Luther ledelse eller fokus på forskellighed og fællesskab

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Luther ledelse eller fokus på forskellighed og fællesskab"

Transkript

1 Luther ledelse eller fokus på forskellighed og fællesskab Lene Holm Pedersen Professor, Department of Business and Politics, Copenhagen Business School Martin Luther offentliggjorde 95 teser for 500 år siden. Ledelseskommissionens 13 teser er af en noget anden karakter, men et godt udgangspunkt for en diskussion af den offentlige sektors udfordringer.

2 Hvad kendetegner de offentlige lederes vilkår, styrker og udfordringer? Det korte svar er forskellighed forskellighed i målsætninger, hierarki og målgrupper. Med de store forskelle vil god ledelse også være noget forskelligt, alt efter hvor i den offentlige sektor man befinder sig. Den pointe er central også i forhold til Ledelseskommissionens teser. Der er i mine øjne ikke tale om teser, som de universelle sandheder Luther slog op på en kirkedør for 500 år siden. Der er tale om hypoteser, og en undersøgelse af dem vil kunne bidrage til at skabe større klarhed om de meget forskellige vilkår, der er for at bedrive ledelse i det offentlige. I det følgende vil jeg med det udgangspunkt fortælle, at forskellighed er et grundvilkår i det offentlige, og at der derfor ikke findes én kerneopgave. Derfor er et fokus på forskellighed og fællesskab vigtige elementer i offentlig ledelse. Forskellighed i målsætninger er et vilkår De offentlige ledere arbejder for at sikre flere forskellige målsætninger samtidigt, og netop det er et klassisk fællestræk for offentlige ledere. Det står i modsætning til den private sektor, hvor lederne oftest arbejder for at sikre virksomhedernes bundlinje, ligegyldigt hvilken virksomhed de er placeret i. Målsætningerne kan imidlertid være ikke bare forskelligartede, men også nogle gange modsætningsfyldte. Det gælder både de målsætninger, den enkelte leder arbejder med, og de målsætninger, der arbejdes med på tværs af de forskellige dele af den offentlige sektor. Lad mig komme med et eksempel: Dagtilbudsområdet, som lovgivningsmæssigt er et af de mest simple områder i velfærdsstaten. Indtil 1990 var der primært én ting, kommunen skulle gøre på området. Det var at sørge for, at det nødvendige antal pladser var til rådighed. I dag er der flere målsætninger. Daginstitutionerne skal fremme børn og unges trivsel, udvikling og læring, men i sammenhæng med forældres muligheder i forhold til arbejdsmarkedet og familielivet. Daginstitutionerne skal forebygge negativ social arv, støtte børnenes selvværd, bidrage til en tryg opvækst, udvikle børnenes kompetencer og sikre en god skolestart. Børnene skal opdrages til demokrati, og daginstitutionerne skal sikre integrationen i det danske samfund. Eksemplet viser, at der er mange forskellige mål selv i en børnehave. Samme målmylder findes på andre velfærdsområder som det sociale område, folkeskolen, beskæftigelsesområdet mv. De multiple mål er et vilkår. Målsætningerne er en styrke og en udfordring Mange af målsætningerne i den offentlige sektor handler om at gøre noget godt for fællesskabet. Det kan være en styrke, fordi motivationen til at gøre noget godt for andre og samfundet i leverancen af offentlige ydelser (public service-motivation) kan bidrage til at skabe bedre resultater. Side 2 af 6

3 De mange målsætninger kan imidlertid også være en udfordring. Det skyldes, at der ofte er et krydspres imellem dem. Hvis der holdes lukkedage i børnehaverne for at diskutere det pædagogiske arbejde, sker det nemt på bekostning af forældrenes muligheder for at være til stede på arbejdsmarkedet. Alene det forhold, at der er mange forskellige målsætninger, gør, at der er nogle, der vil blive lagt mere vægt på end andre. Mens man fokuserer på nogle målsætninger, er der andre, der glider ud af fokus. Dertil kommer, at der ofte vil være uenighed om, hvilke mål der skal prioriteres. Det kan være helt legitimt, at en serie af mål er i fokus, indtil den politiske ledelse skifter, hvorefter andre mål er i fokus. Det er også helt legitimt, at en ny politisk ledelse også vil have deres mål med i en lovgivning, men der kan godt opstå et mylder af mål. Værdikonflikter er derfor et grundvilkår for de offentlige ledere. Det gælder helt ned i børnehøjde, hvor det pludselig kan blive kommunal storpolitik, hvad børnene skal have til frokost. Set for de offentligt ansatte har der været en bevægelse fra autonomi til styring. Hvor der tidligere ikke var den store styringsmæssige stillingtagen til andet end kvantiteten altså hvor mange pladser, der skulle være i daginstitutionerne er der nu kommet en større kvalitativ styring. Formålet med styring er at få nogen til at ændre adfærd, at få dem til at gøre noget, de ellers ikke ville have gjort. Det betyder, at styring udfordrer de ansattes autonomi. Styring er selvfølgeligt helt legitimt i et demokratisk samfund, men man kan ikke forvente, at folk bliver begejstrede over at miste autonomi. Der er mange elementer i et velfungerende demokrati. Det handler ikke blot om at vælge et flertal til at bestemme. Det handler ikke om, at flertallet majoriserer sine synspunkter igennem. Det handler også om mindretalsbeskyttelse og om at etablere konsensus. Om at skabe opbakning til beslutningerne både før de træffes og bagefter. Det er et element i demokratiet, der i de senere år er gledet lidt i baggrunden. Ledelsesmæssigt kan det give problemer, hvis der ikke er en bred opbakning, fordi ledelse ofte er vanskeligt, når der er store værdikonflikter i organisationen. Der er behov for at artikulere et fælles fokus på, at der løses opgaver, som er vigtige for fælleskabet. Teser eller hypoteser? I år fejrer vi 500-året for reformation. 95 teser på en kirkedør, der startede en religiøs revolution. Samme år slår Ledelseskommissionen 13 teser op på deres hjemmeside. Spørgsmålet er, om man også starter ledelsesmæssige revolutioner med teser? Der er allerede megen ledelsesforskning, der peger på flere ligheder mellem ledelsestænkning og religion end godt er. Ses teserne som universelle sandheder, eller er der tale om hypoteser, der skal efterprøves kritisk? Jeg vil argumentere for, at teserne er et godt udgangspunkt for at Side 3 af 6

4 undersøge randbetingelserne for ledelse i en forskelligartet offentlig sektor. Det kan illustreres ved at diskutere en af ledelseskommissionens teser i lyset af ny forskning på daginstitutionsområdet. Tesen lyder således: Mindre detaljeret styring giver plads til mere ledelse tæt på kerneopgaven opgaver fremfor opskrifter skaber motivation. Tesen bygger på en antagelse om, at der findes en klar kerneopgave for en organisation. Men eksemplet med daginstitutionerne viser, hvorfor det er vanskeligt at tale om en kerneopgave. Er kerneopgaven at passe børnene, så forældrene kan være på arbejdsmarkedet? Hvis fokus er på værdiskabelsen for borgerne, så er det ikke uvæsentligt for forældrene, at de kan komme på arbejde, så de kan forsørge de kære små, som det hele drejer sig om. Men hvis man ser på loven, bliver der ikke skrevet mest om pasningsbehovet. Her er der stor vægt på børnenes udvikling og trivsel, på demokrati og integration. Spørgsmålet er derfor, hvad begrebet kerneopgave egentligt dækker. Måske er det primært et velfungerende buzz-word, som har den værdi, at alle kan læse de værdier, de ser som centrale ind i det? Nogen kan tænke integration, andre kan tænke på muligheden for at få deres børn passet. Derfor kan alle lide begrebet. Men begrebet kerneopgave mangler en forståelse af, at der helt legitimt er mange forskellige mål, selv i en børnehave. Derfor kalder forestillingen om kerneopgaven på en præcisering, som rummer en forståelse af, at offentlig værdiskabelse sker i forhold til flere forskellige mål. Hvad er randbetingelserne? Begrebet kerneopgave skriver sig ind i en forestilling om offentligt ansatte, der bruger deres tid på at dokumentere og registrere, men ikke arbejder på det, de egentligt er sat i verden for. Der ligger også en forestilling om, at styring, der kommer oven fra, begrænser ledernes mulighed for at komme til at lave noget fornuftigt. Formentligt fordi den udefrakommende styring medfører en masse unødigt papirnusseri, mens den sande lokale leder netop forstår, hvad kerneopgaven er. Men i et demokratisk samfund defineres målsætningerne og opgaverne netop gennem den udefrakommende styring og demokratiet er forhåbentligt et vilkår, der er kommet for at blive. Det næste element i tesen er, at mindre central styring giver mere decentral ledelse. Lad os se på, om det billede holder. Hvordan foregår regelvæksten i daginstitutionerne egentlig? Hvis man ser på, hvor regler og styring kommer fra, er der ikke tale om kaskader af regler, der falder ned fra toppen af et vandfald. Faktisk er der ikke kommet nye centrale regler siden På daginstitutionsområdet har der inden for de senere år i højere grad været tale om, at regler skyder frem som svampe i en skovbund (Pedersen et al., 2017). Her kommer regler ikke primært fra et fjernt ministerium. Den detaljerede regelba- Side 4 af 6

5 serede styring kommer i højere grad fra institutionslederne selv og fra dagtilbudscheferne. Det betyder, at den detaljerede styring er en meget integreret del af den ledelse, der foregår helt ned i børnehøjde. Mindre styring giver ikke nødvendigvis mere ledelse. Ledere leder i høj grad ved at lave regler for adfærd, ofte gennem formalisering og skriftlighed. Netop standardisering og skabelsen af rutiner kan være med til at skabe effektivitet. Antagelsen om, at mindre styring giver mere ledelse, kalder på en undersøgelse af randbetingelserne altså en konkretisering af, under hvilke betingelser det gælder. Den tredje antagelse i tesen er, at opgaver frem for opskrifter skaber motivation. Det er rigtigt, at opgaver kan være motiverende at der findes en indre opgavemotivation. I tråd med det skulle man måske tro, at pædagoger ville opleve det som understøttende at arbejde med pædagogiske opgaver, som læreplaner og sprogscreeninger, mens ledere i højere grad ville se det som understøttende at arbejde med regler om arbejdspladsforhold og administration. Men billedet er omvendt. Tendensen går i retning af, at pædagogerne oplever de administrative regler som mere understøttende, end lederne gør, mens lederne oplever regler, der har et pædagogisk sigte, relativt mere understøttende end pædagogerne. Forklaringen er, at opgaver kun er ét led i ligningen om, hvad der motiverer offentligt ansatte. Andre led er, hvordan opgaverne påvirker de ansattes oplevelse af autonomi, kompetencer og deres relationer. Det er muligt, at ansatte oplever opgaver, der ligger inden for deres fagområde eksemplet her er pædagogik som administrative byrder, der indskrænker deres autonomi. Forskningen på daginstitutionsområdet peger på, at der ikke er grund til at tage det for givet, at krav om adfærdsændringer, der kommer fra bunden af organisationen er mere motiverende end dem, der kommer fra toppen. Men med det vi ved om forskellighed i den offentlige sektor, er der ikke grund til at tro, at det samme gør sig gældende på andre sektorområder. Det er netop det, der er pointen. Den, der siger offentlig ledelse, siger en ledelse, der karakteriseres ved forskellighed: Forskellige målsætninger, forskelle i hierarki og forskelle i målgrupper. Diskussionen her illustrerer, at Ledelseskommissionens teser er et godt oplæg. Det er en gave at få 13 teser, som kan danne udgangspunkt for at præcisere begreber og antagelser om sammenhænge om, hvad der skaber god offentlig ledelse. De 13 hypoteser er et godt udgangspunkt for at skabe mere viden om forskelligheden i randbetingelserne for at bedrive ledelse i det offentlige. Tak til Ledelseskommissionen for et godt startskud. Side 5 af 6

6 Litteratur Pedersen, Lene Holm Pedersen, Niels Ejersbo og Nanna Høygaard Lindeberg (2017): From Formalization to Pathology - Where do formal rules come from, and where does the negative perception of them grow? Paper presented at the 2017 EGOS conference, Copenhagen. Side 6 af 6

Luther ledelse? - Eller fokus på fællesskab og forskellighed

Luther ledelse? - Eller fokus på fællesskab og forskellighed Luther ledelse? - Eller fokus på fællesskab og forskellighed Oplæg for Børne- og Kulturchefforeningen Hovedpointer: 1. Ledelse som samskabelse og følgeskab. 2. Fra ledelse af en kerneopgave til ledelse

Læs mere

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud FORSLAG til Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud Allerød Kommunes dagtilbud skal give børnene omsorg og støtte, sådan at det enkelte barn kan tilegne sig sociale og almene færdigheder. I samarbejde med forældrene

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

11 fakta-ark fra Ledelseskommissionens spørgeskemaundersøgelse

11 fakta-ark fra Ledelseskommissionens spørgeskemaundersøgelse 11 fakta-ark fra s spørgeskemaundersøgelse Introduktion og læsevejledning På de følgende 11 fakta-ark præsenteres i kortform 11 væsentlige historier fra s spørgeskemaundersøgelse. Historierne er suppleret

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Om folkeskolens kerneopgave og styring

Om folkeskolens kerneopgave og styring Om folkeskolens kerneopgave og styring Odder torsdag d. 5. februar 2015 Den politiske kultur i DK Ove K Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca. 1940 Velfærdsstat ca. 1945 1990 erne Subjekt Individ Person

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli 2017

Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli 2017 Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli 1 Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene

Læs mere

Ledelse, motivation og resultater

Ledelse, motivation og resultater Ledelse, motivation og resultater Aarhus Kommune 13. november 2015 Lotte Bøgh Andersen (AU og KORA) lotte@ps.au.dk Medarbejdermotivation Bedst mulige offentlige ydelser (fx faglig kvalitet) Fælles forståelse

Læs mere

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv.. Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne

Læs mere

LEDELSE. der rykker INDBYDELSE VELFÆRDEN, BORGEREN OG POLITIKERNE

LEDELSE. der rykker INDBYDELSE VELFÆRDEN, BORGEREN OG POLITIKERNE LEDELSE der rykker VELFÆRDEN, BORGEREN OG POLITIKERNE INDBYDELSE ÅRSMØDE 16.-17. NOVEMBER 2017 LEDELSE der rykker VELFÆRDEN, BORGEREN OG POLITIKERNE Børne- og Kulturchefforeningen inviterer til årsmøde,

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse. KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker

Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse. KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker Grundlag Elektronisk spørgeskema Mere end 80 spørgsmål 310 kommunale

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens

Læs mere

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet En sammenhængende overgang og vellykket brobygning for fremtidens børn og unge i Roskilde Kommune i forhold til skift mellem dagtilbud, skole i lyset af skolereformen Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen

Læs mere

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen. Evaluering af Forårs SFO I forbindelse med beslutningen om Sammen om de yngste i Børn- og Ungeudvalget d. 11. juni 2013, blev det besluttet, at der pr. 1. marts 2014 etableres obligatorisk forårs SFO på

Læs mere

Fusionsproces mellem CDA og CUD

Fusionsproces mellem CDA og CUD Fusionsproces mellem CDA og CUD Proces Struktur Tendenser Mål Aktiviteter Oplæg 10. november 2016 11-11-2016 1 Dagtilbud og skole går hånd i hånd i implementering af den nye organisering 11-11-2016 2 Sammenlægningen

Læs mere

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet. SMÅBØRNSALLIANCEN De små børns læring og livsduelighed i Danmark Formålet med dette overbliksnotat er at sikre et fælles vidensgrundlag for drøftelserne i Småbørnsalliancen. Notatet giver således en introduktion

Læs mere

Workshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD

Workshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD Ind i undervisningsrummet på EUD - et forskningsprojekt om EUD-eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb Forsker-praktikernetværkskonference

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Randlevskolens Børnehave! - en fri børnehave under Randlevskolen!

Randlevskolens Børnehave! - en fri børnehave under Randlevskolen! Randlevskolens Børnehave - en fri børnehave under Randlevskolen Sammen kan vi udvikle store mennesker MOTORIK Redskabsbaner Balance Kast og grib Kravle under Klatre over Springe ned Svinge Snurre og dreje

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er

Læs mere

Lektor, cand. pæd. Peter Rod

Lektor, cand. pæd. Peter Rod Lektor, cand. pæd. Peter Rod Det frie valg i velfærdsydelsen NPM - DRP I det postmoderne samfund flyder den liberale økonomis principper om de frie markedskræfter udover den offentlige sektor. Strukturreformen

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune

Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune Indledning Virksomhedsplanen (VP)er et redskab for institutionerne til at omsætte og dokumentere mål og indsatsområder. Institutionslederen er ansvarlig

Læs mere

God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud v/ Anne Bust

God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud v/ Anne Bust God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud v/ Anne Bust Hvordan arbejde med kvalitet på dagtilbudsområdet? Overordnet forpligtelse hos samtlige voksne omkring barnet til at tage hånd om børnene, så der

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Side 1 af 8 Sammenlignelig brugerinformation Kjellerup Skole Profil og undervisning Pædagogiske principper Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... På Kjellerup Skole anerkender vi, at tryghed for

Læs mere

for børn og unge og for os, der arbejder med dem Børne- og kulturchefforeningens årsmøde d. 14.-15. November på nyborg strand

for børn og unge og for os, der arbejder med dem Børne- og kulturchefforeningens årsmøde d. 14.-15. November på nyborg strand for børn og unge og for os, der arbejder med dem Børne- og kulturchefforeningens årsmøde d. 14.-15. November på nyborg strand På vej mod en fælles læringsreform Du inviteres hermed til at deltage i Børne-

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

LEDELSESSPÆND PÅ DAGINSTITUTIONSOMRÅDET

LEDELSESSPÆND PÅ DAGINSTITUTIONSOMRÅDET LEDELSESSPÆND PÅ DAGINSTITUTIONSOMRÅDET Størrelse, ledelsesstil, faglig kvalitet og trivsel 5 pointer fra forskning om ledelsesspændets betydning for faglig kvalitet og trivsel i integrerede institutioner

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Arbejdsseminar den 18. september 2008

God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Arbejdsseminar den 18. september 2008 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Arbejdsseminar den 18. september 2008 Formiddagens program Kl. 9.00 9.30 Ankomst og kaffe Kl. 9.30 9.45 Velkomst og formål med dagen Kl. 9.45 10.30 Oplæg v. Kurt

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Case Inklusion Individet - med eller uden diagnose...

Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Case Inklusion Individet - med eller uden diagnose... Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 2 Afgrænsning... 3 Metode... 3 Case... 3 Inklusion... 4 Individet - med eller uden diagnose... 4 Narrativt perspektiv... 5 Kritisk psykologisk

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i daginstitutioner Uddannet personale Stærk fælles faglig kultur God normering Ambitiøs og kompetent

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag

Læs mere

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende

Læs mere

Aftalestyring på Dagtilbudsområdet 2014-15

Aftalestyring på Dagtilbudsområdet 2014-15 Aftalestyring på Dagtilbudsområdet 2014-15 Nedenstående udgør de overordnede mål og indsatsområder på dagtilbudsområdet i 2014-15. Disse vil danne baggrund for og være styrende for de generelle initiativer

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Nye vilkår for politik, uddannelse og børnehave:

Nye vilkår for politik, uddannelse og børnehave: Nye vilkår for politik, uddannelse og børnehave: Transnationale agenturer som blik til at forstå skole og dagtilbuds policy Den transnationale vending efter 2. Verdenskrig Koblingen mellem økonomisk vækst

Læs mere

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Ny struktur og pædagogisk udvikling Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Hvorfor strukturforandringer? nye ledelsesformer, pædagogisk udvikling, ønsket om øget fleksibilitet,

Læs mere

God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Møde i KL den 19. marts 2009

God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Møde i KL den 19. marts 2009 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Møde i KL den 19. marts 2009 Hvem er vi? Hvem er vi Baggrund Høje dækningsgrader 5-10% har behov for særlig støtte Børnemiljøvurderinger Sprogvurderinger Dagtilbudslovens

Læs mere

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære ledere og personale I 2012 arbejdede det pædagogiske kvalitetsudvalg

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Effekt for hvem? Årsmøde Liv og ledelse i myndigheden Fredericia, den 2. juni 2015

Effekt for hvem? Årsmøde Liv og ledelse i myndigheden Fredericia, den 2. juni 2015 Effekt for hvem? Årsmøde Liv og ledelse i myndigheden Fredericia, den 2. juni 2015 Balanceret ledelse i myndigheden? Trivsel og arbejdsglæde Effektivitet i opgaveløsningen Kvalitet i opgaveløsningen Balanceret

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016 Børnenes stemme - høringsudkast Juni 2016 Natur og Udvikling Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme, fordi det er ægte og autentisk. Vi lytter, når børn

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Lærernes motivation. Lotte Bøgh Andersen (KORA og AU)

Lærernes motivation. Lotte Bøgh Andersen (KORA og AU) Lærernes motivation Lotte Bøgh Andersen (KORA og AU) Forestil jer en helt almindelig elev i 7. klasse på Ellevangskolen Det er længe side, at jeg virkelig har glædet mig til at skulle have dansk. Men det

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Arbejdsseminar den 17. september 2008

God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Arbejdsseminar den 17. september 2008 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Arbejdsseminar den 17. september 2008 Formiddagens program Kl. 13.30 13.45 Velkomst, formål med seminaret Kl. 13.45 14.30 Oplæg v. Stig Brostrøm Kl. 14.30 14.45

Læs mere

Konkrete input fra dagen:

Konkrete input fra dagen: Og en appel til forældrene: Kære forældre. Vær jeres rolle voksen. Tag ansvar for dit barn, dets opdragelse, dannelse og værdier. Stå fast, vær konsekvent og fralæg dig ikke ansvaret ved at lægge det over

Læs mere

Pædagogisk kontinuitet

Pædagogisk kontinuitet Pædagogisk kontinuitet Helhed og sammenhæng i børnenes hverdag Præsenteret af Områdeleder Tina Hjortshøj og Pædagogerne Dorthe Hansen og Jeanette Nielsen Februar 2015 Rammen for samarbejdet mellem Dagtilbud

Læs mere

Høringsskabelon - Landsbyordninger

Høringsskabelon - Landsbyordninger 1 - Høringssvar Ulfborg Børnehus i Hører til journalnummer: 28.09.00-K04-1-16 Høringsskabelon - Landsbyordninger Høringspart: Ulfborg Børnehus forhold til udvikling af lokalsamfundet i forbindelse med

Læs mere

Kandidat til skolebestyrelsesvalget ved Sjørring Skole 2010

Kandidat til skolebestyrelsesvalget ved Sjørring Skole 2010 Anni Lukassen Mellemvej 6, 7700 Thisted Magnus 2. klasse, Johanne 4. klasse og Lasse 6. klasse. Forældreråd i 4. og i 6. klasse. Tidligere været i forældrebestyrelsen. Skolen er børnenes arbejdsplads,

Læs mere

Fører kommunal ledelse til velfærd?

Fører kommunal ledelse til velfærd? Fører kommunal ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse Den socialretlige konference 23. september 2015 Vilkår, evner og viljer i kommunal ledelse IDA HOECK Det kommunale

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Organisationsteori. Læseplan

Organisationsteori. Læseplan Master i Offentlig Ledelse Efteråret 2011 Aarhus 23. juni 2011 Organisationsteori Læseplan Lokale: Bartholins Allé 7, Bygning 1330, lokale 038, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Underviser:

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

2 Kerstin Jacobsson: Konkurrencestat og neoliberalisering. En sociologs perspektiv på Ove K. Pedersens analyser... 65

2 Kerstin Jacobsson: Konkurrencestat og neoliberalisering. En sociologs perspektiv på Ove K. Pedersens analyser... 65 Indhold Søren Kaj Andersen: Indledning................ 11 DEN ANALYTISKE FORANKRING 1 Sverre Raffnsøe: Fra forskning som facit og forudsigelse til forskning som udforskning og udfordring. En analyse af

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Kære Ledelseskommission: Husk nu det handler om offentlig ledelse

Kære Ledelseskommission: Husk nu det handler om offentlig ledelse Kære Ledelseskommission: Husk nu det handler om offentlig ledelse Peter Bjerre Mortensen Professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet peter@ps.au.dk 13 teser skal gøre det ud for en rettesnor

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Afdelingsledere Dagtilbudsområdet

Afdelingsledere Dagtilbudsområdet Jammerbugt Kommune Afdelingsledere Dagtilbudsområdet Eksternt stillingsopslag Side 1 af 7 indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Organiseringen...3 3. Opgaver og ansvar...6 4. Den ønskede profil...6

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Sct.Georgsgården Deltagere: Pædagog Lone Brix og Helle Fisker, Leder Michael Gunnersen, Dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I arbejder

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere