Reformarbejdet på de videregående uddannelser
|
|
- Sandra Mortensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Reformarbejdet på de videregående uddannelser Undervisernes erfaringer og vurderinger om bl.a. Holder uddannelserne deres kvalitet, og har de studerende de nødvendige forudsætninger når de starter? I hvilken grad er der behov for forandringer, og hvordan vurderes reformforslagene? Hvilket potentiale er der i en række forslag til forandringer? April 2014
2 Reformarbejdet på de videregående uddannelser - undervisere 2 Indhold Resumé og anbefalinger Holder kvaliteten i uddannelserne?... 5 Dimittendernes faglige niveau og målretning mod arbejdsmarkedet... 5 De studerende forudsætninger ved studiestart... 6 Forandringer i de studerendes potentialer og forudsætninger i de seneste 5 år Karakteristik af studierne og behov for ændringer Mangler der muligheder for nogle segmenter af studerende? Brug af, og erfaring med, IT-baseret undervisning Vurdering af reformforslag Potentialet i andre typer af forandringer for at øge kvaliteten i uddannelserne Potentiale i IT-baserede undervisningsformer Kontakt... 18
3 3 Reformarbejdet på de videregående uddannelser - undervisere Resumé og anbefalinger Undersøgelsen viser, at underviserne generelt finder, at de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser har en høj kvalitet, og at de studerende er godt rustede til at deltage i studierne når de påbegynder uddannelserne. Således gælder det, at underviserne generelt mener at deres studier fuldt ud er i stand til at udfordre de studerende så de yder deres bedste, at studierne er i stand til at udfordre deres studerende fagligt, og at studierne har en god kontakt til den del af erhvervslivet, der efterfølgende skal ansætte de færdige dimittender. Samtidig er det hovedparten af underviserne der finder, at dimittenderne, nu i højere grad end tidligere, matcher arbejdsmarkedets kompetencebehov. Men samtidig peger underviserne på nogle advarselslamper der lyser: Mange (29 pct.) oplever et faldende niveau i kravene i de afsluttende eksamener og et fald i det faglige niveau hos de nye dimittender Mange (godt 30 pct.) oplever at de nye studerende ikke har tilstrækkelige faglige færdigheder når de starter og at de ikke i tilstrækkelig grad har de relevante studiekompetencer. Samlet er der en stor gruppe (44 pct.) der peger på, at de studerendes faglige forudsætninger de seneste 5 år er blevet dårligere Underviserne ser overvejende negativt (60 pct.) på reformforslaget vedrørende universiteternes økonomiske tilskyndelse til at nedbringe den gennemsnitlige studietid, men er mere nuancerede (24 pct. er positive og 35 pct. er negative) vedrørende forslaget om obligatorisk tilmelding til fag og prøver svarende til et fuldt studieår. Det er dog kun 29 pct. af underviserne der mener, at den obligatoriske tilmelding vil have den tilsigtede effekt i form af hurtigere gennemførelsestid for de studerende, mens der er meget stor enighed om, at reformforslaget vil have utilsigtede negative konsekvenser dels for de studerendes faglige niveau, dels for frafaldet på uddannelserne. Således peger underviserne på at: Det er sandsynligt (88 pct. enige) at der kommer en stigning i antallet af studerende, der helt vil droppe ud af studiet. Det er sandsynligt (44 pct. enige) at de studerendes faglige udbytte af uddannelsen vil falde. Det er usandsynligt (40 pct. tror dette), at de studerende vil færdiggøre deres studie hurtigere end de ellers ville have gjort. Når underviserne blive bedt om at vurderer potentialet i en række andre forslag, som kunne forbedre kvaliteten i uddannelserne, pege de særligt på: at skærpe adgangskravene til studiet og stærkere incitamenter til at de studerende yder en indsats (50 pct.) skærpede krav til undervisernes pædagogiske kompetencer (44 pct.) og at øge underviser/elev rationen på studierne (41 pct.).
4 Reformarbejdet på de videregående uddannelser - undervisere 4 På baggrund af analysen anbefaler IDA: At uddannelsesinstitutionerne motiveres til at opprioritere udviklingen af undervisernes pædagogiske kompetencer. Det kan ske gennem fx udviklingskontrakter eller økonomiske incitamenter. At uddannelsesinstitutionerne motiveres til at opprioritere anvendelsen af IT som undervisningsredskab. Det kan ske gennem fx udviklingskontrakter eller økonomiske incitamenter. At man tilbageruller den del af SU-og fremdriftsreformen, som knytter sig til krav om tilmelding til fag og prøver samt til at adgangen til SU bortfalder, når blot den studerende er et halvt år bagud. At udviklingen i studenters matematik- og fysikniveau de seneste 20 år kortlægges systematisk. Så det på den baggrund kan vurderes, om man med den nuværende struktur og sammensætning gymnasieelever, har de rette redskaber (antal undervisningstimer, IT, undervisningsformer ect.) til at sikre, at nok forlader de gymnasiale uddannelser med et tilstrækkeligt niveau i matematik og fysik. At de videregående uddannelser alene får mulighed for at anvende studentereksamenskarakterer som absolutte adgangskrav i relevante fag, da det nuværende fokus på studentereksamensgennemsnit giver eleverne på ungdomsuddannelserne et uheldigt fokus. I det omfang, det giver en for stor søgning, må der på den enkelte uddannelsesinstitution foretage en mere kvalificeret sortering af ansøgerne. Det kan være gennem optagelsesprøve, individuelle optagelsesinterviews eller skriftligt motiverede ansøgninger.
5 5 Reformarbejdet på de videregående uddannelser - undervisere 1. Holder kvaliteten i uddannelserne? Et centralt element i reformarbejdet og i den aktuelle uddannelsespolitiske debat handler om kvaliteten i uddannelserne. Det er umiddelbart vanskeligt at afdække og beskrive kvaliteten af de videregående uddannelser, men i denne analyse er spørgsmålet belyst gennem undervisernes egen opfattelse af, hvordan kvaliteten har udviklet sig i de seneste 5 år. I analysen er der indledningsvis fokus på, om underviserne vurderer, at der er sket et skifte i i kravene for at bestå de afsluttende eksamener og i de nye dimittenders faglige niveau, jf. tabel 1 og 2. Hovedparten af underviserne (51 pct.) mener, at der er uændrede krav for at bestå de afsluttende eksamener i de seneste fem år, mens 29 pct. mener, at kravene for at bestå de afsluttende eksamener er noget eller meget lavere nu, end for 5 år siden Tabel 1. Er kravene for at bestå de afsluttende eksamener forandret de seneste 5 år? Procent Ja, meget højere krav 0 Ja, noget højere krav 5 Nej, uændret krav 51 Ja, noget lavere krav 27 Ja, meget lavere krav 2 Ved ikke 15 I alt 100 Der er også en gruppe (5 pct.) der finder, at kravene er blevet højere de seneste 5 år, mens hver 7. af de adspurgte har svaret ved ikke til dette spørgsmål. Dimittendernes faglige niveau og målretning mod arbejdsmarkedet Ifølge en del af underviserne er der også sket en reduktion i dimittendernes faglige niveau i de seneste 5 år, jf. tabel 2. Tabel 2. Synes du, at der er sket et generelt skifte i dimittendernes (fra de uddannelser du underviser på) faglige niveau i de seneste ca. 5 år? Procent Meget højere 0 Højere 9 Uændret 46 Lavere 26 Meget lavere 3 Ved ikke 17 I alt 100 Det er godt nok næsten halvdelen (46 pct.) der finder, at det faglige niveau er uændret, men 29 pct. finder, at dimittendernes faglige niveau er lavere end for 5 år siden. Omvendt er det 9 pct. der vurderer, at dimittendernes faglige niveau nu er højere end tidligere.
6 Reformarbejdet på de videregående uddannelser - undervisere 6 At det faglige niveau i en del respondenters øjne har bevæget sig lidt nedad, er dog langt fra det samme som at det i mindre grad nu end tidligere, matcher arbejdsmarkedets behov. Godt hver anden synes at der ikke er sket nogen forandring i hvorvidt dimittendernes kompetencer matcher arbejdsmarkedets behov, men 18 pct. finder, at de nu matcher det bedre, og 10 pct. finder, at de matcher det dårligere, jf. tabel 3. Tabel 3. Synes du, at der er sket et generelt skifte i hvorvidt dimittendernes kompetencer matcher arbejdsmarkedets behov i de seneste ca. 5 år? Procent Ja, de matcher det meget bedre 1 Ja, de matcher det noget bedre 17 Hverken eller 51 Ja, de matcher det noget mindre 9 Ja, de matcher det meget mindre 1 Ved ikke Med afsæt i, at underviserne peger på en tendens til et lavere fagligt niveau, dels i kravene for at bestå de afsluttende eksamener, dels i dimittendernes faglige niveau, er der videre set på undervisernes vurdering af de studerendes forudsætninger, når de starter på uddannelserne. De studerende forudsætninger ved studiestart Hovedparten af underviserne 1 finder, at de studerende har de relevante faglige forudsætninger inden for matematik, fysik, kemi, biologi og engelsk ved studiestart. En del undervisere finder videre at de studerende er meget godt rustet (har færdighederne i meget høj grad eller i høj grad ) når de starter, fx hvad angår færdigheder inden for engelsk (54 pct.), matematik (22 pct.) og fysik (16 pct.), jf. tabel 4. Men der er dog også en del af underviserne der finder, at de studerende der påbegynder uddannelserne, ikke har de relevante faglige færdigheder i tilstrækkeligt omfang når de begynder, særligt hvad angår matematik og fysik. 32 pct. af underviserne finder, at de studerende kun i ringe grad eller i meget ringe grad har de relevante matematikfærdigheder når de starter, og 35 pct. finder, at de studerende kun i ringe grad eller i meget ringe grad har de relevante fysikfærdigheder når de starter. 1 Blandt de, der ikke har svaret ved ikke, eller ikke relevant.
7 7 Reformarbejdet på de videregående uddannelser - undervisere Tabel 4. Har de nye studerende de relevante faglige færdigheder når de begynder på studiet? I meget I høj grad Hverken/ I ringe I meget Ikke relevant Ved ikke høj grad eller grad ringe grad Matematik Fysik Kemi Biologi Engelsk Spøgsmålet lød: I hvilken grad har de der påbegynder uddannelserne de følgende faglige færdigheder, i forhold til de krav der stilles på uddannelsen? Når underviserne spørges til, om de studerende har andre relevante studiekompetencer ved studiestart, er der også en majoritet blandt underviserne der finder, at de nye studerende har de relevante studiekompetencer i mindst et passende omfang, jf. tabel 5. Men der er også her en relativ stor gruppe af undervisere der finder, at de studerende ikke har de relevante studiekompetencer. 37 pct. finder, at de studerende kun i ringe grad er i stand til at overskue en stor mængde fagligt stof. 34 pct. finder, at de studerende kun i ringe grad er tilstrækkeligt vedholdende i forhold til at tilegne sig faglig viden. 27 pct. finder, at de studerende kun i ringe grad har almene studiekompetencer som fx selvstændighed, er i stand til at anvende forskellige studieteknikker og arbejdsformer, kan samarbejde og kan søge informationer om faglige emner. Tabel 5. Har de nye studerende relevante studiekompetencer når de begynder på studiet? I meget høj I høj grad Hverken/ I ringe grad I meget Ved ikke grad eller ringe grad Har almene studiekompetencer* Er vedholdende i forhold til at tilegne sig faglig viden Kan læse og forstå faglitteratur på engelsk Kan overskue en stor mængde fagligt stof * Spørgsmålet lød: Har almene studiekompetencer som fx selvstændighed, er i stand til at anvende forskellige studieteknikker og arbejdsformer, kan samarbejde og kan søge informationer om faglige emner? Afsluttende er underviserne også blevet bedt om sammenfattende at vurdere, om der er studerende, der reelt ikke har forudsætningerne til at gennemføre uddannelsen inden for de normale rammer, jf. tabel pct. af underviserne svarer, at de i høj grad oplever 2, at der er studerende, der reelt ikke har forudsætningerne til at gennemføre uddannelsen inden for de normale rammer, mens 33 pct. oplever det i nogen grad. Kun ca. hver fjerde oplever stort set ikke, at der er studerende der ikke har de nødvendige forudsætninger til at kunne gennemføre uddannelserne inden for de normale rammer. 2 I meget høg grad eller i høj grad.
8 Reformarbejdet på de videregående uddannelser - undervisere 8 På den anden side er der også undervisere der oplever, at der er studerende, der har et potentiale de ikke kan få realiseret inden for de eksisterende rammer. 14 pct. oplever i høj grad, at der er studerende der har et potentiale de ikke kan få indfriet, mens 27 pct. oplever det i nogen grad. Det er dog over halvdelen (56 pct.) der ikke oplever dette problem. Tabel 6. De studerendes potentiale og parathed I hvilken grad oplever du, at At der er studerende der reelt ikke har forudsætningerne til at gennemføre uddannelsen inden for de normale rammer? Der er studerende der har et potentiale, de ikke kan få realiseret inden for de eksisterende rammer? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Når der ses på de studerende faglige forudsætninger ved studiestart kan der uddrages en række overordnede pointer: De studerende er godt rustede, men der er en gruppe der mangler både faglige færdigheder (særligt inden for matematik og fysik) og andre studiekompetencer og der er dermed en meget stor gruppe af undervisere der finder, at der er studerende der reelt ikke har forudsætningerne til at gennemføre uddannelsen inden for de normale rammer. Der er på den anden side også en gruppe af undervisere der finder, at de studerende er i høj grad har de faglige færdigheder og de relevante studiekompetencer og at de har et potentiale de ikke kan få realiseret inden for de eksisterende rammer. Samlet peger dette på, at det er en selvstændig udfordring, som også flere underviserer har peget på i de åbne kommentarer til undersøgelsen, at der er en stor spredning blandt de studerende hvad angår faglige færdigheder og studiekompetencer. Det kan tyde på, at det øgede optag resulterer i, at universiteterne skal kunne håndtere en mere heterogen gruppe af studerende hvilket aktuelt giver nogle undervisere udfordringer. Forandringer i de studerendes potentialer og forudsætninger i de seneste 5 år Når der ses på undervisernes vurdering af ændringer i de seneste 5 år, hvad angår andelen der hhv. har vanskeligt ved at følge med, og har et potentiale de ikke kan få indfriet, er det tydeligt, at den mest markante udvikling er sket i andelen, der har vanskeligt ved at følge med, jf. tabel pct. af underviserne finder, at der er sket en stigning i andelen af studerende der har vanskeligt ved at følge med, mens kun 6 pct. finder at der er færre. 9 pct. finder, at der er flere der har et potentiale de ikke kan få realiseret, mens 10 pct. finder, at der er færre der har et potentiale de ikke kan få realiseret.
9 9 Reformarbejdet på de videregående uddannelser - undervisere Tabel 7. Ændringer i andel der hhv. har vanskeligt ved at følge med eller har et uindfriet potentiale Markant flere Flere Uændret Færre Markant færre Ved ikke Andelen af de studerende der har vanskeligt ved at følge med Andelen af de studerende der har et potentiale de ikke kan få realiseret Spørgsmålet lød: Hvilke forandringer har du oplevet inden for de seneste 5 år på dit studieområde, hvad angår følgende forhold? Nogle af konsekvenserne af denne udvikling kan ses i tabel 8 neden for: 26 pct. oplever i høj grad/meget høj grad, at de nu må undervise i stof, som de studerende tidligere kunne, når de påbegyndte studiet, og 23 pct. oplever i høj grad/meget høj grad, at det nu tager længere tid at gennemføre undervisningen, fordi der er flere studerende nu end tidligere, der er længere om at lære det de skal. Tabel 8. De studerendes potentiale og parathed I hvilken grad oplever du, at I meget høj grad Du må undervise i stof, som de studerende tidligere kunne da de begyndte på studiet? Det nu tager længere tid at gennemføre undervisningen fordi der er flere studerende nu end tidligere, der er længere om at lære det de skal? I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Videre er det kun godt hver tredje (33-35 pct.) der ikke kan genkende disse udviklingstræk, og slet ikke eller kun i ringe grad har oplevet denne udvikling at flere studerende har vanskeligt ved at følge med eller at det tager længere tid at gennemføre undervisningen. Hovedindtrykket hvad angår en samlet vurdering af de studerendes faglige forudsætninger, er, at de er blevet dårligere de seneste 5 år. I tabel 9 neden for er underviserne bedt om at komme med en samlet vurdering af udviklingen i de seneste 5 år. Konklusionen er her meget klar: 44 pct. finder, at de studerendes faglige forudsætninger når de starter er blevet dårligere i de seneste 5 år, mens 6 pct. finder, at de er blevet bedre, og 30 pct. at de er uændrede. Tabel 9. Ændringer i de studerendes faglige forudsætninger, når de begynder på studiet? Procent Markant bedre 1 Bedre 5 Uændret 30 Dårligere 35 Markant dårligere 9 Ved ikke 21 I alt 100 Hvilke forandringer har du oplevet inden for de seneste 5 år på dit studieområde, hvad angår de studerende faglige forudsætninger, når de begynder på studiet?
10 Reformarbejdet på de videregående uddannelser - undervisere Karakteristik af studierne og behov for ændringer Arbejdet med at sikre kvalitet i uddannelserne er også knyttet til de enkelte studerendes muligheder for at realisere deres potentiale, og sikre god kontakt til erhvervslivet mv. Langt hovedparten af underviserne finder, at de uddannelser de arbejder med i høj grad stimulerer de studerende til at yde deres bedste (76 pct.) og at de studerende i høj grad har mulighed for at blive fagligt udfordret (94 pct.). Hermed er den overordnede vurdering, at studierne i høj grad lever op til disse forventninger, jf. tabel 10 neden for. Samtidig er der mange der finder, at deres studie i høj grad tilbyder de dygtigste studerende en særlig indsats (42 pct.), mens kun 25 pct. finder, at der kun i ringe grad er tilbud til denne gruppe. Endeligt er det 40 pct. af underviserne der finder, at deres studie i høj grad er påvirket i positiv retning af mange dygtige og entusiastiske studerende, mens 20 pct. ikke mener at dette gør sig gældende hos dem. Billedet er næsten omvendt hvad angår negativ indflydelse fra studerende der har vanskeligt ved at følge med. Her er det 24 pct. der mener at dette karakteriserer deres studie, mens 36 pct. slet ikke har denne oplevelse. Tabel 10. Karakteristik af uddannelserne I hvilken grad: Meget høj Høj Nogen Ringe Meget ringe Ved ikke De studerende har mulighed for at blive fagligt udfordret De studerende stimuleres til at yde deres bedste Der er en god kontakt til den del af erhvervslivet som de nyuddannede efterfølgende skal ud og have arbejde hos Der er særlige tilbud til studerende der er meget dygtige på deres felt Der er særlige tilbud til studerende der har svært ved dele af pensum eller som er kommet bagud Det faglige niveau er påvirket i positiv retning af, at der er mange entusiastiske og dygtige studerende Det faglige niveau er påvirket i negativ retning af, at mange har vanskeligt ved at følge med Spørgsmålet lød: Hvordan vil du karakterisere de uddannelser, du arbejder med, i forhold til følgende parametre? God kontakt til aftagervirksomhederne er også et af de centrale kriterier i oplægget til den kommende reform. To tredjedele af underviserne mener, at der i høj grad er en god kontakt til erhvervslivet, mens kun 11 pct. finder, at der er en ringe kontakt til aftagervirksomhederne. Samlet peger hovedparten af underviserne således på, at uddannelserne imødekommer en del af de forventninger, der er centrale i arbejdet som udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser, har igangsat.
11 11 Reformarbejdet på de videregående uddannelser - undervisere Mangler der muligheder for nogle segmenter af studerende? Hovedparten af underviserne finder at deres studie generelt har tilbud til alle grupper af studerende, jf. tabel 11. En mindre gruppe finder dog, at der mangler muligheder dels i forhold til stærkeste (19 pct.) dels i forhold til de svageste (17 pct.). Tabel 11. Er der grupper af studerende der mangler fokus på, og muligheder for? I meget høj I høj grad I nogen I ringe grad Slet ikke Ved ikke grad grad Der mangler muligheder i forhold til de svageste af de studerende Der mangler muligheder i forhold til de stærkeste af de studerende Der mangler fokus på mellemgruppen af studerende Brug af, og erfaring med, IT-baseret undervisning Der er erfaringer med flere forskellige måder at anvende IT i undervisningen på, i uddannelserne. Langt mest brugt er at lægge opgaver og materialer ud på nettet (89 pct.) og at være i dialog med de studerende via nettet (82 pct.), mens det er noget færre der gør egne forelæsninger tilgængelige på nettet (31 pct.) eller introducerer de studerende til supplerende undervisning på nettet, som fx coursera.org (42 pct.), jf. tabel Tabel 12. Kan dine studerende se (eller gense) dine forelæsninger på Internettet? Procent Ja, alle mine forelæsninger 18 Ja, nogle af mine forelæsninger 13 Nej 57 Ikke relevant 11 Ved ikke Tabel 13. Kan dine studerende være i dialog med dig via nettet? Procent Ja 82 Nej 11 Ikke relevant 6 Ved ikke 1 100
12 Reformarbejdet på de videregående uddannelser - undervisere 12 Tabel 14. Er de opgaver og undervisningsmaterialer du anvender (ud over bøger mv. der er ophavsretligt beskyttet) tilgængelige på nettet? Procent Ja, stort set det hele 70 Ja, noget af det 19 Nej 6 Ikke relevant 4 Ved ikke Tabel 15. Introducerer du dine studerende til steder på Internettet hvor de kan finde alternativ undervisning som er relevant for deres studie (evt.udacity.com eller coursera.org)? Procent Ja 42 Nej, har ikke overvejet det 29 Nej, der er ikke noget relevant 5 Nej, jeg har ikke kendskab til noget relevant 15 Ikke relevant 8 Ved ikke Når underviserne ikke introducerer deres studerende til steder på Internettet hvor de kan finde alternativ undervisning, skyldes det primært at de ikke har overvejet det (29 pct.), mens det er relativt få (5 pct.) der mener, at der er ikke noget relevant. 15 pct. svarer, at de ikke har kendskab til relevant materiale.
13 13 Reformarbejdet på de videregående uddannelser - undervisere 3. Vurdering af reformforslag Det er i undersøgelsen endvidere blevet undersøgt, hvordan underviserne stiller sig til centrale elementer i reformarbejdet. Der er særlig fokus på disse elementer: Universiteterne får en økonomisk tilskyndelse til at nedbringe den gennemsnitlige studietid med 4,3 måneder frem mod Det betyder eksempelvis, at DTU skal nedbringe studietiden for sine studerende med 2,4 måneder og at KU skal nedbringe studietiden for sine med 7,6 måneder. Der kræves obligatorisk tilmelding til fag og prøver svarende til et fuldt studieår (60 ECTS-point) og at afmelding fra de enkelte prøver som udgangspunkt ikke er mulig. Underviserne er relativt skeptiske over for disse dele af reformforslagene, jf. tabel pct. er negative over for forslaget om at universiteterne får en økonomisk tilskyndelse til at sænke den gennemsnitlige studietid, mens kun 18 pct. er hhv. positive eller neutrale i forhold til forslaget.. Forslaget om den obligatoriske tilmelding deler underviserne noget mere end forslaget om den økonomiske tilskyndelse til universiteterne om at reducere gennemførelsestiden. 24 pct. af underviserne er positive og 35 pct. er negative overfor forslaget om obligatorisk tilmelding til fag og prøver, mens kun 15 pct. er neutrale. Tabel 16. Hvad er din holdning til disse reformelementer? Meget positiv Positiv Neutral Negativ Meget negativ Ved ikke Universiteterne får en økonomisk tilskyndelse til at nedbringe den gennemsnitlige studietid Der kræves obligatorisk tilmelding til fag og prøver svarende til et fuldt studieår Underviserne er videre blevet bedt om at vurdere konsekvenserne af forslaget om at der fremover skal være obligatorisk tilmelding til fag og prøver svarende til et fuldt studieår, jf. tabel 17. Blandt de mulige konsekvenser de er stillet overfor i analysen tegner undersøgelsen følgende billede: Det er meget sandsynligt (78 pct. enige) at sandsynligheden for at nogle helt vil droppe ud af studiet vil stige. Det er relativt sandsynligt (44 pct. enige) at de studerendes faglige udbytte vil falde. Relativt usandsynligt (40 pct. tror dette), at de studerende vil færdiggøre deres studie hurtigere. Kun 29 pct. af underviserne mener, at den obligatoriske tilmelding vil have den tilsigtede effekt i form af hurtigere gennemførelsestid, mens der, jf. oven for, er meget stor enighed om at reformforslaget vil have utilsigtede negative konsekvenser dels for det faglige niveau, dels for frafaldet på uddannelserne.
14 Reformarbejdet på de videregående uddannelser - undervisere 14 Tabel 17. Konsekvenser af kravet om obligatorisk tilmelding til fag og prøver Alt i alt vil det betyde, at: Helt enig Enig Neutral Uenig Meget uenig Ved ikke De studerende færdiggør deres uddannelse hurtigere end de ellers vil have gjort De studerendes faglige udbytte af deres uddannelse vil blive mindre Sandsynligheden for at nogle studerende helt stopper på studiet stiger I lyset af reformdiskussionerne er det også interessant, at et af de bærende styringsredskaber for universiteternes økonomi (taxametersystemet) generelt vurderes som havende relativ dårlig indflydelse på dimittendernes kompetencer, jf. tabel pct. af underviserne mener, at taxameter-finansieringen af uddannelsen i sig selv har negativ eller meget negativ indflydelse på kvaliteten af dimittendernes kompetencer. 6 pct. mener, at det har positiv indflydelse, og 23 at det ikke har nogen indflydelse i sig selv. Tabel 18. Hvilken indflydelse mener du overordnet, at taxameter-finansieringen af uddannelsen i sig selv har på kvaliteten af dimittendernes kompetencer? Procent Meget positiv 1 Positiv 5 Neutral 23 Negativ 42 Meget negativ 23 Ved ikke Potentialet i andre typer af forandringer for at øge kvaliteten i uddannelserne Når underviserne blandt en række forslag, selv skal pege på indsatser med stort potentiale for at øge kvaliteten i uddannelserne, peger de ret entydigt på, at der skal sorteres bedre i de der påbegynder uddannelserne og at de studerende skal yde noget mere, jf. tabel pct. finder, at der er stort eller meget stort potentiale i at skærpe adgangskravene til studiet og at lave stærkere incitamenter til at de studerende yder en indsats. Dernæst kan kvaliteten øges dels ved at forbedre undervisningsvilkårene, dels bedre kvalitet i undervisningen: 44 pct. peger på skærpede krav til undervisernes pædagogiske kompetencer som et indsatsområde med stort potentiale og 41 pct. på, at der er stort potentiale i at øge underviser/elev rationen på studierne.
15 15 Reformarbejdet på de videregående uddannelser - undervisere Tabel 19. Potentialet i de foreslåede ændringer, for at øge kvaliteten i uddannelserne Meget Stort Mellem Ringe Meget Ved ikke stort ringe Skærpede adgangskrav til studiet Have færre studerende på de enkelte hold mv., dvs. øge underviser/elev-rationen Skærpede krav til undervisernes pædagogiske kompetencer Lave stærkere incitamenter til de studerende for at yde en indsats Bedre fysiske rammer på uddannelsesinstitutionen Øge samspillet med erhvervslivet Tilbyde de studerende flere undervisningstimer Hæve de faglige krav i studieordningerne Bedre IT understøttelse af undervisningen Skærpede krav til undervisernes faglige kompetencer Den tredje gruppe af indsatsområder som underviserne peger på, er bedre fysiske rammer (35 pct.) og at øge samspillet med erhvervslivet eller hæve de faglige krav i studieordningerne (31 pct.). At øge antallet af undervisningstimer og skærpede krav til undervisernes faglige kompetencer er det kun 24 pct. der finder, at der er stort potentiale i, mens 37 pct. finder at potentialet i dette forslag er meget ringe eller ringe. Bedre IT understøttelse af undervisningen er det forslag, som færrest (22 pct.) undervisere finder, at der er et stort potentiale i. Potentiale i IT-baserede undervisningsformer Der er på trods heraf spurgt mere indgående til undervisernes vurdering af potentialet i en række IT baserede undervisningsformer, jf. tabel 20. Der er generelt meget få af underviserne der vurderer, at øget brug vil bidrage negativt til kvaliteten i uddannelsen (mellem 1 og 8 pct., afhængig af form). Der er dog mange af underviserne der har nuanceret deres svar, og fx peger på, at der kan være utilsigtede negative effekter af IT baseret undervisning og jf. ovenfor, at IT baseret undervisning langt fra er svaret på alle de udfordringer, som uddannelserne står overfor. Det er således mellem 89 pct. og 58 pct. af underviserne der finder, at det vil bidrage positivt til kvaliteten i uddannelsen, hvis de enkelte IT-baserede undervisningselementer blev brugt mere. Mest positive er underviserne over for at de studerendes adgang til materialer og opgaver via nettet øges (89 pct.), mens 65 pct. mener, at øget dialog på nettet vil øge kvaliteten i uddannelserne. 63 pct. mener, at hvis de studerende deltog i supplerende undervisning på nettet vil det kunne øge kvaliteten og 58 pct. peger på, at det kan bidrage øge kvaliteten, hvis de studerende kan se eller gense forelæsninger på nettet.
16 Reformarbejdet på de videregående uddannelser - undervisere 16 Tabel 20. Hvad er din vurdering af følgende IT baserede undervisningsformer, i forhold til at opnå bedre kvalitet i uddannelsen? Vil øget brug bidrage positivt eller negativt til kvaliteten i uddannelsen? Meget Positiv Hverken Negativ Meget Ved ikke positiv eller negativ At de studerende kan hente opgaver og materialer på nettet At de studerende kan se eller gense forelæsninger på nettet At være i dialog med de studerende på nettet At de studerende deltager i supplerende undervisning på nettet (evt. udbudt af andre end din uddannelsesinstitution) Underviserne har videre haft en række kvalitative kommentarer til brugen af IT-baseret undervisning og en række forslag til hvad der kunne anvendes. Mange peger på, at der kan være negative utilsigtede konsekvenser af at bruge eller øge brugen af ITbaserede undervisningsformer. Det er fx: Tab af dialog mellem underviser og studerende, som er et vigtigt element i god undervisning, fx: Online test virker motiverende på mange, man kan se hvad man ikke forstår og prøve igen efter ny indlæring. Jeg laver allerede en del online arbejde med de studerende, men jeg mener at unge mennesker har brug for voksne rollemodeller af kød og blod, der gider at se dem som individer - dermed mener jeg også at fremmøde er vigtigt til undervisningen, da læring også foregår via stemninger, interaktioner etc. Tab af anerkendelse fra underviserne og opmuntring. En peger på, at vi ikke skal ende med Hikikomori (socialt isolerede mennesker): Social competences, group work, personal interaction w/students, teachers as part of learning process essential. Otherwise risk Hikikomori phenomenon in Denmark Det kan blive en sovepude for nogle studerende, at de ikke behøver at møde op, de får det hele serveret, fx Tilgængelighed af undervisning fx forelæsninger på nettet reducerer de studerendes forberedelse inden undervisning, mindsker deres tilstedeværelse og reducerer deres læselyst. Jeg er ikke meget for ren e-learning på mit område, hvor dialog og diskussion også spiller en rolle. Vigtige grundbegreber kunne generelt med fordel ligge som e-learningmateriale. Man skal naturligvis passe på at man ikke blot introducerer 5,6 og 7 g undervisning, hvor alt "nødvendigt" er lagt klar mm. især ikke på kandidatniveau, hvor jeg underviser. Det kan resultere i at de studerende mangler kompetencer som bedst tilegnes i andre fora fx skitsering
17 17 Reformarbejdet på de videregående uddannelser - undervisere Der er en tendens til, at de studerende i for høj grad bruger computeren og computer programmer til at løse opgaver, særligt i matematik. Dette betyder, at de studerende i vid udstrækning er dygtige til at anvende computere på mange forskellige måder, men kompromitterer samtidig deres faglighed, idet computeren bliver et håndtag, de griber fat i, hvis de har svært ved at forstå stoffet - uden at de nødvendigvis får en bedre forståelse ved at gribe til computeren. Jeg oplever ofte at anvendelse af IT er en hæmsko for indlæringen. Når studerende kommer fra Gymnasiet eller HTX skal ALT foregå via computeren. Selv simple beregninger gøres ikke i hånden. Det bevirker at der næsten altid mangler de små og hurtigt udførte håndskitser der gør beregninger forståelige. Det er som de studerende fuldstændig har mistet evnen til at udføre selv det simpleste i hånden. Og der er ikke tegneprogrammer der hurtige nok, en skitse som du kan lave på 30 sekunder i hånden tager i dag alt for lang tid. Dette hindrer den umiddelbare dialog...f.eks. hvis noget skitseres på tavlen...og de skal gøre det færdigt...så går al tiden med ingenting. I forlængelse af de ovenfor nævnte forhold, er der en del der peger på at der er didaktiske udfordringer ved brug af IT-baseret uddannelse. En signifikant del af et undervisningsprogram er at fordele indlæringen over en periode, jeg frygter overflødiggørelsen af denne regelmæssighed ved at give de std. fornemmelsen af "den her forelæsning tager jeg bare senere" vil ødelægge såvel denne rytme som de studerendes mulighed for at kommunikere med hinanden om aktuelt stof. Effekten af at se optagne forelæsninger er efter min mening meget stærkt overvurderet - den studerende mangler den direkte kontakt til en person, der har forventninger og stiller krav. Nogle har overvejelser om motivet alene er besparelse, og at IT anvendes fordi der er et besparelsespotentiale. Andre peger på at der er tekniske og andre barrierer der skal overvindes, fx: Jamen det går ekstremt langsomt med at få adgang til IT baseret undervisningsværktøjer. Det skal vi bare have NU! Videooptagelser af undervisning, men det er teknisk udfordrende De it systemer vi bruger på Københavns universitet til at styre kurser, lægge materiale ud på, modtage opgaver og kontakte de studerende med (Absalon) er helt umuligt og åndssvagt. I øvrigt gør oprethavsloven det svært at lave elektroniske kompendier, og at have korrespondance hvor man deler individuelt relevant litteratur.
18 Reformarbejdet på de videregående uddannelser - undervisere 18 Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til chefkonsulent Rasmus Enemark (rae@ida.dk), presserådgiver Ulrik Frandsen (ufr@ida.dk) eller chefanalytiker Finn Tidemand (fti@ida.dk). Metode Undersøgelsen er gennemført blandt IDAs medlemmer der er ansat på de videregående uddannelsesinstitutioner. Der er udsendt invitationer til ansat på de videregående uddannelsesinstitutioner og der er svar fra 341 medlemmer, svarende til 17 pct. af de inviterede. Undersøgelsen er gennemført i februar 2014.
Reformarbejdet på de videregående uddannelser
Reformarbejdet på de videregående uddannelser De studerendes vilkår, erfaringer og vurderinger af bl.a. Uddannelsens kvalitet, deres egen indsats og forudsætninger Internationalisering og udlandsophold
Læs mereUndersøgelse af det faglige indgangsniveau
Undersøgelse af det faglige indgangsniveau 74 pct. af undervisere på første studieår på 11 udvalgte uddannelser vurderer, at nye studerende har et tilstrækkeligt indgangsniveau. Over de seneste 20 år er
Læs mereKompetenceudvikling. Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017
Kompetenceudvikling Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017 Maj 2017 Kompetenceudvikling Resume 91 pct. af medlemmerne har deltaget i en eller anden form for kompetenceudvikling
Læs mereErhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle
Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mereEngelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereFakta og myter om stx
Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en
Læs mereStudieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne
Læs mereGymnasiet IDAs hovedbudskaber
Gymnasiet IDAs hovedbudskaber Udfordringer Siden gymnasiereformen i 2005 har STX trods succes taget en lidt uheldig drejning: Andelen som forlader gymnasiet med de faglige niveauer, der skal til for at
Læs mereVi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet
God gennemførsel Danske Studerendes Fællesråds bud på tiltag, der kan bidrage til hurtigere og bedre gennemførsel og et mere fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem. Danske Studerendes Fællesråd
Læs mereAnalyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,
Læs mereHURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE
Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf.: 33 37 50 80 Enhedslistens udspil til SU-forhandingerne HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE
Læs mereDanske lærebøger på universiteterne
Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger
Læs mereElevtrivselsundersøgelse
Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel
Læs mereDet første år på læreruddannelsen. Analyse af årgang 2017
FORORD Læreruddannelsen er en af Danmarks største uddannelser med et årligt optag på ca. 3500 studerende. I august 2013 trådte en reform af læreruddannelsen i kraft. Reformen skulle sikre en fagligt stærkere
Læs mereEvaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport
Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereHvad siger eleverne?
Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...
Læs mereEUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse
EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse EUX-elektrikeruddannelsen er en forholdsvis ny uddannelse, der havde sit første optag i august 2011. Dansk El-Forbund og TEKNIQ har med en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereProjektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe
Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs mereEngelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereAnalyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen
Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4
Læs mereEngelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereUndervisningsevaluering Kursus
Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede
Læs mereStatus på den nye pædagoguddannelse. Sammenfattende analyse
Status på den nye pædagoguddannelse Sammenfattende analyse 1 EVA FØLGER PÆDAGOGUDDANNELSEN Status på den nye pædagoguddannelse Sammenfattende analyse 2016 Status på den nye pædagoguddannelse 2016 Danmarks
Læs mereMangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling
Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle
Læs mereRESUME AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I DSF'S KVALITETSUDSPIL
RESUME AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I DSF'S KVALITETSUDSPIL KAPITEL 1 FULDTIDSSTUDIER Danske studerende modtager i gennemsnit 12-13 timers undervisning om ugen. 30 40 % af de studerende på humanistiske
Læs mereEvaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,
Læs mereÅrligt antal der ved optag ikke opfylder krav Stx Hf Stx Hf 8% 4%
Karakterkrav på i dansk og matematik på 4 for stx og 2 for hf Procentdel der ved optag ikke opfylder krav Årligt antal der ved optag ikke opfylder krav Stx Hf Stx Hf 8% 4% 2 566 370 1 2 2 Dette er en vurdering
Læs mereTilfredshedsundersøgelse 2013
Tilfredshedsundersøgelse 2013 [Institutionsnavn] Spørgeskema Erhvervsakademier Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som
Læs mereHurtigt gennem uddannelsessystemet
december 2010 Hurtigt gennem uddannelsessystemet Resume IDA har gennemført en analyse blandt de studerende medlemmer for at nuancere og perspektivere debatten om SU-reformer og incitamenter for hurtig
Læs mereTILFREDSHED STUDERENDE 2013
HUM beelser: 77 TILFREDSHED STUDERENDE 2013 Svarprocent: 30% SVARPROCENT 01 På denne side fremgår procenten opdelt på uddannelsesniveau og alder. Bachelor 214 28 Kandidat 44 41 0 25 50 75 100 Inviterede
Læs mereVirksomhederne ser positivt på globaliseringen
D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge
Læs mereAkkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns
Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens
Læs mereNotat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen
Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter
Læs mereTUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014
TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereTILFREDSHED STUDERENDE 2013
HUM beelser: 147 Svarprocent: 23% TILFREDSHED STUDERENDE 2013 SVARPROCENT 01 På denne side fremgår procenten opdelt på uddannelsesniveau og alder. Bachelor 480 21 Kandidat 172 26 0 25 50 75 100 Inviterede
Læs mereCEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:
notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:
Læs mereDialog på arbejdspladserne
August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både
Læs mereTil elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed
Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader
Læs mereBilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012
Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre
Læs mereUdviklingsplan for de Gymnasiale Uddannelser
Seminar for faglige foreningers bestyrelser 21.3. 2013 Udviklingsplan for de Gymnasiale Uddannelser - fase 2 en dagsorden med fokus på eleven og kvaliteten hvad viser vores evalueringer elevvinkel hvad
Læs mereEvaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen
Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen Udvikling & Evaluering, 2013 Forældrenes tilkendegivelser Et relativt stort flertal mener, at skolen har udviklet sig fagligt bedre, siden udviklingsprojektet
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereResumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse
Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL
Læs mere30% Måske, hvis tilskud
Resultater fra analysen Virksomhederne er positive over for ansættelse af højtuddannede Håndværksrådet udsendte i 2015 i samarbejde med DJØF et spørgeskema til medlemmerne af Håndværksrådets analysepanel
Læs mereSammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet
En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,
Læs mereGymnasielærernes efteruddannelse 2016
www.gl.org Gymnasielærernes efteruddannelse 2016 Efteruddannelsen bidrager til kvaliteten på skolen. Men der er stor forskel på, hvor meget forskellige lærergrupper deltager i efteruddannelse, og ledelsesstøtten
Læs mereNyt fra Uddannelsesministeriet
Nyt fra Uddannelsesministeriet Årsmøde 2013 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Kontorchef Jette Søgren Nielsen, Uddannelsespolitisk Center Ny styrelse - Styrelsen for Videregåede
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs mereKun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse
NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,
Læs mereKVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER
KVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER DM (Dansk Magisterforening) er den faglige organisation, der bredest repræsenterer undervisere både på universiteterne og professionshøjskolerne. Derudover har DM
Læs mereKvalitetsløft som led i OK 13
Kvalitetsløft som led i OK 13 Jørgen Balling Rasmussen, MBU Side 1 Udgangspunktet: Prioritering i forhold til mål og udfordringer RR anbefaler, at FM og MBU i de fremtidige OK-forhandlinger arbejder målrettet
Læs mereForanalyse til den Digitale Erhvervsskole
Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Den Digitale Erhvervsskole løfter udfordringer og imødekommer uddannelsespolitiske målsætninger ved at integrere it-værktøjer i undervisningspraksis på de erhvervsrettede
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs mereVejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser
Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt
Læs mereUnges syn på klimaforandringer
Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,
Læs mereBilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34
Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag
Læs merePraktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011
[Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade
Læs mereNaturfag i folkeskolen
marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes
Læs mereDe femårige gymnasieforløb
GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan
Læs mereStudentersamfundets holdning til SU Reformen anno 2013
Studentersamfundets holdning til SU Reformen anno 2013 Præambel Regeringen vedtog den 18. april 2013 SU-reformen kaldet Bedre gennem uddannelserne. I dette dokument vil vi forholde os til reformen i sin
Læs mereFakta til Politiken Skoleliv om læreruddannelsen
Fakta til Politiken Skoleliv om læreruddannelsen Indhold 1. Professionshøjskolerne uddanner lærere til hele landet...2 2. Byer med læreruddannelsesudbud i 2008 og i 2017...3 2.1 Uddannelsesstationer...4
Læs mereHVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?
HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog
Læs mereHåndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om
Læs mereStigende utilfredshed med jobcentrene i Danmark
ANALYSE Stigende utilfredshed med jobcentrene i Danmark Resumé De danske virksomheder oplever i disse år en mangel på arbejdskraft, som ikke er oplevet magen siden dagene før finanskrisen i slutningen
Læs mereHVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?
NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereSkolebestyrelsens udtalelse om Kvalitetsrapport 2015/2016, der tilgår Børne- og Skoleudvalget
Vallerødskolen 30. januar 2017 1) ns resultater bestyrelsen ser med glæde, at der er gode resultater i både Hørsholm kommune og på Vallerødskolen. Bestyrelsen glædes særligt over, at Vallerødskolen har
Læs mere15. maj 2013. Ændring i reglerne om støttetid
Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Att.: Marianne Gjevert Petersen Bredgade 43 1260 København K 15. maj 2013 Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af SU-loven, lov om befordringsrabat
Læs mereResultatrapport Fremtidsskolen 2011
Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,
Læs mereFra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder
Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt knap 2600 universitetsstuderende om forskellige aspekter vedrørende start af egen virksomhed. Herunder hvor mange, der viser
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereKort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR
Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt
Læs merePrognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.
Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen
Læs mereStudievalg, frafald, økonomi og eksamen
april 2009 Studievalg, frafald, økonomi og eksamen Analysen giver en kvalitativ dimension på eksempelvis de kendte gennemførelsesprocenter, og dermed hvordan de studerende på de danske uddannelsesinstitutioner
Læs mereProduktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet
Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er
Læs mereTale til samråd i Folketingets Ligestillingsudvalg om kvote 2 og drenge i uddannelsessystemet
Ligestillingsudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 26 Offentligt Tale til samråd i Folketingets Ligestillingsudvalg om kvote 2 og drenge i uddannelsessystemet Spørgsmål A stillet af Fatma Øktem (V) Vil ministrene
Læs mereMere fleksible universitetsuddannelser. 6. december Uddannelses- og Forskningsministeriet
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om: Mere
Læs mereStatus på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning
ANALYSENOTAT 30. april 2014 Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning Danmarks Lærerforening har i april gennemført en undersøgelse, der skulle afdække
Læs mereUndersøgelsens datagrundlag er indsamlet gennem et internetbaseret spørgeskema (Enalyzer Survey Solution online spørgeskema og analyseværktøj).
Uddrag, herunder figurer, tabeller og kortere citater, er tilladt med kildeangivelse: Opfølgning på 45 minutters bevægelse i skoledagen en statuskortlægning november 2015, Dansk Skoleidræt 2015. Dansk
Læs mereResultater af evalueringen af undervisningen på masteruddannelserne i foråret 2007
Resultater af evalueringen af undervisningen på masteruddannelserne i foråret 2007 Vibe Aarkrog Studieleder for masteruddannelserne Formålet med dette notat er at opsummere de væsentligste resultater af
Læs mereProduktivitetsudvikling i Region Sjælland
1. marts 2010 Resumé og anbefalinger i Udarbejdet af DAMVAD for viden skaber muligheder i Resumé og anbefalinger Der er bred enighed om, at den fremtidige danske velstand i høj grad er afhængig af en styrkelse
Læs mereResultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016
Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den
Læs mereBorgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013
Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg
Læs mereUddannelsesspecifik evalueringsrapport Semesterevaluering
Uddannelsesspecifik evalueringsrapport Semesterevaluering Efteråret 2017 INDHOLD 1 Indledning 3 2 Svarprocenten 3 3 Præsentation af evalueringens data 4 3.1 Trivsel 4 3.2 Fremmøde 5 3.3 Semestrets overordnede
Læs mereEngelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereTILFREDSHED STUDERENDE 2013
beelser: 11.329 TILFREDSHED STUDERENDE 2013 Svarprocent: 28% SVARPROCENT 01 På denne og næste side fremgår procenten opdelt på fakultet, uddannelsesniveau og alder. HUM 11.692 25 JURA 4.573 20 SAMF 6.495
Læs mereAntal besvarelser: 10.098 Københavns Universitet Svarprocent: 25% Universitetsrapport - version 3 TRIVSEL OG TILFREDSHED STUDERENDE 2014
beelser: 10.098 Svarprocent: 25% TRIVSEL OG TILFREDSHED STUDERENDE 2014 SVARPROCENT 01 På denne og næste side fremgår procenten opdelt på fakultet, uddannelsesniveau og alder. HUM 24 11.495 JURA 20 4.539
Læs mereFaktaark: Praktik- og studieophold i udlandet
Faktaark: Praktik- og studieophold i Dette faktaark omhandler praktik- og studieophold i blandt Djøf Studerendes medlemmer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget
Læs mereTilfredshedsundersøgelse 2010
Tilfredshedsundersøgelse 2010 [Institutionsnavn] Spørgeskema Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som studerende på [Institutionsnavn].
Læs mereInstitutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål
Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret
Læs mereFrihed og ansvar for studiefremdrift
Frihed og ansvar for studiefremdrift - Regeringens udspil til justering af fremdriftsreformen Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførsel fra april 2013, herunder særligt initiativerne i reformen
Læs mereTabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx
Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereUndervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end
Læs mereSemesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse
Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015... 1 Samlet status... 2 Modul 8: Verdenspolitik... 3 Modul 10:
Læs mereEvaluering af kandidatuddannelsen i Didaktik, dansk
Evaluering af kandidatuddannelsen i Didaktik, dansk Der blev i foråret 2009 udbudt undervisning på to moduler på kandidatuddannelsen i Didaktik, dansk: Tekst og mundtlighed tekst og og. På Tekst og mundtlighed
Læs mere