Europa-Parlamentets beslutning af 24. oktober 2013 om rapport om gennemførelse af rammebestemmelserne for elektronisk kommunikation (2013/2080(INI))

Transkript

1 P7_TA-PROV(2013)0454 Elektronisk kommunikation Europa-Parlamentets beslutning af 24. oktober 2013 om rapport om gennemførelse af rammebestemmelserne for elektronisk kommunikation (2013/2080(INI)) Europa-Parlamentet, - der henviser til direktiv 2009/140/EF (direktivet om bedre regulering), - der henviser til direktiv 2009/136/EF (direktivet om borgernes rettigheder), - der henviser til forordning (EU) nr. 1211/2009 (BEREC-forordningen), - der henviser til direktiv 2002/21/EF (adgangsdirektivet), - der henviser til direktiv 2002/20/EF (tilladelsesdirektivet), - der henviser til direktiv 2002/19/EF (adgangsdirektivet), - der henviser til direktiv 2002/22/EF (forsyningspligtdirektivet), - der henviser til direktiv 2002/58/EF (direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation), - der henviser til forordning (EU) nr. 531/2012 (den omarbejdede roamingforordning), - der henviser til Kommissionens henstilling 2010/572/EU om reguleret adgang til næste generation af accesnet (NGA-net), - der henviser til henstilling 2007/879/EF (henstillingen om relevante markeder), - der henviser til henstilling 2009/396/EF (henstillingen om termineringstakster), - der henviser til COM 2002/C 165/03 (retningslinjerne om stærk markedsposition), - der henviser til henstilling 2008/850/EF (procedurereglerne i rammedirektivets artikel 7), - der henviser til afgørelse 243/2012/EU om indførelse af et flerårigt radiofrekvenspolitikprogram, - der henviser til forslag af 19. oktober 2011 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten (COM(2011)0665), - der henviser til forslag af 7. februar 2013 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles niveau for net- og informationssikkerhed i hele EU (COM(2013)0048), - der henviser til det seneste arbejde i Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) omkring netneutralitet,

2 - der henviser til forslag af 26. marts 2013 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved udbygning af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation (COM(2013)0147), - der henviser til forretningsordenens artikel 48, - der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A7-0313/2013), A. der henviser til, at rammebestemmelserne for elektronisk kommunikation i EU senest blev ændret i 2009 på grundlag af forslag fremsat i 2007 efter flere års forberedende arbejde; B. der henviser til, at fristen for gennemførelsen af ændringerne fra 2009 i medlemsstaterne var den 25. maj 2011, og at ændringerne blev gennemført i den sidste medlemsstat i januar 2013; C. der henviser til, at de enkelte nationale tilsynsmyndigheder har en fortolkningsmargen med hensyn til, hvordan de gennemfører rammebestemmelserne, hvorfor der ved evalueringen af rammebestemmelsernes effektivitet også kan tages hensyn til de betingelser, hvorefter rammebestemmelserne gennemføres i medlemsstaterne; D. der henviser til, at forskellene med hensyn til håndhævelse og implementering af rammebestemmelserne har medført højere omkostninger for operatører, der driver virksomhed i mere end et land, hvilket har været en hæmsko for investeringer og for udviklingen af et indre telekommunikationsmarked; E. der henviser til, at Kommissionen ikke har gjort brug af den mulighed, som rammedirektivets artikel 15, stk. 4, giver den for at vedtage en afgørelse om udpegelse af transnationale markeder; F. der påpeger, at paneuropæiske erhvervsbrugere ikke er blevet anerkendt som et separat markedssegment, hvilket har resulteret i en mangel på standardtilbud for engrosadgang, unødige omkostninger og et fragmenteret indre marked; G. der henviser til, at sigtet med rammebestemmelserne er at gøde jorden for konkurrence, investeringer og innovation, der kan bidrage til udviklingen af et indre marked for kommunikation til gavn for forbrugerne og virksomhederne, herunder navnlig europæiske virksomheder, inden for denne sektor; H. der henviser til, at rammebestemmelserne bør bevares som et sammenhængende hele; I. der henviser til, at Kommissionen i overensstemmelse med principperne for bedre regulering er forpligtet til regelmæssigt at gennemgå rammebestemmelserne for at sikre, at de holder trit med den teknologiske udvikling og markedsudviklingen; J. der henviser til, at Kommissionen i stedet for at bygge på rammebestemmelserne har fulgt et parallelt spor med enkeltstående initiativer, senest det "digitale indre marked"; K. der henviser til, at Kommissionen har erklæret, at den agter at revidere direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation og henstillingen om relevante markeder, men endnu ikke de øvrige dele af rammebestemmelserne;

3 L. der henviser til, at Kommissionen har ikke ajourført forsyningspligtdirektivet siden 1998 på trods af anmodningen i direktivet om borgernes rettigheder fra 2009; M. der henviser til, at relevante, stabile og konsekvente rammebestemmelser er afgørende for at fremme investeringer, innovation og konkurrence og dermed forbedre tjenesteydelsernes kvalitet; N. der henviser til, at en kollektiv bottom-up-tilgang baseret på de nationale tilsynsmyndigheder har vist sig at være effektiv til at fremme en fælles reguleringsretspraksis; O. der henviser til, at en funktionel adskillelse, dvs. en vertikalt integreret operatørs forpligtelse til at placere aktiviteter vedrørende engroslevering af relevante adgangsprodukter i en uafhængigt drevet intern erhvervsenhed, fortsat kun er tænkt som en sidste løsning; P. der henviser til, at effektiv og bæredygtig konkurrence er en central drivkraft for effektive investeringer over tid; Q. der henviser til, at rammereglerne har fremmet konkurrencen inden for udbuddet af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester til gavn for forbrugerne; R. der henviser til, styrkelse af konkurrencen inden for udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester samt fremme af investeringer er et af rammedirektivets hovedmål, jf. artikel 8 i samme direktiv; S. der henviser til, at Den Europæiske Union, selv om der er gjort fremskridt, ikke er kommet særlig langt med virkeliggørelsen af den digitale agendas bredbåndsmål inden for den planlagte tidsramme; T. der henviser til, at udbredelsen af højhastighedsinternet er sket gradvist (54 % af de europæiske husstande har nu adgang hastigheder på over 30 Mbps), men at forbrugerne kun langsomt er ved at skifte til denne adgangstype (4,2 % af husstandene); der henviser til, at udbredelsen af ultrahurtig internetadgang (over 100 Mbps) foregår i et langsomt tempo, idet den kun udgør 3,4 % af alle faste forbindelser, og ikke synes at være særligt efterspurgt blandt brugerne, da kun omkring 2 % af husstandene abonnerer på sådanne forbindelser 1 ; U. der påpeger, at gennemsigtighed i nettrafikstyringen ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at sikre netneutralitet; V. der henviser til, at visse spørgsmål i forbindelse med konkurrencen såvel mellem udbydere af elektroniske kommunikationstjenester som mellem disse og udbydere af informationssamfundstjenester fortjener opmærksomhed, navnlig hvad angår trusler mod internettets åbne karakter; W. der henviser til, at der fortsat findes mange hindringer for konkurrencen i mange net; der henviser til, at det ikke er lykkedes at definere og anvende et princip om netneutralitet med henblik på at sikre, at der ikke forekommer diskrimination i leveringen af tjenester til 1 SWD(2013)0217 Resultattavlen for den digitale dagsorden, s. 43.

4 slutbrugere; X. der påpeger, at udbredelsen af 4G i Europa har været hæmmet af utilstrækkelig koordination af radiofrekvensallokeringerne og navnlig af medlemsstaternes forsinkelse med at gennemføre autoriseringsprocessen med henblik på at tillade anvendelse 800 MHz-båndet til elektroniske kommunikationstjenester pr. 1. januar 2013 som fastsat i radiofrekvenspolitikprogrammet; Y. der henviser til, at Kommissionen i radiofrekvenspolitikprogrammet opfordres til at gennemgå anvendelsen af frekvenserne mellem 400 MHz og 6 GHz og vurdere, om der kunne frigøres yderligere frekvensressourcer til brug for nye applikationer, såsom men ikke udelukkende 700 MHz-båndet; Z. der henviser til, at spørgsmålet om innovation og udvikling af nye teknologier og infrastrukturer bør inddrages i vurderingen af rammelovgivningens indvirkning på brugernes og forbrugernes valgmuligheder; AA. der henviser til, at rammebestemmelserne bør forblive neutrale, og at der bør gælde de samme regler for tilsvarende ydelser; 1. beklager medlemsstaternes forsinkelse med gennemførelsen af ændringerne af rammebestemmelserne fra 2009 og henleder opmærksomheden på den fragmentering af det indre kommunikationsmarked, som er skabt af den divergerende gennemførelse af rammebestemmelserne i de 28 medlemsstater; 2. understreger, at selv om der i rammebestemmelserne er gjort betydelige fremskridt i retning af at nå målene, er EU's marked for telekommunikation stadig opsplittet langs de nationale grænser, hvilket gør det vanskeligt for virksomheder og borgere at få fuld gavn af fordelene ved et indre marked; 3. finder, at et konkurrencebaseret europæisk marked for højhastigheds-bredbåndstjenester er en afgørende forudsætning for at kunne fremme innovation, økonomisk vækst og jobskabelse og for at kunne tilbyde slutbrugerne konkurrencedygtige priser; 4. mener, at den næste revision bør tage sigte på at udvikle rammebestemmelserne yderligere med henblik på at afhjælpe eventuelle svagheder og tage hensyn til markedsog samfundsudviklingen samt den teknologiske udvikling; 5. mener, at de aspekter, der skal overvejes i forbindelse med en revision af alle rammebestemmelserne, bør omfatte: i) den længe påkrævede revision af forsyningspligten, herunder forpligtelsen til at udbyde bredbånds-internetadgang til en rimelig pris for at imødekomme det presserende behov for et mindske den digitale kløft og i den forbindelse slække på de begrænsninger, som er pålagt af retningslinjerne for statsstøtte; ii) iii) de nationale tilsynsmyndigheders kompetence i relation til alle spørgsmål, som er behandlet i rammebestemmelserne, herunder frekvenser, de beføjelser, der gives de nationale tilsynsmyndigheder i medlemsstaterne, og rækkevidden af kravet om den nationale tilsynsmyndigheds uafhængighed; samarbejde mellem de nationale tilsynsmyndigheder og de nationale konkurrencemyndigheder;

5 iv) de symmetriske forpligtelser vedrørende netadgang (artikel 12 i rammedirektivet), da der i visse medlemsstater ikke er givet sådanne reguleringsbeføjelser til de nationale tilsynsmyndigheder; v) reglerne om løftestangseffekter (artikel 14 i rammedirektivet) og en kollektiv dominerende stilling (bilag II i rammedirektivet), da de nationale tilsynsmyndigheder trods ændringerne fra 2009 stadig har svært ved at anvende disse redskaber; vi) markedsanalyseprocesserne; vii) virkningerne af tjenester, som fuldt ud kan træde i stedet for de traditionelle udbyderes; Der vil i visse tilfælde være behov for nogle præciseringer vedrørende rækkevidden af rammebestemmelsernes teknologiske neutralitet samt præciseringer vedrørende opdelingen i henholdsvis tjenester klassificeret under "informationssamfundet" og tjenester henhørende under "elektronisk kommunikation"; viii) nødvendigheden af at afskaffe overflødig regulering; ix) ophævelse af reguleringen, såfremt en markedsanalyse har vist, at der er reel konkurrence på det pågældende marked, og at der forefindes metoder og midler til videreførelse af tilsynet; x) mulighed for de nationale tilsynsmyndigheder for at aflægge beretning om deres erfaringer med forpligtelsen til ikke at diskriminere og med sanktioner; xi) effektiviteten af procedurerne i artikel 7/7a ("samregulering") og den måde, de fungerer på: Kommissionen og BEREC er samlet set enige om, at de fungerer godt og gør det muligt at skabe en god balance, men Kommissionen påpeger, at de nationale tilsynsmyndigheder i visse tilfælde ikke har justeret alle deres reguleringsforanstaltninger eller har været langsomme til at tilpasse dem, mens BEREC klager over stramme tidsfrister; xii) den situation, hvor procedurens fase II ikke bliver udløst, fordi en national tilsynsmyndighed trækker sit udkast til foranstaltning tilbage, eller hvor en national tilsynsmyndighed ikke foreslår en løsning på et anerkendt problem på et bestemt marked, i hvilket tilfælde den eneste løsning er en overtrædelsesprocedure: Der bør i begge disse tilfælde være en måde at udløse en ordentlig artikel 7/7a-procedure på; xiii) effektiviteten af proceduren i artikel 19 og den måde, den fungerer på; Kommissionen har brugt sine beføjelser i henhold til artikel 19 to gange (henstillingen om NGA-net i september 2010 og henstillingen om ikkeforskelsbehandling og omkostningsberegningsmetoder). Da proceduren i artikel 19 i modsætning til procedurerne i artikel 7/7a ikke opstiller nogen tidsramme, har reguleringsdialogen mellem BEREC og Kommissionen været mindre gnidningsløs, idet BEREC har klaget over, at sammenslutningen er blevet anmodet om en udtalelse med meget kort varsel, og Kommissionen har kritiseret visse nationale tilsynsmyndigheder for at have været modstræberiske i udarbejdelses- og gennemførelsesperioden; xiv) paneuropæiske tjenester og operatører under hensyntagen til (den ubenyttede)

6 artikel 15, stk. 4, i rammedirektivet, hvorefter Kommissionen kan udpege transnationale markeder; Der bør i højere grad fokuseres på konkurrencebaseret udbud af kommunikationstjenester til europæiske virksomheder og på effektiv og konsekvent anvendelse af afhjælpende foranstaltninger for virksomheder i hele Europa; xv) identifikation af transnationale markeder som et første skridt, i det mindste hvad angår erhvervstjenester; udbydernes mulighed for at underrette BEREC om, at de har planer om at udbyde tjenester på sådanne markeder; xvi) BEREC og den måde, det fungerer på, samt udvidelsen af v anvendelsesområdet for dets beføjelsers; xvii) fri adgang til indhold for alle efter artikel 1, stk. 3a, i rammedirektivet og netneutralitet på grundlag af artikel 8, stk. 4, litra g), i rammedirektivet; xviii) henstillingen om relevante markeder; xix) regulering af udstyr, herunder bundtning af udstyr og styresystemer; xx) den seneste tids udvikling inden for internetsikkerhed og internetspionage på globalt plan og de europæiske borgeres forventninger, at deres privatliv respekteres, når de bruger elektroniske kommunikationstjenester og informationssamfundstjenester, og xxi) internettet er blevet et centralt grundlag for udøvelse af en lang række økonomiske og sociale aktiviteter; 6. mener, at de vigtigste mål for revisionen bør omfatte følgende i) at sikre, at fuldt substituerbare tjenester er underlagt de samme regler; med dette for øje bør definitionen af elektroniske kommunikationstjenester i rammedirektivets artikel 2, litra c), tages i betragtning; ii) iii) iv) at sikre, at forbrugerne har adgang til omfattende og forståelig information om internetforbindelseshastigheder, så de er i stand til at sammenligne de tjenester, der udbydes af forskellige aktører; yderligere at fremme effektiv og bæredygtig konkurrence, som er den vigtigste drivkraft for effektive investeringer over tid; at øge konkurrencen på det europæiske marked for højhastighedsbredbånd; v) at skabe stabile og bæredygtige rammer for investeringer; vi) at sikre en harmoniseret, ensartet og effektiv anvendelse; vii) at lette udviklingen af paneuropæiske udbydere og udbuddet af grænseoverskridende erhvervstjenester; viii) at sikre, at rammebestemmelserne egner sig til den digitale tidsalder og tilvejebringer et internetøkosystem, der støtter hele økonomien; ix) at øge brugernes tillid til det indre marked for kommunikation, bl.a. via foranstaltninger til gennemførelse af de fremtidige rammebestemmelser til beskyttelse af personoplysninger og foranstaltninger til forøgelse af sikkerheden ved elektronisk kommunikation på det indre marked;

7 7. mener, at det overordnede mål for rammebestemmelserne fortsat bør være at fremme et sektorspecifikt økosystem af konkurrence og investeringer til gavn for forbrugerne og brugerne og samtidig fremme skabelsen af et ægte indre marked for kommunikation samt styrke Unionens globale konkurrenceevne; 8. understreger, at rammebestemmelserne skal forblive sammenhængende, relevante og effektive; 9. mener, at rammebestemmelserne skal tjene til at sikre konsekvens og skabe og retssikkerhed, så der sikres en fair og afbalanceret konkurrence, hvor de for europæiske aktører har ligeså store muligheder; mener, at alle de foranstaltninger, som Kommissionen foreslår, herunder f.eks. fælleseuropæiske tilladelser, forbrugerspørgsmål og tekniske ordninger for frekvensauktioner, kan spille en vigtig rolle i forbindelse med virkeliggørelsen af et indre kommunikationsmarked, men at de skal vurderes ud fra denne målsætning; finder, at revisionen af rammebestemmelserne, der anmodes om i denne beslutning, skal skabe fremgang for EU's digitale økonomi og derfor gennemføres på grundlag af en konsekvent og velovervejet tilgang; 10. understreger, at det for at fremme innovation og fjerne hindringer for adgang er nødvendigt, at der ikke forekommer diskrimination i forbindelse med afsendelse, videresendelse og modtagelse af information; 11. understreger det potentiale for konkurrencebegrænsende og diskriminerende adfærd, der ligger i trafikstyring; opfordrer derfor medlemsstaterne til at forhindre enhver krænkelse af netneutraliteten; 12. bemærker, at de bestemmelser, der gør det muligt for nationale tilsynsmyndigheder at gribe ind for at styre servicekvaliteten i tilfælde af en konkurrencebegrænsende blokering eller indskrænkning af tjenester i forbindelse med bedre kontraktgennemsigtighed, er magtfulde værktøjer til at sikre, at forbrugere har adgang til og kan gøre brug af de tjenester, som de vælger; 13. understreger, at prioritering af "end to end"-tjenestekvalitet sammen med levering efter "best effort"-princippet kan undergrave princippet om netneutralitet; opfordrer Kommissionen og tilsynsmyndighederne til at overvåge denne udvikling og hvor det er relevant tage de krævede tjenestekvalitetsredskaber, der er fastsat i artikel 22 i direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, i anvendelse; opfordrer til overvejelse af, om der er nødvendigt med yderligere EU-lovgivningsforanstaltninger; 14. understreger, at et miks af forskellige foranstaltninger og alle tilgængelige teknologier bør undersøges og tilbydes forbrugerne for at stimulere innovation, øge forbrugernes valgmuligheder, begrænse omkostningerne og øge effektiviteten ved udrulningen af det elektroniske højhastighedskommunikationsnet med henblik på at forebygge en forringelse af tjenesternes kvalitet, blokering af adgangen og en nedsættelse af hastigheden i nettrafikken; 15. fremhæver, at de kompetente nationale myndigheder skal bestræbe sig for at anvende reguleringsmæssige principper, procedurer og betingelser for frekvensanvendelse, som ikke hindrer europæiske udbydere af elektronisk kommunikation i at udbyde net og tjenester i flere medlemsstater eller i hele Unionen;

8 16. er overbevist om, at øget frekvenskoordinering i kombination med anvendelse af fælles principper for retten til frekvensanvendelse i hele Unionen vil være en vigtig foranstaltning til afhjælpning af manglen på forudsigelighed for så vidt angår tilgængelige frekvenser og dermed fremme investeringer og opnåelse af stordriftsfordele; 17. understreger, at incitamentsbetalinger og/eller tilbagekaldelse af brugsret ved manglende udnyttelse af relevante radiofrekvenser kan yde vigtige bidrag til frigørelsen af tilstrækkelige harmoniserede radiofrekvenser med henblik på at fremme trådløse bredbåndstjenester med høj kapacitet; 18. fremhæver, at en paneuropæisk bortauktionering af trådløse 4G- og 5G-tjenester med et begrænset antal licensmodtagere, som kollektivt betjener hele EU's område, vil gøre det muligt at etablere paneuropæiske trådløse tjenester og gradvis fjerne det grundlag, som roaming hviler på; 19. opfordrer medlemsstaterne til at give de forbrugermæssige aspekter af elektronisk kommunikation en meget højere prioritet; understreger, at velfungerende markeder med velinformerede og tillidsfulde forbrugere er rygraden i hele EU-markedet; 20. understreger, at da forbrugere i stigende grad vælger bundtede kontrakter, der dækker flere tjenester, er det særligt vigtigt, at kravene til ajourført information både forud for en kontrakt og i forbindelse med en eksisterende kontrakt håndhæves til punkt og prikke; 21. understreger vigtigheden af øgede krav til forbrugeroplysning med hensyn til tjenestebegrænsninger, tilskud til udstyr samt trafikstyring; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sørge for en konsekvent håndhævelse af forbuddet mod vildledende reklame; 22. understreger, at bundtning af indhold kan være en hindring for skift, og anmoder Kommissionen BEREC om at se på de potentielle konkurrencebegrænsende aspekter i denne henseende; 23. bemærker, at udbydere i visse tilfælde har begrænset tetheringfunktionaliteten (hvor en mobiltelefon kan anvendes som router/hotspot) i forbrugeres mobiltelefoner, skønt det i forbrugerkontrakten er fastsat, at der er ubegrænset dataforbrug; opfordrer derfor Kommissionen og BEREC til at se på risikoen for vildledende reklame i denne henseende, og til at se på behovet for større klarhed på området; 24. noterer sig vigtigheden af at kunne skifte og bevare et nummer på et dynamisk marked, af kontraktgennemsigtighed og oplysninger til forbrugere vedrørende kontraktændringer; beklager, at portabilitetsmål ikke imødekommes, og opfordrer Kommissionen og BEREC til at foretage noget; 25. støtter de medlemsstater, der har gennemført øgede krav til tilsvarende adgang for handicappede brugere, og opfordrer alle medlemsstater til at følge deres eksempel; opfordrer BEREC til at fremme bestemmelserne og adgangen for handicappede brugere på en bedre måde; 26. giver udtryk for sin anerkendelse af, at alle medlemsstaterne har indført det fælles nødopkaldsnummer 112; opfordrer til forbedringer med hensyn til svartid for lokalisering af opkald; fremhæver, at flere medlemsstater allerede har konfigureret teknologier, der

9 giver mulighed for øjeblikkelig lokalisering af opkald; 27. glæder sig over Kommissionens arbejde vedrørende den praktiske gennemførelse af 116- numre, især hotline for forsvundne børn (116000); opfordrer Kommissionen til at fremme disse numre på en bedre måde; 28. bemærker, at Kommissionen har opgivet sine ambitioner om et fælles europæisk telefonnummersystem; 29. fremhæver det betydelige fremskridt, der er gjort med hensyn til at levere elementær generel bredbåndsadgang, men bemærker samtidigt, at dette har været meget ujævnt; opfordrer medlemsstaterne til at opfylde målene i den digitale dagsorden gennem fremme af private og iværksættelse af offentlige investeringer i ny netværkskapacitet; 30. fremhæver, at de voksende datamængder, de begrænsede frekvensressourcer og konvergensen mellem teknologier, udstyr og indhold kræver intelligent datatrafikstyring og forskellige metoder til udbredelse, f.eks. i form af et samarbejde mellem digital jordbaseret distribution og trådløse bredbåndsnet; 31. understreger, at en revision skal baseres på brede høringer af alle berørte parter og en grundig analyse af alle spørgsmål; 32. opfordrer derfor Kommissionen til at indlede den næste revision af rammebestemmelserne som helhed for at muliggøre en ordentlig debat i næste valgperiode; 33. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.