Skal studieledere være strategiske, professionelle
|
|
- Frida Skov
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skal studieledere være strategiske, professionelle ledere? v. Thomas Harboe Dansk Universitetspædagogisk Netværk Konference, mandag den 30.maj 2011
2 Fokus på studielederne Der sættes et betydeligt fokus på studieledelse med ændringen af 1) studienævnsstrukturen, 2) dannelsen af uddannelsesforum på hovedområderne (på Business and Social Sciences et hovedområdestudienævn) og 3) etableringen af den tværgående funktion for uddannelse. Det indebærer også et ønske om at styrke den funktion, som varetages af studielederne. Aarhus Universitet (2011): Den faglige udviklingsproces. Universitetsledelsen den 9. marts 2011 En studieleder skal relativt anvende: Mindre tid på administration, kontrol og drift og mere tid på udvikling af uddannelserne Syddansk Universitet, (2010): Studieledelse. Visioner, roller, opgaver mm. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
3 Ph.D.-projektet Problemformulering: Hvad er studieledernes vilkår og funktioner? Kvalitative interview af danske studieledere Dokumentariske studier Teoretisk læsning Studieophold i Australien
4 Nedlæggelse af professorvældet og indførelse af kollegiale råd Oprettelse af studienævn Introduktion af studieledere Universitets- Universitets- Universitets- styrelsesloven loven loven
5 Studieleder, hensigten Med oprettelse af studielederfunktionen er der samtidig placeret et direkte ansvar for den undervisning, som ikke fungerer. Hvis lærerne ikke opfylder kravene, har de studerende nu fået en personligt ansvarlig, de kan holde sig til. (Folketinget 1992)
6 Forskningskommissionen 2001 Tre anbefalinger: Institutionerne skal sætte fokus på studielederes kompetenceudvikling inden for ledelse. Institut- og studielederhvervet skal gøres attraktivt og meritgivende. Hver enkelt institution tager selv stilling til, om institutlederen tl og studielederen d skal vælges eller ansættes. (Forskningskommissionens betænkning, bind 2, 2001, s )
7 Nedlæggelse af professorvældet og indførelse af kollegiale råd Oprettelse af studienævn Introduktion af studieledere Ansatte ledere i stedet for valgte ledere (dog ikke studielederne) Universitets- Universitets- Universitets- styrelsesloven loven loven
8 New Public Management motorvejen 1. Effektiviser økonomien (nedskæring) 2. Øg konkurrencen 3. Dokumenter kvalitet 4. Decentraliser/centraliser 5. Styrk ledelsen 6. Hvis stadig problemer > se punkterne 1, 2, 3, 4 og 5
9 NPM ledelsesideal Leadership, ledere med stort L Genetablering af ledelseshierarkierne Professionelle ledere Modsætning til fagprofessionelle ledere Ledere, der opfatter sig selv som ledere og som omgivelser også anerkender som leder Ledelsestræning Strategiske ledere Mindre driftsorienterede i d ledere
10 To store spørgsmål Hvordan passer NPM-ledelsesidealet med den ledelsespraksis man finder blandt studielederne på universiteterne i dag? Skal studieledere være professionelle og strategiske ledere (i den forstand som NPM-reformerne lægger op til)?
11 Studielederne hvem er de? 300 studieledere, og antallet er faldende Stærkt heterogen ledergruppe Både mht. organisationsform og arbejdsopgaver Studieledelse involverer mange aktører Studieledere, institutledere, prodekaner, studienævn, studienævnsformand, studieadministration. Politikere, aftagere, ministerier, akkrediteringsfolk, medier.
12 Bipolær hierarkisk organisation Rektor Dekan Prodekan Institutleder Studieleder Studienævn
13 Løst koblet system Det er netop kendetegnende for universitetet, it t t at enhederne ikke er stramt t organiseret i hierarkiske strukturer, men snarere er det, organisationsteoretikere t tik har kaldt løst koblede systemer eller ligefrem organiseret anarki. Universitets- og Bygningsstyrelsen (2003): Anbefalinger for god universitetsledelse i Danmark.
14 Rektoratet Løst koblet system VIPere Institutledere Ministerier, Lovgivere og lign. Studerende Studienævn Studieledere Dekanat Administration
15 Rektoratet Løst koblet system VIPere Institutledere Ministerier, Lovgivere og lign. Studerende Studienævn Studieledere Dekanat Administration
16 Rektoratet Løst koblet system VIPere Institutledere Ministerier, Lovgivere og lign. Studerende Studienævn Studieledere Dekanat Administration
17 Rektoratet Løst koblet system VIPere Institutledere Ministerier, Lovgivere og lign. Studerende Studienævn Studieledere Dekanat Administration
18 Rektoratet Ministerier, Lovgivere og lign. VIPere Institutledere Studieledere Studerende Studienævn Dekanat Administration
19 Pragmatisk studieledelse SL02: (..) det skulle være en meget mærkelig institutleder, tror jeg, eller meget mærkelig studieleder, som ikke begge kunne føle nødvendigheden af at samarbejde godt. At få det her til at fungere. For jeg anerkender jo, at institutlederen har det øverste ansvar for uddannelsen. Så der er ikke noget der. Og derfor er der også beslutninger, som jeg træffer som jeg lige siger hey, jeg har tænkt mig det her, og har du nogle kommentarer til dem? Det er et samspil, men det er samspil, hvor man ikke kan tage tøjlerne fra studielederen. Det har stor betydning.
20 Rektoratet Ministerier, Lovgivere og lign. VIPere Institutledere Studieledere Studerende Studienævn Dekanat Administration
21 Uddelegeret studieledelse SL03: Det kommer også an på, jeg synes det var meget skægt, da vi havde været på studieledermøde sidste, hvor [navnet på en studieleder-kollega] sagde, jamen han sidder altid på sit kontor og skriver på papirer, og jeg tænkte, det gør jeg ikke mere. Der har jeg også været, og så gider jeg simpelthen ikke være studieleder. Og han går jo også. Og det tkan man meget thurtigt tblive træt t af. Vi sidder jo med et sammensurium af ting med høringssvar og klager og plagiering, og klager over eksamen og tonsvis af plagieringssager i at forholde sig til, ja, you name it. Der er rigtig mange sager, der går ind over vores bord. Men her jeg dybt privilegeret, fordi jeg har haft [navne på to administrative medarbejder], som er studiekoordinator, knalddygtige g mennesker. Den dag de går, ved jeg ikke. Så bryder det sammen.
22 Rektoratet Ministerier, Lovgivere og lign. VIPere Institutledere Studieledere Studerende Studienævn Dekanat Administration
23 Frustreret studieledelse (Desperate Governance) SL01: Så, der kan man godt ind i mellem komme ind i sådan en lidt negative rolle, for jeg er tit budbringeren af besværligheder, jeg er budbringer af, at noget skal være på en anden måde, budbringer af, at der skal laves målbeskrivelser, l at eksamensopgaverne ikke må indeholde og jeg er paragrafrytter, og øh, så siger de han er også lidt underlig ham [studielederens eget navn], han er også lidt mærkelig, og når han er her, tager han noget af min tid, til gengæld har han kun lidt tid, når jeg kommer og siger, at jeg gerne vil rejse væk to uger i semestret, og det synes han ikke er nogen god idé.
24 Opportunistisk studieledelse SL07: De fleste lærere er jo langt mere tilbageholdende med at komme ind og fortælle om deres problemer. (..) Jo, måske og det er så heller ikke helt rigtigt, altså det... Hvis der f.eks. er nogen, der har modtaget en klage over et eller andet, så er det tit, de kommer til mig og spørger, Hvad skal jeg svare? Altså hvad er rimeligt at svare? Der er en, der vil have gennemgået meget detaljeret, hvad begrundelsen for den karakter vedkommende har fået. Skal jeg så gennemgå opgaven detaljeret eller skal jeg bare sige... nævne nogle overordnede grunde til, at vi har givet den karakter? Sådan nogle ting, men altså ikke... Altså hvis folk virkelig har problemer, så kommer de ikke direkte til mig, det gør de ikke. Der er de studerende d lidt flinkere til at komme.
25 Diplomatisk studieledelse SL05: (..) den rolle jeg får i virkeligheden [er] ofte også bliver det nogle kalder en broker. En form for forhandler. En der skal få brikkerne til at falde på plads efter forudgående drøftelser med selvfølgelig institutlederen, men også med personalet. Altså Det er meget sjældent, at jeg beordrer folk til at tage sig af bestemte opgaver. Og det sker som oftest efter, hvad skal man sige, venlige samtaler, forespørgsler. Hvis der så er nogle, som vægrer sig ved det eller som har problemer med det, så, kan man sige, så er turen jo en postgang om institutlederen i det her tilfælde. Fordi der har jeg, kan man sige, formelt set ikke beføjelser til og sætte alt for stor trumf bag mine ord.
26 Opsamling Der er stærke reformkræfter, der vil styrke studielederne og genetablere hierarkierne Studielederne er i dag en heterogen gruppe, der indgår i en stærkt fragmenteret organisation med både løse og faste koblinger. Nogle studieledere må ty til mere indirekte ledelsesformer l for at kunne lede. Andre har helt opgivet dele af deres ledelsesarbejde Er studieledere overhovedet ledere?
27 New Public Management motorvejen Professionel ledelse Strategisk ledelse Indirekte ledelse Legende ledelse Opportunistisk ti Ledelse Frustreret ledelse
28 New Public Management motorvejen Professionel ledelse Strategisk ledelse Indirekte ledelse Legende ledelse Opportunistisk ti Ledelse Frustreret ledelse
29 New Public Management motorvejen Professionel ledelse Strategisk ledelse Indirekte ledelse Legende ledelse Vidensbaseret ledelse? Diplomatisk ledelse? Opportunistisk ti Ledelse Frustreret ledelse
30 Centrale pointer 1. Der er stærke reformkræfter, f der vil styrke studielederne og genetablere hierarkierne 2. Studielederne er i dag en heterogen gruppe, der indgår i en stærkt fragmenteret organisation med både løse og faste koblinger. Relationen til institutlederne er både hierarkisk og pragmatisk (løst koblet) Relationen til studieadministrationen er både tæt koblet og (ekstremt) uddelegeret Relationen til VIP erne er oftest indirekte og opportunistiske 3. Der er et mismatch mellem reformernes ønske om at styrke studielederne og den ofte meget løst koblede ledelsespraksis, man finder blandt studielederne
31 Indirekte og legende studieledelse SL03: Det er det aller aller sværeste og rodet som studieleder, at man koloniserer deres forskningstid. Jeg griner af det, men det er jo vitterligt sådan, at når vi har sociale arrangementer, så går jeg altid lidt hen, sådan lidt jokende, og siger jeg skal lige snakke med dig, for så ved jeg godt, at folk bliver sådan, urgh, så tænker de Hvad nu? Hvad er det nu? Er det nogle specialer, eller hvad er det for et kursus, jeg nu skal have eller et eller andet? Og det kan man sige, at på den måde er studielederpositionen jo i virkeligheden mere krævende end institutlederpostionen lige på det, fordi institutlederen er den, der kan give forskningsfri, men det er mig, der hele tiden står med en undervisningsplan, der skal udfyldes. Og så inden for det aspekt accepterer jeg fuldt ud, er jeg godt klar over, at det ikke er let at være institutleder. Men lige præcis ift. de ansatte, der er studielederpositionen af en særlig karakter, fordi man tager deres tid hele tiden.
INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER?
INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? Tillid er som at tage hinanden i hånden og gå ud på isen sammen. Skridt for skridt ser man, om isen kan bære. Tina Øllgaard Bentzen skriver ph.d.-afhandling om tillid
Læs mereKLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET
KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET FORORD Denne publikation er udarbejdet på baggrund af ph.d.
Læs mereKVALITATIV DELEVALUERING AF STOFRÅDGIVNINGEN
KVALITATIV DELEVALUERING AF STOFRÅDGIVNINGEN 2012 Signe Ravn AARHUS UNIVERSITET Business and Social Sciences Center for Rusmiddelforskning Kvalitativ delevaluering af Stofrådgivningen Signe Ravn Center
Læs mereHvis din hest er død - så stå af
Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 JO ÆLDRE DU ER, JO FLERE RETTTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE, PÆDAGOGER OG ANDRE VOKSNE 14
Læs mereDen offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid
Version 06 Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid Sæt tillid på dagsordenen - vær med til at gøre din arbejdsplads mere tillidsfuld Indhold Indhold... 2 Du vil komme til at høre om tillid...
Læs mereHvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?
1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender
Læs mereSyv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet
Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Hvad er brugerinddragelse i sundhedsvæsenet? VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet
Læs mereInspirationskatalog Det gode arbejde på den attraktive arbejdsplads. For sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge
Inspirationskatalog Det gode arbejde på den attraktive arbejdsplads For sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge Indholdsfortegnelse Forord 3 Indledning 4 Arbebjdet skal organiseres målrettet
Læs mereBilag 2. Transkribtion af interview med Jens Kofoed, trykker på Eks-Skolens Trykkeri. d. 14.05.2013
Bilag 2 Transkribtion af interview med Jens Kofoed, trykker på Eks-Skolens Trykkeri. d. 14.05.2013 R (respondent) = Jens Kofoed I (interviewer) = Mikkel Andersen I2 (interviewer 2) = Simon Schonenberg.
Læs mereEVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN
Til Skovgårdsskolen Skovgårdsvej 56 2920 Charlottenlund Dokumenttype Evalueringsnotat Dato juli 2012 EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN 0-1 Dato 08.06.2012 Udarbejdet af Tobias Dam Hede,
Læs mereForsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund.
Rubrik Når journalistikken vil noget mere Ekstrarubrik Interview med Troels Mylenberg Kredit Af Jens Koed Madsen Redaktør på RetorikMagasinet Manchet Den traditionelle journalist er praktiker, ikke teoretiker.
Læs mereEt skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper
Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Interview med Michael Ziegler, chefforhandler for KL, til bogen Lærernes kampe kampen for skolen Interviewer: Hanne Birgitte Jørgensen Hvad
Læs mereDU SKAL VÆLGE, HVILKEN POLITIKER DU VIL VÆRE!
Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DU SKAL VÆLGE, HVILKEN POLITIKER DU VIL VÆRE! En fortælling om at vælge, hvilken rolle man vil have
Læs mereSpørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn
Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler
Læs mereHvordan gør de professionelle?
Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision
Læs mereFind værdierne og prioriteringer i dit liv
værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering
Læs mereTre spørgsmål om udsatte børn. Hvad er kommunernes største udfordring i sager om udsatte børn?
Tre spørgsmål om udsatte børn 1. Hvad er kommunernes største udfordring i sager om udsatte børn? 2. Hvordan sikrer samfundet at børn vokser op og får et godt liv? 3. Hvem har ansvaret, når børn ikke vokser
Læs mereGør den svære samtale til et frugtbart samarbejde
Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner
Læs mereFire lederes sejre og nederlag - Leadership Pipeline i den offentlige sektor AF Thorkil Molly-Søholm og Kristian Dahl
Fire lederes sejre og nederlag - Leadership Pipeline i den offentlige sektor AF Thorkil Molly-Søholm og Kristian Dahl Afsættet for den Offentlige Leadership Pipeline Den Offentlige Leadership Pipeline
Læs mereSammenhængen mellem organisationsformer og belastninger på 6 DJØF-arbejdspladser. Helle Holt & Marie Louise Lind
Sammenhængen mellem organisationsformer og belastninger på 6 DJØF-arbejdspladser Helle Holt & Marie Louise Lind Socialforskningsinstituttet Beskæftigelse og erhverv Marts 2004 2 Om undersøgelsen Danmarks
Læs mereLederens arbejde med stress
TEMA Psykisk arbejdsmiljø Lederens arbejde med stress Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! Lederens arbejde med stress er det fjerde værktøj
Læs mereDet vi skal gøre, og det vi kan gøre
TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne
Læs mereGode råd til den motiverede ansøgning
Gode råd til den motiverede ansøgning Mange uddannelsessteder vil gerne have, at kvote 2 ansøgere vedlægger en motiveret ansøgning (nogle steder også kaldet en levnedsbeskrivelse). Den motiverede ansøgning
Læs mere"Mød dig selv"-metoden
"Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015
Læs mereGruppevejledning i et systemisk perspektiv. en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen.
Gruppevejledning i et systemisk perspektiv en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen. Trine Hinchely Harck JCVU, Århus Skole- & Ungdomsvejledning
Læs mereVidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor
Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Arbejdspapir udarbejdet i forbindelse med Fremfærd Peter Hasle, Ole Henning Sørensen, Eva Thoft, Hans Hvenegaard, Christian Uhrenholdt Madsen Teamarbejdsliv
Læs mereLederen gør en forskel. Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet
Lederen gør en forskel Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet UdviklingsForum november 2009 LEDEREN GØR EN FORSKEL Rapport fra en undersøgelse af ledelse af dagtilbud i Århus Kommune
Læs mereLederens arbejde med stress. Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 lederens arbejde med stress
Lederens arbejde med stress Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 lederens arbejde med stress Indhold 1. Stress-samtaler 2. Stressforebyggende lederstil 3. Lederens egen stress Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mere