Hvordan kan man evaluere effekt?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan kan man evaluere effekt?"

Transkript

1 Hvordan kan man evaluere effekt? Dato Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle tilgang. Notatet forsøger desuden at afklare, hvornår man vælger den ene tilgang frem for den anden. Ref MN 1/6 1. To tilgange til effektevaluering Effektevaluering handler om at undersøge, hvilke effekter en specifik indsats har. Det handler altså om at vurdere, hvor gavnlig en bestemt indsats er for den målgruppe, som indsatsen er rettet mod. I evalueringslitteraturen findes to overordnede tilgange til effektevaluering, som adskiller sig fra hinanden, hvad angår både videnskabsteoretisk ophav samt brug af konkrete metoder. Den ene tilgang kan kaldes for en eksperimentel tilgang, og den anden en processuel tilgang. Særligt i USA har der inden for uddannelsesområdet været en heftig og til tider uforsonlig diskussion om, hvilken tilgang der bedst sandsynliggør indsatsers effekter. I den senere tid er der kommet større fokus på, at de to tilgange producerer forskellig viden om sammenhæng mellem indsats og effekt, og at man ud fra evalueringens undersøgelsesspørgsmål kan afgøre, hvilken tilgang der er mest hensigtsmæssig (Donaldson, Christie & Mark 2009). 2. Den eksperimentelle tilgang Den eksperimentelle tilgang er udviklet inden for medicinsk forskning og er først i slutningen af 60 erne i USA blevet anvendt på det sociale område. Den eksperimentelle tilgang til effektmåling er kendetegnet ved, at man skaber betingelser for et kontrafaktisk ræsonnement. Dvs., at man skal kunne afgøre, om indsatsen skaber et resultat, som ikke ville være indtruffet, hvis indsatsen ikke havde fundet sted. Man skal altså kunne skabe et setup, der gør det muligt at sammenligne Østbanegade 55, København Ø T E F H

2 effekten i en gruppe, der modtager indsatsen (indsatsgruppen), med effekten i en gruppe, der ikke modtager indsatsen (kontrolgruppen). Den store udfordring er at sikre sig mod selektionsskævhed, dvs. at sikre, at den forskel, man evt. ser i resultater i hhv. kontrolgruppe og indsatsgruppe, kun stammer fra indsatsen og ikke skyldes forskelle i forudsætningerne i de to grupper af personer. Overordnet set er der fire muligheder for at danne en kontrolgruppe: Via lodtrækning deles modtagerne op i indsatsgruppe og kontrolgruppe En udefrakommende hændelse skaber en tilfældigt udvalgt indsatsgruppe En grænseværdi på en kontinuer skala afgør, om deltagerne får indsatsen eller ej Kontrolgruppen dannes ved statistisk sammenligning med indsatsgruppen. Ofte vil man tjekke mulighederne fra toppen af listen, da sikkerheden for at undgå selektionsskævhed i indsatsgruppen mindskes, jo længere ned på listen man bevæger sig. Disse fire måder at danne kontrolgruppe på svarer til hver sin effektmålingsmetode: lodtrækningsforsøg (RCT), naturligt eksperiment, regression discontinuity design (RDD) og matching (Shadish, Cook & Campbell 2002). 2/6 3. Den processuelle tilgang Den processuelle tilgang til effekt er blandt andet beskrevet af de britiske evalueringsforskere Nick Tilley og Ray Pawson i bogen Realistic Evaluation (1997). I Danmark har evalueringsforskeren Peter Dahler-Larsen i samarbejde med Hanne Katrine Krogstrup udviklet en tilgang, der kaldes virkningsevaluering, som i høj grad er inspireret af realistic evaluation (Dahler-Larsen & Krogstrup 2003). Det, der kendetegner den processuelle tilgang, er, at man ikke forsøger at opstille en kontrolgruppe, men i stedet opstiller en teori, der forklarer, hvorfor indsatsen kan tænkes at give resultater. Man starter altså med at sandsynliggøre vejen fra indsats til resultat med en såkaldt programteori. Bagefter forsøger man at teste hvert enkelt led i programteorien med data. Data kan være både kvantitative og kvalitative, alt efter hvad der egner sig bedst til at undersøge de enkelte led i programteorien. Evaluators opgave er herefter at analysere de samlede data og vurdere, om det er sandsynligt, at det ene led fører til det næste. En grundantagelse inden for den processuelle tilgang til effekt er, at effekterne af en indsats er stærkt kontekstafhængige. Selv hvis indsatsen er implementeret korrekt, vil man se en variation, fordi der findes virkningsmekanismer, som bliver udløst i nogle kontekster og ikke i andre. En meget væsentlig del af analysen er derfor at

3 undersøge, hvordan forskellige kontekstfaktorer spiller ind på kausale relationer mellem de enkelte led i programteorien. 4. Valg af tilgang Inden valg af tilgang er det blandt andet vigtigt at gøre sig klart, om man først og fremmest er interesseret i at fastslå, om en indsats har en effekt, eller om det mest interessante spørgsmål handler om at forstå, hvorfor en indsats har en effekt eller ej i en given kontekst. Det første er som regel mest interessant, hvis man overvejer helt at droppe (eller at indføre) en indsats mens det andet spørgsmål oftest er mest interessant, hvis man gerne vil revidere og forbedre indsatsen. Hvis man først og fremmest er interesseret i at kunne sige med en vis præcision, om A påvirker B dvs., om en velafgrænset indsats påvirker et veldefineret måleligt resultat er den eksperimentelle tilgang at foretrække. Denne tilgang giver ingen forståelse af, hvorfor indsatsen har effekt eller ej, men den eksperimentelle tilgang er den sikreste vej til at konstatere, om indsatsen har en effekt. Hvis det derimod er vigtigst at forstå indsatsens måde at virke på i en konkret sammenhæng, er det mere relevant at tage afsæt i den processuelle tilgang til at studere effekter. Den processuelle tilgang giver viden om, hvordan man bør justere indsatsen, hvilket er oplagt at gøre, hvis indsatsen på forhånd er givet, fx pga. lovgivning. 3/6 Man skelner altså mellem to typer viden: 1) Vil man undersøge, om indsatsen har effekt eller ej, fordi man overvejer at droppe, udrulle eller indføre indsatsen, bør man undersøge mulighederne for at bruge den eksperimentelle tilgang. 2) Vil man forstå, hvornår og hvordan indsatsen påvirker eller ikke påvirker et resultat, fordi man vil forbedre og justere indsatsen (men selve indsatsen er givet), bør man undersøge mulighederne for at bruge den processuelle tilgang. 5. Evidenshierarki? Kan man sige, hvilken metode der generelt er bedst til at undersøge effekter? Ja og nej! Hvis man mener, hvilken metode der sikrest kan besvare det smalle effektspørgsmål, dvs. Har A en effekt på B?, så er der inden for den eksperimentelle tilgang et klart hierarki som bestemmes af, hvor godt metoderne tager højde for selektionsskævhed i indsatsgruppen. Dette kriterium placerer det randomiserede, kontrollerede forsøg (RCT) i toppen.

4 Men i praksis er der andre forhold end de rent metodiske, der kan begrunde, at metoderne længere nede i hierarkiet er det bedste valg. Selvom forudsætningerne for RCT eksempelvis kan tilvejebringes, er det ikke sikkert, at det er muligt/ønskeligt at bruge den tid eller de ressourcer, det kræver. Der kan også være etiske begrundelser for at gå andre veje end at bruge RCT. Men rent metodisk er der altså et hierarki inden for de metoder, der knytter sig til den eksperimentelle tilgang. Men er der også et hierarki mellem de eksperimentelle effektmålingsmetoder og de processuelle, programteoretiske tilgange til at studere effekter? Dette notat er skrevet med det udgangspunkt, at det ikke giver mening at rangordne metoder, der baserer sig på de to forskellige tilgange til effekt, fordi det netop er forskellige typer spørgsmål, de er egnede til at besvare, og forskellig slags viden, de producerer. Mens den eksperimentelle tilgang kan give et kvantitativt mål for styrken af en kausalrelation, kan den processuelle tilgang bidrage til forståelse og forklaring af en sådan sammenhæng (eller fravær af samme). Den processuelle tilgang kan blandt andet besvare spørgsmålene: Hvilke led består vejen fra indsats til resultat af? Hvordan varierer resultatet alt efter hvordan indsatsen implementeres, og hvilken kontekst den foregår i? Hvordan skal man justere indsatsen, så den virker bedre? 4/6 Med den processuelle tilgang får man altså ikke et entydigt mål for styrken af kausalrelationen, men en viden, som kvalificerer forståelsen af, hvornår og hvordan sammenhængen mellem indsats og resultat opstår i en lokal kontekst. Derfor er udgangspunktet i dette notat også, at der kan være god ræson i at kombinere de to tilgange snarere end at se dem som tilgange, der udelukker hinanden. I skema på næste side er de tilgange, som vi har behandlet her, opsummeret og ordnet efter den type af spørgsmål, de er egnede til at besvare.

5 Effektspørgsmål Har A en effekt på B? Ad hvilke veje påvirker A i en specifik kontekst B? Tilgang Metode Effektræsonnement Eksperimentelle Randomiserede, metoder kontrollerede Kan give et præcist svar på styrken af kausalrelationen Kvasieksperimentelle metoder Processuel tilgang forsøg Naturligt eksperiment Regression discontinuity design Matching Regressionsanalyse Realistic evaluation Virkningsevaluering Theory of change Contribution analysis osv. Kontrafaktisk ræsonnement: tilstræber at kunne sammenligne med, hvad der var sket med målgruppen, hvis den ikke havde været udsat for indsatsen Processuelt ræsonnement: tilstræber at forstå den måde, A påvirker B på og derigennem sandsynliggøre kausalrelationen Viden Kan identificere, hvor kæden hopper af på vejen mellem indsats og resultat Kan identificere mønstre mellem lokal indsats, kontekst og resultat 5/6 Referencer: Dahler-Larsen, P. & Krogstrup, H.K. (2001). Nye veje i evaluering. Håndbog i tre evalueringsmodeller. Aarhus: Academica Pawson, R. & Tilley, N. (1997). Realistic Evaluation. London: Sage Donaldson, Steward I., Christie, Christina A. & Melvin M. Mark (2009). What counts as Credible Evidence in Applied Research and Evaluation Practice? Thousand Oaks: Sage Shadish, W.R., Cook, T.D. & Campbell, D.T. (2002). Experimental and Quasi- Experimental Designs for Generalized Causal Inference. Boston: Houghton-Mifflin

6 6/6

Effektmålinger på kommunalt niveau. Ane Andersen Institut for Design og Kommunikation Billund ErhvervsFremme

Effektmålinger på kommunalt niveau. Ane Andersen Institut for Design og Kommunikation Billund ErhvervsFremme + Effektmålinger på kommunalt niveau Ane Andersen Institut for Design og Kommunikation Billund ErhvervsFremme + Disposition Hvad er en effekt og hvorfor måle dem? Udfordringer på et kommunalt niveau 2

Læs mere

Evaluering. Kolding 9. juni 2011 Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab Syddansk Universitet, Odense

Evaluering. Kolding 9. juni 2011 Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab Syddansk Universitet, Odense Evaluering Kolding 9. juni 2011 Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab Syddansk Universitet, Odense Evalueringens Bermuda-trekant: Evaluering Systematisk, metodisk Vurdering af Ide,

Læs mere

Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen

Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen Effektevaluering hvorfor og hvordan? Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen Kandidat i folkesundhedsvidenskab Siden november 2010 ansat på projekt Trivsel,

Læs mere

Virkningsevaluering i praksis Erfaringer og udfordringer

Virkningsevaluering i praksis Erfaringer og udfordringer Virkningsevaluering i praksis Erfaringer og udfordringer Specialkonsulent Eva Pallesen Metodekonsulent Niels M. Søndergaard Danmarks Evalueringsinstitut Parallelsession 2,3. DES-konference 11. september

Læs mere

HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL

HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION 1. INTRODUKTION 2. EFFEKTMÅLING RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG 3. VIDEN FRA DANMARK OG SKANDINAVIEN 4. EFFEKTMÅLING I TIDEN

Læs mere

Sundhedsfremme, evidens og evaluering

Sundhedsfremme, evidens og evaluering Sundhedsfremme, evidens og evaluering Sund By Netværket Temadag om Dokumentation og Evaluering 2. November 2016 Professor Peter Dahler-Larsen Institut for Statskundskab, KU Efterspørgsel efter viden om

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL PRIMÆR VS. SEKUNDÆR EFFEKTFORSKNING Primær effektforskning Studium af grunddata. Undersøgelsesdesign afhænger af problemstilling og datamuligheder.

Læs mere

Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Indledning Thisted Kommune og Aalborg Universitet har igangsat

Læs mere

Temadag om evaluering - Branchemiljørådene

Temadag om evaluering - Branchemiljørådene Temadag om evaluering - Branchemiljørådene Hvordan kan BAR og andre aktører dokumentere effekter af sine aktiviteter? Flemming Pedersen EFFEKTEVALUERING KAN VI DET? Ønsket om at dokumentere indsatser fører

Læs mere

VIRKNINGER I SYGEDAGPENGEINDSATSEN. Oplæg til AM14 Stella Mia Sieling-Monas (stms@dps.aau.dk) Aalborg Universitet

VIRKNINGER I SYGEDAGPENGEINDSATSEN. Oplæg til AM14 Stella Mia Sieling-Monas (stms@dps.aau.dk) Aalborg Universitet VIRKNINGER I SYGEDAGPENGEINDSATSEN Oplæg til AM14 Stella Mia Sieling-Monas (stms@dps.aau.dk) Aalborg Universitet Hvad virker i sygedagepengeindsatsen? Kort om oplægsholder & Ph.d.-projekt. Opstart 2013.

Læs mere

ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder. Jan Høgelund

ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder. Jan Høgelund ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder Jan Høgelund INDHOLD Introduktion Skitsering af udvalgte metoder med eksempler, styrker og svagheder Regressionsanalyse

Læs mere

HVAD ER EN EFFEKTMÅLING? Mette Deding

HVAD ER EN EFFEKTMÅLING? Mette Deding HVAD ER EN EFFEKTMÅLING? Mette Deding TILFREDSHEDSUNDERSØGELSER OG EFTERMÅLINGER 90% af dem, der modtog behandlingen var tilfredse eller meget tilfredse men det siger ikke noget om effekten 75% af dem,

Læs mere

Byg bro mellem aktiviteter og resultater

Byg bro mellem aktiviteter og resultater Byg bro mellem aktiviteter og resultater Introduktion til indsatsteori som værktøj til kvalificering af erhvervsskolernes handlingsplaner for øget gennemførelse Byg bro mellem aktiviteter og resultater

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER

EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER MAIKEN PONTOPPIDAN SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD MEGET BRUGTE ORD Effekt Evidens Dokumentation Krav om effekt og dokumentation fylder meget i kommuner,

Læs mere

En farbar vej mellem skyttegravene? Øvelser i integration af effektevaluering og programteori

En farbar vej mellem skyttegravene? Øvelser i integration af effektevaluering og programteori En farbar vej mellem skyttegravene? Øvelser i integration af effektevaluering og programteori Thomas Bredgaard, lektor, ph.d. Julia Salado-Rasmussen, ph.d.-stipendiat Stella Mia Sieling, ph.d.-stipendiat

Læs mere

Connie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke INTRODUKTION TIL EFFEKT- MÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER

Connie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke INTRODUKTION TIL EFFEKT- MÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER Connie Nielsen Peter Thisted Dinesen Lars Benjaminsen Jens Bonke INTRODUKTION TIL EFFEKT- MÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER INTRODUKTION TIL EFFEKTMÅLING AF SATSPULJEPROJEKTER Peter Thisted Dinesen Connie Nielsen

Læs mere

Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten

Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten ved Professor Hanne Kathrine Krogstrup, Dekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet SFI-konference, Det svære evidensbegreb 26.2.2013

Læs mere

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Forord I Undervisningsministeriet (UVM) arbejder vi for, at: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

Ordbog om effektma ling

Ordbog om effektma ling Ordbog om effektma ling Indhold Allokering... 2 Andre forskningsdesign med kontrolgruppe... 2 Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe... 2 Campbell-samarbejdet... 3 Dokumentation... 3 Effektmåling...

Læs mere

Effektmåling 1. Mere attraktive almene boliger?

Effektmåling 1. Mere attraktive almene boliger? Effektmåling 1 Mere attraktive almene boliger? Effektevaluering af Omprioriteringsloven 2000 Effektmålinger Formål med pjecerne Der er i dag et stigende fokus på effekterne af de offentlige indsatser,

Læs mere

Hvordan isolerer vi sammenhængen mellem indsats og resultat? Propensity score matching som metode til effektevaluering

Hvordan isolerer vi sammenhængen mellem indsats og resultat? Propensity score matching som metode til effektevaluering Hvordan isolerer vi sammenhængen mellem indsats og resultat? Propensity score matching som metode til effektevaluering Niels Matti Søndergaard Metodekonsulent Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Rasmus

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

RANDOMISEREDE FORSØG:

RANDOMISEREDE FORSØG: RANDOMISEREDE FORSØG: HVAD, HVORFOR & HVORDAN? HELLE HANSEN METTE DEDING PROGRAM 13.00-13.45 Velkomst Hvad er randomiserede kontrollerede forsøg? Randomiserede forsøg historisk set Hvorfor gennemføre RCT-studier?

Læs mere

EVALUERINGS- MODELLER OG METODER NETE KROGSGAARD NISS, SENIORKONSULENT, SFI

EVALUERINGS- MODELLER OG METODER NETE KROGSGAARD NISS, SENIORKONSULENT, SFI EVALUERINGS- MODELLER OG METODER NETE KROGSGAARD NISS, SENIORKONSULENT, SFI PLAN 1. Intro til evaluering 2. Formål/anvendelse 3. Konkrete evalueringsmodeller og metoder i en klinisk undervisningskontekst

Læs mere

Hjemmeopgave. Oplæg ved Elvi Weinreich. Afleveres af de enkelte ledelsesteam mundtligt d. 9 februar Ledelse & Organisation/KLEO

Hjemmeopgave. Oplæg ved Elvi Weinreich. Afleveres af de enkelte ledelsesteam mundtligt d. 9 februar Ledelse & Organisation/KLEO Hjemmeopgave Oplæg ved Elvi Weinreich Afleveres af de enkelte ledelsesteam mundtligt d. 9 februar 2016 Hjemmeopgaven Udarbejdelse af handling / programteori og effektevaluering (realitetstestning) af indsats

Læs mere

Metodedebatten om evidens

Metodedebatten om evidens Metodedebatten om evidens Temadagen Evidensbaseret biblioteksudvikling d. 30/3-2011. Olaf Rieper Forskningschef i AKF Anvendt KommunalForskning www.akf.dk Oplæggets struktur Begrebet evidens Evidensdebattens

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

DILEMMAERNE I LODTRÆKNINGSFORSØG - PÅ DET SOCIALE OMRÅDE MAIKEN PONTOPPIDAN, SFI INGE HAUCH, HOLSTEBRO KOMMUNE

DILEMMAERNE I LODTRÆKNINGSFORSØG - PÅ DET SOCIALE OMRÅDE MAIKEN PONTOPPIDAN, SFI INGE HAUCH, HOLSTEBRO KOMMUNE DILEMMAERNE I LODTRÆKNINGSFORSØG - PÅ DET SOCIALE OMRÅDE MAIKEN PONTOPPIDAN, SFI INGE HAUCH, HOLSTEBRO KOMMUNE DISPOSITION Præsentation af deltagere RCT og etiske dilemmaer - Maiken Praktiske erfaringer

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

Kvantitative evidensbaserede metoder, hvordan?

Kvantitative evidensbaserede metoder, hvordan? Kvantitative evidensbaserede metoder, hvordan? Det er vigtigt at evaluere sociale indsatser. Ikke mindst for at kunne kortlægge, hvordan de deltagende i diverse indsatser bliver hjulpet, men også til at

Læs mere

Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?

Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet? Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?) Professor Dorte Gyrd-Hansen Leder, Center for Sundhedsøkonomisk Forskning

Læs mere

BRUG AF FORANDRINGSTEORI

BRUG AF FORANDRINGSTEORI BRUG AF FORANDRINGSTEORI PLAN Forandringsteori Virkningsevaluering Gruppearbejde med case Lidt om: Moderatorer Indikatorer og deres kvalitet 21-04-2016 2 HVORFOR BRUGE FORANDRINGSTEORI? Som supplement

Læs mere

Kapitel 12. Virkningsevaluering (Thomas Bredgaard, Julia Salado- Rasmussen og Stella Mia Sieling-Monas)

Kapitel 12. Virkningsevaluering (Thomas Bredgaard, Julia Salado- Rasmussen og Stella Mia Sieling-Monas) Under udgivelse i T. Bredgaard, red. Evaluering af offentlig politik og organisationer, Hans Reitzels forlag (udkommer primo 2016) Kapitel 12. Virkningsevaluering (Thomas Bredgaard, Julia Salado- Rasmussen

Læs mere

Hvad virker for hvem på beskæftigelsesområdet? Hvordan kan det måles og evalueres?

Hvad virker for hvem på beskæftigelsesområdet? Hvordan kan det måles og evalueres? Hvad virker for hvem på beskæftigelsesområdet? Hvordan kan det måles og evalueres? Thomas Bredgaard, lektor, ph.d. Julia Salado-Rasmussen, ph.d.-stipendiat Stella Mia Sieling, ph.d.-stipendiat FORSA Årsmøde,

Læs mere

INTRODUKTION TIL KVANTITATIV EVALUERING. Helle Hansen, SFI Tine Lesner, Socialstyrelsen

INTRODUKTION TIL KVANTITATIV EVALUERING. Helle Hansen, SFI Tine Lesner, Socialstyrelsen INTRODUKTION TIL KVANTITATIV EVALUERING Helle Hansen, SFI Tine Lesner, Socialstyrelsen PROGRAM 10.00-10.45 Velkomst Hvad er randomiserede kontrollerede forsøg? - Når det går godt og når det går knap så

Læs mere

OLE WINCKLER ANDERSEN

OLE WINCKLER ANDERSEN STUDIER I GLOBA L POLITIK OG SIKK ER HED HJÆLPER VI? EN INTRODUKTION TIL OLE WINCKLER ANDERSEN EVALUERING AF EVA BROEGAARD UDVIKLINGSBISTAND JENS KOVSTED J U R I S T- O G Ø K O N O M F O R B U N D E T

Læs mere

kl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015

kl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015 Workshop 1 kl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015 Stella Mia Sieling-Monas, Ph.d.-stipendiat, Institut for Statskundskab, Aalborg universitet stms@dps.aau.dk Kontroverser i forskning i socialt arbejde

Læs mere

Effekter af fondsprojekter og regionale mål af Karin Jørgensen, KRU, Region Hovedstaden og Maria Rye Dahl, DAMVAD

Effekter af fondsprojekter og regionale mål af Karin Jørgensen, KRU, Region Hovedstaden og Maria Rye Dahl, DAMVAD Effekter af fondsprojekter og regionale mål af Karin Jørgensen, KRU, Region Hovedstaden og Maria Rye Dahl, DAMVAD Sessionens program Præsentation og formål Stigende fokus på evaluering af resultater og

Læs mere

Hvordan ved vi om vi hjælper? Effekt- og virkningsevaluering af udviklingsbistand

Hvordan ved vi om vi hjælper? Effekt- og virkningsevaluering af udviklingsbistand Enhedens navn Hvordan ved vi om vi hjælper? Effekt- og virkningsevaluering af udviklingsbistand Eva Broegaard Ninja Klejnstrup Særlig tak til: Ole Winckler Andersen, Danida/OECD Henrik Hansen, Institut

Læs mere

RANDOMISEREDE FORSØG:

RANDOMISEREDE FORSØG: RANDOMISEREDE FORSØG: HVAD, HVORFOR & HVORDAN? MAIKEN PONTOPPIDAN Ph.d. studerende, Public Health SFI og KU Børn og Familie EFFEKTSTIGEN 2 HVORFOR RCT? Det bedste design til effektmåling Pga. den tilfældige

Læs mere

Effektmåling 2. Hurtigt i gang. Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats

Effektmåling 2. Hurtigt i gang. Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats Effektmåling 2 Hurtigt i gang Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats Effektmålinger Formål med pjecerne Der er i dag et stigende fokus på effekterne af de offentlige indsatser,

Læs mere

EVALUERINGSTEORI LÆRINGSSEMINAR, DES-KONFERENCEN 2011 BENTE BJØRNHOLT OG CARSTEN STRØMBÆK PEDERSEN

EVALUERINGSTEORI LÆRINGSSEMINAR, DES-KONFERENCEN 2011 BENTE BJØRNHOLT OG CARSTEN STRØMBÆK PEDERSEN EVALUERINGSTEORI LÆRINGSSEMINAR, DES-KONFERENCEN 2011 BENTE BJØRNHOLT OG CARSTEN STRØMBÆK PEDERSEN PROGRAMMET I DAG 1. Introduktion 2. EvalueringsteoriER ikke bare én men mange 3. Evalueringsplanen og

Læs mere

Programteori: Fra indsats til virkning

Programteori: Fra indsats til virkning Programteori: Fra indsats til virkning Rikke Krølner rkr@niph.dk Adjunkt, centerkoordinator Ph.d., cand.scient.san.publ. Center for Interventionsforskning Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed

Læs mere

DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE

DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE DISPOSITION EN UNDERSØGELSE OM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE TILTAG OVERFOR SVAGE LEDIGE Veje til beskæftigelse. En kvalitativ undersøgelse af sagsbehandlernes forestillinger

Læs mere

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner

Læs mere

Evaluering af virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen

Evaluering af virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen Evaluering af virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen Arbejdsmiljøkonferencen D. 11. november 2013 Hans Jørgen Limborg Partner Teamarbejdsliv Peter Hasle Professor Aalborg Universitet Efter et langt liv som

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen

Læs mere

Lånesparekasser i Malawi: et RCT projekt

Lånesparekasser i Malawi: et RCT projekt Lånesparekasser i Malawi: et RCT projekt Helene Bie Lilleør Selskab for Surveyforskning 15. september, 2011 Om evaluering af sociale interventioner Medicinske vs. samfundsfaglige evalueringsmetoder Evalueringer

Læs mere

Fra regnskapspligt og resultatstyring til opbygning af evalueringskapacitet

Fra regnskapspligt og resultatstyring til opbygning af evalueringskapacitet Fra regnskapspligt og resultatstyring til opbygning af evalueringskapacitet Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Disposition Evalueringskapacitet i kontekst

Læs mere

Forskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud

Forskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud Forskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud Indhold 3 Introduktion 4 Hvad er forskning af høj kvalitet og evidens om dagtilbud? 8 Evidensbaserede programmer 10 Vurdér forskningens

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Projektmodel med indsatsteori

Projektmodel med indsatsteori Projektmodel med indsatsteori Guide til systematisk udviklingsarbejde i dagtilbud, skole og SFO Dette notat giver inspiration til hvordan kommuner kan iværksætte systematisk udviklingsarbejde i et tværgående

Læs mere

METODEEVALUERING AF JOBKONSULENTINDSATSEN FOR FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I ÅRHUS KOMMUNE 2009

METODEEVALUERING AF JOBKONSULENTINDSATSEN FOR FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I ÅRHUS KOMMUNE 2009 METODEEVALUERING AF JOBKONSULENTINDSATSEN FOR FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I ÅRHUS KOMMUNE 2009 AALBORG UNIVERSITET FORÅR 2009 1 METODEEVALUERING AF JOBKONSULENTINDSATSEN FOR FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I ÅRHUS

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Opgave del 1-Diskussion af udbuddets form og indhold... 2. Indledning:... 2. Hvilken form for viden efterspørger Socialstyrelsen?...

Opgave del 1-Diskussion af udbuddets form og indhold... 2. Indledning:... 2. Hvilken form for viden efterspørger Socialstyrelsen?... Opgave del 1-Diskussion af udbuddets form og indhold... 2 Indledning:... 2 Hvilken form for viden efterspørger Socialstyrelsen?... 2 Evidensbaseret politik... 3 Programteori også kaldet forandringsteori...

Læs mere

Evaluering af "Flere i job og Uddannelse" - Hjørring Kommunes investering i arbejdsrettet rehabilitering

Evaluering af Flere i job og Uddannelse - Hjørring Kommunes investering i arbejdsrettet rehabilitering Ph.d.-projektbeskrivelse Evaluering af "Flere i job og Uddannelse" - Hjørring Kommunes investering i arbejdsrettet rehabilitering Rasmus Ravn, ph.d.-studerende Aalborg Universitet, Institut for Statskundskab

Læs mere

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Til Københavns Kommune Dokumenttype Guide til vidensbank Dato Maj 2013 KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Mangler billede INDHOLD 1. Introduktion til vidensbanken 2 2. Hvilken viden indeholder

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

Etibaprojektet. Design,problemstillinger og analyse

Etibaprojektet. Design,problemstillinger og analyse Etibaprojektet Kjeld Høgsbro, AKF Betty Nørgaard Nielsen, MC ETIBA: En forskningsbaseret evaluering af rehabiliterings- og træningsindsatsen for børn med autisme, herunder evaluering af behandlingsmetoden

Læs mere

Sikker viden i sundhedsarbejdet? Vibeke Normann Andersen, Analyse- og Forskningschef, KORA Peter Holm Vilstrup, Odense Kommune og Sund By Netværket

Sikker viden i sundhedsarbejdet? Vibeke Normann Andersen, Analyse- og Forskningschef, KORA Peter Holm Vilstrup, Odense Kommune og Sund By Netværket Sikker viden i sundhedsarbejdet? Vibeke Normann Andersen, Analyse- og Forskningschef, KORA Peter Holm Vilstrup, Odense Kommune og Sund By Netværket Dagsorden Evalueringstilgange inden for folkesundhedsområdet

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING 20 SAMARBEJDSKOMMUNER TEMADAG: 20 SAMARBEJDSKOMMUNER 2015/05/07

MIDTVEJSEVALUERING 20 SAMARBEJDSKOMMUNER TEMADAG: 20 SAMARBEJDSKOMMUNER 2015/05/07 MIDTVEJSEVALUERING 20 SAMARBEJDSKOMMUNER 01 02 03 Dagsorden 01 Hvorfor en midtvejsevaluering? 02 Refleksioner og anbefalinger til det fremadrettede arbejde 03 Spørgsmål HVORFOR EN MIDTVEJSEVALUERING? HVAD

Læs mere

HVAD HJÆLPER DE SYGEMELDTE? - EN EVALUERING AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN PÅ SYGEDAGPENGEOMRÅDET

HVAD HJÆLPER DE SYGEMELDTE? - EN EVALUERING AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN PÅ SYGEDAGPENGEOMRÅDET HVAD HJÆLPER DE SYGEMELDTE? - EN EVALUERING AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN PÅ SYGEDAGPENGEOMRÅDET DES Årskonference 2015 Stella Mia Sieling-Monas (stms@dps.aau.dk) Aalborg Universitet www.hvadvirkerforhvem.wordpress.com

Læs mere

EFFEKT OG EVIDENS: HVAD, HVORFOR OG HVORDAN? HELLE HANSEN NETE KROGSGAARD NISS

EFFEKT OG EVIDENS: HVAD, HVORFOR OG HVORDAN? HELLE HANSEN NETE KROGSGAARD NISS EFFEKT OG EVIDENS: HVAD, HVORFOR OG HVORDAN? HELLE HANSEN NETE KROGSGAARD NISS RAMMEN FOR FØRSTE DEL AF OPLÆGGET Et overordnet perspektiv på effektmåling Forklaring af begreber Hvordan kan man måle effekt

Læs mere

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med? Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer Hvilke problemstillinger arbejdes der med? 1 Det Videnskabelige Råd Skal rådgive i forhold til metodiske og forskningsmæssige problemstillinger

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen

Læs mere

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Marts 2014 BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder

Læs mere

Dokumentation på dagsordenen! Nye kommuner, nye krav

Dokumentation på dagsordenen! Nye kommuner, nye krav Dokumentation på dagsordenen! Nye kommuner, nye krav Dokumentation (ordbog): at fastslå ved hjælp af (især) skriftlige beviser Dokumentation i daglig tale: statistik, rapporter, redegørelser, forskning,

Læs mere

Til KL. Beskrivelse af Forandringskompasset 27-10-2010. Sagsnr. 2010-157513. Dokumentnr. 2010-739314

Til KL. Beskrivelse af Forandringskompasset 27-10-2010. Sagsnr. 2010-157513. Dokumentnr. 2010-739314 Socialforvaltningen NOTAT Til KL Beskrivelse af Forandringskompasset I Københavns Kommunes Socialforvaltning hjælper vi udsatte borgere, og vi har en stærk tro på at det vi gør, det virker. Men på det

Læs mere

Evalueringsdesigns. Teresa Holmberg Adjunkt, Ph.d., cand.scient.san.publ. Forskningsprogrammet for Sundhed og Sociale forhold

Evalueringsdesigns. Teresa Holmberg Adjunkt, Ph.d., cand.scient.san.publ. Forskningsprogrammet for Sundhed og Sociale forhold Evalueringsdesigns Teresa Holmberg Adjunkt, Ph.d., cand.scient.san.publ. Forskningsprogrammet for Sundhed og Sociale forhold Minikursus i dokumentation og evaluering af sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser

Læs mere

Når RCT ikke er vejen frem

Når RCT ikke er vejen frem Evidensbaseret viden: Når RCT ikke er vejen frem Margit Velsing Groth, DTU Fødevareinstituttet, Afd.for Ernæring; mvgr@food.dtu.dk Diskussionen om evidensbaseret viden: Videnskabelig: hvad er videnskab?

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

FORSKNINGSMÆSSIGE VIDEN OM ANBRINGELSER AF BØRN OG UNGE HVAD VISER REGISTERDATA?

FORSKNINGSMÆSSIGE VIDEN OM ANBRINGELSER AF BØRN OG UNGE HVAD VISER REGISTERDATA? 30 Maj 2017, Oplæg ved Socialstyrelsens temaseminar i partnerskabsnetværket FORSKNINGSMÆSSIGE VIDEN OM ANBRINGELSER AF BØRN OG UNGE HVAD VISER REGISTERDATA? 2 DET VIL JEG SNAKKE OM: 1 Det kontrafaktiske

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Mere om at skabe evidens

Mere om at skabe evidens Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne

Læs mere

Etiske og praktiske overvejelser

Etiske og praktiske overvejelser Etiske og praktiske overvejelser Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Eksamen og vejledning Dato for aflevering: 2. juni, klokken 12.00 Vejledning I: I dag, efter klokken 13 Send mig hvad

Læs mere

BILAG 2 DESIGN OG METODE- BILAG

BILAG 2 DESIGN OG METODE- BILAG Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato August 2014 BILAG 2 DESIGN OG METODE- BILAG BILAG 2 DESIGN OG METODEBILAG INDHOLD Design- og metodebilag Error! Bookmark not defined.1 1.1 Forskningsdesign

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Familieiværksætterne; Et helhedsorienteret sammenhængende tværfagligt forældreforberedelses forløb. 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af 7 indsatser

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af 7 indsatser Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af 7 indsatser Indholdsfortegnelse Evaluering af 7 indsatser... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

VIRKNINGSEVALUERING I TEORI OG PRAKSIS FÆLLES UDFORDRINGER OG NYE LØSNINGER?

VIRKNINGSEVALUERING I TEORI OG PRAKSIS FÆLLES UDFORDRINGER OG NYE LØSNINGER? VIRKNINGSEVALUERING I TEORI OG PRAKSIS FÆLLES UDFORDRINGER OG NYE LØSNINGER? RASMUS RAVN, PH.D.-STIPENDIAT JULIA SALADO RASMUSSEN, PH.D.-STIPENDIAT INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB, AAU SEMINAR 7, DES ÅRSKONFERENCE

Læs mere

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten

Læs mere

Evidens i socialpædagogisk arbejde

Evidens i socialpædagogisk arbejde Evidens i socialpædagogisk arbejde Om virkningen af den pædagogiske indsats Om Evidens og socialpædagogik Evidens på feltets præmisser en dugfrisk illustration fra forskning i det socialpædagogiske felt

Læs mere

EVALUERING SOM EFFEKTMÅ- LING OG FORANDRINGSKRAFT

EVALUERING SOM EFFEKTMÅ- LING OG FORANDRINGSKRAFT EVALUERING SOM EFFEKTMÅ- LING OG FORANDRINGSKRAFT DANSKE BIOANALYTIKERES UNDERVISNINGSDAG BENTE BJØRNHOLT (bebj@kora.dk) KORA, DET NATIONALE INSTITUT FOR KOMMUNER OG REGIONERS ANALYSE OG FORSKNING HVEM

Læs mere

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato August 2014 BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN BILAG 2 FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Analyse af virkninger af den teknologiske udvikling - Review af effektstudier

Analyse af virkninger af den teknologiske udvikling - Review af effektstudier Projektsbekrivelse Analyse af virkninger af den teknologiske udvikling - Review af effektstudier Disruptionrådets sekretariat Den 28. juni 2017 J.nr. Der ønskes en analyse af effekterne af den teknologiske

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 1. Vurderingsmetode. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 1. Vurderingsmetode. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 1 Vurderingsmetode Juni 2013 Notat Vurderingsmetode 1. november 2012 Metode til vurdering af miljøpåvirkninger (Virkninger på Miljøet, VVM) En vurdering

Læs mere

Statusevaluering Fællesskaber for Alle

Statusevaluering Fællesskaber for Alle Emne: Til: Kopi: til: BILAG Statusevaluering Fællesskaber for Alle Den 4. september 2013 Statusevaluering Fællesskaber for Alle Introduktion Nedenstående er en statusevaluering over hovedaktiviteterne

Læs mere

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale

Læs mere

Status på modulevalueringer ved Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus 2014 og handlingsplan for 2015

Status på modulevalueringer ved Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus 2014 og handlingsplan for 2015 Dato: 10-03-2015 Revideret: 29-09-2015 Journalnr.: U0251-4-04-1-14 Ref.: ktho/tiht Status på modulevalueringer ved Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus 2014 og handlingsplan for 2015 Jf. uddannelsens procedurebeskrivelse

Læs mere

Overgreb mod børn og unge

Overgreb mod børn og unge Overgreb mod børn og unge En kortlægning af lovende praksis på området www.vive.dk Introduktion og metode VIVE har foretaget en kortlægning af, hvilke praksisser der anvendes i indsatsen til børn og unge,

Læs mere