Ægtefællers pensionsrettigheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ægtefællers pensionsrettigheder"

Transkript

1 Ægtefællers pensionsrettigheder Behandling på skifte af fællesbo Betænkning afgivet af Ægtefællepensionsudvalget Betænkning nr

2 - 2 -

3 - 3 -

4 - 4 -

5 - 5 - Kapitel Indledning Udvalgets kommissorium og arbejde Udvalgets sammensætning Kapitel Sammenfatning Pensionsrettigheders behandling ved en ægtefælles død Udviklingstendenser og gældende ret Udvalgets overvejelser Udvalgets forslag Pensionsrettigheders behandling ved separation og skilsmisse Udviklingstendenser og gældende ret Udvalgets overvejelser Udvalgets forslag Bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse Udviklingstendenser og gældende ret Udvalgets overvejelser Udvalgets flertals forslag Kapitel Pensioners behandling på ægtefælleskifte historisk udvikling Indledning Den historiske baggrund for de private pensionsordninger og arbejdsmarkedspensioner De private pensionsordninger Arbejdsmarkedspensionerne De lovbaserede arbejdsmarkedspensioner a. Tjenestemandspension b. Arbejdsmarkedets Tillægspension - ATP c. Lønmodtagernes dyrtidsfond (LD) d. Efterløn Overenskomstbaserede aftaler og virksomhedsordninger Den historiske udvikling vedrørende pensioners behandling på ægtefælleskifte Tiden op til ægteskabslovgivningen i 1920'erne Tiden fra 1920 erne til 1960 erne Tiden fra 1960 erne til i dag Kapitel Pensionstyperne Indledning Pensionstyper Pensionsformål Pensionsindhold Rentepension Sumudbetalinger (herunder livsforsikringer) Ratepension Pensionsgrundlag Social pension Pensioner knyttet til et ansættelsesforhold Selvstændige erhvervsdrivende Privatpension uden tilknytning til et ansættelsesforhold Forskellige pensions- og forsikringsordninger Tjenestemandspensioner Arbejdsmarkedets tillægspension (ATP) og den særlige pensionsopsparing (SP) Pensionskasserne... 43

6 Forsikring Pensionsopsparing i pengeinstitut Indeksordninger Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) Efterløn Pensionstyper og pensionsordninger - øvrige forhold (genkøb, overførsel, skattemæssige forhold og valgfrihed) Genkøb Overførsel/flytning og valgfrihed Pensions- og livsforsikringsselskaber Arbejdsmarkedspensioner Individuelle pensioner Pengeinstitutter Andre ordninger Skattemæssige forhold Valgfrihed Skatter og afgifter Reglerne for fradrag Udbetaling Pensionsbeskatningslovens 30, stk Boafgift Kapitel Statistik Indledning Sammenligning af pensionsmæssige forhold Ordningerne i pensionssystemet og deres betydning for kvinder Pensionsopsparing, fravær og pensionsdækning i et længere perspektiv Pensionsformuen og anden formue Ægteskaber Ægtefællers pensioner Forskellen mellem ægtefællers pensionsopsparing Par hvor begge har foretaget pensionsopsparing Par hvor alene den ene ægtefælle har foretaget pensionsopsparing Kapitel Pensionsrettigheders behandling ved en ægtefælles død Indledende bemærkninger Førstafdøde ægtefælles pensions- og forsikringsrettigheder Efterlevendes ægtefælles egne pensions- og forsikringsrettigheder Skifte i længstlevendes levende live efter hensidden i uskiftet bo Længstlevendes egne ikke udbetalte pensionsrettigheder ved skifte i længstlevendes levende live efter uskiftet bo Pensionsydelser udbetalt i anledning af førstafdøde ægtefælles død uskiftet bo Pensionsydelser fra længstlevendes egne ordninger udbetalt under det uskiftede bo Skifte efter længstlevendes død Konkluderende bemærkninger Kapitel Pensionsrettigheders behandling ved separation og skilsmisse Indledende bemærkninger Løbende livsbetinget pension - rentepension Tjenestemandspension, ATP, pensionskassepension, pensionsforsikring i ansættelsesforhold mv

7 Privat livrente Kapital- og ratepension mv Pensionsordninger knyttet til ansættelsesforhold Privat kapital- og ratepension Delingsmetoder ved kapital- og ratepensioner Den kvalitative deling - udtagelse a. Ægtefællens udtagelse af pensionsretten b. Forholdet til arbejdsgiveren og pensionsinstituttet Udlodning eller begunstigelse a. Udlodning b. Begunstigelse c. Deling ved udtagelse af ordningen mod kontant kompensation Værdiansættelse Passivering med latent skattebyrde Invaliditetsydelse og efterladteydelse Invaliditetsydelse Efterladteydelse til ægtefællen Enkepensionsloven af kollektiv enkepension Overlevelsesrente i ansættelsesforhold Privat overlevelsesrente Begunstigelse i kapital - og ratepensionsordninger Blandede pensionsordninger Ægtefæller med forskellige pensionsordninger Vederlagskrav, urimeligt-ringe reglen og skævdeling Vederlagskrav Urimeligt ringe reglen Skævdeling Særeje og aftaler Forhåndsaftale om forlods udtagelse - særeje Specifikation Særejeformer Særejefastsættelse Forhåndsaftale om deling Kapitel Værdiansættelse og deling af pensioner Indledning Værdiansættelse Pensionsordning i et pengeinstitut Pensionsordning i et livs- og pensionsforsikringsselskab eller i en pensionskasse Kapital- og rateforsikringer Livsbetingede ordninger Tjenestemandspension Sammenligning af pensionsværdier Overførsel af en andel af den opgjorte værdi Overførsel af en andel af kapital- og ratepensioner Overførsel af en andel af løbende livsbetingede ydelser Eksempler på metoder til deling af løbende livsbetingede ordninger Valg af delingsmetode ved løbende livsbetingede ydelser Kapitel Fremmed ret Indledning Norge

8 Pensionstyper Pensionsrettigheders behandling ved separation og skilsmisse Formueordningen Særeje Pensionsrettigheders behandling ved en ægtefælles død Efterlevendes pensionsrettigheder Førstafdødes pensionsrettigheder Pensionsordninger, hvori der kan indsættes begunstigede Den fraskilte ægtefælles ret til ægtefællepension efter førstafdøde ægtefælle Sverige Pensionstyper Pensionsrettigheders behandling ved separation og skilsmisse Formueordningen Vederlagskrav og urimelig ringe-regler Vederlagskrav Urimelig ringe-regler Særeje Pensionsrettigheders behandling ved en ægtefælles død Efterlevendes pensionsrettigheder Førstafdødes pensionsrettigheder Ordninger, hvori der kan indsættes en begunstiget Den fraskilte efterlevende ægtefælles ret til ægtefællepension på grundlag af førstafdøde ægtefælles pensionsrettigheder England Pensionstyper Formueordningen Pensionsrettigheders behandling ved separation og skilsmisse Pensionsrettigheders behandling ved en ægtefælles død Efterlevendes pensionsrettigheder Førstafdødes pensionsrettigheder Den fraskilte ægtefælles ret til ægtefællepension efter førstafdøde ægtefælle Tyskland Pensionstyper Formueordningen Pensionsrettigheders behandling ved separation og skilsmisse Pensionsrettigheders behandling ved en ægtefælles død Efterlevendes pensionsrettigheder Førstafdødes pensionsrettigheder Den fraskilte ægtefælles ret til ægtefællepension efter førstafdøde ægtefælle Kapitel Tidligere reformovervejelser Indledning Ægteskabsudvalget af 1957 betænkning V fra Finansministeriets embedsmandsudvalg fra Kommissoriet Løsningsmodeller Industriministeriets udvalg. Betænkning 1293/1995 om fraskiltes pensionsret Kommissorium Udvalgets overvejelser

9 Advokatrådets redegørelse fra oktober 1995 om pensioners behandling på ægtefælleskifte Høringsudtalelser Konkluderende bemærkninger Kapitel Udvalgets overvejelser om pensioners behandling ved en ægtefælles død Indledning Ændrede forudsætninger Hensynsafvejning Modstående hensyn Udvalgets hensynsafvejning Førstafdødes pensions- og forsikringsordninger Længstlevendes pensions- og forsikringsordninger Særligt om beløb udbetalt til længstlevende, når et uskiftet bo skal skiftes i længstlevende ægtefælles levende live Omfanget af forlods udtagelse af udbetalte beløb Særligt om hensynet til den førstafdøde ægtefælles særbørn Sikring mod misbrug mv Udvalgets samlede forslag Kapitel Udvalgets overvejelser om og forslag til pensioners behandling ved separation og skilsmisse Baggrund Gennemførelse af regler om pensionsrettigheders behandling ved skilsmisse Grundmodeller Ligedeling af alle pensionsrettigheder Forlods udtagelse af alle pensionsrettigheder Mellemløsninger Mulige sondringer Sondring mellem rentepension og kapital- og ratepension Sondring mellem privatpension og arbejdsmarkedspension Sondring mellem obligatoriske og frivillige pensionsordninger Sondringen mellem ordninger henholdsvis med og uden mulighed for genkøb på separations- og skilsmissetidspunktet Sondring mellem en ægtefælles rimelige pensionsordninger og samme ægtefælles for store pensionsordninger i forhold til ægtefællens økonomiske situation Sondring mellem kortere- og længerevarende ægteskaber Sondring mellem pensionsrettigheder oparbejdet før og under ægteskabet Sammenfatning Mulige former for pensionssammenligning og/eller kompensation Konklusion Forslagets nærmere indhold Forlodsudtagelsen begrænses til rimelige pensionsrettigheder Alle pensionsrettigheder efter et korterevarende ægteskabs skal kunne udtages forlods Den ene ægtefælle har som følge af forholdene under ægteskabet foretaget en mindre pensionsopsparing, end hvad der svarer til en rimelig pensionsordning for den pågældende - fællesskabskompensation Rimelighedsreglen ved længerevarende ægteskaber Udbetalte pensioner Udtagelsesret, udtagelsespligt og betaling af kompensation

10 Ekstra opsparing - en opsparing ud over det rimelige - skal deles Ægtepagter om pensionsrettigheder Særligt om vederlagskrav efter retsvirkningslovens 23, stk Konsekvensændringer Ikrafttræden Kapitel Udvalgets overvejelser om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse Indledning Gældende ret Udvalgets overvejelser Kriterier for bevarelse af retten til ægtefællepension Bidragspligt Aftale om gensidig bidragspligt med virkning for pensionsmyndigheden Ægteskabets varighed og skæringstidspunkt Afkald på pensionsret til fordel for den tidligere ægtefælles nye ægtefælle Udtræden og pensionsoverførsler Udtræden og tilbagekøb af pensionsordninger Overgang til en anden pensionsordning Supplerende engangsydelser Individuel overlevelsesrente Deling af ægtefællepension mellem flere berettigede ægtefæller Kapitaliseret ægtefællepension Pensionsordninger opretholdt uden forbindelse med et ansættelsesforhold Særeje Kapitel Udvalgets lovudkast Pensionsrettigheders behandling ved død samt separation og skilsmisse Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser Kapitel Udvalgets lovudkast Bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser Bilag Bilag 1 - Terminologi (vedr. pensions- og forsikringsrettigheder) Bilag 2 - Familieretlig ordliste Bilag 3 - Problemstillinger vedrørende pensionsdeling i relation til tjenestemænd Bilag 4 - Brev af 19. maj 2005 fra Justitsministeriet Bilag 5 - Brev af 9. juni 2005 fra Beskæftigelsesministeriet

11 Kapitel 1 Indledning 1.1. Udvalgets kommissorium og arbejde I februar 1998 nedsatte Justitsministeriet Ægtefællepensionsudvalget. Udvalgets kommissorium er følgende: Inden for de senere årtier er den samlede pensionsformue vokset meget betydeligt. Samtidig har samfundsforholdene og forholdet mellem ægtefæller, bl.a. med hensyn til indtægts- og formueforhold, ændret sig væsentligt. Endvidere er antallet af separationer og skilsmisser steget betydeligt. På den baggrund er det uheldigt, at retsstillingen med hensyn til behandlingen af pensions- og forsikringsrettigheder på ægtefælleskifte på en række punkter kan give anledning til tvivl eller opfattes som urimelig. Det gælder i et vist omfang ved skifte i anledning af den ene ægtefælles død, men navnlig ved skifte i forbindelse med separation eller skilsmisse. Med hensyn til skifte i forbindelse med separation eller skilsmisse kan det opleves som urimeligt, hvis den ene ægtefælle har en kapitalpensionsordning, der ifølge praksis skal inddrages i ligedelingen mellem ægtefællerne, mens den anden ægtefælle har en pension, der giver ret til løbende ydelser, som ifølge praksis kan udtages forlods på ægtefælleskifte. Det samme gælder tilfælde, hvor den ene ægtefælle har en pensionsordning med ret til løbende ydelser, der kan udtages forlods på skiftet, mens den anden ægtefælle slet ingen pensionsordning har. Advokatrådet udsendte i oktober 1995 en redegørelse om pensioners behandling på ægtefælleskifte. I redegørelsen anbefales det, at der sker en lovregulering af området. I redegørelsen drøftes i den forbindelse 3 alternative løsningsmodeller. En model går ud på, at der skal ske ligedeling af alle pensionsrettigheder. Efter den anden model skal der ske forlods udtagelse af alle pensionsrettigheder, således at ingen af dem indgår i ligedelingen mellem ægtefællerne. Den tredje model er en skønsmæssig regel, der giver mulighed for at foretage en konkret vurdering af, hvad der vil være rimeligt i det enkelte tilfælde. Justitsministeriet har på denne baggrund besluttet at nedsætte et udvalg, der skal overveje behovet for en særskilt lovmæssig regulering af pensioners og forsikringsrettigheders behandling på skifte i anledning af den ene ægtefælles død og i forbindelse med separation og skilsmisse og i givet fald fremkomme med forslag til udformningen af denne regulering. Udvalget

12 kan i den forbindelse foreslå ændringer i gældende lovbestemmelser, herunder retsvirkningslovens 15, stk. 2. Udvalget skal i arbejdet inddrage de overvejelser, der er gjort i tidligere betænkninger m.v. på området, herunder betænkning nr. 1293/1995 om fraskiltes pensionsret og Advokatrådets ovennævnte redegørelse om pensioners behandling på ægtefælleskifte. Udvalget kan give særligt sagkyndige og andre mulighed for at fremkomme med deres synspunkter, herunder ved foretræde for udvalget. Udvalget har afholdt 55 møder. Udvalgsarbejdet har i 2001/2002 ligget stille i knap 1½ år og blev i forbindelse med regeringens ressortomlægning i august 2004 overflyttet til Ministeriet for familie- og forbrugeranliggender Udvalgets sammensætning Udvalget havde ved afslutningen af arbejdet følgende sammensætning: Formand: Professor, dr. jur. Irene Nørgaard Medlemmer: Juridisk konsulent Evelyn Jørgensen, Landsorganisationen i Danmark (udpeget efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark) Direktør Dorrit Sylvest Nielsen, Familiestyrelsen (udpeget efter indstilling af Ministeriet for familie- og forbrugeranliggender) Højesteretsdommer Jytte Scharling (udpeget efter indstilling af Den Danske Dommerforening) Kontorchef Johan Jessen, PKA (udpeget efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd) Chefkonsulent Gorm Neigaard, Personalestyrelsen (udpeget efter indstilling af Finansministeriet)

13 Kontorchef Ole Kirkegaard, Statsamtet Nordjylland (udpeget efter indstilling af Foreningen af Statsamtsjurister og Foreningen af Statsamtsmænd) Vicedirektør Carsten Andersen, Forsikring og Pension (udpeget efter indstilling af Forsikring og Pension) Seniorøkonom Gitte Terp Henriksen, Akademikernes Centralorganisation (udpeget efter indstilling af Akademikernes Centralorganisation) Advokat Hellen Thorup (udpeget efter indstilling af Advokatrådet) Fuldmægtig Jesper Ruvald Knudsen, Finansrådet (udpeget efter indstilling af Finansrådet) Advokat Jytte Lindgård (udpeget efter indstilling af Ligestillingsrådet, nu Ministeriet for ligestilling) Overenskomstchef Steen Müntzberg, Dansk Arbejdsgiverforening (udpeget efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening) Sekretariatschef Jens Ove Dall, Kommunernes Lønningsnævn (udpeget efter indstilling af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, København og Frederiksbergs Kommuner) Specialkonsulent Kristian Vie Madsen, Økonomi- og erhvervsministeriet (udpeget efter indstilling af Økonomi- og erhvervsministeriet) Fg. Kontorchef Birgit Thostrup Christensen, Justitsministeriet (udpeget af Justitsministeriet) Særlig sagkyndig uden stemmeret: Seniorkonsulent Klaus Grünbaum, Pædagogernes Pensionskasse Sekretariat: Specialkonsulent Malene Vestergaard, Familiestyrelsen Specialkonsulent Claus Mikkelsen, Domstolsstyrelsen

14 Tidligere formand og medlemmer: Professor, dr. jur. Linda Nielsen var formand for udvalget i perioden og blev i 2002 erstattet af professor, dr. jur. Irene Nørgaard. Økonomiministeriet var ved udvalgets begyndelse og indtil den 8. juli 1998 repræsenteret ved fuldmægtig Claus Blendstrup. Ministeriet har herefter været repræsenteret ved konsulent Lotte Pia Mollerup og fra den 5. november 2003 været repræsenteret ved specialkonsulent Kristian Vie Madsen. Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd var ved udvalgets begyndelse og indtil den 25. november 1998 repræsenteret ved direktør for PKA Bent Nyløkke Jørgensen. FTF har herefter været repræsenteret ved kontorchef i PKA Johan Jessen. Finansrådet var ved udvalgets begyndelse og indtil udgangen af marts 2002 repræsenteret ved kontorchef Tine Roed. Finansrådet har herefter og frem til oktober 2005 været repræsenteret ved underdirektør Jens Loft Rasmussen, hvorefter fuldmægtig Jesper Ruvald Knudsen har repræsenteret Finansrådet. Akademikernes Centralorganisation var ved udvalgets begyndelse og indtil den 8. juli 1998 repræsenteret ved chefkonsulent Else Medom Madsen. Organisationen var herefter repræsenteret ved konsulent Bendt Bulow, der den 7. september 1999 afløstes af konsulent Elisabeth Petersen. Fra den 1. september 2001 har organisationen været repræsenteret ved seniorøkonom Gitte Terp Henriksen. Dansk Arbejdsgiverforening var ved udvalgets begyndelse og indtil den 1. januar 2001 repræsenteret ved ansættelsesretschef Anne Kathrine Schøn. Herefter har Dansk Arbejdsgiverforening været repræsenteret ved overenskomstchef Steen Müntzberg. Forsikring og Pension var ved udvalgets begyndelse og indtil den 30. september 2002 repræsenteret ved kontorchef Åse Kogsbøll. Herefter og indtil den 13. maj 2003 var Forsikring og Pension repræsenteret ved Dorthe Bundgaard, hvorefter Forsikring og Pension har været repræsenteret ved kontorchef Anne Seiersen og af vicedirektør Carsten Andersen. Finansministeriet var ved udvalgets begyndelse og indtil den 1. november 2000 repræsenteret ved chefkonsulent Britta Ljungquist. Ministeriet har herefter været repræsenteret ved chefkonsulent Gorm Neigaard. Justitsministeriet var ved udvalgets begyndelse og indtil den 28. august 1998 repræsenteret ved daværende kontorchef i Justitsministeriet Henrik Estrup Nielsen. Som nyt medlem af udvalget indtrådte derefter kontorchef Jørgen Steen Sørensen, der den 7. april 2000 blev afløst i udvalget

15 af kontorchef Birgit Kleis, som efterfølgende blev afløst af kontorchef Anne-Louise Bormann. Ministeriet har fra den 1. marts 2004 været repræsenteret ved fg. kontorchef Birgit Thostrup Christensen. Justitsministeriet har endvidere fra udvalgets begyndelse og indtil den 7. april 2000 været repræsenteret ved daværende underdirektør i Civilretsdirektoratet nu politimester Jesper Vorstrup Rasmussen. Herefter indtrådte ny underdirektør i Civilretsdirektoratet Marianne Samuelsson. Ved ressortomlægningen i august 2004 indtrådte direktør i Familiestyrelsen Dorrit Sylvest Nielsen. Udvalget har for den sidste del af udvalgsarbejdet (fra maj 2000) efter udvalgets anmodning modtaget pensionsteknisk bistand fra seniorkonsulent i Pædagogernes Pensionskasse Klaus Grünbaum.

16 - 16 -

17 Kapitel 2 Sammenfatning 2.1. Pensionsrettigheders behandling ved en ægtefælles død Behandlingen af pensionsrettigheder ved en ægtefælles død indebærer en afvejning af hensynet til den længstlevende ægtefælle over for hensynet til førstafdødes livsarvinger. Når en ægtefælle dør, skal det fastlægges, hvad der skal ske med den pågældendes aktiver, herunder afdødes pensions- og forsikringsrettigheder. Den efterlevende ægtefælle må, hvis der er børn efter førstafdøde, tage stilling til, om vedkommende kan og vil sidde i uskiftet bo. I den forbindelse skal det afklares, hvordan længstlevende ægtefælles pensions- og forsikringsrettigheder behandles, hvis der skiftes straks, eller hvis der skiftes efter et uskiftet bo Udviklingstendenser og gældende ret I lovgivning og praksis har afvejningen af de nævnte (modstående) hensyn igennem en årrække været præget af en ægtefællevenlig tendens, som er begrundet i hensynet til længstlevendes forsørgelse og det beskyttelsesværdige i ønsket om at opretholde det hidtidige hjem og om muligt den hidtidige levestandard. De fleste børn er ved førstafdøde ægtefælles død voksne, og på den baggrund forekommer det rimeligt som udgangspunkt at lade deres behov vige for den længstlevende ægtefælles forsørgelsesbehov. Længstlevende ægtefælle kan efter gældende ret udtage næsten alle sine egne pensions- og forsikringsrettigheder forlods, dvs. uden at de skal indgå i skiftet med førstafdøde ægtefælles arvinger. Det gælder efter nyeste retspraksis også længstlevendes egne rimelige kapital- og ratepensioner. Længstlevendes pensionsrettigheder, der er afledt fra førstafdøde ægtefælles pensionsordning(er), herunder ægtefællepension og overlevelsesrente, udtages også forlods af længstlevende ægtefælle. Det er på en række væsentlige punkter uafklaret, hvordan pensionsrettigheder, der er indgået i et uskiftet bo, skal behandles. Spørgsmålet forudsættes løst af arvelovsudvalget. Førstafdødes pensionsrettigheder vil i en lang række tilfælde bortfalde ved dødsfaldet, idet en stor gruppe pensionsordninger er livsbetingede. De afløses ret ofte - men dog i stadig mindre omfang - af ægtefællepensionsdækning til længstlevende. Der er endvidere ofte tilknyttet børnepensionsdækning til ordningerne, indtil barnet er år. Kapital- og ratepensions-

18 ordninger udbetales almindeligvis til en begunstiget, der i praksis normalt er den længstlevende ægtefælle. Andre ordninger af forskelligt indhold udbetales til boet. Førstafdødes pensionsrettigheder kan være af meget forskellig karakter og sammensætning, og udviklingen går i retning af, at pensionsordninger oftere end før har en bred ydelsessammensætning med elementer fra forskellige pensionstyper, og at der er en stadig større valgfrihed i ydelsessammensætningen Udvalgets overvejelser Det er udvalgets generelle opfattelse, at den ægtefællevenlige holdning og tendens ved skifte i anledning af en ægtefælles død er velbegrundet og bør fortsættes. Der er et betydeligt hensyn at tage til den længstlevende ægtefælle, som ved sin ægtefælles død ofte vil have vanskeligt ved at opretholde den hidtidige levestandard, hvis der i vid udstrækning skal afleveres formue til den førstafdøde ægtefælles livsarvinger. En styrkelse af den længstlevende ægtefælles stilling må dog samtidig medføre, at der tages højde for misbrugssituationer i forhold til førstafdøde ægtefælles arvinger Udvalgets forslag Udgangspunktet bør efter udvalgets opfattelse være, at længstlevende ægtefælle kan udtage alle sine egne pensionsrettigheder forlods på skiftet med afdøde ægtefælles arvinger. Retten til forlods udtagelse bør gælde alle typer af egne ordninger. Udvalget foreslår, at retten til forlods udtagelse også skal gælde kapitalbeløb, der allerede er udbetalt, forudsat at beløbet ikke må anses som forbrugt. Længstlevende ægtefælles dispositioner, der har karakter af misbrug, er dækket af bestemmelsen i retsvirkningslovens 23, stk. 1. Pensionsopsparing under længstlevendes eventuelle hensidden i uskiftet bo er omfattet af reglerne i arveloven. Behandlingen heraf overvejes i arvelovsudvalget Pensionsrettigheders behandling ved separation og skilsmisse Ved separation og skilsmisse er det retsvirkningslovens hovedregel, at ægtefæller skal ligedele deres fælleseje. Lovens 15, stk. 2, indeholder imidlertid en regel om rettigheder, der ikke umiddelbart lader sig indpasse i systemet om formuefællesskab og ligedeling:

19 "På rettigheder, som er uoverdragelige eller i øvrigt af personlig art, får reglerne om formuefællesskab dog kun anvendelse i den udstrækning, hvori det er foreneligt med de for disse rettigheder særlig gældende regler". Fortolkningen af denne regel har i praksis ført til, at løbende livsbetingede pensioner - men ikke kapital- og ratepensioner - holdes uden for ligedelingen. Det er i udvalgets kommissorium påpeget, at denne retstilstand kan give anledning til tvivl eller opfattes som urimelig Udviklingstendenser og gældende ret Den samlede pensionsformue i Danmark udgjorde i 2004 mere end mia. kr. og er stadig stigende. Pensionsformuen forventes i 2050 at være to gange bruttonationalproduktet og halvanden gang så stor som anden formue. Pensioner har endvidere fået en langt større udbredelse i befolkningen end tidligere ikke mindst ved etableringen af de mange obligatoriske arbejdsmarkedspensionsordninger. Det forventes, at langt de fleste arbejdstagere vil blive dækket af sådanne ordninger. Pensioners behandling på separations- og skilsmisseskifte er således et spørgsmål af stor praktisk og økonomisk betydning, som ikke bare er aktualiseret af den stigende betydning af pensionsrettighederne herunder af de mange forskellige pensionstyper men også af den ændrede erhvervsfrekvens for kvinder, den stigende skilsmissefrekvens og de korterevarende ægteskaber. Som nævnt holdes løbende livsbetingede pensioner - men ikke kapital- og ratepensioner - uden for ligedelingen. Løbende livsbetingede ordninger anses således for at være af så personlig art, at de kan udtages forlods, hvorimod kapital- og ratepensioner indgår i ligedelingen mellem ægtefællerne. Rettighedernes formål (alderdomsforsørgelse) er således efter gældende ret ikke afgørende for delingsspørgsmålet. Denne retstilstand fører til, at en ægtefælle må dele sin kapitalpension med den anden ægtefælle, selv om sidstnævnte kan udtage sin løbende livsbetingede pensionsordning og fører også til, at en ægtefælle kan udtage sin løbende livsbetingede ordning forlods, selv om den anden ægtefælle ikke har en pensionsordning Udvalgets overvejelser Der er enighed i udvalget om, at både familiepolitiske og pensionspolitiske synspunkter på området er vigtige. Det familiepolitiske hensyn taler primært for en ligedeling af pensionsrettigheder, og det pensionspolitiske hensyn taler primært for udtagelse af pensionsrettigheder uden

20 deling (forlodsudtagelse). En ligedeling af pensionsrettigheder indebærer, at pensionsrettigheder behandles på samme måde som traditionel formue. Ægtefællen vil kunne indrette sig ud fra, hvad der tjener familien bedst, uden at skulle overveje de økonomiske konsekvenser i tilfælde af ægteskabets ophør. En bestemmelse om forlods udtagen af alle pensionsordninger indebærer, at en ægtefælle kan beholde sin egen pensionsrettighed ud fra det synspunkt, at ordningen er etableret med henblik på vedkommendes fortsatte forsørgelse, når lønindtægten falder bort. Udvalget har endvidere overvejet mellemløsninger så som pensionssammenligning, evt. kombineret med en kompensations- eller rimelighedsregel, sondringer mellem pensionstyper og sondringer vedrørende tidspunktet for opsparingen (før eller under ægteskabet). Endelig har udvalget også overvejet, om et eventuelt behov for kompensation kunne løses ved hjælp af de eksisterende regler om ægtefællebidrag, som sætter de forsørgelsesmæssige aspekter i første række. Udvalget mener imidlertid ikke, at sondringer, der fokuserer på kendetegn ved pensionsordninger, bør være afgørende for, hvornår en pensionsordning uden yderligere regulering kan udtages forlods eller inddrages under ligedelingen. Dels vil eventuelle sondringer kunne medføre urimeligheder, hvis ægtefællerne har forskellige pensionstyper, dels og ikke mindst går udviklingen i retning af, at pensionsrettigheder oftere end før har en bred ydelsessammensætning med elementer fra forskellige pensionstyper. I udvalget er der på baggrund af kommissoriet således enighed om, at alle pensionstyper som udgangspunkt bør behandles på samme måde ud fra deres formål - alderdomsforsørgelse - ligesom der er enighed om, at mindre forskelle i værdien af ægtefællernes pensionsrettigheder ikke bør udlignes. Afvejningen af de to hensyn (det familiepolitiske og det pensionspolitiske) har ført frem til en model, hvor ægtefæller som udgangspunkt må indstille sig på, at de i henseende til pension som det også gælder for fremtidig lønindtægt får den pension, som svarer til deres uddannelsesmæssige og arbejdsmæssige situation, selv om der har været fælleseje i ægteskabet, og selv om deres ægtefælle har en bedre pensionsmæssig situation. Med dette udgangspunkt har udvalget bevæget sig væk fra ægteskabslovgivningens almindelige ligedelingsprincip og taget et mere pensionspolitisk udgangspunkt, hvorfor udgangspunktet efter udvalgets opfattelse må modificeres for at opnå en rimelig afbalancering af de to modstående hensyn.

Behandling af ægtefællers pensionsordninger

Behandling af ægtefællers pensionsordninger Behandling af ægtefællers pensionsordninger på skifte af Hans Viggo Godsk Pedersen Ægtefællepensioners behandling på skifte var indtil vedtagelse af lov nr. 483 af 7. juni 2006 reguleret i domspraksis

Læs mere

Erhvervsministeriet Information / Bibliotek. Fraskiltes pensionsret

Erhvervsministeriet Information / Bibliotek. Fraskiltes pensionsret Erhvervsministeriet Information / Bibliotek Fraskiltes pensionsret Betænkning nr. 1293 Udgivet af Erhvervsministeriet 1995 Fraskiltes pensionsret Betænkning nr. 1293 Udstedt af Erhvervsministeriet, juni

Læs mere

Separation og skilsmisse. Hvad sker der med pensionen? Forsikringsoplysningen

Separation og skilsmisse. Hvad sker der med pensionen? Forsikringsoplysningen Separation og skilsmisse Hvad sker der med pensionen? Forsikringsoplysningen 27 Indholdsfortegnelse Pensionen er din egen, men der kan blive tale om kompensation 2 Kompensation i tre tilfælde 4 1 Urimelig

Læs mere

ÆGTEFÆLLEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE

ÆGTEFÆLLEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE ÆGTEFÆLLEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Pension til din ægtefælle (herunder pension til registreret partner) 4 Udbetaling af pension 4 Separation og skilsmisse 5 Deling

Læs mere

Separation/skilsmisse og pension

Separation/skilsmisse og pension SEPARATION/SKILSMISSE OG PENSION OKTOBER 011 SIDE 1 Separation/skilsmisse og pension Web-pjecen giver nogle hovedregler om behandlingen af livs- og pensionsforsikringer samt pensionskasseordninger ved

Læs mere

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget Lovafdelingen Dato: 3. september 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-793-0052 Dok.: LVM40539 KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget 1. Den familieretlige lovgivning bygger på Familieretskommissionens

Læs mere

Pensionsudlignende regler ved separation og skilsmisse

Pensionsudlignende regler ved separation og skilsmisse Pensionsudlignende regler ved separation og skilsmisse Gitte Meldgaard Abrahamsen Pensionsudlignende regler ved separation og skilsmisse Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2014 Gitte Meldgaard Abrahamsen

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Tjenestemandspension. Tjenestemandspension. Gennemgang v/gorm Neigaard

Tjenestemandspension. Tjenestemandspension. Gennemgang v/gorm Neigaard Tjenestemandspension Tjenestemandspension Gennemgang v/gorm Neigaard Tjenestemandsbegrebet Indtil omkring 1979 den dominerende ansættelsesform i staten, folkeskolen og folkekirken Baseret på livslang ansættelse,

Læs mere

Cirkulære om aftale om

Cirkulære om aftale om Cirkulære om aftale om Generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte) 2009 Cirkulære af 5.

Læs mere

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt. HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Pensioner deles kun ved skilsmisse, hvis man opretter en ægtepagt og det gør stadig færre, viser nye tal. Du kan derfor risikere at miste din pension,

Læs mere

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget.

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget. Arbejdsmarkedsudvalget L 73 - Bilag 2 Offentligt Notat Resumé af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring (Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Standardtyper af ægtefællens retsstilling med og uden testamente samt ved oprettelse af ægtepagt om kombinationssæreje Udarbejdet af adv.fm,

Læs mere

Velkommen til Vin og arv

Velkommen til Vin og arv Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Jura for ægtefæller Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Hvad er vigtigt at vide noget om? Valg af formueordning når man gifter sig Oprettelse af ægtepagter

Læs mere

Bilag til din pensionsoversigt

Bilag til din pensionsoversigt JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE Bilag til din pensionsoversigt Generelt Du kan her læse om de vigtigste forbehold og forudsætninger, der gælder for pensionsoversigten. Du finder reglerne om JØP

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for TillægsPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008. Generelle betingelser

Almindelige forsikringsbetingelser for TillægsPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008. Generelle betingelser Almindelige forsikringsbetingelser for TillægsPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008 For pensionsordningen gælder de bestemmelser, der er indeholdt i lov om forsikringsaftaler

Læs mere

Pensionsregulativ af 2013 for kommuner. 23.01 O.13 22/2013 Side 1

Pensionsregulativ af 2013 for kommuner. 23.01 O.13 22/2013 Side 1 Pensionsregulativ af 2013 for kommuner Side 1 Indholdsfortegnelse Side Side 2 Kapitel 1. Anvendelsesområde... 4 1... 4 Kapitel 2. Egenpension... 4 2... 4 3... 4 4... 5 4a... 6 5... 6 6... 7 7... 8 8...

Læs mere

Piger, penge og pension. Maj 2010

Piger, penge og pension. Maj 2010 Piger, penge og pension Maj 2010 Aftenens program Penge skal plejes Formuerådgiver Helle Snedker, Formuepleje A/S Piger og pension Formuerådgiver Marianne Thørs, Formuepleje A/S Testamenter og pension

Læs mere

TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD

TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Tjenestemand de forskellige modeller 3 Overførsel af din JØP pension til din tjenestemandspension 3 Hvilende

Læs mere

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*.

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*. Pensionsordning med løbende er, bortset fra ophørende livrenter Beskrivelse En pensionsordning med løbende er omfatter bl.a.: Livsvarige livrenter Evt. tilknyttede garantidækninger Overlevelsesrenter Dækning

Læs mere

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag.

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag. Forstå din pensionsoversigt Pension er ikke altid lige let at forstå, hvis man ikke beskæftiger sig med det ret tit. Derfor har vi lavet denne oversigt, som du kan slå op i, hvis du har brug for at blive

Læs mere

December 2010 / Side 1. Pensionsreglement for tjenestemandslignende ansatte ved lokalbanerne af december 2010.

December 2010 / Side 1. Pensionsreglement for tjenestemandslignende ansatte ved lokalbanerne af december 2010. Side 1 Pensionsreglement for tjenestemandslignende ansatte ved lokalbanerne af december 2010. Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Anvendelsesområde... 4 1. Reglementets anvendelsesområde... 4 Kapitel

Læs mere

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Informationsmøde Det handler om DIN pensionsordning i PKA PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Organisation PKA administrerer pensionsordninger for: Sygeplejersker Sundhedsfaglige (Kost- og Ernæringsfaglige,

Læs mere

Pensionsvilkår for Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale CVR-nr. 71 97 43 16

Pensionsvilkår for Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale CVR-nr. 71 97 43 16 Pensionsvilkår for Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale CVR-nr. 71 97 43 16 I. Medlemsoptagelse 1. Som medlemmer af pensionskassen optages uden afgivelse af helbredsoplysninger

Læs mere

Noget nyt, noget gammelt, noget lånt, noget blåt, noget tinglyst. Opret en ægtepagt, hvis I vil dele jeres pensioner

Noget nyt, noget gammelt, noget lånt, noget blåt, noget tinglyst. Opret en ægtepagt, hvis I vil dele jeres pensioner Noget nyt, noget gammelt, noget lånt, noget blåt, noget tinglyst Opret en ægtepagt, hvis I vil dele jeres pensioner Din pension, min pension eller vores fælles pension? Opsparing til pension opfattes ofte

Læs mere

SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Pension til din samlever 4 Hvordan sikrer jeg min samlever pension? 4 Oprettelse af testamente 5 Ophør af ret til samleverpension

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (04)

Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (04) Gruppeforsikringsvilkår ved død, førtidspensionering og visse kritiske sygdomme 1. Gruppeforsikring 2 2 Gruppemedlemmer og forsikringsdækning 2 3. Betydningen af udtryk anvendt i gruppeforsikringsvilkårene

Læs mere

Testamente mellem samlevende

Testamente mellem samlevende - 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage

Læs mere

Pensionsvilkår for Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer CVR-nr. 71 97 15 11

Pensionsvilkår for Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer CVR-nr. 71 97 15 11 Pensionsvilkår for Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer CVR-nr. 71 97 15 11 I. Medlemsoptagelse 1. Som medlemmer af pensionskassen optages uden afgivelse af helbredsoplysninger sygeplejersker

Læs mere

Socialudvalget L 58 - Bilag 1 Offentligt. Socialministeriet Pensionsenhed J.nr. 2006-1330 the 3. november 2006

Socialudvalget L 58 - Bilag 1 Offentligt. Socialministeriet Pensionsenhed J.nr. 2006-1330 the 3. november 2006 Socialudvalget L 58 - Bilag 1 Offentligt Socialministeriet Pensionsenhed J.nr. 2006-1330 the 3. november 2006 Høringsnotat Bemærkninger til høringssvar vedrørende udkast til: Forslag til lov om ændring

Læs mere

Rammeaftale om pensionsordning. Offentligt Ansattes Organisationer - OAO. Akademikerne. Lærernes Centralorganisation - LC

Rammeaftale om pensionsordning. Offentligt Ansattes Organisationer - OAO. Akademikerne. Lærernes Centralorganisation - LC Rammeaftale om pensionsordning mellem Offentligt Ansattes Organisationer - OAO Akademikerne Lærernes Centralorganisation - LC Centralorganisationen af 2010 - C010 og Ø Tryggingarfelagiå LIV fra 1. januar

Læs mere

Fakta vedrørende pensionsbidrag

Fakta vedrørende pensionsbidrag Pensionstillæg Fakta vedrørende pensionsbidrag Hvordan skal din økonomiske alderdom være? Pension ikke kun for det grå guld Alle bør oprette et testamente Hvad skal du, når du bliver gammel? Fakta vedrørende

Læs mere

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE Her får du hjælp til at forstå de mange oplysninger i din pensionsmeddelelse. 54/15 23.12.2014 I denne pjece kan du se otte centrale spørgsmål, som medlemmerne

Læs mere

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg Pensionsmøde ved Annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvor længe skal du arbejde? Pension og efterløn Hvad kan du få? Sparer du nok op? Skal du samle dine pensioner? Hvad hvis du bliver

Læs mere

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket DEN NYE ARVELOV EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Af advokat Christian Bojsen-Møller, advokat Pernille Bigaard og advokat Jonas Per Nielsen Ny arvelov vedtaget Den 1. januar 2008

Læs mere

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG 2009 Forord til 1. udgave 5 Kapitel 1. Retsforholdet mellem forældre og børn 27 1. Udviklingslinjer i børns retsstilling

Læs mere

Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2014 og fastsættelse af pensionsgivende lønninger

Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2014 og fastsættelse af pensionsgivende lønninger Cirkulære om Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2014 og fastsættelse af pensionsgivende lønninger 2014 Cirkulære af 21. marts 2014 Modst.nr. 014-14 J.nr. 2014-7622-001 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013 Opgave 1 I august 2003 indgik Mads og Hjerte ægteskab efter kort tids bekendtskab. De flyttede sammen i Mads velbeliggende moderne ejerlejlighed. Der var fælleseje

Læs mere

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS Familieog Arveret Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen 7. udgave THOMSON REUTERS Forord 5 I. Indledning 13 Kapitel 1. Introduktion 15 II. Formueforholdet mellem ægtefæller 17 Kapitel 2. Generelt

Læs mere

Pensionsseminar 14. september 2010. PFA Soraarneq

Pensionsseminar 14. september 2010. PFA Soraarneq Pensionsseminar 14. september 2010 PFA Soraarneq Program PFA Soraarneq Pensionsaftalen mellem SSK og PFA Soraarneq Hvem er omfattet Hvad indbetales Sådan virker udbetalingerne Hvad sker ved fratrædelse

Læs mere

Regulativ om fratrædelsesgodtgørelse

Regulativ om fratrædelsesgodtgørelse Regulativ om fratrædelsesgodtgørelse KL Side 1 I henhold til 23, stk. 1 og 2, i pensionsregulativ af 2006 for tjenestemænd for kommuner inden for KL s forhandlingsområde fastsættes følgende regler om fratrædelsesgodtgørelse:

Læs mere

Bliver arven på familiens hænder

Bliver arven på familiens hænder 1 Bliver arven på familiens hænder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven Arv fordeles mellem afdødes arvinger efter reglerne i arveloven og særlige bestemmelser fastsat i et eventuelt

Læs mere

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold Indledning 3 Hvad går boskifte ud på? 4 De pårørendes ansvar 5 Møde i Skifteretten 5 Dødsboet, hvad dækker det over? 6 Hvordan skal boet

Læs mere

REGLER FOR RATEFORSIKRING I JØP

REGLER FOR RATEFORSIKRING I JØP 1 REGLER FOR RATEFORSIKRING I JØP Indhold 2 Regler for Rateforsikring i JØP 5 Bilag 1 5 Ordforklaring 5 Bilag 2 5 Appendiks CVR nr. 19676889 Layout: Rumfang Foto: Lizette Kabré November 2014 JURISTERNES

Læs mere

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 13. december 2010. faglig voldgiftssag FV2010.0143: CO-industri. mod. DI Overenskomst I for ETK Elektronik A/S

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 13. december 2010. faglig voldgiftssag FV2010.0143: CO-industri. mod. DI Overenskomst I for ETK Elektronik A/S PROTOKOLLAT med tilkendegivelse af 13. december 2010 i faglig voldgiftssag FV2010.0143: CO-industri mod DI Overenskomst I for ETK Elektronik A/S ------------------------------------- Mellem klager, CO-industri,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse

Læs mere

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse ARV OG BEGUNSTIGELSE SAMLEVENDE MED BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse samlevende og har børn Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

11.25.1 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

11.25.1 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE SUNDHEDSKARTELLET RAMMEAFTALE OM SUPPLERENDE PENSION TIL TJENESTEMÆND OG AN- SATTE MED RET TIL TJENESTEMANDSPENSION

Læs mere

Pension. 3 i 1 Opsparing. Pensionsregulativ. Betingelser for 3 i 1 Opsparing - 1. januar 2006. Din pensionsordning i KP

Pension. 3 i 1 Opsparing. Pensionsregulativ. Betingelser for 3 i 1 Opsparing - 1. januar 2006. Din pensionsordning i KP 3 i 1 Opsparing (3 i 1 Pension med begrænset risikodækning) Din pensionsordning i KP SAMPENSION Tuborg Havnevej 14 DK - 2900 Hellerup Tlf. 77 33 18 77 Fax 77 33 14 85 www.sampension.dk Pension Betingelser

Læs mere

KONVERTERING AF KAPITALPENSION TIL ARBEJDSGIVERADMINISTRERET ALDERSOPSPARING MED TILKNYTTET PENSIONSDEPOT

KONVERTERING AF KAPITALPENSION TIL ARBEJDSGIVERADMINISTRERET ALDERSOPSPARING MED TILKNYTTET PENSIONSDEPOT KONVERTERING AF KAPITALPENSION TIL Opsparing i pensionsøjemed. 1 BANK Navn Saxo Privatbank A /S Adresse Søndergade 16 Postnummer og by 6650 Brørup Reg. nr. 1187 Nuværende konto nr. 6002 - CVR nr. 32 77

Læs mere

Pensionsvilkår for Pensionskassen for Sundhedsfaglige CVR-nummer: 71 97 35 14

Pensionsvilkår for Pensionskassen for Sundhedsfaglige CVR-nummer: 71 97 35 14 Pensionskassen for Sundhedsfaglige januar 2013 II Pensionsvilkår Pensionsvilkår for Pensionskassen for Sundhedsfaglige CVR-nummer: 71 97 35 14 Indhold I. Medlemsoptagelse 1. Kollektivt ansatte 2 1a. Ikke-kollektivt

Læs mere

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2 NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 14/02 01.01.2015 Når du dør, udbetaler Lægernes Pensionskasse typisk et beløb til dine efterladte. Hvem

Læs mere

Arv og begunstigelse samlevende uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse gamle regler 2

Arv og begunstigelse samlevende uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse gamle regler 2 ARV OG BEGUNSTIGELSE SAMLEVENDE UDEN BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse samlevende uden børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring,

Læs mere

Udkast til. 1. I 2 udgår, lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår.

Udkast til. 1. I 2 udgår, lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår. Udkast til 8. september 2005 BLj J.nr. 05-204-93 Forslag til Lov om ændring af lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v. (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen og ændringer af tjenestemandslovgivningen)

Læs mere

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en del af sagsøgers pensioner skal indgå i parternes fællesbo i forbindelse med bodelingen.

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en del af sagsøgers pensioner skal indgå i parternes fællesbo i forbindelse med bodelingen. Ratten i Holbæk Udskrift af dombogen BOM Afsagt den 1. april 2014 i sag nr, BS SKSæ-JNffpØlt: 4300 Holbæk mod 4300 Holbæk Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være

Læs mere

Pensionsregulativet gælder fra den 1.1.1996 respektive fra den dato i 1996, pr. hvilken medlemskabet bliver hvilende.

Pensionsregulativet gælder fra den 1.1.1996 respektive fra den dato i 1996, pr. hvilken medlemskabet bliver hvilende. Regulativ 4 1 Medlemsoptagelse m.v. Dette pensionsregulativ omfatter medlemmer med hvilende medlemskab pr.1.1.1996 samt medlemmer, som inden den 1.1.1996 er overgået til bidragsfri dækning efter fratrædelse

Læs mere

Papirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold

Papirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold Papirløse sådan gør I Rene linjer i faste forhold Indhold Nogle ord om denne folder 4 Formueforholdet 5 Hvis I skilles uden aftaler 6 Ejerboligen 6 Lejeboligen 7 Andelsboligen 7 Skatten 7 Indgå aftaler

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99

Læs mere

J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R

J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk Sådan

Læs mere

PENSIONSREGULATIV FOR. TDC Pensionskasse

PENSIONSREGULATIV FOR. TDC Pensionskasse PENSIONSREGULATIV FOR TDC Pensionskasse Dette regulativ er vedtaget i forbindelse med fusionen af KTAS Pensionskasse, Jydsk Telefons Pensionskasse og Fyns Telefons Pensionskasse på ekstraordinære generalforsamlinger

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

Arveret. Irene Nørgaard. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Arveret. Irene Nørgaard. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Arveret Irene Nørgaard Jurist- og Økonomforbundets Forlag Arveret Irene Nørgaard Arveret Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2013 Irene Nørgaard Arveret 6. udgave, 1. oplag 2013 by Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

I N V A L I D E P E N S I O N

I N V A L I D E P E N S I O N I N V A L I D E P E N S I O N Pjecen gælder kun for medlemmer optaget i MP Pension før 1. januar 2008 MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 28. december 2011. Nr. 1365. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

TILVALG & MULIGHEDER MERE SOM PENSIONIST? 2 MERE HVIS DU BLIVER INVALID? 2 MERE HVIS DU DØR? 3 MULIGHEDERNE I DIN PENSIONSORDNING 3

TILVALG & MULIGHEDER MERE SOM PENSIONIST? 2 MERE HVIS DU BLIVER INVALID? 2 MERE HVIS DU DØR? 3 MULIGHEDERNE I DIN PENSIONSORDNING 3 TILVALG & MULIGHEDER Er der stor forskel mellem din indtægt nu, og når du går på pension, skal du overveje at spare mere op. Det gælder også, hvis du vil have udbetalt mere, hvis du bliver invalid eller

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

Orienteringsmøde for kommende seniorer. Indlæg ved seniorrådgiver Verner Aggerholm, PFA Pension. vag@pfa.dk. Telefon 39 17 55 52

Orienteringsmøde for kommende seniorer. Indlæg ved seniorrådgiver Verner Aggerholm, PFA Pension. vag@pfa.dk. Telefon 39 17 55 52 Orienteringsmøde for kommende seniorer Indlæg ved seniorrådgiver Verner Aggerholm, PFA Pension. vag@pfa.dk. Telefon 39 17 55 52 Orienteringsmøde for seniorer Velkomst Pensionsformer Arv og testamente Muligheder

Læs mere

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje.

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. - 1 Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når man indgår ægteskab, bliver begreberne formuefællesskab, fælleseje og sameje både aktuelle

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Pensionsregulativet PBU

Pensionsregulativet PBU Pensionsregulativet PBU 1. juli 2014 Østerfælled Torv 3 2100 København Ø Tlf. 35 27 28 00 Fax 35 27 28 29 E-mail: pbu@pbu.dk CVR-nr. 17 34 04 84 Pensionskassen for Børne- og Ungdomspædagoger Pensionsregulativet

Læs mere

Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (16)

Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (16) Gruppeforsikringsvilkår ved død, førtidspensionering og visse kritiske sygdomme 1. Gruppeforsikring 2 2 Gruppemedlemmer og forsikringsdækning 2 3. Betydningen af udtryk anvendt i gruppeforsikringsvilkårene

Læs mere

902/12. xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø. k e n d e l s e :

902/12. xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø. k e n d e l s e : 902/12 Den 5. november 2012 blev i sag nr. 82.161: xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx mod PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø afsagt k e n d e l s e : Forsikrede, der afgik

Læs mere

Gruppelivsordninger for tjenestemænd m.fl. og visse overenskomstansatte i staten og folkekirken mv.

Gruppelivsordninger for tjenestemænd m.fl. og visse overenskomstansatte i staten og folkekirken mv. Cirkulære af 1. november 2011 Perst.nr. 056-11 J.nr. 11-866-43 Cirkulære om Gruppelivsordninger for tjenestemænd m.fl. og visse overenskomstansatte i staten og folkekirken mv. 2011 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Pensionsregulativet gælder fra den 1.1.1996 respektive fra den dato i 1996, pr. hvilken indbetaling af pensionsbidrag for egen regning påbegyndes.

Pensionsregulativet gælder fra den 1.1.1996 respektive fra den dato i 1996, pr. hvilken indbetaling af pensionsbidrag for egen regning påbegyndes. Regulativ 5 1 Medlemsoptagelse m.v. Dette pensionsregulativ omfatter medlemmer i Pensionskassen for Børne- og Ungdomspædagoger (PBU) pr. 1.1.1996, som har fortsat indbetalingen af pensionsbidrag for egen

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

Medlemspjece. Gældende fra 1. januar 2011

Medlemspjece. Gældende fra 1. januar 2011 Medlemspjece Gældende fra 1. januar 2011 Indhold Medlem i Medlem i 2 Din arbejdsmarkedspension 3 Valgfrie ydelser 4 Ydelser ved alderspensionering 5 Ydelser ved dødsfald 7 Ydelser ved tab af arbejdsevnen

Læs mere

Arv Gave Testamente. April 2015

Arv Gave Testamente. April 2015 Arv Gave Testamente 1 April 2015 Indholdsfortegnelse Hvem arver dig side 3 Hvordan fordeles arven side 4 Ugift samlevende side 5 Testamente side 6 7 Særeje side 8 Gave side 9 Andet side 10 Stikordsregister

Læs mere