Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement. Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig redegørelse til Inatsisartut 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement. Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig redegørelse til Inatsisartut 2014"

Transkript

1 Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig redegørelse til Inatsisartut 2014 FM 2015/omdeles Marts 2015

2 Forord Året 2014 var et begivenhedsrigt år der kulminerede med valg i Grønland. Dette medvirkede til at den årlige redegørelse omhandlende de helt eller delvist selvstyreejede selskabers senest regnskabsår blev udskudt. Regnskabsåret 2013, var et år, hvor de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber på trods af et fald i den generelle økonomiske aktivitet i landet viste enkelte positive tegn. Aktieselskaberne har fortsat stor betydning for det grønlandske samfund, idet flere af selskaberne blev oprettet for at løse specifikke opgaver, der ellers ikke bliver løst i bestemte områder. Selskaberne leverer således både infrastrukturelle ydelser og erhvervsmæssige ydelser. Selskaberne står blandt andet for levering af telefoni, udlejning af boliger samt salg af dagligvare til yderkantsområderne. Grundet den store påvirkning som selskaberne har på samfundet, er det vigtigt, at selskaberne fortsat har fokus på effektivitet og omkostninger og deraf skaber rimelig priser. Da der ikke altid er et konkurrencepræget marked tilstede til at regulere priserne grundet en lille befolkning, med et spredt bosætningsmønster, er der derfor fortsat dårlige betingelser for konkurrence på en lang række områder. I de områder, hvor der ikke er basis for konkurrence, er det Naalakkersuisuts overordnede ejer politik at stille krav om, at selskaberne kontinuerligt har fokus på effektivisering, at reducere omkostningerne og dermed gøre det billigere for borgere og virksomheder. Dette er helt nødvendigt for at gøre det mere attraktivt for private at investere i at opbygge virksomheder. Derudover vil Naalakkersuisuts ejer politik skulle ses i sammenhæng med det igangværende arbejde omkring sektorplaner og Naalakkersuisuts kommende holdbarheds- og vækstplan, da disse planer vil påvirke de selvstyreejede selskaber. Redegørelsen 2014 beskriver det seneste års udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber. Her er det muligt at få et samlet overblik over den nuværende udvikling eller skabe sig et overblik over hvert enkelt selskabs udvikling igennem de seneste fem år. Redegørelsen kan derfor bruges af alle som opslagsværk uanset, om man søger oplysninger om et enkelt selskab eller den generelle udvikling for alle selskaber. Herudover giver redegørelsen også et billede af de tanker og overvejelser som Naalakkersuisut har til de enkelte selskaber i fremtiden. Med disse ord vil jeg ønske god læsning. Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen Side 2 af 48

3 Indhold 1. Indledning Om aktieselskaber God selskabsledelse Strategiske overvejelser Målbare målsætninger Bestyrelsessammensætning Bestyrelsesevalueringer Selvstyreansatte og politikere i bestyrelserne Lov om ligestilling Åbenhed og gennemsigtighed Ny honorarpolitik Aktivt ejerskab Konkurrenceforhold liberalisering, privatisering og exitstrategier Opsamling og initiativer for det kommende år Selvstyrets aktieposter mv Selvstyrets aktieposter Om regnskabsåret Omsætning Årets resultat Afkast til aktionæren udbytteindtægter og kapitalindskud Udbytte Kapitalindskud Nettorentebærende gæld Lønudvikling og antal ansatte Skattebetalinger fra Selvstyrets selskaber Bilag 1 - Definitioner og nøgletal Bilag 2 - Om de enkelte aktieselskaber Bilag 3 - A/S Boligselskabet INI Bilag 4 - Great Greenland A/S Bilag 5 - Greenland Oil Spill Response A/S Bilag 6 - Greenland Holding A/S Bilag 7 - Ejendomsaktieselskabet lluut A/S Bilag 8 - KNI A/S Bilag 9 - NunaOil A/S Bilag 10 - Royal Arctic Line A/S Bilag 11 - Royal Greenland A/S Bilag 12 - Tele Greenland A/S Bilag 13 - Visit Greenland A/S Bilag 14 - Air Greenland A/S Bilag 15 - GrønlandsBanken A/S Bilag 16 - NunaMinerals A/S Bilag 17 - Nukissiorfiit Bilag 18 - Asiaq Bilag 19 - Mittarfeqarfiit Side 3 af 48

4 1. Indledning Den grønlandske økonomi er kendetegnet ved, at de selvstyreejede selskaber har en helt afgørende betydning for produktion, indkomst og beskæftigelse i samfundet. De selvstyreejede selskabers aktiviteter omfatter dels traditionelle offentlige aktivitetsområder, som energiforsyning, telekommunikation og lufthavnsvæsen, men også inden for erhvervsvirksomhed, hvor aktiviteterne blandt andet omfatter fiskeri, skibstrafik samt engros- og detailhandel. Overordnet set er de selvstyrejede virksomheder organiseret i enten aktieselskabsform eller som et nettostyret selskab. Redegørelsen vil som i de foregående år fokusere på de selvstyreejede aktieselskaber, dog med den ændring at de nettostyrede selskaber er medtaget for første gang. De nettostyrede selskaber er beskrevet i bilag 17-19, men fokus i selve redegørelsen er på selvstyrets ejerskabspolitik i forhold til aktieselskaber. Ved at inkludere de nettostyrede selskaber i redegørelsen øges gennemsigtigheden i selvstyrets samlede ejerskabsrolle. En mere sammenhængende opgørelse for alle Selvstyrets selskaber bidrager til en styrkelse af beslutningsgrundlaget og økonomistyringen i den samlede offentlige sektor. Dette ligger også i tråd med EU s anbefalinger i forhold til en styrkelse af økonomistyringen Om aktieselskaber Grønlands Selvstyres ejerandel i de selskaber, hvor Selvstyret har en aktiepost varierer fra eneaktionær til minoritetsaktionær. Når der stiftes et aktieselskab, er der henholdsvis både organisatoriske og økonomiske udfordringer man skal tage hensyn til. Stiftelsen af selvstyreejede aktieselskaber udgør generelt et brud med de styringsmekanismer, som kendetegner den offentlige forvaltning. En succesfuld anvendelse af aktieselskabsformen forudsætter, at den klare ansvarsdeling mellem ejer og bestyrelse er i overensstemmelse med aktieselskabsloven, hvilket er et bærende element. Skiftet fra offentligret til privatret medfører blandt andet ændrede styringsmekanismer i forhold til aktiviteten og for samspillet mellem Inatsisartut, Formanden for Naalakkersuisut (ejeren), forvaltningen og det pågældende selskab. Derfor bør aktieselskabsformen kun anvendes efter grundig overvejelse, og hvis de grundlæggende forudsætninger er opfyldt. Først og fremmet kræver en succesfuld anvendelse af aktieselskabsformen at den aktivitet der ønskes gennemført, ligger inden for rammerne af et aktieselskab og at der dermed findes et forretningsmæssigt grundlag. I forretningsmæssige hensyn gælder at forbrugernes efterspørgsel og betalingsvillighed i udgangspunktet bør være det, som sætter rammerne for virksomheden med henblik på at opnå et økonomisk overskud. Dernæst skal det være muligt, klart at adskille sektorpolitiske hensyn der knytter sig til virksomheden fra de forretningsmæssige hensyn. Dette skal gøres på forhånd i enten servicekontrakt, koncessionslove eller lignende. Hvis et forretningsmæssigt grundlag er til stede som er den væsentligste begrundelse til at stifte eller omdanne til et aktieselskab kan fordelene i aktieselskabsformen være: 1. En klar måladskillelse, idet aktieselskabers succeskriterier er effektivitet og værdiskabelse, mens forvaltningen ofte forfølger en bred vifte af målsætninger. Anvendelsen af aktieselskabsformen kan dermed sikre specialiseringsgevinster ved at adskille sektorpolitiske og forretningsmæssige målsætninger. Side 4 af 48

5 2. Effektiv udnyttelse af økonomiske frihedsgrader, der ikke er mulige inden for det offentlige budget- og bevillingssystem. Det gælder især adgang til at foretage egen låntagning til finansiering af investeringer, der er kommercielt rentable og ofte langsigtede. 3. Inddragelse af den private sektors kompetencer inden for kommerciel virksomhed, der ikke er en kerneopgave for forvaltningen, gennem valg af bestyrelsesmedlemmer og rekruttering af direktion og medarbejdere. Disse gevinster kan dog kun høstes, hvis den fleksibilitet, der er kernen i disse muligheder, i praksis giver en anderledes drift, end hvad der ellers ville have været tilfældet. Med andre ord, bør der være et marked (udbud og efterspørgsel) som en grundlæggende forudsætning for omdannelse til et aktieselskab. 2. God selskabsledelse God selskabsledelse handler overordnet set om det system og de prioriteringer, der anvendes til at lede og kontrollere selskabet. Derudover handler god selskabsledelse om kommunikation mellem ledelsen og ejerne. Kommunikation som sætter ejerene i stand til at forholde sig til det system og de prioriteringer, der anvendes til at lede og kontrollere selskabet. Der blev i starten af 2013 lanceret nye retningslinjer for god selskabsledelse i de selvstyreejede aktieselskaber. Retningslinjerne tog udgangspunkt i de tidligere retningslinjer fra Lanceringen af de nye retningslinjer i 2013 var tiltrængt på grund af samfundsudviklingen. Retningslinjerne fokuserer på åbenhed og gennemsigtighed i forhold til selskaberne og ledelserne således at mytedannelse i størst muligt omfang undgås. Retningslinjerne for god selskabsledelse er målrettet de helt selvstyreejede aktieselskaber, idet der er nogle grundlæggende forskelle mellem privatejede aktieselskaber og selvstyreejede selskaber. Der vil dog være væsentlige sammenfald mellem retningslinjerne for selvstyreejede aktieselskaber og anbefalinger til børsnoterede selskaber, idet mange af anbefalingerne er udtryk for almindelige, sunde principper for virksomhedsdrift. Det er målsætningen, at retningslinjerne bliver et praktisk anvendeligt værktøj for de selvstyreejede selskaber, som fastlægger Naalakkersuisuts forventninger i forhold til god selskabsledelse og sætter ejeren i stand til forholde sig til de systemer og prioriteringer ledelsen anvender Strategiske overvejelser Man skal dog holde sig for øje at Selvstyrets aktieselskaber er meget forskellige. Der er store og små. Der er alt fra selskaber som primært udfører deres virksomhed med baggrund i en servicekontrakt til store kommercielle selskaber med en milliardomsætning. Der er selskaber, hvor ejerskabet er spredt og selskaber som er helt ejet af Selvstyret. Naalakkersuisuts styring af selskaberne sker ud fra armslængdeprincippet. Naalakkersuisut forholder sig til selskabernes overordnede strategi og rammer. Derudover sammensættes professionelle og mangfoldige bestyrelser, som kan lede selskabet optimalt i forhold til udfordringerne. Naalakkersuisut ønsker ikke at detailstyre og det er således bestyrelserne der har ansvaret for at sætte en stærk ledelsesgruppe i selskaberne og tilse en optimal drift. Det er vigtigt, at der sker en forventningsafstemning, så der er overensstemmelse mellem Naalakkersuisuts forventninger til udviklingen i selskaberne, set ud den ønskede udvikling i samfundet og den forventning de enkelte selskaber har til deres udvikling. Side 5 af 48

6 Disse forskelligheder skal der tages højde for, når der sættes overordnede rammer for selskaberne. Der vil således være behov for at differentiere mellem selskaberne Målbare målsætninger I 2012 blev det første år, hvor selskaberne skulle præsentere, hvorvidt de 10 mål fra 2011 var opnået. For hovedparten af selskaberne blev målene generelt nået. De steder hvor selskaberne ikke kom helt i mål, har Naalakkersuisut sammen med bestyrelsen fastsat nye mål. Naalakkersuisut ønsker at fortsætte udviklingen med fastsættelse af 10 overordnede mål for hvert selskab, indeholdende både økonomiske nøgletal og mere bløde samfundsrelaterede mål. Formålet er at have et grundlag for, at vurdere selskabernes præstationer årligt, samt at sikre, at udviklingen i selskaberne passer til den ønskede samfundsudvikling. På den måde bliver der sat fokus på nogle af de forventninger og krav som Naalakkersuisut og samfundet har til selskaberne. Det er planen, at målopfyldelse sammen med et passende niveau for kapitalstruktur skal danne grundlaget for en udbyttepolitik for de enkelte selskaber Bestyrelsessammensætning Som tidligere nævnt har bestyrelsernes arbejde en central betydning i forhold til selskabernes udvikling. Naalakkersuisut arbejder målrettet for at professionalisere bestyrelserne i de selvstyreejede aktieselskaber. Formålet er at skabe bestyrelser, med kompetente bestyrelsesmedlemmer, som er i stand til at træffe de rette beslutninger for de individuelle selskaber i forhold til de udfordringer, som selskabet måtte stå overfor. Bestyrelsesmedlemmerne udpeges af Naalakkersuisut på baggrund af en bestyrelsesevaluering, hvori det blandt andet vurderes hvilke kompetencer der er til stede og hvilke kompetencer selskabet, i forhold til de foreliggende udfordringer, har behov for. Denne vurdering sammenholdes med behovet for kontinuitet i det pågældende selskabs bestyrelse, hvorefter der sker udpegning af bestyrelsesmedlemmer, såfremt man finder at der er et behov for dette. Med de mange forskellige selskaber der eksisterer og forskellige udfordringer disse står overfor, kan der ikke fastsættes en generel facitliste for, hvilke kompetencer der er brug for i selskaberne. Ofte er der dog brug for lokalkendskab, branchekendskab, kompetencer indenfor ledelse og strategi samt funktionelle kompetencer som eksempelvis jura eller økonomi. Bestyrelserne for hvert enkelt selskab fremgår af bilagene Side 6 af 48

7 Bestyrelsesevalueringer Som et led i den løbende optimering af bestyrelsernes kompetencer modtager Naalakkersuisut årligt bestyrelsesevalueringer. Formålet med systematiske bestyrelsesevalueringer er at sikre den optimale bestyrelsessammensætning samt at styrke selskabsledelsen, herunder bestyrelsens overordnede effektivitet og de enkelte bestyrelsesmedlemmers præstationer. Naalakkersuisut bruger de indkomne bestyrelsesevalueringer til at vurdere, om bestyrelsen besidder de rigtige kompetencer, til at løfte de opgaver selskabet står over for eller om der behov en ny kompetencesammensætning i forhold til de fremtidige udfordringer. Derfor skal bestyrelserne i de helt selvstyreejede aktieselskaber hvert år i god tid inden den ordinære generalforsamling gennemføre og præsentere en evaluering af bestyrelsens arbejde og kompetencesammensætning. Evalueringen skal gennemføres af en ekstern konsulent, hvert 2. år. Arbejdet med bestyrelsesevalueringer har nu kørt et par år og er i perioden blevet justeret i overensstemmelse med Naalakkersuisuts ønsker og udviklingen af retningslinjerne for god selskabsledelse Selvstyreansatte og politikere i bestyrelserne Som følge af muligheden for inhabilitet og politisk uafhængighed er det Naalakkersuisuts politik, at udlade embedsmænd og politikkere i bestyrelserne udpeget af Naalakkersuisut. Der har dog været et ønske om en tæt tilknytning til Selvstyret for det helt selvstyreejede selskab Illuut A/S. Derfor består bestyrelsen af de til enhver tid siddende departementschefer på de tre fagområder, Departementet for Boliger, Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender samt Formandens Departement Lov om ligestilling Naalakkersuisut ønsker at sikre kvinder og mænd lige mulighed for indflydelse og deltagelse i erhvervslivet. Det er et erklæret politisk mål at styrke den samfundsøkonomiske udvikling ved at skabe fokus på den samlede talentmasse og ved at fremme en ligelig kønsfordeling i ledelses- og beslutningsprocesserne. Der har derfor været et særligt fokus på at opnå ligelig kønsfordeling, blandt de bestyrelsesmedlemmer Naalakkersuisut udpeger. I nogle af selskaberne er Naalakkersuisut ikke i stand til enstemmigt at bestemme sammensætningen idet selskaberne kun er delvist ejet af Selvstyret. Her kan nævnes et eksempel som Air Greenland, hvor Naalakkersuisut har valgt to medlemmer, mens henholdsvis den danske stat og SAS ligeledes har valgt to medlemmer hver til den samlede bestyrelse. I de to børsnoterede selskaber, GrønlandsBanken og NunaMinerals udpeges bestyrelsen af flere aktionærer, hvorfor disse ikke indgår i tabellen. Tabel 1. Andel af bestyrelser, hvor den kønsmæssige sammensætning af de af udpegede medlemmer, opfylder intentionen i ligestillingslovens Omfattet af 6 Opfyldt Opfyldt Opfyldt (m/k) (m/k) (m/k) Opfyldt (m/k) Opfyldt (m/k) Royal Greenland A/S Nej (4/2) Nej (4/2) Nej (4/2) Ja (3/3) Ja (2/3) Greenland Oil Spill Response A/S Ja (1/2) Sikuki Nuuk Harbour A/S Ja (3/2) Royal Arctic Line A/S Nej (5/1) Nej (4/1) Ja (3/2) Ja (3/2) Ja (2/3) 1 Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 Side 7 af 48

8 Visit Greenland A/S Nej (4/0) Nej (3/0) Nej (3/0) Ja (2/2) Ja (2/3) Tele Greenland A/S Nej (3/1) Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/2) Great Greenland A/S Nej (3/1) Ja (1/2) Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/2) KNI A/S Nej (3/1) Nej (3/1) Ja (3/3) Ja (3/3) Ja (3/3) Greenland Holding A/S Nej (3/0) Nej (3/0) Nej (3/0) Ja (3/2) Ja (2/2) NUNAOIL A/S Nej (3/1) Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (3/2) Air Greenland A/S Ja (1/1) Ja (1/1) Ja (1/1) Ja (1/1) Ja (1/1) Boligselskabet INI A/S Ja (1/1) Ja (1/1) Ja (1/1) Ja (2/2) Ja (2/2) Note: Det bemærkes, at selskaber, hvor Naalakkersuisut ikke egenhændigt udpeger hele eller dele af bestyrelsen er udeladt. Endvidere bemærkes det, at Naalakkersuisut ikke i alle de medtagne selskaber udpeger samtlige bestyrelsesmedlemmer, hvorfor bestyrelserne samlet set ikke nødvendigvis opfylder intentionen i ligestillingslovens 6. Når Naalakkersuisut udpeger medlemmer til bestyrelser med et ulige antal medlemmer kan der i sagens natur ikke være en ligelig fordeling Åbenhed og gennemsigtighed Naalakkersuisut har siden tiltrædelsen haft fokus på at øge åbenhed og gennemsigtighed i de selvstyreejede selskaber. Selskaberne forventes derfor at have en hjemmeside, der giver samfundet god mulighed for at forstå selskabet, dets forretning og rammerne for selskabets virksomhed. Det er derfor pålagt de enkelte virksomheder, at skabe større åbenhed og gennemsigtighed via den tilgængelige information på deres hjemmeside. Godkendte årsrapporter for de seneste tre år, 157b selskabsmeddelelser for de seneste tre år for selskaber omfattet af aktieselskabsloven, 2a gældende vedtægter, Oversigt over bestyrelsesmedlemmerne og direktions kompetencemæssige baggrund med fokus på hvilke specifikke kompetencer det enkelte medlem tilfører bestyrelsen, Organisationsdiagram. Der er som følge af det større fokus på åbenhed og gennemsigtighed, et øget fokus på evaluering af bestyrelsens kompetencer. Naalakkersuisut forventer derfor at årsrapporterne fra de selvstyreejede selskaber indeholder en oversigt med billede af bestyrelsesmedlemmerne og direktionen samt en kort beskrivende tekst om deres kompetencer. Det er samtidig forventningen, at der i årsrapporten fremover redegøres for direktionens aflønning, herunder størrelsen, vilkårene for eventuelle bonusordninger, fratrædelsesgodtgørelser og lignende fordelt på direktionsmedlemmer Ny honorarpolitik Der blev i foråret 2014 indført en ny honorarpolitik for bestyrelserne i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber. En revidering af honorarpolitikken var en nødvendighed idet Naalakkersuisuts politik med at professionalisere bestyrelserne har betydet, at der i dag stilles større krav til de kompetencer og den arbejdsindsats som det enkelte bestyrelsesmedlem skal leve op til. Den tidligere honorarpolitik anviste at honorarstørrelsen skulle fastsættes ud fra selskabernes årlige omsætning. Det medførte at et selskab som INI, honorerede deres bestyrelse på baggrund af en lav omsætning, og ikke på baggrund af selskabets kompleksitet samt det ansvar, eksponering og arbejdsindsats som der reelt kræves af bestyrelsen. Det var altså ikke hensigtsmæssigt blot at honorer bestyrelser ud fra omsætningen i selskabet, da der er flere faktorer som påvirker honorarstørrelsen i en professionel bestyrelse. Faktorer som for eksempel tiltrækning og fastholdelse, samt særligt arbejdsomhed og kompetencer. Honorarpolitikken er derfor udarbejdet så honorarsatsen bedst giver mening i forhold til ansvar, eksponering og arbejdsindsats. Side 8 af 48

9 Sammenholder man honorarsatsen for professionelle bestyrelser i sammenlignelige selskaber, kan det konstateres at den nye honorarpolitik er bedre overensstemmende med måden hvorpå man tiltrækker og fastholder en kompetent bestyrelse, hvoraf der kræves et stort engagement samt ansvar Aktivt ejerskab For Naalakkersuisut handler god selskabsledelse også om et mere aktivt ejerskab, hvor ejeren og bestyrelsen har en direkte dialog om de overordnede strategiske beslutninger, der foretages i selskabet. Det kræver en regelmæssig kommunikation med bestyrelserne om udviklingen i selskabet. Der bliver derfor årligt afholdt et bestyrelsesseminar i starten af året, med deltagelse af de enkelte bestyrelser og selskabernes direktører og det politiske liv Konkurrenceforhold liberalisering, privatisering og exitstrategier Landets store areal og den forholdsvis lille og spredte befolkning giver dårlige betingelser for konkurrence på en lang række områder. Derfor befinder mange af Selvstyrets aktieselskaber sig på et monopollignende marked. I flere af de selskaber Selvstyret ejer, sker der angiveligt en krydssubsidiering mellem de kommercielt rentable markeder og ikke rentable markeder. Krydssubsidiering er svær at registre, men kan have stor negativ effekt, fordi der for varer og serviceydelser sker konkurrenceforvridning som svækker konkurrence med deraf følgende negative konsekvenser. Samtidig vil potentielle investorer måske afholde sig fra at konkurrere på de pågældende markeder som følge af risikoen for konkurrenceforvridning i form af krydssubsidiering. Dog er der områder, hvor kundegrundlaget er så lille, at der ikke kan forventes en reel konkurrencesituation. Processen med at definere og afgrænse selskabernes samfundspålagte opgaver og områder med fri konkurrence bør følges op og styrkes, især indenfor tele- og lufthavnsområdet samt godssejllads. Grundet de dårlige betingelser og de udfordringer dette måtte give, er flere af selskaberne oprettet for at løse specifikke opgaver, der ellers ikke vil blive løst eller kun delvist i nogle områder. Derfor løser nogle af selskaberne både sektorpolitiske opgaver og/eller kommercielle forretninger. Arbejdet med målpunkter er med til at skabe fokus på, hvad Selvstyret ønsker af sine selskaber og sikrer enighed om selskabernes retning og udvikling, som eksempelvis omkostningsudviklingen. Det er vigtigt, at selskaberne har fokus på omkostningsniveauet og skaber rimelige priser og service grundet den store indvirkning selskaberne har på samfundet. I takt med, at befolkningsstrukturen ændrer sig, teknologierne bliver bedre og udenlandske selskaber investerer i efterforskning efter råstoffer, opstår der nye erhvervsmuligheder. Dette skaber et dilemma for Naalakkersuisut, som på den ene side ikke ønsker at blive en større spiller i erhvervslivet. På den anden side ønsker Naalakkersuisut, at udnytte de samfundsøkonomiske muligheder der opstår. Når Selvstyrets aktieselskaber overvejer, at udnytte nye forretningsmuligheder forventes de nøje at vurdere, om dette ligger indenfor deres primære formål og hvilke muligheder der er for, at lokale private aktører kan udnytte muligheden. Naalakkersuisut ønsker generelt ikke, at Selvstyrets aktieselskaber skal ekspandere, men der kan være gode grunde til, at de fungerer som fødselshjælpere, når der opstår erhvervsmuligheder. Når grundlaget for konkurrence er til stede er det vigtigt at der foretages en vurdering af hvorvidt området kan liberaliseres og andre aktører derved kan komme ind på markedet. Når der er tilfredsstillende konkurrence på markedet kan Selvstyret derefter vælge at privatisere deres engagement på området. Konkurrence er derfor afgørende for, om områder kan overlades til det Side 9 af 48

10 private marked, da konkurrence er med til at skabe en naturlig prisdannelse på varer og tjenesteydelser. Alternativet med private monopoler er ikke ønskeligt, da disse er svære at regulere på en for samfundet hensigtsmæssig måde. Det er imidlertid vigtigt, at udviklingen sker i et tempo, der sikrer at priser og service til borgerne ikke forringes ved overgangen fra monopol til konkurrence. Det er således vigtigt, at lovgivningen og administrationen er klar til de udfordringer der opstår, når et marked liberaliseres og er med til at sikre en fornuftig overgang. Det forventes at Selvstyrets selskaber hele tiden arbejder for at være konkurrencedygtige og er løsningsorienteret i forhold til en eventuel liberalisering eller privatisering. 3. Opsamling og initiativer for det kommende år Mange af de mål, anbefalinger og planlagte handlinger, der er sat i gang forventes løbende at blive opdateret og udviklet. Selskaberne befinder sig i en verden som er i konstant forandring og må løbende tilpasse sig udviklingen. Derfor må elementer som målepunkter og, kapitalstruktur årligt justeres. Fokusområder for det kommende år: Målepunkter, Kapitalstruktur og Udbyttepolitik Som nævnt i kapitel 2.2 arbejdes der fortsat med målepunkter i de enkelte selskaber. I første omgang har der særligt været fokus på målepunkter for de større selskaber. Naalakkersuisut har forholdt sig til disse og fremadrettet arbejdes der med de resterende selskaber. Professionelle og kompetente bestyrelser Naalakkersuisut vægter fortsat det strategiske arbejde med ejerskabet højt. Der bliver derfor arbejdet med sammensætningen af de professionelle bestyrelser, hvor der tages hensyn til de kompetence mangler der kan opstå i hvert selskab med udgangspunkt de afleverede bestyrelsesevalueringer. Som i tråd med sidste år, vil bestyrelsesevalueringerne i slutningen af 2014 blive brugt som en del af vurderingsgrundlaget frem mod generalforsamlingerne i Årlig redegørelse til Inatsisartut 2015 Naalakkersuisut ønsker fremover i lighed med nærværende redegørelse at komme med en årlig redegørelse til Inatsisartut, som til dels skal indeholde en opdatering af nøgletal om selskabernes udvikling, og til dels behandle relevante temaer af interesse for Inatsisartut i forhold til selskaberne. Derudover bliver de nettostyrede selskaber en del af den årlige redegørelse fra og med i år. Der udarbejdes en ny redegørelse til omdeling i Åbenhed og gennemsigtighed Flere af selskaberne har øget de tilgængelige informationer på deres hjemmesider og i deres årsrapporter, men det kan konstateres at der stadig er visse mangler. Der vil derfor i 2014 blive arbejdet frem imod at alle selskaberne opfylder kravene til hvilke informationer der skal være frit tilgængelig på deres hjemmeside. Ejerstrategi Ejerstrategierne er tiltænkt som en langsigtet strategisk ramme til hvert enkelt selskab der stemmer overens med den ønskede udvikling i samfundet. Det er derfor vigtigt, at der er fokus på, hvad selskabets formål er, og hvilken retning selskabet skal udvikle sig i, herunder den fremtidige ejer struktur. Vurderingen af hvordan selskabet løser opgaven bør overlades til de enkelte bestyrelser og direktioner. I de selskaber som Selvstyret ejer 100 pct. er ejerstrategier Side 10 af 48

11 hierarkisk placeret på samme niveau som selskabets vedtægter. I selskaber med delt ejerkreds vil ejerstrategien skulle afstemmes med de øvrige aktionærer. Ejerstrategierne skal udformes for det enkelte selskab og tage hensyn til de konkrete udfordringer og udviklingsmuligheder selskabet har, samt hvordan Naalakkersuisut ønsker, at selskabet understøtter samfundets udvikling. Forventningerne til de selvstyreejede selskaber er mange og forskelligartede. Der er derfor behov for, at Naalakkersuisut anlægger en holistisk tilgang den samlede ejerpolitik så den stemmer overens med eventuelle sektor planer. Dette gælder i særdeleshed i forhold til ejerstrategier, hvor selskaberne får direkte strategiske instruktioner. Det er hensigten at der skal udarbejdes ejerstrategier for alle selskaber, men i første omgang bliver disse udarbejdet for de selskaber der har et stort overlap med Naalakkersuisuts øvrige indsatser. Det gælder først og fremmest KNI og Royal Greenland. På forårssamlingen 2014 blev det besluttet at igangsætte en analyse med det formål at forberede et forslag til KNIs fremtidige ejerstrategi, herunder fremlægge fordele og ulemper ved en opsplitning af de to divisioner. Den fremtidige ejerstrategi for KNI vil blive forelagt Inatsisartut på forårssamlingen Arbejdet er igangsat og er organiseret således at der et tæt samarbejde mellem bestyrelsen i KNI og Selvstyrets Bestyrelsessekretariat, der repræsenterer ejeren i forhold til selskabet. Flere forhold er væsentlige i analysearbejdet særligt bør fremhæves selskabets nuværende formål, der i vid udstrækning rummer mulighed for en bred fortolkning. Det er nødvendigt at få defineret hvad KNIs fremtidige rolle skal være i landet og tage stilling til de forskellige dilemmaer i KNI regi. Her kan blandt andet nævnes den konkurrenceforvridning der opstår, når Pilersuisoq er til stede i byer med andre butikker eller Neqi og den fremtidige slagtning i Sydgrønland. Royal Greenland har gennemgået en meget positiv udvikling siden Selskabet står således i dag stærkt med et gældsniveau der er i overensstemmelse med kapitalstrukturanalysen og de anbefalinger der henstår heri. Det er værd at bemærke, at Royal Greenland er det eneste af Selvstyrets selskaber, som konkurrerer på et internationalt marked, og derfor også lever i et kommercielt marked. Selskabet er derudover et meget stort aktiv for Grønlands Selvstyre og landet som helhed, med beskæftigelse, økonomi og deraf afledte social impacts på samfundet. Dette bevirker naturligvis også at selskabet dermed udgør en vis risiko for landskassen forstået på den måde at hvis det går godt i Royal Greenland, går det godt for landskassen og omvendt. Der er derfor mange faktorer der peger på, at tiden er inde til at udarbejde en ejerstrategi, som særligt har fokus på, hvorvidt Selvstyret forsat skal eje et som befinder sig i konkurrence med andre private selskaber. Når selskabets positive økonomiske status også medtages i overvejelserne, er der meget der taler for, at det måske netop er nu, at Selvstyret bør overveje og undersøge mulighederne for et helt eller delvist frasalg af virksomheden. Over årene er der udarbejdet en del privatiseringsforstudier af Royal Greenland mange af disse studier har dog manglet fokus og er ofte udarbejdet af mennesker hvor kendskabet til virksomheden og dens enorme samfundsøkonomiske betydning for Grønland, har været begrænset. Ved udarbejdelsen af en ejerstrategi for selskabet med ovenstående fokus er det derfor afgørende, at samfundsperspektivet har den allerstørste bevågenhed, herunder konsekvensanalyserne for fiskeriet, og ikke mindst krav til den regulatoriske myndighed efterfølgende, behandles indgående. Side 11 af 48

12 Kommunikation og forventninger Naalakkersuisut kommunikerer med bestyrelsen og fastsætter bestyrelsens honorar. I forhold til direktionen er det bestyrelsen, der kommunikerer og beslutter eventuelle nye lønforhold. Principperne omkring lønforhold i direktionerne er kommunikeret ud i Redegørelse om ejerskabsforhold og udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber (2011). Internationalt samarbejde Flere lande og organisationer arbejder med ejerskab af selskaber. Der oparbejdes således viden inden for området og Selvstyret kan med fordel få inspiration fra andre lande, når nye tiltag og anbefalinger udarbejdes. Her kan nævnes OECD s principper for statsejede selskaber som mere end 40 lande har tiltrådt, som er med til at øge gennemsigtigheden samt strammere styring af økonomien. Da lande er forskellige og står overfor forskellige udfordringer, skal anbefalinger og tiltag ikke implementeres ukritisk, men sættes ind i en grønlandsk kontekst. Nogle kendetegn i forhold til Selvstyrets aktieselskaber er, at de fylder relativt meget i erhvervslivet og infrastrukturen. Desuden opererer de i et stort geografisk område med en lille samt spredt befolkning. Disse kendetegn skal indgå i overvejelserne. På bestyrelsessekretariatets hjemmeside 2 findes links til udenlandske ejermyndigheder og andre relevante ejer relaterede links. Her finder man også information om bestyrelsessammensætningerne i Selvstyrets aktieselskaber og andre ejer relaterede dokumenter. Tilførsel af nye aktieselskaber Det bliver med jævne mellemrum overvejet om det vil være hensigtsmæssigt at oprette nye selvstyreejede aktieselskaber, omdanne områder eller nettostyrede virksomheder til aktieselskaber. Afgørelsen om eventuel omdannelse til eller etablering af et aktieselskab er en politisk beslutning som sker efter en afvejning af fordele og ulemper ved en sådan konstruktion. 4. Selvstyrets aktieposter mv. Den 31. december 2013 ejede Selvstyret samlet set andel i 15 aktieselskaber, jf. tabel 2. Til forskel fra forrige år, blev Sikuki Nuuk Harbour A/S tilføjet til aktieporteføljen i 2013, derudover er en del af ejerskabet i Grønlandsbanken frasolgt. Sikuki Nuuk Harbour A/S er stiftet til at varetage den store opgave vedrørende anlæggelse af den nye havn i Nuuk. Generelt set er de forskellige selskaber opbygget med tilhørende division eller datterselskaber. Et eksempel på dette er KNI A/S, hvor der overordnet findes to divisioner henholdsvis varedivisionen Pilersuisoq og oliedivision Polaroil. Datterselskaberne samt divisioner behandles ikke særskilt i denne redegørelse, da ejerskabet udøves af koncernledelsen i de pågældende selskaber. 2 Side 12 af 48

13 4.1. Selvstyrets aktieposter 12 af de 15 aktieselskaber er helt selvstyreejede selskaber, hvilket er ensbetydende med, at Selvstyret ejer 100 pct. af aktierne. De resterende tre selskaber er delvist selvstyreejede, hvor Selvstyret ejerandel under 50 pct. af aktierne. To af de delvist ejede selskaber var børsnoterede pr. 31. december De to børsnoteret selskaber er NunaMinerals A/S og Grønlandsbanken A/S. Tabel 2. Oversigt over Selvstyrets aktieposter Ejerandel A/S Boligselskabet INI 100 % Great Greenland A/S 100 % Greenland Oil Spill Respons A/S 100 % Greenland Holding A/S 100 % Illuut A/S 100 % KNI A/S 100 % NunaOil A/S 100 % Royal Arctic Line A/S 100 % Royal Greenland A/S 100 % Sikuki Nuuk Harbour A/S 100 % Tele Greenland A/S 100 % Visit Greenland A/S 100 % Air Greenland A/S 37,5 % Grønlandsbanken A/S - børsnoteret 8,4 % NunaMinerals A/S - børsnoteret 30,6 % Som nævnt i indledningen er de eneste ændringer i forhold til forrige år, stiftelsen af Sikuki Nuuk Harbour A/S og frasalg af Grønlandsbanken aktier. Det skal dog påpeges at Sikuki Nuuk Harbour på nuværende tidspunkt er en projektorganisation, så der er set bort fra selskabet i den resterende del af redegørelsen, da de endnu ikke har aflagt regnskab. Ændring i aktieporteføljen fremgår af nedenstående tabel 3. Tabel 3. Ændringer i aktieportefølje Ejerandel Ændring År Sikuki Nuuk Harbour A/S 100 % Etableret 2013 Grønlandsbanken A/S 5,1 % Salg af aktier Om regnskabsåret På trods af udfordringer for nogle af selskaberne i regnskabsåret 2013, grundet blandt andet en begrænset aktivitet i samfundet, kom de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber pænt igennem året. Omsætningen for de selvstyreejede selskaber viste en mindre stigning sammenlignet med forrige år. Det var primært Royal Greenland, der fik omsætningen til at stige. Overordnet set havde cirka halvdelen af alle selskaber en øget omsætning sammenlignet med Årets resultat ligger dog samlet set noget lavere hvis man sammenligner med forrige år. Udbyttebetalingerne for 2013 blev markant større end 2012, mens gælden i selskaberne overordnet set faldt sammenlignet med forrige år. På trods af dette var der visse selskaber, hvor gælden udviklede sig i en uheldig retning. Side 13 af 48

14 Tabel 4. Hovedtal over de helt eller delvist Selvstyrejede aktieselskaber Nettoomsætning mio. kr. Resultat efter skat mio. kr. Balancesum mio. kr. Gæld mio. kr. Egenkapital mio. kr. Antal ansatte Helt selvstyreejede Boligselskabet INI KNI Illuut NUNAOIL Great Greenland Greenland Holding Greenland Oil Spill Response Royal Arctic Line Royal Greenland Sikuki Nuuk Harbour Tele Greenland Visit Greenland I alt Delvist selvstyreejede Grønlandsbanken NunaMinerals Air Greenland I alt Kilde: Årsrapporter Det efterfølgende afsnit giver et overblik over den samlede omsætning for den seneste femårige periode for de selvstyreejede selskaber samt et tilsvarende overblik over årets resultat. Information om de enkelte selskabers nøgletal findes i bilag Omsætning Nedstående tabel viser den samlede omsætning i den seneste femårige periode for de 14 selvstyreejede selskaber. Tabel 5. Samlet omsætning for de 15 selskaber Mio. kr Nettoomsætning Kilde: Årsrapporter Note: Denne tabel vedrører alle selskaber eksklusiv Sikuki, da de endnu ikke har aflagt noget regnskab. Nogle selskabers regnskabsår følger ikke kalenderåret eller har ændret regnskabspraksis i perioden. Derfor er der en vis usikkerhed i tabellen. Der er så vidt muligt anvendt koncerntal og ikke justeret for ejerandele. Den samlede omsætning for de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber, jf. tabel 5, har siden 2010 været støt stigende og den udgør i dag DKK 11 mia. kr. Omsætningen er siden 2010 øget med DKK 1,4 mia. kr. Det er hovedsageligt Royal Greenland som har bidraget til denne vækst. Hovedparten af den samlede omsætning for de selvstyreejede aktieselskaber kommer fra omsætningen i Royal Greenland, idet selskabet står for 48 procent af den samlede omsætning. Royal Greenlands andel af den samlede omsætning har i den seneste femårige periode været på mellem 44 og 48 pct. Af de 14 selvstyreejede selskaber havde over halvdelen en øget omsætning i Dog var den primære årsag til stigningen, som tidligere nævnt Royal Greenland, som oplevede en øget omsætning på omkring DKK 330 mio. kr. Side 14 af 48

15 Årets resultat Sammenlignet med 2012, kan man konstatere at selskaberne i 2013 genererede lavere resultater. Et af de få lyspunkter i denne sammenhæng var dog KNI, som formåede at øge deres resultat med omkring DKK 8 mio. kr. efter skat. Royal Greenland og Tele Greenland oplevede efter den store fremgang i 2012, markante fald i deres resultat for Det kan derudover nævnes at de resultatforbedringer der var i NunaMinerals forrige år, blev væsentligt forringet idet selskabet leverede et negativt resultat på DKK 60 mio. kr. Et fald på DKK 45 mio. kr. i forhold til forrige års negative resultat på DKK 15 mio. kr. Royal Arctic Line kom ud med et underskud for første gang siden 1995, imens Air Greenland oplevede et markant fald på DKK 30 mio. kr. Til trods for dette kom Air Greenland ud med et overskud på DKK 41 mio. kr. I nedstående tabel ses det samlede årsresultat for de 14 selskaber i perioden Af tabel 6, fremgår de seneste fem års resultater for de selvstyreejede aktieselskaber. Tabel 6. Samlet års resultat efter skat for de 14 selskaber Mio. kr Årets resultat Kilde: Årsrapporter Note: Denne tabel vedrører alene de 14 nuværende selskaber. Nogle selskabers regnskabsår følger ikke kalenderåret eller har ændret regnskabspraksis i perioden. Derfor er der en vis usikkerhed i tabellen. Der er så vidt muligt anvendt koncerntal og ikke justeret for ejerandele Afkast til aktionæren udbytteindtægter og kapitalindskud Udbyttebetalinger i de selvstyreejede aktieselskaber skal ske på en forsvarlig måde, så selskaberne har tilstrækkelig egenkapital til at modstå midlertidige eller uforudsete fald i indtjeningen. Samtidigt skal der være plads til at selskabet kan foretage nye-investeringer når det er i overensstemmelse med selskabets formål. Derudover sker udbyttebetaling på baggrund af selskabets årsresultat. Samtidigt skal det holdes for øje, hvilken kapitalstruktur der er i selskaberne og hvilke behov selskaberne har for kapital de kommende år. Resultaterne og udviklingen i selskaberne er derfor afgørende for udbyttebetalingen til Selvstyret Udbytte På baggrund af resultaterne i 2013 for de forskellige selskaber er der i 2014 udbetalt udbytte. Selskabernes resultater har medført, at den samlede udbyttebetaling i 2014 ligger på et højere niveau sammenlignet med forrige år. De seneste fire års udbytte fremgår af nedenstående tabel 7. Tabel 7. Samlet udbytte til Selvstyret fra de 14 selskaber Mio kr Udbytte 87,4 137,5 163,5 276,0 Kilde: Departementet for Finanser Note: I denne tabel indgår kun den udbytteandel, der er tilgået Selvstyret fra de nuværende 15 aktieselskaber. Det ekstraordinære høje udbytte skyldes at Royal Arctic Line har udbetalt et større beløb i forbindelse med anlægningen af den nye havn i Nuuk. Udbyttebetalingen for 2013 i Royal Greenland lå på et højt niveau, 50 millioner kroner, idet selskabet har forbedret sin kapitalstruktur igennem den seneste tre årige periode. Side 15 af 48

16 De største bidragsydere til udbyttebetalingen i 2014 var Royal Greenland, Royal Arctic Line og Tele Greenland. Især Tele Greenland har opnået en kapitalstruktur der kan forsvare et højt udbytte når resultaterne tillader det Kapitalindskud Nedenstående tabel 8 viser kapitalindskud i selskaber i den seneste femårige periode. Tabel 8. Kapitalindskud til selskaberne Mio. kr Kapitalindskud Kilde: Finanslov 2014 I 2013 har Selvstyret kun afsat midler til kapitalindskud i Great Greenland. Kapitalindskuddet udgjorde 5 mio. kr. Se bilag 4 for mere information om selskabet. Der er ikke indregnet kapitalindskud til selskabet i Finanslovforslag for 2014 eller andre af de selvstyreejede aktieselskaber Nettorentebærende gæld Der var både en positiv og negativ udvikling af den nettorentebærende gæld i selskaberne i Den nettorentebærende gæld beregnes ved at tage den samlede rentebærende gæld og fratrække selskabernes likvide beholdninger. Nedenstående figur 1 illustrerer den nettorentebærende gæld i de fire selskaber der har den største gæld. Blandt de øvrige selskaber er der enkelte selskaber med begrænset nettorentebærende gæld og flere selskaber med overskydende likvid beholdning. Der er derfor reelt sket et fald i den samlede nettorentebærende gæld i Ligesom i 2011 og 2012 har Royal Greenland og Tele Greenland i 2013 reduceret deres nettorentebærende gæld. For de to andre selskaber har der været en negativ udvikling. Således giver gældsudviklingen i KNI anledning til bekymring idet den er støt stigende, der er dog ikke tale om en ligeså kraftig stigning som forrige år. Naalakkersuisut håber fremadrettet at den nye bestyrelse, der blev sammensat i 2014, kan gå ind og foretage de strategiske tiltag, som er nødvendige for at få KNI A/S på rette kurs igen og dermed nedbragt den nettorentebærende gæld. Gældsudviklingen i Illuut påvirker den samlede gældsudvikling. Illuut har som planlagt i finansloven investeret i nybyggeri, hvor en væsentlig del er gældsfinansieret. Hovedparten af Illuuts lån er optaget af selskabet andelsboligforeninger, som låner fra Selvstyret. Derudover kan det nævnes at hovedparten af Illuuts gæld, er et lån fra Selvstyret som er rente- og afdragsfrit, og er derfor ikke medtaget i nedenstående figur. Side 16 af 48

17 Figur 1. Nettorentebærende gæld Illuut A/S KNI A/S Tele Greenland A/S Royal Greenland A/S Royal Greenland A/S KNI A/S Tele Greenland A/S Illuut A/S Note: GrønlandsBanken A/S er ikke inkluderet i denne figur. Selskaber med større likvid beholdning end rentebærende gæld (negativ nettorentebærende gæld) er ikke indregnet i denne figur. Gældsudviklingen i de fire selskaber hænger sammen med de investeringer der fortages. Fordelingen af nettorentebærende gæld blandt selskaberne har således ændret sig over tid. I 2006 og 2007 var det primært Royal Greenland og KNI der havde nettorentebærende gæld. I 2008 investerede Tele Greenland i søkablet og optog i den forbindelse et større lån. I perioden blev der optaget lån i Illuut i forbindelse med investeringer i nybyggeri. I dag er den samlede nettorentebærende gæld i selskaberne således fordelt over flere selskaber. Desuden forventes at Royal Arctic Line vil indgå i figuren i takt med, at de bestilte skibe leveres. Der er her hovedsageligt tale om mindre skibe til bygdebesejlingen, hvor Royal Arctic Line i september 2013 kontraherede et polsk skibsværft Lønudvikling og antal ansatte Nedenstående tabel 9 viser de seneste tal fra Grønlandsk Statistik vedrørende lønudviklingen i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber. Grundet regnskabsmæssige forhold er den opgjorte lønudvikling et år bagud, og derfor er de seneste tal fra De seneste tal for lønudviklingen viser at den samlede lønsum i de kommercielle selskaber i 2012 steg relativt meget sammenlignet med forrige år. I samme periode er der oplevet et fald i den samlede lønsum for de resterende selskaber. Overordnet set ender lønniveauet for 2012 på nogenlunde samme niveau som Opdelingen af selskaber følger opdelingen fra Redegørelse om ejerskabsforhold og udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber afsnit Side 17 af 48

18 Tabel 9. Samlet lønsum i selskaberne grupperet efter formål Lønsum i mio. kr Kommercielle Selskaber Selskaber med kommercielle og andre specifikt definerede mål Selskaber med sektorpolitisk mål samt nettostyrede virksomheder Kilde: Information fra Grønlands Statistik. Antallet af ansatte i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber steg samlet set med 58 personer i De fleste selskaber reducerede antallet af ansatte, men stigningen hos Royal Greenland i antallet af ansatte var en medvirkende årsag til at det samlede antal ansatte steg i Stigningen i antallet af ansatte hos Royal Greenland skal ses i sammenhæng med den øgede omsætning som selskabet havde i I nedenstående tabel 10 gives et overblik over udviklingen af det samlede antal ansatte i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber for perioden Tabel 10. Antal ansatte i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber Antal ansatte Kilde: Årsrapporter Note: Opgørelsen omfatter også ansatte i udlandet. Frem til 2011 faldt antallet af antal ansatte, hvorimod antallet af ansatte steg i de to efterfølgende år. I 2013 udgjorde antallet af ansatte 5072, hvilket er en forøgelse på omkring 100 ansatte siden Det kan dog konstateres at der i 2013 var færre ansatte end for bare 5 år siden, hvilket kan være et udtryk for effektiviseringer hos selskaberne. Sådanne effektiviseringer kan dog medvirke til at produkterne udbydes til billigere priser, hvilket i sidste ende er en fordel for forbrugerne. Effektiviseringer kan desuden påvirke priserne på produkter fra private virksomheder. Private virksomheder er ligesom borgerne afhængige at ydelser fra Selvstyrets aktieselskaber. Ydelser samt priser på produkter fra Selvstyrets aktieselskaber påvirker derfor også produkterne hos de private virksomheder. Dermed kan Selvstyrets aktieselskaber også have en afgørende effekt på de private virksomheders konkurrencedygtighed, når de skal afsætte produkter i udlandet eller er i konkurrence ift. import på hjemmemarkedet Skattebetalinger fra Selvstyrets selskaber Den regnskabsmæssige opgørelse af skat (årsrapporten) og den skattemæssige opgørelse af skat (selvangivelsen). Forskellen vedrører særligt afskrivninger, hvilke sker hurtigere skattemæssigt end regnskabsmæssigt. Det samfundsøkonomiske formål med denne forskel er at give virksomhederne et incitament til at investere i Grønland fremfor i udlandet. Af nedenstående tabel 10 fremgår skat af årets resultat i selskaberne. Tabellen giver ikke et billede af den faktiske selskabsskattebetaling til Selvstyret, da den fremgår af den skattemæssige opgørelse. Samtidigt skal tabellen læses med forbehold for blandt andet skat betalt i udlandet og ekstraordinære nedskrivninger der skaber forskydninger mellem årene. Tabellen giver således kun en indikation af niveauet i de enkelte år. Tabel 11. Regnskabsmæssig skat af årets resultat Mio. kr Skat af årets resultat Note: Denne tabel vedrører alene de 14 nuværende selskaber. Regnskabsmæssig skat er her opgjort som resultat før skat, minus årets resultat. Side 18 af 48

19 Den reelle selskabsskat for de seneste tre år fremgår af nedstående tabel 12. Tabel 12. Selskabsskat, der reelt er betalt til Selvstyret i de enkelte år Mio. kr Årets selskabsskat Kilde: Skattestyrelsen Selvom de to ovenstående tabeller ikke er direkte sammenlignelige, indikerer tabellerne at den reelle skattebetaling til Selvstyret er lavere end den regnskabsmæssige. Det er særligt de gunstige afskrivningsregler, der får forskellen til at opstå. Dertil kommer a-skat fra de medarbejdere der er ansat i selskaberne. Side 19 af 48

20 Bilag 1 - Definitioner og nøgletal Gæld Som tidligere nævnt anvendes begreberne rentebærende gæld og nettorentebærende gæld når gæld og gældsudvikling skal beskrives i de selvstyreejede aktieselskaber. I udgangspunktet er den rentebærende gæld beregnet som det fremgår nedenfor. Dette er en simpel måde at beregne den rentebærende gæld på. Tallet kan præciseres ved eksempelvis at indregne afledte finansielle instrumenter. I Royal Greenland anvendes denne metode, mens den simple metode er anvendt i de øvrige selskaber. Tabel 13. Beregningsmetode for rentebærende gæld Langfristede gældsforpligtelser + Kortfristede gældsforpligtelser + Kortfristet gæld til realkreditinstitutter eller banker = Rentebærende gæld Den nettorentebærende gæld beregnes som den rentebærende gæld minus den likvide beholdning. Da flere selskaber har større likvid beholdning end rentebærende gæld vil den nettorentebærende gæld blive negativ. Tabel 14. Beregningsmetode for nettorentebærende gæld Rentebærende gæld - Likvide beholdninger = Nettorentebærende gæld Nøgletal Nøgletal anvendes ofte til at give et indblik i selskabernes tilstand, og er derfor med til at give et samlet billede af hvordan selskabet økonomi er på tidspunktet for årsrapportens fremlæggelse. Det er ikke alle nøgletal der er lige relevante for et selskab, hvorfor det er vigtigt at man holder sig formålet for selskabet for øje og anvender de rigtige nøgletal. Nedenstående fire nøgletal er ofte anvendt ved gennemgang af selskabers regnskaber. Nøgletal kan udregnes på forskellig vis, hvilket kan betyde, at der kan være mindre forskelle mellem selskabets beregning af nøgletal og beregninger fortaget af Bestyrelsessekretariatet. Tabel 15. Udregning af nøgletal Nøgletal Egenkapitalens Forretning Udregningsmetode Overskudsgrad Soliditetsgrad Afkastningsgrad Side 20 af 48

Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement. Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig Redegørelse til Inatsisartut 2012

Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement. Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig Redegørelse til Inatsisartut 2012 Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig Redegørelse til Inatsisartut 2012 EM 2012/omdeles Oktober 2012 Forord De fleste borgere er

Læs mere

Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement. Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig Redegørelse til Inatsisartut 2013

Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement. Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig Redegørelse til Inatsisartut 2013 Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig Redegørelse til Inatsisartut 2013 EM 2013/omdeles November 2013 Forord Selvstyrets aktieselskaber

Læs mere

Ny honorarpolitik for bestyrelserne i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber

Ny honorarpolitik for bestyrelserne i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia ens Departement Ny honorarpolitik for bestyrelserne i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber Som opfølgning på Redegørelsen om ejerskabsforhold

Læs mere

Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig redegørelse til Inatsisartut 2017

Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig redegørelse til Inatsisartut 2017 Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig redegørelse til Inatsisartut 2017 EM 2017/omdeles November 2017 Forord Den grønlandske økonomi er kendetegnet ved, at de selvstyreejede selskaber har en stor betydning

Læs mere

Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement. Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig redegørelse til Inatsisartut 2015

Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement. Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig redegørelse til Inatsisartut 2015 Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig redegørelse til Inatsisartut 2015 EM 2015/omdeles November 2015 Forord Den grønlandske økonomi

Læs mere

Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig redegørelse til Inatsisartut 2016

Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig redegørelse til Inatsisartut 2016 Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig redegørelse til Inatsisartut 2016 EM 2016/omdeles November 2016 1 Forord Den grønlandske økonomi er kendetegnet ved, at de selvstyreejede selskaber har en stor betydning

Læs mere

Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig redegørelse til Inatsisartut 2018

Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig redegørelse til Inatsisartut 2018 Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig redegørelse til Inatsisartut 2018 EM 2018/omdeles November 2018 Forord Den grønlandske økonomi er kendetegnet ved, at de selvstyreejede selskaber har en stor betydning

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Hvilke investeringer ligger der og venter; lufthavne, havne, kommunikation

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

SKEMA TIL REDEGØRELSE VEDRØRENDE ANBEFALINGERNE

SKEMA TIL REDEGØRELSE VEDRØRENDE ANBEFALINGERNE SKEMA TIL REDEGØRELSE VEDRØRENDE ANBEFALINGERNE FOR AKTIVT EJERSKAB ATP Skema til redegørelse version af januar 2017 1 Dette skema er tænkt som et hjælperedskab til danske institutionelle investorer, der

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Brd. Klee A/S. CVR.nr Delårsrapport for perioden 1. oktober marts 2014

Brd. Klee A/S. CVR.nr Delårsrapport for perioden 1. oktober marts 2014 Brd. Klee A/S CVR.nr. 46 87 44 12 Delårsrapport for perioden 1. oktober 2013 31. marts 2014 For yderligere oplysninger kan direktør Lars Ejnar Jensen kontaktes på telefon 43 86 83 33 Brd. Klee A/S Delårsrapport

Læs mere

Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 231 om Naalakkersuisuts forbrug af eksterne konsulenter og ansatte med bopæl i udlandet

Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 231 om Naalakkersuisuts forbrug af eksterne konsulenter og ansatte med bopæl i udlandet Aningaasaqarnermut Akileraartarnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter Medlem af Inatsisartut Vivan Motzfeldt, Siumut Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 231 om Naalakkersuisuts forbrug

Læs mere

Redegørelse om ejerskabsforhold og udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber

Redegørelse om ejerskabsforhold og udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement Redegørelse om ejerskabsforhold og udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber - en grundlæggende debat om,

Læs mere

Brd. Klee A/S. CVR.nr Delårsrapport for perioden 1. oktober marts 2012

Brd. Klee A/S. CVR.nr Delårsrapport for perioden 1. oktober marts 2012 Brd. Klee A/S CVR.nr. 46 87 44 12 Delårsrapport for perioden 1. oktober 2011 31. marts 2012 For yderligere oplysninger kan direktør Lars Ejnar Jensen kontaktes på telefon 43 86 83 33 Brd. Klee A/S Delårsrapport

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger Xx august 2016 Bemærkninger til lovforslaget EM 2016/xx Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartut vedtog i 1993 at oprette et boligselskab til at administrere Selvstyrets udlejningsboliger. En

Læs mere

Brd. Klee A/S. CVR.nr Delårsrapport for perioden 1. oktober marts 2018

Brd. Klee A/S. CVR.nr Delårsrapport for perioden 1. oktober marts 2018 Brd. Klee A/S CVR.nr. 46 87 44 12 Delårsrapport for perioden 1. oktober 2017 31. marts 2018 For yderligere oplysninger kan direktør Lars Ejnar Jensen kontaktes på telefon 43 86 83 33 Brd. Klee A/S Delårsrapport

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Brd. Klee A/S. CVR.nr Delårsrapport for perioden 1. oktober marts 2019

Brd. Klee A/S. CVR.nr Delårsrapport for perioden 1. oktober marts 2019 Brd. Klee A/S CVR.nr. 46 87 44 12 Delårsrapport for perioden 1. oktober 2018 31. marts 2019 For yderligere oplysninger kan direktør Lars Ejnar Jensen kontaktes på telefon 43 86 83 33 Brd. Klee A/S Delårsrapport

Læs mere

Brd. Klee A/S. CVR.nr Delårsrapport for perioden 1. oktober marts 2017

Brd. Klee A/S. CVR.nr Delårsrapport for perioden 1. oktober marts 2017 Brd. Klee A/S CVR.nr. 46 87 44 12 Delårsrapport for perioden 1. oktober 2016 31. marts 2017 For yderligere oplysninger kan direktør Lars Ejnar Jensen kontaktes på telefon 43 86 83 33 Brd. Klee A/S Delårsrapport

Læs mere

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 Brd. Klee A/S CVR.nr. 46 87 44 12 Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 For yderligere oplysninger kan direktør Lars Ejnar Jensen kontaktes på telefon 43 86 83 33 Brd. Klee A/S Delårsrapport

Læs mere

Bestyrelsesseminar Hvordan udvikler vi os sammen?

Bestyrelsesseminar Hvordan udvikler vi os sammen? Bestyrelsesseminar 2016 Hvordan udvikler vi os sammen? Formiddagens program 09.15-09.30 Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen 09.30-09.55 Naalakkersuisoq for Finansdepartementet Randi Vestergaard Evaldsen

Læs mere

NORDSTRAND HUSE ApS. H.C. Lumbyes Gade København Ø. Årsrapport 1. januar december 2017

NORDSTRAND HUSE ApS. H.C. Lumbyes Gade København Ø. Årsrapport 1. januar december 2017 NORDSTRAND HUSE ApS H.C. Lumbyes Gade 51 2100 København Ø Årsrapport 1. januar 2017-31. december 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 31/05/2018 Jesper

Læs mere

Naalakkersuisut Siulittaasuat Formand for Naalakkersuisut GOVERNMENT OF GREENLAND

Naalakkersuisut Siulittaasuat Formand for Naalakkersuisut GOVERNMENT OF GREENLAND Naalakkersuisut Siulittaasuat Formand for Naalakkersuisut GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Pele Broberg, Partii Naleraq Bureau for Inatsisartut /Her Svar på 37 spørgsmål nr. 09/69 om de selvstyreejede

Læs mere

Brd. Klee A/S. CVR.nr Delårsrapport for perioden 1. oktober marts 2016

Brd. Klee A/S. CVR.nr Delårsrapport for perioden 1. oktober marts 2016 Brd. Klee A/S CVR.nr. 46 87 44 12 Delårsrapport for perioden 1. oktober 2015 31. marts 2016 For yderligere oplysninger kan direktør Lars Ejnar Jensen kontaktes på telefon 43 86 83 33 Brd. Klee A/S Delårsrapport

Læs mere

Ejerstrategi for de kommunalt ejede selskaber.

Ejerstrategi for de kommunalt ejede selskaber. Punkt 13. Ejerstrategi for de kommunalt ejede selskaber. 2014-4126. Magistraten indstiller, at byrådet godkender ejerstrategier for Aalborg Havn A/S og selskaberne under Miljø- og Energiforvaltningen som

Læs mere

Politik for aktivt ejerskab Foreningen Nykredit

Politik for aktivt ejerskab Foreningen Nykredit Politik for aktivt ejerskab Foreningen Nykredit Marts 2017 16. marts 2017 Politik for aktivt ejerskab At være en aktiv ejer indebærer for Foreningen Nykredit, at foreningen deltager aktivt i at sikre en

Læs mere

Halvårsrapport. Perioden 1. januar 30. juni CVR. nr Naviair Allé 1 DK-2770 Kastrup

Halvårsrapport. Perioden 1. januar 30. juni CVR. nr Naviair Allé 1 DK-2770 Kastrup Halvårsrapport Perioden 1. januar CVR. nr. 26 05 97 63 Naviair Allé 1 DK-2770 Kastrup 1 Indhold Regnskabsredegørelse... 3 Anvendt regnskabspraksis... 4 Ejerforhold i Naviair... 4 Hoved- og nøgletal...

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S 23. JANUAR 2013 I NUUK

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S 23. JANUAR 2013 I NUUK GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S 23. JANUAR 2013 I NUUK Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. På sidste års generalforsamling kunne der fremlægges det første positive resultat

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

Delårsrapport for 1. halvår 2016

Delårsrapport for 1. halvår 2016 19.08.16 Meddelelse nr. 31, 2016 Delårsrapport for 1. halvår 2016 På et møde afholdt i dag har bestyrelsen for Monberg & Thorsen A/S godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar 30. juni 2016. Delårsrapporten

Læs mere

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutslov nr. xx af xx.xx.2015 om SIKUKI Nuuk Harbour A/S og anlæg af havn ved Nuuk. Fremsat af formanden for Naalakkersuisut Afgivet

Læs mere

Redegørelse for god selskabsledelse i TÅRNBYFORSYNING A/S 2018

Redegørelse for god selskabsledelse i TÅRNBYFORSYNING A/S 2018 Redegørelse for god selskabsledelse i TÅRNBYFORSYNING A/S 2018 Følg eller forklar Anbefalingerne følger princippet Følg eller forklar -princippet. Forventningen er, at selskabet hvert år redegør for arbejdet

Læs mere

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2010 31. marts 2011

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2010 31. marts 2011 Brd. Klee A/S CVR.nr. 46 87 44 12 Delårsrapport for perioden 1. oktober 2010 31. marts 2011 For yderligere oplysninger kan direktør Lars Ejnar Jensen kontaktes på telefon 43 86 83 33 Brd. Klee A/S Delårsrapport

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2011. Perioden i hovedtræk:

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2011. Perioden i hovedtræk: Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Rosenvængets Hovedvej 6 2100 København Ø Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk OMX Den Nordiske Børs København

Læs mere

Meddelelse nr. 07/2019: Delårsrapport 1. januar 31. marts 2019

Meddelelse nr. 07/2019: Delårsrapport 1. januar 31. marts 2019 Meddelelse nr. 07/2019 København, d. 24. april 2019 Meddelelse nr. 07/2019: Delårsrapport 1. januar 31. marts 2019 Bestyrelsen for Strategic Investments A/S har på et møde d.d. behandlet selskabets delårsrapport

Læs mere

SKEMA TIL REDEGØRELSE VEDRØRENDE ANBEFALINGERNE FOR GOD SELSKABSLEDELSE

SKEMA TIL REDEGØRELSE VEDRØRENDE ANBEFALINGERNE FOR GOD SELSKABSLEDELSE SKEMA TIL REDEGØRELSE VEDRØRENDE ANBEFALINGERNE FOR GOD SELSKABSLEDELSE Udgiver: DANVA, Dansk Affaldsforening, Dansk Fjernvarme og Danske Vandværker Udarbejdet af: DANVA, Vandhuset, Godthåbsvej 83, 8660

Læs mere

Vedtægter. for Air Greenland A/S (A/S 30.672)

Vedtægter. for Air Greenland A/S (A/S 30.672) Vedtægter for Air Greenland A/S (A/S 30.672) Side 6 1 Navn 1.1 Selskabets navn er Air Greenland A/S. 1.2 Selskabet har følgende binavne: 2 Hjemsted Grønlandsfly A/S (Air Greenland A/S) Air Kalaallit Nunaat

Læs mere

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån Fokus på forsyning SPERA har tidligere set på spildevandsselskabernes investeringer og låntagning. Gennemgang af de seneste data viser stigende tendenser: Det gennemsnitlige selskab har investeret for

Læs mere

Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. halvår 2011

Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. halvår 2011 Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Rosenvængets Hovedvej 6 2100 København Ø Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk OMX Den Nordiske Børs København

Læs mere

Halvårsmeddelelse 2013/14 (01-04-2013 30-09-2013) KNI A/S. Reg. nr. 209.713

Halvårsmeddelelse 2013/14 (01-04-2013 30-09-2013) KNI A/S. Reg. nr. 209.713 Halvårsmeddelelse 2013/14 (01-04-2013 30-09-2013) KNI A/S Reg. nr. 209.713 Indholdsfortegnelse Side Selskabsoplysninger 1 Ledelsespåtegning 2 Hoved- og nøgletal 3 Ledelsesberetning 4 Selskabsoplysninger

Læs mere

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken for selskaber 2013 Sammenfatning Hermed offentliggøres Regnskabsstatistikken for selskaber 2013. Oversigter og tabeller som er benyttet i talfremstillingen

Læs mere

Meddelelse nr. 11/2014: Delårsrapport 1. januar 31. marts 2014

Meddelelse nr. 11/2014: Delårsrapport 1. januar 31. marts 2014 Meddelelse nr. 11/2014 København, d. 29. april 2014 Meddelelse nr. 11/2014: Delårsrapport 1. januar 31. marts 2014 Bestyrelsen for Strategic Investments A/S har på et møde d.d. behandlet selskabets delårsrapport

Læs mere

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2010 for alle selskaberne:

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2010 for alle selskaberne: Acadre 07 27813 Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2010 for alle selskaberne: o Svendborg Forsyning A/S o Svendborg Forsyningsservice A/S o Svendborg Vand A/S o Svendborg Spildevand A/S o Svendborg Affald

Læs mere

EM 2018/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

EM 2018/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 18-06-2018 EM 2018/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov om kommunernes og Grønlands Selvstyres budgetter og regnskaber (budget- og regnskabsloven) trådte

Læs mere

Kodeks for god selskabsledelse i Guldborgsund Forsyning.

Kodeks for god selskabsledelse i Guldborgsund Forsyning. Forklaring på / anbefalingen: 2. Introduktion 2.3 Redegørelse for god selskabsledelse 2.3.1. Det anbefales, at alle forsyningsselskaber hvert år redegør for god selskabsledelse og offentliggør redegørelsen,

Læs mere

NOVACAP ApS. Dragebakken Aarup. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er godkendt den 02/02/2018

NOVACAP ApS. Dragebakken Aarup. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er godkendt den 02/02/2018 NOVACAP ApS Dragebakken 22 5560 Aarup Årsrapport 1. januar 2017-31. december 2017 Årsrapporten er godkendt den 02/02/2018 Hans Henrik Jensen Dirigent Side 2 af 10 Indhold Virksomhedsoplysninger Virksomhedsoplysninger...

Læs mere

SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015

SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015 Copenhagen Network A/S Adresse: Copenhagen Network A/S c/o Beierholm A/S Gribskovvej 2 2100 København Ø Danmark SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015 Årsrapport for 2014 Bestyrelse og direktion har

Læs mere

Præstensgaard Holding ApS Mosehøjvej 18, 2920 Charlottenlund

Præstensgaard Holding ApS Mosehøjvej 18, 2920 Charlottenlund Præstensgaard Holding ApS Mosehøjvej 18, 2920 Charlottenlund CVR-nr. 35 47 53 03 Årsrapport 1. januar - 31. december 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

Læs mere

Halvårsrapport. Perioden 1. januar 30. juni CVR. nr Naviair Allé 1 DK-2770 Kastrup. Dirigent

Halvårsrapport. Perioden 1. januar 30. juni CVR. nr Naviair Allé 1 DK-2770 Kastrup. Dirigent Halvårsrapport Perioden 1. januar CVR. nr. 26 05 97 63 Naviair Allé 1 DK-2770 Kastrup Dirigent 1 Indhold Regnskabsredegørelse... 3 Anvendt regnskabspraksis... 4 Ejerforhold i Naviair... 4 Hoved- og nøgletal...

Læs mere

SKEMA TIL REDEGØRELSE VEDRØRENDE ANBEFALINGERNE

SKEMA TIL REDEGØRELSE VEDRØRENDE ANBEFALINGERNE SKEMA TIL REDEGØRELSE VEDRØRENDE ANBEFALINGERNE FOR AKTIVT EJERSKAB DANICA PENSION Skema til redegørelse version af januar 2017 1 Dette skema er tænkt som et hjælperedskab til danske institutionelle investorer,

Læs mere

Redegørelse for god selskabsledelse i TÅRNBYFORSYNING A/S 2019

Redegørelse for god selskabsledelse i TÅRNBYFORSYNING A/S 2019 Redegørelse for god selskabsledelse i TÅRNBYFORSYNING A/S 2019 Følg eller forklar erne princippet Følg eller forklar -princippet. Forventningen er, at selskabet hvert år redegør for arbejdet med god selskabsledelse

Læs mere

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen.

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen. Aningaasaqarnermut Aatsitassanut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Medlem af Inatsisartut Suka Frederiksen Siumut -/Her Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske

Læs mere

Den kønsmæssige sammensætning

Den kønsmæssige sammensætning Den kønsmæssige sammensætning af ledelsen Opfølgning på reglerne om måltal og politikker Regnskabsåret 2017 December 2018 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Metode 3 3. Efterlevelse af lovkravet 4

Læs mere

Kvartalsrapport. 1. kvartal KVARTALSRAPPORT 1K Tilfredsstillende resultat på niveau med 1. kvartal

Kvartalsrapport. 1. kvartal KVARTALSRAPPORT 1K Tilfredsstillende resultat på niveau med 1. kvartal Kvartalsrapport Tilfredsstillende resultat på niveau med 1. kvartal 2014 1. kvartal - 2015 17. april 2015 Hoved- og nøgletal TELE Greenland Koncernen, finansielle hoved- og nøgletal 1K 2015 1K 2014 Ændring

Læs mere

Dagsordenpunkt. Udpegning af eksterne bestyrelsesmedlemmer i kommunens selskaber SAGSRESUMÉ

Dagsordenpunkt. Udpegning af eksterne bestyrelsesmedlemmer i kommunens selskaber SAGSRESUMÉ Dagsordenpunkt Udpegning af eksterne bestyrelsesmedlemmer i kommunens selskaber Åbent - 2013/071480 SAGSRESUMÉ I lighed med anbefalingerne for god selskabsledelse fra Komitéen for god Selskabsledelse anbefaler

Læs mere

Redegørelse for god selskabsledelse i KLAR Forsyning A/S pr

Redegørelse for god selskabsledelse i KLAR Forsyning A/S pr Redegørelse for god selskabsledelse i KLAR Forsyning A/S pr. 01.04.2019 Redegørelsen forholder sig til anbefalingerne i Kodeks for god selskabsledelse i kommunale forsyningsselskaber og angiver, hvorvidt

Læs mere

Juridisk Kontor CPH ApS. Årsrapport 2016/17

Juridisk Kontor CPH ApS. Årsrapport 2016/17 Palægade 3, 4. th. 1261 København K CVR-nr. 32478786 Årsrapport 2016/17 8. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 28. februar 2018 Johnny Hast Hansen

Læs mere

LOGOCARE INVEST ApS. Krogsbøllevej Roskilde. Årsrapport 1. juli juni 2017

LOGOCARE INVEST ApS. Krogsbøllevej Roskilde. Årsrapport 1. juli juni 2017 LOGOCARE INVEST ApS Krogsbøllevej 1 4000 Roskilde Årsrapport 1. juli 2016-30. juni 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 20/12/2017 John Holm Dirigent Side

Læs mere

Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 248 om forbrug af eksterne konsulenter og ansatte med bopæl i udlandet

Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 248 om forbrug af eksterne konsulenter og ansatte med bopæl i udlandet Aningaasaqarnermut Akileraartarnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter Medlem af Inatsisartut Vivan Motzfeldt, Siumut Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 28 om forbrug af eksterne konsulenter

Læs mere

Meddelelse nr. 19/2014: Delårsrapport 1. januar 30. juni 2014

Meddelelse nr. 19/2014: Delårsrapport 1. januar 30. juni 2014 Meddelelse nr. 19/2014 c/o SmallCap Danmark A/S København, d. 4. august 2014 Meddelelse nr. 19/2014: Delårsrapport 1. januar 30. juni 2014 Bestyrelsen for Strategic Investments A/S har på et møde d.d.

Læs mere

SKEMA TIL REDEGØRELSE VEDRØRENDE ANBEFALINGERNE

SKEMA TIL REDEGØRELSE VEDRØRENDE ANBEFALINGERNE SKEMA TIL REDEGØRELSE VEDRØRENDE ANBEFALINGERNE FOR AKTIVT EJERSKAB INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST SELECT Skema til redegørelse version af januar 2017 1 Dette

Læs mere

Bestyrelsen for ROBLON A/S har på sit møde i dag godkendt selskabets ureviderede halvårsrapport for perioden 1. november april 2009.

Bestyrelsen for ROBLON A/S har på sit møde i dag godkendt selskabets ureviderede halvårsrapport for perioden 1. november april 2009. Roblon A/S PO box 120 Nordhavnsvej 1 9900 Frederikshavn Denmark Tel: +45 9620 3300 Fax: +45 9620 3399 info@roblon.com www.roblon.com Fondsbørsmeddelelse nr. 3 2009 CVR no. 5706 8515 Halvårsrapport for

Læs mere

Kære ATASSUT s Landstingsgruppe Tak for jeres spørgsmål. Jeg skal forsøge at svare så fyldestgørende som overhovedet muligt.

Kære ATASSUT s Landstingsgruppe Tak for jeres spørgsmål. Jeg skal forsøge at svare så fyldestgørende som overhovedet muligt. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut Allattoqarfiat Ingerlatseqatigiiffinnut Allattoqarfik Landsstyrets Sekretariat Bestyrelsessekretariatet ATASSUT s Landstingsgruppe

Læs mere

LE Bolig ApS CVR-nr

LE Bolig ApS CVR-nr LE Bolig ApS CVR-nr. 32 57 17 51 Årsrapport 2012 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 29. maj 2013. Jørgen Eriksen Dirigent Indholdsfortegnelse Side Påtegninger

Læs mere

Bestyrelsen for Arkil Holding A/S har i dag behandlet og godkendt koncernens delårsrapport for perioden 1. januar til 30.

Bestyrelsen for Arkil Holding A/S har i dag behandlet og godkendt koncernens delårsrapport for perioden 1. januar til 30. Til Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K. Delårsrapport for Arkil Holding A/S for 1. halvår Bestyrelsen for Arkil Holding A/S har i dag behandlet og godkendt koncernens delårsrapport for

Læs mere

Halvårsmeddelelse 2013/14 ( ) KNI A/S. Reg. nr

Halvårsmeddelelse 2013/14 ( ) KNI A/S. Reg. nr Halvårsmeddelelse 2013/14 (01-04-2013 30-09-2013) KNI A/S Reg. nr. 209.713 Indholdsfortegnelse Side Selskabsoplysninger 1 Ledelsespåtegning 2 Hoved- og nøgletal 3 Ledelsesberetning 4 Selskabsoplysninger

Læs mere

Nedenstående retningslinier omfatter selskaber, hvor Københavns Kommune enten:

Nedenstående retningslinier omfatter selskaber, hvor Københavns Kommune enten: 7.5.1. Indledning Københavns Kommune er repræsenteret i en lang række selskaber af vidt forskellig art både størrelsesmæssigt, opgavemæssigt og selskabsretligt. Nedenstående retningslinier omfatter selskaber,

Læs mere

Statens indtægter fra selskabsskatter

Statens indtægter fra selskabsskatter Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2010.

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2010. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Rosenvængets Hovedvej 6 2100 København Ø Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk NASDAQ OMX Copenhagen A/S Postboks

Læs mere

Figuren nedenfor viser den overordnede proces for, hvordan ansvarlighed integreres i investeringsbeslutninger.

Figuren nedenfor viser den overordnede proces for, hvordan ansvarlighed integreres i investeringsbeslutninger. Ansvarlige investeringer i praksis Ansvarlighed er integreret i pensionskassens arbejde, før og efter investeringer foretages. Hovedparten af pensionskassens portefølje er investeringer foretaget gennem

Læs mere

Delårsrapport for 1. halvår 2017

Delårsrapport for 1. halvår 2017 1 af 12 Delårsrapport for 1. halvår 2017 Victoria Properties A/S i venteposition før ny aktivitet igangsættes. Perioderegnskabet i overskrifter Koncernen realiserede et resultat før skat på DKK -0,5 mio.

Læs mere

Delårsrapport for 1. halvår 2018

Delårsrapport for 1. halvår 2018 16. august 2018 Meddelelse nr. 15, 2018 Delårsrapport for 1. halvår 2018 På møde afholdt i dag har bestyrelsen for Monberg & Thorsen A/S godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar 30. juni 2018. Delårsrapporten

Læs mere

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli december 2012

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli december 2012 Dantax A/S Bransagervej 15 DK-9490 Pandrup Tlf. (+45) 98 24 76 77 Fax (+45) 98 20 40 15 CVR. nr. 36 59 15 28 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Pandrup, den 26. februar 2013 Delårsrapport for Dantax A/S for perioden

Læs mere

SKOVSHOVED HOLDING ApS

SKOVSHOVED HOLDING ApS SKOVSHOVED HOLDING ApS Strandvejen 100 2900 Hellerup Årsrapport 1. januar 2016-31. december 2016 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 30/05/2017 Karl E. Lægaard

Læs mere

OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØNNING AF LEDELSEN I CHR. HANSEN HOLDING A/S

OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØNNING AF LEDELSEN I CHR. HANSEN HOLDING A/S November 2015 OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØNNING AF LEDELSEN I CHR. HANSEN HOLDING A/S November 2015 1. Indledning I overensstemmelse med selskabslovens 139 har bestyrelsen for ("Chr.

Læs mere

Temaer. Hvorfor er investeringer interessante? Mulighed for at fremme private investeringer. Mulige kloge offentlige investeringer

Temaer. Hvorfor er investeringer interessante? Mulighed for at fremme private investeringer. Mulige kloge offentlige investeringer Temaer Hvorfor er investeringer interessante? Mulighed for at fremme private investeringer Mulige kloge offentlige investeringer Politisk vedtagne rammer for offentlige investeringer Relevante supplerende

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Bestyrelsen for Arkil Holding A/S har i dag behandlet og godkendt koncernens delårsrapport for perioden 1. januar til 31.

Bestyrelsen for Arkil Holding A/S har i dag behandlet og godkendt koncernens delårsrapport for perioden 1. januar til 31. Til Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K. Delårsrapport for Arkil Holding A/S for 1. kvartal Bestyrelsen for Arkil Holding A/S har i dag behandlet og godkendt koncernens delårsrapport

Læs mere

PFA Asset Management A/S. Aflønningsrapport for 2016

PFA Asset Management A/S. Aflønningsrapport for 2016 PFA Asset Management A/S Aflønningsrapport for 2016 Forord Denne rapport beskriver PFA Asset Managements principper for aflønning, samt hvordan gældende regler blev efterlevet i 2016. Rapporten er udformet

Læs mere

Juridisk Kontor CPH ApS. Årsrapport 2015/16

Juridisk Kontor CPH ApS. Årsrapport 2015/16 Palægade 3, 4. th. 1261 København K CVR-nr. 32478786 Årsrapport 2015/16 7. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 14. marts 2017 Johnny Hast Hansen

Læs mere

Meddelelse nr. 1 / 22.01.2015 Side 1 af 5

Meddelelse nr. 1 / 22.01.2015 Side 1 af 5 Meddelelse nr. 1 / 22.01.2015 Side 1 af 5 Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Årsrapport 2013/14 for Aller Holding A/S Aller Holding A/S har udsendt sin årsrapport for regnskabsåret

Læs mere

Revision eller udvidet gennemgang?

Revision eller udvidet gennemgang? www.pwc.dk/udvidetgennemgang Revision eller udvidet gennemgang? Stil skarpt på din virksomheds behov Få et indblik i de overvejelser, du skal gøre dig, når du skal vælge mellem fortsat revision eller udvidet

Læs mere

Regnskabsanalyse: Common-size analyse og indeksanalyse af regnskab

Regnskabsanalyse: Common-size analyse og indeksanalyse af regnskab Regnskabsanalyse: Commonsize analyse og indeksanalyse af regnskab Commonsize analyse af resultatopgørelse () Commonsize Analyse Virksomhed: Det Lune Brød Virksomhed: Bageriet Kr. % Kr. % 1,125,465.0% 54,545,640.0%

Læs mere

Overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning Matas A/S, CVR. nr

Overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning Matas A/S, CVR. nr Overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning Matas A/S, CVR. nr. 27 52 84 06 Side 2 1 Indledning 1.1 Bestyrelsen i Matas A/S, CVR-nr. 27 52 84 06 ( Matas eller Selskabet ) har vedtaget disse overordnede

Læs mere

First North Meddelelse 31. august 2012

First North Meddelelse 31. august 2012 First North Meddelelse 31. august 2012 København den 31. august 2012 NetBooster Holding A/S (Tidligere Guava A/S) Halvårsrapport for regnskabsåret 2012 Negativ EBITDA udvikling sammenholdt med samme periode

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

CNN INVEST ApS. Oberst Myhres Vej Aalborg. Årsrapport 1. juli juni 2018

CNN INVEST ApS. Oberst Myhres Vej Aalborg. Årsrapport 1. juli juni 2018 CNN INVEST ApS Oberst Myhres Vej 5 9000 Aalborg Årsrapport 1. juli 2017-30. juni 2018 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 21/08/2018 Claus Nørgaard Tonsgaard

Læs mere

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli september 2011

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli september 2011 Dantax A/S Bransagervej 15 DK-9490 Pandrup Tlf. (+45) 98 24 76 77 Fax (+45) 98 20 40 15 CVR. nr. 36 59 15 28 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Pandrup, den 27. oktober 2011 Delårsrapport for Dantax A/S for perioden

Læs mere

Aflønningsrapport for 2017

Aflønningsrapport for 2017 Aflønningsrapport for 2017 Forord Denne rapport beskriver PFA Banks principper for aflønning, og hvordan gældende regler efterleves. Rapporten er udformet med afsæt i regler i lov om finansiel virksomhed

Læs mere

Udvalgte nøgletal for vagt og sikkerhedsbranchen

Udvalgte nøgletal for vagt og sikkerhedsbranchen Udvalgte nøgletal for vagt og sikkerhedsbranchen Om statistikken Kilder Statistikken er udarbejdet på baggrund af data fra henholdsvis Danmarks Statistik og Experian. Kilden fremgår ved hver figur. Definitioner

Læs mere

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Delårsrapport for perioden 1. januar - 31. marts 2008 Bestyrelsen for Dan-Ejendomme Holding

Læs mere

Bestyrelserne i Herning Vand har på sine møder den 29. september 2017 og den 16. november 2017 drøftet anbefalingerne, som fremgår af Kodeks.

Bestyrelserne i Herning Vand har på sine møder den 29. september 2017 og den 16. november 2017 drøftet anbefalingerne, som fremgår af Kodeks. Notat Dato: 16. november 2017 Emne: Kodeks for god selskabsledelse Herning Vand Ålykkevej 5 7400 Herning Til: Fra: Kopi: Bestyrelsen i Herning Vand Niels Møller Jensen Ledelsesteamet i Herning Vand Tlf.:

Læs mere

NTR Holding fortsætter bestræbelserne for tilførsel af nye aktiviteter

NTR Holding fortsætter bestræbelserne for tilførsel af nye aktiviteter NASDAQ OMX Copenhagen A/S Fondsbørsmeddelelse nr. 5 / 2009 NTR Holding A/S Rådhuspladsen 16, 1. 1550 København V Tel.: 8896 8666 Fax: 8896 8806 E-mail: ntr@ntr.dk www.ntr.dk Kontaktperson: Direktør Bjørn

Læs mere

ÅRSRAPPORT FOR 2017/18

ÅRSRAPPORT FOR 2017/18 Selskabsmeddelelse nr. 17a/2018 ÅRSRAPPORT FOR Omsætningen for koncernens fortsættende aktiviteter faldt med 9,2% i lokal valuta til 1.535 mio. DKK (1.714 mio. DKK). Bruttomarginen var 1,0%-point højere

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret februar 2013 Indhold Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse for aktionærer

Læs mere

Redegørelse for god selskabsledelse i Reno Djurs I/S

Redegørelse for god selskabsledelse i Reno Djurs I/S Redegørelse for god selskabsledelse i Reno Djurs I/S Anbefaling Forklaring på / 2. Introduktion 2.3 Redegørelse for god selskabsledelse 2.3.1. Det anbefales, at alle forsyningsselskaber hvert år redegør

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere