet en stor gruppe pensionsordninger er livsbetingede. De afløses ret ofte - men dog i stadig mindre omfang - af ægtefællepensionsdækning til længstlevende. Der er endvidere ofte tilknyttet børnepensionsdækning til ordningerne, indtil barnet er år. Kapital- og ratepensions-
18 ordninger udbetales almindeligvis til en begunstiget, der i praksis normalt er den længstlevende ægtefælle. Andre ordninger af forskelligt indhold udbetales til boet. Førstafdødes pensionsrettigheder kan være af meget forskellig karakter og sammensætning, og udviklingen går i retning af, at pensionsordninger oftere end før har en bred ydelsessammensætning med elementer fra forskellige pensionstyper, og at der er en stadig større valgfrihed i ydelsessammensætningen Udvalgets overvejelser Det er udvalgets generelle opfattelse, at den ægtefællevenlige holdning og tendens ved skifte i anledning af en ægtefælles død er velbegrundet og bør fortsættes. Der er et betydeligt hensyn at tage til den længstlevende ægtefælle, som ved sin ægtefælles død ofte vil have vanskeligt ved at opretholde den hidtidige levestandard, hvis der i vid udstrækning skal afleveres formue til den førstafdøde ægtefælles livsarvinger. En styrkelse af den længstlevende ægtefælles stilling må dog samtidig medføre, at der tages højde for misbrugssituationer i forhold til førstafdøde ægtefælles arvinger Udvalgets forslag Udgangspunktet bør efter udvalgets opfattelse være, at længstlevende ægtefælle kan udtage alle sine egne pensionsrettigheder forlods på skiftet med afdøde ægtefælles arvinger. Retten til forlods udtagelse bør gælde alle typer af egne ordninger. Udvalget foreslår, at retten til forlods udtagelse også skal gælde kapitalbeløb, der allerede er udbetalt, forudsat at beløbet ikke må anses som forbrugt. Længstlevende ægtefælles dispositioner, der har karakter af misbrug, er dækket af bestemmelsen i retsvirkningslovens 23, stk. 1. Pensionsopsparing under længstlevendes eventuelle hensidden i uskiftet bo er omfattet af reglerne i arveloven. Behandlingen heraf overvejes i arvelovsudvalget Pensionsrettigheders behandling ved separation og skilsmisse Ved separation og skilsmisse er det retsvirkningslovens hovedregel, at ægtefæller skal ligedele deres fælleseje. Lovens 15, stk. 2, indeholder imidlertid en regel om rettigheder, der ikke umiddelbart lader sig indpasse i systemet om formuefællesskab og ligedeling:
19 "På rettigheder, som er uoverdragelige eller i øvrigt af personlig art, får reglerne om formuefællesskab dog kun anvendelse i den udstrækning, hvori det er foreneligt med de for disse rettigheder særlig gældende regler". Fortolkningen af denne regel har i praksis ført til, at løbende livsbetingede pensioner - men ikke kapital- og ratepensioner - holdes uden for ligedelingen. Det er i udvalgets kommissorium påpeget, at denne retstilstand kan give anledning til tvivl eller opfattes som urimelig Udviklingstendenser og gældende ret Den samlede pensionsformue i Danmark udgjorde i 2004 mere end mia. kr. og er stadig stigende. Pensionsformuen forventes i 2050 at være to gange bruttonationalproduktet og halvanden gang så stor som anden formue. Pensioner har endvidere fået en langt større udbredelse i befolkningen end tidligere ikke mindst ved etableringen af de mange obligatoriske arbejdsmarkedspensionsordninger. Det forventes, at langt de fleste arbejdstagere vil blive dækket af sådanne ordninger. Pensioners behandling på separations- og skilsmisseskifte er således et spørgsmål af stor praktisk og økonomisk betydning, som ikke bare er aktualiseret af den stigende betydning af pensionsrettighederne herunder af de mange forskellige pensionstyper men også af den ændrede erhvervsfrekvens for kvinder, den stigende skilsmissefrekvens og de korterevarende ægteskaber. Som nævnt holdes løbende livsbetingede pensioner - men ikke kapital- og ratepensioner - uden for ligedelingen. Løbende livsbetingede ordninger anses således for at være af så personlig art, at de kan udtages forlods, hvorimod kapital- og ratepensioner indgår i ligedelingen mellem ægtefællerne. Rettighedernes formål (alderdomsforsørgelse) er således efter gældende ret ikke afgørende for delingsspørgsmålet. Denne retstilstand fører til, at en ægtefælle må dele sin kapitalpension med den anden ægtefælle, selv om sidstnævnte kan udtage sin løbende livsbetingede pensionsordning og fører også til, at en ægtefælle kan udtage sin løbende livsbetingede ordning forlods, selv om den anden ægtefælle ikke har en pensionsordning Udvalgets overvejelser Der er enighed i udvalget om, at både familiepolitiske og pensionspolitiske synspunkter på området er vigtige. Det familiepolitiske hensyn taler primært for en ligedeling af pensionsrettigheder, og det pensionspolitiske hensyn taler primært for udtagelse af pensionsrettigheder uden
20 deling (forlodsudtagelse). En ligedeling af pensionsrettigheder indebærer, at pensionsrettigheder behandles på samme måde som traditionel formue. Ægtefællen vil kunne indrette sig ud fra, hvad der tjener familien bedst, uden at skulle overveje de økonomiske konsekvenser i tilfælde af ægteskabets ophør. En bestemmelse om forlods udtagen af alle pensionsordninger indebærer, at en ægtefælle kan beholde sin egen pensionsrettighed ud fra det synspunkt, at ordningen er etableret med henblik på vedkommendes fortsatte forsørgelse, når lønindtægten falder bort. Udvalget har endvidere overvejet mellemløsninger så som pensionssammenligning, evt. kombineret med en kompensations- eller rimelighedsregel, sondringer mellem pensionstyper og sondringer vedrørende tidspunktet for opsparingen (før eller under ægteskabet). Endelig har udvalget også overvejet, om et eventuelt behov for kompensation kunne løses ved hjælp af de eksisterende regler om ægtefællebidrag, som sætter de forsørgelsesmæssige aspekter i første række. Udvalget mener imidlertid ikke, at sondringer, der fokuserer på kendetegn ved pensionsordninger, bør være afgørende for, hvornår en pensionsordning uden yderligere regulering kan udtages forlods eller inddrages under ligedelingen. Dels vil eventuelle sondringer kunne medføre urimeligheder, hvis ægtefællerne har forskellige pensionstyper, dels og ikke mindst går udviklingen i retning af, at pensionsrettigheder oftere end før har en bred ydelsessammensætning med elementer fra forskellige pensionstyper. I udvalget er der på baggrund af kommissoriet således enighed om, at alle pensionstyper som udgangspunkt bør behandles på samme måde ud fra deres formål - alderdomsforsørgelse - ligesom der er enighed om, at mindre forskelle i værdien af ægtefællernes pensionsrettigheder ikke bør udlignes. Afvejningen af de to hensyn (det familiepolitiske og det pensionspolitiske) har ført frem til en model, hvor ægtefæller som udgangspunkt må indstille sig på, at de i henseende til pension som det også gælder for fremtidig lønindtægt får den pension, som svarer til deres uddannelsesmæssige og arbejdsmæssige situation, selv om der har været fælleseje i ægteskabet, og selv om deres ægtefælle har en bedre pensionsmæssig situation. Med dette udgangspunkt har udvalget bevæget sig væk fra ægteskabslovgivningens almindelige ligedelingsprincip og taget et mere pensionspolitisk udgangspunkt, hvorfor udgangspunktet efter udvalgets opfattelse må modificeres for at opnå en rimelig afbalancering af de to modstående hensyn.
NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER
NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER Med virkning pr. den 1. januar 2007 trådte en ny lov om, hvordan ægtefællers pensionsrettigheder skal behandles, når ægtefæller bliver separeret, skilt eller
Læs mereRetsudvalget L Svar på Spørgsmål 1 Offentligt
Retsudvalget L 146 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K MINISTEREN J.nr. 06-0800-00077 Dato: 9. februar 2006 Under henvisning til REU L 146 bilag 1 -
Læs mereKOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget
Lovafdelingen Dato: 3. september 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-793-0052 Dok.: LVM40539 KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget 1. Den familieretlige lovgivning bygger på Familieretskommissionens
Læs merePensionskompensation
- 1 Pensionskompensation Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i maj 2017 ny lovgivning om ægtefællers økonomiske forhold. Loven træder i kraft den 1. januar 2018. Ægtefællers
Læs mereBehandling af ægtefællers pensionsordninger
Behandling af ægtefællers pensionsordninger på skifte af Hans Viggo Godsk Pedersen Ægtefællepensioners behandling på skifte var indtil vedtagelse af lov nr. 483 af 7. juni 2006 reguleret i domspraksis
Læs mereErhvervsministeriet Information / Bibliotek. Fraskiltes pensionsret
Erhvervsministeriet Information / Bibliotek Fraskiltes pensionsret Betænkning nr. 1293 Udgivet af Erhvervsministeriet 1995 Fraskiltes pensionsret Betænkning nr. 1293 Udstedt af Erhvervsministeriet, juni
Læs mereRetsudvalget L Svar på Spørgsmål 8 Offentligt
Retsudvalget L 146 - Svar på Spørgsmål 8 Offentligt Advokaterne Sankt Knuds Torv Ryesgade 31 PO Boks 5009 8100 Århus C MINISTEREN 7. april 2006 Kære Jørgen Grønborg Tak for dit brev vedrørende Lovtekniske
Læs mereSeparation og skilsmisse. Hvad sker der med pensionen? Forsikringsoplysningen
Separation og skilsmisse Hvad sker der med pensionen? Forsikringsoplysningen 27 Indholdsfortegnelse Pensionen er din egen, men der kan blive tale om kompensation 2 Kompensation i tre tilfælde 4 1 Urimelig
Læs mereGeneralforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning
Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem
Læs mereLigestillingsmæssige konsekvenser af ægtefællepensionsreformen
2019 Ligestillingsmæssige konsekvenser af ægtefællepensionsreformen af 2007 Indhold 1. Baggrund for undersøgelsen... 1 1.1 Sammenfatning... 1 1.2 Ægtefællepensionsreformen... 2 2. Flere sparer op til pension...
Læs mereForlodsudtagelsen af pensionsrettigheder ved separation og skilsmisse efter den 1. januar 2007 og de pensionsmæssige konsekvenser heraf
Forlodsudtagelsen af pensionsrettigheder ved separation og skilsmisse efter den 1. januar 2007 og de pensionsmæssige konsekvenser heraf Withdrawal of pension schemes in priority relating to legal separation
Læs mereÆGTEFÆLLEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE
ÆGTEFÆLLEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Pension til din ægtefælle (herunder pension til registreret partner) 4 Udbetaling af pension 4 Separation og skilsmisse 5 Deling
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. januar 2018
HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. januar 2018 Sag 125/2017 (2. afdeling) A (advokat Stig Lynghøj Nielsen, beskikket) mod B (advokat Anne Broksø) og Sag 126/2017 B (advokat Anne Broksø) mod A (advokat
Læs merePensionsrettigheders behandling i forbindelse med separation og skilsmisse
Pensionsrettigheders behandling i forbindelse med separation og skilsmisse The handling of pension schemes in connection with separation and divorce af MARIE-LOUISE M. JENSEN I 2007 trådte RVL s nye regler
Læs mereBankNordiks generelle vilkår for ratepension
Generelle vilkår for ratepension BankNordiks generelle vilkår for ratepension Vilkårene gælder for rateopsparing i pensionsøjemed, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene ændres, hvis lovgivningen
Læs mereSeparation/skilsmisse og pension
SEPARATION/SKILSMISSE OG PENSION OKTOBER 011 SIDE 1 Separation/skilsmisse og pension Web-pjecen giver nogle hovedregler om behandlingen af livs- og pensionsforsikringer samt pensionskasseordninger ved
Læs mereForskellige former for særejer mellem ægtefæller
- 1 Forskellige former for særejer mellem ægtefæller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Såvel ved skilsmisse som ved dødsfald kan det have betydning, om der er etableret særeje mellem ægtefællerne.
Læs mereCirkulære om aftale om
Cirkulære om aftale om Generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte) 2009 Cirkulære af 5.
Læs mereLængstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død
Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Standardtyper af ægtefællens retsstilling med og uden testamente samt ved oprettelse af ægtepagt om kombinationssæreje Udarbejdet af adv.fm,
Læs mereGenerelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning,
Cirkulære om aftale om Generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte) 2019 Cirkulære af 30.
Læs mereRATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk
RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale
Læs mere16. august 2005 PIH J.nr Udkast. Forslag. til
Udkast 16. august 2005 PIH J.nr. 05-801-24 Forslag til Lov om ændring af lov om tjenestemandspension (Bevarelse af tillæg til visse pensionister til det 67. år og beregning af pension til tjenestemænd
Læs mereGenerelt om pension. v/annelise Rosenberg
Generelt om pension v/annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvornår kan du gå på pension? Generelle regler for pension Din arbejdsmarkedspension/tjenestemandspension Folkepension, atp og
Læs mere2. marts 2016 FM 2016/21
2. marts 2016 FM 2016/21 Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2016 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Beskatning af indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) 1 I landstingslov
Læs mereAFSKRIFT PENSIONSFORSIKRINGSORDNING FOR IKKE-TJENESTE- MANDSANSATTE FAGLÆRTE FOTOGRAFER.
Side 1 AMTSRÅDSFORENINGEN Dampfærgevej 22, Postboks 2593 2100 København - Tlf.: 35 29 81 00 AFSKRIFT Maj 1983 J.nr. 3224.00-01/81 PENSIONSFORSIKRINGSORDNING FOR IKKE-TJENESTE- MANDSANSATTE FAGLÆRTE FOTOGRAFER.
Læs mereREGULATIV 4 April 2017
REGULATIV 4 April 2017 Dette regulativ - Regulativ 4 - er vedtaget af pensionskassens generalforsamling den 21. april 2010 med senere ændringer vedtaget den 18. april 2013, den 3. april 2014, den 16. april
Læs mereEfterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.
HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i
Læs mereSÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5
SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/04 26.02.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt
Læs merePensionsudlignende regler ved separation og skilsmisse
Pensionsudlignende regler ved separation og skilsmisse Gitte Meldgaard Abrahamsen Pensionsudlignende regler ved separation og skilsmisse Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2014 Gitte Meldgaard Abrahamsen
Læs mereSådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme
Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i Lægernes Pension, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. Lægernes Pension pensionskassen for læger 01.01.2017 11/10 Side 2/7 Din ordning i Lægernes
Læs mereSkatteudvalget L 16 Bilag 5 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 L 16 Bilag 5 Offentligt 6. november 2017 J.nr. 2017-3772 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 16 - Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre
Læs mereTjenestemandspension. Tjenestemandspension. Gennemgang v/gorm Neigaard
Tjenestemandspension Tjenestemandspension Gennemgang v/gorm Neigaard Tjenestemandsbegrebet Indtil omkring 1979 den dominerende ansættelsesform i staten, folkeskolen og folkekirken Baseret på livslang ansættelse,
Læs mereSæreje efter de nye regler
- 1 Særeje efter de nye regler Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i maj 2017 ny lovgivning om ægtefællers formueforhold, der træder i kraft den 1. januar 2018. Hovedelementerne
Læs mereVedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. december Forslag. til
Til lovforslag nr. L 16 Folketinget 2017-18 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. december 2017 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Målretning
Læs mereSÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5
SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt
Læs mereLæs mere om udgivelsen på shop.karnovgroup.dk. Linda Nielsen Annette Kronborg. Skilsmisseret. de økonomiske forhold. 3. udgave
Linda Nielsen Annette Kronborg Skilsmisseret de økonomiske forhold 3. udgave Linda Nielsen & Annette Kronborg Skilsmisseret de økonomiske forhold 3. udgave/1. oplag Karnov Group Denmark A/S, København
Læs mere06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik
06-12-2013 Danske Regioners pensionspolitik 1. Fokus på pension Pensionsområdet er i stigende grad en væsentlig del af samfundsdebatten og et nødvendigt fokusområde for fremtidens velfærdssamfund. Som
Læs mereSÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4
SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt
Læs mereVelkommen til pensionsmøde
Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre
Læs mereLæs mere om udgivelsen på shop.karnovgroup.dk. Linda Nielsen Annette Kronborg. Skilsmisseret. de økonomiske forhold. 4. udgave
Linda Nielsen Annette Kronborg Skilsmisseret de økonomiske forhold 4. udgave Linda Nielsen & Annette Kronborg Skilsmisseret de økonomiske forhold 4. udgave/1. oplag Karnov Group Denmark A/S, København
Læs mereDanske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012
N O T A T Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 Fokus på pension Danske Regioner ønsker at sætte fokus på temaet pension ved at formulere en pensionspolitik. Pensionsområdet er i stigende grad
Læs mereVærd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring
Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,
Læs mereDin pension som læge. Overlægerådet Amager og Hvidovre Hospital 7. september Præsentations navn /
Din pension som læge Overlægerådet Amager og Hvidovre Hospital 7. september 2017 1 Præsentations navn / 16.03.2016 Præsentation Medlemskonsulenter Thomas Krogh, Kim Borup & Kent Boye Christensen Rådgivning
Læs mereNår du dør hvad så? De forskellige ydelser. Ægtefællepension. Børnepension. Begunstigelser. Hvem får ydelserne? Skat og boafgift
Når du dør hvad så? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 20.05.2016 14/06 pensionskassen for læger Side 2/8 Når du dør, udbetaler typisk et beløb til dine efterladte.
Læs mereFøroya Banks generelle vilkår for kapitalpension
Generelle vilkår for Kapitalpension Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension Vilkårene gælder for kapitalpension (opsparing i pensionsøjemed), med mindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene
Læs mere1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget.
Arbejdsmarkedsudvalget L 73 - Bilag 2 Offentligt Notat Resumé af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring (Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne
Læs mereSeparation/skilsmisse og pension
SEPARATION/SKILSMISSE OG PENSION OKTOBER 011 SIDE 1 Separation/skilsmisse og pension Web-pjecen giver nogle hovedregler om behandlingen af livs- og pensionsforsikringer samt pensionskasseordninger ved
Læs mereStK:Forsvar. Populærudgave. af Civilarbejderloven DEN OFFENTLIGE GRUPPE
StK:Forsvar Populærudgave af Civilarbejderloven 2003 DEN OFFENTLIGE GRUPPE FORORD I 1996 udgav STK:Forsvar en populærudgave af Civilarbejderloven som på ingen måde erstattede lovteksterne i Civilarbejderloven
Læs mereSådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag.
Forstå din pensionsoversigt Pension er ikke altid lige let at forstå, hvis man ikke beskæftiger sig med det ret tit. Derfor har vi lavet denne oversigt, som du kan slå op i, hvis du har brug for at blive
Læs mereSkatteministeriet har 20. marts 2009 fremsendt ovennævnte udkast med anmodning om bemærkninger.
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: pskper@skm.dk Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11
Læs mereAlmindelige forsikringsbetingelser for TillægsPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008. Generelle betingelser
Almindelige forsikringsbetingelser for TillægsPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008 For pensionsordningen gælder de bestemmelser, der er indeholdt i lov om forsikringsaftaler
Læs mereGENERELLE VILKÅR FOR RATEPENSION
GENERELLE VILKÅR FOR RATEPENSION Vilkårene gælder for rateopsparing i pensionsøjemed, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene ændres, hvis lovgivningen om ratepension ændres. I øvrigt gælder
Læs merePensionsregulativ af 2013 for kommuner. 23.01 O.13 22/2013 Side 1
Pensionsregulativ af 2013 for kommuner Side 1 Indholdsfortegnelse Side Side 2 Kapitel 1. Anvendelsesområde... 4 1... 4 Kapitel 2. Egenpension... 4 2... 4 3... 4 4... 5 4a... 6 5... 6 6... 7 7... 8 8...
Læs mereFormuekompensation til fraskilte ægtefæller
- 1 Formuekompensation til fraskilte ægtefæller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i maj 2017 ny lovgivning om ægtefællers økonomiske forhold. Loven træder i kraft den 1.
Læs mereGuide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse
Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Pensioner deles kun ved skilsmisse, hvis man opretter en ægtepagt og det gør stadig færre, viser nye tal. Du kan derfor risikere at miste din pension,
Læs mereJura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi
Jura for ægtefæller Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Hvad er vigtigt at vide noget om? Valg af formueordning når man gifter sig Oprettelse af ægtepagter
Læs mereAlmindelige arbejdsmarkedspensioner kan udbetales fra pensionsudbetalingsalderen.
Udvalget for Forretningsordenen 2016-17 L 100 endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt Notat 13. marts 2017 Om førtidspensionering i relation til lovforslag nr. L 100 I notatets første del redegøres for
Læs mereREGULATIV 4 Juli 2015
REGULATIV 4 Juli 2015 Dette regulativ - Regulativ 4 - er vedtaget af pensionskassens generalforsamling den 21. april 2010 med senere ændringer vedtaget den 18. april 2013, den 3. april 2014 og den 16.
Læs mereGENERELLE VILKÅR FOR RATEPENSION
GENERELLE VILKÅR FOR RATEPENSION Vilkårene gælder for rateopsparing i pensionsøjemed, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene ændres, hvis lovgivningen om ratepension ændres. I øvrigt gælder
Læs mereBliver arven på familiens hænder
1 Bliver arven på familiens hænder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven Arv fordeles mellem afdødes arvinger efter reglerne i arveloven og særlige bestemmelser fastsat i et eventuelt
Læs mereVelkommen til Vin og arv
Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om statens tjenestemænd i Grønland og lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland
FINANSMINISTERIET PERSONALESTYRELSEN Udkast 8. december 2008 J.nr. 08-801-3 Forslag til Lov om ændring af lov om statens tjenestemænd i Grønland og lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland
Læs mereUdbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*.
Pensionsordning med løbende er, bortset fra ophørende livrenter Beskrivelse En pensionsordning med løbende er omfatter bl.a.: Livsvarige livrenter Evt. tilknyttede garantidækninger Overlevelsesrenter Dækning
Læs mereC.603/ Side 1. Cirkulære nr. 603 af marts 1999 J.nr /98
C.603/ 21.02 Side 1 Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø Tlf.: 3529 8100 Cirkulære nr. 603 af marts 1999 J.nr. 7-2101-9/98 OPSAT PENSION Vedlagt følger cirkulære om beregning af opsatte pensioner,
Læs mereBilag til din pensionsoversigt
JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE Bilag til din pensionsoversigt Generelt Du kan her læse om de vigtigste forbehold og forudsætninger, der gælder for pensionsoversigten. Du finder reglerne om JØP
Læs merePENSIONSREGULATIV FOR FYNS TELEFONS PENSIONSKASSE
PENSIONSREGULATIV FOR FYNS TELEFONS PENSIONSKASSE Dette regulativ er senest ajourført Februar 2009 1 Hovedpunkter: Almindelige bestemmelser 1 Pensionsvilkår 2-5 Overførselsregler 6 og 7 Forskellige bestemmelser
Læs mereInformation om Begunstigelse
Information om Begunstigelse - Hvad siger loven? Indholdsfortegnelse 1. Om denne vejledning 2. Nærmeste pårørende 3. Navngivet begunstiget 4. Ingen begunstiget 5. Begrænsninger for begunstigelse 6. Hvis
Læs mereDIP S GENERALFORSAMLING TORSDAG DEN 20. APRIL 2017 KL
DIP S GENERALFORSAMLING TORSDAG DEN 20. APRIL 2017 KL. 17.00 Pkt. 4.1 Redegørelse for gennemførelse af nye, forbedrede pensionsordninger efter pensionsvalget i 2006, fremsat af Hans Hagen Redegørelse,
Læs mere8 spørgsmål til din pensionsmeddelelse
8 spørgsmål til din pensionsmeddelelse Her får du hjælp til at forstå de mange oplysninger i din pensionsmeddelelse. Lægernes Pension pensionskassen for læger 24.03.2017 54/20 Side 2/6 I denne pjece kan
Læs mereGenerelle skatteregler Firma Her har du en oversigt over de skatteregler, der gælder for pensionsordninger oprettet som led i ansættelsesforhold.
Generelle skatteregler Firma Her har du en oversigt over de skatteregler, der gælder for pensionsordninger oprettet som led i ansættelsesforhold. Arbejdsmarkedsbidrag Du skal betale 8 % arbejdsmarkedsbidrag
Læs mereOTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE
OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE Her får du hjælp til at forstå de mange oplysninger i din pensionsmeddelelse. 54/15 23.12.2014 I denne pjece kan du se otte centrale spørgsmål, som medlemmerne
Læs mereI forlængelse heraf er overførsel til firmapensionsordning eller individuelle pensionsordninger ikke mulig.
Udbetaling ved Pensionering Arbejdsmarkeds- / Tillægspensionen kan komme til udbetaling fra det den i kontrakten aftalte pensionsalder og skal være påbegyndt udbetalt senest ultimo december måned i kalenderåret
Læs mereDecember 2010 / Side 1. Pensionsreglement for tjenestemandslignende ansatte ved lokalbanerne af december 2010.
Side 1 Pensionsreglement for tjenestemandslignende ansatte ved lokalbanerne af december 2010. Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Anvendelsesområde... 4 1. Reglementets anvendelsesområde... 4 Kapitel
Læs mereaf MARIE HVIID PEDERSEN
Ægtefællers muligheder for at indgå individuelle forhåndsaftaler vedr. deres pensionsordningers behandling ved et skifte som følge af separation eller skilsmisse, jf. RVL 16h. The spouses options to enter
Læs mereNoget nyt, noget gammelt, noget lånt, noget blåt, noget tinglyst. Opret en ægtepagt, hvis I vil dele jeres pensioner
Noget nyt, noget gammelt, noget lånt, noget blåt, noget tinglyst Opret en ægtepagt, hvis I vil dele jeres pensioner Din pension, min pension eller vores fælles pension? Opsparing til pension opfattes ofte
Læs mereInformationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1
Informationsmøde Det handler om DIN pensionsordning i PKA PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Organisation PKA administrerer pensionsordninger for: Sygeplejersker Sundhedsfaglige (Kost- og Ernæringsfaglige,
Læs mereNedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.
Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse
Læs mereDSR-møde Det handler om DIN pensionsordning i PKA
DSR-møde Det handler om DIN pensionsordning i PKA Sygdom Død Alderdom v. 21.09.2017 pka.dk 2 Opdater dine oplysninger ved login 3 Hvad indeholder din pensionsordning? Gruppesummer 2018 Sum ved død Sum
Læs mereSkatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt
Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt Skatteudvalget Til Skatteministeriet Departementet Formand: Jesper Kiholm Skattecenter Tønder Pioner Allé 1 6270 Tønder Telefon: 72 38 94 68 E-mail:
Læs merePensionsmøde. ved Annelise Rosenberg
Pensionsmøde ved Annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvor længe skal du arbejde? Pension og efterløn Hvad kan du få? Sparer du nok op? Skal du samle dine pensioner? Hvad hvis du bliver
Læs mereArv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk
- 1 Arv og særeje Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge, d. 6. oktober 2012, blev omtalt formueordningen mellem ægtefæller, herunder de forskellige former for særeje. I det følgende
Læs mereSamlevertestamenter.
- 1 Samlevertestamenter. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med arveloven, der trådte i kraft den 1. januar 2008, blev der bl.a. vedtaget regler om de såkaldte samlevertestamenter. Jeg har
Læs mereFortrydelsesret Medlemmet kan fortryde den indgåede aftale efter bestemmelserne i forsikringsaftalelovens kapitel 1a om fortrydelsesret.
Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer Januar 2016 Vilkår for supplerende pensionsopsparing Vilkår for supplerende pensionsopsparing Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer CVR-nr.
Læs mere60 år. 61 år. 61½ år. 62 år
En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig
Læs mereNÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2
NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 14/02 01.01.2015 Når du dør, udbetaler Lægernes Pensionskasse typisk et beløb til dine efterladte. Hvem
Læs mereArv og begunstigelse gift og har børn. Begunstigelse
ARV OG BEGUNSTIGELSE GIFT OG HAR BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse gift og har børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,
Læs merePensionsvilkår for Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale CVR-nr. 71 97 43 16
Pensionsvilkår for Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale CVR-nr. 71 97 43 16 I. Medlemsoptagelse 1. Som medlemmer af pensionskassen optages uden afgivelse af helbredsoplysninger
Læs mereINVALIDEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk
INVALIDEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Forord 4 Hvornår kan du få invalidepension? 4 Vurdering af erhvervsevnen 4 Ansøgning 5 Børnepension 5 Dokumentation ved udbetaling
Læs mereC.604/21.02 Side 1. Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø Tlf.: 3529 8100
Side 1 Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø Tlf.: 3529 8100 Cirkulære nr. 604 af marts 1999 J.nr. 7-2101-9/98 Vedlagt følger cirkulære om regler om samordningsfradrag til brug for sammenlignende
Læs mere23.01 O.08 28/2008(2) Side 1. Pensionsregulativ af 2008 for tjenestemænd i kommuner inden for KL s forhandlingsområde
Side 1 Pensionsregulativ af 2008 for tjenestemænd i kommuner inden for KL s forhandlingsområde Indholdsfortegnelse 23.01 Side 2 Side Kapitel 1. Anvendelsesområde... 3 Kapitel 1. Anvendelsesområde... 3
Læs mereSide 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN RAMMEAFTALE OM SUPPLERENDE PENSION TIL TJENESTEMÆND OG AN- SATTE MED RET TIL TJENESTEMANDSPENSION
Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN SUNDHEDSKARTELLET RAMMEAFTALE OM SUPPLERENDE PENSION TIL TJENESTEMÆND OG AN- SATTE MED RET TIL TJENESTEMANDSPENSION Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1. FORMÅL...
Læs mereTestamente mellem samlevende
- 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage
Læs mereHøringsnotat til Folketingets Kommunaludvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister og sundhedsloven
Kommunaludvalget 2012-13 L 4 Bilag 1 Offentligt Enhed IT og CPR Sagsbehandler GK Koordineret med [INI] Sagsnr. 1207136 Doknr.1033168 Dato 25. september 2012 Høringsnotat til Folketingets Kommunaludvalg
Læs mereFAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1
FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være
Læs mereVilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (04)
Gruppeforsikringsvilkår ved død, førtidspensionering og visse kritiske sygdomme 1. Gruppeforsikring 2 2 Gruppemedlemmer og forsikringsdækning 2 3. Betydningen af udtryk anvendt i gruppeforsikringsvilkårene
Læs mereÆgtefællers formueforhold nye regler på vej
- 1 Ægtefællers formueforhold nye regler på vej Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Børne- og socialministeren har i slutningen af marts 2017 fremsat et forslag til en ny, moderniseret lovgivning
Læs mereAFSKRIFT. Lov om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse
Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN AFSKRIFT Cirkulære nr. 633 Januar 2007 Lov om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse Side 2 AFSKRIFT Lov om bevarelse af ret til ægtefællepension
Læs mereFamilieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS
Familieog Arveret Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen 7. udgave THOMSON REUTERS Forord 5 I. Indledning 13 Kapitel 1. Introduktion 15 II. Formueforholdet mellem ægtefæller 17 Kapitel 2. Generelt
Læs mere