Finanskonferencen 2013 Ny regulering - nye tilsynsopgaver. Thomas Broeng Underdirektør Finanstilsynet

Transkript

1 Finanskonferencen 2013 Ny regulering - nye tilsynsopgaver Thomas Broeng Underdirektør Finanstilsynet

2 Dagsorden 1. Oversigt over igangværende og kommende reguleringer inden for det finansielle område 2. Generelle trends inden finansiel EU-regulering 3. Status og udestående i udvalgte sager 4. Ændringer af tilsynet? 5. Spørgsmål?

3 Opfølgning på den finansielle krise - regulering kan ikke stå alene Skærpet regulering Makroøkonomisk balance Styrket tilsyn Finansiel stabilitet

4 1. Oversigt over finansiel regulering Som opfølgning på den finansielle krise og tiltagene i FSB/BCBS/IOSCO mv. er der allerede afsluttet 8 finansielle sager. Herudover forhandles der pt. 15 finansielle sager i Bruxelles. I foråret/efteråret 2013 forventes fremsat 9 yderligere reguleringer. Dele af disse er 2. bølge af reguleringen efter den finansielle krise og der er yderligere markante revisioner af bl.a. Basel-standarderne i vente.

5 1. Oversigt allerede vedtagne finansielle sager 1 Oprettelsen af ESRB og ESA erne Fremsat Status September/10 Ikrafttrædelse CRA II og III Jun/10 Ikrafttrædelse maj 11/medio 13 3 CRDIII Jul/09 Ikrafttrædelse EMIR Sep/10 Ikrafttrædelse Shortselling Sep/10 Ikrafttrædelse AIFM April/09 Ikrafttrædelse Venture Dec/11 Ikraftrædelse Revision af transparensdirektivet Okt/11 Trilog

6 1. Oversigt over aktuelle finansielle sager i EU (I) Fremsat Status 9 Indskydergaranti (DGS) Jul/10 Trilog 10 Investorgaranti (ICS) Jul/10 Trilog ikke påbegyndt 11 Omnibus II (solvency II) Jan/11 Trilog 12 Boligkreditdirektivet (MCD) Apr/11 Trilog 13 CRD/CRR 4 Jul/11 Trilog 14 Revision af markedsmisbrugsdirektiv et (MAR) Okt/11 Trilog 15 Revision af MiFID/MiFIR Okt/11 Rådsregi 16 Revision af transparensdirektivet Okt/11 Trilog

7 1. Oversigt over aktuelle finansielle sager i EU (II) 17 Forordning om Værdipapircentraler (CSD) Fremsat Mar/12 Status Rådsregi 18 Krisehåndtering Jun/12 Rådsregi 19 Forordning om dokumenter med central information om investeringsprodukter (PRIPs) Jul/12 Rådsregi 20 Forsikringsmæglerdirektivet (IMD) Jul/12 Rådsregi 21 Øget beskyttelse for købere af produkter fra investeringsinstitutter (UCITS V) Jul/12 Rådsregi 22 Revision af Hvidvaskdirektivet Feb/5 Rådsregi 23 SSM Trilog

8 1. Oversigt over kommende finansielle sager i EU 24 Fælles europæisk afviklingsordning Fremsat Ikke fremsat 25 Revision af ESA forordninger Ikke fremsat 26 Konglomeratdirektivet (FICOD II) Ikke fremsat 27 Regulering af skyggebanksystemet Ikke fremsat 28 Opfølgning på Liikanen-rapporten Ikke fremsat 29 Afviklingsordning for forsikring/liv mv. Ikke fremsat 30 Securities Law Ikke fremsat Status Tiltag forventes i UCITS VI Ikke fremsat 32 IORP (firmapensionskasser) Ikke fremsat

9 2. Generelle trends i EU-lovgivningen

10 2. Generelle trends inden for den finansielle regulering Jacques de larosière rapporten fra 2009: Single Rule Book og fælles finansielt marked (total harmonisering) Mulighed for nationalt tiltag ift. finansiel stabilitet (minimum harmonisering) Kommissionen meget aktiv fortaler for brug af forordninger og delegerede retsakter. Parlamentet generelt fortaler for totalharmonisering og har stemmefordele ift. delegerede retsakter. Rådets position splittet afhængigt af sagerne. Massiv reguleringsdagsorden fører til delegerede retsakter, reviews mv.

11 2. Generelle trends inden for den finansielle regulering fortsat Den markante brug af forordninger og delegerede retsakter gør at reglerne ikke skal gennemføres i dansk ret som for direktiver. Og det er ikke mulighed for at korrigere brug af begreber mv. Det medfører, at forhandlingerne skal følges endnu mere tæt. Samtidig med ligger djævelen i detaljen, hvorfor arbejdet i ESA erne nu er meget vigtigt også på de indledende stadier. Herudover er Parlamentet en meget vigtig forhandlingspart også på de delegerede retsakter.

12 3. Status og udestående på udvalgte sager (Mifid og CRD/CRR)

13 Formålet med MiFID II og MiFIR At øge EU s finansielle markeders sikkerhed og effektivitet (konkurrence elementet fylder mindre denne gang) Hvordan? Ved hjælp af mere handelsgennemsigtighed, større regelharmonisering (jf. anvendelsen af en forordning), og forstærket investorbeskyttelse, samt udbedring af manglerne i MiFID I

14 Behovet for MiFID II og MiFIR Hvorfor egentlig? MiFID I (der trådte i kraft i 2007) har vist sig ikke at være på niveau med udviklingen på værdipapirhandelsområdet: Flere handelspladser = fragmentering af handlen = uoverskuelighed for investorerne Upræcise definitioner af systematisk internalisering (SI) og multilateral handel (i.e. RM og MHF) gav ophav til uregulerede handelspladser (men anset for OTC-handel!! ) Lehman Brothers krak i september 2008 (modpartsrisiko, likviditetsrisiko, og credit default swaps og værdiansættelse) Lynkrakket ( the Flashcrash ) i maj 2010 (algoritmehandel, highfrequency trading (HFT) og direkte markedsadgang) Prisudsving i råvaremarkederne, jf. i olieprisen i 2008: 150$ (juli) 40$ (dec.)

15 De konkrete forslag i MiFID II og MiFIR (1) Undtagelsesmulighederne for ikke-finansielle selskaber begrænses Ny børstype kaldet OHF (Organiseret handelsfacilitet) og mere præcis SIdefinition for at omfatte visse uregulerede (OTC) handelspladser Krav om før- og efterhandelsgennemsigtighed for andre finansielle instrumenter end aktier på regulerede markeder ( 1. dimension: + non-equity instrumenter; 2. dimension: + OHF og MHF) Godkendte offentliggørelsesordninger og leverandører af samlede handelspriser (bedre og billigere handelsdata og større overblik) Udvidelse af kravene om værdipapirhandleres indberetning af transaktioner ( + handler på OHF og MHF)

16 De konkrete forslag i MiFID II og MiFIR (2) Børs(handels)pligt for standardiserede OTC-derivater Adgang på lige vilkår til (1) data fra handelspladser, (2) clearing hos centrale modparter og (3) oplysninger om benchmarks og index Regulering af computerbaseret automatisk handel, herunder HFT Nye bestemmelser om god ledelse Harmonisering af adgangen til det europæiske værdipapirmarked for værdipapirhandlere fra tredjelande

17 De konkrete forslag i MiFID II og MiFIR (3) Regulering af handel med råvarederivater (positionsgrænser og information herom) CO-2 kvoter klassificeres som finansielt instrument Bedre investorbeskyttelse, herunder regler om uafhængig rådgivning og porteføljepleje Administrative sanktionsmuligheder og etablering af angiver-ordninger Større rolle for ESMA (den europæiske tilsynsmyndighed for værdipapirhandel) i kraft af nye beføjelser så som mulighed for indgreb i handlen

18 De største stridspunkter under forhandlingerne i Rådet Åben adgang ( = øget konkurrence på clearingområdet ) Børspligten for standardiserede derivater Optagelse af telefonsamtaler Kravene om før- og efterhandelsgennemsigtighed OHF regimet

19 Formål med CRD/CRR To grundlæggende formål med opdatering af kapitalkravsdirektivet: Indførelsen af Single Rule book i reguleringen af kreditinstitutter afledt af de mange optioner mv. i direktivet herunder opdatering corporate governance-bestemmelser mv. Indarbejdelsen af Basel III-standarden (kapital, likviditet, modpartsrisici, gearing mv). Efterfølgende opdatering af regulering vedr. SIFI er og makro-prudentiel regulering.

20 Regulering af hele balancen Aktiver Kapitalkrav styrkes gennem ændrede RWA på handelsbog, sekuritisering og modpartsrisiko Leverage ratio Passiver Kvalitet af kapital øges (CET1 + Tier1 og fradrag ryddes op i) Kvantitet af kapital øges - kapitalstødpude Modcyklisk buffer - SIFI-tillæg Likviditetsbuffer (LCR) og NSFR

21 Mere og bedre kapital Kvaliteten af kapitalen styrkes via definition og fradrag = større tabsabsorberingsevne ved going concern og harmonisering af kapitalbegreber Styrkelse af regulering af modpartsrisiko = mindre spredning af risiko samt incitamenter for OTC derivater, så central clearing sikres i lighed med EMIR. Kapitalstøde, hvor der ikke kan udbetales dividende eller variabel løn hvis under samlet buffer Procyklisk kapitalbuffer = dæmpe i stedet for at forstørre effekter af konjunkturforløb

22 Kapitalstruktur før og efter

23 Indfasning af nye kapitalkrav Inkluderer endvidere en række strammere fradragsregler der ligeledes fases ind 23

24 Leverage (gearingsmål) Gearingsmål skal over tid fungere som et gulv under opbygningen af gearing og overdreven vækst. Tænkt som backstop til bl.a. IRB-kapitallettelser. Der indføres overvågning og måling af leverage fra Tale om et supplerende 3% ikke-risikobaseret forholdsmål. Tælleren er Tier1 kapital Nævneren er uvægtede summer for balancen og udenfor balance-poster Bedste praksis er at have et leverage mål på mindst 3%. Indgår i søjle 2 overvejelser Offentliggørelse fra jan 2015 Analyser vil vise om leverage skal indføres under minimumskravene fra jan 2018 Vil kræve en politisk stillingtagen

25 Likviditetsregulering i CRD/CRR Liquidity Coverage Ratio (LCR) Net Stable Funding Ratio (NSFR) Beholdning af likvide aktiver (buffer) Netto stress cash outflow over 30 dage > 100 Tilgængelig volumen af stabil finansiering Nødvendig volumen af stabil funding > 100 Formål med LCR: At sikre at institutterne kan modstå et institutspecifik og markedsbaseret likviditetsstress i 30 dage ved at holde tilstrækkelige likvide aktiver også under en likviditetskrise Formål med NSFR: At sikre institutternes finansiering på 1 en længere horisont ved at tage højde for, om der er tilstrækkelig stabil finansiering til at dække aktiverne. Ratioen tager højde for muligheden for likviditetstransformation af aktiver samt off-balance likviditetstræk

26 Meget lang forhandlingsproces indtil nu 5 danske formandskabskompromiser (1000 sider hver) Enighed i Rådet i ECOFIN den 15. maj efter maratonforhandlinger den 2. maj Over 30 politiske trilogmøder og mindst lige så mange tekniske møder. Mulig enighed i marts 2013 med Parlamentet

27 Sidste udestående punkter i CRD/CRR-forhandlingerne Land-for-land rapportering Makroprudentielle værktøjer SIFI buffer (identifikation og krav for G-SII og O- SII) Aflønning (særligt forholdet mellem den variable og faste løn) Ikrafttrædelsesdato

28 CRDIV/CRR Status for forhandlingerne (fortsat) Ikrafttrædelsesdato forventes at blive den 1. januar 2014 under forudsætning af at forslaget er blevet offentliggjort officielt inden juli Den danske lovproces er i fuld gang - fremsættelse af lovforslag i oktober Implementeringen og forberedelse på de nye regler bør påbegyndes i god tid i institutterne.

29 4. Finanstilsynets nye opgaver

30 4. Finanstilsynets nye opgaver efter MiFID II Øget tilsyn med ikke-finansielle virksomheder Mulig etablering af danske OHFere Vurdering af handelsgennemsigtighedskravene for obligationer m.v. (deltagelse i ESMA SMSC, herunder vurdering af fritagelser) Tilsyn med en (endnu) længere liste af krav til værdipapirhandlere og børsoperatører

31 4. Finanstilsynets nye opgaver efter CRD/CRR Tilsyn med en række nye krav (likviditet, gearing, godkendelse kapitalinstrumenter mv.). Herudover brug af en række nye mekanismer (administrative sanktioner, fleksibilitetsmekanismer, SIFI-regulering mv.) Fortolkning af forordninger/delegerede retsakter? Q&A-proces centralt hos EBA men formentlig brug for yderligere fortolkning. Effekt af den europæiske tilsynshåndbog på tilsynssiden? Effekt af SSM-forordningen på regulerings- og tilsynssiden? Generelt meget stor opgave ift. de mange delegerede retsakter

32 4. Kommende delegerede retsakter under CRD/CRR Regulatory Technical Standards 38 Implementing Technical Standards 24 Guidelines 21 Report 15 Publication 6 Opinion 9 Advice 2 Areas for Mediation 13 Notification 31 Other (Assist on 3rd Country equivalence / colleges/ MoUs) 5

33 5. Spørgsmål? Kontaktdetaljer: eller tlf