inklusion handler om fællesskaber Et fællesskab, hvor alle får mulighed for at sætte deres ressourcer i spil Jenny Bohr Inklusion

Transkript

1 Inklusion Landsforeningen autisme 26. april 2014 Jenny Bohr Lærer, Master i specialpædagogik. Advanced trainee i Collaborative Problem Solving (CPS) Samarbejdsbaseret Problemløsning. Jenny Bohr jenny@jb-cps.dk Hundeslæde; samarbejde, pædagogik og indsigt Et fællesskab, hvor alle får mulighed for at sætte deres ressourcer i spil inklusion handler om fællesskaber Det handler om at udvikle differentierede læringsfællesskaber hvor alle børn får mulighed for at sætte deres potentialer i spil. Fællesskaber hvor alle børn får tilgodeset deres behov voksne må forstå at alle børn har særlige behov 1

2 Problemløsning og inklusion Hvis jeg havde en time til at løse et problem, ville jeg bruge 55 minutter med at tænke over problemet og 5 minutter med at tænke på løsninger (Albert Einstein) ASF, ADHD og andre kognitive forstyrrelser, findes ikke i sig selv der findes en række mennesker med sådanne forstyrrelser Noget er fælles, men meget er forskelligt, præges af individuelle træk og påvirkes af hvilke betingelser en person har igennem livet. Kombinationen og graden af vanskeligheder er individuel Forståelsen og tænkningen, er helt centrale når det handler om, at udvikle inkluderende fællesskaber Kognition Situationer er ikke objektive størrelser Hjernens bearbejdning af informationer og sanseindtryk. 2

3 Kognitive forstyrrelser Kognitive færdigheder Det er barnets opfattelse af en situation, der bestemmer hvordan han/hun føler, tænker og handler i situationen. Børn med kognitive forstyrrelser opfatter, fortolker og forstår ikke på samme måde som andre. De kan derfor reagere på måder vi ikke forstår eller forventer Usynlige, ubevidste og universelle færdigheder og kompetencer, som voksne tager for givet er tilstede hos alle børn og unge i alderssvarende omfang. Derfor kan voksne komme til at sætte for høje krav og forventninger til børnene og dermed være medvirkende til at de reagerer uhensigtsmæssigt. GUA/GUU Kognitive forstyrrelser ASF NLD Aspergers ADHD De nye diagnostiske kriterier DSM-5 forsøger at tage højde for dette Kognitive forstyrrelser Fælles for børn med kognitive forstyrrelser er, at de en del af tiden, i nogle situationer fremstår fuldstændigt almindelige og upåfaldende og ofte er godt begavede. Dette kan komme til at betyde, at omgivelserne let får den fejlopfattelse, at der er jo i virkeligheden ikke noget galt. Derfor kan omgivelserne komme til, at bebrejde børnene, noget de ikke kan gøre for og der vil ofte være urealistiske krav og forventninger til børnene 3

4 Mange børn med ASF og andre forstyrrelser har ofte nogle mere eller mindre, udtale kognitive kendetegn Mangelfuld forestillingsevne Vanskeligheder med at gøre sig fri af nu og her fortid og fremtid Vanskeligheder med at tage andre perspektiver Vanskeligheder med at sætte og forfølge mål Vanskeligheder med at generere løsninger på et problem. Vanskeligheder med at tage valg Social forestillingsevne - mentalisering Vanskeligheder med at se sin egen andel At være i stand til at se andres andel, men ikke samme opmærksomhed på egen. Det er lettere helt konkret at se andres handlinger At se sin egen andel kræver at man kan løfte sig ud af situationen og tage et andet perspektiv Konkret tænkende De er sort/hvide tænkere fanget i en farverig verden De gode Sort Dur Retfærdig Ja De onde Hvid Dur ikke Uretfærdig Nej Ser ikke nuancer og har vanskeligheder med abstraktion. Almindelige sociale færdigheder opleves som abstrakte, at deles, at skiftes og mange andre 4

5 Børnene har ofte nogle sproglige vanskeligheder vi ikke kan høre. Mangelfuld indre tale eller mangelfuld kontrol af den indre tale Den indre tale er med til at styre vores humør. Derfor kan vi også ved at styre den indre tale styre vores følelser. Mangelfuld indre kobling af sproget Sproget kommer til at mangle betydning som en regulator eller handlingsanviser Forstyrret latens for kort/for lang Mangelfuld fornemmelse for tid Mangelfuld fornemmelse for: Hvor lang tid noget ta r? Hvor lang tid der er tilbage? Progression Er det morgen, middag aften? Er det tidligt eller sent? Er det den rette tid? De kognitive og eksekutive funktioner, er ubevidste hjernefunktioner Det er noget vores hjerner gør for os eller ikke gør for os Det er hjernens styresystem Børn med ASF og andre kognitive forstyrrelser har mangelfulde styresystemer Input Styresystem Output Output 5

6 Den måde vi bedriver skole og institution på, kræver veludviklede og aldersvarende styresystemer På tværs af forskellige diagnoser og hos børn uden diagnoser, findes en række børn, der har mangelfulde styresystemer i forhold til skolen/institutionen. Børn med mangelfulde styresystemer, kan have vanskeligheder med, at honorere de krav og forventninger der er til dem i institution og skole Eksplicitte udtalte, krav og forventninger Du skal. Når vi beder børnene om at gøre noget Implicitte uudtalte, De indforståede krav og forventninger, der er indbygget i kommunikation og samvær. Alle situationer indeholder krav og forventninger alle krav og forventninger fordrer særlige færdigheder Kommunikation Tilstedeværelse Undervisning Social interaktion Pligter Oprydning M.m. Når man har et mangelfuldt indre styresystem, kommer man lettere til at køre af sporet!! 6

7 Mangelfulde styresystemer De fleste af os har et veludviklet styresystem, som fortæller os hvad vi skal, hvordan vi skal gøre det, hvad meningen er osv. De 10 H er Hvad skal jeg lave? (indhold) Hvordan skal jeg lave det? (metoden) Hvorfor skal jeg lave det? (meningen) Hvor skal jeg lave det? (placeringen) Hvornår skal jeg lave det? (tidspunktet) Hvor længe skal jeg lave det? (tidshorisont) Hvem skal jeg lave det med? (andre/voksne) Hvor meget skal jeg lave? (mængden) Hvad skal jeg så? (hvad kommer bag efter) Hvorhen skal jeg med det jeg gør (hvad er mit mål) 10 H er De 10 H er fungerer som en slags indre styresystem som de fleste af os forlader os på, i vores arbejde og dagligliv. Læreren der eksempelvis skal planlægge idræt, for en klasse, eller pædagogen der planlægger en udflugt med børnene kender de 9 H er De tænker måske ikke bevidst over H erne, men hvis de ikke havde automatiseret dem, så ville det ikke være muligt at gennemføre undervisningen eller udflugten Uden automatiserede H er er der rigtig mange ting, der bliver svære. Alle børn har brug for at kende de 10 H er 7

8 I den måde vi almindeligvis bedriver skole og institution på, er der indbygget nogle krav og forventninger, som børn med ASF og andre kognitive forstyrrelser kan have særligt svært ved at leve op til. Der er ubalance mellem børnenes færdigheder og skolens/institutionens krav og forventninger Som en direkte konsekvens af deres mangelfulde styresystem Nogle børn overloades simpelthen Jenny Bohr Disse børn har alle sammen brug for høj grad af omverdens-strukturering hvilket også hjælper en stor gruppe af andre børn 8

9 Inklusion mit perspektiv er blot et blandt mange Inklusion/ekslusion er komplimentære Kvantitativ/kvalitativ hvor mange eller hvordan Inklusion handler om, at skabe Differentierede læringsfællesskaber - fællesskaber, hvor alle børn og unge kan gøre det godt Fuld inklusion/ansvarlig inklusion I skole regi handler det om børn og om fællesskaber Fra integration til Inklusion Integration Det enkelte barn skal tilpasse sig, det eksisterende fællesskab Fra rummelighed til inklusion Rummelighed Betyder at barnet er rummet, at det er tilstede i fællesskabet Inklusion Fællesskabet skal tilpasse sig, den aktuelle børnegruppe Inklusion Betyder at barnet er medregnet, som en aktiv deltager i fællesskabet 9

10 Man kan sagtens være tilstede i fællesskabet, uden at være deltagende Tålt ophold (rummet) Snakken går tit på, at man skal tage et barn og inkludere det Det kan man ikke, man kan udvikle inkluderende fællesskaber for alle børn Fra at gøre børnene skoleparate til at gøre skolen børneparat Fra: At tilpasse forskellige kategorier af børn og unge, til et allerede eksisterende system, af normer, holdninger og værdier. Adfærdsmæssigt og fagligt Alle børn får det samme Til: At tilpasse fællesskabets, normer, holdninger og værdier til den aktuelle børnegruppe Det handler om at udvikle en skolekultur som accepterer og anerkender alle børn og som tilgodeser alle børnenes behov Alle bøn får hvad de har brug for Forskellighed opleves som en ress urce Den inkluderende skole afviser tanken om, at nogle børn har særlige behov, mens andre har de rigtige behov. Alle børn har forskellige behov 10

11 Inklusion Handler om fællesskab i bevægelse, at fællesskabet åbner op, således at børnene ikke bare er til stede, men: Inklusionsblomsten Tilstede Anerkendt og accepteret Deltager aktivt og Sikres personlig og faglig udvikling Differentierede læringsfællesskaber Tilstedeværelse Handler om i hvor høj grad børnene er til stede i fællesskabet sammen med de andre. Dette indebærer et miljø hvor barnet formår at være til stede. Skoler og institutioner må indrette miljøer der tilgodeser alle børnenes behov Differentierede læringsfællesskaber Delagtighed Handler om i hvor høj grad børnene deltager aktivt, i undervisning og fællesskab, at børnene er med og bidrager. Det handler om at alle børn ved hvad de skal, hvordan de skal gøre og besidder færdigheden til at kunne gøre det. Skoler og institutioner må således være i stand til at differentiere og tydeliggøre krav og forventninger til børnene. 11

12 Differentierede læringsfællesskaber Accept og anerkendelse Handler om i hvor høj grad børnene/de unge er accepteret og anerkendt af børn og voksne. Dette kræver en kultur præget af anerkendelse og værdsættelse. En kultur der ser mangfoldigheden i børnegruppen som en ressource. Skoler og institutioner, må således udvikle en bevidsthed om deres kultur, eller med andre ord, de må bevidst udvikle en inkluderende kultur. Differentierede læringsfællesskaber Udvikling Handler om i hvor høj grad børnene profiterer af de aktiviteter de indgår i, at børnene sikres faglig, social og personlig udvikling. Dette kræver en høj grad af differentiering i aktiviteter, undervisning og læring. Dette fordrer at, institutioner og skoler sikrer at pædagoger og lærere tilbydes kontinuerlig viden og faglig udvikling Inklusionsblomsten Inkluderende skole Når vi skaber rammer og indretter os på måder der tilgodeser alle børns behov, vil børnene kunne: være tilsted og deltage på hensigtsmæssige måder, hvilket vil betyde at de bliver mødt med anerkendelse og accept, hvilket igen vil betyde at de kan udvikle positive selvbilleder og dermed være med til at sikre deres personlige og faglige udvikling. Tilstede Delagtige Accept og anerkendelse Udvikling Indsatser outcome 12

13 Fælleskaber i forandring giver nye fællesskaber forskellighed som ressource Når alle børn får tilgodeset deres behov, i skole og institution Får alle børn mulighed for at gøre det godt og leve op til de krav og forventninger der er til dem Differentierede læringsfællesskaber Vi må som skole tage hammeren i hånden, nedbryde de barrierer der er for læring, ikke i det enkelte barn, men først og fremmest i vores egen praksis. Vi kører på autopilot Langt hen ad vejen, er vi automatiserede i den måde vi er sammen på, mange gange reagerer vi automatisk, fordi en stor del af vores fortolkning af andre, foregår ureflekteret. 13

14 Synlige og usynlige handicaps Når vi kan se at et barn har vanskeligheder, tager vi automatisk hensyn og sætter vores krav og forventninger derefter Kognitive forstyrrelser er usynlige Derfor har vi ofte urealistiske forventninger og når børnenes vanskeligheder kommer til udtryk, mødes de ofte med bebrejdelse eller kritik. Så tag dig dog sammen styr dig Sid stille Når vi ikke kan se vanskelighederne, kommer vi let til at tillægge motiver og vi kommer til at stille krav og forventninger der ikke er realistiske Måske endda skæld ud eller eksklusion Dette give børnene, vanskeligheder med deres selvværd og selvtillid Megen fokus på det der ikke virker Børn kan tåle meget Mange nederlag og misforståelser Følelsen af at være udenfor/ikke høre til Men de kan ikke tåle at blive kritiseret i et væk Mistillid til omgivelserne 14

15 Der er brug for megen opmuntring og ros!! Fra omgivelserne Problemet er, at vi kører på autopilot Vi må slå autopiloten fra! At den måde vi er sammen på er automatiseret, er en stor udfordring når vi arbejder omkring, børn med ASF og andre kognitive forstyrrelser Det drejer sig om at være sin tænkning bevidst Din forklaring guider din intervention - Det mest grundlæggende og den største udfordring! Den måde du tænker på, ligger til grund for din forståelse og dermed for dine handlinger. At være sig sin praksis bevidst Den måde du tænker på kommer også til udtryk i den måde du taler og skriver om børnene. Hvordan kan vi tænke om børn med ASF og andre kognitive forstyrrelser på en anerkendende måde? 15

16 To alternative filosofier to forskellige syn på børn Børn gør det godt når de kan....hvis de ikke kan, må vi voksne finde ud af hvad der kommer i vejen for dem, så vi kan hjælpe Børn gør det godt når de vil, hvis de ikke vil må vi få dem til at ville (motivere, belønning, trusler og straf) Børn gør det godt når de kan, når de ikke kan må vi finde ud af, hvad der kommer i vejen for dem, så vi kan hjælpe Hvis vi tænker: Børn gør det godt når de vil.. Når de så ikke gør det godt, så betyder det, at de ikke vil gøre det godt. At de eksempelvis vil os eller andre det dårligt. At de vil snyde os, ødelægge det for de andre, ødelægge vores undervisning at børnene har negative motiver med deres handlinger. Vi forudsætter at børnene kunne gøre det bedre hvis de ville! Vores opgave bliver derved begrænset til, at få dem til at ville. Hvis vi tænker: Børn gør det godt når de kan.. Når de så ikke gør det godt, betyder det, at det er svært for dem. At der er noget i situationen der kommer i vejen for dem. Vi forudsætter at det enten ikke er tydeligt nok for dem hvad vi kræver eller forventer, eller at de ikke besidder de nødvendige færdigheder til at leve op til de krav og forventninger der er. Vi forudsætter at børnene ikke kan gøre det bedre i situationen Og vores opgave bliver at finde ud af, hvad der kommer i vejen for dem, så vi kan hjælpe. Vi kan justere krav og forventninger og etablere større tydelighed 16

17 Hvordan tænker og forstår læreren En dreng er meget urolig i undervisningen og har mange kommentarer, der forstyrrer de andre. Forskellige konsekvenser af forskellig tænkning Konsekvensen af, vil-tænkningen: Børnene kan gøre det bedre, under de forhåndenværende omstændigheder Der er derfor ingen grund til at ændre omstændighederne Børnene skal gøre anderledes Konsekvensen af kan-tænkningen Børnene kan ikke gøre det bedre, under de forhåndenværende omstændigheder Hvilket igen betyder at; Vi er nød til at ændre omstændighederne Vi skal gøre det anderledes Hvilken betydning for vores intervention har tænkningen? Henstilling, verbal guidning, irettesættelse, konskvens, påmindelser, forklaring, advarsler. Justering af krav og forventninger, tydeliggørelse af krav og forventninger, struktur, rutiner m.m. Fokus rykker sig fra individ til interaktion eller fællesskab Vi har været vant til at arbejde med børn der falder ud af fællesskabet - men vi har ikke arbejdet ret meget, med det de falder ud af. 17

18 vores indsatser må rette sig mod fællesskabet Alle børn gør det godt når de kan.. Vi må udvikle fællesskaber, hvor der ikke er så mange børn der falder ud Jenny Bohr Det betyder ikke, at alle børn gør det godt, hele tiden det betyder at hvis de kunne, så ville de gøre det. De rette omstændigheder De rette rammer De rette signaler De rette krav og forventninger Det er let at tænke, Børn gør det godt når de kan..når de gør det godt! - når de lever op til de krav og forventninger vi har til dem 18

19 Udfordringen er at bevare tænkningen når de ikke gør det godt! - når de ikke lever op, til de krav og forventninger vi har til dem Pointen er, at børnene er udfordrede i forhold til noget! It takes two to tango It takes two to tango Er en ordblind, ordblind når han fisker? Vores eksplicitte og implicitte krav og forventninger, kan være mere eller mindre udfordrende for børnene. 19

20 It takes two to tango Når vi har viden om og forståelse for børnegruppens forskellige behov og formåen, kan vi tilpasse de krav/forventninger vi stiller til dem. Krav i en bred forstand, altså ikke bare direkte krav og forventninger vi har til dem. Men også de implicitte krav der ligger i situationer, aktiviteter og kommunikation. Det er vigtigt at vi tydeliggør vores forventninger og ikke regner med at børnene selv regner dem ud!! It takes two to tango Vi Kan skabe omgivelser, der støtter børnene. Vi kan sætte realistiske forventninger til børnene. Hvilke krav og forventninger stiller vi til børnene? Har vi de samme krav og forventninger til alle børn Jeg er ingen stenbuk! forventninger er en god ting!! Men kun positive, realistiske og tydelige forventninger 20

21 Potteplanter Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme Krav og forventninger Retfærdighed betyder at alle får Dels hvad kan de vi har sætte brug realistiske for forventninger til hende og dels kan vi kompencere og skabe større tydelighed i omgivelserne. Vi kan nedsætte de implicitte krav. Er der noget vi gerne vil have hun gør, kan vi spørge os selv hvad er der brug for, for at hun kan klare det Jenny Bohr Vi må kigge på, hvad vi kan gøre anderledes vi må indrette inkluderende fællesskaber Vi må skabe balance mellem krav og forventninger i skolens fællesskab og børnenes færdigheder Børnenes kognitive færdigheder Krav og forventninger i situationen 21

22 Differentieret læringsfællesskab Forskellige mål Forskellige forudsætninger Forskellige behov Forskellige måder Forskellige mål Forskellige oplevelser - kognition Ikke alle børn, kan eller skal lære det samme, på samme tid eller på samme måde Der er ingen facitliste Forskellige krav og forventninger Forskellige færdigheder Når vi møder det enkelte barn hvor det er, er det der udviklingen kan/må ske Det handler om den måde vi kommunikerer og indretter os på Vi må skabe rammer og kommunikation, som tilgodeser alle børns behov. Vi må skabe et stillads omkring børnene og deres faglige og sociale udvikling, som alle kan forlade sig på! 22

23 Kun en tåbe handler identisk med tidligere, og forventer dog et andet resultat Gl.kinesisk ordsprog Ny forståelse fører til nye handlinger Noget holder vi op med, at gøre Noget nyt begynder vi, at gøre Det kræver bevidsthed, refleksion, øvelse og sparring Konsekvens hvad er det? Undersøgelser viser, at; Den almindelige disciplinerende praksis, konsekvenspædagogik, ikke virker på de 10% af børn, den bliver brugt mest på. Og ikke behøves for de andre 90%, der lærer af naturlig konsekvens. Vi stopper op (nutid) og peger på en konsekvens, på baggrund af en hændelse (fortid) - med henblik på at det ikke gentager sig (fremtid) Det betyder, at der er 3 tider i spil: Fortid nutid - fremtid Det kræver gode kognitive evner, at forstå sådanne koblinger og derfor forværres konflikter ofte ved denne strategi Jenny Bohr Jenny Bohr 23

24 Ordregn (verbal guidning) når voksne taler PÅ børn Desværre har børnene ikke nogen beskyttelse mod det. Skæld ud og irettesættelse Kan fortælle børn, at man ikke er tilfredse med deres handlinger men tro mig, det ved de allerede. Når barnet får megen skæld ud og irettesættelse kan det komme til at fortælle barnet, at man ikke er tilfredse med ham lad os håbe han ikke ved det i forvejen. Hvis en soldat ikke holder trit med sine kammerater, er det måske fordi han hører en anden trommeslager Henry David Thoreau Repertoire udvidelse Når børn, bliver ved med at komme i de samme vanskeligheder, kan det ikke nytte at blive ved at gøre det samme. Vi må kigge på, hvad vi kan gøre anderledes, hvordan kan vi bedre hjælpe? Vi må spille en anden tromme! Jenny Bohr Jenny Bohr 24

25 Alt det I gør der virker, det skal I selvfølgelig fortsætte med, Indiansk men ordsprog når det ikke virker så må vi gøre anderledes. Hvis din hest er død så stå af! Omverdensstrukturering handler om, at tydeliggøre de 10 H er i omgivelser og undervisning Jenny Bohr Flimmer-reduktion Det aller første skridt En vigtig del af arbejdet med at skabe tydelighed i omgivelserne, er at fjerne unødvendige indtryk, der giver flimmer. Oprydning og orden er derfor en vigtig del af arbejdet. Auditiv og visuel flimmerreduktion tydeliggører det væsentlige 25

26 Visuelt: Lærere roder Minimér visuelle indtryk i de unges omgivelser Der hvor de unge skal opsamle informationer, eller følge med i en undervisning skal der ikke være plakater og andet. Visuelle budskaber skal stå klare uden flimmer Flimmer reduktion Auditivt: Lærere larmer Minimér auditive indtryk i de unges omgivelser Sig det væsentlige Gentagelser kan erstattes af visuelle cues Ro er godt for de unges læring og udvikling Kommunikation Klik for at redigere i master Hensigtsmæssig kommunikation Refleksiv lytning Gør det tydeligt at du hører hvad børnene siger! Lyt til hvad børnene siger, uden at vurdere eller validere. Gentag hvad børnene siger og spørg ind til barnets oplevelse. Jeg kan godt høre at det er svært for dig at lave de opgaver hvad sker der? Vær anerkendende over for barnets oplevelse! Hensigtsmæssig kommunikation Vær tydelig: Klare rammer, klare regler, faste rutiner. At gøre ting på samme måde. Korte og tydelige beskeder. Et skridt af gangen. Undgå spørgeform Spørg ikke børn om at gøre noget du vil have de skal gøre lærer: vil du være sød at slukke computeren? barn: Nej lærer: det skal du! kan let føre til konflikt. 26

27 Hensigtsmæssig kommunikation Undgå vage svar Børn kan have svært ved at forstå den utydelighed der knytter sig til vage svarformuleringer som, senere, måske, det kan godt være. Sig JA eller NEJ, eller fortæl børnene hvornår de kan få et klart svar - Brug deadlines Det er ofte ikke nok, at sige hvad der skal ske. Ord forsvinder i det øjeblik de er blevet sagt. Visualisering : Konstant, forsvinder ikke Larmer ikke Ser altid ens ud Kan anvendes af mange Visualisering hjælper også de voksne med at huske, regler og rutiner og at holde sig til planen Går direkte til hjernen Opfattes hurtigere, forstås og huskes bedre af en stor gruppe unge 27

28 Gentagelser kan visualiseres Lektionsplan: Arbejde i Danskbogen s. 32. Læsemakkere Jenny Bohr 28

29 Strategi på tavlen Lektionsplan - Idræt Dagsprogram og timeplan på tavlen 29

30 Ugeskema mandag Farveinddeling af skema og materialer tirsdag onsdag torsdag fredag Øko. Eng. 207 Dansk Øko Pause Pause pause Pause mandag tirsdag onsdag torsdag fredag Øko. Eng. 207 Dansk Øko Pause Pause pause Pause Samf. 201 Øko. 207 Øko. 207 Dansk 201 Vejl Frokost Frokost Frokost Frokost Frokost Samf. 201 Øko. 207 Øko. 207 Vejl. 108 Dansk Frokost Frokost Frokost Frokost Frokost Regns. 211 IT Comp. Regns. 211 Dansk 201 Samf Pause Pause Pause Dansk 201 Eng. 207 Samf Regns. 211 IT Comp. Regns. 211 Dansk 201 Samf Pause Pause Pause Dansk 201 Eng. 207 Samf. 201 Skema i dankort-format Dagsplan Visuel tidsstyring onsdag Dansk pause Øko Frokost TIMETIMER Regns Pause Eng

31 Læsemakker skilt Læsemakkere Peter Laura På tur Transition - omstilling Jørn Louise 31

32 Morgenrutine 32

33 Anvisende regler Mobil og computer Jenny Bohr 33

34 Hvorfor smartphones? De kan tages med Er socialt acceptable Kan bruges alle steder Hjælper barnet til selvstændighed Kan udvikles og tilpasses med den enkelte Er interessant for børn og unge. Alle de strategier og støtte systemer der er brug for, skal være tilgængelige for alle! Ligesom det gælder for andre foranstaltninger Alle kan bruge dem, men nogle kan ikke klare sig uden Mangfoldighed Som lærere og pædagoger skal vi tilgodese en mangfoldighed af elever og deres mangfoldige behov. Man kan sige, at vi skal tilgodese 3 grupper af elever/børn: Regular learners velfungerende elever Gifted learners særligt dygtige elever Struglers udfordrede elever Mangfoldighed af elever (kognitivt) Velfungende elever De børn og unge, der er flest af, De har rimeligt gode forudsætninger for at indgå i og lære af aktiviteter og undervisning. De har moderate til gode kognitive færdigheder og De har automatiseret nogle læringsstrategier. De har automatiseret en del H er 34

35 Mangfoldighed af elever Mangfoldighed af elever Særligt (kognitivt) dygtige elever En mindre gruppe af børn og unge Det er elever der har meget gode forudsætninger for at indgå i og lære af, aktiviteter og undervisning. De har rigtig gode kognitive færdigheder og De har automatiseret læringsstrategier. De har automatiseret de 9 H er (kognitivt) Udfordrede elever En mindre gruppe af børn og unge Det er de elever der har svært ved, at indgå i og lære af, aktiviteter og undervisning. Det er elever der har mangelfulde kognitive færdigheder og De ikke automatiseret læringsstrategier. De har mangelfulde styresystemer mangelfulde H er Fordeling af automatiserede H er Inkluderende praksis Pointen er, at alle børn og unge er, enten velfungerende, særligt dygtige eller udfordrede i forhold til skolens almene praksis og de krav og forventninger den almene praksis stiller til børnene Vi må se på, hvilke krav og forventninger der ligger implicit og eksplicit i vores indretning, kommunikation, undervisning og aktiviteter 35

36 Vi må indrette os på måder der tilgodeser de børn der har størst behov for tydelig omverdensstrukturering Stor tydelighed i kommunikation og indretning, vil tilgodese mange elevers behov De der kæmper med at være tilstede i skolen De der kæmper med deres læring De fleste elever De andre elever er ligeglade Når alle elever ved hvor de skal hen og hvilke veje de kan gå. Så er der størst mulig sandsynlighed for at de kommer frem! Hvis alle kan finde ud af hvad de skal, hvordan de skal gøre det osv. Opstår der nye muligheder, for at alle børn føler sig dygtige. At udvikle fællesskaber er som at rejse Inden vi tager af sted, skal vi bestemme hvor vi vil hen, hvilken vej vi vil tage og hvordan vi vil komme frem Inklusions strategi Med udgangspunkt i den inkluderende kultur tilrettelægges en strategi for hvordan skolen kan udvikle inkluderende processer. Hvordan kan lærere og pædagoger blive klædt på til, at løfte opgaven med at tilgodese alle børnenes behov. En inkluderende kultur og strategi er en forudsætning for at få skabt inkluderende praksis. En praksis der tilgodeser alle børnenes behov. 36

37 Inklusionsstrategi Undervejs må vi stoppe og tanke op Ifølge Loretta Girocelli er den inkluderende skole kendetegnet ved, at den opfordrer lærere og pædagoger til vidensudveksling, sparring og udvikling. Så lærerne/pædagoger får mulighed for at tilegne sig de nødvendige kompetencer og arbejder tæt sammen om at skabe inkluderende miljøer og undervisning. Brændstof er vigtig det handler om at få skabt et differentieret samarbejdsfællesskab Vidensdeling, Sparring, Udvikling og Samarbejde I et differentieret samarbejde ses forskellighed som en ressource Lærere og pædagoger Ledelse Forældre Forskellighed er en ressource Det er vigtigt, at skabe aftaler og rammer for samarbejdet At få etableret et samarbejde der bygger på anerkendelse, accept og ligeværd Et ligeværdigt samarbejde betyder ikke at vi skal vide det samme, eller vide lige meget. Det betyder at det vi hver især ved, er lige meget værd, at det er lige betydningsfuldt. 37

38 Forældre samarbejde De forældre hvis børn har udfordringer i skolen Forældre samarbejde Indsigt, åbenhed og viden er vejen til at nedsætte bekymringerne De forældre hvis børn ikke har udfordringer i skolen = Fællesnævneren er bekymring Bekymring for deres børns udvikling, ve og vel Det er vigtigt at, det er det, vi er fælles om Skolen må åbne op og invitere forældrene ind i samarbejdet om at udvikle en inkluderende skole/institution for alle alle børn Forældrene kan bidrage på mange måder og har en stor del af ansvaret for at skolens værdier også bredes til børnene Anerkendelse, accept og ligeværd Jo flere der er med til at løfte, jo længere kommer vi og jo bedre går det i fællesskabet Inklusion er et fællesanliggende At udvikle inkluderende fællesskaber, gøres gennem et inkluderende samarbejde, hvor alle voksne tager ansvar for, processen og er med til at udvikle skolens børnesyn og de nye måder. Det er rigtig vigtigt, at alle involverede husker at de er på samme hold og at de bidrager til processen 38

39 Et inkluderende forældresamarbejde Det er vigtigt at få rammesat samarbejdet og afklaret forventninger Det er skolen der har ansvaret for, at få etableret et inkluderende forældresamarbejde Hvordan foregår samarbejdet? Er skolens forventninger til forældrene tydelige og skriftlige Er det tydeligt for alle involverede, hvor samarbejdet foregår? Snakker vi enkelte børn på forældremøder? Er forældrene velkomne i hverdagens undervisning? Og hvad er så deres rolle? Hvad er et godt forældremøde? Dagsorden/referat? Daglig kontakt mellem forældre og lærer hvordan? Rammer for samarbejdet Hvilke krav og forventninger kan vi gensidigt have til hinanden Mødeaktivitet hvor ofte? Hvordan skaber man rammer, der fremmer dialogen på et forældremøde? Hvilke aktiviteter kan forældre sætte i gang for at skabe trivsel for alle i klassen? Hvordan kan vi som forældre skabe åbenhed og tillid i forældrekredsen? Hvordan kan vi som forældre bakke op om at skabe inklusion i klassen, så alle føler sig velkomne? 39

40 Vi har en tendens til at fokusere på og tale om, det der ikke lykke s Udspringet for et inkluderende samarbejde er fokus på det der lykke s Forældre må være med til at sprede skolens børnesyn Filosofien gælder jo ikke bare børnene Det inkluderende forældresamarbejde Andre folks børn gør det godt når de kan.. Lærere gør det godt når de kan. Pædagoger gør det godt når de kan.. Forældre gør det godt når de kan.. 40

41 Forældresamarbejde Forældresamarbejde Som forældre i en klasse vælger vi ikke hinanden, men hvis det lykkes os at se hinanden som samarbejdspartnere ind i klassens fællesskab, så giver vi vores børn en uvurderlig gave. Og vi er skridtet nærmere en skole, som vores børn ikke vil hjem fra Trivsel i skolen er i sidste ende skolens ansvar. Forældre hverken kan eller skal påtage sig ansvaret, når de ikke er til stede. Som forældre har vi stor indflydelse. Vi kan tage et vigtigt og kærligt medansvar for klassen. Ikke kun for vores eget barn, men for sammenholdet blandt alle klassens børn. På den måde sikrer vi nemlig de bedst mulige vilkår for vores eget barns trivsel Når børnesyn bliver til menneskesyn Når vi tænker at mennesker gør det godt når de kan, skal vi huske det når vi taler om og med hinanden Hvordan vi taler om: Klassekammeraterne De andre forældre Lærerne Skolen Hvad er målet med vores snak? Hvem kommer det til gode? Forældre kan også byde ind og tage ansvar for klassens fællesskab Handling frem for ord 41

42 Rammer for konfliktløsning Forældresamarbejde Hvad handler det om? Hvor foregår det? Hvornår foregår det? Hvordan gør vi? Hvem gør vi det med? Hvor vil vi gerne hen med det? Hvad gør vi så? Det er vigtigt, at vi som forældre tilegner os en saglig og realistisk forståelse for vores barn. At vi kan se hele barnet og er åbne omkring vores barn Videregive det der virker En idebog omkring vores barn Få evt. en ekspert til at komme og fortælle om jeres barn Smartphones kan være vigtige hjælpemidler? Giver barnet overblik Kan indeholde planer og strategier Hjælpe barnet med at huske Telefonen gør det ikke alene Klæd jeres barn på Tag eventuelt kurser eller få vejledning om hvilke aps, der kan hjælpe jeres barn 42

43 FTVS Nemt og overskueligt layout. Kan låses med password. Forskellige muligheder ift. visning af skema. Kan optage og afspille lyd. Alt kan flyttes og sorteres. Kan synkroniseres med icloud. Kan maile og printe skemaer HUSK: Lærere og pædagoger taler og skriver med hjernen Forældre lytter og læser med hjertet 43

44 Adfærd der gøres til genstand for vores opmærksomhed gentages Når vi indretter os på måder, der tilgodeser alle børns behov er vi godt på vej Det gælder også positiv adfærd Husk: Mennesker gør det godt når de kan. Det gælder også os selv Min jenny@jb-cps.dk 44