SØULYKKESRAPPORT FRA OPKLARINGSENHEDEN. N I N A N I T U & A F R I C A N Z E B R A K o l l i s i o n 6. j u l i

Transkript

1 SØULYKKESRAPPORT FRA OPKLARINGSENHEDEN N I N A N I T U & A F R I C A N Z E B R A K o l l i s i o n 6. j u l i

2 SØFARTSSTYRELSEN, Vermundsgade 38 C, 2100 København Ø. Tlf , Fax: CVR-nr.: Søulykkesrapporten er udsendt den 10. december 2010 Sagsnummer: Forsidebilleder: NINANITU og AFRICAN ZEBRA efter kollisionen. Søulykkesrapporten kan også findes på Søfartsstyrelsens hjemmeside under Ulykkesopklaring. Opklaringsenheden Opklaringsenheden undersøger søulykker og alvorlige personulykker på danske handels- og fiskeskibe. Enheden undersøger ligeledes søulykker i danske farvande, hvor udenlandske skibe er involveret. Formål Formålet med Opklaringsenhedens undersøgelse er at tilvejebringe oplysninger om de faktiske omstændigheder ved ulykken og at klarlægge de årsager og det begivenhedsforløb, som har ført til ulykken, med henblik på at der af Søfartsstyrelsen eller andre kan træffes foranstaltninger for at reducere risikoen for gentagelser. Undersøgelsen sigter ikke mod at tage stilling til de strafferetlige eller erstatningsretlige aspekter ved ulykkerne. Opklaringsenhedens undersøgelsesarbejde foregår adskilt fra Søfartsstyrelsens øvrige funktioner og virksomhed. Indberetning Når et dansk handels- eller fiskeskib er involveret i en søulykke eller en alvorlig personulykke, skal Opklaringsenheden straks underrettes. Telefon: Telefax: E-post: oke@dma.dk Uden for kontortid kan Opklaringsenheden træffes på telefon Side 2

3 Indholdsfortegnelse 1 Resume Konklusion Anbefalinger Undersøgelsen Faktuelle oplysninger Ulykkesdata Sejladsdata Skibsdata Vejrdata Besætningsdata Hændelsesforløb NINANITU AIS-spor Søkortudsnit VDR-optagelser af radarbilleder Forskrifter om vagthold Søvejsregler Radarreflektor Analyse Vagthold og søvejsregler Radarreflektor TV i styrehus Resume Fiskeskibet NINANITU sejlede fra Grenaa til fiskeri ved Store Middelgrund i Kattegat. Om bord var to mand, og skibet sejlede for selvstyrer på kurs 085 med ca. 8 knob. Under sejladsen gik bedstemanden til ro i forlukafet, mens fiskeskipperen blev i styrehuset. På et tidspunkt observerede fiskeskipperen AFRICAN ZEBRA på radaren i en afstand af ca. to sømil og ca. 40 om bagbord. For fiskeski pperen så det så ud, som om AFRI- CAN ZEBRA ville gå agten om NINANITU, så derfor foretog han sig ikke noget med hensyn til dette skib. Bulk carrieren AFRICAN ZEBRA sejlede ad Rute T på kurs 209 med ca. 13 knob. På vagt på broen var en styrmand og en matros som udkig. Skibsføreren kom på broen efter at have spist aftensmad. Han så straks visuelt et fiskeskib ca. 1½ kabellængde fra skibet om styrbord bov med umiddelbar risiko for kollision. Vagthavende styrmand og udkiggen havde ikke set fiskeskibet. Der blev manøvreret i begge skibe for at undgå kollision, men NINANITU ramte ind i AFRICAN ZEBRAs styrbord side. AFRICAN ZEBRA vendte om og satte en redningsbåd i vandet for at undsætte fiskerne i NINANITU, der var i risiko for at synke. Men ingen af fiskerne ville om bord i redningsbåden. Via en lodsbåd og et hollandsk orlogsskib, der begge var i området, blev der slået alarm og en redningsaktion blev sat i gang. Begge fiskere blev reddet af en svensk redningshelikopter. Side 3

4 2 Konklusion Det er Opklaringsenhedens vurdering, at kollisionen skete som følge af følgende forhold: Fiskeskipperen udviste ikke god brodisciplin under sin vagt i styrehuset (6.1). Der blev i NINANITU ikke holdt behørig udkig (6.1). Fiskeskipperen byggede sin antagelse af, at det andet skib ville passere agten om NINANITU, på mangelfulde informationer (6.1). Der blev ikke udvist god brodisciplin under brovagten på AFRICAN ZEBRA (6.1). Der blev i AFRICAN ZEBRA ikke holdt behørig udkig (6.1). Manglende brug af radarens ARPA-funktioner og ændringer af indstillingerne for gain, sea- og rainclutter på AFRICAN ZEBRA (6.1). Det er i øvrigt Opklaringsenhedens vurdering: At en effektiv radarreflektor på NINANITU ville have medført, at skibet havde givet et tydeligere radarekko også på 6 sømils området (6.2). At tilstedeværelsen af TV i styrehuset på NINANUTI har været medvirkende årsag til, at fiskeskipperen ikke udøvede god brodiscipling og ikke holdt behørig udkig (6.3). 3 Anbefalinger Opklaringsenheden anbefaler, at Søfartsstyrelsen gør opmærksom på vigtigheden af god brodisciplin, herunder at Søfartsstyrelsen i forbindelse med almindelig tilsynsvirksomhed og ISM audit påtaler forhold, der udgør en risiko for tilsidesættelse af god brodisciplin. 4 Undersøgelsen Opklaringsenheden har modtaget forklaring fra skibsføreren, overstyrmanden og udkiggen i AFRICAN ZEBRA samt kopi af skibsdagbogen for 6. juli Opklaringsenheden har modtaget VDR-optagelser af radarbilleder fra AFRICAN ZE- BRA. Opklaringsenheden har modtaget AIS-spor af AFRICAN ZEBRA for sejladsen umiddelbart før og efter kollisionen. Opklaringsenheden har modtaget kopi af AFRICAN ZEBRAs ruteplanlægning, besætningsliste og skibsdataliste. Opklaringsenheden har modtaget forklaring fra fiskeskipperen og bedstemanden i NI- NANITU. Opklaringsenheden har modtaget hændelsesrapport fra Søværnets Operative Kommando. Side 4

5 5 Faktuelle oplysninger 5.1 Ulykkesdata Ulykkestype (hændelsen i detaljer) Ulykkesdato og tidspunkt Ulykkesposition Ulykkesområde Tilskadekomne IMO Casualty Class Kollision 6. juli 2010, klokken dansk tid 56 26,33 N 11 32,5 Ø Kattegat, Rute T Et besætningsmedlem i NINANITU Meget alvorlig ulykke 5.2 Sejladsdata NINANITU Sejladsens fase Sejlads mod fiskeplads Afgangshavn og tidspunkt Grenaa, 6. juli 2010, klokken AFRICAN ZEBRA Sejladsens fase Sejlads i Rute T, sydgående Afgangshavn og tidspunkt Maputa, Mozambique, 8. juni 2010 Dybgang ved afsejling 9,6 meter Lods om bord Nej 5.3 Skibsdata Navn NINANITU AFRICAN ZEBRA Hjemsted Grenaa Nassau Kaldesignal XP 2048 C6UE7 IMO nummer Havnekendingsnummer AS 100 Rederi Fiskeskipperen ISM-ansvarlig operatør/rederi Enterprises Shipping & Trading SA, Greece Flagland Danmark Bahamas Byggeår Skibstype Fiskeskib Bulk carrier Fiskeskibstype Sidetrawler Bruttotonnage 26, Dimensionstal (fiskeskibe) 66,72 Klassifikationsselskab Uklasset Bureau Veritas Længde overalt 13,93 meter 189,95 meter Maskineffekt 140 kw kw 5.4 Vejrdata Vind retning og hastighed i m/s Sigtbarhed Lysforhold NV-lig vind, 10 m/s God Dagslys, stærkt solskin Side 5

6 5.5 Besætningsdata NINANITU Antal besætningsmedlemmer 2 Antal besætningsmedlemmer med sønæringsbevis til at være vagthavende Ingen krav om sønæringsbevis for at være vagthavende i dette skib Vagtform på broen Skiftende Stilling om bord Fiskeskipper Bedstemand Alder og erfaring 61 år, beskæftiget med fiskeri hele voksenlivet 60 år, beskæftiget med fiskeri hele voksenlivet AFRICAN ZEBRA Antal besætningsmedlemmer 21 Antal besætningsmedlemmer med sønæringsbevis til at være vagthavende på bro- 4 en Vagtform på broen 3-skiftet vagt Stilling om bord. Funktion på ulykkestidspunkt. (Besætningsmedlemmer relevant for ulykke). Skibsfører Overstyrmand Matros (udkig) Alder, sønæringsbeviser 54 år, STCW certifikat som skibsfører 40 år, STCW certifikat som overstyrmand 33 år, befaren matros 5.6 Hændelsesforløb Det følgende i dette afsnit er baseret på forklaring fra fiskeskipper og bedstemand i NINANITU: NINANITU sejlede fra Grenaa den 6. juli 2010, klokken 15.50, til trawlfiskeri efter konsumfisk i Kattegat, området SV af Store Middelgrund. Om bord var som altid fiskeskipperen og bedstemanden. De plejede at fiske i to tre døgn ad gangen. Der var NV-lig vind 10 m/s, god sigtbarhed, solskin og nogen sø. Der er normalt ca. fem timers sejlads fra Grenaa til denne fiskeplads, når skibet som i dette tilfælde sejlede med ca. otte knob. Skibet sejlede for selvstyrer på kurs 085. Efter afsejlingen drak fiskeskipperen og bedstemanden kaffe sammen, hvorefter bedstemanden gik forud i lukafet for at sove, inden han skulle tage den første vagt, når de var kommet til fiskepladsen. Dette var den sædvanlige rutine. Side 6

7 Fiskeskipperen drak derefter fortsat kaffe og så TV. Apparatet var placeret i styrehusets styrbord side. Der var under sejladsen mod fiskepladsen ikke nogen væsentlig trafik. Han talte over VHF på kanal 9 med en kollega i et andet skib, og imens dæmpede han lyden på skibets anden VHF på kanal 16 for at dæmpe støj derfra. Dette skete ca. en time før kollisionen. På et tidspunkt så fiskeskipperen på radaren et andet skib i ca. to sømils afstand ca. 40 om bagbord, og det syntes for ham, som om det a ndet skib ville gå agten om NINANITU. Fiskeskipperen foretog sig derfor gjorde ikke noget med hensyn til dette skib. Senere så fiskeskipperen pludseligt et stort skib igennem styrehusets forreste vindue i bagbord side i ca. 25 meters afstand. Fiskeskipperen slog bak, men skruen tog luft, og bakmanøvren blev ikke effektiv. Så hørte han det andet skib give signal med fløjten, hvorefter NINANITU ramte skibets styrbord side og skransede hen langs skibssiden med risiko for at blive ramt af skibets skrue. Fiskeskipperen kaldte på dansk det andet skib over VHF på kanal 16 og sagde, at skibet måtte vende om, da de måske behøvede hjælp. Der kom ikke noget svar fra det andet skib. Opkaldet blev imidlertid hørt i en lodsbåd fra Grenaa. Lodsen bad om og fik oplyst NINA- NITUs position og sagde noget på engelsk, som fiskeskipperen ikke forstod. Fiskeskipperen løb ud i forskibet for at flå skylightet af og hjælpe bedstemanden op fra lukafet. Bedstemanden stod allerede i forstuen ved lejderen. Han blødte slemt fra en flænge i hovedet, og han var noget fortumlet og forslået. Bedstemanden havde ikke sovet. Han bemærkede på et tidspunkt, at fiskeskipperen begyndte at manøvrere. Det var uventet, og han stod derfor op fra køjen og stod på dørken, da kollisionen skete. Han blev slået omkuld ved kollisionen og fik en meget kraftig flænge i panden/issen i venstre side, slog nakke, skuldre og rygrad m.v. Forstuen foran lukafet var blevet totalt ødelagt ved kollisionen, så bedstemanden måtte bakse med at flytte tømmer og splintret træ for at kunne komme op ad lejderen til dækket. Bedstemanden blev af fiskeskipperen hjulpet op ad lejderen i nedgangskappen, og de gik begge hen i styrehuset. Lyngby Radio kaldte NINANITU op, og blev orienteret af fiskeskipperen om situationen. Fiskeskipperen kom da i tanker om at få sat redningsflåden i vandet. Han og bedstemanden satte derpå redningsflåden ud, hvilket forløb uden problemer. Redningsvestene derimod lå i lukafet forude, og der kunne de ikke få fat i dem, da forskibet var blevet knust ved kollisionen og stod fuldt af vand. Side 7

8 Det andet skib, AFRICAN ZEBRA, vendte om, og en redningsbåd blev sat i vandet. Redningsbåden sejlede tæt på NINANITU, og folkene i redningsbåden tilbød at tage fiskeskipperen og bedstemanden om bord, men de afslog tilbuddet. NINANITU var ca. halvt fuldt af vand, men de troede, at skibet ville holde sig flydende, og de vidste, at redningsfartøjer fra Grenaa og Anholt samt lodsbåden fra Grenaa var på vej. Senere kom også to helikoptere til stede, en svensk og en dansk. Bedstemanden, der var kommet til skade, blev taget op i den første helikopter, den svenske. Fiskeskipperen gik derpå ind i styrehuset og tog en kop kaffe. Helikopteren ventede, til lodsbåden ankom, men pludseligt sank NINANITU, og fiskeskipperen måtte springe i vandet. Han kunne ikke bruge redningsflåden, fordi den var sat ud i luv side og drev med vinden ind over det synkende fartøj. Fiskeskipperen er en god svømmer, og han var ikke bekymret for at komme i vandet. Han blev hurtigt samlet op og løftet op i den samme helikopter, som bedstemanden var kommet op i, hvorefter de blev fløjet til Tirstrup lufthavn. Det følgende i dette afsnit er baseret på forklaring fra skibsfører, overstyrmand og udkig i AFRICAN ZEBRA: AFRICAN ZEBRA sejlede den 8. juni fra 2010 Maputa, Mozambique, på rejse mod Gdansk, Polen, lastet med tons sukker i bulk. Skibets største dybgang ved afsejlingen var 9.6 meter agter, og skibets servicefart var 13 knob. Der blev sejlet for selvstyrer og navigeret i papirkort. Skibets ene radar (AR- PA-radar) var i drift. Den anden radar var slukket og blev i øvrigt kun sjældent brugt, fordi den larmede meget. Rejsen forløb uden særlige tildragelser indtil kollisionen. Da skibet kom ind i Kattegat, fulgte det Rute T, idet det var hensigten at tage lods ved bøje 23 for passage af Storebæltsbroen. Overstyrmanden og en matros som udkig overtog brovagten klokken Overstyrmanden havde hvilet siden klokken Dagen før havde både overstyrmanden og matrosen haft sædvanlige rutinemæssige arbejds- og hviletider. Der var på dette tidspunkt V-lig vind, styrke 3-4 Beaufort, ca. 1½ meter sø, god sigtbarhed og stærkt solskin, der reflekteredes kraftigt i søen. Klokken skiftede overstyrmanden til søkort nr WGS 84 og ændrede kurs til 209. Mellem klokken ca og spiste han aftensmad i messen. Imens havde 2. styrmand vagten på broen. Matrosen forblev på broen. Efter at have spist aftensmad, gik skibsføreren på broen for at eftergå nogle ting, der ikke var relateret til denne hændelse. Overstyrmanden stod ved ARPA-radaren, og matrosen stod i styrbord side af broen og så ud af vinduerne. Overstyrmanden skiftede radarens områdeindstilling fra 12 til 6 sømil. Side 8

9 Da skibsføreren kom ind på broen, så han straks visuelt et fiskeskib på en Ø-lig kurs i en afstand af 1½ kabellængde på styrbord bov. Skibsføreren spurgte overstyrmanden: Hvad sker der?, og overstyrmanden svarede, at han ikke havde set fiskeskibet. Matrosen havde heller ikke set fiskeskibet. Skibsføreren skiftede over til håndstyring, matrosen tog roret, og overstyrmanden gav efter skibsførerens ordre fem eller seks korte signaler med skibets fløjte. Overstyrmanden beordrede hårdt bagbord, og matrosen drejede hårdt bagbord over. Der var ingen reaktion at se på fiskeskibet. Skibsføreren så ingen personer om bord i fiskeskibet, der fortsatte med uændret kurs og fart. AFRICAN ZEBRA drejede hårdt til bagbord, og da skibsføreren konstaterede, at skibets agterende drejede til styrbord, støttede han op og drejede til styrbord nok kun 5, hvorefter fiskeskibet ramte AFRICAN ZEBRA i sty rbord side ud for lastrum nr. 4 i en vinkel på Skibsføreren løb ned på dækket, hvorfra han så fiskeskibet drive væk. Han så ikke nogen skader på fiskeskibet og løb tilbage til broen og kaldte fiskeskibet over VHF på kanal 16. Der kom ikke noget svar fra fiskeskibet, men et orlogsskib hørte opkaldet og kaldte fiskeskibet og hjalp i øvrigt med kommunikationen. Orlogsskibet oplyste over VHF til AFRICAN ZEBRA, at fiskeskibet behøvede assistance. Om bord i AFRICAN ZEBRA blev der gjort klar til at manøvrere, og besætningen gjorde redningsbåden klar til udsætning. AFRICAN ZEBRA vendte om ca. to kabellængder fra fiskeskibet. Da AFRICAN ZEBRA nærmede sig fiskeskibet, blev redningsbåden sat i vandet, hvilket skete ca. 40 minutter efter kollisionen. Redningsbåden sejlede hen til fiskeskibet og dens besætning tilbød at tage fiskerne om bord, men de afslog tilbuddet og forblev om bord i fiskeskibet. Senere blev de to fiskere reddet med en helikopter. Der var ikke sket skade på AFRICAN ZEBRA ved kollisionen. 5.7 NINANITU NINANITU var traditionelt indrettet med lukaf, forstue og nedgangskappe i forskibet. Fartøjet var udstyret med en Furuno-radar af ældre model, der var placeret højt i styrehusets bagbord side og næsten altid var indstillet på 3 sømils området også i dette tilfælde. Foran styrehuset var fartøjet indrettet med aluminiumsbak og læsejl i bagbord side, og der var ifølge fiskeskipperen et godt udsyn fra styrehuset. NINANITU var ikke forsynet med radarreflektor. Side 9

10 5.8 AIS-spor AIS-sporet for AFRICAN ZEBRA viser skibets sejlads og manøvrer før, under og efter kollisionen. NINANITU var ikke udstyret med AIS-udstyr. AIS-spor: Farvandsvæsenet 5.9 Søkortudsnit Kortudsnit med ulykkesområdet Foto: Opklaringsenheden Side 10

11 5.10 VDR-optagelser af radarbilleder AFRICAN ZEBRAs VDR gengiver ARPA- radarens visninger som en lang række stillbilleder. Det fremgår af AFRICAN ZEBRAs Voyage Data Recorder (VDR), at overstyrmanden på sin vagt har anvendt skibets ARPA-radar. Overstyrmanden ændrede ikke på indstillingerne for gain, sea- og rainclutter. Klokken blev afstandsområdet ændret fra 12 til 6 sømil. Klokken 17.44, i position 56 37,346 N ,201 Ø, blev afstandsområdet ændret fra 6 til 12 sømil. Da overstyrmanden efter at have spist aftensmad overtog vagten igen klokken 18.00, var der ifølge VDR-optagelserne på ARPA-radaren acquired en del objekter, det seneste med ID-nummer 43, der før vagtovertagelsen havde overhalet AFRICAN ZEBRA. Der var ikke sat en guard-zone til automatisk aquiring af objekter, der kom inden for denne zone, og der var ikke acquired nogen objekter eller indhentet oplysninger om andre targets end skibet med target ID 43. Fra klokken var der på radaren et østgående ekko med efterglød i ca. 12 sømils afstand ca. 16 om styrbord. Dette ekko forblev syn ligt på radaren i uændret pejling, indtil radarens afstandsområde klokken blev ændret fra 12 til 6 sømil i position 56 26,809 N ,555 Ø. Side 11

12 Klokken var afstanden til det østgående ekko knap 1 sømil. Ekkoet var da vanskeligt at se på grund af seaclutter, og efter ændring af radarens afstandsområde fra 12 til 6 sømil var det ikke synligt. Ovenfor er vist to af radarbillederne fra klokken og klokken (dansk tid). Radarbillederne angiver tiden i UTC (to timer mindre end dansk tid). De gule pile er indsat for at vise ekkoet af NINANITU Forskrifter om vagthold STCW-kodens sektion A-VIII/2, Part 3-1 indeholder principper for vagthold på broen. Ifølge STCW-kodens sektion A-VIII/2, Part 3-1, stk. 43 skal den vagthavende navigatør tage hyppige og nøjagtige kompaspejlinger af skibe, der nærmer sig, som middel til tidlig konstatering af fare for sammenstød og være opmærksom på, at sådan fare undertiden kan være til stede, selv når en kendelig forandring i pejlingen er tydelig, især ved nærmelse til et meget stort skib eller et slæb eller ved klos nærmelse til et skib. Ifølge STCW-kodens sektion B-VIII/2, Part 3-1, Vejledning vedrørende vagthold på broen fremgår det i stk. 5.10, at ikke nødvendig aktivitet og forstyrrelse bør undgås, fortrænges eller fjernes, og i stk. 5.13, at ikke nødvendigt materiel bør ikke placeres på broen.... STCW-koden er ikke gældende for fiskeskibe, men Bekendtgørelse nr af 22/ om vagthold i skibe (Vagtholdsbekendtgørelsen) gælder for danske fiskeskibe, og STCW-koden sektion A-VIII/2 og sektion B-VIII/2 er bilag til denne bekendtgørelse. Side 12

13 5.12 Søvejsregler Regel 5 i de internationale søvejsregler foreskriver, at der i ethvert skib altid skal holdes behørig udkig såvel ved brug af syn og hørelse som ved brug af alle forhåndenværende midler, der er hensigtsmæssige under de foreliggende omstændigheder og forhold, således at der kan foretages en fuldstændig vurdering af situationen og af faren for sammenstød. Regel 7 (a) i de internationale søvejsregler foreskriver, at ethvert skib skal bruge alle forhåndenværende midler, som er hensigtsmæssige under de foreliggende omstændigheder og forhold, til at afgøre, om der er fare for sammenstød. Hvis der er nogen som helst tvivl herom, skal sådan fare anses for at være til stede. Regel 7 (b) i de internationale søvejsregler foreskriver, at hvis radaranlæg forefindes og er i drift, skal det benyttes på behørig måde, herunder til fjernafsøgning for at få tidlig varsko om fare for sammenstød og endvidere til plotning eller tilsvarende systematisk observation af konstaterede genstande. Regel 7 (c) i de internationale søvejsregler foreskriver, at antagelser ikke må bygges på mangelfulde oplysninger, især ikke mangelfulde radaroplysninger Radarreflektor NINANITU var omfattet af Meddelelser fra Søfartsstyrelsen F, Teknisk forskrift om mindre erhvervsfartøjers bygning og udstyr m.v. Ifølge denne forskrifts Kapitel X, Regel skal alle fartøjer, så vidt som muligt, være forsynet med en godkendt radarreflektor. 6 Analyse 6.1 Vagthold og søvejsregler NINANITU Fiskeskipperen i NINANITU var i styrehuset og observerede et stort skib, der senere viste sig at være AFRICAN ZEBRA, på radaren i ca. to sømils afstand ca. 40 om bagbord. Fiskeskipperen opfattede det sådan, at det andet skib ville gå agten om NINANITU, og han gjorde derfor ikke noget med hensyn til dette skib. Fiskeskipperen undlod at holde dette skib under observation og at pejle det for at konstatere, om der var risiko for kollision. Fiskeskipperen så TV under sin vagt i styrehuset. Pludseligt så fiskeskipperen det andet skib i ca. 25 meters afstand, hvilket var for sent til, at han kunne afværge kollisionen. Opklaringsenheden vurderer, at fiskeskipperen ikke udviste god brodisciplin under sin vagt i styrehuset. Det er Opklaringsenhedens vurdering, at der i NINANITU ikke blev holdt behørig udkig. Det er Opklaringsenhedens vurdering, at fiskeskipperen byggede sin antagelse af, at det andet skib ville passere agten om NINANITU, på mangelfulde informationer. Side 13

14 AFRICAN ZEBRA I AFRICAN ZEBRA var der to mand på vagt på broen. Forud for kollisionen stod overstyrmanden ved ARPA-radaren, og udkiggen stod i styrbord side og kiggede ud af vinduerne. Det var klart vejr med stærkt solskin fra lavtstående sol og mange reflekser i vandet, når man fra AFRICAN ZEBRA så mod vest, hvorfra NINANITU nærmede sig. Hverken udkiggen eller overstyrmanden i AFRICAN ZEBRA observerede NINANITU. Da skibsføreren kom på broen, så han straks NINANITU foran for tværs om styrbord og med umiddelbar risiko for kollision. NINANITU gav synligt ekko med efterglød på 12 sømils området fra klokken og minutter frem og derefter med stadigt svagere ekko, der til sidst forsvandt. På overstyrmandens vagt blev der ikke ændret på indstillingerne for gain, sea- og rainclutter. Dermed blev radarekkoet af NINANITU ikke erkendt, mens radaren var sat på 12 sømils området, da det blev sløret af ekkoer fra søen indenfor en afstand af ca. 4 sømil fra AFRICAN ZEBRA. Af oplysninger fra skibets VDR kan det konstateres, at overstyrmanden på sin vagt ikke anvendte radarens ARPA-funktioner. Det forhold, at der ikke har været anvendt en guard-zone, der automatisk acquirer objekter indenfor Guard-zonen har medført, at ekkoet fra NINANUTA ikke automatisk blev registreret og gav alarm. Opklaringsenheden vurderer, at der ikke blev udvist god brodisciplin under brovagten. Opklaringsenheden vurderer, at manglende brug af radarens ARPA-funktioner og ændringer af indstillingerne for gain, sea- og rainclutter har været en medvirkende årsag til kollisionen. Opklaringsenheden vurderer, at der i AFRICAN ZEBRA ikke blev holdt behørig udkig. 6.2 Radarreflektor NINANITU var ikke forsynet med radarreflektor. NINANITU gav på AFRICAN ZEBRAs radar et synligt ekko med efterglød fra ca. 40 minutter før kollisionen, hvilket dog efter minutter blev stadigt svagere. Det er Opklaringsenhedens vurdering, at en effektiv radarreflektor på NINANITU ville have medført, at skibet ville give et endnu tydeligere ekko også på 6 sømils området på AFRICAN ZEBRAs radar. 6.3 TV i styrehus Fiskeskipperen så TV under sejladsen mod fiskepladsen. Fiskeskipperen holdt efter den første observation ikke det andet skib under fortsat observation under den fortsatte sejlads. Side 14

15 Det er Opklaringsenhedens vurdering, at TV og muligheden for at se TV i styrehuset har været medvirkende årsag til, at fiskeskipperen ikke udøvede god brodisciplin og ikke holdt behørig udkig. Side 15