Psykologiske teorier om kreativitet. Nyt og brugbart. Af Thea Mikkelsen

Transkript

1 Kreativi psykologisk set Op gennem historien har kreativiteten været forsøgt beskrevet fra mange forskellige vinkler en gudgiven, en redskabsorienteret og en psykologisk. Emnet har i høj grad ærinde til psykologers virke. Nyt og brugbart Af Thea Mikkelsen For en del år siden arbejdede jeg som kunststuderende i Sarajevo sammen med en kvinde, Lejla Hodzic. Min indstilling til kunst var indtil da præget af min skoling som kritiker inden for en akademisk tradition, hvor det nærmest var problematisk at inter essere sig for mennesket bag kunstværket. Lejla havde under belejringen af Sarajevo i begyndelsen af 1990 erne arbejdet med samtidskunst, og hun fortalte, hvordan de midt i den hårdeste vinter under byens belejring havde besluttet at lave en kunstudstilling i det offentlige rum. Det var et tidspunkt, hvor der var meget sparsomt med mad. Byen havde været belejret omkring et år, og nødforsyningerne var endnu ikke kommet til byen. Det ene af de udstillede værker involverede seks hospitalsborde, hvorpå der lå fire æbler stablet som en pyramide. Lejla kunne ikke huske, hvordan de havde skaffet så mange æbler. Udstillingen var blevet optaget på video, og det, jeg især husker fra den, er en gammel mand, der kommer gående med en indkøbstaske på hjul og tydeligvis ikke er opmærksom på udstillingen. Hans øjne fanges dog af æblerne og ser længe på dem i den sparsomme belysning. Men nu ser han op og får øje på litografierne, der står bag, og opdager hele installationen og de andre besøgende. Og langsomt retter han sig op og ser rundt i hele lokalet. Når de havde lavet denne udstilling midt i den vanskeligste periode i byens historie, var det ifølge Lejla, fordi de ønskede at give menneskene i byen en mulighed for at bevare deres menneskelighed. Tilbage til Danmark skrev jeg mit speciale på faget moderne kultur om, men valgte i første omgang ikke at aflevere det og i stedet at studere psykologi og her fordybe mig i den psykologiske baggrund for kunsten, vores kreativitet. Erfaringen af den betydning, som kreativiteten havde for menneskene i Sarajevo under belejringen, både den, der havde skabt kunstværkerne, og den, der havde ført til udstillingen, gjorde mig nysgerrig efter at undersøge, hvad det er, kunsten og kreativiteten betyder for vores menneskelighed. Psykologiske teorier om kreativitet Op gennem historien har kreativiteten været forsøgt beskrevet fra mange forskellige vinkler. Romantikerne så kreativiteten som en impuls, der kom fra Gud, og moderne managementteorier synes at mene, at det blot drejer sig om at have de rette værktøjer, for at vi kan være kreative i alle sammenhænge. Inden for psykologien har man i 1950 erne og 1960 erne især haft et personlighedspsykologisk perspektiv på kreativiteten, mens man i 1980 erne og 1990 erne var meget optaget af den kreative proces, og hvilke faktorer både individuelle, sociale og miljømæssige der spillede ind. Betragter man de teoretiske arbejder om kreativitet, synes alle psykologiske skoler at være repræsenteret, og der 8 Psykolog nyt

2 tet Psykolog nyt fotos: bam/scanpix

3 findes således både psykoanalytiske teorier, der forklarer nogle af de ubevidste dynamikker, der påvirker kreativiteten, kognitive teorier, der beskriver de tankeprocesser, vi benytter, når vi tænker kreativt, eksistentielle teorier, der beskriver det mod, der skal til for at kunne være kreativ, socialkonstruktionistiske teorier, der beskriver kreativiteten som et møde mellem forskellige virkeligheder, neuropsykologiske teorier, der beskriver, hvordan vores nervesystem fungerer kreativt, og positiv psykologiske teorier, der beskriver, hvilke positive dyder, emotioner og institutioner der fremmer kreativiteten for blot endda at nævne nogle. I mit eget arbejde benytter jeg mig af indsigter inden for alle de nævnte retninger, da de alle kan synliggøre enkelte aspekter af kreativiteten, hvorimod ingen af dem alene fanger kreativitetens kompleksitet. De forskellige teoretiske indgange appellerer tydeligvis til forskellige mennesker. Ofte føler de mennesker jeg møder som konsulent og underviser indenfor de kreative brancher sig mere forstået af psykoanalysens beskrivelser, end tilfældet er på universitetet, hvor der naturligt nok er et ønske om at få kreativitetsbegrebet placeret i en psykologisk kontekst, man kan stå inde for. I dag er de fleste opmærksomme på, at psykologien bag vores kreativitet er kompleks, og selv forskere fra den hårdeste intelligensforskning mener, at der skal mere end kognitive færdigheder til, for at kreativiteten kommer til udfoldelse, og de socialpsykologisk orienterede tilgange anerkender også, at kreativiteten ikke kun er et spørgsmål om de rette betingelser. I disse år er kreativitet ved at blive etableret som et fag på mange universiteter, og inden for de sidste to år er der for første gang udkommet adskillelige akademiske lærebøger om emnet. Hvad er kreativitet Professor og psykolog på Harvard Business School Teresa Amabile definerer kreativitet som produktionen af noget, der er nyt og brugbart. Denne definition bliver i dag brugt bredt, suppleret med en anerkendelse af, at der er forskel på den kreativitet, der er ny for os alle sammen, fx Einsteins relativitetsteori eller udviklingen af det kubistiske maleri, og så den kreativitet, der fører til noget, der både er nyt og brugbart for den enkelte, men ikke for andre. Det kaldes i litteraturen Kreativitet, med stort K, og kreativitet, med lille k. Som disse definitioner afslører, begrænser den psykologiske kreativitetsforskning sig sjældent til kunstens verden, men ser derimod på kreativitet som en almenmenneskelig evne, der kan bruges inden for mange forskellige områder. Det diskuteres her om kreativitet er en g-faktor, altså en generel evne, som vi kan bruge inden for alle mulige forskellige områder, eller, som den amerikanske psykolog Howard Gardner mener, at kreativiteten er inddelt i forskellige områder, på samme måde som han mener vores intelligens er det. Uanset om kreativiteten er bundet til et bestemt domæne, eller den er en generel evne, så er den en meget efterspurgt færdighed i dag, både på arbejdsmarkedet og i pri- 10 Psykolog nyt

4 FAKTA Baggrund Artiklens forfatter har gennemført uddannelser i både psykologi, litteraturvidenskab og moderne kultur, ligesom hun har etableret egen virksomhed, holder kurser og på Institut for Psykologi på Københavns Universitet underviser i sit eget fag Kreativitetens Psykologi. Gennem Center for Kreativitet, som hun er indehaver af, er hun ved at tilrettelægge en ny uddannelse for psykologer, kreative konsulenter og projektledere inden for de kreative brancher. vatlivet. Den er dermed noget, vi som psykologer ikke kan undgå at forholde os til. Vores eget udtryk Et af de spørgsmål, man som psykolog må stille sig, er, hvor det nye kommer fra? Er det en tilfældighed, eller er der en grund til, at netop dette menneske skaber dette værk eller får denne idé? Både den psykoanalytiske teori og mange kunstneres beretninger peger på, at værket ofte er et spejlbillede af én selv. Som den danske forfatter Katrine Marie Guldager skriver i bogen Lysgrænsen om en psykoanalyse: Alle, der har været i kontakt med kunstens verden, har på et eller andet tidspunkt stået over for dette valg: Vil du se dig selv i øjnene, eller vil du gå din vej? Langt de fleste vælger at gå deres vej. Jeg ser mine fornemste opgaver som psykolog i at hjælpe mine klienter, hvad enten det er i terapilokalet eller i en erhvervspsykologisk sammenhæng nemlig til ikke at gå deres vej, men derimod stå ved og udvikle det, de ser. Når man læser kunstneres dagbøger, bliver det ofte beskrevet, hvordan det netop er, når vi udfolder det, der er vores eget udtryk, at vi oplever at producere noget, der gør en forskel i verden. Den amerikanske billedkunstner Georgia O Keeffe fortæller fx i sine dagbøger: Jeg sagde til mig selv: Jeg har ting i mit hoved, der ikke ligner det, som nogen har lært mig former og ideer, der er mig nære så naturlige i forhold til min måde at være og tænke på, at jeg slet ikke har tænkt på at få dem ned på papiret. Jeg besluttede at begynde forfra og glemme det, jeg havde lært.... Ofte kommer de klienter, der opsøger mig, med en problematik, der netop handler om, hvordan de kan være sig selv i det miljø, de befinder sig i. For også inden for de kreative brancher er der mere eller mindre bevidste konventioner om, hvordan kreativiteten skal se ud. Vi er forskellige I mange arbejdssammenhænge sker der det, at vi viger tilbage for vores eget udtryk for i stedet at forsøge at passe ind i en social sammenhæng. Der er fx lavet mange interessante kontrollerede undersøgelser om brainstorming, og de viser temmelig entydigt, at vi i den slags gruppesammenhænge godt nok kan få mange divergerende ideer, men at de ikke er så originale som de ideer, vi fostrer alene. Omvendt er der mange andre undersøgelser, der peger på, at et anerkendende miljø støtter vores kreativitet i gruppesammenhænge, at vi, også når vi er alene, er i dialog med vores omgivelser, og den positive psykologi har gennemført undersøgelser, der peger på, at positive emotioner gør de fleste mere kreative. Det er meget interessant at læse denne type generelle undersøgelser om kreativitet, men spørgsmålet er, hvor meget vi kan bruge dem til i praksis. For som en af den psykologiske kreativitetsforsknings grand old men Howard Gruber siger, så er der én ting, der kendetegner alle kreative, og det er, at de er forskellige. Det er i hvert fald helt sikkert, at nogle mennesker er rigtig gode til at få deres ideer igennem i en gruppesammenhæng, og at det ikke for alle er de positive emotioner, der stimulerer kreativiteten. Den engelske forfatter Ben Okri sagde i et interview i Weekendavisen tidligere i år, at hvis blot han ville være lykkelig, så var han ikke blevet forfatter, underforstået at forfatterjobbet ikke er et lykkeligt job. På tilsvarende vis har den amerikanske jazzpianist Keith Jarrett fortalt, hvordan det er angsten for ikke at lykkes, der motiverer ham til fortsat at kaste sig over nye projekter. Meget tyder på, at der er noget i kreativiteten, der transcenderer det fælles, på godt og ondt, og selv om der indimellem kommer nye produkter ud af vores kreativitet, som vi alle kan nyde godt af, så er det i mange tilfælde sådan, at det nye er problematisk i sociale sammenhænge. Som den amerikanske psykiater og kreativitetsekspert Ruth Richards spørger i sin nye bog om hverdagskreativitet, Everyday Creativity, hvorfor vi i den grad efterspørger kreativitet, men samtidig igen og igen afviser den, fordi den er problematisk for vores effektivitet og vores vaner. Eller med den amerikanske digter Gertrude Stein om Picasso: Det nye er altid grimt, fordi vi først skal vænne os til dets udtryk, før vi kan acceptere det. Psykolog nyt

5 Mange mener i lighed med dele af den humanistiske psykologi, at kreativitet er en luksus, som vi kan beskæftige os med, når alle andre problemer er overkommet, jf. Maslows behovspyramide. Andre, som fx den engelske psykoanalytiker Donald Winnicott, mener derimod, at hvis ikke vi er kreative, så kan vi lige så godt være døde, for så lever vi ikke vores egne liv, men blot andres forventninger til os. Ikke kun på dette punkt mener jeg, at psykoanalysen bidrager med begreber til forståelse af nogle af de komplicerede psykiske mekanismer, der er på spil, når vi arbejder kreativt. Det individuelle og det fælles Min oplevelse er, at mange af os og specielt mennesker, der på den ene eller den anden måde arbejder med udgangspunkt i deres kreativitet, er fanget mellem på den ene side ønsket om at tilhøre en gruppe og blive accepteret af den og på den anden side ønsket om at give udtryk til de opmærksomheder, som vi har individuelt. Ofte er ønsket om at give udtryk til sin egen opmærksomhed samtidig et ønske om at blive en del af et fællesskab, og indimellem sker det, at de to behov tilfredsstilles samtidig. Men meget ofte er det en konflikt, og for mange bliver løsningen enten at give køb på sin egen kreativitet eller at isolere sig fra fællesskabet. Som jeg ser psykologens rolle i denne sammenhæng, handler det også om at understøtte mere produktive måder at navigere mellem kreativiteten og fællesskabet, så der skabes en fleksibilitet, hvor kreativiteten indimellem kan finde sted i det sociale, og at vi andre gange har mod til at nære den i ensomhed. I en tid, hvor kreativitet også er blevet et interessant ord for erhvervslivet, bør vi som psykologer holde tungen lige i munden og ikke effektivisere og simplificere den psykologiske forståelse af begrebet, men derimod anerkende dets kompleksitet og udfolder det. Så den menneskelighed, som kreativiteten er et billede på, får lov at bevare sine nuancer. Thea Mikkelsen, cand.psych. & cand.mag. litteratur Teresa Amabile, Creativity in Context update to The Social Psychology of Creativity, Kap. 4, Westview Press, Barbara Buhler Lynes with Russel Bowman, O Keeffe s O Keeffes. Thames and Hudson, Howard Gardner, Creating Minds, Basic Books, Katrine Marie Guldager, Lysgrænsen, Gyldendal Mullen, B., Johnson, C. & Salas, E. Productivity loss and brainstorming groups: A meta-analytic integration in Basic and Applied Social Psychology, 12, 2-23, Ruth Richards Ed. Everyday Creativity and New Views of Human Nature. American Psychological Association, D.W. Winnicott, Playing and Reality, Brunner-Routledge, 1971/ Psykolog nyt